{"id":83,"date":"2014-10-13T17:50:39","date_gmt":"2014-10-13T15:50:39","guid":{"rendered":"http:\/\/www.kainos.no\/?p=83"},"modified":"2021-04-01T00:13:58","modified_gmt":"2021-03-31T22:13:58","slug":"roger-j-morneau-den-mystiske-verden","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.kainos.no\/?p=83","title":{"rendered":"Roger J. Morneau: Den mystiske verden"},"content":{"rendered":"

Indholdsfortegnelse:\"Den<\/a><\/b><\/span><\/p>\n

Et ord til tak<\/span><\/span> 6<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Jeg havde samvittighedsfulde for\u00e6ldre<\/span><\/span> 7<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Rejsen ind i den overnaturlige verden<\/span><\/span> 19<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Det rum, hvor de tilbad guderne<\/span><\/span> 32<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\u00c5<\/span><\/span>nder i virksomhed<\/span><\/span> 43<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Man n\u00f8der mig til at blive medlem<\/span><\/span> 52<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Fra d\u00e6montilbedelse til bibelstudium<\/span><\/span> 60<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Bibeltimer med tobaksos<\/span><\/span> 72<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

En dag med forj\u00e6ttelser<\/span><\/span> 87<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Svaret for min chef<\/span><\/span> 98<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Et nyt liv<\/span><\/span> 103<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Vanskeligheder med \u00e5nderne<\/span><\/span> 117<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Trussel om d\u00f8d<\/span><\/span> 123<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Jeg kan kun takke<\/span><\/span> 135<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 <\/span><\/p>\n

 <\/p>\n

Et ord til tak<\/span><\/p>\n

Det gl\u00e6der mig hermed at kunne give udtryk for min <\/span><\/span>taknemmelighed mod fru June Strong, der – som erfaren <\/span><\/span>forfatter – har v\u00e6ret mig behj\u00e6lpelig med udformningen, <\/span><\/span>og uden hvis hj\u00e6lp jeg vel endnu ikke havde skrevet ned, <\/span><\/span>hvad jeg v\u00e9d og f\u00f8ler med hensyn til de onde \u00e5nders <\/span><\/span>krigsf\u00f8relse.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Jeg takker ogs\u00e5 hr. pastor William R. Lawson, der l\u00e6n\u00ad<\/span><\/span>ge f\u00f8r jeg skrev en eneste s\u00e6tning, overbeviste mig om at <\/span><\/span>jeg til gavn for andre mennesker, burde skrive om mine <\/span><\/span>erfaringer med \u00e5ndeverdenen.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Jeg takker ligeledes Ellen og Maynard Cady, som <\/span><\/span>mange gange har hjulpet mig dengang da manuskriptet <\/span><\/span>var i sin vorden, idet de af og til har sk\u00e6nket mig en dags <\/span><\/span>samv\u00e6r med dem i deres hytte p\u00e5 toppen af et bjerg i <\/span><\/span>Pennsylvania, for at jeg kunne f\u00e5 anledning til at t\u00e6nke p\u00e5 <\/span><\/span>noget andet end p\u00e5 min fortid.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Nogle navne i denne bog er blevet forandret, for at <\/span><\/span>beskytte de personers privatliv, der n\u00e6vnes under beskri\u00ad<\/span><\/span>velsen af begivenhederne.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

6<\/span><\/span><\/p>\n

Jeg havde samvittighedsfulde <\/span><\/span>kristne for\u00e6ldre<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Jeg blev f\u00f8dt den 18. april 1925 i St. Jacques, New Bruns\u00adwick, en lille landsby i n\u00e6rheden af gr\u00e6nsen til provinsen <\/span><\/span>Quebeck i det \u00f8stlige Canada, som det femte barn i en <\/span><\/span>familie med otte b\u00f8rn. Mine for\u00e6ldre var fromme, fransk\u00ad<\/span><\/span>talende katolikker. To af Fars s\u00f8stre var nonner, og hans <\/span><\/span>yngre bror var pr\u00e6st. Senere blev han Monsignore i den <\/span><\/span>romersk-katolske kirke.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Endnu i dag kan jeg ikke andet end beundre mine for\u00ad<\/span><\/span>\u00e6ldre for den nidk\u00e6rhed, hvormed de efterkom deres <\/span><\/span>kirkes l\u00e6re og p\u00e5bud. S\u00e5 langt jeg kan huske tilbage, blev <\/span><\/span>der i vor familie holdt daglig f\u00e6llesb\u00f8n. Bedst husker jeg <\/span><\/span>aftenb\u00f8nnen. Hovedbestanddelen af andagten var rosen\u00ad<\/span><\/span>kransen, men vi gentog ogs\u00e5 helgenernes litani.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Den bestod i at p\u00e5kalde mange helgeners navne og at <\/span><\/span>bede dem om deres forb\u00f8n. Vi b\u00f8rn fik ondt i kn\u00e6ene ved <\/span><\/span>at kn\u00e6le s\u00e5 l\u00e6nge, men s\u00e5 fik vi vide, at vi skulle betragte <\/span><\/span>vor lidelse som et Gud velbehagelgt offer, som Han kunne <\/span><\/span>bruge til at befri en eller anden stakkels sj\u00e6l en kort tid fra <\/span><\/span>sk\u00e6rsildens kvaler og fra deres sj\u00e6les pine.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Vore for\u00e6ldre praktiserede mange slags legemlige bods\u00ad\u00f8velser, for at opn\u00e5 Guds gunst. Hver fredag fastede vi, idet <\/span><\/span>vi ikke spiste noget k\u00f8d. N\u00e5r nogen af os den f\u00f8rste fredag <\/span><\/span>i hver m\u00e5ned gik hen for at skrifte og modtage kommuni-<\/span><\/span>onen, fik han tilskrevet aflad for femtusinde d\u00f8gn hvilket <\/span><\/span>bet\u00f8d, at en bestemt person skulle forblive s\u00e5 mange f\u00e6rre<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

d\u00f8gn i sk\u00e6rsilden. Dengang bet\u00f8d det ogs\u00e5, at man fra <\/span><\/span>aftenen f\u00f8r modtagelsen af kommunionen n\u00e6ste dags <\/span><\/span>morgen hverken m\u00e5tte spise eller drikke noget som helst. <\/span><\/span>(Kirken har siden forandret denne regel).<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Visse tider p\u00e5 \u00e5ret var det skik og brug for medlemmer <\/span><\/span>af vor familie at v\u00e5ge hele n\u00e6tter og tilbringe dem i b\u00f8n. <\/span><\/span>Efter tur kn\u00e6lede vi alle en times tid ned foran et billede og <\/span><\/span>bad rosenkransen eller andre b\u00f8nner. Ogs\u00e5 fastetiden f\u00f8r <\/span><\/span>p\u00e5sken var en tid med stor selvsp\u00e6gelse. Mine for\u00e6ldre var mennesker, der elskede Gud, og alle ting i deres liv drejede <\/span><\/span>sig om Ham. At behage Gud var deres hovedform\u00e5l.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Da jeg var tre \u00e5r gammel blev jeg meget syg, og l\u00e6gerne <\/span><\/span>gav udtryk for, at der ikke mere var h\u00e5b om min helbredel\u00ad<\/span><\/span>se. Min far traf endog forberedelser til min begravelse. Da <\/span><\/span>gik min mor hen og lovede Gud at – i fald jeg blev helbredt <\/span><\/span>– ville hun g\u00f8re alt hvad der var hende muligt, for at jeg skulle blive pr\u00e6st. Jeg skulle forherlige Guds navn og f\u00e5 <\/span><\/span>andre til at tjene Ham. Det blev mig senere fortalt, at det <\/span><\/span>derefter straks blev bedre med mig, min helbredelse skred <\/span><\/span>hurtigt frem, og jeg blev helt rask.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Det var nu tiden for mig at forberede mig til min f\u00f8rste <\/span><\/span>kommunion.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Men jo mere jeg l\u00e6rte udenad af katekismen, hvilket vil <\/span><\/span>sige af kirkens l\u00e6res\u00e6tninger og p\u00e5bud, desto vanskelige\u00ad<\/span><\/span>re fandt jeg det at f\u00e5 disse l\u00e6res\u00e6tninger til at stemme overens med det, jeg kendte om Kristi evangelium.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

F\u00f8r sin pr\u00e6diken om s\u00f8ndagen l\u00e6ste pr\u00e6sten altid et <\/span><\/span>kapitel af et af de fire evangelier eller af et af \u00bbDet Nye <\/span><\/span>Testamentes\u00ab breve, og det var altid til stor gl\u00e6de for mig. <\/span><\/span>Da jeg var omtrent syv \u00e5r gammel, vendte vi en sk\u00f8n <\/span><\/span>vinterdag hjem fra kirken. Solen str\u00e5lede fra en skyfri <\/span><\/span>himmel, mens omtrent tyve hestetrukne kaner fulgtes efter <\/span><\/span>hinanden p\u00e5 vejen. De mange sm\u00e5 bj\u00e6lders ringlen tillod <\/span><\/span>ikke megen samtale. Alle gled frem over sneen i tavshed.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

8<\/span><\/span><\/p>\n

Da afbr\u00f8d jeg tavsheden idet jeg spurgte min mor, hvordan <\/span><\/span>det kunne v\u00e6re, at Jesus var s\u00e5 venlig mod menneskene, <\/span><\/span>mens han vandrede her p\u00e5 jorden, men derefter blev s\u00e5 <\/span><\/span>uvenlig, efter Han fo’r til himmelen?<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\u00bbHvorfor stiller du et s\u00e5dant sp\u00f8rgsm\u00e5l?\u00ab spurgte hun.<\/span><\/p>\n

\u00bbHvorfor br\u00e6nder en god Gud mennesker i hundreder <\/span><\/span>af \u00e5r, selvom de kun har beg\u00e5et sm\u00e5 synder?\u00ab<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\u00bbHan handler jo ikke efter det, som Han selv l\u00e6rte. Du <\/span><\/span>og Far, I g\u00f8r selv hvad I l\u00e6rer os at g\u00f8re – hvorfor g\u00f8r <\/span><\/span>Han <\/i><\/span><\/span>det ikke? I l\u00e6rer os at vi skal tilgive hinanden vore fejl. <\/span><\/span>Skulle da ikke ogs\u00e5 Gud tilgive helt og holdent?\u00ab Da jeg <\/span><\/span>kiggede min mor i ansigtet s\u00e5 jeg, at mine tanker var en <\/span><\/span>g\u00e5de for hende. Min far s\u00f8gte at komme hende til hj\u00e6lp, <\/span><\/span>idet han p\u00e5ber\u00e5bte sig h\u00f8jere autoriteter \u00bbved du Roger, det <\/span><\/span>er s\u00e5ledes som din onkel Felix (pr\u00e6sten) engang sagde: <\/span><\/span>Gud hader synden s\u00e5 meget, at Han, for at f\u00e5 folk til at afholde sig derfra, truede dem med en s\u00e5 stor straf; og desuden kender vor hellige Fader, paven, endnu andre <\/span><\/span>gode grunde til, hvorfor Gud bruger sk\u00e6rsilden; og pavens <\/span><\/span>autoritet m\u00e5 vi ikke tvivle p\u00e5.\u00ab<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Da jeg blev undervist vedr\u00f8rende transsubstantionen <\/span><\/span>ved nadveren, godtog jeg denne l\u00e6re som hvert andet barn <\/span><\/span>p\u00e5 min alder. Jeg troede, at pr\u00e6sten forvandlede br\u00f8det og <\/span><\/span>vinen til Kristi legeme og blod. Men ved p\u00e5sketiden i \u00e5ret <\/span><\/span>1937, samme \u00e5r da min moder d\u00f8de, h\u00f8rte jeg noget, som <\/span><\/span>fik mig til at forandre mening.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Pr\u00e6sten l\u00e6ste fra evangelierne om Kristi opstandelse. <\/span><\/span>Det som fascinerede mig var den kendsgerning, at Jesus <\/span><\/span>havde besv\u00e6r med at overbevise disciplene om, at Han vir\u00ad<\/span><\/span>kelig <\/span><\/span>var <\/i><\/span><\/span>opstanden og at Han var et virkeligt v\u00e6sen med <\/span><\/span>k\u00f8d og ben og ikke en \u00e5nd. Der dukkede nogle interessante <\/span><\/span>sp\u00f8rgsm\u00e5l op i mine tanker. Kunne det v\u00e6re at Himmelen <\/span><\/span>er et lige s\u00e5 virkeligt sted som denne jord, hvor mennesker <\/span><\/span>af k\u00f8d og ben kan f\u00f8re et virkeligt liv og ikke bare sv\u00e6ve<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

omkring som \u00e5ndev\u00e6sener p\u00e5 skyerne? Men dersom <\/span><\/span>Jesus ikke kun er et \u00e5ndev\u00e6sen, hvorledes kan Han da <\/span><\/span>befinde sig i hostien?<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

For mange mennesker er det m\u00e5ske sv\u00e6rt at forst\u00e5, <\/span><\/span>hvordan et lille barn, som jeg dengang var, skulle kunne <\/span><\/span>miste troen p\u00e5 Gud og vende sig imod religionen. M\u00e5ske jeg bedre kan forklare hvordan det skete, idet jeg fort\u00e6ller <\/span><\/span>om nogle begivenheder.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Da jeg var barn gjorde det et meget stort indtryk p\u00e5 mig, <\/span><\/span>hvad jeg s\u00e5 og h\u00f8rte hos de voksne. Vort hjem var et sted <\/span><\/span>med fred og gl\u00e6de. Mine for\u00e6ldre var os b\u00f8rn et godt <\/span><\/span>eksempel p\u00e5, hvorledes mennesker b\u00f8r v\u00e6re mod hver\u00ad<\/span><\/span>andre. De var venlige og hensynsfulde mod andre, og de <\/span><\/span>forventede af os b\u00f8rn, at ogs\u00e5 vi skulle v\u00e6re venlige og overb\u00e6rende mod hverandre. Vore for\u00e6ldre var altid op\u00ad<\/span><\/span>taget af at hj\u00e6lpe fattige og tr\u00e6ngende.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Derfor mente jeg, at Gud m\u00e5tte v\u00e6re mindst liges\u00e5 <\/span><\/span>velvillig og medf\u00f8lende, som Han forventede at vi mennes\u00ad<\/span><\/span>ker skulle v\u00e6re overfor hverandre.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

En ganske bestemt oplevelse gav mig meget at speku\u00ad<\/span><\/span>lere p\u00e5: Dengang benyttede folk ikke deres biler i vinterm\u00e5\u00ad<\/span><\/span>nederne, og det var ofte forbundet med meget arbejde at g\u00f8re bilen k\u00f8reklar igen til den varme \u00e5rstid.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Min far havde besluttet et f\u00e5 en mekaniker, der boede i <\/span><\/span>Edmundston, til at komme, for at arbejde i nogle dage med <\/span><\/span>hans Ford model A, s\u00e5 den blev k\u00f8reklar igen. Men f\u00f8r far <\/span><\/span>ops\u00f8gte manden, sagde han til os b\u00f8rn: \u00bbManden er <\/span><\/span>protestant, men et fint menneske og en fremragende <\/span><\/span>mekaniker. Pas derfor godt p\u00e5, b\u00f8rn. Det kan jo v\u00e6re, n\u00e5r <\/span><\/span>vi beder vor b\u00f8n Angelus f\u00f8r vi spiser vor middagsmad, at <\/span><\/span>han m\u00e5ske ikke beder med.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

V\u00e6r i s\u00e5 fald rar ikke at stirre p\u00e5 ham, og sp\u00f8rg ham ikke <\/span><\/span>ang\u00e5ende hans religion. Bring ham ikke i forlegenhed. Er <\/span><\/span>det klart?\u00ab Da han sagde dette kiggede han os direkte ind <\/span><\/span>i \u00f8jnene.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

10<\/span><\/p>\n

Vi svarede alle i kor: \u00bbJa, Papa.\u00ab<\/span><\/p>\n

Manden arbejdede hele tre dage med bilen, og jeg til\u00ad<\/span><\/span>bragte megen tid med at f\u00f8lge arbejdsgangen i v\u00e6rkstedet. <\/span><\/span>Han var n\u00f8jagtig s\u00e5ledes som far havde sagt, ja han var <\/span><\/span>faktisk endnu bedre. Han var en meget venlig mand, som <\/span><\/span>tilsyneladende fandt forn\u00f8jelse i at snakke med mig. Og <\/span><\/span>han bandede overhovedet ikke.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Min far ejede tre farme, og han ledede selv deres drift, <\/span><\/span>hvorfor han havde en del medhj\u00e6lpere. Ofte, n\u00e5r han <\/span><\/span>havde besluttet sig til at ans\u00e6tte en ny mand, h\u00f8rte jeg ham <\/span><\/span>sige til vedkommende: \u00bbJeg ved, at vi nok skal komme godt <\/span><\/span>ud af det sammen. Det er ikke s\u00e5 sv\u00e6rt at tilfredsstille mig, <\/span><\/span>men \u00e9n ting beder jeg Dem aldrig at glemme: \u00abMin hustru <\/span><\/span>og jeg t\u00e5ler ikke at de folk, der arbejder for os, bruger <\/span><\/span>bandeord mod Gud eller helgenerne. Vi har b\u00f8rn, som vi <\/span><\/span>\u00f8nsker at opdrage s\u00e5ledes, at de har \u00e6refrygt for Gud. <\/span><\/span>Derfor, venligst t\u00e6nk over hvad De siger\u00ab P\u00e5 trods af denne <\/span><\/span>henstilling skete det dog af og til under arbejdet, at de <\/span><\/span>glemte deres l\u00f8fter, s\u00e5 de begyndte at bande og sv\u00e6rge ved <\/span><\/span>alle helgener.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Den protestantiske mekaniker var dog helt anderledes. <\/span><\/span>Hvis han fik revet sig p\u00e5 h\u00e5nden eller fik sin finger i <\/span><\/span>klemme, sagde han kun: \u00bbAv det gjorde ondt!\u00ab.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Hvad ang\u00e5r Angelus-b\u00f8nnen, var mekanikeren mere \u00e6refrygtig end vi selv var. N\u00e5r Papa sagde: \u00bbLader os <\/span><\/span>bede,\u00ab da b\u00f8jede han sit hoved, lukkede \u00f8jnene og foldede <\/span><\/span>h\u00e6nderne. Vi selv lukkede aldrig vore \u00f8jne og bad Angelus <\/span><\/span>s\u00e5 hurtigt vi kunne.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Da manden var f\u00e6rdig med arbejdet og atter havde for\u00ad<\/span><\/span>ladt os, var der noget som foruroligede mig, og jeg kunne <\/span><\/span>ikke f\u00e5 det ud af mine tanker.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Det var en s\u00e6tning i katekismen, som jeg havde l\u00e6rt <\/span><\/span>udenad: \u00bbHors de l’Eglise catholique et romaine il n’y a <\/span><\/span>point de salut.\u00ab P\u00e5 dansk: \u00bbudenfor den romersk-katolske <\/span><\/span>kirke er der ingen frelse.\u00ab Min mor m\u00e6rkede, at der var et<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

11<\/span><\/p>\n

og andet, som pinte mig, s\u00e5 hun spurgte mig, hvad der var <\/span><\/span>i vejen. Jeg spurgte hende: \u00bbMor, hvor kommer de gode <\/span><\/span>protestanter hen, n\u00e5r de d\u00f8r?\u00ab<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\u00bbDet er et godt sp\u00f8rgsm\u00e5l, Roger. Hvorfor sp\u00f8rger du s\u00e5dan?\u00ab Jeg gentog for hende s\u00e6tningen fra katekismen. <\/span><\/span>Hun indr\u00f8mmede at hun ikke havde noget svar og mente, <\/span><\/span>vi skulle sp\u00f8rge min onkel, n\u00e5r han kom p\u00e5 bes\u00f8g hos os. <\/span><\/span>Mit sp\u00f8rgsm\u00e5l m\u00e5 ogs\u00e5 have foruroliget hende selv, for <\/span><\/span>under aftensm\u00e5ltidet fortalte hun far om vores samtale og <\/span><\/span>ville h\u00f8re hans mening.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Men heller ikke han kunne give noget egentligt svar, <\/span><\/span>han bem\u00e6rkede blot, at Gud ikke ville udelukke et godt <\/span><\/span>menneske fra Himmelen, hvad enten han var katolik eller <\/span><\/span>protestant. \u00bbSandsynligvis,\u00ab mente han, \u00bbf\u00f8rer englene en <\/span><\/span>god protestant n\u00e5r han d\u00f8r, ind i Himmelen gennem en <\/span><\/span>bagd\u00f8r. Protestanterne hilses nok ikke velkommen per\u00ad<\/span><\/span>sonligt af Set. Peter i al herlighed, men det skulle vel ikke <\/span><\/span>v\u00e6re afg\u00f8rende for dem, s\u00e5 l\u00e6nge de overhovedet opn\u00e5r <\/span><\/span>at komme i Himmelen. De skal ikke forvente at blive <\/span><\/span>behandlet som ber\u00f8mtheder. Trods alt begik deres forf\u00e6d\u00ad<\/span><\/span>re jo en slem fejl, da de forlod den katolske kirke, og alle <\/span><\/span>deres efterkommere m\u00e5 vel regne med at skulle lide <\/span><\/span>derfor.\u00ab<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Jeg t\u00e6nkte at hans argumentation vel m\u00e5tte v\u00e6re den <\/span><\/span>rigtige. Alligevel m\u00e5tte jeg stadig spekulere p\u00e5 ordene: <\/span><\/span>\u00bbudenfor den romersk katolske kirke er der ingen frelse.\u00ab<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Der gik nogle m\u00e5neder, f\u00f8r vi fik at vide, at min onkel <\/span><\/span>Felix havde til hensigt at bes\u00f8ge alle sine sl\u00e6gtninge. Jeg <\/span><\/span>spurgte min far, om han m\u00e5ske kunne sp\u00f8rge ham, hvis <\/span><\/span>der blev lejlighed til det, hvordan det forholder sig med de <\/span><\/span>gode protestanter.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Da min onkel kom til os og vi havde haft samtale en tid, <\/span><\/span>henvendte min far sig direkte til ham og sagde: \u00bbFelix, vil <\/span><\/span>du fort\u00e6lle mig, hvor de gode protestanter kommer hen, <\/span><\/span>n\u00e5r de d\u00f8r?\u00ab<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

12<\/span><\/p>\n

\u00bbHvorfor stiller du dette sp\u00f8rgsm\u00e5l?\u00ab<\/span><\/p>\n

Papa forklarede mit sp\u00f8rgsm\u00e5l p\u00e5 grund af s\u00e6tningen <\/span><\/span>i katekismen.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\u00bbHvad Roger har citeret fra katekismen passer,\u00ab svarede <\/span><\/span>onkel Felix.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\u00bbDer findes ingen frelse udenfor den katolske kirke, <\/span><\/span>ligemeget hvilken person det drejer sig om.\u00ab<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Hans svar udl\u00f8ste en livlig debat om dette emne. Min far <\/span><\/span>p\u00e5stod, at det ville v\u00e6re unfair fra Guds side, at udelukke <\/span><\/span>en god protestant fra at komme i Himmelen. Min onkel <\/span><\/span>pr\u00f8vede at nedd\u00e6mpe det heftige ordskifte ved at sige, at <\/span><\/span>en god protestants sj\u00e6l sandsynligvis ved d\u00f8den kommer <\/span><\/span>i den s\u00e5kaldte helvedes forg\u00e5r. Denne helvedes forg\u00e5rd er <\/span><\/span>angiveligt det sted, hvor ud\u00f8bte sp\u00e6db\u00f8rns sj\u00e6le kommer <\/span><\/span>hen, n\u00e5r de d\u00f8r. \u00bbEn ting ved jeg,\u00ab sagde onkel Felix af\u00ad<\/span><\/span>sluttende \u00bbat ingen protestant hvad enten han er et godt <\/span><\/span>eller et slet menneske, nogen sinde vil komme ind i Him\u00ad<\/span><\/span>melen eller til at se Gud. Og husk p\u00e5: Ikke jeg har opstillet <\/span><\/span>denne regel, jeg kan kun l\u00e6re derom. Dersom der fandtes <\/span><\/span>en hvilken som helst vej for en protestant til at komme i <\/span><\/span>Himmelen, da havde den hellige fader, Paven, ganske sik\u00ad<\/span><\/span>kert sagt os det.\u00ab<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Denne oplevelse efterlod et stort sp\u00f8rgsm\u00e5lstegn i mine <\/span><\/span>tanker vedr\u00f8rende Guds retf\u00e6rdighed.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Tiden gik, og nogle \u00e5r senere kom sp\u00f8rgsm\u00e5let til mig <\/span><\/span>igen vedr\u00f8rende Guds retf\u00e6rdighed.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

En dejlig sommeraften kom en mand til os, for at med\u00ad<\/span><\/span>dele mine for\u00e6ldre, at en af vore naboer under sit arbejde <\/span><\/span>ca. otte km. hjemmefra, pludselig var d\u00f8d. En bem\u00e6rkning <\/span><\/span>foruroligede alle tilstedev\u00e6rende ganske s\u00e6rlig: \u00bbHan <\/span><\/span>d\u00f8de, uden at en pr\u00e6st har kunnet give ham den sidste <\/span><\/span>olie.\u00ab Budbringeren rystede p\u00e5 hovedet og sagde: \u00bbS\u00f8rge\u00ad<\/span><\/span>ligt, ak s\u00e5 s\u00f8rgeligt.\u00ab Jeg mindes denne begivenhed s\u00e5 tyde\u00ad<\/span><\/span>ligt, som var det sket i g\u00e5r. Det varede ikke l\u00e6nge, f\u00f8r der <\/span><\/span>kom en snavset hestevogn langsomt k\u00f8rende forbi. Et<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

13<\/span><\/p>\n

uldent t\u00e6ppe var kastet over liget, og kusken sad foran <\/span><\/span>oppe p\u00e5 vognen. Hans ben dinglede frem og tilbage, og <\/span><\/span>hans ansigt gav udtryk for tung fortvivlelse.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Nogle naboer som kom for at benytte vores telefon <\/span><\/span>(foruden \u00e9n anden familie var vi de eneste, der i kilometers <\/span><\/span>omkreds havde telefon) sad p\u00e5 verandaen under husets <\/span><\/span>halvtag. Efter at liget var k\u00f8rt forbi vort hus, mente min <\/span><\/span>mor, at det hele var overordentlig s\u00f8rgeligt. \u00bbHavde der <\/span><\/span>dog blot v\u00e6ret en pr\u00e6st tilstede,\u00ab sagde hun, \u00bbder kunne have tilgivet ham hans d\u00f8dssynder, s\u00e5 han ikke beh\u00f8vede <\/span><\/span>at komme i helvede. Lad os h\u00e5be, at kun mindre synder <\/span><\/span>bebyrder hans sj\u00e6l. Dog allerede dette betyder mange \u00e5r <\/span><\/span>i sk\u00e6rsildens flammer.\u00ab<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\u00bbVi m\u00e5 s\u00f8rge for at f\u00e5 samlet nogle dollars, s\u00e5 der kan l\u00e6ses messer for hans sj\u00e6ls fred,\u00ab sagde min far, \u00bbthi jeg <\/span><\/span>kan ikke se, hvorledes hans enke og b\u00f8rn skulle kunne <\/span><\/span>v\u00e6re i stand til at g\u00f8re det.\u00ab<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

En af naboerne meldte sig: \u00bbJeg vil allerhelst sige til <\/span><\/span>Dem, at De kan spare Dem disse udgifter. Jeg er tilb\u00f8jelig <\/span><\/span>til at tro, at hans sj\u00e6l allerede befinder sig i helvedets ild. <\/span><\/span>Ser De, hr. og fru Morneau, denne mand var langfingret, <\/span><\/span>somme tider tog han sager med sig, som ikke tilh\u00f8rte <\/span><\/span>ham.\u00ab<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\u00bbDet er en temmelig slem beskyldning,\u00ab sagde min far, <\/span><\/span>\u00bbog dersom De ikke kan bevise det, ville jeg \u00f8nske De aldrig <\/span><\/span>havde sagt noget s\u00e5dant.\u00ab Den anden mand vedblev: \u00bbJeg <\/span><\/span>er ikke glad for at sige det, men De husker vel, at De for <\/span><\/span>omtrent et \u00e5rs tid siden s\u00f8gte en k\u00e6de, De kort forinden <\/span><\/span>havde k\u00f8bt, da De ville bruge den til at sl\u00e6be tr\u00e6stammer <\/span><\/span>bort med, men De kunne ikke finde den. Dersom De nu gik <\/span><\/span>hen et bestemt sted i hans lade, ville De d\u00e9r kunne se Deres <\/span><\/span>k\u00e6de. Jeg s\u00e5 den h\u00e6nge der for f\u00e5 dage siden. Jeg talte <\/span><\/span>med manden derom, og han sagde at han havde l\u00e5nt <\/span><\/span>k\u00e6den af Dem, men at De ikke vidste det.\u00ab<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

14<\/span><\/p>\n

Et \u00f8jeblik syntes min far at v\u00e6re virkelig chokeret, men <\/span><\/span>s\u00e5 genvandt han fatningen og sagde: \u00bbDette er virkelig nyt <\/span><\/span>for mig. Men hermed lader jeg Dem og alle andre – som <\/span><\/span>er her tilstede – vide, at jeg overfor Gud sk\u00e6nker den <\/span><\/span>afd\u00f8de mand den k\u00e6de, han har l\u00e5nt af mig, selv om han <\/span><\/span>m\u00e5ske aldrig skulle have haft til hensigt at give mig den <\/span><\/span>tilbage. Og hvis han m\u00e5ske skulle have taget andre ting fra <\/span><\/span>mig, som jeg ikke v\u00e9d, da giver jeg ham ogs\u00e5 det. Da kan <\/span><\/span>hans sj\u00e6l v\u00e6re fri fra al ford\u00f8mmelse, som han overfor <\/span><\/span>Gud kan have p\u00e5draget sig p\u00e5 denne m\u00e5de.\u00ab<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\u00bbJeg vil jo ikke v\u00e6re u\u00e6rb\u00f8dig over for Gud,\u00ab svarede <\/span><\/span>naboen, \u00bbmen jeg har i dette \u00f8jeblik indtryk af, at De er <\/span><\/span>meget mere venligsindet end Han er. Jeg m\u00e5 \u00e6rligt <\/span><\/span>indr\u00f8mme, at dette er den mest venlige gestus mod et <\/span><\/span>andet menneske, jeg nogen sinde har h\u00f8rt om. De er <\/span><\/span>m\u00e5ske det f\u00f8rste menneske, der nogen sinde har tvunget <\/span><\/span>Gud til at tage en sj\u00e6l ud af helvedet og i stedet putte den <\/span><\/span>ind i sk\u00e6rsilden, indtil den er renset s\u00e5 meget, at den kan <\/span><\/span>komme i Himmelen.\u00ab<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Denne oplevelse gjorde et varigt indtryk p\u00e5 mig. Igen\u00ad<\/span><\/span>nem mange dage m\u00e5tte jeg stadig p\u00e5 ny t\u00e6nke p\u00e5 denne <\/span><\/span>begivenhed. Idet jeg t\u00e6nkte over disse ting, var jeg enig <\/span><\/span>med naboen i at mene, at min far havde en \u00e6dlere karakter <\/span><\/span>end den Gud, som han tjente. Min f\u00f8lgeslutning var, at Gud <\/span><\/span>m\u00e5tte v\u00e6re ovenud uvenlig, n\u00e5r Han tvang mennesker til <\/span><\/span>at forblive i sk\u00e6rsilden, fordi deres sl\u00e6gtninge ikke havde <\/span><\/span>penge nok til at lade l\u00e6se messer for dem.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Men det, der fik mig helt til at vende mig fra Gud, var min mors d\u00f8d. I for\u00e5ret 1937 kom min mor p\u00e5 sygehuset, <\/span><\/span>fordi det blev n\u00f8dvendig med en operation. To uger senere <\/span><\/span>blev hun sendt hjem igen, for at hun skulle kunne tilbringe <\/span><\/span>de sidste f\u00e5 dage af sit liv i sit eget hjem. Jeg var dengang <\/span><\/span>tolv \u00e5r gammel, netop i den alder, hvor man er lettest at <\/span><\/span>p\u00e5virke.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

15<\/span><\/p>\n

Da jeg en dag kom hjem fra skolen, gik jeg ind i hendes <\/span><\/span>sovev\u00e6relse, for at kysse hende p\u00e5 panden, som jeg <\/span><\/span>plejede at g\u00f8re hver dag.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\u00bbS\u00e6t dig her hos mig,\u00ab bad mor, \u00bbjeg vil gerne sige noget <\/span><\/span>til dig, som jeg tror er vigtigt for os begge. Du v\u00e9d, at jeg <\/span><\/span>endnu kun kan v\u00e6re en kort tid hos jer, og jeg vil gerne, at <\/span><\/span>du bevarer et r\u00e5d jeg vil give dig, i din hukommelse: N\u00e5r du <\/span><\/span>g\u00e5r gennem livet, v\u00e6r da altid venlig mod de mennesker, <\/span><\/span>der er venlige imod dig. Sig dem tak, ogs\u00e5 hvis det kun er <\/span><\/span>et glas vand, de giver dig. De mennesker som viser, at de er taknemmelige for sm\u00e5 venligheder, vil der i st\u00f8rre m\u00e5l <\/span><\/span>blive vist velgerninger.\u00ab<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Dengang var det skik og brug hos os, at ligf\u00f8lget fik <\/span><\/span>anledning til at se den afd\u00f8de endnu engang i sit hjem f\u00f8r <\/span><\/span>begravelsen. I hele tre dage kom derfor venner, sl\u00e6gtninge <\/span><\/span>og naboer til os, for at vise min mor den sidste \u00e6re og at <\/span><\/span>bede for hendes sj\u00e6l. P\u00e5 begravelsesdagen mente mange, at mor nu m\u00e5tte befinde sig i umiddelbar n\u00e6rhed af Gud, <\/span><\/span>fordi der var blevet bedt s\u00e5 mangen en rosenkrans for <\/span><\/span>hende. Men hvad vi is\u00e6r satte pris p\u00e5 var den kendsger\u00ad<\/span><\/span>ning, at min far havde ordnet det s\u00e5ledes, at der blev af\u00ad<\/span><\/span>holdt gregorianske messer for hendes sj\u00e6ls fred.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Vor onkel Felix forklarede os, at gregorianske messer <\/span><\/span>var det mest vidunderlige, som kunne g\u00f8res for en afd\u00f8d <\/span><\/span>sj\u00e6l. Han forklarede hvordan pave Gregor, hvem sj\u00e6lenes <\/span><\/span>vel i sk\u00e6rsilden l\u00e5 s\u00e6rligt p\u00e5 hjertet, havde udt\u00e6nkt disse. <\/span><\/span>S\u00e5 s\u00f8rgede familien for, at der p\u00e5 en bestemt dag blev l\u00e6st <\/span><\/span>trehundrede s\u00e5danne messer i forskellige sognekirker og <\/span><\/span>klostre. If\u00f8lge hans udsagn havde disse messer en s\u00e6rlig <\/span><\/span>forl\u00f8sende kraft til at bringe en sj\u00e6l direkte ind i Himmelen, <\/span><\/span>s\u00e5 at den end ikke fik sk\u00e6rsildens flammer at se.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Samme dag da onkel Felix sagde dette til os, h\u00f8rte jeg <\/span><\/span>en af vore sl\u00e6gtninge sige, at de gregorianske messer <\/span><\/span>kostede en dollar hver, hvilket bet\u00f8d, at de kostede i alt 300 <\/span><\/span>dollars. Hvor var vi dog heldige, at vor far kunne tillade sig<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

16<\/span><\/p>\n

at bruge s\u00e5 mange penge til at bringe vor mor s\u00e5 let ind i <\/span><\/span>Himmelen. Da m\u00e5tte jeg t\u00e6nke p\u00e5 en kone, som d\u00f8de seks m\u00e5neder f\u00f8r i vort sogn. Hendes familie var alt for fattig til <\/span><\/span>overhovedet at kunne lade l\u00e6se messer for hende, og s\u00e5 <\/span><\/span>var det jo klart, at hun m\u00e5tte lide meget l\u00e6nge i sk\u00e6rsilden. <\/span><\/span>Forberedelserne til denne kones begravelse havde ophid\u00adset min far ret meget, idet han var medlem af vort sogns <\/span><\/span>velf\u00e6rdskomit\u00e9.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Min far havde dengang sat sig ned til aftensmaden <\/span><\/span>sammen med os, men besluttede sig s\u00e5 til ikke at ville spise <\/span><\/span>noget. Min mor, der m\u00e6rkede i hvilken sindsstemning han <\/span><\/span>var, spurgte om der var noget, som ikke var i orden. \u00bbJa,\u00ab <\/span><\/span>svarede han, \u00bbjeg kan jo liges\u00e5godt fort\u00e6lle dig det.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Jeg har tilbragt det meste af eftermiddagen sammen <\/span><\/span>med andre medlemmer af velf\u00e6rdskomiteen, for at tale om <\/span><\/span>problemerne vedr\u00f8rende de fattige i vort sogn. Hovedsa\u00ad<\/span><\/span>gelig drejede det sig om k\u00f8bet af en kiste til gamle Annie. <\/span><\/span>Jeg havde vel ikke noget imod at der sparedes lidt penge. <\/span><\/span>Men da fader Paquin spurgte lederen af begravelses insti\u00ad<\/span><\/span>tuttet hvor meget vi kunne spare, dersom vi kort f\u00f8r be\u00ad<\/span><\/span>gravelsen fjernede korset og h\u00e5ndtagene fra kisten, s\u00e5 blev jeg virkelig vred, og jeg havde lyst til at sige pr\u00e6sten min <\/span><\/span>oprigtige mening; men h\u00f8jagtelsen for hans embede holdt mig tilbage. For at afslutte diskussionen sagde jeg, at jeg <\/span><\/span>nok skulle p\u00e5tage mig at klare prisforskellen. S\u00e5danne ting <\/span><\/span>g\u00f8r mig meget ked af det. Det er slemt nok at v\u00e6re fattig <\/span><\/span>i vor tid, is\u00e6r n\u00e5r det drejer sig om d\u00f8den.\u00ab<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Da jeg spekulerede over begge disse begivenheder, <\/span><\/span>kunne jeg ikke andet end t\u00e6nke, at Gud m\u00e5tte v\u00e6re over\u00ad<\/span><\/span>ordentlig uretf\u00e6rdig, n\u00e5r Han fremdeles lod den slags <\/span><\/span>elendighed best\u00e5 i vor verden. Med tiden mistede jeg al min <\/span><\/span>tillid til Gud og til kirken og besluttede, at jeg intet mere ville <\/span><\/span>have at g\u00f8re med nogen af dem. S\u00e5 snart jeg var gammel <\/span><\/span>nok dertil, ville jeg g\u00e5 mine egne veje. Til efter\u00e5ret 1937 <\/span><\/span>sendte min far min bror Eduard og mig p\u00e5 en kostskole,<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

17<\/span><\/p>\n

som blev ledet af nonnerne p\u00e5 Hotel Dieu de St. Basil. Her <\/span><\/span>fik jeg endnu mere religi\u00f8s undervisning som f\u00f8rte til, at jeg <\/span><\/span>forh\u00e6rdede mit hjerte endnu mere.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Udefra ville ingen kunne have forestillet sig i hvilken <\/span><\/span>konflikt min sj\u00e6l befandt sig. Skridt for skridt vendte jeg <\/span><\/span>mig fra Gud med gru og ligefrem had. Der gik et par \u00e5r, s\u00e5 <\/span><\/span>kom den anden verdenskrig og dermed ogs\u00e5 indkaldelsen <\/span><\/span>til, at jeg skulle tjene mit f\u00e6dreland.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

18<\/span><\/p>\n

Rejsen ind i<\/span><\/p>\n

den overnaturlige verden<\/span><\/p>\n

Den kanadiske handelsmarine havde stor tiltr\u00e6kningskraft <\/span><\/span>p\u00e5 mig, fordi en af mine bekendte, som var g\u00e5et ind i den, <\/span><\/span>fortalte hvor godt han havde f\u00e5et det der. At st\u00e5 under <\/span><\/span>beskyttelsen af den kongelige marine og luftv\u00e5ben (han-<\/span><\/span>delsmarinen var jo livsvigtig for h\u00e6ren) – gav en f\u00f8lelse af <\/span><\/span>at v\u00e6re i sikkerhed.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

I to og et halvt \u00e5r arbejdede jeg i maskinrummene p\u00e5 <\/span><\/span>forskellige skibe, for det meste som fyrb\u00f8der. Jeg husker <\/span><\/span>godt hvordan jeg dengang, n\u00e5r jeg passede mit job, t\u00e6nkte <\/span><\/span>ved mig selv: \u00bbForh\u00e5bentlig rammes disse dampkedler ikke <\/span><\/span>af nogen torpedo, mens jeg st\u00e5r her.\u00ab Flere m\u00e6nd som jeg <\/span><\/span>kendte, omkom p\u00e5 havet. Mine oplevelser i handelsmari-<\/span><\/span>nen var med til at forh\u00e6rde mig endnu mere overfor Gud <\/span><\/span>og mennesker.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Efter krigens afslutning var det sv\u00e6rt i Montreal at finde <\/span><\/span>en god arbejdsplads, da tusinder af tidligere soldater over\u00ad<\/span><\/span>alt i byen s\u00f8gte at finde et job. Jeg besluttede, at jeg ville <\/span><\/span>l\u00e6re et fag, det skulle v\u00e6re et kreativt arbejde. Jeg ville ikke <\/span><\/span>kun arbejde for at tjene til livets ophold. Derfor besluttede <\/span><\/span>jeg at give mig god tid, for at kunne v\u00e6re sikker p\u00e5 at n\u00e5r <\/span><\/span>jeg traf et valg, s\u00e5 var det noget jeg virkelig ville synes om.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

For at udnytte tiden, mens jeg s\u00e5 mig om efter noget <\/span><\/span>passende, tiltr\u00e5dte jeg en stilling i Windsor Bowling Alleys, <\/span><\/span>som var en keglebane beliggende ved Ste.Catherine-str\u00e6-<\/span><\/span>de-West. Hvad ang\u00e5r den slags forn\u00f8jelser, var det den-<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

19<\/span><\/p>\n

gang et af de bedste lokaler i hele Montreal. Jeg var s\u00e5dan <\/span><\/span>noget som h\u00f8jre h\u00e5nden for den mand, der var ansvarlig <\/span><\/span>for billardrummet. Arbejdet var ikke s\u00e6rligt anstrengende, <\/span><\/span>jeg l\u00e6rte mange mennesker at kende, og jeg syntes det var <\/span><\/span>ret underholdende.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Jeg havde ikke v\u00e6ret der ret l\u00e6nge f\u00f8r en af mine <\/span><\/span>tidligere kammerater fra min tid i handelsmarinen kom <\/span><\/span>ind. I gl\u00e6den over at konstatere at vi begge endnu var i live, <\/span><\/span>aftalte vi at spise aftensmad sammen og vi talte om mange forskellige ting.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

En sag, min ven Roland omtalte med begejstring, var <\/span><\/span>hans nye interesse i det overnaturlige. Han fortalte mig hvor heldig han havde v\u00e6ret, at l\u00e6re en gruppe mennes\u00ad<\/span><\/span>ker at kende, der var medlemmer af et selskab, som havde <\/span><\/span>samkvem med de d\u00f8de. Det spiritistiske medium havde <\/span><\/span>angiveligt gjort det muligt for Roland at tale med sin far, <\/span><\/span>som d\u00f8de, da Roland kun var ti \u00e5r gammel. Hans far havde <\/span><\/span>sikkert givet ham mange gode r\u00e5d vedr\u00f8rende fremtiden.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Det var ganske interessant at h\u00f8re Roland fort\u00e6lle om <\/span><\/span>sine oplevelser med det overnaturlige. Alligevel fik jeg en <\/span><\/span>ret uhyggelig f\u00f8lelse derved. S\u00e5 spurgte han mig, om jeg <\/span><\/span>ikke var interesseret i at komme med til en af disse <\/span><\/span>spiritistiske seancer. \u00bbM\u00e5ske kan mediet g\u00f8re det muligt for <\/span><\/span>dig at tale med din afd\u00f8de mor’s \u00e5nd. Det m\u00e5 dog v\u00e6re <\/span><\/span>noget for dig, ikke sandt?\u00ab<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Hans begejstring svandt da han opdagede, hvor choke\u00ad<\/span><\/span>ret jeg var. Jeg kunne slet ikke svare. Efter nogle sekunders <\/span><\/span>tavshed fortsatte han med at sige: \u00bbDu vil da vel ikke v\u00e6re <\/span><\/span>bange for at tale med din moders sj\u00e6l – eller?\u00ab<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

P\u00e5 en eller anden m\u00e5de fik jeg mig selv til at sige \u00bbnej\u00ab <\/span><\/span>til dette sp\u00f8rgsm\u00e5l. Men jeg bad ham om lidt bet\u00e6nknings\u00ad<\/span><\/span>tid, da jeg aldrig f\u00f8r havde haft med den slags at g\u00f8re.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Han s\u00e5 mig nu direkte ind i \u00f8jnene og sagde: \u00bbMorneau, <\/span><\/span>du er bange. Jeg ser det p\u00e5 den m\u00e5de du reagerer p\u00e5. Det <\/span><\/span>st\u00e5r skrevet p\u00e5 hele dit ansigt. Menneske dog, hvor har du<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

20<\/span><\/p>\n

forandret dig, siden jeg s\u00e5 dig sidst! Den Roger Morneau, <\/span><\/span>som jeg kendte dengang, var ikke bange for noget som <\/span><\/span>helst. Jeg mindes, da du og jeg tillige med seks andre <\/span><\/span>nyansatte, gjorde tjeneste p\u00e5 skibet som matroser. S\u00e5 kom <\/span><\/span>skibsofficeren til os og sagde, at han havde brug for en <\/span><\/span>frivillig, der dagen efter skulle male den \u00f8verste del af <\/span><\/span>hovedmasten \u00bbHvem af jer er villig til at stige derop?\u00ab <\/span><\/span>spurgte han. \u00bbH\u00f8jden er ikke s\u00e6rlig stor, kun 21 meter, <\/span><\/span>men man skal v\u00e6re noget af en vovehals, n\u00e5r man f\u00f8rst er <\/span><\/span>helt oppe. Den, som klatrer op, m\u00e5 forlade det br\u00e6t, som <\/span><\/span>han har siddet p\u00e5 mens han blev trukket derop, og s\u00e5 l\u00e6gge <\/span><\/span>sig p\u00e5 maven oven p\u00e5 masten (der var ca. 60 cm i <\/span><\/span>diameter), for at komme til at male den bageste side.\u00ab Alle <\/span><\/span>vi andre var alt for r\u00e6dselsslagne til at g\u00e5 derop, og vi <\/span><\/span>\u00e5ndede lettet op, da vi h\u00f8rte dig sige til officeren, at du nok <\/span><\/span>skulle g\u00f8re det. Jo, min k\u00e6re, mod – det havde du! Sig mig <\/span><\/span>nu, du svigter mig vel ikke nu, n\u00e5r det drejer sig om at g\u00e5 <\/span><\/span>sammen med mig til den n\u00e6ste seance? – Eller?\u00ab<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Efter den historie kunne jeg ikke sige \u00bbnej\u00ab. Pludselig <\/span><\/span>m\u00e5tte jeg v\u00e6re den Roger Morneau igen, der ikke var <\/span><\/span>bange for noget som helst. Jeg sad i f\u00e6lden.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

En l\u00f8rdag aften befandt min ven og jeg os i et hjem, hvor <\/span><\/span>et medium, der var p\u00e5 bes\u00f8g, var \u00e6resg\u00e6st, og vi blev ogs\u00e5 <\/span><\/span>pr\u00e6senteret for nogle andre tilstedev\u00e6rende. Det var en <\/span><\/span>s\u00e6rlig \u00e6re for os at blive pr\u00e6senteret for et bestemt <\/span><\/span>\u00e6gtepar. Manden var et professionelt navn i forlystelses\u00ad<\/span><\/span>livet. Han var leder af et jazz-band, der p\u00e5 det tidspunkt var <\/span><\/span>meget efterspurgt. Hans band spillede i de mest elegante <\/span><\/span>lokaler.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Sent denne aften, efter at det spiritistiske m\u00f8de var forbi <\/span><\/span>og nogle af g\u00e6sterne begyndte at sige \u00bbfarvel\u00ab henvendte <\/span><\/span>denne leder sig til sin kone og sagde: \u00bbN\u00e5 skat, mon ikke <\/span><\/span>vi ogs\u00e5 skulle g\u00e5 nu? Det er allerede sent.\u00ab<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Hun var i dette \u00f8jeblik netop midt i en samtale med<\/span><\/p>\n

o<\/span><\/span><\/p>\n

mediet, som hun fandt meget interessant. \u00bbAh, George,\u00ab<\/span><\/p>\n

21<\/span><\/p>\n

sagde hun, \u00bbtag du dog kun hjem og g\u00e5 til ro. Jeg vil gerne <\/span><\/span>blive lidt endnu, og Belangers vil nok k\u00f8re mig hjem.\u00ab Han <\/span><\/span>var indforst\u00e5et med hendes forslag og var lige ved at <\/span><\/span>forlade huset, da Roland og jeg gik ud.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Da vi befandt os udenfor, henvendte George sig til os og <\/span><\/span>spurgte: \u00bbK\u00f8rer I hjem per bil?\u00ab \u00bbNej,\u00ab svarede jeg, \u00bbvi skal <\/span><\/span>blot g\u00e5 nogle skridt til sporvognsstoppestedet og k\u00f8re hjem <\/span><\/span>med sporvognen.\u00ab \u00bbHop ind i bilen, s\u00e5 tager jeg jer der\u00ad<\/span><\/span>hen.\u00ab<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

I l\u00f8bet af aftenen var der blevet talt om, at vi to havde <\/span><\/span>v\u00e6ret i handelsmarinen under krigen. Det spiritistiske <\/span><\/span>medium havde angiveligt fremmanet \u00e5nden af en af Ro\u00ad<\/span><\/span>lands arbejdskollegaer, som omkom, da skibet, hvorp\u00e5 han <\/span><\/span>befandt sig, gik ned.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Da vi satte os ind i Georges bil, begyndte han at stille os <\/span><\/span>sp\u00f8rgsm\u00e5l vedr\u00f8rende de farer, vi havde v\u00e6ret udsat for <\/span><\/span>under krigen. Men s\u00e5 var vi ogs\u00e5 allerede ankommet til vort <\/span><\/span>stoppested. Da kom han med et andet forslag.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\u00bbKunne vi ikke sammen g\u00e5 hen i en restaurant og spise <\/span><\/span>noget? S\u00e5 kan I fort\u00e6lle mig mere om jeres eventyr under <\/span><\/span>krigen. Det er noget der fascinerer mig. Regningen betaler <\/span><\/span>jeg naturligvis, og bagefter k\u00f8rer jeg jer hjem.\u00ab<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

George k\u00f8rte os til den vestlige del af Ste.Catherine-<\/span><\/span>str\u00e6det til en bydel, der var kendt blandt de stedkendte som <\/span><\/span>gourmet-restauranternes kvarter. Pludselig styrede han sin elegante Lincoln ind i en sn\u00e6ver gyde, som f\u00f8rte <\/span><\/span>bagom en af hans yndlings-restauranter. Her parkerede <\/span><\/span>han sin vogn bagved en sort Cadillac og sagde: \u00bbJoe er her. <\/span><\/span>Dette lokale er hans, Han er en flink fyr.\u00ab<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Da vi kom indenfor fik vi af receptionsdamen at vide, at <\/span><\/span>vi kom til at vente lidt i forstuen indtil der blev en ledig <\/span><\/span>plads. P\u00e5 vej derhen s\u00e5 Joe os og kom for at byde os <\/span><\/span>velkommen.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Da han h\u00f8rte at vi ventede p\u00e5 et bord sagde han, at det <\/span><\/span>ikke var n\u00f8dvendigt. For et par minutter siden havde et<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

22<\/span><\/p>\n

\u00e6gtepar telefoneret og bedt om at f\u00e5 en reservation annul\u00ad<\/span><\/span>leret. Det bord kunne vi nu godt f\u00e5.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Vi fulgte efter ham, og han fjernede \u00bbreserveret\u00ab-skiltet, <\/span><\/span>og vi satte os ned. Serveringsdamen kom og tog imod vore <\/span><\/span>cocktail-bestillinger. Hun sagde, at vi kom til at vente lidt <\/span><\/span>l\u00e6ngere p\u00e5 maden end s\u00e6dvanlig, fordi restauranten var <\/span><\/span>optaget indtil sidste stol. For at f\u00e5 bugt med tiden bestilte George derfor en dobbelt portion af sin yndlingsdrink. Vi besvarede hans sp\u00f8rgsm\u00e5l vedr\u00f8rende handelsmarinen og <\/span><\/span>fortalte ham ogs\u00e5 om vor interesse i de overnaturlige ting.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Det varede temmelig l\u00e6nge f\u00f8r vi fik vor mad, og vi <\/span><\/span>bestilte endnu engang nogle drikkevarer. Alkoholen gjor\u00ad<\/span><\/span>de, at George blev meget meddelsom, og han fortalte os <\/span><\/span>om ting som han, tror jeg, ikke ville have fortalt os under <\/span><\/span>normale forhold. For eksempel stillede jeg ham det sp\u00f8rgs\u00ad<\/span><\/span>m\u00e5l om han kunne fort\u00e6lle os lidt om, hvorledes han var <\/span><\/span>blevet s\u00e5 ber\u00f8mt i sit erhverv.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\u00bbJeg har ikke noget imod at fort\u00e6lle jer derom,\u00ab sagde han. \u00bbJeg vil n\u00e6vne for jer den egentlige \u00e5rsag til min <\/span><\/span>fremgang. Men I m\u00e5 love mig, at I bevarer tavsheden om <\/span><\/span>dette, for ikke engang min kone ved noget derom.\u00ab<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Vi forsikrede ham om at det, han ville fort\u00e6lle os, skulle <\/span><\/span>forblive en hemmelighed.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\u00bbHar I nogen sinde h\u00f8rt noget om d\u00e6montilbedelse?\u00ab<\/span><\/p>\n

\u00bbJeg har i hvert fald ikke,\u00ab svarede jeg. \u00bbHvorfor sp\u00f8rger <\/span><\/span>du om det?\u00ab Uden at besvare mit sp\u00f8rgsm\u00e5l spurgte han: <\/span><\/span>\u00bbhvor l\u00e6nge har I to besk\u00e6ftiget jer med troldom?\u00ab<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\u00bbGeorge, jeg forst\u00e5r ikke, hvor du vil hen med de sp\u00f8rgsm\u00e5l, hvad vil du dermed sige?\u00ab<\/span><\/p>\n

\u00bbHvad jeg \u00f8nsker at vide er: Hvor l\u00e6nge har I foregivet <\/span><\/span>at pleje kontakt med de d\u00f8de?\u00ab<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\u00bbIkke ret l\u00e6nge,\u00ab svarede jeg.<\/span><\/p>\n

\u00bbI har \u00e5benbart endnu meget at l\u00e6re, hvad ang\u00e5r det <\/span><\/span>overnaturlige.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

23<\/span><\/p>\n

I spilder jeres tid, n\u00e5r I g\u00e5r til disse spiritistiske m\u00f8der. <\/span><\/span>V\u00e6r rar ikke at misforst\u00e5 mig, disse m\u00f8der har deres berettigelse. De er for s\u00e5vidt gode nok for kvinder til <\/span><\/span>tidsfordriv, og de kan finde lidt tr\u00f8st i deres tanker, n\u00e5r de <\/span><\/span>har mistet en af deres k\u00e6re og tror at de gennem dem <\/span><\/span>finder vejledning i deres liv. Se nu, i aften gik jeg kun for <\/span><\/span>min kones skyld med til seancen. Nogle f\u00e5 gange hvert \u00e5r <\/span><\/span>g\u00e5r jeg med hende, s\u00e5 hun kan have f\u00f8lelsen af, at jeg deler <\/span><\/span>hendes interesser – det er den eneste grund. Hvad hun ikke <\/span><\/span>ved er, at jeg har l\u00e6rt at g\u00e5 til den egentlige kilde af denne <\/span><\/span>kraft. D\u00e9r oplever jeg virkelig noget. Jeg taler om d\u00e6mon\u00ad<\/span><\/span>tilbedelsen.\u00ab<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Af alt det han havde sagt, var der \u00e9n s\u00e6tning, jeg is\u00e6r <\/span><\/span>bed m\u00e6rke i. Nu bad jeg George: \u00bbVil du ikke nok forklare <\/span><\/span>os det sp\u00f8rgsm\u00e5l, du for lidt siden stillede os: Hvor l\u00e6nge <\/span><\/span>har I foregivet at pleje kontakter med de d\u00f8de.\u00ab Hvad <\/span><\/span>mener du, n\u00e5r du siger: \u00bbforegivet\u00ab?\u00ab<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Han smilte, s\u00e5 p\u00e5 sit ur og sagde: \u00bbDet er for sent til at <\/span><\/span>forklare jer dette i aften, men lad mig kun sige: I har ikke <\/span><\/span>talt med nogen afd\u00f8de personer.\u00ab Derefter blev han ved at <\/span><\/span>fort\u00e6lle om sin personlige fremgang:<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\u00bbDet var s\u00e5ledes: I \u00e5revis syntes jeg at have fiasko, n\u00e5r <\/span><\/span>det drejede sig om at organisere mit eget jazzband og at <\/span><\/span>holde det g\u00e5ende. Derefter var jeg s\u00e5 heldig at blive kendt <\/span><\/span>med d\u00e6monkulten, og gennem denne store kraft har jeg <\/span><\/span>f\u00e5et alt, hvad jeg altid havde \u00f8nsket mig. Jeg m\u00e5tte <\/span><\/span>naturligvis l\u00e6re visse ritualer at kende, som jeg m\u00e5tte <\/span><\/span>anvende, f\u00f8r \u00e5nderne begyndte at lade tingene ske til gunst <\/span><\/span>for mig.\u00ab<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Der bredte sig et smil over hele hans ansigt. \u00bbFra den dag <\/span><\/span>af havde jeg fremgang sammen med mit jazzband. Pludse\u00ad<\/span><\/span>lig blev vi kendt og anerkendt. Uden nogen som helst <\/span><\/span>anstrengelse fra vor side blev vi opdaget – sk\u00f8nt vi havde <\/span><\/span>jo eksisteret det meste af tiden – og ber\u00f8mmet som et af <\/span><\/span>de store bands p\u00e5 vort omr\u00e5de. Efterretningsmedierne var<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

24<\/b><\/span><\/span><\/p>\n

bare begejstret for os. Overalt talte man om os. De tone\u00ad<\/span><\/span>angivende folk i radioen diskuterede os, og p\u00e5 ganske kort <\/span><\/span>tid var vi p\u00e5 toppen.\u00ab<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

George drak lidt af sin drink igen, r\u00f8g ogs\u00e5 lidt p\u00e5 sin cigar, f\u00f8r han fortsatte: \u00bbsiden da er vi blevet efterspurgt. <\/span><\/span>Pengene flyder ind. Inden for branchen f\u00e5r vi de st\u00f8rste <\/span><\/span>gager. Folk ynder at danse til vores musik. I virkeligheden <\/span><\/span>er det \u00e5nderne, der har os under kontrol – eller med andre <\/span><\/span>ord: De ejer os, giver os energien, og s\u00e5 videregiver vi <\/span><\/span>indflydelsen til tilh\u00f8rerne. De elsker hvad de modtager og <\/span><\/span>kommer stadig igen, fordi de vil have mere.\u00ab<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Han l\u00e6nede sig tilbage og t\u00e6ndte sig en ny cigaret. S\u00e5 <\/span><\/span>sagde han fnisende: \u00bbJeg m\u00e5 fort\u00e6lle jer noget. For ca. en <\/span><\/span>m\u00e5neds tid siden gav jeg et interview i radioen og havde <\/span><\/span>virkelig stor forn\u00f8jelse deraf. Det var seks af de f\u00f8rende <\/span><\/span>radiofolk fra Montreal og Toronto, der underholdt sig med <\/span><\/span>mig. Alt hvad jeg sagde syntes at fascinere dem. I virkelig\u00ad<\/span><\/span>heden forbavsedes jeg selv over mine lynhurtige svar. <\/span><\/span>Aldrig f\u00f8r i mit liv havde jeg v\u00e6ret s\u00e5 sprudlende af vid og <\/span><\/span>humor. Og jeg n\u00f8d den opm\u00e6rksomhed, man sk\u00e6nkede <\/span><\/span>mig. De n\u00e6sten tilbad mig. Til og med fors\u00f8gte de at blive <\/span><\/span>klog p\u00e5 mig. Men da vi tog afsked med hinanden, var det <\/span><\/span>stadig ikke lykkedes dem.\u00ab<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

George s\u00e5 endnu engang p\u00e5 sit ur og udbr\u00f8d: \u00bbVenner, <\/span><\/span>det er sent. Mon ikke vi nu skulle begive os p\u00e5 vej?\u00ab<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Mens han ventede p\u00e5 regningen, bem\u00e6rkede George: <\/span><\/span>\u00bbMin fremgang kan let forklares, n\u00e5r man har en anelse om <\/span><\/span>\u00e5ndernes v\u00e6ldige magt og t\u00e6nker p\u00e5 hvad der sker, n\u00e5r <\/span><\/span>man \u00f8nsker at g\u00f8re brug af denne magt til gavn for sig <\/span><\/span>selv.\u00ab<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Roland og jeg var s\u00e5 forundrede over det, han havde for\u00ad<\/span><\/span>talt os, at vi p\u00e5 hjemturen bad ham om at fort\u00e6lle endnu <\/span><\/span>mere.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\u00bbJeg f\u00f8ler mig tilskyndet til fort\u00e6lle jer en beretning om <\/span><\/span>mine erfaringer,\u00ab sagde han, \u00bbfordi I leder efter en kraft i<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

25<\/b><\/span><\/span><\/p>\n

livet. Og jeg ved, at I ikke finder den ved at bes\u00f8ge den slags <\/span><\/span>m\u00f8der, som det i aften. Jeg vil sige det s\u00e5ledes: Hvorfor vil <\/span><\/span>I n\u00f8jes med anden klasses spil, n\u00e5r I dog kunne spille i de <\/span><\/span>h\u00f8jeste lag?\u00ab Min ven bad ham da om at fort\u00e6lle os, <\/span><\/span>hvorledes vi kunne f\u00e5 adgang til de \u00bbh\u00f8jeste lag\u00ab i \u00e5ndever\u00ad<\/span><\/span>denen.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\u00bbI to er virkelig et par modige unge mennesker,\u00ab sagde <\/span><\/span>George \u00bbog I har gjort meget for jeres land. Nu vil jeg g\u00f8re <\/span><\/span>noget stort for jer. Jeg vil s\u00f8rge for, at I begge kan komme <\/span><\/span>med til vort n\u00e6ste m\u00f8de med tilbedelsen af \u00e5nderne.\u00ab<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Derefter s\u00e5 George meget n\u00f8je p\u00e5 os to og sagde med et strejf af ubeslutsomhed tilsidst: \u00bbJeg vil dog endnu <\/span><\/span>forvisse mig vedr\u00f8rende et enkelt punkt. Jeg regner med <\/span><\/span>at I ikke n\u00e6rer nogen som helst \u00e6refrygt overfor Kristus<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

o<\/span><\/span><\/p>\n

– har jeg ret? \u00c5rsagen til at jeg stiller dette sp\u00f8rgsm\u00e5l er, at vi ikke kan modtage nogen person, der blot i ringeste <\/span><\/span>grad er tro overfor den kristne Gud, da dette kunne blive <\/span><\/span>katastrofalt.\u00ab Begge forsikrede vi ham om, at vi havde <\/span><\/span>bespottet Gud, og at vi var g\u00e5et s\u00e5 vidt, at der ikke mere <\/span><\/span>var nogen mulighed for os til at komme tilbage til Ham.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\u00bbJeg blev faktisk klar over dette i aften,\u00ab svarede han \u00bbthi <\/span><\/span>de fremmanede \u00e5nder syntes at have fork\u00e6rlighed for jer, <\/span><\/span>frem for alle de andre tilstedev\u00e6rende. Jeg h\u00e5ber ikke, at <\/span><\/span>mit sp\u00f8rgsm\u00e5l har s\u00e5ret jer. Jeg <\/span><\/span>m\u00e5tte <\/i><\/span><\/span>stille sp\u00f8rgsm\u00e5let, <\/span><\/span>ganske enkelt, fordi jeg m\u00e5tte v\u00e6re helt sikker p\u00e5, at I er <\/span><\/span>i orden.\u00ab<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Medens jeg selv n\u00f8lede lidt med at ville v\u00e6re med til et <\/span><\/span>m\u00f8de sammen med dj\u00e6vletilbedere, var der overhovedet <\/span><\/span>ingen tilbageholdenhed hos min ven Roland. Han begrun\u00addede sin holdning med, at vi jo alligevel ville komme i <\/span><\/span>helvede, hvor vi skulle br\u00e6nde i al evighed, derfor kunne <\/span><\/span>vi lige s\u00e5 godt allerede nu l\u00e6re nogle af de folk at kende, <\/span><\/span>vi d\u00e9r skulle v\u00e6re sammen med, inden vi kom derned.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Jeg antog at George aldrig mere ville genoptage kon\u00ad<\/span><\/span>takten med os, idet han jo var p\u00e5virket af spiritus da han<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

26<\/span><\/p>\n

inviterede os, og at han n\u00e6ste morgen sandsynligvis ikke <\/span><\/span>kunne huske halvdelen af det, han havde sagt aftenen f\u00f8r. <\/span><\/span>Men et par dage senere fik vi begge to en opringning, og <\/span><\/span>vi blev bedt om at v\u00e6re parate n\u00e6ste dags aften kl. 20.00, <\/span><\/span>hvor han ville afhente os.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Hin uforglemmelige aften begyndte med at George in\u00ad<\/span><\/span>formerede os om mange enkeltheder vedr\u00f8rende det hem\u00ad<\/span><\/span>melige selskab, som han var medlem af.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Han var ikke nogen hurtigk\u00f8rende bilist, og han syntes <\/span><\/span>\u00e5benbart ikke om at skulle overhale sporvogne, som var i <\/span><\/span>bev\u00e6gelse. P\u00e5 vor vej til m\u00f8det m\u00e5 vi have stoppet op mindst hundrede gange. Derfor havde vi god tid til at <\/span><\/span>snakke sammen, inden vi n\u00e5ede vort bestemmelsessted.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

George fortalte os, at vi ikke skulle blive forbavset over <\/span><\/span>at tr\u00e6ffe nogle af de mest betydningsfulde og fremgansrige <\/span><\/span>folk fra Montreal. Han n\u00e6vnte for os navnene p\u00e5 mindst <\/span><\/span>et halvt dusin af de mest kendte. Jeg blev meget forbavset <\/span><\/span>over, hvad han fortalte, idet jeg havde forestillet mig, at vi <\/span><\/span>ville m\u00f8de et antal karle, der havde d\u00e5rligt ry og hos hvem <\/span><\/span>berygtetheden stod skrevet i ansigtet. Men helt det mod\u00ad<\/span><\/span>satte var tilf\u00e6ldet. Alle tilstedev\u00e6rende syntes at v\u00e6re <\/span><\/span>meget h\u00f8flige, de var meget velkl\u00e6dte og havde en vinden\u00ad<\/span><\/span>de personlighed. De vakte i os en f\u00f8lelse af at de havde <\/span><\/span>kendt os l\u00e6nge, og at vi h\u00f8rte til hos dem.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

M\u00f8det begyndte omtrent femten minutter efter vor an\u00ad<\/span><\/span>komst. Der herskede en fri atmosf\u00e6re. De tilstedev\u00e6ren\u00ad<\/span><\/span>de brugte omtrent to timer p\u00e5 at fort\u00e6lle om deres fantas\u00ad<\/span><\/span>tiske pr\u00e6stationer, som de havde fuldf\u00f8rt ved hj\u00e6lp af \u00e5n\u00ad<\/span><\/span>derne – hovedsagelig forretninger, som havde bragt dem <\/span><\/span>store gevinster, fordi de ved \u00e5ndernes hj\u00e6lp var clairvoy\u00ad<\/span><\/span>ante og fik evnen til at \u00f8ve tankeoverf\u00f8ring og p\u00e5 denne <\/span><\/span>m\u00e5de var i stand til at \u00f8ve indflydelse p\u00e5 folks beslutninger.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

En mand fortalte, hvorledes han som astrolog og sand\u00ad<\/span><\/span>siger havde r\u00e5dgivet visse rige mennesker vedr\u00f8rende <\/span><\/span>deres finansielle anliggender, og at han derved selv var ble-<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

27<\/span><\/span><\/p>\n

vet rig. Han forklarede hvorledes en d\u00e6mon hver gang <\/span><\/span>sv\u00e6vede ved hans side og gav ham n\u00f8je anvisninger p\u00e5, <\/span><\/span>hvorledes og hvorn\u00e5r en pengeanbringelse skulle foreta\u00ad<\/span><\/span>ges – det var informationer som kun han h\u00f8rte, mens kun\u00adderne ikke h\u00f8rte dem. \u00bbDisse rige folk ejer midlerne til at <\/span><\/span>investere,\u00ab sagde han. \u00bbMen jeg ved, hvorledes man kan f\u00e5 <\/span><\/span>gevinst deraf.\u00ab<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Dybt imponeret spurgte min ven ham, om han nogen <\/span><\/span>sinde gjorde sig bekymringer over at han m\u00e5ske kunne miste sin andel af gevinsten.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\u00bbJeg kr\u00e6ver hver gang en vis procentdel af gevinsten <\/span><\/span>ved pengeanbringelserne. I ved sikkert, at astrologien bare <\/span><\/span>er lokkemad. Jeg g\u00f8r mig ingen bekymringer. Min ledsager <\/span><\/span>fra \u00e5ndeverdenen s\u00f8rger for mit velbefindende. Jeg kan <\/span><\/span>godt illustrere dette:<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Et \u00e6gtepar pr\u00f8vede p\u00e5 at snyde mig for min retm\u00e6ssige <\/span><\/span>andel fra salget af industri-ejendomme. De overgav mig en <\/span><\/span>check p\u00e5 en betydelig sum, som jeg f\u00f8rst stillede mig <\/span><\/span>tilfreds med, indtil min \u00e5nd sagde til mig, at jeg skulle <\/span><\/span>sp\u00f8rge dem, hvorn\u00e5r de havde t\u00e6nkt at betale mig de <\/span><\/span>endnu manglende 1700 dollars, som h\u00f8rte til min retm\u00e6s\u00ad<\/span><\/span>sige andel af profitten fra netop denne forretning. Konen <\/span><\/span>og manden blev skr\u00e6kslagne. Han erkl\u00e6rede straks, at de <\/span><\/span>ikke havde haft til hensigt at bedrage mig, og at pengene <\/span><\/span>skulle v\u00e6re i min besiddelse inden der var g\u00e5et 24 timer.\u00ab<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Efter hver enkelt fort\u00e6lling om fremgang roste fort\u00e6l\u00ad<\/span><\/span>lerne hver gang \u00e5nden og n\u00e6vnte dens navn og tilskrev <\/span><\/span>samme sin fremgang, idet de ogs\u00e5 ofte betegnede \u00e5nden <\/span><\/span>som deres livs herre.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

I den tid hvor jeg havde at g\u00f8re med d\u00e6montilbederne, <\/span><\/span>bem\u00e6rkede jeg ofte, at de i deres vidnesbyrd om \u00e5ndernes <\/span><\/span>virke for dem, betegnede d\u00e6monen som deres \u00bbherre og <\/span><\/span>gud\u00ab. En af dem sagde f .eks: \u00bbDet var vidunderligt den dag, <\/span><\/span>at se den herre guds Beelzebuls kraft virke for mig.\u00ab Eller <\/span><\/span>m\u00e5ske var der en anden, der spurgte en af de tilstedev\u00e6-<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

28<\/span><\/p>\n

rende: \u00bbSam, hvordan er det g\u00e5et dig, siden jeg s\u00e5 dig <\/span><\/span>sidst?\u00ab S\u00e5 l\u00f8d svaret: \u00bbTak, meget fint. Guderne har virkelig <\/span><\/span>hjulpet mig p\u00e5 en forunderlig m\u00e5de.\u00ab<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Den aften var der is\u00e6r \u00e9n person, der gjorde et ganske <\/span><\/span>s\u00e6rligt indtryk p\u00e5 mig. Manden var l\u00e6ge og erkl\u00e6rede, at <\/span><\/span>\u00e5nderne havde givet ham hypnotiske- og helbredende <\/span><\/span>kr\u00e6fter. Desuden havde han ogs\u00e5 evnen til at fjerne smer\u00ad<\/span><\/span>ter og ved sv\u00e6re kv\u00e6stelser at standse bl\u00f8dninger.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Da han havde fortalt flere fascinerende beretninger ved\u00ad<\/span><\/span>r\u00f8rende sine helbredelser forkyndte han, at han nu m\u00e5tte <\/span><\/span>g\u00e5 ned i tilbedelsesrummet. \u00bbUndskyld mig venligst mine <\/span><\/span>herrer,\u00ab sagde han \u00bbJeg m\u00e5 g\u00e5 ned og foretage nogle <\/span><\/span>bestemte indvielses-ceremonier, for at jeg kan f\u00e5 fornyelse <\/span><\/span>gennem min herskerinde gudinden Nehuschtan. Jeg er <\/span><\/span>henvist til hendes oplivende kraft, for at kunne opkvikke og <\/span><\/span>helbrede mine patienter.\u00ab<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

En time efter m\u00f8dets begyndelse kom der en eftern\u00f8ler. <\/span><\/span>Adskillige folk hilste p\u00e5 ham og kaldte ham Charmer <\/span><\/span>(Mand fuld af charme, tryllekunstner).<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Da vi sent om aftenen k\u00f8rte hjemad spurgte jeg George: <\/span><\/span>\u00bbHvem var den \u00e6rv\u00e6rdigt udseende mand, der kom s\u00e5 <\/span><\/span>sent? Nogle tiltalte ham med \u00bbCharmer\u00ab. Har dette navn en <\/span><\/span>eller anden s\u00e6rlig betydning?\u00ab \u00bbJa, det har det, men lige nu <\/span><\/span>kan jeg ikke sige mere derom. N\u00e5r du har v\u00e6ret med til <\/span><\/span>nogle flere m\u00f8der og er blevet medlem af gruppen, kan du <\/span><\/span>igen minde mig derom. Han er et meget fascinerende <\/span><\/span>menneske. Man mener han er den st\u00f8rste hypnotis\u00f8r, som <\/span><\/span>nogen sinde har eksisteret i Montreal.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

For \u00f8vrigt fandt jeg det storartet, at alle interesserede sig <\/span><\/span>s\u00e5 meget for jer. Det er for mig velg\u00f8rende at konstatere. <\/span><\/span>I m\u00e5 v\u00e6re p\u00e5 det rene med, at vi er en meget sluttet gruppe. <\/span><\/span>Det var endog meget vanskeligt for mig at f\u00e5 tilladelsen til <\/span><\/span>at tage jer med til dette m\u00f8de.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

F\u00f8rst blev det mig ogs\u00e5 n\u00e6gtet. Derefter fik jeg, takket <\/span><\/span>v\u00e6re interventionen af en \u00e5nd, der viste sig for vores f\u00f8rer<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

29<\/span><\/p>\n

under hans rejse i U.S.A., en telefonopringning, hvor han <\/span><\/span>gav mig tilladelsen og \u00e5bnede vejen til, at I kan f\u00e5 lov at <\/span><\/span>tilslutte jer og senere blive medlemmer af vort selskab. Jeg <\/span><\/span>vil have noget mere at sige jer derom senere.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Jeg havde en ubehagelig f\u00f8lelse ved at h\u00f8re, at George <\/span><\/span>uden videre gik ud fra, at jeg ville tilslutte mig dem. Roland <\/span><\/span>derimod var helt begejstret ved tanken.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\u00bbEfter nogle bes\u00f8g,\u00ab sagde George \u00bbvil jeg bede jer om <\/span><\/span>at komme med ind i tilbedelsesrummet. Jeg tror, I vil blive <\/span><\/span>meget imponeret af det.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

I vil dog f\u00f8rst f\u00e5 lov til at betr\u00e6de tilbedelsesrummet for <\/span><\/span>guderne, n\u00e5r satanspr\u00e6sten er tilstede og kun, n\u00e5r guder\u00ad<\/span><\/span>ne har tilkendegivet deres indforst\u00e5else.\u00ab<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

M\u00f8det havde fundet sted i et privathus, en luksu\u00f8s villa <\/span><\/span>i Montreal. Da vi befandt os i stueetagen kunne vi ganske <\/span><\/span>svagt h\u00f8re lyde fra k\u00e6lderetagen, der mindede meget om religi\u00f8s musik og om indisk sang. Atter og atter var der <\/span><\/span>personer der begav sig ned i underetagen, og som derefter <\/span><\/span>ca. en halv time senere kom op igen. Vi sad p\u00e5 sofaen, og <\/span><\/span>al denne aktivitet foranledigede George til at l\u00e6ne sig over <\/span><\/span>mod mig og hviske: \u00bbVort tilbedelsesrum er dernede. Efter <\/span><\/span>m\u00f8det i aften vil jeg fort\u00e6lle jer derom.\u00ab<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Omtrent seks uger efter at vi havde l\u00e6rt Charmeren at <\/span><\/span>kende, spurgte jeg George en aften da vi var p\u00e5 vej hjem, <\/span><\/span>om han m\u00e5ske nu kunne t\u00e6nke sig at fort\u00e6lle os n\u00e6rmere <\/span><\/span>om ham \u00bb\u00c5h ja, dette interessante menneske m\u00e5 I h\u00f8re no\u00ad<\/span><\/span>get om,\u00ab sagde han. Men f\u00f8rst \u00f8nsker jeg at minde jer om, <\/span><\/span>at vi i al almindelighed er en gruppe borgere, der bev\u00e6ger <\/span><\/span>sig p\u00e5 lovens grund. Jeg kender ikke en eneste af os, der <\/span><\/span>ikke ville tage sin egen skjorte af, for at hj\u00e6lpe en anden dermed. Og vi forfordeler virkelig aldrig nogen med de <\/span><\/span>kr\u00e6fter, \u00e5nderne har givet os.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Men i Charmers tilf\u00e6lde – n\u00e5 ja, han er en smule ander\u00adledes end vi andre. Han synes at have en karaktersvaghed, <\/span><\/span>for han har brugt sin store hypnotiske kraft eller evne p\u00e5<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

30<\/span><\/span><\/p>\n

en m\u00e5de, som han ikke burde have gjort. Jeg tror, at han <\/span><\/span>for en tid havde mistet sin orienteringsevne.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Han er en snu forretningsmand – ejer af to natklubber <\/span><\/span>– og han har haft det meget godt financielt. Og s\u00e5 er han, <\/span><\/span>som sagt, en meget dygtig hypnotis\u00f8r. Han kan p\u00e5 mindre <\/span><\/span>end ti sekunder bringe et menneske under sin magt eller <\/span><\/span>under hypnotisk trance, dersom han eller hun ser ham <\/span><\/span>direkte ind i \u00f8jnene.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Som ejer af to natklubber har han kontakt med folk fra <\/span><\/span>showbusiness-branchen. De fleste grupper giver g\u00e6stefo\u00ad<\/span><\/span>restillinger i fire til seks uger, for s\u00e5 at drage videre.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Det var en s\u00f8rgelig kendsgerning at nogle af disse <\/span><\/span>grupper faldt fra hinanden eller mistede et af sine medlem\u00ad<\/span><\/span>mer, efter at de havde optr\u00e5dt i en af hans natklubber. Og <\/span><\/span>n\u00e5r nogen af en s\u00e5dan gruppe trak sig tilbage, var det altid en kvinde. For omtrent seks m\u00e5neder siden foretog Mont\u00adreals s\u00e6delighedspoliti en razzia i et luksu\u00f8st bordel, hvor <\/span><\/span>alle de prostituerede har v\u00e6ret tidligere natklubsangere, og <\/span><\/span>hver eneste af dem havde arbejdet for ham.\u00ab<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\u00bbDisse piger,\u00ab vedblev George \u00bbville aldrig v\u00e6re kom\u00ad<\/span><\/span>men i denne situation, dersom <de ikke havde ladet sig <\/span><\/span>hypnotisere af en eller anden. Den, der lader sig hypnoti\u00ad<\/span><\/span>sere, kan fra det \u00f8jeblik af ikke mere modst\u00e5 hypnotis\u00f8rens <\/span><\/span>kraft.\u00ab<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

31<\/span><\/p>\n

Det rum, hvor de tilbad guderne<\/span><\/p>\n

Da Roland og jeg for tredje gang bes\u00f8gte d\u00e6montilbeder\u00ad<\/span><\/span>nes m\u00f8de, informerede George os om, at satanspr\u00e6sten, <\/span><\/span>angiveligt deres ypperstepr\u00e6st, ville v\u00e6re til stede. Han var <\/span><\/span>netop vendt tilbage fra en rejse i U.S.A. George f\u00f8lte sig <\/span><\/span>sikker p\u00e5, at pr\u00e6sten ville v\u00e6re os venligsindet. Uden tvivl <\/span><\/span>ville han tillade os at bes\u00f8ge gudernes tilbedelsesrum.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Da vi kom ind i huset blev vi pr\u00e6senteret for nogle <\/span><\/span>personer, vi ikke havde m\u00f8dt f\u00f8r. Vi begyndte at tale med <\/span><\/span>nogle folk, som kom os i m\u00f8de og \u00f8nskede os en god aften. <\/span><\/span>Nu kom satanspr\u00e6sten ind. Han hilste p\u00e5 de tilstedev\u00e6\u00ad<\/span><\/span>rende med h\u00e5ndtryk, talte lidt med dem og bev\u00e6gede sig <\/span><\/span>hen imod os. Da han kom hen til os sagde George til ham: <\/span><\/span>\u00bbHerr pastor, jeg vil gerne g\u00f8re Dem bekendt med et par <\/span><\/span>p\u00e6ne herrer.\u00ab<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Da vi derefter underholdt os lidt med ham, forbavsede <\/span><\/span>han os ved nogle ting, han ytrede under samtalen. For eks. da George bem\u00e6rkede, at vi havde tjent i handelsmarinen, <\/span><\/span>s\u00e5 n\u00e6vnte pr\u00e6sten de skibe, vi havde gjort tjeneste p\u00e5, <\/span><\/span>samt nogle andre enkeltheder, som ellers ingen var kendt <\/span><\/span>med.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Jeg m\u00e5 indr\u00f8mme, at dette gjorde et st\u00e6rkt indtryk p\u00e5 <\/span><\/span>os. Derefter forlod han os, idet han bem\u00e6rkede, at han <\/span><\/span>\u00f8nskede at have endnu en kort samtale med os i aftenens <\/span><\/span>forl\u00f8b.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Ikke kun hans ord, men hele hans fremtoning gav os <\/span><\/span>indtryk af noget uforklarligt hemmelighedsfuldt. Han havde<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

32<\/span><\/p>\n

gennemtr\u00e6ngende \u00f8jne, en dyb stemme og var skalde-<\/span><\/span>pandet, og n\u00e5r han talte lo han af og til. Alene hans legems\u00ad<\/span><\/span>st\u00f8rrelse var overv\u00e6ldende. Jeg tror, at han var liges\u00e5 h\u00f8j <\/span><\/span>som afd\u00f8de general Charles de Gaulle.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Efter at der var blevet udtalt mange lovprisninger til <\/span><\/span>gudernes \u00e6re, kom pr\u00e6sten atter hen til os og fordybede <\/span><\/span>sig med os i en venlig samtale, hvor han informerede os <\/span><\/span>om, at guderne havde gjort ham fortrolig med mange ting <\/span><\/span>ang\u00e5ende os, og at de \u00f8nskede at f\u00e5 lov til at berige vort liv <\/span><\/span>med deres gaver.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Da de fleste tilstedev\u00e6rende allerede var g\u00e5et, indb\u00f8d <\/span><\/span>han os til at bes\u00f8ge gudernes tilbedelsesrum sammen med <\/span><\/span>ham.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

For bedre at kunne forklare hvor chokerende den <\/span><\/span>\u00e5benbarelse var, som jeg var ved at f\u00e5, m\u00e5 jeg beskrive den <\/span><\/span>forestilling, som min katolske opdragelse havde skabt i <\/span><\/span>mine tanker vedr\u00f8rende dj\u00e6velen og hans d\u00e6moner.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

I min barndom havde de voksne bel\u00e6rt mig om, at <\/span><\/span>dj\u00e6velen og hans engle befandt sig i helvede, og at de d\u00e9r <\/span><\/span>plagede de sj\u00e6le, der var d\u00f8de med d\u00f8dssynder p\u00e5 deres <\/span><\/span>samvittighed, med alle mulige slags torturredskaber. De <\/span><\/span>voksne havde beskrevet d\u00e6monerne for os b\u00f8rn som <\/span><\/span>v\u00e6sener halvt dyriske, halvt menneskelige, med horn og <\/span><\/span>hove og en \u00e5nde af ild. Da jeg kom i teenagealderen kom <\/span><\/span>jeg til den f\u00f8lgeslutning, at disse forestillinger var latterlige, <\/span><\/span>m\u00e5ske opfundet af et sygeligt sind, som i de svundne tider <\/span><\/span>havde villet udnytte udannede og overtroiske mennesker. <\/span><\/span>Tilsidst troede jeg slet ikke mere p\u00e5 eksistensen af hverken <\/span><\/span>dj\u00e6vle eller engle.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Vi gik ned ad trappen og ind i et stort og fint m\u00f8bleret <\/span><\/span>rum, der \u00e5benbart blev indrettet af dygtige indend\u00f8rsarki\u00ad<\/span><\/span>tekter og -dekorat\u00f8rer.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Herlige, t\u00e6tluvede t\u00e6pper fork\u00e6lede f\u00f8dderne, d\u00e6m\u00ad<\/span><\/span>pet, velg\u00f8rende musik f\u00e6ngslede mine \u00f8rer, alting skulle <\/span><\/span>tage vore sanser til fange.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

33<\/b><\/span><\/span><\/p>\n

Jeg tror dog, at det var de mange sk\u00f8nne olie-malerier, <\/span><\/span>der mest vakte min opm\u00e6rksomhed. P\u00e5 v\u00e6ggene hang <\/span><\/span>der omtrent 75 malerier i st\u00f8rrelse 120×70.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Satanspr\u00e6sten sagde, at han gerne ville svare p\u00e5 et <\/span><\/span>hvilket som helst sp\u00f8rgsm\u00e5l, vi m\u00e5tte have.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\u00bbHvem er alle disse \u00e6rv\u00e6rdigt udseende personer p\u00e5 <\/span><\/span>disse malerier?\u00ab spurgte jeg.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\u00bbDet er de guder, hvis lovprisninger De har h\u00f8rt i aften. <\/span><\/span>Hovedr\u00e5dgiverne regerer over legioner af \u00e5nder. Efter at <\/span><\/span>de gjorde sig synlige, s\u00e5 vi kunne fotografere dem, lod vi <\/span><\/span>male deres billeder. Fordi de er v\u00e6rdige til s\u00e5 stor \u00e6re, har vi anbragt et lille alter under hvert enkelt billede, s\u00e5 at folk <\/span><\/span>har lejlighed til, under deres andagter, at ant\u00e6nde kerter, <\/span><\/span>at ofre r\u00f8gelse og at gennemf\u00f8re de af \u00e5nderne \u00f8nskede <\/span><\/span>ritualer.\u00ab<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Idet vi langsomt bev\u00e6gede os videre, kom vi til et alter <\/span><\/span>hvorp\u00e5 der l\u00e5 en stav med en slange af bronce, der snoede <\/span><\/span>sig omkring staven. Pr\u00e6sten n\u00e6vnte, at dette alter var ind\u00ad<\/span><\/span>viet til gudinden Nehushtan, hvis kraft p\u00e5 en forunderlig <\/span><\/span>m\u00e5de hjalp den l\u00e6ge, som vi havde h\u00f8rt tale under vort f\u00f8rste bes\u00f8g. Han n\u00e6vnte store mirakler, som guden af <\/span><\/span>bronce havde udvirket for Israels b\u00f8rn, da de br\u00e6ndte <\/span><\/span>r\u00f8gelse for bronceslangen, som Moses havde lavet for <\/span><\/span>mange \u00e5rtusinder siden (se 2. Kongernes bog 18,4).<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

For enden af rummet stod et stort alter, og ovenover var <\/span><\/span>et maleri i legemsst\u00f8rrelse af en meget majest\u00e6tisk udse\u00ad<\/span><\/span>ende person. Da min ven stillede et sp\u00f8rgsm\u00e5l derom, <\/span><\/span>svarede pr\u00e6sten: \u00bbDette billede er indviet til mesteren for <\/span><\/span>os alle.\u00ab<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\u00bbHvad hedder han?\u00ab spurgte jeg.<\/span><\/p>\n

Med stolthed erkl\u00e6rede han: \u00bbGud med os.\u00ab<\/span><\/p>\n

N\u00e5r jeg i dag t\u00e6nker p\u00e5 hint maleri, som jeg ofte har <\/span><\/span>beundret, da m\u00e5 jeg sige, at den derp\u00e5 fremstillede person <\/span><\/span>udtrykte karaktertr\u00e6k, som mindede om h\u00f8j intelligens. <\/span><\/span>Han havde en h\u00f8j pande, gennemtr\u00e6ngende \u00f8jne og en<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

34<\/span><\/span><\/p>\n

holdning som v\u00e6kkede indtryk af, at han var en handle\u00ad<\/span><\/span>kraftig person, der besad stor v\u00e6rdighed.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Pr\u00e6stens svar var ikke hvad jeg havde ventet, og jeg var <\/span><\/span>ikke helt klar over betydningen. Det var dog sikkert ikke <\/span><\/span>Jesus Kristus, han mente dermed. Nej, det kunne ikke <\/span><\/span>v\u00e6re det. Men kunne det …?<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Til sidst spurgte jeg: \u00bbVil De dermed sige, at dette maleri <\/span><\/span>er et sandt billede af Satan?\u00ab<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\u00bbJa, det er det, og nu sp\u00f8rger De m\u00e5ske Dem selv, hvor <\/span><\/span>de afskyelige dyrlignende tr\u00e6k er henne.\u00ab Han fnisede og <\/span><\/span>tilf\u00f8jede: \u00bbDe m\u00e5 undskylde n\u00e5r jeg morer mig lidt. Men tro <\/span><\/span>mig, jeg ler ikke af Dem, mine herrer eller over Deres <\/span><\/span>overraskelse. Jeg godter mig og forn\u00f8jer mig ved den <\/span><\/span>tanke, at det er lykkedes de d\u00e6moniske \u00e5nder s\u00e5 godt at <\/span><\/span>skjule deres sande identitet, s\u00e5 at de fleste kristne selv i vor <\/span><\/span>videnskabelige tidsalder med fremskridt og dannelse, endnu <\/span><\/span>stadig tror p\u00e5 horn- og hestefod-teorien.\u00ab<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Derefter forandredes hans ansigtsudtryk, og han syntes <\/span><\/span>at v\u00e6re bekymret da han sagde; \u00bbDet er yderst alvorligt og <\/span><\/span>vigtigt, at den nye generation af i dag f\u00e5r bibragt den tro, <\/span><\/span>at mesteren og hans medarbejdere blandt \u00e5nderne ikke <\/span><\/span>virkeligt eksisterer. Kun p\u00e5 den m\u00e5de vil de v\u00e6re istand til <\/span><\/span>i de \u00e5rtier som ligger foran os, at regere fremgangsrigt over <\/span><\/span>denne planets beboere.\u00ab S\u00e5 fik hans ansigt igen et tillids\u00ad<\/span><\/span>fuldt udtryk, da han sagde: \u00bbDer er intet, som \u00e5nderne er <\/span><\/span>s\u00e5 interesseret i, som det at finde veje til at g\u00f8re alle <\/span><\/span>mennesker til medlemmer af Satans kommende rige.\u00ab<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Medens vi betragtede de forskellige altre og malerier, forklarede satanspr\u00e6sten, at de d\u00e6moniske \u00e5nder i virke\u00ad<\/span><\/span>ligheden er specialister p\u00e5 de mest forskellige omr\u00e5der. De <\/span><\/span>har \u00e5rtusinders erfaring og befinder sig i en h\u00e5rd kamp om <\/span><\/span>herred\u00f8mmet over menneskenes t\u00e6nkem\u00e5de, hvilket er <\/span><\/span>en kamp mod de kr\u00e6fter, som kommer ovenfra.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Da Roland spurgte, hvorfor \u00e5nderne ville bruge s\u00e5 <\/span><\/span>megen tid p\u00e5 at snyde menneskeheden, erkl\u00e6rede pr\u00e6st-<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

35<\/b><\/span><\/span><\/p>\n

en at hver enkelt, som de kunne f\u00e5 til at diskvalificere sig <\/span><\/span>som medlem af Kristi rige, dermed ganske automatisk <\/span><\/span>bliver et medlem af Satans store rige, som han om kort tid <\/span><\/span>ville oprette p\u00e5 jorden. De mennesker, der var kommet i <\/span><\/span>graven under Satans ledelse, ville han en sk\u00f8nne dag kalde <\/span><\/span>tilbage til livet. Kristus og Hans efterf\u00f8lgere, sagde han, havde til hensigt at bringe den h\u00e5rde kamp mellem de to <\/span><\/span>store magter til afslutning derved, at de ville lade ild regne <\/span><\/span>ned fra himmelen p\u00e5 Satans efterf\u00f8lgere, men dette ville <\/span><\/span>ikke kunne skade dem, fordi d\u00e6monernes \u00e5nder nu var i stand til at herske over ilden, s\u00e5 den ikke har kraft til at <\/span><\/span>opbr\u00e6nde menneskene. Han tilf\u00f8jede, at dersom jeg tviv\u00adlede p\u00e5 hans p\u00e5stand, beh\u00f8vede jeg blot g\u00e5 til Indien eller <\/span><\/span>et andet sted i verden, hvor den sorte magi var blevet <\/span><\/span>udviklet til en videnskab. D\u00e9r ville jeg kunne se ildl\u00f8bere, <\/span><\/span>der skrider hen over en gr\u00f8ft fuld af gloende kul, uden at <\/span><\/span>der blev svedet s\u00e5 meget som blot et h\u00e5r p\u00e5 deres ben.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Da vi forlod tilbedelsesrummet sagde jeg, at jeg f\u00f8lte mig <\/span><\/span>temmelig forvirret ang\u00e5ende Satan og hans engle. Gen\u00ad<\/span><\/span>nem min katolske opdragelse havde jeg l\u00e6rt, at Satan og <\/span><\/span>hans engle sammen med de menneskers sj\u00e6le, der d\u00f8de <\/span><\/span>med d\u00f8dssynder hvilende p\u00e5 sig, befandt sig i helvedets ild. <\/span><\/span>Hvad var nu sandheden?<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Satanspr\u00e6sten erkl\u00e6rede sig villig til at tage sig tid og <\/span><\/span>forklare os det, han betegnede som tingenes rette sam\u00ad<\/span><\/span>menh\u00e6ng. \u00bbMine herrer, jeg ser, at Deres bes\u00f8g i vort tilbedelsesrum har fremkaldt sp\u00f8rgsm\u00e5l i Deres tanker. <\/span><\/span>Lad mig f\u00f8rst sige til Dem, at medlemmerne af vort <\/span><\/span>hemmelige selskab her i Montreal danner eliten af \u00e5ndetil\u00ad<\/span><\/span>bederne. N\u00e5r kampen mellem magterne ovenfra og dem fra vores store mester kommer til sin afslutning og han <\/span><\/span>definitivt opretter sit rige p\u00e5 denne planet, da vil vi f\u00e5 store <\/span><\/span>stillinger med autoritet og \u00e6re. Vi vil blive rigt bel\u00f8nnet, <\/span><\/span>fordi vi har stillet os p\u00e5 hans side, der nu synes at v\u00e6re den <\/span><\/span>underlegne De forst\u00e5r vel, hvad jeg pr\u00f8ver at sige.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

36<\/span><\/p>\n

For \u00e5rtusinder siden var vor store mester hersker over <\/span><\/span>utallige v\u00e6sener i et um\u00e5deligt univers. Han blev misforst\u00e5\u00ad<\/span><\/span>et og tvunget til at forlade sit rige sammen med andre <\/span><\/span>\u00e5nder, der havde samme mening som han.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Denne jords beboere modtog vores mester med venlig\u00ad<\/span><\/span>hed; og fordi han ejede en overm\u00e5de stor forstand, blev <\/span><\/span>han den retm\u00e6ssige ejer af denne planet. Han fik dens <\/span><\/span>oprindelige ejere til at opgive deres krav derp\u00e5 og at tro p\u00e5 <\/span><\/span>noget, som han p\u00e5st\u00e5r. Mange mennesker vil m\u00e5ske kalde <\/span><\/span>dette for at v\u00e6re bedrag, men det var jo kun at f\u00f8lge <\/span><\/span>selvopholdelsdriftens lov, et naturligt instinkt hos alle store <\/span><\/span>f\u00f8rere.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Da det blev kendt at hans rival – Kristus – ville komme <\/span><\/span>som menneske p\u00e5 jorden, for at drage menneskeheden til <\/span><\/span>sig, s\u00e5 besluttede vor mester og hans hovedr\u00e5dgivere at <\/span><\/span>f\u00f8lge en strategi, som lignede den, som de havde benyttet i begyndelsen og som havde sat dem i stand til at tilegne <\/span><\/span>sig deres nye suver\u00e6nitets omr\u00e5de<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Denne planlagte fremgangsm\u00e5de kr\u00e6ver af alle d\u00e6mo\u00ad<\/span><\/span>niske \u00e5nder, at de omhyggeligt anbefaler menneskene at <\/span><\/span>leve s\u00e5ledes, at de diskvalificerer sig som medlemmer af<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

o<\/span><\/span><\/p>\n

Kristi rige. \u00c5nderne opmuntrer menneskene til at stole p\u00e5 <\/span><\/span>deres f\u00f8lelser i stedet for p\u00e5 Kristus og Hans profeters ord. <\/span><\/span>Der findes ingen mere sikker vej til bevarelse af \u00e5ndernes <\/span><\/span>herred\u00f8mme over menneskenes liv, uden at den enkelte<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

o<\/span><\/span><\/p>\n

overhovedet m\u00e6rker hvad det er, som sker. \u00c5nderne an\u00ad<\/span><\/span>befaler dem alle slags vildfarelser og ideer, og menneske\u00ad<\/span><\/span>heden tager beredvilligt imod dem.\u00ab<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Ypperstepr\u00e6sten ligefrem str\u00e5lede, fordi det, han lige <\/span><\/span>havde fortalt os, greb ham selv om hjertet. Han bad os, <\/span><\/span>sk\u00e6nke ham yderligere nogle minutter, s\u00e5 han kunne v\u00e6re <\/span><\/span>istand til at anskueligg\u00f8re os tingene lidt bedre. Vi forsik\u00ad<\/span><\/span>rede ham om vor dybe interesse og sagde, at vi meget <\/span><\/span>gerne ville erfare mere om \u00e5ndernes virksomhed, hvorfor <\/span><\/span>han fortsatte med sine forklaringer.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

37<\/b><\/span><\/span><\/p>\n

\u00bbDe erindrer sikkert, mine herrer, at Salomo, kongen af <\/span><\/span>Israel, blev begavet med stor visdom, og at m\u00e6gtige <\/span><\/span>herskeres opm\u00e6rksomhed var rettet mod ham. Det bragte <\/span><\/span>p\u00e5 den tid vor store mester megen bekymring, at Salomo <\/span><\/span>havde vakt s\u00e5 stor opm\u00e6rksomhed, og han besluttede sig <\/span><\/span>til at g\u00f8re en meget voldsom anstrengelse, for at bringe <\/span><\/span>hele <\/i><\/span><\/span>verden under sit herred\u00f8mme. Indtil det tidspunkt var <\/span><\/span>det lykkedes ham at oprette afgudstjeneste i alle lande p\u00e5 jorden, undtagen hos Israels folk. Nu besluttede han, at <\/span><\/span>bestemte r\u00e5dgivere fra \u00e5ndeverdenen f\u00f8rst skulle f\u00e5 Salo\u00ad<\/span><\/span>mo til at blive meget indtaget i sig selv. Dern\u00e6st skulle de <\/span><\/span>foranledige ham til at f\u00e5 den overbevisning, at det var til for\u00ad<\/span><\/span>del for hans nation, om han sluttede forbund med de om\u00adgivende nationer, sk\u00f8nt mange af hans r\u00e5dgivere advare\u00ad<\/span><\/span>de ham derimod.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Vor mesters plan var en k\u00e6mpesucces. Da den dag <\/span><\/span>kom, hvor Israel if\u00f8lge Salomos eksempel tilbad Astarte, sidoniernes gudinde, Kemosh, moabiternes afgud og Mil-<\/span><\/span>kom ammonitternes afgud, – da Israels folk tilbad af guder\u00ad<\/span><\/span>ne der symboliserede d\u00e6moniske \u00e5nder – s\u00e5 havde vor <\/span><\/span>mester f\u00e5et indtryk af, at hans triumf var fuldst\u00e6ndig. Han <\/span><\/span>havde n\u00e5et sit store m\u00e5l. Hele verden l\u00e5 for hans f\u00f8dder.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Mine herrer, jeg tror at De nu er klar over, hvor viis og <\/span><\/span>intelligent vor mester handler, n\u00e5r han skjuler sin egentlige <\/span><\/span>identitet. P\u00e5 denne m\u00e5de kan hans hengivne redskaber <\/span><\/span>v\u00e6re sikre p\u00e5, at deres flid en sk\u00f8nne dag bliver bel\u00f8nnet <\/span><\/span>n\u00e5r de ser, hvordan jordens generationer da st\u00e5r foran dem <\/span><\/span>i ydmyg lydighed og bekender, at deres mester i virkelighe\u00ad<\/span><\/span>den er en stor gud.\u00ab<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

En hel ny forestilling om de evige virkeligheder danne\u00ad<\/span><\/span>des nu i mit sind.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Efter endnu at have talt lidt mere med hinanden spurgte <\/span><\/span>satanspr\u00e6sten til slut: \u00bbHar De m\u00e5ske yderligere sp\u00f8rgs\u00ad<\/span><\/span>m\u00e5l?\u00ab<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

38<\/span><\/span><\/p>\n

Medens vi betragtede malerierne havde jeg lagt m\u00e6rke til, at alteret for Satan bestod af massivt marmor, og at det <\/span><\/span>var omtrent 2,7 m langt, 90 cm h\u00f8jt og ca. 75 cm bredt <\/span><\/span>\u00bbMesterens alter syntes mig at best\u00e5 af eet stykke,\u00ab bem\u00e6r\u00ad<\/span><\/span>kede jeg. \u00bbHvorledes fik De bragt en s\u00e5 tung genstand <\/span><\/span>derned og p\u00e5 plads?\u00ab<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Pr\u00e6sten smilte \u00bbDe har en god iagttagelsesevne, hr. <\/span><\/span>Morneau. Eller kunne det v\u00e6re at mesteren selv har ind\u00ad<\/span><\/span>givet Dem disse Tanker, for at \u00e5benbare Dem sin store <\/span><\/span>kraft? For \u00f8vrigt, mine herrer, \u00e9n af mine r\u00e5dgivere fra <\/span><\/span>\u00e5ndeverdenen sagde til mig, at mesteren har en ganske <\/span><\/span>s\u00e6rlig plan for hver af Dem. Men lad mig nu fort\u00e6lle om \u00e5ndernes magt. Men undskyld mig lige et \u00f8jeblik, s\u00e5 jeg <\/span><\/span>f\u00f8rst kan t\u00e6nde mig en cigar.\u00ab Under denne samtale sad vi <\/span><\/span>p\u00e5 sofaen ved et af de store vinduer, hvorfra man havde frit <\/span><\/span>udsyn til byen, der nu lignede et stort lyshav. Jeg fik indtryk <\/span><\/span>af, at pr\u00e6sten faktisk n\u00f8d at berette for os fra sit livs <\/span><\/span>hovedinteresse, nemlig de d\u00e6moniske \u00e5nders virksom\u00ad<\/span><\/span>hed. Og vi ville gerne lytte.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\u00bbMesterens alter bragtes til sit nuv\u00e6rende sted p\u00e5 <\/span><\/span>samme m\u00e5de og ved den samme magt, som de druidiske <\/span><\/span>pr\u00e6ster brugte, for at rejse bygningerne af Stonehenge –<\/span><\/span>gennem \u00e5ndernes kraft eller den s\u00e5kaldte levitation (d.v.s.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Q<\/span><\/p>\n

at lade sv\u00e6ve gennem luften). \u00c5nderne har \u00e5benbaret for <\/span><\/span>mig de druidiske pr\u00e6sters store gerninger blandt de gamle <\/span><\/span>Keltere i Frankrig, England og Irland for 2800 \u00e5r siden. <\/span><\/span>Det blev vist mig at Druiderne altid om middagen, s\u00e5vel <\/span><\/span>som ved midnat n\u00e5r der var fuldm\u00e5ne, lod store gr\u00e5 <\/span><\/span>sandstensblokke sv\u00e6ve gennem luften. Blokke med en <\/span><\/span>v\u00e6gt af indtil 28 tons placerede de helt n\u00f8jagtigt p\u00e5 deres <\/span><\/span>plads, for at indrette deres kultus-helligdom.\u00ab<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Han r\u00f8g lidt igen p\u00e5 sin Churchil-cigar, l\u00e6nede sig <\/span><\/span>tilbage og fortsatte: \u00bbDa jeg blev klar over hvad de havde <\/span><\/span>fuldf\u00f8rt, t\u00e6nkte jeg, at jeg skulle kunne g\u00f8re det samme og <\/span><\/span>gl\u00e6de mig derover. Derfor fortalte jeg mine folk om min<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

39<\/span><\/p>\n

hensigt, nemlig at sk\u00e6nke mesteren et tegn p\u00e5 vor k\u00e6rlig\u00ad<\/span><\/span>hed i form af et smukt alter. De forsikrede mig om, at dersom jeg havde troen p\u00e5 at \u00e5nderne ville bringe alteret <\/span><\/span>til dets bestemmelsessted, s\u00e5 ville de p\u00e5tage sig omkostnin\u00ad<\/span><\/span>gerne for det, s\u00e5vel som for transporten hen til bagd\u00f8ren <\/span><\/span>af vort tilbedelsesrum. Jeg opfordrede dem da med det <\/span><\/span>samme til at bestille et alter af hvid Carrara-marmor. Der <\/span><\/span>er jo intet, som er for godt for mesteren.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Af egen erfaring ved jeg, at \u00e5ndernes kraft er ubegr\u00e6n\u00ad<\/span><\/span>set, n\u00e5r det drejer sig om at g\u00f8re noget for dem, der viser <\/span><\/span>tillid til mesterens ord og min tillid blev rigeligt bel\u00f8nnet. <\/span><\/span>Under vort midnatsm\u00f8de lod de denne store marmorsten <\/span><\/span>sv\u00e6ve hen til sin nuv\u00e6rende plads. For \u00f8vrigt blev De, <\/span><\/span>mine herrer, i aften h\u00f8jt \u00e6ret, sk\u00f8nt De nok ikke selv er <\/span><\/span>Dem dette bevidst. Medens vi stod henne ved mesterens <\/span><\/span>alter og betragtede det sk\u00f8nne maleri, som i virkeligheden <\/span><\/span>kun er et svagt billede af hans virkelige sk\u00f8nhed og <\/span><\/span>herlighed, da viste mesteren sig for mig, han stod i ca. 3 <\/span><\/span>minutter ved den anden side af alteret og lyttede til, hvad <\/span><\/span>vi sagde. Det var derfor, jeg foreslog Dem, at vi skulle <\/span><\/span>bukke i den retning, hvilket vi jo ogs\u00e5 gjorde. Den kends\u00ad<\/span><\/span>gerning at De efterkom mit \u00f8nske, bragte mesterens hjerte stor gl\u00e6de, kunne jeg se. M\u00e5ske interesserer det Dem at f\u00e5 <\/span><\/span>at vide, at vi i n\u00e6sten tre m\u00e5neder ikke har m\u00e6rket <\/span><\/span>mesterens n\u00e6rv\u00e6relse, fordi der hos de Forenede Natio\u00ad<\/span><\/span>ner forberedtes fredsplaner. Dette kr\u00e6ver mesterens udelte <\/span><\/span>opm\u00e6rksomhed, en opgave, som han ikke t\u00f8r betro til <\/span><\/span>nogen som helst anden.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Fred p\u00e5 jorden er ikke i hans riges bedste interesse, og <\/span><\/span>s\u00e5 har han den k\u00e6mpeopgave at anvise hele legioner af <\/span><\/span>\u00e5nder hvad de skal g\u00f8re, for at forvirre menneskehedens <\/span><\/span>f\u00f8rere og at opirre deres f\u00f8lelser. Problemerne, som \u00e5nder\u00ad<\/span><\/span>ne skaber, vil foranledige disse folkets ledere til stadighed <\/span><\/span>at s\u00f8ge efter l\u00f8sninger, s\u00e5 at de ikke finder tid til virkelig at <\/span><\/span>slutte sig sammen.\u00ab<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

40<\/b><\/span><\/span><\/p>\n

flammen af et sort vokslys. Pulveret br\u00e6ndte og fyldte hele <\/span><\/span>rummet med vellugt.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Da jeg var kommet hjem igen kunne jeg ikke falde i <\/span><\/span>s\u00f8vn, fordi jeg simpelthen ikke kunne holde op med at <\/span><\/span>gruble over tilbedelsesrummet. Den tanke at Satan og hans <\/span><\/span>engle virkelig eksisterer og at de i virkeligheden er vidun\u00ad<\/span><\/span>derlige sk\u00f8nne v\u00e6sener – og ikke meget grimme skab\u00ad<\/span><\/span>ninger – at akceptere dette, var for mig overordentlig vans\u00ad<\/span><\/span>keligt.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Min katolske opdragelse havde pr\u00e6get min t\u00e6nkem\u00e5de <\/span><\/span>og fjernet den s\u00e5 meget fra virkeligheden, at jeg havde be\u00adsv\u00e6r med at fatte den. F\u00f8rst efter omtrent to m\u00e5neder med <\/span><\/span>gentagne overnaturlige manifestationer var jeg s\u00e5vidt, at <\/span><\/span>jeg kunne godtage de faldne engle som det, de virkelig er, <\/span><\/span>nemlig sk\u00f8nne, overordentlig intelligente v\u00e6sener.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

42<\/span><\/span><\/p>\n

\u00c5nder i virksomhed<\/span><\/p>\n

Vel omtrent to eller tre uger efter vort bes\u00f8g i tilbedelses-<\/span><\/span>rummet havde vi igen anledning til en samtale med ypper\u00ad<\/span><\/span>stepr\u00e6sten vedr\u00f8rende Satan og hans engle. Da jeg for\u00adtalte ham, at jeg jo havde forventet at m\u00f8de en gruppe <\/span><\/span>snuskede, vanskelige karle, morede han sig. \u00bbD\u00e6montilbe\u00ad<\/span><\/span>dere,\u00ab sagde han, \u00bber meget forskellige, ligesom medlem\u00ad<\/span><\/span>merne af et hvilket som helst andet selskab, og ofte er de <\/span><\/span>et spejlbillede af den lokale kultur.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

N\u00e5r man rejser meget opdager man, at der i befolknin\u00ad<\/span><\/span>ger med megen analfabetisme ogs\u00e5 findes megen overtro. <\/span><\/span>Menneskene hengiver sig d\u00e9r til de mest afskyelige former<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Q<\/span><\/p>\n

for tilbedelse. \u00c5nderne finder forn\u00f8jelse i at lede mennes\u00ad<\/span><\/span>ker i denne retning fordi de v\u00e9d at de derved bringer <\/span><\/span>Kristus, deres store rival, megen smerte. Han p\u00e5stod, at <\/span><\/span>Han ville drage alle mennesker til sig. Men i \u00e5rhundreder-<\/span><\/span>nes forl\u00f8b har \u00e5nderne bevist, at Han har bedraget sig selv. <\/span><\/span>Millioner og atter millioner er sunket i graven uden nogen <\/span><\/span>sinde at have h\u00f8rt Hans navn, og s\u00e5 meget mindre har de naturligvis troet p\u00e5 Ham.\u00ab<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Mens satanspr\u00e6sten talte, rejste han sig fra sin kontor\u00ad<\/span><\/span>stol og begyndte langsomt at skride frem og tilbage. Han <\/span><\/span>foldede h\u00e6nderne p\u00e5 ryggen og stirrede i gulvet, men af <\/span><\/span>og til kiggede han dog op til mig.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\u00bbHvad ang\u00e5r os her i Montreal, s\u00e5 befinder vi os i en <\/span><\/span>meget gunstig stilling. Naturen har udrustet os med gode <\/span><\/span>\u00e5ndsevner, som overg\u00e5r langt det, som millioner andre<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

43<\/span><\/span><\/p>\n

mennesker heromkring besidder. Derfor har mesteren <\/span><\/span>gjort alt, for at g\u00f8re os fortrolige med virkeligheden ved\u00ad<\/span><\/span>r\u00f8rende tingene i \u00e5ndernes verden. Han har en s\u00e6rlig <\/span><\/span>opgave for hver enkelt af os – hold op med at se p\u00e5 mig, <\/span><\/span>som om De ikke tror mig!\u00ab<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Uden tvivl stod der at l\u00e6se p\u00e5 mit ansigt, hvor chokeret <\/span><\/span>jeg var over det, han hidtil havde sagt. \u00bbJeg beder Dem und\u00adskylde mig,\u00ab sagde jeg, \u00bbdersom jeg har forn\u00e6rmet Dem p\u00e5 <\/span><\/span>en eller anden m\u00e5de. Jeg tror at det passer, hvad De siger, <\/span><\/span>men jeg har vel endnu meget at l\u00e6re vedr\u00f8rende meste\u00ad<\/span><\/span>rens vilje. Alt, hvad jeg har set i Deres tilbedelseshus, er nyt <\/span><\/span>og anderledes end det, jeg f\u00f8r var blevet opdraget til at tro <\/span><\/span>p\u00e5.\u00ab<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\u00bbN\u00e5 ja,\u00ab svarede han \u00bbjeg havde jo ikke til hensigt at <\/span><\/span>over fuse Dem, og De har da heller ikke s\u00e5ret mig. M\u00e5ske <\/span><\/span>tager jeg ofte for tungt p\u00e5 tingene. Hvad ang\u00e5r den m\u00e5de, <\/span><\/span>hvorp\u00e5 jeg omtalte menneskene her i Montreal, s\u00e5 var det <\/span><\/span>ikke for at rose mig selv. Men mesteren selv har forklaret <\/span><\/span>mig disse ting.\u00ab<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Nu sad han igen p\u00e5 sin kontorstol, t\u00e6ndte sig en cigar <\/span><\/span>og begyndte at pulse. \u00bbHvad ang\u00e5r Dem og Deres ven <\/span><\/span>Roland, s\u00e5 blev det mig \u00e5benbaret for et \u00e5rs tid siden, at jeg <\/span><\/span>skulle m\u00f8de Dem her i vort tilbedelseshus, men jeg havde <\/span><\/span>glemt sagen, og som jeg f\u00f8r n\u00e6vnte for Dem, befandt jeg <\/span><\/span>mig p\u00e5 et hotelv\u00e6relse i Chicago, da en hovedr\u00e5dgiver fra <\/span><\/span>\u00e5ndeverdenen \u00e5benbarede sig for mig, for at minde mig <\/span><\/span>om Dem. Han opfordrede mig til straks at telefonere til den <\/span><\/span>mand, hvem jeg havde betroet ansvaret under mit frav\u00e6r. <\/span><\/span>Han var netop ved at \u00f8del\u00e6gge alt det, \u00e5nderne havde <\/span><\/span>foretaget for at bringe Dem i forbindelse med os. Jeg <\/span><\/span>ringede manden op, og endnu f\u00f8r jeg havde f\u00e5et tid til at <\/span><\/span>sige noget fortalte han, at George havde bedt om tilladelse <\/span><\/span>til at invitere Dem og Deres ven til et lovprisningsm\u00f8de, og <\/span><\/span>at han havde n\u00e6gtet ham dette. Jeg informerede ham <\/span><\/span>naturligvis om, hvad hovedr\u00e5dgiveren havde udtrykt som<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

44<\/span><\/span><\/p>\n

sit \u00f8nske. Derefter ringede jeg til George for at sige til ham, <\/span><\/span>at det ville v\u00e6re os en gl\u00e6de at f\u00e5 Deres bes\u00f8g. Som De selv <\/span><\/span>kan se, s\u00e6tter mesteren stor pris p\u00e5 hver enkelt af os. Der\u00ad<\/span><\/span>for skal De holde op med at t\u00e6nke for ringe om Dem selv.\u00ab<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Efter denne aften havde jeg igen en n\u00e6sten s\u00f8vnl\u00f8s nat <\/span><\/span>– samtalen med pr\u00e6sten kom atter og atter op i mit sind.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

En bestemt aften m\u00e5tte min ven Roland arbejde over, og <\/span><\/span>han havde ikke mulighed til at ringe mig op, f\u00f8r jeg gik til <\/span><\/span>aftenm\u00f8det. Mens han k\u00f8rte hjemad med sporvognen <\/span><\/span>overvejede han, at han m\u00e5ske alligevel ville kunne n\u00e5 frem <\/span><\/span>til m\u00f8det, hvis han undlod at k\u00f8re hjem f\u00f8rst. Han beslut\u00ad<\/span><\/span>tede derfor at skifte sporvogn ved krydset Ste. Catherine-<\/span><\/span>str\u00e6de og St. Laurent-Boulevard og derfra at ringe mig op <\/span><\/span>i tilbedelseshuset. Men telefonnummeret havde han lig\u00ad<\/span><\/span>gende hjemme \u00bbBlot jeg nu kan huske den n\u00f8jagtige adres\u00ad<\/span><\/span>se,\u00ab t\u00e6nkte han, \u00bbs\u00e5 kan jeg bede oplysningen om numme\u00ad<\/span><\/span>ret.\u00ab<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Han tog en lille notesbog samt blyant op af sin jakke\u00ad<\/span><\/span>lomme. Men husets gadenummer, sk\u00f8nt han dog havde set <\/span><\/span>det s\u00e5 ofte, kunne han simpelthen ikke huske. Idet han <\/span><\/span>hviskede for sig selv: \u00bbHvor ville jeg \u00f8nske at \u00e5nderne nu <\/span><\/span>ville hj\u00e6lpe mig,\u00ab m\u00e6rkede han pludselig til sin egen over\u00ad<\/span><\/span>raskelse, at en usynlig kraft bev\u00e6gede pennen i hans h\u00e5nd <\/span><\/span>og skrev ikke blot husets nummer, men ogs\u00e5 gadenavnet <\/span><\/span>med en meget sk\u00f8n skrift.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Han blev henrykt over dette. Men oplysningen gav ham <\/span><\/span>det svar, at der ikke fandtes noget telefon-nr. p\u00e5 denne <\/span><\/span>adresse, eller at det i hvert fald ikke stod i telefonbogen.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Omtrent p\u00e5 dette tidspunkt spurgte George og jeg hin\u00ad<\/span><\/span>anden, hvad der mon var sket med vor ven. Da fik George <\/span><\/span>en tanke. \u00bbVi henter Gerard (der var synsk) for at finde ud <\/span><\/span>af hvor Roland befinder sig,\u00ab foreslog han.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Efter nogle besv\u00e6rgelser lukkede Gerard sine \u00f8jne, <\/span><\/span>lagde fingrene p\u00e5 sine tindinger og sagde: \u00bbJeg ser at <\/span><\/span>Roland netop er g\u00e5et ind i cigarbutikken i krydset ved Ste.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

45<\/span><\/span><\/p>\n

Catherine-str\u00e6de og St. Laurent-Boulevard. Nu taler han <\/span><\/span>med telefon-oplysningen. Han \u00f8nsker vort telefonnum\u00ad<\/span><\/span>mer, men man siger til ham, at det ikke st\u00e5r i telefonbogen. <\/span><\/span>Jeg vil nu ved hj\u00e6lp af min \u00e5nd overf\u00f8re en tanke til ham. <\/span><\/span>S\u00e5, nu er han der. Han v\u00e6lger nummeret for at tale med <\/span><\/span>George – v\u00e6r beredt p\u00e5 at svare ham, han vil bede dig <\/span><\/span>komme til telefonen.\u00ab<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

George begav sig hen mod telefonen i den modsatte <\/span><\/span>ende af v\u00e6relset. Da den ringede var der f\u00f8rst en anden, <\/span><\/span>som tog telefonen, men straks efter fik George besked p\u00e5, <\/span><\/span>at opringningen var til ham.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Da Roland ankom var han begejstret over sin erfaring <\/span><\/span>med \u00e5nderne. Han viste os den smukke h\u00e5ndskrift p\u00e5 pa\u00ad<\/span><\/span>piret og sagde: \u00bbJeg vil indramme dette her. Jeg har i hele <\/span><\/span>mit liv aldrig set en s\u00e5 smuk h\u00e5ndskrift.\u00ab S\u00e5 henvendte han <\/span><\/span>sig til pr\u00e6sten og sagde: \u00bbJeg sp\u00f8rger mig selv, hvorfor <\/span><\/span>\u00e5nden foruden adressen ikke ogs\u00e5 har givet mig telefon\u00ad<\/span><\/span>nummeret.\u00ab<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\u00bbDe har ikke bedt \u00e5nden derom,\u00ab svarede manden.<\/span><\/p>\n

\u00bbDer handles imod Dem svarende til Deres tro. Den er\u00adfaring De har gjort i aften, er en barneleg i sammenligning <\/span><\/span>med det, mine herrer, guderne har planlagt for Dem. Men <\/span><\/span>De m\u00e5 tro p\u00e5 \u00e5nderne og forvente store ting af dem. De m\u00e5 nok f\u00f8rst have oplevet \u00e5ndernes kraft og intelligens <\/span><\/span>nogle gange, s\u00e5 tror jeg De vil v\u00e6re istand til at vise til\u00ad<\/span><\/span>str\u00e6kkelig tillid til, at de kan hj\u00e6lpe Dem p\u00e5 en mere om\u00ad<\/span><\/span>fattende m\u00e5de.\u00ab<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

M\u00e5ske to eller tre uger senere, da Roland og jeg tr\u00e5dte <\/span><\/span>ind i det pr\u00e6gtige hus og satanspr\u00e6sten hilste p\u00e5 os, <\/span><\/span>forkyndte han f\u00f8lgende: \u00bbI aften vil De komme til at opleve <\/span><\/span>en yderst interessant seance. En ven af mig, som jeg har <\/span><\/span>kendt i mange \u00e5r, er p\u00e5 bes\u00f8g. Han er en ber\u00f8mt professor <\/span><\/span>i historie, en historiker i ordets mest sande betydning, som har undervist ved nogle af Frankrigs f\u00f8rende universiteter. <\/span><\/span>Hans kendskab til fascinerende detaljer fra historien har<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

46<\/span><\/p>\n

gjort ham til en af de f\u00f8rende personligheder p\u00e5 dette <\/span><\/span>omr\u00e5de. Jeg kan godt sige, at det er \u00e5nderne, som har <\/span><\/span>skaffet ham hans storhed. De har meddelt ham mange <\/span><\/span>ellers ukendte historiske kendsgerninger. I aften vil han <\/span><\/span>gennem et medie g\u00f8re mange enkeltheder kendt for os fra <\/span><\/span>Napoleon Bonapartes krigsfelttog. Han er i \u00f8jeblikket i <\/span><\/span>tilbedelesesrummet og holder andagt. Lad mig i mellemti\u00ad<\/span><\/span>den forklare Dem, hvad der vil ske.\u00ab<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Vi gjorde os det bekvemt og lyttede opm\u00e6rksomt p\u00e5, <\/span><\/span>hvad pr\u00e6sten havde at fort\u00e6lle, og vi kunne forst\u00e5, at vi <\/span><\/span>skulle komme til at opleve en fascinerende seance: \u00bbEt me\u00ad<\/span><\/span>dium tillader en \u00e5nd at komme ind i sit legeme, for at blive <\/span><\/span>fuldst\u00e6ndigt legemligt og \u00e5ndeligt behersket af \u00e5nden.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

S\u00e5ledes tjener det som redskab for \u00e5nderne, der p\u00e5 den m\u00e5de kan have bedre samkvem med menneskene. Det er <\/span><\/span>f\u00f8r sket at fra seks til tolv \u00e5nder har taget mediets legeme <\/span><\/span>i besiddelse. En \u00e5nd er m\u00e5ske s\u00e6rlig kendt med visse <\/span><\/span>enkeltheder vedr\u00f8rende historiske begivenheder, mens <\/span><\/span>han mangler informationer over andre aspekter. En an\u00ad<\/span><\/span>den, der dengang har v\u00e6ret tilstede og har haft at g\u00f8re med <\/span><\/span>begivenhederne p\u00e5 hin tid, vil tr\u00e6de i hans sted. \u00c5nderne <\/span><\/span>er s\u00e5 pr\u00e6cise, at de ikke blot kan gengive ordene, men <\/span><\/span>ogs\u00e5 stemmens klang helt n\u00f8jagtig fra de personer, som <\/span><\/span>bliver citeret.\u00ab<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Nogle minutter efter gik pr\u00e6sten ned for at se efter, om <\/span><\/span>hans ven var blevet f\u00e6rdig med sin andagt. Kort efter kom <\/span><\/span>han tilbage og sagde, at alle de, der \u00f8nskede at tage del i <\/span><\/span>seancen, nu skulle begive sig ned i tilbedelsesrummet.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Pr\u00e6sten pr\u00e6senterede den bes\u00f8gende historiker for de <\/span><\/span>tilstedev\u00e6rende, hvorefter han bad seks frivillige om at <\/span><\/span>komme frem til forreste r\u00e6kke.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

o<\/span><\/span><\/p>\n

\u00c5nderne skulle s\u00e5 v\u00e6lge en af dem som kommunika\u00ad<\/span><\/span>tionskanal for denne aften. De seks m\u00e6nd stillede sig foran <\/span><\/span>pr\u00e6sten, der p\u00e5kaldte guderne og bad dem vise os deres store kr\u00e6fter. De \u00e5nder der havde ledet Napoleon Bona-<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

47<\/span><\/span><\/p>\n

parte og hjulpet ham ved hans milit\u00e6re felttog, skulle <\/span><\/span>\u00e5benbare enkeltheder, som den bes\u00f8gende historiker \u00f8nske\u00ad<\/span><\/span>de af f\u00e5 oplyst. Medens pr\u00e6sten gennemf\u00f8rte et kort ritual, <\/span><\/span>tr\u00e6ngte en \u00e5nd ind i kroppen p\u00e5 en af de seks m\u00e6nd og begyndte at tale. Stemmen havde en \u00e6gte pariser accent <\/span><\/span>og en klang, der vakte opm\u00e6rksomheden.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\u00c5nden informerede os om at han var den hovedr\u00e5dgi\u00ad<\/span><\/span>ver, der havde specialiseret sig i milit\u00e6re anliggender og <\/span><\/span>som har ansvaret for legioner af \u00e5nder. Da den foreliggen\u00ad<\/span><\/span>de sag var ret kompliceret, beh\u00f8vede han endnu to af de <\/span><\/span>tiloversblevne fem m\u00e6nd som \u00e5ndens kanaler.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

De to personer b\u00e6vede lidt, de lukkede deres \u00f8jne, og <\/span><\/span>\u00e5nderne sagde at man skulle tiltale dem som Remi og Al-<\/span><\/span>phonse. \u00d8jnene hos den mand, som hovedr\u00e5dgiveren fra <\/span><\/span>\u00e5ndeverdenen var tr\u00e6ngt ind i, forblev \u00e5bne, men bev\u00e6ge\u00adde sig overhovedet ikke. Han blinkede ikke en eneste gang <\/span><\/span>i ca. 45 minutter.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Pr\u00e6sten henvendte sig til historikeren og sagde: <\/span><\/span>\u00bbGuderne im\u00f8dekommer Deres b\u00f8n.\u00ab<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Den bes\u00f8gende rejste sig med en skriveblok og en pen <\/span><\/span>i h\u00e5nden. F\u00f8rst gav han sig til at smigre \u00e5nderne og <\/span><\/span>indr\u00f8mmede at de ogs\u00e5 tidligere havde leveret ham infor\u00ad<\/span><\/span>mationer, der havde gjort ham til en af de mest betydnings\u00ad<\/span><\/span>fulde m\u00e6nd p\u00e5 hans videnskabs omr\u00e5de. I nogle minutter <\/span><\/span>talte han med \u00e5nderne og kaldte dem hr. Remi, hr. Alfonso <\/span><\/span>og hr. R\u00e5dgiver. Derefter stillede han dem sp\u00f8rgsm\u00e5l efter <\/span><\/span>sp\u00f8rgsm\u00e5l, og \u00e5nderne svarede uden t\u00f8ven.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Et bestemt sted under samtalen blev der henvist til en vis <\/span><\/span>samtale mellem Napoleon og en af hans officerer. Hoved\u00ad<\/span><\/span>r\u00e5dgiveren fra \u00e5ndeverdenen sagde, at det for n\u00f8jagtighe\u00ad<\/span><\/span>dens skyld var bedst, dersom Alphonse og Remi gentog <\/span><\/span>den samtale, der fandt sted mellem de to m\u00e6nd. Stemmer\u00ad<\/span><\/span>ne forandredes nu fuldst\u00e6ndigt, n\u00f8jagtig som n\u00e5r to for\u00ad<\/span><\/span>skellige personer taler med hinanden.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

48<\/span><\/span><\/p>\n

Jeg henvendte mig til George og sagde: \u00bbDet er dog <\/span><\/span>fantastisk.\u00ab<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

George svarede smilende: \u00bbN\u00e5r du mener at dette er <\/span><\/span>imponerende, s\u00e5 vent bare, til \u00e5nderne gengiver stemmer <\/span><\/span>af folk, du selv har kendt, men som nu er d\u00f8de. Det bliver <\/span><\/span>virkelig overv\u00e6ldende.\u00ab<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Efter at historikeren havde f\u00e5et svar p\u00e5 alle sine sp\u00f8rgs\u00ad<\/span><\/span>m\u00e5l vedr\u00f8rende Napoleon Bonapartes krigsforetagender, <\/span><\/span>informerede han hovedr\u00e5dgiveren fra \u00e5ndeverdenen om, <\/span><\/span>at han havde brug for yderligere informationer vedr\u00f8rende <\/span><\/span>en tale, som borgmesteren Camillien Houde havde holdt <\/span><\/span>p\u00e5 trappen foran r\u00e5dhuset i Montreal kort f\u00f8r Canadas <\/span><\/span>indtr\u00e6den i anden verdenskrig.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Hovedr\u00e5dgiveren svarede, at han og hans medarbejde\u00ad<\/span><\/span>re ikke kunne hj\u00e6lpe ham med dette, da alle deres aktivi\u00adteter var foreg\u00e5et i Europa. Men efter deres afrejse skulle <\/span><\/span>en anden r\u00e5dgiver tr\u00e6de i hans sted og levere alle n\u00f8dven\u00ad<\/span><\/span>dige informationer.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

De to sidste m\u00e6nd, som var blevet udvalgt til medier, <\/span><\/span>rystede, \u00e5bnede deres \u00f8jne og spurgte med deres egne <\/span><\/span>stemmer, hvor l\u00e6nge de havde v\u00e6ret en del af \u00e5ndernes <\/span><\/span>kommunikation. Hvad ang\u00e5r den mand i hvem hovedr\u00e5d\u00ad<\/span><\/span>giveren havde taget plads, s\u00e5 rystede han lidt, lukkede sine <\/span><\/span>\u00f8jne og \u00e5bnede dem atter, og en anden \u00e5nd begyndte at <\/span><\/span>tale: \u00bbDet gl\u00e6der mig at kunne hj\u00e6lpe Dem at \u00e5benbare det <\/span><\/span>ukendte. Jeg var til stede, da borgmester Camillien Houde <\/span><\/span>holdt sin tale imod indkaldelsen af Fransk-Canadierne til at <\/span><\/span>tjene i h\u00e6ren. Hvad \u00f8nsker De at vide?\u00ab<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Igen udtalte historikeren sin tak til hovedr\u00e5dgiveren, <\/span><\/span>fordi \u00e5nderne bestandig havde ledet ham i hele hans liv, og s\u00e5 spurgte han: \u00bbDa der ikke var nogen til stede som havde <\/span><\/span>kunnet skrive et stenografisk referat af Houdes tale, cirku\u00ad<\/span><\/span>lerer der i dag mange forskellige versioner derom. \u00c6dle r\u00e5dgiver, har du en mulighed for at opklare denne sag for <\/span><\/span>os?\u00ab<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

49<\/span><\/p>\n

\u00bbJeg vil gerne gengive herr Houdes tale ord for ord.\u00ab<\/span><\/p>\n

Hvad der dern\u00e6st skete kan jeg simpelthen ikke forkla\u00ad<\/span><\/span>re. Jeg troede ikke mine egne \u00f8rer. Her h\u00f8rte jeg nu en <\/span><\/span>stemme, som jeg i \u00e5revis vel havde h\u00f8rt hundredvis af gange i radioen. Camillien Houde havde v\u00e6ret en meget <\/span><\/span>omstridt politiker. Han havde aldrig holdt sig tilbage fra at <\/span><\/span>ytre sine meninger om nogen eller noget som helst.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Sidst i trediverne var Camillien et br\u00e6ndende emne for <\/span><\/span>de franske efterretningsmedier. Hans virksomhed som <\/span><\/span>borgmester af Montreal bragte ham atter og atter i efter\u00ad<\/span><\/span>retningsmedier nes s\u00f8gelys. Radiostationerne optog hans <\/span><\/span>taler og udtalelser p\u00e5 b\u00e5nd og af spillede dem mange gan\u00ad<\/span><\/span>ge, s\u00e5 at hans stemme let kunne kendes igen. Og nu h\u00f8rte <\/span><\/span>jeg denne kendte stemme, men denne gang gengivet af en <\/span><\/span>d\u00e6monisk \u00e5nd. Vi lyttede til den i omtrent tyve minutter.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

For nogen tid siden omtalte jeg denne erfaring for en <\/span><\/span>anden, og denne person sagde, at det m\u00e5tte have v\u00e6ret <\/span><\/span>sj\u00e6len eller \u00e5nden af den afd\u00f8de Camillien, som havde holdt talen. Men dette kunne ikke passe, idet Camillien <\/span><\/span>endnu levede p\u00e5 det tidspunkt. Han d\u00f8de f\u00f8rst den 12. sep\u00ad<\/span><\/span>tember 1958. Som den d\u00e6moniske \u00e5nd havde sagt, var det en gengivelse af hr. Houdes stemme og ord.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Da George denne aften k\u00f8rte os hjem sagde han, at han <\/span><\/span>troede, at n\u00e5r et menneske d\u00f8r, da er han eller hun fuld\u00ad<\/span><\/span>st\u00e6ndig d\u00f8d, og n\u00e5r mennesker p\u00e5st\u00e5r, at de taler med de <\/span><\/span>afd\u00f8des \u00e5nder, s\u00e5 var det i virkeligheden d\u00e6moniske \u00e5nder, <\/span><\/span>der efterlignede de k\u00e6re afd\u00f8de.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

P\u00e5 dette tidspunkt fandt jeg nok hans udtalelser interes\u00ad<\/span><\/span>sante, men t\u00e6nkte ellers ikke ret meget over det. George <\/span><\/span>\u00f8nskede ikke at tale mere om dette emne men sagde, at <\/span><\/span>pr\u00e6sten engang skulle forklare os sagen, n\u00e5r tiden tillod <\/span><\/span>det.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

N\u00e6ste s\u00f8ndag aften tilb\u00f8d sig en anledning til at snakke <\/span><\/span>med pr\u00e6sten om dette emne. Han gav Roland og mig en <\/span><\/span>interessant beretning om, hvorledes d\u00e6moniske \u00e5nder<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

50<\/b><\/span><\/span><\/p>\n

kunne efterligne afd\u00f8de mennesker. For ham var denne <\/span><\/span>kendsgerning et eksempel p\u00e5 \u00e5ndernes evner til at forf\u00f8re <\/span><\/span>mennesker. Jeg fik indtryk af, at det gav manden en s\u00e6rlig <\/span><\/span>stor gl\u00e6de og tilfredsstillelse, n\u00e5r han kunne give eksem\u00ad<\/span><\/span>pler p\u00e5, hvordan \u00e5nderne bedrog store <\/span><\/span>ledere.<\/i><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Pr\u00e6sten hentydede ogs\u00e5 til tre eller fire bibelske beret\u00ad<\/span><\/span>ninger, men da jeg p\u00e5 det tidspunkt ikke kendte Bibelen, <\/span><\/span>gjorde det ikke noget s\u00e6rligt indtryk p\u00e5 mig. Kun da han n\u00e6vnte Saul, kongen af Israel og hans erfaring med trold\u00ad<\/span><\/span>kvinden i Endor og kaldte det et mesterstykke, forbavsedes <\/span><\/span>jeg. Han pegede p\u00e5, hvorledes \u00e5nderne havde p\u00e5virket <\/span><\/span>Saul til at leve sit liv s\u00e5ledes, at han fulgte sine egne f\u00f8lelser <\/span><\/span>i stedet for at f\u00f8lge Guds ord. Han fortalte hvordan de fik <\/span><\/span>held til at skille ham helt fra sin Skaber og f\u00e5 ham til at \u00f8ve <\/span><\/span>en s\u00e5re afskyelig gerning overfor Hebr\u00e6ernes Gud, s\u00e5 de opn\u00e5ede at \u00f8del\u00e6gge ham. \u00bbP\u00e5 dette tidspunkt i historien <\/span><\/span>kunne vor mester ikke have indlagt sig st\u00f8rre \u00e6re, end at <\/span><\/span>f\u00e5 Israels folks h\u00f8jeste leder til, for <\/span><\/span>\u00f8jnene <\/i><\/span><\/span>af alle universets <\/span><\/span>beboere, at falde ned for en d\u00e6monisk \u00e5nd,\u00ab sagde han.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Et par m\u00e5neder senere spillede det, som han hin aften <\/span><\/span>fortalte Roland og mig, en betydelig rolle i min beslutning <\/span><\/span>om at ville frig\u00f8re mig fra d\u00e6monkulten.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

51<\/span><\/p>\n

Man n\u00f8der mig <\/span><\/span>til at blive medlem<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Da Roland og jeg en aften underholdt os med satanspr\u00e6s-ten erkl\u00e6rede han, at tiden for os begge var kommet, til at <\/span><\/span>praktisere troen p\u00e5 \u00e5ndernes magt, da mesteren havde <\/span><\/span>bedt ham sige til os, at vi burde g\u00f8re dette.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\u00bbI kan g\u00f8re krav p\u00e5 en af de mange gaver,\u00ab sagde han <\/span><\/span>\u00bbs\u00e5 snart I er villige til \u00e5bent at bekende jeres tro p\u00e5 <\/span><\/span>mesteren.\u00ab<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Det drejede sig om at tage del i et ritual i satanskulten, <\/span><\/span>hvorved vi skulle bevidne over for hele forsamlingen, at vi <\/span><\/span>anerkender Satan som en stor gud, som den \u00f8verste her\u00ad<\/span><\/span>sker over planeten Jorden, der gerne vil sk\u00e6nke vidunder\u00ad<\/span><\/span>lige gaver til dem, der tror p\u00e5 ham. Til slut skulle vi besegle <\/span><\/span>vor trosbekendelse ved at str\u00f8 en smule r\u00f8gelse p\u00e5 de <\/span><\/span>gloende kul fra Satans alter og b\u00f8je os for det.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Min ven n\u00f8lede slet ikke. Medens jeg f\u00f8lte at jeg burde <\/span><\/span>overveje sagen lidt endnu, f\u00f8r jeg tog beslutningen, angav <\/span><\/span>Roland mange grunde, hvorfor netop den aften var det <\/span><\/span>ideelle tidspunkt for mig, til at tage dette vigtige skridt.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Jeg skammer mig over at jeg i dag m\u00e5 indr\u00f8mme det, <\/span><\/span>men jeg gav efter og tog skridtet. Jeg bad om at f\u00e5 sp\u00e5-<\/span><\/span>domskunstens gave, som jeg ville bruge p\u00e5 f\u00f8lgende m\u00e5de: <\/span><\/span>N\u00e5r jeg sov om natten skulle jeg dr\u00f8mme om navne og <\/span><\/span>numre p\u00e5 v\u00e6ddel\u00f8bsheste, der l\u00f8b en af de n\u00e6rmeste dage <\/span><\/span>p\u00e5 en bestemt travbane, hvorefter jeg ville g\u00e5 til en book\u00ad<\/span><\/span>maker og tegne et v\u00e6ddem\u00e5l. Straks den f\u00f8rste nat havde<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

52<\/span><\/p>\n

jeg en s\u00e5dan dr\u00f8m. Helt tydeligt s\u00e5 jeg hvilke heste der om <\/span><\/span>tre dage – den kommende l\u00f8rdag – ville vinde v\u00e6ddel\u00f8bene <\/span><\/span>p\u00e5 tre forskellige v\u00e6ddel\u00f8bsbaner.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

P\u00e5 den bestemte dag gik jeg til en bookmaker, for at se <\/span><\/span>p\u00e5 opslagstavlen og der stod rigtignok de navne, jeg havde <\/span><\/span>set i dr\u00f8mmen. Da jeg ikke ejede ret mange penge til <\/span><\/span>indsatsen, v\u00e6ddede jeg kun de to f\u00f8rste l\u00f8b og vandt <\/span><\/span>omtrent 60 dollars. Den tredje hest skulle give 21 gange <\/span><\/span>indsatsen, fordi den ikke var nogen favorit. Men da jeg nu <\/span><\/span>vidste at \u00e5nderne indtil nu havde informeret mig rigtigt, <\/span><\/span>besluttede jeg at investere 20 dollars. Hesten vandt, og jeg <\/span><\/span>var den eneste der havde g\u00e6ttet rigtigt. Jeg fik mine 420 <\/span><\/span>dollars, takkede og forsvandt. Nu spankulerede jeg om\u00ad<\/span><\/span>kring med min nyfundne lykke, gik hen i Catherinestr\u00e6de <\/span><\/span>til en af de fine herremagasiner og k\u00f8bte mig en h\u00e5ndsyet <\/span><\/span>habit til en pris af ca. 200 dollars.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Noget lignende oplevede jeg ogs\u00e5 de f\u00f8lgende l\u00f8rdage, <\/span><\/span>men s\u00e5 varede det ikke l\u00e6nge, f\u00f8r ejeren af bookmaker fir\u00ad<\/span><\/span>maet lod mig kalde til sit kontor. Han ville tale med mig. <\/span><\/span>Efter at vi havde sludret sammen en lille stund blev han klar <\/span><\/span>over, at jeg slet ikke havde forstand p\u00e5 hestesport.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\u00bbJeg undres blot,\u00ab sagde han \u00bbat De med s\u00e5 ringe kend\u00adskab til hestel\u00f8b har s\u00e5 let ved at udpege vinderne. Kan De <\/span><\/span>fort\u00e6lle mig, hvem det er, der giver Dem informationer?\u00ab<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Da han m\u00e6rkede, at han ikke havde held til at udfritte <\/span><\/span>mig, sagde han: \u00bbDe bliver mig et for dyrt bekendskab. Jeg <\/span><\/span>\u00f8nsker, De vil g\u00e5 bort og ikke komme igen. Hvis De \u00f8nsker <\/span><\/span>adresserne p\u00e5 andre bookmakere i Montreal, vil jeg gerne <\/span><\/span>give Dem en liste over disse.\u00ab<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Det var interessant s\u00e5 pludselig at v\u00e6re velhavende, <\/span><\/span>men i virkeligheden gjorde min rigdom mig ikke lykkelig. <\/span><\/span>Af en eller anden \u00e5rsag blev jeg ikke tilfreds. Roland der\u00ad<\/span><\/span>imod n\u00f8d livet som aldrig f\u00f8r, da \u00e5nderne virkede for ham <\/span><\/span>p\u00e5 en fantastisk m\u00e5de.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

53<\/span><\/span><\/p>\n

P\u00e5 en ganske bestemt aften skete der nu noget, som <\/span><\/span>virkelig foruroligede mig.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Efter at mange personer havde aflagt vidnesbyrd om, <\/span><\/span>hvad \u00e5nderne havde gjort for dem, foreslog pr\u00e6sten at vi <\/span><\/span>alle skulle begive os ned i tilbedelsesrummet, for d\u00e9r at <\/span><\/span>takke guderne \u00bbVi vil tale himmelens sprog,\u00ab sagde han. <\/span><\/span>\u00bbDet bliver vor mester og de \u00f8verste r\u00e5dgivere meget lyk\u00ad<\/span><\/span>kelige over.\u00ab Hans talem\u00e5de var g\u00e5defuld for mig, men jeg <\/span><\/span>t\u00e6nkte at det m\u00e5ske var bedst ikke at sp\u00f8rge om, hvorledes <\/span><\/span>dj\u00e6vletilbedere taler himmelens sprog.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Da vi sad i tilbedelsesrummet, fik hver af os udleveret en <\/span><\/span>sangbog (det var virkelig en kristelig sangbog). Pr\u00e6sten <\/span><\/span>n\u00e6vnte endog tre forskellige kristne kirkesamfund, som <\/span><\/span>brugte denne sangbog. Efter at han havde foretaget et kort <\/span><\/span>ritual foran alteret, opfordrede han de tilstedev\u00e6rendede, at sl\u00e5 op til en bestemt sang og synge sammen med ham. <\/span><\/span>Der blev vel sunget i ca. 20 minutter. Selv sagde jeg ikke <\/span><\/span>et ord, men sad chokeret p\u00e5 min stol.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Efter at vi var g\u00e5et op igen, kom pr\u00e6sten hen til mig og <\/span><\/span>sagde smilende: \u00bbJeg har bem\u00e6rket at De ikke deltog i vor <\/span><\/span>lovprisning til guderne. Kan De sige mig hvorfor?\u00ab<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\u00bbJeg kunne simpelthen ikke vanhellige disse kristne <\/span><\/span>sange, som De og de andre har gjort. Kendsgerningen at <\/span><\/span>der er En (nemlig Gud), jeg ikke kan lide, er ingen grund til <\/span><\/span>at jeg skulle forbande Hans navn.\u00ab<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\u00bbJeg forst\u00e5r hvad De f\u00f8ler, men efter nogen tid vil De <\/span><\/span>dog tilpasse Dem. Det er det samme som n\u00e5r et menneske <\/span><\/span>f\u00f8rste gang ser, hvordan et levende dyr bliver ofret. F\u00f8rst er vedkommende chokeret, men n\u00e5r han har set det nogle <\/span><\/span>gange, r\u00f8rer det ham ikke mere. For \u00f8vrigt har vi til hensigt <\/span><\/span>at invitere Dem og Roland til at tage del i vor store h\u00f8jtid <\/span><\/span>til gudernes \u00e6re p\u00e5 et feriested i de laurentinske bjerge. <\/span><\/span>Den l. november er nemlig for vore folk en meget hellig <\/span><\/span>dag. Jeg skal i den kommende uge, n\u00e5r vi kommer <\/span><\/span>sammen igen, fort\u00e6lle Dem mere derom.\u00ab<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

54<\/span><\/span><\/p>\n

Da vi denne aften k\u00f8rte hjem, bad jeg George forklare os noget, som jeg havde bidt m\u00e6rke i under lovprisnings-<\/span><\/span>m\u00f8det til gudernes \u00e6re. Efter at der var blevet sunget et <\/span><\/span>stykke tid, begyndte nogle af de tilstedev\u00e6rende at benytte <\/span><\/span>et andet sprog end fransk, mens melodien dog stadig var <\/span><\/span>den samme som i den kristne kirkesang.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Han forklarede mig, at \u00e5nderne bringer de tilstedev\u00e6\u00adrendes tanker helt under deres herred\u00f8mme, s\u00e5 at de lov\u00ad<\/span><\/span>priser Satan og hans hovedr\u00e5dgivere p\u00e5 \u00e5ndernes sprog. <\/span><\/span>S\u00e5ledes satte de menneskene i stand til at tilbede dem p\u00e5 <\/span><\/span>et h\u00f8jere plan. Et s\u00e5dant lovprisningsm\u00f8de, fortalte han, <\/span><\/span>havde en dobbelt hensigt. For det f\u00f8rste var allerede det at <\/span><\/span>synge kristne sange sammen med dj\u00e6vletilbedere en be\u00ad<\/span><\/span>spottelse af Kristi navn. Dern\u00e6st: n\u00e5r d\u00e6moniske \u00e5nder har f\u00e5et herred\u00f8mmet over nogle af sangerne, s\u00e5ledes at <\/span><\/span>de lovpriste Satan og hans hovedr\u00e5dgivere p\u00e5 \u00e5ndernes <\/span><\/span>sprog med melodien af en kristen sang, er dette den v\u00e6rste <\/span><\/span>form for bespottelse mod Himmelens Gud, og dette <\/span><\/span>behager Satan ganske overordentligt.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

En del henvisninger til ofringen af levende dyr havde <\/span><\/span>vakt min opm\u00e6rksomhed, hvorfor jeg bad George om at forklare mig noget om dette. Han forklarede mig, at hans <\/span><\/span>selskab bragte disse ofre den l. november et bestemt sted i de laurentinske bjerge, men at han hellere s\u00e5 at pr\u00e6sten <\/span><\/span>skulle oplyse os om disse ting. De efterf\u00f8lgende begiven\u00ad<\/span><\/span>heder forhindrede mig dog i, nogen sinde at f\u00e5 n\u00e6rmere <\/span><\/span>oplysninger derom.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

P\u00e5 det tidspunkt vidste jeg det endnu ikke, men de <\/span><\/span>faldne engle var blevet sig bevidst, at Gud arbejdede p\u00e5, <\/span><\/span>snart at bringe mig til det punkt, hvor jeg erfarede noget <\/span><\/span>om Hans store k\u00e6rlighed til uv\u00e6rdige menneskelige <\/span><\/span>v\u00e6sener, om Hans forl\u00f8sningsplan og om Hans retf\u00e6rdige<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

o<\/span><\/span><\/p>\n

karakter i sin omgang med menneskene. \u00c5nderne beslut\u00ad<\/span><\/span>tede at s\u00e6tte mig under pres, for at jeg helt skulle forskrive<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

55<\/b><\/span><\/span><\/p>\n

mig til d\u00e6montilbedelsen. De ville, at jeg skulle overskride <\/span><\/span>en gr\u00e6nse, hvorfra der ikke mere <\/span><\/span>er <\/i><\/span><\/span>nogen vej tilbage.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Jeg skal i det f\u00f8lgende berette herom:<\/span><\/p>\n

Da jeg en bestemt onsdag aften tr\u00e5dte ind i vort tilbedel-<\/span><\/span>sesrum, t\u00e6nkte jeg ikke p\u00e5, at det skulle v\u00e6re sidste gang, <\/span><\/span>jeg gjorde det. Jeg trykkede h\u00e6nder med de venlige men\u00ad<\/span><\/span>nesker, som havde gjort alt for at vi skulle f\u00f8le os veltilpas <\/span><\/span>i deres gruppe og for at behage \u00e5nderne. Det ville have <\/span><\/span>v\u00e6ret mig umulig at tro, at disse samme mennesker kun ti <\/span><\/span>dage senere ville v\u00e6re mine lumske fjender, der planlagde <\/span><\/span>min tilintetg\u00f8relse og var beredt til at betale store summer <\/span><\/span>for at lade mig myrde.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

De vidnesbyrd der blev aflagt hin aften, gjorde et over\u00adordentligt stort indtryk p\u00e5 mig, og da m\u00f8det var forbi talte <\/span><\/span>pr\u00e6sten endnu en tid med min ven og mig og fortalte os, <\/span><\/span>at \u00e5nderne var meget opsat p\u00e5 at ville vise sig meget nyttige <\/span><\/span>for os begge. Dersom vi den l. november, alts\u00e5 om fjorten <\/span><\/span>dage, var beredt til at tr\u00e6ffe vor afg\u00f8relse, gennem en op-<\/span><\/span>tagelsesceremoni at blive optaget i deres hemmelige sel\u00ad<\/span><\/span>skab, da ville \u00e5nderne \u00e5benbare deres planer for vort liv.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Da jeg spurgte pr\u00e6sten hvorfor vi f\u00f8rst skulle gennem\u00ad<\/span><\/span>g\u00e5 et optagelsesritual, f\u00f8r de ville \u00e5benbare deres planer <\/span><\/span>med os, erkl\u00e6rede han at det drejede sig om at tro p\u00e5 <\/span><\/span>\u00e5nderne. Uden tro var det umuligt at behage deres mester, <\/span><\/span>men hvis vi behagede ham, da ville dette blive til mangfol\u00ad<\/span><\/span>dig gavn for os.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\u00bbV\u00e6rs\u00e5god at komme med mig,\u00ab opfordrede han os, <\/span><\/span>\u00bbjeg vil gerne at De h\u00f8rer hvorledes mesteren bel\u00f8nner <\/span><\/span>mennesker.\u00ab<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Vi fulgte med ham til et v\u00e6relse, hvorfra jeg i aftenens <\/span><\/span>l\u00f8b havde h\u00f8rt skrivemaskineklapren. Han bankede p\u00e5, og <\/span><\/span>en stemme svarede: \u00bbKom ind\u00ab Da vi kom indenfor s\u00e5 vi, <\/span><\/span>hvorledes en mand fyldte store maskinskrevne ark i store <\/span><\/span>konvolutter.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

56<\/span><\/p>\n

\u00bbJulien, du har set disse m\u00e6nd f\u00f8r,\u00ab sagde pr\u00e6sten. <\/span><\/span>\u00bbMen jeg tror ikke, de kender din opgave. Og de ved heller <\/span><\/span>ikke hvordan \u00e5nderne gav dig et bedre liv, mens du gjorde <\/span><\/span>vel imod andre. Derfor har jeg bragt dem herhen for at de <\/span><\/span>af dig selv kan erfare, hvad du har oplevet med \u00e5nderne, <\/span><\/span>efter at du blev optaget i vort selskab.\u00ab<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Manden fortalte os nu, at han som ung advokat s\u00e5 sin <\/span><\/span>fremtid i, at han ved efterforskninger skaffede informatio\u00ad<\/span><\/span>ner, som et stort advokatfirma havde behov for. Men <\/span><\/span>lykken smilede til ham da han gennem \u00e5ndernes ledelse <\/span><\/span>blev fortrolig med d\u00e6montilbedelsen, og hans liv forand\u00ad<\/span><\/span>redes fra nat til dag.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Efter hans optagelse i gruppen informerede \u00e5nderne <\/span><\/span>ham om, at de havde en helt speciel opgave til ham. Han <\/span><\/span>skulle hj\u00e6lpe dem, der havde forbrudt sig mod samfundet <\/span><\/span>og som ikke havde nogen advokathj\u00e6lp, som de dog havde <\/span><\/span>brug for, hvis de ikke skulle ende i f\u00e6ngsel.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Det var \u00e5ndernes vilje at han straks skulle \u00e5bne sit eget <\/span><\/span>kontor. S\u00e5 skulle han tilbyde andre advokater sine forsvars\u00ad<\/span><\/span>skrifter til brug i straffesager. Den st\u00f8rste del af arbejdet ville \u00e5nderne udf\u00f8re.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

De lod ham vide, at der skulle sendes breve til visse <\/span><\/span>fransktalende advokater i hele Canada. Deri skulle det <\/span><\/span>meddeles, at han gerne ville forsyne dem med alle n\u00f8dven\u00ad<\/span><\/span>dige bevismaterialer, s\u00e5 de kunne f\u00f8re disse sager og vinde <\/span><\/span>dem, sk\u00f8nt de tidligere havde tabt s\u00e5danne sager, fordi de ikke havde haft tid nok til at forberede sig p\u00e5 dem. I l\u00f8bet <\/span><\/span>af ganske kort tid begyndte svarene at str\u00f8mme ind.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

o<\/span><\/span><\/p>\n

\u00c5nderne sagde til ham, at han blot hver onsdag, n\u00e5r han <\/span><\/span>havde brug for deres hj\u00e6lp, skulle arbejde i tilbedelseshu-<\/span><\/span>set. Hans egne anstrengelser bestod i at s\u00e6tte papir p\u00e5 de <\/span><\/span>tre skrivemaskiner og s\u00e5 vente p\u00e5, at \u00e5nderne udarbejdede <\/span><\/span>hvert enkelt forsvarsskrift til fuldkommenhed.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

P\u00e5 bordet foran ham l\u00e5 vel ca. 50 stakke papir. Han <\/span><\/span>forklarede, at dette materiale var blevet maskinskrevet s\u00e5<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

57<\/span><\/span><\/p>\n

hurtigt som han form\u00e5ede at tr\u00e6kke nyt papir ind i de tre <\/span><\/span>skrivemaskiner. Hvert enkelt forsvarsskrift indeholdt infor\u00ad<\/span><\/span>mationer vedr\u00f8rende fremgangsm\u00e5den i retten, henvis\u00ad<\/span><\/span>ninger til tidligere sager, som var behandlet for domstole\u00ad<\/span><\/span>ne osv.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Da pr\u00e6sten spurgte ham, hvorledes advokaterne havde <\/span><\/span>taget imod hans tjenester, erkl\u00e6rede han at de med <\/span><\/span>begejstring gjorde brug af hans materiale, fordi resultater\u00ad<\/span><\/span>ne havde v\u00e6ret helt fremragende. P\u00e5 pr\u00e6stens sp\u00f8rgsm\u00e5l <\/span><\/span>om, hvor mange penge det foran ham opstablede materi\u00ad<\/span><\/span>ale var v\u00e6rd, svarede Julien, at det drejede sig om mange <\/span><\/span>tusinde dollars. Da vi var ved at tage afsked; indb\u00f8d han os <\/span><\/span>til at komme s\u00e5 ofte vi ville, n\u00e5r vi var i huset og han var <\/span><\/span>besk\u00e6ftiget med sit projekt, s\u00e5 vi kunne iagttage \u00e5nderne <\/span><\/span>under deres arbejde.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Pr\u00e6sten gentog nu sin anmodning til os, at vi skulle lade <\/span><\/span>os optage i deres kult. Min ven gav ham straks et \u00bbja\u00ab til svar, <\/span><\/span>men jeg kunne ikke f\u00e5 mig selv til det. \u00bbJeg er ked af det, <\/span><\/span>men jeg kan endnu ikke give Dem et endeligt svar,\u00ab sagde <\/span><\/span>jeg til ham \u00bbom en uges tid vil jeg give Dem et bestemt svar.\u00ab<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Jeg vidste det ikke selv, men det var sidste gang jeg gav <\/span><\/span>satanspr\u00e6sten h\u00e5nden og gik bort. Efter at jeg samme af\u00ad<\/span><\/span>ten var g\u00e5et i seng kunne jeg ikke sove. Tanken p\u00e5 at blive <\/span><\/span>optaget i satanskulten svirrede rundt i mit hoved. Skulle jeg <\/span><\/span>beslutte mig til at g\u00f8re det – eller ikke?<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Erfaringerne fra de sidste m\u00e5neder stod mig for \u00f8je, og mit sind var bev\u00e6get af mange ubesvarede sp\u00f8rgsm\u00e5l om <\/span><\/span>det godes og det ondes kr\u00e6fter.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Sk\u00f8nt jeg vedr\u00f8rende det overnaturlige havde opdaget <\/span><\/span>mange forbavsende kendsgerninger, havde jeg indtryk af, <\/span><\/span>at det alligevel drejede sig om noget mere end det, jeg <\/span><\/span>havde set. Jeg blev mig bevidst, at man ikke helt kunne <\/span><\/span>stole p\u00e5 sandheden af de d\u00e6moniske \u00e5nders p\u00e5stand om, <\/span><\/span>at Gud havde behandlet dem uretf\u00e6rdigt. Hvor kunne jeg<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

58<\/span><\/span><\/p>\n

finde sandheden? Sikkert ikke i de kristne kirker, t\u00e6nkte <\/span><\/span>jeg, ellers havde jeg nok allerede erfaret noget om det.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

I min n\u00f8d havde jeg f\u00f8lelsen af, at jeg p\u00e5 en eller anden <\/span><\/span>m\u00e5de havde behov for hj\u00e6lp til at tr\u00e6ffe en fornuftig af\u00ad<\/span><\/span>g\u00f8relse. En n\u00e6sten overv\u00e6ldende f\u00f8lelse af hj\u00e6lpel\u00f8shed <\/span><\/span>fik mig til at r\u00e5be h\u00f8jt: \u00bbDersom der er en Gud i Himmelen, <\/span><\/span>som har omsorg for mig, m\u00e5tte Han da hj\u00e6lpe mig!\u00ab Straks <\/span><\/span>efter at jeg havde udtalt disse ord vendte jeg mig om p\u00e5 <\/span><\/span>siden og sov med det samme. Det n\u00e6ste jeg h\u00f8rte, var mit <\/span><\/span>v\u00e6kkeur. Denne torsdag morgen gik jeg til mit arbejde helt <\/span><\/span>opslugt af mine tanker.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Jeg havde f\u00e5et en ny arbejdsplads kort tid efter, at jeg <\/span><\/span>havde truffet Roland igen og var begyndt at g\u00e5 til spiritis\u00ad<\/span><\/span>tiske m\u00f8der sammen med ham.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Jeg havde s\u00f8gt pladsen kort tid forinden, og det bet\u00f8d at jeg var i f\u00e6rd med at l\u00e6re en ny profession. Jeg l\u00e6rte <\/span><\/span>maskinbroderi i et firma, som havde til speciale at lave bro\u00ad<\/span><\/span>derier til dame-konfektionsfabrikanterne i Montreal.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Da jeg p\u00e5 denne dag arbejdede ved min broderimaskine <\/span><\/span>t\u00e6nkte jeg hele tiden p\u00e5 den afg\u00f8relse, jeg skulle tr\u00e6ffe i <\/span><\/span>n\u00e6ste uge. Om fredagen kom jeg tilsidst til den overbevis\u00ad<\/span><\/span>ning, at jeg nok ikke havde noget andet valg end at under\u00ad<\/span><\/span>kaste mig optagelsesritualet.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

59<\/span><\/p>\n

Fra d\u00e6montilbedelse <\/span><\/span>til Bibelstudium<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Om eftermiddagen kl. 15.00 ringede klokken som s\u00e6d\u00ad<\/span><\/span>vanlig, for at markere tidspunktet for begyndelsen af en 15-minutters pause. Da jeg p\u00e5 vej ud gik forbi kontoret <\/span><\/span>vinkede Harry, den ene af firmaets ejere, mig hen til sig og <\/span><\/span>bad mig komme hen til ham n\u00e5r pausen var forbi. Han ville <\/span><\/span>gerne tale med mig.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Da jeg bagefter kom til ham p\u00e5 kontoret, tilb\u00f8d han mig <\/span><\/span>f\u00f8rst en cigaret, hvorefter han sagde: \u00bbRoger, jeg ville ger\u00ad<\/span><\/span>ne om du kunne g\u00f8re mig en lille tjeneste. Du har sikkert <\/span><\/span>bem\u00e6rket at jeg i formiddags gik gennem fabrikken sam\u00ad<\/span><\/span>men med en ung mand, for at vise ham virksomheden. Vi <\/span><\/span>har nu ansat ham, og han skal begynde p\u00e5 mandag.\u00ab<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\u00bbJa Chef, det er interessant, men hvad har det med mig <\/span><\/span>at g\u00f8re?\u00ab \u00bbJo, pas nu godt p\u00e5 hvad jeg siger til dig. Det er <\/span><\/span>meget vigtigt for mig.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Siden denne nye mand gik bort igen, har jeg ikke kunnet <\/span><\/span>t\u00e6nke p\u00e5 andet end p\u00e5 et problem. Manden er en kristen, <\/span><\/span>men han helligholder sabbaten, ugens syvende dag. F\u00f8r <\/span><\/span>han gav tilsagn om at tage imod stillingen, erkl\u00e6rede han <\/span><\/span>overfor mig, at han p\u00e5 grund af en religi\u00f8s overbevisning <\/span><\/span>\u00f8nskede at slutte arbejdet hver fredag kl. 15.30, s\u00e5 at han var i stand til at forberede sig til at helligholde sabbaten. <\/span><\/span>Den tid, han derved fors\u00f8mmer, vil han arbejde over p\u00e5 de <\/span><\/span>andre ugedage.\u00ab<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

60<\/span><\/p>\n

\u00bbHarry, jeg lytter, men jeg forst\u00e5r faktisk ikke hvad <\/span><\/span>sagen drejer sig om.\u00ab<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\u00bbJeg ser, at du ikke er klar over at den bibelske Sabbat <\/span><\/span>begynder om fredagen ved solnedgang og slutter ved sol\u00ad<\/span><\/span>nedgang l\u00f8rdag aften. Da jeg selv er j\u00f8de, forstod jeg <\/span><\/span>straks, hvad det var, han talte om, og jeg sagde til ham at <\/span><\/span>vi var indforst\u00e5et med, at finde en god l\u00f8sning. Men jeg <\/span><\/span>vovede ikke at sp\u00f8rge manden, hvilket religi\u00f8st samfund <\/span><\/span>han er medlem af.\u00ab \u00bbNu \u00f8nsker jeg at du g\u00f8r f\u00f8lgende for <\/span><\/span>mig: Jeg vil s\u00e6tte Cyril til maskinen ved siden af dig, og n\u00e5r <\/span><\/span>I s\u00e5 l\u00e6rer hinanden at kende, da v\u00e6r s\u00e5 s\u00f8d at finde ud af, <\/span><\/span>hvilken kirke han tilh\u00f8rer og hvad det er, han tror. Lad ham <\/span><\/span>ikke m\u00e6rke, at jeg har sagt noget derom til dig. Jeg beder <\/span><\/span>dig om at g\u00e5 frem med taktfuldhed, tag dig tid, selv om du <\/span><\/span>m\u00e5ske m\u00e5 vente to eller tre uger, f\u00f8r du ber\u00f8rer emnet. Den <\/span><\/span>sag vakte virkelig min nysgerrighed – en kristen, der hel\u00ad<\/span><\/span>ligholder den bibelske sabbat. Indtil dette tidspunkt har jeg <\/span><\/span>endnu aldrig h\u00f8rt om noget s\u00e5dant.\u00ab<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Jeg f\u00f8lte mig straks tilskyndet til at korrigere Harry med <\/span><\/span>hensyn til sabbaten og ugens rette hviledag, hvorfor jeg <\/span><\/span>spurgte ham: \u00bbVed du ikke, at s\u00f8ndagen er den syvende <\/span><\/span>dag i ugen? Dette l\u00e6rte jeg jo allerede som barn i skolen. <\/span><\/span>Nonnerne forklarede os, at Gud skabte verden i l\u00f8bet af <\/span><\/span>seks dage og hvilede p\u00e5 den syvende. Men i den gregori-<\/span><\/span>anske kalender blev der beg\u00e5et en fejl. I virkeligheden <\/span><\/span>skulle der i kalenderen st\u00e5 s\u00f8ndag, hvor der nu st\u00e5r l\u00f8rdag.\u00ab<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Harry smilede, \u00e5bnede en af skufferne i sit skrivebord og <\/span><\/span>tog et leksikon frem, slog op p\u00e5 ordet l\u00f8rdag og bad mig <\/span><\/span>selv l\u00e6se definitionen: \u00bbL\u00f8rdag, den syvende og sidste dag <\/span><\/span>i ugen.\u00ab S\u00e5 forklarede han, at j\u00f8derne aldrig havde glemt <\/span><\/span>ugens cyklus, og at den bibelske sabbat i virkeligheden var <\/span><\/span>ugens syvende dag eller sabbaten, som dette ogs\u00e5 fremgik <\/span><\/span>af kalenderen (som kalenderens ugeinddeling var indtil for <\/span><\/span>f\u00e5 \u00e5r siden).<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

61<\/span><\/p>\n

Vedr\u00f8rende den gregorianske kalender sagde han, at <\/span><\/span>der ganske vist p\u00e5 et tidspunkt blev foretaget en korrek\u00ad<\/span><\/span>tion, men at ugens cyklus p\u00e5 ingen m\u00e5de blev ber\u00f8rt eller <\/span><\/span>forandret derved. Der blev kun skabt en udligning, fordi <\/span><\/span>kalenderen i forhold til solens stilling i l\u00f8bet af et tidsrum <\/span><\/span>p\u00e5 1600 \u00e5r havde f\u00e5et en difference p\u00e5 ti dage. S\u00e5 foreslog <\/span><\/span>han mig at jeg skulle se efter i en god encyklop\u00e6di, hvor\u00ad<\/span><\/span>efter jeg s\u00f8ndag eftermiddag kunne meddele ham mine <\/span><\/span>opdagelser. Vi havde nemlig aftalt at spille billard sammen <\/span><\/span>p\u00e5 det tidspunkt.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Jeg indr\u00f8mmede overfor min chef at jeg – hvad ang\u00e5r <\/span><\/span>religioner – ikke var s\u00e6rlig godt informeret. Jeg takkede <\/span><\/span>ham for en interessant historisk information, og efter at jeg <\/span><\/span>havde lovet ham at skaffe oplysninger ang\u00e5ende Cyrils <\/span><\/span>religi\u00f8se overbevisning, vendte jeg tilbage til mit arbejde.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Da jeg igen var besk\u00e6ftiget med mit arbejde, kunne jeg <\/span><\/span>ikke t\u00e6nke p\u00e5 andet end det, som Harry og jeg havde talt <\/span><\/span>om, og jeg kunne n\u00e6sten ikke vente til fyraften, hvor jeg skulle f\u00e5 lejlighed til at efterforske sagen i det offentlige <\/span><\/span>bibliotek. Men s\u00e5 t\u00e6nkte jeg igen, hvorfor jeg egentlig <\/span><\/span>skulle g\u00f8re mig tanker om religion? Hvad nytter det mig? <\/span><\/span>Det er jo dog tidsspilde. Men straks efter f\u00f8lte jeg mig igen <\/span><\/span>st\u00e6rkt tilskyndet til at efterforske sagen.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Efter endt arbejde begav jeg mig derfor straks hen til <\/span><\/span>stadsbiblioteket, og f\u00e5 minutter efter havde jeg f\u00e5et alle fakta vedr\u00f8rende den gregorianske kalender. Jeg fandt at <\/span><\/span>min chef havde ret i denne sag.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Pave Gregor den <\/span><\/span>XIII, <\/span>bestemte at den dag, der fulgte <\/span><\/span>p\u00e5 torsdag, den 4. oktober 1582, skulle v\u00e6re fredag, den <\/span><\/span>15. oktober 1582, s\u00e5 at p\u00e5skeh\u00f8jtiden igen kunne finde <\/span><\/span>sted p\u00e5 det tidspunkt, som concilet i Nicea havde fastlagt. <\/span><\/span>Koncilet havde besluttet, at kirken skulle fejre p\u00e5sken den <\/span><\/span>f\u00f8rste s\u00f8ndag efter den f\u00f8rste fuldm\u00e5ne, som fulgte efter <\/span><\/span>f or\u00e5rsj\u00e6vnd\u00f8gnet.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

62<\/span><\/p>\n

Mandag morgen pr\u00e6senterede Harry den nye medar\u00ad<\/span><\/span>bejder for os alle: \u00bbHans navn er Cyril Grosse, og han er <\/span><\/span>en fuldendt broderiarbejder. Vi byder Cyril velkommen i <\/span><\/span>vor virksomhed, for vi ved, at hans tilstedev\u00e6relse vil <\/span><\/span>fremme vort firmas anseelse.\u00ab<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Derefter f\u00f8rte han Cyril hen til sin arbejdsplads ved <\/span><\/span>siden af min, idet han sagde til ham, at det sikkert ville blive <\/span><\/span>en gl\u00e6de for ham at arbejde ved den nye maskine. S\u00e5 hen\u00ad<\/span><\/span>vendte han sig til mig og sagde: \u00bbCyril, dette er Roger. I to <\/span><\/span>b\u00f8r blive gode venner, da I med tiden vil komme til at <\/span><\/span>arbejde med de samme projekter. Roger, du vil nok tage dig <\/span><\/span>af Cyril, hvis han har sp\u00f8rgsm\u00e5l vedr\u00f8rende et eller andet <\/span><\/span>med arbejdet. Og hvis I har brug for hj\u00e6lp, da kald p\u00e5 mig.\u00ab<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Omtrent en trekvart time senere fik jeg vanskeligheder <\/span><\/span>med min broderemaskine. Blandt andet sprang den flere sting over, hvilket bet\u00f8d at jeg m\u00e5tte gentage en del af <\/span><\/span>arbejdet. Efter at maskinen havde gjort knuder flere gange, <\/span><\/span>blev jeg ut\u00e5lmodig og begyndte, efter gammel vane, at <\/span><\/span>bande og p\u00e5kalde helgeners navne.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Tilsidst bad jeg min chef pr\u00f8ve min maskines indstilling. <\/span><\/span>Han kom til mig og indstillede sp\u00e6ndingen b\u00e5de p\u00e5 <\/span><\/span>maskinen og spolerne, samt unders\u00f8gte flere andre ting <\/span><\/span>ved maskinen, som m\u00e5ske kunne for\u00e5rsage vanskelighe\u00ad<\/span><\/span>derne, men det hjalp ikke ret meget.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Under klokken ti-pausen gik Cyril og jeg udenfor, for at <\/span><\/span>f\u00e5 lidt frisk luft og snakke lidt om mine vanskeligheder. Jeg spurgte ham, om han m\u00e5ske vidste, hvad jeg skulle g\u00f8re for <\/span><\/span>at l\u00f8se mit problem. Han str\u00f8g sig med h\u00e5nden over hagen <\/span><\/span>og sagde: \u00bbN\u00e5r du sp\u00f8rger mig om min mening, s\u00e5 vil jeg <\/span><\/span>sige \u00bbja\u00ab, jeg tror at der er en l\u00f8sning. Roger, jeg har en b\u00f8n <\/span><\/span>til dig: Du tager Guds navn alt for let i din mund. Vil du ikke <\/span><\/span>nok lade v\u00e6re med at tage Guds navn forf\u00e6ngeligt? Jeg <\/span><\/span>h\u00f8rte din stemme p\u00e5 trods af maskinens larmen og kunne <\/span><\/span>med sikkerhed sige, at jeg i hvert fald ikke h\u00f8rte dig bede <\/span><\/span>Ham om hj\u00e6lp.\u00ab<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

63<\/b><\/span><\/span><\/p>\n

Hans svar p\u00e5 mit sp\u00f8rgsm\u00e5l forbavsede mig, men hans <\/span><\/span>udtryksm\u00e5de var s\u00e5ledes, at jeg ikke f\u00f8lte mig s\u00e5ret. P\u00e5 <\/span><\/span>samme tid syntes jeg det var en anledning til at finde ud af <\/span><\/span>det, som Harry gerne ville vide.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\u00bbCyril, jeg beder dig undskylde mig, hvis jeg har sagt <\/span><\/span>noget, som virkede s\u00e5rende p\u00e5 dig,\u00ab svarede jeg med det <\/span><\/span>samme \u00bbDet var virkelig ikke min mening. For \u00f8vrigt har <\/span><\/span>jeg h\u00f8rt, at du er en meget religi\u00f8s mand. Det ville inter\u00adessere mig at f\u00e5 at vide, hvilken kirke du er medlem af.\u00ab<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\u00bbJeg er Syvende-Dags-Adventist,\u00ab svarede han.<\/span><\/p>\n

\u00bbJeg h\u00e5ber ikke at du tager mig det ilde op,\u00ab svarede jeg <\/span><\/span>\u00bbmen jeg har aldrig h\u00f8rt noget om din kirke eller dens med\u00ad<\/span><\/span>lemmer. Kan du ikke nok i korthed forklare mig hvad I tror <\/span><\/span>og hvorfor?\u00ab<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Cyril forklarede, at hans kirkes navn indeholdt grunden <\/span><\/span>til dens eksistens \u00bbSyvende-Dags-Adventisterne\u00ab, sagde <\/span><\/span>han \u00bbbestr\u00e6ber sig p\u00e5 at forkynde to grundl\u00e6ggende, men <\/span><\/span>efterladte bibelske sandheder, sammen med hele det \u00f8vri\u00ad<\/span><\/span>ge bibelske budskab: for det f\u00f8rste at helligholde sabbaten, den syvende dag i ugen, til minde om skabelsen. De opfor\u00ad<\/span><\/span>drer menneskene til at tilbede Ham, der har skabt himme-<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

o<\/span><\/span><\/p>\n

len og jorden og havet og kildev\u00e6ldene (Ab. 14,6-7). For <\/span><\/span>det andet forventer Adventisterne Jesu snarlige genkomst, <\/span><\/span>som opfyldelse af Hans forj\u00e6ttelse om at opv\u00e6kke de ret\u00ad<\/span><\/span>f\u00e6rdige d\u00f8de til nyt liv og at forvandle de levende. Med <\/span><\/span>legemer der er gjort ud\u00f8delige, vil de da rejse gennem <\/span><\/span>verdensrummet sammen med Herren og v\u00e6re i Guds n\u00e6r\u00ad<\/span><\/span>hed, hvor Han er nu og \u00bbbereder et sted\u00ab, de evige boliger <\/span><\/span>for dem, der venter p\u00e5 denne vidunderlige begivenhed.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\u00bbVor 15-minutters pause var nu forbi, og vi begav os <\/span><\/span>tilbage til vort arbejde. Jeg sagde til Cyril at jeg ikke havde <\/span><\/span>til hensigt at blive nogen kirkeg\u00e6nger, men at jeg alligevel <\/span><\/span>gerne ville have n\u00e6rmere besked om hans religi\u00f8se over\u00ad<\/span><\/span>bevisning.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\u00bbRoger, jeg vil gerne besvare dine sp\u00f8rgsm\u00e5l.\u00ab<\/span><\/p>\n

64<\/span><\/p>\n

Vejret var meget sk\u00f8nt p\u00e5 denne oktoberdag, og jeg fik <\/span><\/span>en tanke: \u00bbCyril, hvad siger du til, om vi to i dag spiste vores <\/span><\/span>middagsmad sammen ude i det fri? Vi kan s\u00e6tte os p\u00e5 <\/span><\/span>rampen bag bygningen og spise vor mad der. Jeg ville s\u00e5 <\/span><\/span>gerne om du ville fort\u00e6lle mig mere ang\u00e5ende din religi\u00ad<\/span><\/span>on.\u00ab<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\u00bbDet er i orden.\u00ab<\/span><\/p>\n

Da vi var tilbage p\u00e5 vore arbejdspladser opdagede jeg til <\/span><\/span>min store forbavselse, at min maskine fungerede helt fint <\/span><\/span>igen.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Jeg begyndte at spekulere p\u00e5, hvad jeg havde h\u00f8rt. <\/span><\/span>Menneskehedens Skaber appellerer til menneskene, at de <\/span><\/span>skal t\u00e6nke p\u00e5 Ham, livgiveren, og at vise deres taknem\u00ad<\/span><\/span>melighed ved at helligholde en mindedag – dette fandt jeg <\/span><\/span>meget interessant. Kristi genkomst til jorden og opstandel\u00ad<\/span><\/span>sen; mennesker der f\u00e5r ud\u00f8delige legemer og rejser gen\u00adnem rummet til en virkelig Himmel. Den m\u00e5de hvorp\u00e5 <\/span><\/span>Cyril omtalte disse ting, gav mig det indtryk, at det drejede <\/span><\/span>sig om virkeligheder.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Middagspausen forekom mig kortere end nogen sinde <\/span><\/span>f\u00f8r. Vi havde de samme 60 minutter som altid, men den <\/span><\/span>m\u00e5de hvorp\u00e5 Guds ord blev \u00e5bnet for mig, for at l\u00f8se mit <\/span><\/span>livs g\u00e5der, gjorde at denne time syntes mig kun at v\u00e6re 15 <\/span><\/span>minutter.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\u00bbCyril, hvad du har fortalt mig interesserer mig over\u00ad<\/span><\/span>ordentlig meget,\u00ab sagde jeg; \u00bbMen det har i mine tanker <\/span><\/span>ogs\u00e5 skabt en m\u00e6ngde sp\u00f8rgsm\u00e5l. Kunne du m\u00e5ske bes\u00ad<\/span><\/span>vare mig nogle af dem?\u00ab<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\u00bbJa hvad t\u00e6nker du p\u00e5?\u00ab Han satte sig lidt mere be\u00ad<\/span><\/span>kvemt. \u00bbM\u00e5ske kan jeg hj\u00e6lpe dig.\u00ab<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

For at v\u00e6re sikker p\u00e5 at jeg havde forst\u00e5et, hvad han <\/span><\/span>havde sagt, begyndte jeg at gentage noget af det: \u00bbDu <\/span><\/span>n\u00e6vnte de d\u00f8des opstandelse, n\u00e5r Kristus kommer igen og <\/span><\/span>mennesker med legemer, der er gjort ud\u00f8delige, og som <\/span><\/span>kommer ind i en virkelig Himmel. Du sagde at dette vil<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

65<\/b><\/span><\/span><\/p>\n

blive opfyldelsen af Jesu l\u00f8fte til sine disciple. Sig mig s\u00e5 <\/span><\/span>blot – hvad sker der s\u00e5 med mennekenes ud\u00f8delige sj\u00e6le, <\/span><\/span>n\u00e5r de d\u00f8r, og hvad g\u00f8r de mellem d\u00f8den og opstandel\u00ad<\/span><\/span>sen?\u00ab<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Jeg l\u00e6nede mig tilbage mod muren, bed et stykke af min <\/span><\/span>sandwich og formodede, at mit sp\u00f8rgsm\u00e5l havde givet <\/span><\/span>ham noget at tygge p\u00e5.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Men han stillede mig straks et modsp\u00f8rgsm\u00e5l: \u00bbRoger, <\/span><\/span>bliver du mon meget skuffet, n\u00e5r jeg siger dig, at vi slet ikke <\/span><\/span>har nogen ud\u00f8delig sj\u00e6l?\u00ab<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\u00bbNej slet ikke, men jeg kender mange mennesker, der <\/span><\/span>ville blive skuffet. Hvordan begrunder du din anskuelse?\u00ab<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\u00bbSelve ordet <\/span><\/span>ud\u00f8delig <\/i><\/span><\/span>forekommer ikke en eneste gang <\/span><\/span>i Bibelen,\u00ab sagde han \u00bbI tre bibeltekster er der nok tale om <\/span><\/span>ud\u00f8delighed, men aldrig i den forstand at mennesket har <\/span><\/span>en ud\u00f8delig sj\u00e6l. 11 .Tim.6,15 og 16 st\u00e5r der, at Gud <\/span><\/span>alene <\/i><\/span><\/span>ejer ud\u00f8delighed, og i l .Kor. 15,53 og 54 betegnes ud\u00f8de\u00ad<\/span><\/span>ligheden som en gave der sk\u00e6nkes dem, der skal opst\u00e5 ved <\/span><\/span>Kristi genkomst. N\u00e5r nu Bibelen siger, at Gud alene har <\/span><\/span>ud\u00f8delighed, kan det da v\u00e6re rigtigt, hvis vi p\u00e5st\u00e5r, at vi har <\/span><\/span>en ud\u00f8delig sj\u00e6l?\u00ab<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Ved at h\u00f8re hans svar havde jeg n\u00e6r tabt min sandwich. <\/span><\/span>En s\u00e5dan forklaring havde jeg ikke ventet, men jeg syntes <\/span><\/span>dog der var mening i det, han sagde. \u00bbDu siger alts\u00e5,\u00ab blev <\/span><\/span>jeg ved, \u00bbat n\u00e5r et menneske d\u00f8r, da er det ingen ting mere, <\/span><\/span>det fornemmer intet mere af det, der sker rundt omkring?\u00ab<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\u00bbJa apostelen Paulus opmuntrer alle kristne i sit brev til <\/span><\/span>romerne, ats\u00f8geuforkr\u00e6nkeligheden(kap.2,7). Det er vel <\/span><\/span>logisk, at han ikke ville anbefale os at s\u00f8ge noget, som vi <\/span><\/span>allerede har.\u00ab<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Hans argumenter gjorde et dybt indtryk p\u00e5 mig. Dette <\/span><\/span>s\u00e5 meget mere, som jeg aldrig f\u00f8r havde h\u00f8rt en kristen tale p\u00e5 den m\u00e5de. Jeg \u00f8nskede at f\u00e5 mere at vide af ham og stil\u00ad<\/span><\/span>lede ham flere sp\u00f8rgsm\u00e5l.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

66<\/span><\/p>\n

Han erkl\u00e6rede at Jesus – mens Han virkede her p\u00e5 jor\u00ad<\/span><\/span>den – havde betegnet d\u00f8den som en s\u00f8vn. Derom kan vi <\/span><\/span>l\u00e6se f\u00f8lgende: \u00bbLazarus, vor ven, sover, men jeg drager <\/span><\/span>hen for at v\u00e6kke ham af s\u00f8vne. Da sagde disciplene til <\/span><\/span>Ham: \u00bbHerre! er han sovet ind, s\u00e5 kommer han sig.\u00ab Men <\/span><\/span>Jesus havde talt om hans d\u00f8d, de andre mente, at Han talte <\/span><\/span>om s\u00f8vnens hvile. S\u00e5 sagde da Jesus rent ud til dem: <\/span><\/span>Lazarus er d\u00f8d!\u00ab (Joh. 11,11-14.)<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Denne tekst uddybede han endnu med 2. Tim.l, 10, <\/span><\/span>hvor der bliver sagt, at vor Frelser Jesus Kristus ved sit <\/span><\/span>evangelium har \u00bbtilintetgjort d\u00f8den og bragt liv og ufor-kr\u00e6nkelighed for lyset.\u00ab<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Da jeg bad ham om at forklare mig dette lidt mere, sagde <\/span><\/span>Cyril, at Satan og hans d\u00e6moner har stor gl\u00e6de i at for\u00ad<\/span><\/span>virre og vildlede menneskeheden.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Fra den dag, da han forf\u00f8rte vore f\u00f8rste for\u00e6ldre, Adam <\/span><\/span>og Eva, til ulydighed, hvorved de bragte elendighed over <\/span><\/span>sig selv og over deres efterkommere, havde de onde \u00e5nder <\/span><\/span>lagt omhyggelige planer, for at lede menneskers opm\u00e6rk\u00ad<\/span><\/span>somhed til menneskelige filsofier og ideer. P\u00e5 denne m\u00e5de <\/span><\/span>taber menneskeheden Guds store velsignelser og Hans <\/span><\/span>forj\u00e6ttelser af syne. \u00bbDesv\u00e6rre havde Satan en forbavsen\u00ad<\/span><\/span>de fremgang med sine planer.\u00ab<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Jeg t\u00e6nkte: \u00bbDen mand forst\u00e5r noget af Satans krigsf\u00f8\u00ad<\/span><\/span>relse.\u00ab Jeg bad ham blive ved med sine forklaringer.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\u00bbMessias’ komme bragte den st\u00f8rste velsignelse. Des\u00ad<\/span><\/span>v\u00e6rre – dette m\u00e5 ogs\u00e5 siges her – havde Israels folk, som <\/span><\/span>jo havde f\u00e5et Guds \u00e5benbarelser, helt fejlagtige forestillin\u00ad<\/span><\/span>ger vedr\u00f8rende Messias, og da Han var hos dem, forkaste\u00ad<\/span><\/span>de de fleste Ham, og \u00e9n dag r\u00e5bte de: Korsf\u00e6st Ham!\u00ab En <\/span><\/span>af Guds mest dyrebare forj\u00e6ttelser var opstandelsen fra de <\/span><\/span>d\u00f8de og h\u00e5bet om et evigt liv. I apostlenes dage derimod <\/span><\/span>troede sadduk\u00e6erne (en f\u00f8rende og dannet klasse af det <\/span><\/span>j\u00f8diske folk), der ogs\u00e5 underviste det almindelige folk, at der ikke sker nogen opstandelse (Ap.Ger,23,8). I mods\u00e6t-<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

67<\/span><\/span><\/p>\n

ning hertil havde mange af de omliggende nationer den <\/span><\/span>anskuelse, at n\u00e5r mennesket d\u00f8r, tr\u00e6der det ind i en h\u00f8jere <\/span><\/span>form for tilv\u00e6relse.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Af 2.Tim. 1,10 fremg\u00e5r det,\u00ab sagde han videre, \u00bbat Jesu <\/span><\/span>store offer p\u00e5 Golgatha har overvundet d\u00f8den og modbe-<\/span><\/span>vist alle forkerte l\u00e6rdomme om disse sp\u00f8rgsm\u00e5l. Kristi <\/span><\/span>evangelium viser tydeligt, atdet evige liv og ud\u00f8deligheden <\/span><\/span>sk\u00e6nkes de retf\u00e6rdige i opstandelsen ved Kristi genkomst <\/span><\/span>– alts\u00e5 ikke f\u00f8r. Det fremg\u00e5r ogs\u00e5 af Den Hellige Skrift at <\/span><\/span>n\u00e5r et menneske d\u00f8r, da har det ikke l\u00e6ngere nogen be\u00ad<\/span><\/span>vidsthed om tid, men er bevidstl\u00f8s i d\u00f8dens s\u00f8vn.\u00ab<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\u00bbCyril, Guds \u00c5nd har gjort det muligt for jer – jeg mener <\/span><\/span>for alle, som tilh\u00f8rer din kirke – at undslippe en f\u00e6lde. Jeg <\/span><\/span>mener l\u00e6ren om sj\u00e6lens ud\u00f8delighed. Efter min mening er <\/span><\/span>dette det m\u00e6gtigste bedrag, som de d\u00e6moniske \u00e5nder har <\/span><\/span>\u00f8vet imod os. Menneske dog, hvor har I meget at v\u00e6re <\/span><\/span>taknemmelige for!\u00ab<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Jeg f\u00f8lte mig faktisk tilskyndet til at fort\u00e6lle ham om min <\/span><\/span>forbindelse med \u00e5nderne, men t\u00e6nkte dog at hvis jeg gjor\u00ad<\/span><\/span>de det, s\u00e5 kunne det koste mit liv. I stedet for stillede jeg <\/span><\/span>ham et andet sp\u00f8rgsm\u00e5l: \u00bbJeg h\u00e5ber, at du ikke vil anse mig <\/span><\/span>for at v\u00e6re alt for besv\u00e6rlig, men jeg ville \u00f8nske at du for\u00adtalte endnu mere om Jesu genkomst og om opstandelsen.\u00ab<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Min unge arbejdskollega citerede herefter l .Tess. 4,13-<\/span><\/span>14; 16-18: \u00bbVi vil ikke, br\u00f8dre, at I skal v\u00e6re uvidende om <\/span><\/span>dem, der sover hen, for at I ikke skal s\u00f8rge ligesom de <\/span><\/span>andre, der ikke har noget h\u00e5b. Thi s\u00e5 sandt vi tror, at Jesus <\/span><\/span>er d\u00f8d og opstanden, skal ogs\u00e5 Gud ved Jesus f\u00f8re de <\/span><\/span>hensovede frem sammen med Ham… Thi Herren selv skal <\/span><\/span>stige ned fra Himmelen, og der skal lyde en befaling, en <\/span><\/span>overengels r\u00f8st og Guds basun. Og f\u00f8rst skal de d\u00f8de i <\/span><\/span>Kristus opst\u00e5; derefter skal vi, som lever og bliver tilbage, <\/span><\/span>bortrykkes tillige med dem i skyerne for at m\u00f8de Herren <\/span><\/span>i luften; og s\u00e5 skal vi altid v\u00e6re sammen med Herren. S\u00e5 <\/span><\/span>tr\u00f8st hverandre med disse ord.\u00ab<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

68<\/span><\/p>\n

Da Cyril og jeg gik tilbage til vore maskiner bem\u00e6rkede <\/span><\/span>jeg: \u00bbDet er helt forunderligt, s\u00e5dan som du forst\u00e5r livet. Enhver der har et s\u00e5dant h\u00e5b som du, ejer i virkeligheden noget af stor v\u00e6rdi.\u00ab<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Medens jeg denne eftermiddag broderede m\u00f8nstre p\u00e5 min maskine, forvandledes mine tanker, uden at nogen <\/span><\/span>vidste det, til en slagmark for en stor konflikt mellem Guds <\/span><\/span>Hellige \u00c5nd og Satans vanhellige \u00e5nder. Fremfor alt blev <\/span><\/span>jeg mig bevidst, hvorfor d\u00e6monerne hader verdens Frelser <\/span><\/span>s\u00e5 intensivt. Det stod mig ogs\u00e5 pludseligt klart, hvorfor de <\/span><\/span>har udt\u00e6nkt hundreder af teorier, for at forvirre og vildlede <\/span><\/span>mennesker, is\u00e6r den id\u00e9, at menneskene skulle v\u00e6re <\/span><\/span>ud\u00f8delige. Som jeg allerede selv havde opdaget, st\u00f8tter de deres dj\u00e6velske l\u00e6re ved at d\u00e6monerne viser sig for men\u00ad<\/span><\/span>nesker og p\u00e5st\u00e5r, at de er deres k\u00e6re afd\u00f8des \u00e5nder.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

For f\u00f8rste gang i mit liv erkendte jeg ogs\u00e5, at der en en <\/span><\/span>Gud, som elsker menneskene. P\u00e5 samme tid blev jeg mig <\/span><\/span>bevidst, at jeg var et fortabt menneske. S\u00e5ledes som jeg ser <\/span><\/span>tingene i dag, oplevede jeg dengang p\u00e5 en vis m\u00e5de det, <\/span><\/span>som de mennesker kommer til at opleve, der engang vil <\/span><\/span>befinde sig udenfor det Nye Jerusalems mure og se de <\/span><\/span>frelste indenfor. De ugudelige vil da r\u00e5be: \u00bbDet er for sent.\u00ab<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Da det f\u00f8rst rigtigt gik op for mig at jeg – \u00e5ndeligt set –<\/span><\/span>var fortabt, begyndte jeg at svede, sk\u00f8nt der egentlig var ret <\/span><\/span>k\u00f8ligt i bygningen.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Jeg l\u00f8snede min flip, sm\u00f8g \u00e6rmerne op, men det hjalp <\/span><\/span>intet. Jeg mindes at jeg derefter gik p\u00e5 toilettet. Der l\u00e5ste <\/span><\/span>jeg d\u00f8ren bag mig og st\u00f8ttede mig i min sj\u00e6leangst til l\u00e5get <\/span><\/span>af kummen, for at holde mig oprejst, idet jeg fik et anfald <\/span><\/span>af svimmelhed. Sveden l\u00f8b fra panden, og de tunge dr\u00e5ber <\/span><\/span>faldt p\u00e5 gulvet.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\u00bbDet er for sent,\u00ab skreg det invendigt i mig. For sent! Jeg <\/span><\/span>ville skrige det ud, men kunne ikke. Mit had mod Gud var <\/span><\/span>nu borte, og mit ugudelige liv stod mig klart for \u00f8je. P\u00e5<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

69<\/span><\/p>\n

samme tidspunkt blev jeg klar over, at jeg var et offer for Satanisk forf\u00f8lgelse.<\/span><\/p>\n

D\u00e6moniske \u00e5nder plagede mig nu med en f\u00f8lelse af <\/span><\/span>modl\u00f8shed, som jeg aldrig f\u00f8r havde oplevet – og heller ikke siden. Jeg f\u00f8lte deres n\u00e6rv\u00e6relse s\u00e5 intensivt, at jeg <\/span><\/span>havde besv\u00e6r med at tr\u00e6kke vejret, det var som om nogen <\/span><\/span>ber\u00f8vede mig ilten.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

I min hj\u00e6lpel\u00f8shed st\u00f8nnede jeg stille: \u00bbM\u00e5tte dog Gud <\/span><\/span>forbarme sig over mig.\u00ab Jeg havde ikke t\u00e6nkt dette som en <\/span><\/span>b\u00f8n, men en kendsgerning er, at kv\u00e6lningsfornemmelsen <\/span><\/span>straks forlod mig og liges\u00e5 min f\u00f8lelse af modl\u00f8shed.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Efter at jeg havde vasket ansigtet med koldt vand, gik jeg <\/span><\/span>tilbage til min maskine. Medens jeg nu arbejdede, kom den tanke til mig, at Livgiveren m\u00e5ske dog havde h\u00f8rt mit skrig <\/span><\/span>og fordrevet de onde \u00e5nder. Dersom dette var tilf\u00e6ldet, <\/span><\/span>hvorfor gjorde Han det? Jeg havde hadet Gud, havde for\u00adbandet Hans navn. Han kunne sikkert aldrig tilgive mig <\/span><\/span>Alligevel kunne det ikke have v\u00e6ret nogen anden end Gud <\/span><\/span>i Himmelen, der befriede mig s\u00e5ledes, som jeg netop <\/span><\/span>havde oplevet det.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

En anden tanke fo’r gennem mit hovede – nemlig – at <\/span><\/span>mens jeg selv m\u00e5ske ikke kunne f\u00e5 tilgivelse og forvente <\/span><\/span>evigt liv, havde Skaberen muligvis til hensigt at bruge mig, <\/span><\/span>for at velsigne deres liv, som Han elskede og som Han ville <\/span><\/span>bringe til den nyskabte jord.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Jeg fik det faste indtryk, at det var Gud, der havde f\u00f8jet <\/span><\/span>det s\u00e5ledes, at jeg skulle m\u00f8de Cyril, der vidste s\u00e5 meget om <\/span><\/span>de evige virkeligheder. Ja, det var vel muligt at Himmelens <\/span><\/span>Gud havde h\u00f8rt mit r\u00e5b om hj\u00e6lp, da jeg – liggende p\u00e5 min <\/span><\/span>seng – sagde: \u00bbHvis der findes en Gud i Himmelen, som har <\/span><\/span>omsorg for mig, m\u00e5tte Han da hj\u00e6lpe mig!\u00ab<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\u00bb\u00c5 ja, Han har omsorg for mig, ja, Han har omsorg for <\/span><\/span>mig!\u00ab Jeg var n\u00e6sten ved at r\u00e5be disse ord ud over hele <\/span><\/span>fabrikken, s\u00e5 alle skulle h\u00f8re det, men jeg beherskede mig <\/span><\/span>og forblev stille. Da jeg nu blev overbevist om at Gud<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

70<\/span><\/span><\/p>\n

interesserede sig for mig, besluttede jeg at sp\u00f8rge Cyril, <\/span><\/span>om han ikke nok ville fort\u00e6lle mig mere om det, han havde <\/span><\/span>fundet i Bibelen. Hvis Gud havde omsorg for mig – et s\u00e5 <\/span><\/span>uv\u00e6rdigt menneske, da m\u00e5tte Han ogs\u00e5 interessere sig for <\/span><\/span>mange andre mennesker, for gode mennesker, der endnu <\/span><\/span>ikke vidste, hvad Gud havde forberedt for dem.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Hvis jeg ville bruge mine kr\u00e6fter til at have omsorg for <\/span><\/span>andres evige vel, s\u00e5 ville Gud m\u00e5ske frelse mig ud af de <\/span><\/span>d\u00e6moniske \u00e5nders magt. Jeg ville da resten af mit liv kun\u00ad<\/span><\/span>ne gl\u00e6de mig ved den tanke, at informere mange andre af <\/span><\/span>jordens beboere om den bag kulisserne rasende konflikt, <\/span><\/span>og p\u00e5 den m\u00e5de foranledige dem til, bevidst at tr\u00e6ffe deres <\/span><\/span>afg\u00f8relse for Kristus.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Snart blev jeg grebet af en f\u00f8lelse af st\u00e6rk harme, da det <\/span><\/span>gik op for mig, hvor meget d\u00e6monerne vildleder mennes\u00adkene. I dette \u00f8jeblik besluttede jeg, at jeg ikke ville have <\/span><\/span>mere med dem at g\u00f8re.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Da det blev fyraften sagde jeg til Cyril, at jeg gerne ville <\/span><\/span>f\u00f8lges med ham til sporvognen, s\u00e5 vi endnu kunne snakke <\/span><\/span>lidt sammen. Medens vi var undervejs spurgte jeg ham, om <\/span><\/span>han m\u00e5ske var villig til at studere Bibelen med mig. Han svarede med eftertryk, at dette ville v\u00e6re en stor gl\u00e6de for <\/span><\/span>ham. S\u00e5 spurgte han: \u00bbKunne du t\u00e6nke dig at vi begyndte <\/span><\/span>i weekenden? S\u00e5 kunne vi forts\u00e6tte med at have et eller to <\/span><\/span>bibelstudier om ugen.\u00ab<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\u00bbCyril, af helt bestemte grunde, som jeg ikke kan <\/span><\/span>fort\u00e6lle dig nu, er det meget vigtigt, at vi allerede begynder <\/span><\/span>i aften. Skal vi m\u00f8des hjemme hos dig eller hos mig?\u00ab<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Han inviterede mig til at komme hjem til ham klokken 19.00 til bibelstudium. Da vi skiltes var han endnu stadig <\/span><\/span>forbavset over, at jeg forlangte, vi skulle begynde den <\/span><\/span>samme aften. N\u00f8jagtig en uge senere havde vi gennemg\u00e5\u00ad<\/span><\/span>et otteogtyve bibell\u00e6sninger!<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

71<\/span><\/p>\n

Bibeltimer med tobaksos<\/span><\/p>\n

Efter at Cyril havde pr\u00e6senteret mig for sin kone og vi <\/span><\/span>havde sludret sammen et par minutter sagde han, at han <\/span><\/span>ville forklare mig sine relationer til Syvende-Dags-Adven\u00ad<\/span><\/span>tist samfundet. Under vore samtaler p\u00e5 fabrikken havde <\/span><\/span>han ikke villet tage sig tid til at forklare mig enkelthederne <\/span><\/span>derom. Han var selv endnu ikke medlem af samfundet, <\/span><\/span>men havde regelm\u00e6ssigt bes\u00f8gt gudstjenester og havde til <\/span><\/span>hensigt at lade sig d\u00f8be n\u00e6ste l\u00f8rdag.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Uden at hans kone Cyntia, der var Adventist, vidste det, <\/span><\/span>havde han igennem mange m\u00e5neder l\u00e6st alle tidsskrifter <\/span><\/span>og b\u00f8ger, som hun havde i huset, og han var blevet en flittig <\/span><\/span>bibell\u00e6ser. Gennem et bibelstudium med pastor L. W. Tay-<\/span><\/span>lor havde han f\u00e5et en dybere forst\u00e5else af \u00bbDen hellige <\/span><\/span>Skrift\u00ab, og nu havde han alts\u00e5 besluttet sig til at blive <\/span><\/span>medlem af menigheden.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Cyril mente det ville v\u00e6re godt, dersom Cyntia ledede <\/span><\/span>vore Bibelstudier. Jeg syntes godt om dette forslag, og <\/span><\/span>s\u00e5ledes begyndte vi vort bibelstudium med b\u00f8n.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Der var dengang netop udkommet en ny vejledning til bibelstudium hvis titel var: \u00bbOtteogtyve bibelstudier for <\/span><\/span>travlt besk\u00e6ftigede mennesker.\u00ab Cyntia foreslog at vi skulle <\/span><\/span>f\u00f8lge denne vejledning. Hvert studie bestod af 15-20 <\/span><\/span>sp\u00f8rgsm\u00e5l vedr\u00f8rende et bestemt emne. Hvert bibelstudie <\/span><\/span>kr\u00e6vede omtrent en times tid til gennemgang. Jeg syntes <\/span><\/span>godt om denne plan, og vi begyndte med den f\u00f8rste <\/span><\/span>lektion. Den havde til overskrift: \u00bbGuds Ord.\u00ab<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

72<\/span><\/span><\/p>\n

Det forekom mig, at vi blev alt for hurtigt f\u00e6rdig med dette emne. Hvad jeg her erfarede om Guds \u00e5benbaringer <\/span><\/span>gl\u00e6dede mig meget. Den anden lektion var taget fra det 2. <\/span><\/span>kapitel i Daniels bog. Det var en betragtning vedr\u00f8rende de <\/span><\/span>store verdensrigers opgang og fald og om Kristi genkomst <\/span><\/span>til denne jord. Cyril foreslog, at vi skulle aftale en tid, hvor <\/span><\/span>vi skulle studere Daniels profetier. Jeg spurgte straks, om <\/span><\/span>vi ikke med det samme kunne begynde med dette studium. <\/span><\/span>De var indforst\u00e5et hermed, og vi fortsatte.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Der var et af bibelversene, som gjorde et st\u00e6rkere <\/span><\/span>indtryk p\u00e5 mig end alle de andre: \u00bbMen i hine kongers dage <\/span><\/span>vil Himmelens Gud oprette et rige, som aldrig i evighed <\/span><\/span>skal forg\u00e5, og herred\u00f8mmet skal ikke g\u00e5 over til noget an\u00ad<\/span><\/span>det folk; det skal knuse og tilintetg\u00f8re alle hine riger, men <\/span><\/span>selv st\u00e5 i al evighed.\u00ab (Dan.2,44)<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Efter at have l\u00e6st dette vers ville jeg vide, hvad Daniel <\/span><\/span>ellers havde f\u00e5et at vide om Kristi riges oprettelse p\u00e5 <\/span><\/span>jorden. Cyrils hustru henledte min opm\u00e6rksomhed p\u00e5 det <\/span><\/span>syvende kapitel: \u00bbMen riget og herred\u00f8mmet og storhe\u00ad<\/span><\/span>den, som tilh\u00f8rte alle rigerne under himmelen, skal gives <\/span><\/span>den H\u00f8jestes helliges folk; dets rige er et evigt rige, og alle <\/span><\/span>magter skal tjene og lyde det.\u00ab (Dan.7,27)<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Cyntia sagde, at Jesu ord i Matt.5,5: Salige er de <\/span><\/span>sagtmodige, thi de skal arve jorden,\u00ab da skal finde deres <\/span><\/span>opfyldelse. Jeg opdagede ogs\u00e5 at de mennesker, der til den <\/span><\/span>tid skal bebo jorden vil v\u00e6re s\u00e5danne, der ved Kristi gen\u00ad<\/span><\/span>komst enten er blevet opvakt eller forvandlet.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Vi blev hurtigt f\u00e6rdige med den tredje lektion og det <\/span><\/span>forekom mig, som havde vi slet ingen tid brugt derp\u00e5. S\u00e5danne ting havde jeg jo aldrig h\u00f8rt f\u00f8r. Det greb mit <\/span><\/span>hjerte, og jeg ville vide endnu mere. \u00bbHvad drejer det sig om <\/span><\/span>i den n\u00e6ste lektion?\u00ab I dag husker jeg ikke mere, hvad <\/span><\/span>overskriften var, men jeg ved, at der vaktes et s\u00e5 st\u00e6rkt \u00f8nske om at erfare, hvad Guds Ord havde at sige om det<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

73<\/span><\/span><\/p>\n

bestemte emne, at jeg f\u00f8lte mig tilskyndet til at overtale <\/span><\/span>dem, til at gennemg\u00e5 ogs\u00e5 denne lektion med mig.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Jeg t\u00e6ndte endnu en cigaret, \u00e5ndede dybt og bem\u00e6r\u00ad<\/span><\/span>kede, at dersom Cyril ville v\u00e6re s\u00f8d at t\u00f8mme askeb\u00e6ge\u00ad<\/span><\/span>ret, s\u00e5 ville jeg v\u00e6re beredt til at studere med dem endnu <\/span><\/span>en times tid. Han var s\u00e5 rar at opfylde mit \u00f8nske og bragte <\/span><\/span>mig askeb\u00e6geret tilbage, og jeg sagde: \u00bbVi vil ikke spilde <\/span><\/span>tiden, s\u00e5 I ikke skal komme for sent i seng.\u00ab De svarede, at <\/span><\/span>de s\u00e6dvanligvis gik i seng omkring klokken 23.00. \u00bbSto\u00ad<\/span><\/span>rartet,\u00ab sagde jeg, \u00bbDet er nu kun lidt over klokken 21.00. <\/span><\/span>Vi kommer godt fremad med studierne, derfor vil vi ikke <\/span><\/span>spilde nogen tid.\u00ab<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Jeg mindes deres reaktion, som havde det v\u00e6ret i g\u00e5r. Cyntia kiggede sp\u00f8rgende p\u00e5 sin mand. Han mente at de <\/span><\/span>skulle forts\u00e6tte. I mellemtiden havde jeg nerv\u00f8st allerede <\/span><\/span>halvvejs r\u00f8get min sidste cigaret. S\u00e5 spurgte jeg dem om <\/span><\/span>det gjorde noget, hvis jeg t\u00e6ndte mig en cigar. Det gjorde <\/span><\/span>jeg s\u00e6dvanligvis altid, n\u00e5r jeg havde indtryk af, at jeg havde <\/span><\/span>udrettet noget v\u00e6rdifuldt. Jeg troede, at mit bibelstudium <\/span><\/span>med mine venner var noget af det mest v\u00e6rdifulde, jeg <\/span><\/span>nogen sinde havde foretaget mig i hele mit liv.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Uden videre sagde Cyril: \u00bbVi \u00f8nsker at du skal f\u00f8le dig <\/span><\/span>veltilpas hos os. Du skal f\u00f8le dig frit stillet.\u00ab Dengang <\/span><\/span>kendte jeg ikke til noget bedre at g\u00f8re. Snart var v\u00e6relset <\/span><\/span>fyldt af den bl\u00e5 dunst.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

o<\/span><\/span><\/p>\n

Jeg har den faste overbevisning, at Guds And banede <\/span><\/span>vej for mig, for at hj\u00e6lpe mine venner at forst\u00e5, hvor st\u00e6rkt <\/span><\/span>jeg var bundet til tobakken, og at det var n\u00f8dvendigt at de <\/span><\/span>t\u00e5lte den ubehagelige r\u00f8g, for at g\u00f8re mig fortrolig med <\/span><\/span>Jesus.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Igennem \u00e5rene har jeg ofte takket Gud for den m\u00e5de, <\/span><\/span>hvorp\u00e5 de taklede denne for dem s\u00e5 delikate situation. <\/span><\/span>Igennem syv p\u00e5 hinanden f\u00f8lgende dage studerede vi Bibe\u00ad<\/span><\/span>len hver eneste aften i hele fire timer. F\u00f8rst da vi kom til <\/span><\/span>emnet: \u00bbSund levem\u00e5de,\u00ab blev jeg klar over hvilken skade<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

74<\/span><\/span><\/p>\n

tobakken var for mig, og hvilken gene jeg havde tilf\u00f8jet <\/span><\/span>mine venner. Og dette emne kom f\u00f8rst n\u00e6sten ved slut\u00ad<\/span><\/span>ningen af studier\u00e6kken!<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Da jeg senere engang spurgte dem, hvorfor de havde <\/span><\/span>tolereret min rygning, erkl\u00e6rede Cyntia: \u00bbVi var glade for <\/span><\/span>at have dig hos os, og da du den f\u00f8rste aften ytrede \u00f8nsket <\/span><\/span>om at komme igen, besluttede vi, at din tobaksrygning ikke <\/span><\/span>skulle genere os, dersom du derved ville studere Guds Ord <\/span><\/span>og blive en Jesu discipel.\u00ab<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Men nu tilbage til hin mandag aften. Guds Ord \u00e5bnede <\/span><\/span>for mig evige virkeligheder, og da jeg \u00f8nskede at vide mere <\/span><\/span>derom, bad jeg om at gennemg\u00e5 n\u00e6ste emne. \u00bbKunne vi <\/span><\/span>ikke bare gennemg\u00e5 dette emne? S\u00e5 skal jeg nok lade jer <\/span><\/span>g\u00e5 i seng.\u00ab<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Deres ansigter udtrykte stor overraskelse. S\u00e5 svarede <\/span><\/span>Cyril: \u00bbDet ville alligevel v\u00e6re godt, hvis vi i denne uge kom\u00ad<\/span><\/span>mer sammen igen en anden aften, s\u00e5 vil vi kunne gennem\u00ad<\/span><\/span>g\u00e5 denne lektion sammen.\u00ab<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\u00bbJeg h\u00e5ber da, at jeg f\u00e5r lov til at komme igen i morgen <\/span><\/span>aften, for at studere den n\u00e6ste lektion sammen med jer –<\/span><\/span>forudsat at jeg da endnu er i live.\u00ab P\u00e5 en eller anden m\u00e5de <\/span><\/span>havde jeg en f\u00f8lelse af, at de d\u00e6moniske \u00e5nder m\u00e5ske <\/span><\/span>kunne <\/span><\/span>ber\u00f8ve <\/i><\/span><\/span>mig livet. Jeg fortalte ikke mine venner hvor\u00ad<\/span><\/span>dan det var fat med mig, men de f\u00f8lte at sagen hastede for <\/span><\/span>mig, og s\u00e5 var de villige til at gennemg\u00e5 endnu et studium <\/span><\/span>med mig.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Den aften da min ven Roland og jeg f\u00f8rste gang bes\u00f8gte <\/span><\/span>det s\u00e5kaldte gudernes tilbedelsesrum, havde vi m\u00e5ttet <\/span><\/span>sv\u00e6rge for pr\u00e6sten, at vi intet m\u00e5tte sige til andre, hvad vi <\/span><\/span>havde set og h\u00f8rt. Vi gentog dengang en del af besv\u00e6rgel-<\/span><\/span>sesformlen, som han havde udtalt, og beseglede vort l\u00f8fte ved at forst\u00f8ve en smule r\u00f8gelsespulver over flammen p\u00e5 <\/span><\/span>et sort vokslys. Pr\u00e6sten understregede, at vi udenfor m\u00e5tte <\/span><\/span>bevare absolut tavshed, for ikke at fremkalde \u00e5ndernes store mishag.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

75<\/span><\/span><\/p>\n

En tid senere, da vi bes\u00f8gte et m\u00f8de hvor d\u00e6montilbe\u00ad<\/span><\/span>derne lovpriste guderne, erkl\u00e6rede pr\u00e6sten, at enhver <\/span><\/span>som fort\u00f8rner \u00e5nderne ville v\u00e6re i stor fare. Som illustra\u00adtion n\u00e6vnte han en person, der i en tilsyneladende almin\u00ad<\/span><\/span>delig sag havde vist sig at v\u00e6re utro. Sk\u00f8nt denne mand <\/span><\/span>boede i en angivelig ildfast bygning, br\u00e6ndte \u00e5nderne <\/span><\/span>huset ned, inklusive alt hvad der var deri – ogs\u00e5 forr\u00e6deren <\/span><\/span>og hans hustru. George fortalte os, at han havde kendt <\/span><\/span>disse mennesker.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

En anden gang terroriserede \u00e5nderne et utro medlem i vedkommendes hjem. Med stor magt kastede de alle ting i huset mod v\u00e6ggene. Endog meget store m\u00f8bler gik itu <\/span><\/span>derved. Manden fik et chok og m\u00e5tte bringes til sygehuset, <\/span><\/span>da naboer havde fundet ham i hans hjem. Denne mand <\/span><\/span>mistede n\u00e6sten sin forstand.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

S\u00e5danne erfaringer m\u00e5tte jeg t\u00e6nke p\u00e5, og derfor var <\/span><\/span>tiden for bibelstudiet s\u00e5 meget mere vigtigt for mig. Derfor <\/span><\/span>bad jeg s\u00e5 indtr\u00e6ngende om det fjerde bibelstudium. Det <\/span><\/span>mod, hvormed jeg under disse betingelser vovede at stu\u00ad<\/span><\/span>dere Bibelen, kunne ikke tilskrives mine egne anstrengel\u00ad<\/span><\/span>ser, men jeg betragter det i dag som direkte resultat af, at <\/span><\/span>jeg p\u00e5 den dag fik tilbudt Guds Ord. Guds Ord er liv. Det <\/span><\/span>har kraft til at motivere et menneske s\u00e5 meget, at det endog <\/span><\/span>er parat til at tage m\u00f8rkets fyrstes mishag p\u00e5 sig. Gud <\/span><\/span>havde haft til hensigt at lade mig h\u00f8re de store sandheder <\/span><\/span>i Hans hellige Ord, og dette blev virkelighed. D\u00e6moniske <\/span><\/span>magter kunne p\u00e5 ingen m\u00e5de forhindre, at det skete.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Vi aftalte at m\u00f8des igen n\u00e6ste aften klokken 19.00. F\u00f8r <\/span><\/span>jeg gik bort bad jeg Cyril l\u00e6se endnu en bibeltekst og holde <\/span><\/span>b\u00f8n med mig. Han l\u00e6ste nogle vers fra den 46. Salme: <\/span><\/span>\u00bbGud er vor tilflugt og styrke, en hj\u00e6lp i angster, pr\u00f8vet til <\/span><\/span>fulde. Derfor frygter vi ikke, om jorden end b\u00f8lger og <\/span><\/span>bjergene styrter i havenes sk\u00f8d, om end deres vande bruser <\/span><\/span>og syder og bjergene sk\u00e6lver ved deres v\u00e6lde\u00ab (versene <\/span><\/span>2-4).<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

76<\/span><\/p>\n

Da jeg var lige ved at g\u00e5, med h\u00e5nden allerede p\u00e5 d\u00f8r\u00adgrebet, spurgte jeg Cynthia, hvilke emner der fulgte efter. <\/span><\/span>En af lektionerne bar overskriften: \u00bbDe d\u00f8des tilstand.\u00ab<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Efter at have taget afsked kunne jeg n\u00e6sten ikke vente p\u00e5 den n\u00e6ste bibelstime. I virkeligheden var det dog ikke <\/span><\/span>s\u00e5 meget ventetiden, der var min st\u00f8rste bekymring. Un\u00ad<\/span><\/span>dervejs hjemad i sporvognen spurgte jeg mig selv, om jeg overhovedet ville v\u00e6re i live tirsdag aften klokken 19.00. <\/span><\/span>Denne mandag aften forventede jeg i virkeligheden et <\/span><\/span>bes\u00f8g fra \u00e5nderne – og imod s\u00e5danne angreb havde jeg <\/span><\/span>ikke selv nogen forsvarsmetode. Men jeg frygtede ikke for<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

o<\/span><\/span><\/p>\n

at d\u00f8. Guds And velsignede mit liv for Jesu skyld, sk\u00f8nt jeg <\/span><\/span>ikke fortjente det.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Da jeg gik i seng, m\u00e5tte jeg igen og igen t\u00e6nke p\u00e5 de <\/span><\/span>ord fra Bibelen, som Cyril havde l\u00e6st. Det n\u00e6ste jeg h\u00f8rte, <\/span><\/span>var mit v\u00e6kkeur. Det var tirsdag morgen, og jeg skulle snart <\/span><\/span>p\u00e5 vej til mit arbejde. Selv endnu i dag betyder ordene fra den 46. Salme uendelig meget for mig, thi de l\u00e6rte mig at <\/span><\/span>se hen til Gud, der er livets ophav og kilden for al kraft. Han <\/span><\/span>er den ENE, der p\u00e5 forunderlig vis kan forandre den mest <\/span><\/span>h\u00e5bl\u00f8se udsigt og modl\u00f8shed, for at befri de hj\u00e6lpel\u00f8se fra <\/span><\/span>\u00f8del\u00e6ggerens h\u00e5nd.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

77<\/span><\/span><\/p>\n

Endnu en kort frist af n\u00e5de<\/span><\/p>\n

Tirsdag aften pr\u00e6cis klokken 19.00 ankom jeg hos fami\u00adlien Crosse. Sp\u00f8rgsm\u00e5let om de d\u00f8des tilstand skulle p\u00e5 <\/span><\/span>denne aften kr\u00e6ve vor opm\u00e6rksomhed. Bibelen syntes <\/span><\/span>mig at tale meget klart om dette sp\u00f8rgsm\u00e5l. Den besvarer <\/span><\/span>sp\u00f8rgsm\u00e5l s\u00e5som: \u00bbEjer mennesket ud\u00f8delighed? Kan de <\/span><\/span>d\u00f8de lovprise Gud? Er d\u00f8dsriget en mulig informationskil\u00ad<\/span><\/span>de?\u00ab<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Svaret p\u00e5 det f\u00f8rste sp\u00f8rgsm\u00e5l findes ganske klart i <\/span><\/span>Paulus’ f\u00f8rste brev til Timoteus. \u00bbGud alene har ud\u00f8delig\u00ad<\/span><\/span>hed,\u00ab siger han (kap.6,15-16). Med andre ord: Hele men\u00ad<\/span><\/span>nesket er d\u00f8deligt.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

De d\u00f8de priser ej Herren, ingen af dem, der steg ned i <\/span><\/span>det tavse\u00ab (sal. 115,17), l\u00f8d svaret p\u00e5 det andet sp\u00f8rgsm\u00e5l. <\/span><\/span>Det virkede som et lynnedslag p\u00e5 mig og splintrede min <\/span><\/span>barndoms religi\u00f8se l\u00e6rdomme i tusinde stykker.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Svaret p\u00e5 det tredje sp\u00f8rgsm\u00e5l begyndte at vise mig <\/span><\/span>Guds k\u00e6rlighed og retf\u00e6rdighed, hvormed Han behandler <\/span><\/span>os stakkels d\u00f8delige mennesker. I Jobs bog det 14. kapitel <\/span><\/span>kan vi l\u00e6se derom: \u00bbMennesket, f\u00f8dt af en kvinde, hans liv <\/span><\/span>er stakket, han m\u00e6ttes af uro; han spirer som blomsten og <\/span><\/span>visner, flyr som skyggen, st\u00e5r ikke fast … Hans s\u00f8nner <\/span><\/span>h\u00e6dres, han ved det ikke, de synker i ringhed, han m\u00e6rker <\/span><\/span>det ikke.\u00ab (versene 1,2,21)<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Efter at have l\u00e6st disse bibelvers f\u00f8lte jeg en stor lettelse <\/span><\/span>og sagde til Cyril og Cynthia: \u00bbDet er vel nok godt at vide, <\/span><\/span>at vore k\u00e6re afd\u00f8de hverken lider i sk\u00e6rsilden eller i <\/span><\/span>Himmelen ser p\u00e5 deres k\u00e6res vanskeligheder p\u00e5 jorden,<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

78<\/span><\/span><\/p>\n

men at de derimod alle sover i graven indtil opstandelsens <\/span><\/span>morgen.\u00ab<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Gud lod mig da fatte, at d\u00f8den er n\u00f8jagtig det modsatte <\/span><\/span>af livet, en tilstand af fuldkommen ubevidsthed, hvor livet <\/span><\/span>er fuldst\u00e6ndigt udslukt. Nu blev det mig klart, hvor helt for\u00ad<\/span><\/span>kert forestillingen om, at mennesket har en ud\u00f8delig sj\u00e6l, <\/span><\/span>er – is\u00e6r efter at jeg havde l\u00e6st beretningen om da Gud <\/span><\/span>skabte Adam i I.Mosebog kap. 2: \u00bbDa dannede Gud <\/span><\/span>Herren mennesket af agerjordens muld og bl\u00e6ste livs\u00e5nde <\/span><\/span>i hans n\u00e6sebor, s\u00e5 at mennesket blev et levende v\u00e6sen\u00ab <\/span><\/span>(vers 7). Det stod mig klart, at Guds livs\u00e5nde er midlet, <\/span><\/span>hvorigennem Han sk\u00e6nker vor organisme liv og oprethol\u00ad<\/span><\/span>der det. Takket v\u00e6re denne livs\u00e5nde udvides vore lunger, <\/span><\/span>sl\u00e5r vort hjerte, flyder vort blod i vore blodkar og bev\u00e6ges <\/span><\/span>lemmerne og s\u00e5snart Gud drager denne livskraft tilbage, er <\/span><\/span>det forbi med livet. Idet Gud i Skriften erkl\u00e6rer, at mennes\u00ad<\/span><\/span>ket <\/span><\/span>blev <\/i><\/span><\/span>et levende v\u00e6sen (en levende sj\u00e6l) – i mods\u00e6tning <\/span><\/span>til folks almindelige forestilling om at mennesket har <\/span><\/span>f\u00e5et <\/i><\/span><\/span>en sj\u00e6l – afl\u00e5ser Gud de adgangsveje for Satan og hans <\/span><\/span>d\u00e6moniske \u00e5nder, p\u00e5 hvilke de \u00e5benbarer sig for os og <\/span><\/span>p\u00e5st\u00e5r at v\u00e6re vore sl\u00e6gtninges \u00e5nder, der angiveligt har <\/span><\/span>opn\u00e5et et h\u00f8jere trin af tilv\u00e6relsen.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Ved slutningen af vort studium om menneskets tilstand <\/span><\/span>i d\u00f8den, \u00e5bnedes for mig et helt nyt syn vedr\u00f8rende Guds <\/span><\/span>v\u00e6sen. Det blev mig ogs\u00e5 meget klart, at den kristne ver\u00ad<\/span><\/span>den har fremstillet Ham helt forkert p\u00e5 mange m\u00e5der.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Hvis du vil forst\u00e5 min situation i hin uge, m\u00e5 du pr\u00f8ve <\/span><\/span>p\u00e5 at s\u00e6tte dig ind i et menneskes stilling, der f .eks. aldrig <\/span><\/span>har ejet en Bibel og slet ikke gennemstuderet Bibelen. For et s\u00e5dant menneske tilbyder livet ingen virkelig gl\u00e6de, for <\/span><\/span>s\u00e5 snart man opdager at der findes noget som giver \u00e9n <\/span><\/span>gl\u00e6de, melder ogs\u00e5 tanken om d\u00f8den sig, som jo allerede <\/span><\/span>i morgen kan s\u00e6tte en stopper for det hele. Man er til <\/span><\/span>stadighed konfronteret med evigheden – men hvad slags <\/span><\/span>evighed? Og man finder at andre folk ikke ved mere derom<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

79<\/span><\/p>\n

end en selv. S\u00e5 pludselig en dag m\u00f8der man p\u00e5 en helt <\/span><\/span>uventet m\u00e5de et menneske, der holder en bog i h\u00e5nden fra <\/span><\/span>selve Livgiveren. Alle ubesvarede sp\u00f8rgsm\u00e5l, som har pint <\/span><\/span>os gennem \u00e5rene, forklares nu p\u00e5 en fornuftig m\u00e5de – og <\/span><\/span>man modtager endda meget mere.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Jeg opdagede at l\u00e6ren om opstandelsen, som findes i <\/span><\/span>Bibelen, sk\u00e6nker alle mennesker muligheden for at opn\u00e5 <\/span><\/span>ud\u00f8delighed. \u00bbSe, jeg siger jer en hemmelighed: Vi skal ikke alle hensove, men vi skal alle forvandles, i et nu, i et \u00f8jeblik, n\u00e5r den sidste basun lyder; thi basunen skal lyde, <\/span><\/span>og de d\u00f8de skal opst\u00e5 uforkr\u00e6nkelige, og da skal vi for\u00ad<\/span><\/span>vandles. Thi dette forkr\u00e6nkelige m\u00e5 if\u00f8re sig uforkr\u00e6nke-<\/span><\/span>lighed, og dette d\u00f8delige if\u00f8re sig ud\u00f8delighed. Men n\u00e5r <\/span><\/span>dette forkr\u00e6nkelige har if\u00f8rt sig uforkr\u00e6nkelighed, og det\u00ad<\/span><\/span>te d\u00f8delige har if\u00f8rt sig ud\u00f8delighed, da skal det ord op\u00adfyldes, som st\u00e5r skrevet: D\u00f8den er opslugt og sejren vun\u00addet. D\u00f8d, hvor er din sejr? d\u00f8d, hvor er din brod?\u00ab <\/span><\/span>(l.Kor.15,51-55)<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Jesus, livets fyrste vil, n\u00e5r Han kommer igen sammen <\/span><\/span>med sine hellige engle, sk\u00e6nke ud\u00f8delighed til dem, der <\/span><\/span>har antaget Ham som deres Herre. Han vil atter sk\u00e6nke <\/span><\/span>livet til dem, der for Kristi skyld har mistet det. Opstandel\u00ad<\/span><\/span>sen er den store begivenhed, som Bibelens skribenter har <\/span><\/span>ventet p\u00e5.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Sk\u00f8nt apostelen Paulus for Kristi skyld havde mistet alt, <\/span><\/span>var han alligevel opfyldt af gl\u00e6de, fordi han satte sit h\u00e5b til <\/span><\/span>de d\u00f8des opstandelse (Fil.3,7.8.10.11). Hans tanker var <\/span><\/span>bestandig rettet mod Himmelen: \u00bbDet borgersamfund vi <\/span><\/span>tilh\u00f8rer, er jo i Himlene, og derfra venter vi ogs\u00e5 Herren <\/span><\/span>Jesus Kristus som frelser; Han skal forvandle vort forned-relseslegeme og give det samme skikkelse som Hans her-lighedslegeme ved den kraft, hvorved Han kan underl\u00e6g\u00ad<\/span><\/span>ge sig alt\u00ab (versene 20,21). Jeg fandt det ogs\u00e5 interessant <\/span><\/span>at l\u00e6se om hans vanskeligheder i Asien – hvordan han var <\/span><\/span>n\u00e6sten fortvivlet – men alligevel satte sin lid til Gud, der<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

80<\/span><\/span><\/p>\n

opv\u00e6kker de d\u00f8de (2.Kor. 1,8.9). Apostelen sagde ikke, at <\/span><\/span>han forventede at m\u00f8de Herren ved sin d\u00f8d, men han <\/span><\/span>grundede sit h\u00e5b p\u00e5 opstandelsen.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Da jeg i skriften s\u00f8gte at finde ud af, hvorn\u00e5r de ret\u00ad<\/span><\/span>f\u00e6rdige vil f\u00e5 deres l\u00f8n og de uretf\u00e6rdige deres straf, fandt <\/span><\/span>jeg at dette ikke sker ved d\u00f8den, men i forbindelse med de <\/span><\/span>to opstandelser. Jesu ord forbl\u00f8ffede mig: \u00bbN\u00e5r du vil holde <\/span><\/span>en fest, skal du indbyde fattige, vanf\u00f8re, lamme, blinde. S\u00e5 <\/span><\/span>skal du blive salig, for de kan ikke g\u00f8re geng\u00e6ld. Geng\u00e6ld <\/span><\/span>f\u00e5r du ved opstandelsen sammen med dem, der har gjort <\/span><\/span>Guds vilje.\u00ab (Luk. 14,13.14) (Seidelin).<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Jeg opdagede at Paulus havde vendt sin opm\u00e6rksom\u00ad<\/span><\/span>hed mod Kristi genkomst og mod at modtage \u00bbretf\u00e6rdig\u00ad<\/span><\/span>hedens krone\u00ab af Jesus personligt. P\u00e5 sin livsaften bar <\/span><\/span>denne udmattede korsets stridsmand arrene efter de s\u00e5r, <\/span><\/span>han havde f\u00e5et gennem fem gange niogtredive piskeslag <\/span><\/span>(2.Kor. 11,24). Men hans h\u00e5b om opstandelsen gav ham <\/span><\/span>mod. Sk\u00f8nt han vidste at han snart skulle m\u00f8de b\u00f8ddelens <\/span><\/span>sv\u00e6rd, forkyndte Paulus med magt et budskab, der skulle <\/span><\/span>s\u00e6tte mod i mange generationer af troende mennesker. <\/span><\/span>Han pegede hen til den tid, hvor de alle skulle blive bel\u00f8n\u00ad<\/span><\/span>net med det evige liv.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\u00bbThi mit blod skal nu snart udgydes som et drikoffer, og <\/span><\/span>tiden er inde, da jeg skal bryde op. Den gode strid har jeg <\/span><\/span>stridt, l\u00f8bet har jeg fuldf\u00f8rt, troen har jeg bevaret. S\u00e5 venter <\/span><\/span>mig nu retf\u00e6rdighedens sejrskrans, som Herren, den ret\u00ad<\/span><\/span>f\u00e6rdige dommer, vil give mig p\u00e5 hin dag, og ikke blot mig, <\/span><\/span>men ogs\u00e5 alle dem, der har gl\u00e6det sig til Hans tilsyne\u00ad<\/span><\/span>komst\u00ab (2.Tim.4,6-8).<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Under hele studiet vedr\u00f8rende legemets opstandelse <\/span><\/span>m\u00e5tte jeg til stadighed t\u00e6nke p\u00e5, at dersom det Ny Testa\u00ad<\/span><\/span>mentes skribenter havde troet p\u00e5, at mennesket har en <\/span><\/span>ud\u00f8delig sj\u00e6l som g\u00e5r til Himmelen ved d\u00f8den, da skulle de <\/span><\/span>ogs\u00e5 p\u00e5 en eller anden m\u00e5de have n\u00e6vnt, at Kristus bringer <\/span><\/span>denne sj\u00e6l med, for at genforene den med sit tidligere<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

81<\/span><\/p>\n

legeme. Men en s\u00e5dan antydning fandt jeg intetsteds. <\/span><\/span>Derimod beviser mange bibeltekster det modsatte. For ek\u00ad<\/span><\/span>sempel skriver Paulus i f\u00f8rste brev til korinterne det 15. ka\u00ad<\/span><\/span>pitel udf\u00f8rligt ang\u00e5ende de retf\u00e6rdige d\u00f8de og deres op\u00ad<\/span><\/span>standelse, og han n\u00e6vner flere gange, hvorledes Jesus vil <\/span><\/span>opv\u00e6kke de hensovede.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Min sidste opdagelse – og det var en af de mest efter\u00ad<\/span><\/span>trykkelige – vedr\u00f8rende opstandelsen, er at finde i Hebr\u00e6\u00ad<\/span><\/span>erbrevet. I det 11. kapitel omtales Guds tjeneres tro i for\u00ad<\/span><\/span>skellige tidsaldre, der tales om deres pr\u00f8velser og vanske\u00ad<\/span><\/span>ligheder, om deres mod og deres h\u00e5b om opstandelsen og <\/span><\/span>et evigt liv, der, ogs\u00e5 med d\u00f8den for \u00f8je, gav dem tillid og <\/span><\/span>fred.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\u00bbKvinder fik ved opstandelse deres d\u00f8de igen. Andre <\/span><\/span>blev lagt p\u00e5 pineb\u00e6nken og tog ikke imod befrielse, for <\/span><\/span>s\u00e5ledes at opn\u00e5 en bedre opstandelse. Andre igen m\u00e5tte <\/span><\/span>udst\u00e5 spot og pisk, ja l\u00e6nker og f\u00e6ngsel, de blev stenet, <\/span><\/span>martret, gennemsavet, dr\u00e6bt med sv\u00e6rd, gik om i fare- og <\/span><\/span>gedeskind, led n\u00f8d og tr\u00e6ngsel og blev mishandlet, dem <\/span><\/span>var verden ikke v\u00e6rd; de flakkede om i \u00f8rkener og bjerge <\/span><\/span>og i jordens huler og kl\u00f8fter. Og sk\u00f8nt alle disse fik godt lov <\/span><\/span>for deres tro, oplevede de ikke at se forj\u00e6ttelsen opfyldt. <\/span><\/span>Thi Gud havde for vor skyld noget bedre for \u00f8je, s\u00e5 de ikke <\/span><\/span>skulle n\u00e5 til fuldendelsen, uden at vi var med\u00ab (Hebr. 11,35-<\/span><\/span>40).<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Jeg t\u00e6nkte: \u00bbom jeg dog blot kunne leve for dette sk\u00f8n\u00adne h\u00e5b om opstandelse og evigt liv.\u00ab S\u00e5 var der noget som <\/span><\/span>rev min sk\u00f8nne begejstring bort, der var begyndt at udvikle <\/span><\/span>sig i mit sind. Det var vel alligevel meningsl\u00f8st for mig at <\/span><\/span>t\u00e6nke, at Gud nogen sinde kunne tilgive mig det had, jeg <\/span><\/span>s\u00e5 l\u00e6nge havde n\u00e6ret imod Ham. Nej, det kunne jo ikke ske. Det er nok bedst at jeg opgiver h\u00e5bet om et evigt liv <\/span><\/span>og bandlyser denne tanke. Og nu sidst havde jeg forbundet <\/span><\/span>mig med d\u00e6monkulten. Det kunne Gud jo ikke tilgive mig. <\/span><\/span>\u00bbGlem det, Morneau, det er for sent,\u00ab sagde jeg til mig selv.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

82<\/span><\/span><\/p>\n

Tilf\u00e6ldigvis l\u00e6ste Cynthia til afslutning af vort studium <\/span><\/span>det afsnit i brevet til Titus kap.2,12 og 13, der giver den <\/span><\/span>kristne det r\u00e5d: \u00bbat sige nej til ugudelighed og verdslige be\u00ad<\/span><\/span>g\u00e6ringer og leve besindigt og retskaffent og gudfrygtigt i <\/span><\/span>den nuv\u00e6rende verden i forventning om det salige h\u00e5b og den store Guds og vor Frelsers Jesu Kristi herlige tilsyne\u00ad<\/span><\/span>komst.\u00ab Dette afsnit foranledigede mig til at takke hr. og fru <\/span><\/span>Crosse for deres beredvillighed til at studere Bibelen sam\u00ad<\/span><\/span>men med mig. Jeg sagde ogs\u00e5 til dem, at det var mit \u00f8nske <\/span><\/span>at leve i h\u00e5bet om Herrens herlige tilsynekomst, men at mit <\/span><\/span>liv havde v\u00e6ret s\u00e5ledes, at det var umuligt.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\u00bbDer <\/span><\/span>findes <\/i><\/span><\/span>et h\u00e5b,\u00ab sagde Cynthia. \u00bbVi har en stor <\/span><\/span>ypperstepr\u00e6st, Kristus, som er retf\u00e6rdig og som i det aller\u00ad<\/span><\/span>helligste i den himmelske helligdom g\u00f8r tjeneste for os. <\/span><\/span>Han kom og d\u00f8de p\u00e5 et kors p\u00e5 Golgatha, for at kunne bli\u00ad<\/span><\/span>ve vor ypperstepr\u00e6st. Gennem Ham og gennem Ham <\/span><\/span>alene kan vi opn\u00e5 frelse.\u00ab<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Jeg t\u00e6nkte, at dersom hun vidste om min forbindelse <\/span><\/span>med d\u00e6monerne, ville hun ikke sige, at der er h\u00e5b for mig.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\u00bbDer <\/span><\/span>er <\/i><\/span><\/span>h\u00e5b for dig,\u00ab blev hun ved, \u00bbdette er helt sikkert. <\/span><\/span>For enhver af os er der h\u00e5b hos Jesus. S\u00e5l\u00e6nge et menne\u00ad<\/span><\/span>ske lever og beder Jesus om hj\u00e6lp, er der h\u00e5b for <\/span><\/span>vedkommende. Jeg vil gerne vise dig det.\u00ab S\u00e5 slog hun op <\/span><\/span>p\u00e5 Hebr\u00e6erne 4,15-16 og l\u00e6ste: \u00bbThi vi har ikke en ypper\u00ad<\/span><\/span>stepr\u00e6st, som ikke kan have medlidenhed med vore skr\u00f8beligheder, men en, som har v\u00e6ret fristet i alle ting <\/span><\/span>ligesom vi, dog uden synd. Lad os derfor med frimodighed <\/span><\/span>tr\u00e6de frem for n\u00e5dens trone for at f\u00e5 barmhjertighed og <\/span><\/span>finde n\u00e5de til hj\u00e6lp i rette tid.\u00ab<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Jeg n\u00e6rmest rev Bibelen ud af hendes h\u00e6nder og <\/span><\/span>sagde: \u00bbLad mig selv se dette.\u00ab Jeg tror at den kendsger\u00ad<\/span><\/span>ning, at Guds \u00c5nd nu fyldte mit sind med h\u00e5b, var \u00e5rsagen <\/span><\/span>til at jeg tog Bibelen fra hende. I min tid i den kanadiske <\/span><\/span>handelsmarine havde jeg engang kastet redningslinen til <\/span><\/span>en mand, der var faldet over bord. Han greb denne line og<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

83<\/span><\/span><\/p>\n

klamrede sig fortvivlet til den. P\u00e5 lignende m\u00e5de gik det <\/span><\/span>mig. Jeg erkendte min fortabte tilstand og s\u00e5 et h\u00e5b og greb <\/span><\/span>det hurtigt.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Da det allerede var blevet sent, bad jeg Cyril om at bede <\/span><\/span>en b\u00f8n med mig, f\u00f8r jeg begav mig p\u00e5 hjemvejen. Jeg spurgte ogs\u00e5, om jeg m\u00e5tte komme igen den n\u00e6ste aften, <\/span><\/span>for at forts\u00e6tte studiet med dem. Det var de indforst\u00e5et <\/span><\/span>med. Han bad med os, og jeg gik bort.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Medens jeg var undervejs med sporvognen – hjulene <\/span><\/span>hvinede, d\u00f8rene larmede n\u00e5r de \u00e5bnedes og lukkedes, folk <\/span><\/span>steg ud og steg ind, og vognstyreren r\u00e5bte gadenavne p\u00e5 <\/span><\/span>stoppestederne – stirrede jeg ud gennem vinduerne p\u00e5 <\/span><\/span>gaden. Mine tanker var helt optaget af det, som Cynthia <\/span><\/span>havde sagt. Hendes ord gav genlyd i mig: \u00bbDer <\/span><\/span>er <\/i><\/span><\/span>h\u00e5b for <\/span><\/span>dig, det er helt sikkert. For enhver af os er der h\u00e5b hos Jesus <\/span><\/span>Kristus. S\u00e5l\u00e6nge et menneske lever og beder Jesus om hj\u00e6lp, er der h\u00e5b.\u00ab<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Derefter var det som om en stemme hviskede til mig, at <\/span><\/span>der findes h\u00e5b for de h\u00e5bl\u00f8se, for de uv\u00e6rdige – endog for <\/span><\/span>d\u00e6montilbedere.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

32 \u00e5r senere m\u00f8dte hr. og fru Crosse mig og min hustru i Toronto, Canada. De var kort efter min omvendelse flyt\u00adtet til U.S.A., og vi havde i alle disse \u00e5r ikke set hinanden. <\/span><\/span>Da vi sammen mindedes de svundne dage fra efter\u00e5ret <\/span><\/span>1946, kom Cyril med et udsagn, som fyldte mig med <\/span><\/span>begejstring, idet jeg deri erkendte den guddommelige <\/span><\/span>k\u00e6rligheds virksomhed ved Hellig\u00e5nden til gunst for mig.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Han fortalte: \u00bbNogle m\u00e5neder efter vort bryllup tog jeg <\/span><\/span>bibeltimer hos Warren Taylor, den engelske Adventmenig\u00ad<\/span><\/span>heds pr\u00e6dikant i Montreal. Det faldt mig ikke sv\u00e6rt at tro hvad pastor Taylor sagde, fordi han altid kun citerede fra <\/span><\/span>Bibelen. Da gav han mig en aften en lektion vedr\u00f8rende <\/span><\/span>den bibelske sabbat. Derved kom jeg til at t\u00e6nke tilbage p\u00e5 <\/span><\/span>en dag i Halifax, hvor jeg engang stillede min bedstemor <\/span><\/span>det sp\u00f8rgsm\u00e5l, hvilken dag der mon var den rigtige til<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

84<\/span><\/span><\/p>\n

sabbats-helligholdelse. Men pastor Taylors betragtning overbeviste mig stadig ikke helt. Uden at tale med nogen <\/span><\/span>derom, bad jeg denne aften alvorligt til Gud – bad Ham om <\/span><\/span>at hj\u00e6lpe mig at tage imod sabbaten i tro. Jeg bad Ham <\/span><\/span>give mig den evne, at overbevise et andet menneske om <\/span><\/span>sabbatens hellighed.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Den f\u00f8lgende mandag gik jeg til mit arbejde som s\u00e6d\u00ad<\/span><\/span>vanlig. Men jeg var blevet tr\u00e6t eller urolig og besluttede mig <\/span><\/span>pludselig til at ville sige op. Da jeg havde h\u00f8rt om en ny fa\u00ad<\/span><\/span>brik, der s\u00f8gte m\u00e6nd med min uddannelse, gik jeg samme <\/span><\/span>aften til denne fabrik for at f\u00e5 en samtale, og til min egen <\/span><\/span>overraskelse blev jeg ansat. Til og med fik jeg st\u00f8rre l\u00f8n. <\/span><\/span>S\u00e5 gik jeg tilbage til min gamle arbejdsplads og sagde op.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Derefter kom tiden, hvor jeg skulle begynde p\u00e5 min nye <\/span><\/span>arbejdsplads. Den mandag morgen sad jeg ved siden af en <\/span><\/span>arbejder, der havde to m\u00e6rkelige vaner. For det f\u00f8rste r\u00f8g <\/span><\/span>han som et damplokomotiv. Jeg var taknemmelig over at <\/span><\/span>kunne lukke vinduerne op. Hans anden vane var, at han <\/span><\/span>hver gang n\u00e5r hans maskine lavede lidt knuder, overraske\u00ad<\/span><\/span>de mig med en str\u00f8m af utrolige eder og forbandelser. Jeg <\/span><\/span>havde glemt, hvad jeg havde bedt Gud om, men Gud glem\u00ad<\/span><\/span>mer aldrig sine b\u00f8rns b\u00f8nner. Jeg ville aldrig have troet at <\/span><\/span>denne unge mand, som sad ved siden af mig, p\u00e5 den selv <\/span><\/span>samme dag ville bede mig – endog meget indtr\u00e6ngende -at jeg den samme aften skulle give ham bibeltimer. Jeg <\/span><\/span>vidste ikke hvilke sv\u00e6re problemer der tyngede Roger <\/span><\/span>Morneaus liv, da han hin morgen i Montreal sad ved sin <\/span><\/span>maskine.\u00ab<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Livgiveren havde forudset den s\u00f8vnl\u00f8se nat, som jeg <\/span><\/span>havde nogle dage f\u00f8r jeg m\u00f8dte Cyril; og min korte b\u00f8n den tidlige morgen havde Han h\u00f8rt, og Han havde s\u00f8rget <\/span><\/span>for, at jeg fik den rette slags hj\u00e6lp.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Da Cyril bad Gud om at Han m\u00e5tte hj\u00e6lpe ham til at <\/span><\/span>holde sabbaten, og da han omtalte sit \u00f8nske om at fort\u00e6lle <\/span><\/span>en anden derom, sagde den Alm\u00e6gtige: \u00bbJeg har netop det<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

85<\/span><\/span><\/p>\n

helt rigtige menneske parat til dig.\u00ab S\u00e5 inspirerede Guds <\/span><\/span>Hellig\u00e5nd Cyril til at skifte sin arbejdsplads.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Dengang, der blev \u00f8vet mere og mere tryk p\u00e5 mig til at <\/span><\/span>tr\u00e6ffe den vigtigste afg\u00f8relse i mit liv, var Gud beredt til at <\/span><\/span>hj\u00e6lpe. Hellig\u00e5nden havde forberedt alle enkeltheder p\u00e5 en betagende m\u00e5de. Jeg t\u00e6nker her hovedsagelig p\u00e5 min <\/span><\/span>j\u00f8diske chef Harry og hans st\u00e6rke \u00f8nske om at finde ud af, <\/span><\/span>hvilken kirke Cyril tilh\u00f8rte og hans b\u00f8n til mig om at v\u00e6re <\/span><\/span>behj\u00e6lpelig dermed.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

De bibellektioner, vi dengang havde gennemg\u00e5et tirs\u00ad<\/span><\/span>dag aften, gav mig en oversigt over evige virkeligheder. <\/span><\/span>Hellig\u00e5nden sk\u00e6nkede mig en s\u00e5 klar forst\u00e5else, at der ikke <\/span><\/span>var behov for noget dybtg\u00e5ende teologisk forskningsarbej\u00ad<\/span><\/span>de, som ville have kr\u00e6vet en lang bearbejdningstid. Fordi <\/span><\/span>jeg befandt mig i en alvorlig krisesituation, kunne jeg ikke <\/span><\/span>g\u00f8re med min tid som jeg ville. Jeg vidste, at der sand\u00ad<\/span><\/span>synligvis skulle finde en konfrontation sted med d\u00e6\u00ad<\/span><\/span>monerne.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Jeg f\u00f8lte det, som om der endnu kun fandtes en meget <\/span><\/span>kort frist af n\u00e5de for mig.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

86<\/span><\/p>\n

En dag med forj\u00e6ttelser<\/span><\/p>\n

Du husker sikkert, at jeg havde lovet Satanspr\u00e6sten, at jeg den kommende onsdag skulle sige ham, om jeg ville blive<\/span><\/p>\n

o<\/span><\/span><\/p>\n

medlem af det hemmelige selskab eller ej. \u00c5nderne havde <\/span><\/span>lovet at ville velsigne mit liv p\u00e5 en helt s\u00e6rskilt m\u00e5de, men <\/span><\/span>nu havde jeg i l\u00f8bet af bare to dage l\u00e6rt nogle af Guds Ords <\/span><\/span>store forj\u00e6ttelser at kende.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Med tankerne besk\u00e6ftiget med disse store forj\u00e6ttelser, <\/span><\/span>gik jeg denne onsdag morgen p\u00e5 arbejde og spurgte mig <\/span><\/span>selv, hvad jeg nu skulle g\u00f8re.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Det var en dag fuld af overvejelser. Jeg t\u00e6nkte p\u00e5 s\u00e5 <\/span><\/span>mange ting og talte meget lidt, mens de tusinde tanker <\/span><\/span>jagede gennem min hjerne. Ved fyraften kl. 17.00 beslut\u00ad<\/span><\/span>tede jeg mig til at g\u00e5 hjem i stedet for at benytte sporvog\u00ad<\/span><\/span>nen. Jeg var s\u00e5 fuld af indre sp\u00e6nding, at jeg ikke havde lyst til at spise, s\u00e5 jeg lod v\u00e6re med at spise til aften. Jeg <\/span><\/span>m\u00e5tte foretage en ubehagelig telefonopringning, for at <\/span><\/span>lade Roland vide, at jeg af grunde, jeg ikke kunne fort\u00e6lle <\/span><\/span>ham, ikke var i stand til at komme til m\u00f8det den onsdag <\/span><\/span>aften, som jeg plejede, for at lovprise guderne. Jeg bad <\/span><\/span>ham sige til pr\u00e6sten, at jeg snart ville kontakte ham.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Da jeg langsomt gik henad Bleury-gaden i nordlig <\/span><\/span>retning, kom jeg forbi mange forskellige butikker, dog <\/span><\/span>uden at l\u00e6gge s\u00e6rlig m\u00e6rke til dem. Alligevel kom jeg <\/span><\/span>pludselig til at kigge et \u00f8jeblik i et udstillingsvindue. Da jeg <\/span><\/span>allerede var g\u00e5et et par skridt videre blev det mig klart, at<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

87<\/span><\/span><\/p>\n

det var en Bibel, jeg havde set. Jeg gik tilbage og kiggede <\/span><\/span>igen. Ja, der l\u00e5 en ny Bibel midt i alt det omgivende ragelse, <\/span><\/span>som var lagt til skue.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Det var et l\u00e5nekontor, som tilb\u00f8d de mest forskelligar\u00ad<\/span><\/span>tede ting til meget gunstige priser. Bag Bibelen stod der p\u00e5 en seddel at l\u00e6se: \u00bbDenne Bibel kan i dag k\u00f8bes til en s\u00e6r\u00ad<\/span><\/span>pris. Kom indenfor, det l\u00f8nner sig.\u00ab<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Langsomt snoede jeg mig ind i butikken, hvor der var <\/span><\/span>mange k\u00f8belystne. Udstillingskasserne var propfulde med <\/span><\/span>varer og placeret p\u00e5 en m\u00e5de, s\u00e5 man n\u00e6sten ikke vidste <\/span><\/span>hvor man skulle g\u00e5. I en del af rummet hang der herrebe\u00ad<\/span><\/span>kl\u00e6dning og ned fra loftet hang der guitarer og forskellige <\/span><\/span>andre musikinstrumenter. Overalt var der prisskilte og <\/span><\/span>sedler med s\u00e6rtilbud.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

En lille gammel mand kom hen til mig og spurgte: \u00bbKan <\/span><\/span>jeg hj\u00e6lpe Dem?\u00ab<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\u00bbJeg er interesseret i Bibelen, som De har i vinduet. <\/span><\/span>Hvad koster den?\u00ab<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\u00bbOh ja, Bibelen, jeg skal hente den til Dem.\u00ab<\/span><\/p>\n

\u00bbDe beh\u00f8ver ikke at hente den, jeg ville blot gerne vide <\/span><\/span>prisen, da jeg ikke har ret mange penge p\u00e5 mig.\u00ab Men han <\/span><\/span>hentede den alligevel.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\u00bbDe har sikkert penge nok for denne Bibel. Jeg har lagt <\/span><\/span>den i vinduet for en times tid siden, og jeg s\u00e6lger den til en <\/span><\/span>s\u00e6rpris.\u00ab Han blev ved med at snakke, og for hans alders <\/span><\/span>skyld fors\u00f8gte jeg at v\u00e6re h\u00f8flig.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\u00bbHvis De vil k\u00f8be en Bibel meget gunstig, s\u00e5 skal De ikke <\/span><\/span>g\u00e5 til en bibelbutik. G\u00e5 altid til en forretning som denne,\u00ab <\/span><\/span>r\u00e5dede han mig.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Nu havde han klaret at finde vej gennem alle de om\u00ad<\/span><\/span>kringst\u00e5ende kasser og komme tilbage uden at kaste noget omkuld. Jeg t\u00e6nkte, han i sin ungdom m\u00e5ske havde v\u00e6ret <\/span><\/span>akrobat. Han lagde Bibelen i mine h\u00e6nder og sagde: \u00bbDet <\/span><\/span>er en meget smuk Bibel, ikke sandt?\u00ab<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\u00bbHvor meget koster den?\u00ab spurgte jeg igen.<\/span><\/p>\n

88<\/span><\/p>\n

\u00bbDe skal ikke betale s\u00e5 meget som i s\u00e5dan en bibelbutik. <\/span><\/span>Ser De, en Bibel som denne her s\u00e6lges h\u00f8jst sandsynligt <\/span><\/span>for omkring 15 dollars, m\u00e5ske endnu mere. Jeg skal vise <\/span><\/span>Dem hvorfor.\u00ab Han \u00e5bnede Bibelen p\u00e5 Det ny Testamente <\/span><\/span>og sagde: \u00bbJeg kender ikke s\u00e5 meget til Bibler, men jeg ved, <\/span><\/span>at \u00e9n med r\u00f8de fremh\u00e6velser, som denne her, er den <\/span><\/span>bedste.\u00ab<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Igen ville jeg sp\u00f8rge ham, hvor meget han skulle have <\/span><\/span>for Bibelen, men han kom mig i fork\u00f8bet. \u00bbJeg havde f\u00f8rst <\/span><\/span>haft til hensigt at kr\u00e6ve en temmelig h\u00f8j pris for denne <\/span><\/span>Bibel, men jo l\u00e6ngere jeg taler med Dem derom, desto <\/span><\/span>mere synker min pris.\u00ab<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\u00bbStorartet! Tal De bare videre, indtil De kommer ned til <\/span><\/span>en pris af \u00e9n Dollar og 50 cents, s\u00e5 skal jeg gribe i min <\/span><\/span>lomme og betale for den.\u00ab<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\u00bbDet er en aftale. Giv De mig en dollar og femti cents.\u00ab<\/span><\/p>\n

Det var i virkeligheden ikke hvad jeg havde villet og <\/span><\/span>begyndte derfor at forklare manden, at jeg ikke havde til <\/span><\/span>hensigt at forfordele ham, men at jeg godt ville betale den <\/span><\/span>pris, han syntes var fornuftig.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\u00bbNej, jeg vil ikke have en eneste cent mere. N\u00e5r jeg <\/span><\/span>engang har sagt en pris, s\u00e5 bliver det derved.\u00ab<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Da jeg gav ham pengene sagde han: \u00bbJeg vil ikke pakke <\/span><\/span>Bibelen ind for Dem. Til denne pris kan jeg ikke ogs\u00e5 l\u00e6gge <\/span><\/span>indpakningspapir til. Det g\u00f8r vel heller ikke noget for Dem <\/span><\/span>at De tager den med uden – eller?\u00ab<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\u00bbNej, slet ikke,\u00ab svarede jeg og ville g\u00e5 ud af forretnin\u00adgen. Da jeg var ved at skulle lukke d\u00f8ren, standsede jeg og <\/span><\/span>vendte mig om endnu engang. Jeg kom pludselig til at <\/span><\/span>t\u00e6nke p\u00e5 noget.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\u00bbEr der noget galt?\u00ab spurgte den lille mand.<\/span><\/p>\n

\u00bbMin herre, dette var en af de mest us\u00e6dvanlige hande\u00ad<\/span><\/span>ler, jeg nogen sinde har gjort. Vil De sige mig ganske \u00e6rligt, <\/span><\/span>hvorfor De har solgt Bibelen p\u00e5 denne m\u00e5de? Jeg fik ind\u00ad<\/span><\/span>tryk af, at De absolut ville af med den.\u00ab<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

89<\/span><\/p>\n

Han s\u00e5 mig direkte ind i \u00f8jnene: \u00bbUnge mand, dette er uden tvivl en stj\u00e5len Bibel. Jeg har sidste uge taget imod <\/span><\/span>den sammen med nogle andre genstande, som et par unge karle solgte til mig. Indtil det tidspunkt havde jeg i denne <\/span><\/span>m\u00e5ned haft gode salgstal, men netop en time f\u00f8r De kom <\/span><\/span>ind, spekulerede jeg over, at min forretning ikke gik godt <\/span><\/span>mere siden det \u00f8jeblik da jeg k\u00f8bte den Bibel. Derfor lagde <\/span><\/span>jeg den som et tilbud ud i vinduet. Tag De Bibelen, g\u00e5 hjem <\/span><\/span>og l\u00e6s i den, og m\u00e5tte Gud velsigne Dem.\u00ab<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Jeg m\u00e5tte med det samme t\u00e6nke p\u00e5 teksten i Hebr. <\/span><\/span>4,15. Jeg takkede og gik bort. \u00c6gte gl\u00e6de fyldte mit hjer\u00ad<\/span><\/span>te, da jeg med den nye Bibel under armen gik hjemad. Helt <\/span><\/span>siden min barndom havde jeg ikke f\u00f8lt mig s\u00e5 veltilpas. Jeg <\/span><\/span>f\u00f8lte det, som om en m\u00f8rk sky, der havde tynget mig, nu <\/span><\/span>var bl\u00e6st v\u00e6k. I virkeligheden var jeg blevet s\u00e5 veltilpas, at <\/span><\/span>min appetit vendte tilbage. Da jeg kom forbi en j\u00f8disk <\/span><\/span>delikatesse-forretning, besluttede jeg at k\u00f8be en sandwich. <\/span><\/span>Jeg ville spise den hjemme, mens jeg l\u00e6ste i min nye Bibel, <\/span><\/span>indtil tiden kom, hvor jeg skulle begive mig til Cyril, for at <\/span><\/span>f\u00e5 mere bibelundervisning.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

S\u00e5 skete der noget, som \u00f8gede min interesse i brevet til <\/span><\/span>Hebr\u00e6erne endnu mere.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Da jeg betr\u00e5dte min lejlighed blev jeg klar over, at <\/span><\/span>klokken var mere end jeg havde regnet med. Jeg lagde min <\/span><\/span>Bibel p\u00e5 gyngestolen og vendte mig om for at tr\u00e6kke <\/span><\/span>jalousien ned i det ene vindue. Da jeg gjorde dette, st\u00f8dte <\/span><\/span>jeg med albuen mod stolen, hvorved Bibelen faldt p\u00e5 <\/span><\/span>gulvet.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\u00bb\u00c5h nej,\u00ab r\u00e5bte jeg, \u00bbmin nye Bibel r\u00f8g p\u00e5 gulvet:\u00ab<\/span><\/p>\n

Den var havnet p\u00e5 gulvet s\u00e5ledes, at den var sl\u00e5et op p\u00e5 <\/span><\/span>Hebr\u00e6erbrevets det syvende kapitel. Jeg l\u00e6ste: \u00bbS\u00e5 har <\/span><\/span>han et uforg\u00e6ngeligt pr\u00e6sted\u00f8mme, fordi han bliver evin\u00ad<\/span><\/span>delig. Derfor kan han ogs\u00e5 helt og fuldt frelse dem, som <\/span><\/span>kommer til Gud ved ham, fordi han altid lever, s\u00e5 han kan g\u00e5 i forb\u00f8n for dem\u00ab (versene 24.25). Mit blik gled videre<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

90<\/span><\/p>\n

over siden, og atter begyndte jeg at l\u00e6se: \u00bbHovedsagen i <\/span><\/span>det, der her tales om, er imidlertid, at vi har en s\u00e5dan <\/span><\/span>ypperstepr\u00e6st, der har taget s\u00e6de p\u00e5 h\u00f8jre side af Majes\u00ad<\/span><\/span>t\u00e6tens trone i Himlene, som tjener ved helligdommen, det <\/span><\/span>sande tabernakel, som Herren selv og ikke et menneske <\/span><\/span>har rejst\u00ab (Hebr. 8,1.2).<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Gennem disse Bibelvers h\u00f8rte jeg Jesus sige, at Han er <\/span><\/span>en levende, k\u00e6rlighedsfuld og m\u00e6gtig Forl\u00f8ser, der er i <\/span><\/span>stand til at frelse alle fuldst\u00e6ndig, der kommer til Gud ved <\/span><\/span>Ham. Og dette bet\u00f8d, at Han ogs\u00e5 ville v\u00e6re i stand til at <\/span><\/span>bringe d\u00e6moner under sit herred\u00f8mme.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Da jeg k\u00f8rte ud til familien Crosse, brugte jeg tiden til <\/span><\/span>at l\u00e6se hele Hebr\u00e6erbrevet. P\u00e5 vejen tilbage l\u00e6ste jeg det <\/span><\/span>endnu engang, og da jeg kom hjem gjorde jeg det for tredje <\/span><\/span>gang.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Det fascinerede mig at l\u00e6se denne bog. Den viste mig, <\/span><\/span>at Kristi forb\u00f8n i den himmelske helligdom for menneskets <\/span><\/span>frelse var lige s\u00e5 v\u00e6sentlig som Hans d\u00f8d p\u00e5 korset. Dette <\/span><\/span>gjorde et dybt indtryk p\u00e5 mig.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Jeg erkendte Jesus som \u00e9n, der ogs\u00e5 elsker de mennes\u00ad<\/span><\/span>ker, der ikke er elskv\u00e6rdige. Jeg s\u00e5 i Ham den, der har <\/span><\/span>magt til at bringe alle ting i orden. Jeg blev klar over, at Gud <\/span><\/span>havde tilladt, at mennesker naglede Ham til korset, \u00bbfor at <\/span><\/span>Han ved sin d\u00f8d skulle g\u00f8re ham magtesl\u00f8s, der har <\/span><\/span>d\u00f8dens v\u00e6lde, nemlig dj\u00e6velen\u00ab (kap. 2,14). Nu forstod <\/span><\/span>jeg, at mit eneste h\u00e5b bestod i, helt at forlade mig p\u00e5 Hans <\/span><\/span>blods fortjenester, som kan frelse alle, der kommer til Ham.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Af de fire bibellektioner, som vi onsdag aften havde hos <\/span><\/span>Cyril, var den ene is\u00e6r vigtig for mig, der havde til over\u00ad<\/span><\/span>skrift: \u00bbDe ugudeliges sk\u00e6bne.\u00ab<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Indtil dette tidspunkt havde Bibelen \u00e5benbaret Livgive\u00ad<\/span><\/span>ren for mig som en k\u00e6rlighedens Gud, en Gud, der elskede <\/span><\/span>verden s\u00e5 meget, at Han gav sin S\u00f8n, for at alle, som tror <\/span><\/span>p\u00e5 Ham \u00bbikke skal fortabes, men have evigt liv\u00ab (Joh.3,16). <\/span><\/span>To yderligere bibelske forklaringer understregede denne<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

91<\/span><\/p>\n

kendsgerning p\u00e5 en m\u00e5de, jeg aldrig skal glemme. For det <\/span><\/span>f\u00f8rste sendte Han ikke sin S\u00f8n til verden for at ford\u00f8mme <\/span><\/span>den, men for at frelse den (vers 17). For det andet \u00f8nsker <\/span><\/span>Gud at frelse alle mennesker (I.Tim.2,4). Derved opdage\u00ad<\/span><\/span>de jeg, at det er k\u00e6rligheden, der bestemmer alle Guds forhold til menneskeheden.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Jeg spurgte nu mig selv, hvorledes en s\u00e5dan Gud ville behandle dem, der n\u00e6gter at tage imod Hans tilbud. Ville <\/span><\/span>Han nu blive til et v\u00e6sen, der bliver til n\u00f8jagtig det mod\u00ad<\/span><\/span>satte, d.v.s. ville Gud finde sin gl\u00e6de i at pine disse menne\u00ad<\/span><\/span>sker i endel\u00f8se tider, som de fleste kristne mente? Jeg var meget opsat p\u00e5 at finde ud af, hvad Bibelen siger om den <\/span><\/span>sag.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

I vort studium drejede det sig allerf\u00f8rst om sp\u00f8rgsm\u00e5let <\/span><\/span>vedr\u00f8rende det ondes oprindelse og ophavsmand, samt <\/span><\/span>om hvorledes Gud vil behandle ham, n\u00e5r syndens tid er <\/span><\/span>omme. Jesaja siger: \u00bbNej, at du faldt fra Himlen, du str\u00e5len\u00ad<\/span><\/span>de morgenstjerne\u00ab (Jes. 14,12)! I Ezekiel 28,12-15 beskri\u00ad<\/span><\/span>ves den oph\u00f8jede stilling og store forstand, som denne <\/span><\/span>engel engang besad i Guds regering: \u00bbS\u00e5 siger den Herre <\/span><\/span>Herren: Du var indsigtens segl, fuld af visdom og fuldkom\u00ad<\/span><\/span>men sk\u00f8nhed. I Eden, Guds have, var du; alle slags <\/span><\/span>\u00e6delsten var din kl\u00e6dning… Du var en salvet, sk\u00e6rmende <\/span><\/span>kerub … Fuldkommen var du i din f\u00e6rd, fra den dag du <\/span><\/span>skabtes, indtil der fandtes br\u00f8de hos dig.\u00ab<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Denne oph\u00f8jede engel holdt op med at beundre Guds <\/span><\/span>v\u00e6sens sk\u00f8nhed, han vendte sig bort, for at beundre sig <\/span><\/span>selv. Hans selvbeundring blev til selvoph\u00f8jelse \u00bbDit hjerte <\/span><\/span>hovmodede sig over din sk\u00f8nhed, du satte din visdom til p\u00e5 <\/span><\/span>grund af din glans. Jeg sl\u00e6ngte dig til jorden…\u00abHans egen\u00ad<\/span><\/span>k\u00e6rlighed mangfoldiggjordes, og det tidspunkt kom, da <\/span><\/span>han besluttede sig til at g\u00e5 videre, han \u00f8nskede at blive Gud <\/span><\/span>lig og oph\u00f8jet over Kristus.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Profeten Jesaja siger: \u00bbDu som sagde i hjertet: Jeg stor\u00ad<\/span><\/span>mer Himlen, rejser min trone deroppe over Guds stjerner,<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

92<\/span><\/p>\n

tager s\u00e6de p\u00e5 st\u00e6vnens bjerg i yderste nord, stiger op over <\/span><\/span>skyernes h\u00f8jder, den H\u00f8jeste lig\u00ab (Jes. 14, 13-14).<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Selvom de bibelske henvisninger vedr\u00f8rende Satans <\/span><\/span>opr\u00f8r faktisk var interessante, s\u00e5 var jeg dog mere optaget <\/span><\/span>af sp\u00f8rgsm\u00e5let om, hvad Gud ville g\u00f8re med den faldne <\/span><\/span>kerub, efter at Satan og hans faldne engle havde \u00e5benbaret <\/span><\/span>deres sande karakter over for universet.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Ezekiel erkl\u00e6rer: \u00bbDerfor lod jeg ild bryde l\u00f8s i din midte, <\/span><\/span>og den fort\u00e6rede dig; jeg gjorde dig til st\u00f8v p\u00e5 jorden for <\/span><\/span>alle, som s\u00e5 dig. Alle blandt folkeslagene, der kendte dig, stivnede af skr\u00e6k over dig, du blev en r\u00e6dsel, og borte er <\/span><\/span>du for evigt\u00ab (Ez.28,18.19). Livgiveren vil til sidst g\u00f8re <\/span><\/span>ende p\u00e5 syndens og d\u00f8dens ophavsmand. Dj\u00e6velen vil da <\/span><\/span>ikke mere eksistere.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Efter at jeg f\u00f8rste gang havde l\u00e6st denne bibeltekst, <\/span><\/span>t\u00e6nkte jeg ved mig selv – og sagde det ogs\u00e5 bagefter til hr. <\/span><\/span>og fru Crosse: \u00bbHvor kan det v\u00e6re muligt, at kristne teo\u00ad<\/span><\/span>loger pr\u00e6diker, at Satan vil leve evigt i en evigt br\u00e6nden\u00adde ilds\u00f8, n\u00e5r Bibelen i virkeligheden siger det modsatte?\u00ab<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Fru Crosse sagde, at jeg ikke skulle v\u00e6re alt for forbav\u00ad<\/span><\/span>set. Endog en tredjedel af englene, allesammen meget <\/span><\/span>h\u00f8jtbegavede v\u00e6sener, blev i Himmelen s\u00e5 forvirrede, at <\/span><\/span>de p\u00e5 trods af risikoen for at g\u00e5 fortabt for evigt, stillede sig <\/span><\/span>p\u00e5 Lucifers (Satans) side (se Ab. 12,4.9).<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Vi s\u00e5 efter i Bibelen. Hvad den siger om de onde men\u00ad<\/span><\/span>neskers evige sk\u00e6bne i Sal.37,20: \u00bbThi de gudl\u00f8se g\u00e5r til <\/span><\/span>grunde, som engenes pragt er Herrens fjender, de svinder, <\/span><\/span>de svinder som r\u00f8g.\u00ab Denne tekst viser tydeligt, hvor <\/span><\/span>omfattende \u00f8del\u00e6ggelsen er for dem, der har forkastet <\/span><\/span>Guds n\u00e5de og derved selv valgte at g\u00e5 til grunde.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Jeg m\u00e5tte t\u00e6nke p\u00e5 min barndom. Folk p\u00e5 landet den\u00ad<\/span><\/span>gang plejede selv at fremstille deres kernes\u00e6be. Min fader <\/span><\/span>gjorde det helst i de kolde vinterm\u00e5neder, hvor det var mest <\/span><\/span>behageligt at t\u00e6nde en stor ild. Der blev smeltet store<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

93<\/span><\/p>\n

m\u00e6ngder dyriske fedtstoffer, som blev kogt i mange timer <\/span><\/span>p\u00e5 en ovn, der stod i laden og blev fyret med tr\u00e6knuder.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Min broder Edgar og jeg forn\u00f8jede os med at lade sm\u00e5 <\/span><\/span>klumper fedt falde p\u00e5 den gloende ovn, vi syntes det var <\/span><\/span>sjovt at se p\u00e5, hvor hurtigt substansen forbr\u00e6ndte og helt <\/span><\/span>forsvandt.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

S\u00e5ledes, erkl\u00e6rer Bibelen, at Gud vil udslette de ugude\u00ad<\/span><\/span>lige og ethvert spor af det onde fra vores planet.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Vor bibellektion sluttede med at vi betragtede et andet <\/span><\/span>afsnit, som drejede sig om de ugudeliges straf, hvilket brag\u00ad<\/span><\/span>te mig til dyb eftertanke.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Profeten Malakias siger i kap. 4, versene l og 3: \u00bbThi <\/span><\/span>se, dagen kommer, luende som en ovn; og alle de fr\u00e6kke <\/span><\/span>og alle, som \u00f8ver gudl\u00f8shed, skal blive som str\u00e5, og dagen, <\/span><\/span>som kommer, skal lade dem g\u00e5 op i luer, siger H\u00e6rskarers <\/span><\/span>Herre, s\u00e5 der ikke levnes rod eller gren af dem… og trampe <\/span><\/span>de gudl\u00f8se ned; thi de skal blive til st\u00f8v under eders fod\u00ad<\/span><\/span>s\u00e5ler, den dag jeg griber ind, siger H\u00e6rskarers Herre.\u00ab<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Cyril sagde, at universets store Monark er en k\u00e6rlighe\u00ad<\/span><\/span>dens, men p\u00e5 samme tid ogs\u00e5 en retf\u00e6rdighedens Gud. <\/span><\/span>Medens Han er fuld af k\u00e6rlighed og barmhjertighed, m\u00e5 <\/span><\/span>vi dog aldrig glemme at de, der forkaster Hans k\u00e6rlighed <\/span><\/span>og Hans S\u00f8ns offer p\u00e5 Golgatha, har d\u00f8mt sig selv. De har <\/span><\/span>gjort sig skyldige ved at forkaste Hans n\u00e5des \u00c5nd.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\u00bbDer kommer en dag,\u00ab vedblev Cyril, \u00bbhvor Gud vil <\/span><\/span>fuldbyrde d\u00f8dsdommen p\u00e5 de mennesker, der selv har <\/span><\/span>bragt denne dom over sig. De vil lide en evig d\u00f8d, \u00bbthi <\/span><\/span>syndens l\u00f8n er d\u00f8den\u00ab (Rom.6,23).<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Nu forstod jeg, at l\u00e6rdommen om den evige pine, som pr\u00e6dikes af adskillige kristne fra deres pr\u00e6dikestole, har <\/span><\/span>f\u00f8rt til at talrige mennesker har bandlyst Gud fra deres <\/span><\/span>tanker og deres liv. Tidligt i mit eget liv var ogs\u00e5 jeg blevet <\/span><\/span>offer for denne vildfarelse.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Jeg blev mig ogs\u00e5 bevidst at enhver, der \u00f8nsker at blive <\/span><\/span>rigtigt informeret gennem den Hellige Skrift vedr\u00f8rende<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

94<\/span><\/p>\n

de ugudeliges sk\u00e6bne, skal begynde med den kendsger\u00ad<\/span><\/span>ning, at k\u00e6rlighedens lov er det egentlige fundament i <\/span><\/span>Guds regering. Alle Guds handlinger overfor de menne\u00ad<\/span><\/span>sker, Han har skabt, har denne foruds\u00e6tning. Da er det <\/span><\/span>helt umuligt at tro p\u00e5 l\u00e6ren om den evige pine. Denne <\/span><\/span>bibellektion fjernede alt det fra mit hjerte, der f\u00f8r havde <\/span><\/span>gjort mig forbitret mod Gud.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Senere forklarede Cyril, at de \u00e5rtusinder med mennes\u00ad<\/span><\/span>kelige lidelser, som denne jord har gennemg\u00e5et, er det <\/span><\/span>umiddelbare resultat af Lucifers handlem\u00e5de i Himmelen <\/span><\/span>ved begyndelsen af hans store opr\u00f8r. Den oph\u00f8jede stil\u00ad<\/span><\/span>ling, som Lucifer havde i Guds regering, gav hans ord stor <\/span><\/span>v\u00e6gt og underst\u00f8ttede hans krav. Hans hemmeligheds\u00ad<\/span><\/span>kr\u00e6mmeri tilsl\u00f8rede hans egentlige m\u00e5l. De fleste af Him\u00ad<\/span><\/span>lens beboere kunne ikke forudse det endelige resultat af <\/span><\/span>Lucifers handlem\u00e5de. Synden tr\u00e6ngte ind i alle afdelinger <\/span><\/span>af den guddommelige regering. Lucifer str\u00e6bte efter den <\/span><\/span>\u00e6re og den magt, som tilh\u00f8rte Gud alene.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Himmelens engle kunne ikke forst\u00e5 syndens v\u00e6sen og <\/span><\/span>dens endelige f\u00f8lger. For at tjene hele verdensaltets vel <\/span><\/span>m\u00e5tte Gud give rimelig tid og tillade Lucifer og hans tilh\u00e6ngere, gennem deres onde gerninger, at lade syndens <\/span><\/span>overordentlige ondskab blive \u00e5benbar. Universets beboere <\/span><\/span>iagttog med stille forf\u00e6rdelse den n\u00f8d, der kom over <\/span><\/span>menneskeheden. Hvad de fik at se, efterlod et uudsletteligt <\/span><\/span>indtryk p\u00e5 dem.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Jeg syntes godt om Cyrils beskrivelse af den store \u00e5nde\u00ad<\/span><\/span>lige kamp, og jeg kunne have lyttet dertil i timevis, men han <\/span><\/span>ville ikke, som han udtrykte sig, at jeg skulle f\u00e5 \u00bbford\u00f8jelses-<\/span><\/span>vanskeligheder\u00ab. Efter at vi havde studeret endnu et punkt <\/span><\/span>sammen, skulle vi g\u00e5 over til et andet emne.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\u00bbN\u00e5r alle spor af det onde er blevet visket bort fra denne <\/span><\/span>planet,\u00ab sagde han, \u00bbog Kristus har skabt en ny pr\u00e6gtig <\/span><\/span>verden, som den der var i begyndelsen, da vil der herske<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

95<\/span><\/p>\n

harmoni og lykke i hele Guds store skaberv\u00e6rk. Hvilken <\/span><\/span>vidunderlig tidsalder da vil bryde frem!\u00ab<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Den m\u00e5de, hvorp\u00e5 Cyril og Cynthia skildrede virkelig\u00ad<\/span><\/span>heden af den store \u00e5ndelige kamp for mig, som udk\u00e6m\u00adpes mellem de gode og de onde magter, overbeviste mig <\/span><\/span>om, at det var Hellig\u00e5nden, som var i virksomhed – og at <\/span><\/span>den i \u00e5revis havde virket p\u00e5 en m\u00e6gtig og underfuld m\u00e5de <\/span><\/span>– for at bringe mig til det punkt, hvor jeg nu befandt mig,<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Jeg mindes endnu, hvorledes jeg den aften s\u00e5 p\u00e5 uret. <\/span><\/span>Klokken var tyve minutter over ni. Det stod mig klart: <\/span><\/span>Dersom ikke Guds \u00c5nd havde grebet ind i mit liv, som Han <\/span><\/span>gjorde, da ville jeg nu have befundet mig i samtale med <\/span><\/span>d\u00e6montilbederne. I stedet for gl\u00e6dede jeg mig nu over den herlige forrettighed at holde en Bibel i mine h\u00e6nder, og jeg <\/span><\/span>havde afg\u00f8rende besluttet, med Guds hj\u00e6lp, at befri mig <\/span><\/span>fra d\u00e6montilbedelsen. I dette \u00f8jeblik og ved tanken p\u00e5 alt <\/span><\/span>dette, l\u00f8b det mig koldt ned ad ryggen. Jeg fik g\u00e5sehud, og <\/span><\/span>h\u00e5rene rejste sig p\u00e5 mit hoved.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Ved slutningen af vort studium om de ugudeliges sk\u00e6b\u00ad<\/span><\/span>ne, n\u00e6vnte jeg overfor hr. og fru Crosse, at jeg i den tid, <\/span><\/span>da jeg skulle l\u00e6re s\u00e5 meget udenad fra den katolske kate-<\/span><\/span>kisme, var blevet konfronteret med en del bibelske udtryk, <\/span><\/span>som blev brugt i disse b\u00f8ger til underst\u00f8ttelse af forestillin\u00ad<\/span><\/span>gen om at straffen over de ugudelige aldrig ville oph\u00f8re. <\/span><\/span>Jeg mindedes udtryk s\u00e5som \u00bbevig helvedes ild\u00ab, \u00bbevig straf\u00ab, <\/span><\/span>\u00bbderes pines r\u00f8g skal stige op i evighedernes evigheder.\u00ab<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Mine to v\u00e6rter indr\u00f8mmede begge, at Bibelen virkelig <\/span><\/span>indeholder den slags udtryk. De sagde, at det ville kr\u00e6ve en <\/span><\/span>del tid at udforske betydningen af disse udtryk, men at det <\/span><\/span>alligevel l\u00f8nnede sig at g\u00f8re det. Tre dage senere havde vi <\/span><\/span>da ogs\u00e5 en interessant bibeltime om dette, og det var L.W. <\/span><\/span>Taylor, der ledede den. Jeg skal senere komme tilbage <\/span><\/span>hertil.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Da jeg gik i seng den aften, havde jeg den faste <\/span><\/span>overbevisning, at Cyrils Gud virkelig var Livgiveren; Han<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

96<\/span><\/p>\n

var den, fra hvem endog de d\u00e6moniske \u00e5nder havde f\u00e5et <\/span><\/span>deres tilv\u00e6relse. Den kendsgerning, at jeg havde v\u00e6ret i <\/span><\/span>stand til at studere Guds hellige Ord, uden at de havde kunnet forstyrre mig, var et bevis herfor.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Men torsdag aften, da jeg kom hjem fra bibeltimen, stod <\/span><\/span>det mig klart, at d\u00e6monerne havde bes\u00f8gt min lejlighed. <\/span><\/span>Og da jeg kom hjem fredag aften, var jeg klar over, at de <\/span><\/span>ville sige mig noget.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

97<\/span><\/p>\n

Svaret for min chef<\/span><\/p>\n

Jeg havde lovet min arbejdsgiver, at jeg ville finde ud af, <\/span><\/span>hvorfor Cyril helligholdt den bibelske sabbat. Derfor vil jeg <\/span><\/span>p\u00e5 dette sted berette om det bibelstudium, der drejede sig <\/span><\/span>om den bibelske sabbat. Alle de andre bibelstudier, som vi <\/span><\/span>havde torsdag og fredag, vil jeg springe over, for at min <\/span><\/span>beretning ikke skal blive alt for langtrukken.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Straks ved begyndelsen sagde Cyril, at den Hellige <\/span><\/span>Skrift betegner den bibelske sabbat som den syvende dag <\/span><\/span>i ugen \u00bbDet fjerde af de ti bud, som Gud selv forkyndte, for\u00ad<\/span><\/span>maner os virkelig til at komme sabbatsdagen i hu og at <\/span><\/span>holde den hellig. Opfordringen til at \u00bbkomme i hu\u00ab, sker <\/span><\/span>sikkert fordi menneskene i deres daglige arbejde s\u00e5 let <\/span><\/span>glemmer de vigtigste ting i livet.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Vi slog op i vore Bibler og l\u00e6ste det fjerde bud: \u00bbKom hviledagen (sabbatsdagen) i hu, s\u00e5 du holder den hellig! I <\/span><\/span>seks dage skal du arbejde og g\u00f8re al din gerning, men den <\/span><\/span>syvende dag skal v\u00e6re hviledag for Herren din Gud; da m\u00e5 <\/span><\/span>du intet arbejde udf\u00f8re, hverken du selv, din s\u00f8n eller dat\u00adter, din tr\u00e6l eller tr\u00e6lkvinde, dit kv\u00e6g eller den fremmede inden dine porte. Thi i seks dage gjorde Herren himmelen <\/span><\/span>og jorden og havet med alt, hvad der er i dem, og p\u00e5 den syvende dag hvilede Han; derfor har Herren velsignet hviledagen og helliget den\u00ab (2. Mos.20,8-11).<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Jeg var forbavset ved at opdage, at budet om at <\/span><\/span>helligholde den af Gud velsignede dag, var meget forskellig <\/span><\/span>fra, hvad der stod i den katolske katekismus, som jeg havde<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

98<\/span><\/p>\n

l\u00e6rt fra som barn. Jeg sagde straks til hr. og fru Crosse. <\/span><\/span>\u00bbDet er ikke de bud, jeg i min barndom har l\u00e6rt udenad.\u00ab<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Jeg s\u00e5 p\u00e5 det andet vers i kapitlet og begyndte at l\u00e6se: <\/span><\/span>\u00bbJeg er Herren din Gud, som f\u00f8rte dig ud af \u00c6gypten, af <\/span><\/span>tr\u00e6llehuset. Du m\u00e5 ikke have andre guder end mig. Du m\u00e5 <\/span><\/span>ikke g\u00f8re dig noget udsk\u00e5ret billede eller noget afbillede af <\/span><\/span>det, som er oppe i himmelen eller nede p\u00e5 jorden eller i <\/span><\/span>vandet under jorden; du m\u00e5 ikke tilbede eller dyrke det, thi <\/span><\/span>jeg Herren din Gud er en nidk\u00e6r Gud <\/span><\/span>…\u00ab<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Jeg l\u00e6ste de ti bud helt igennem og opdagede derved, <\/span><\/span>at de gik meget mere i enkeltheder end budenes ordlyd i <\/span><\/span>katekismen, som jeg kendte. S\u00e5 udbr\u00f8d jeg: \u00bbJeg har sv\u00e6rt <\/span><\/span>ved at tro, at dette er Guds ti bud.\u00ab<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Cyril sagde meget venlig, men dog meget alvorlig, at det <\/span><\/span>her virkelig drejede sig om Guds ti bud, som Gud gennem Moses havde overgivet Hebr\u00e6erne. Ordlyden af de ti bud, <\/span><\/span>som jeg havde l\u00e6rt, var resultatet af forandringer og <\/span><\/span>forkortelser, som mennesker havde foretaget. Under Satans <\/span><\/span>indflydelse havde de i de hensvundne \u00e5rhundreder \u00f8vet <\/span><\/span>vold mod Guds hellige bud.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Idet vi koncentrerede os om den bibelske sabbat, gjorde <\/span><\/span>det stort indtryk p\u00e5 mig at se, hvor meget Herren lagde v\u00e6gt p\u00e5 den syvende dag som en helligdag.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\u00bbP\u00e5 den syvende dag fuldendte Gud det v\u00e6rk, han havde <\/span><\/span>udf\u00f8rt, og Han hvilede p\u00e5 den syvende dag efter det v\u00e6rk, <\/span><\/span>Han havde udf\u00f8rt. Og Gud velsignede den syvende dag og <\/span><\/span>helligede den, thi p\u00e5 den hvilede Han efter hele Sit v\u00e6rk, <\/span><\/span>det, Gud havde skabt og udf\u00f8rt\u00ab (1.Mos.2,2,3).<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Et punkt, som viste mig hvor alvorligt Gud tog det med <\/span><\/span>denne dag og hvor hellig den var, var den kendsgerning, <\/span><\/span>at Gud hver dag skaffede ny f\u00f8de til Israelitterne under <\/span><\/span>\u00f8rkenvandringen, undtagen p\u00e5 sabbaten.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\u00bbDa sagde Herren til Moses: Se, jeg vil lade br\u00f8d regne <\/span><\/span>ned fra Himmelen til eder, og folket skal g\u00e5 ud og hver dag <\/span><\/span>samle s\u00e5 meget, som de daglig beh\u00f8ver, for at jeg kan pr\u00f8-<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

99<\/span><\/p>\n

ve dem, om de vil f\u00f8lge min lov eller ej. Og n\u00e5r de p\u00e5 den <\/span><\/span>sjette ugedag tilbereder, hvad de har bragt hjem, S\u00e5 skal det <\/span><\/span>v\u00e6re dobbelt s\u00e5 meget, som de samler de andre dage … I <\/span><\/span>seks dage skal I samle det, men p\u00e5 den syvende dag, p\u00e5 <\/span><\/span>sabbaten, er der intet at finde\u00ab (2.Mos. 16,4,5,26).<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Jeg fandt det interessant at se, hvorledes Herren s\u00f8gte <\/span><\/span>at g\u00f8re Israelitterne fortrolige med sabbatens hellighed. Og <\/span><\/span>da vi l\u00e6ste beretningen om erfaringen med mannaen, <\/span><\/span>fandt jeg det helt latterligt, at der stadig var nogle, som stil\u00ad<\/span><\/span>lede sp\u00f8rgsm\u00e5l om Gud virkelig mente, hvad Han sagde: <\/span><\/span>\u00bbAlligevel var der nogle iblandt folket, der gik ud p\u00e5 den <\/span><\/span>syvende dag for at samle; men de fandt intet\u00ab (vers 27).<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Efter at vi havde betragtet Moseb\u00f8gerne og de profetis\u00ad<\/span><\/span>ke b\u00f8ger vedr\u00f8rende sabbatssp\u00f8rgsm\u00e5let, vendte vi os til <\/span><\/span>Det ny Testamente og s\u00e5, hvorledes Jesus og de f\u00f8rste <\/span><\/span>disciple forholdt sig over for sabbatsbudet.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Lukas siger f\u00f8lgende om Jesus: \u00bbS\u00e5 kom Han til Naza-<\/span><\/span>ret, hvor Han var vokset op. Og p\u00e5 sabbatsdagen gik Han <\/span><\/span>efter sin s\u00e6dvane ind i synagogen\u00ab (Luk.4,16). Jesus er\u00ad<\/span><\/span>kl\u00e6rede over for det j\u00f8diske folk: \u00bbS\u00e5 er da Menneskes\u00f8n\u00ad<\/span><\/span>nen ogs\u00e5 Herre over sabbaten\u00ab (Mark,2,28).<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Sabbatens Herre ville ikke, at Hans Faders hellige lov <\/span><\/span>nogen sinde skulle blive forandret. I sin bjergpr\u00e6diken <\/span><\/span>gjorde Han det klart, hvilken fast grundvold Guds hellige <\/span><\/span>lov hviler p\u00e5: \u00bbTro ikke, at jeg er kommen for at nedbryde <\/span><\/span>loven eller profeterne; jeg er ikke kommen for at nedbryde, <\/span><\/span>men for at fuldkomme. Thi sandelig siger jeg eder: f\u00f8r Himmelen og jorden forg\u00e5r, skal end ikke det mindste bogstav eller en t\u00f8ddel af loven forg\u00e5 – f\u00f8r det er sket alt <\/span><\/span>sammen\u00ab (Matth.5,17.18).<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Vi befattede os ogs\u00e5 med de bibelske beretninger om de <\/span><\/span>f\u00f8rste disciples sabbatshelligholdelse. Eftersom vi havde <\/span><\/span>l\u00e6st s\u00e5 meget i Guds Ord om helligholdelsen af skabelses-<\/span><\/span>sabbaten, spurgte jeg Cyril, om han vidste noget om, hvor-<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

100<\/span><\/p>\n

ledes det i det hele taget kom s\u00e5vidt, at kristne holder s\u00f8n\u00ad<\/span><\/span>dagen, ugens f\u00f8rste dag, som deres hviledag.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Han sagde, at den romersk-katolske kirke p\u00e5stod, at <\/span><\/span>den havde foretaget denne forandring for mange \u00e5rhund\u00adreder siden gennem den autoritet, den havde f\u00e5et af Gud. <\/span><\/span>\u00bbKirken giver uden omsv\u00f8b til kende, at den har forandret <\/span><\/span>Guds bud <\/span><\/span>…\u00ab<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Den f\u00f8lgende s\u00f8ndag gik jeg til Montreals stadsbiblio\u00ad<\/span><\/span>tek, for at unders\u00f8ge noget i afdelingen om religion. En <\/span><\/span>katolsk katekismus gav f\u00f8lgende erkl\u00e6ring med hensyn til <\/span><\/span>det bud, som man d\u00e9r betegnede som det tredje i r\u00e6kke\u00ad<\/span><\/span>f\u00f8lgen:<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\u00bbSp\u00f8rgsm\u00e5l: Hvordan lyder det tredje bud? <\/span><\/span>Svar: Det tredje bud lyder: Kom sabbatsdagen i hu, at <\/span><\/span>du helliger den.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Sp\u00f8rgsm\u00e5l: Hvilken dag er sabbatsdagen? <\/span><\/span>Svar: L\u00f8rdagen er sabbatsdagen.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Sp\u00f8rgsm\u00e5l: Hvorfor helligholder vi s\u00f8ndagen i stedet <\/span><\/span>for sabbaten?<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Svar: Vi holder s\u00f8ndagen i stedet for sabbaten, fordi den <\/span><\/span>katolske kirke har henlagt h\u00f8jtideligheden til s\u00f8ndagen.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Sp\u00f8rgsm\u00e5l: Hvorfor har den katolske kirke sat s\u00f8nda\u00ad<\/span><\/span>gen i stedet for l\u00f8rdagen?<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Svar: Kirken satte s\u00f8ndagen i stedet for l\u00f8rdagen, fordi <\/span><\/span>Kristus opstod fra de d\u00f8de om s\u00f8ndagen og fordi Hellig\u00e5n\u00ad<\/span><\/span>den kom over apostlene p\u00e5 en s\u00f8ndag.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Sp\u00f8rgsm\u00e5l: Med hvilken fuldmagt erstattede kirken <\/span><\/span>sabbaten med s\u00f8ndagen?<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Svar: Kirken erstattede sabbaten med s\u00f8ndagen takket <\/span><\/span>v\u00e6re den fylde af guddommelig magt, som Jesus har for\u00ad<\/span><\/span>lenet den med.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Sp\u00f8rgsm\u00e5l: Hvad befaler det tredje bud? <\/span><\/span>Svar: Det tredje bud befaler os at helligholde s\u00f8ndagen <\/span><\/span>som Herrens dag.\u00ab<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

101<\/span><\/p>\n

Mine opdagelser gjorde et s\u00e5 st\u00e6rkt indtryk p\u00e5 mig, at <\/span><\/span>jeg l\u00e6rte dette afsnit udenad. Senere k\u00f8bte jeg mig et <\/span><\/span>eksemplar af denne katekismus, og jeg er meget glad for <\/span><\/span>at eje denne bog.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Medens min f\u00f8rste opgave var den, at forklare min <\/span><\/span>j\u00f8diske chef hvad det var for en religi\u00f8s opfattelse, Cyril <\/span><\/span>havde, bestod den n\u00e6ste i at finde ud af, hvorledes det kom <\/span><\/span>s\u00e5vidt, at de kristne befattede sig s\u00e5 meget med s\u00f8ndagen. <\/span><\/span>I de f\u00f8lgende m\u00e5neder unders\u00f8gte jeg dette grundigt og <\/span><\/span>gjorde derved nogle overraskende opdagelser.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

P\u00e5 hin fredag aften indb\u00f8d Grosse’s mig ved slutningen <\/span><\/span>af vort studium, til at g\u00e5 sammen med dem til gudstjenesten <\/span><\/span>den n\u00e6ste dag. Cyril forklarede, at han da skulle d\u00f8bes ved <\/span><\/span>neddykkelse og blive medlem af Syvende-Dags-Adventis\u00ad<\/span><\/span>ternes menighed. Vi aftalte, at jeg skulle komme til dem, hvorefter vi i f\u00e6llesskab ville g\u00e5 i kirke.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

102<\/span><\/p>\n

Et nyt liv<\/span><\/p>\n

Sabbatsmorgen ankom jeg hos hr. og fru Crosse og m\u00f8dte <\/span><\/span>ogs\u00e5 nogle af \u00e6gteparrets venner, der ville ledsage dem til <\/span><\/span>kirken. Efter at Cyril og Cynthia havde pr\u00e6senteret mig for <\/span><\/span>disse venner, sludrede vi lidt sammen og jeg trak, som det <\/span><\/span>var min vane, mine cigaretter op af lommen og b\u00f8d dem; <\/span><\/span>men de sagde h\u00f8fligt \u00bbnej tak\u00ab.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Da overvejede jeg, om det m\u00e5ske kunne v\u00e6re, at <\/span><\/span>Adventisterne slet ikke r\u00f8g tobak? Kort efter, da vi begav os p\u00e5 vej, spurgte jeg Cyril. Han fortalte mig, at Advent\u00ad<\/span><\/span>isterne gjorde meget for at leve sundt, ganske vist ikke for <\/span><\/span>at opn\u00e5 Guds s\u00e6rlige gunst, men for at bevare sundheden. Sunde mennesker f\u00e5r mere ud af livet. Han fortalte mig, at <\/span><\/span>de n\u00e6ste bibelstudier befattede sig med sund levevis. Der <\/span><\/span>ville jeg f\u00e5 klarlagt de fordele man har, n\u00e5r man er <\/span><\/span>ikkeryger.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Straks forsikrede jeg ham om, at jeg p\u00e5 den dag og n\u00e5r <\/span><\/span>der var menighedsmedlemmer til stede, ikke ville ryge. Jeg <\/span><\/span>spurgte ganske vist mig selv, hvorledes jeg mon skulle <\/span><\/span>kunne holde det l\u00f8fte.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

P\u00e5 et senere tidspunkt talte jeg engang med Cyril om <\/span><\/span>den kendsgerning, at tobakken havde indtaget en meget <\/span><\/span>vigtig plads i mit liv. Jeg sagde, at jeg uden tvivl ville have <\/span><\/span>n\u00e6gtet at betragte Bibelen sammen med ham og hans hus\u00ad<\/span><\/span>tru, dersom de straks i begyndelsen havde omtalt denne sag. Men de t\u00e5lte gerne min tobaksrygning, for allerf\u00f8rst at g\u00f8re mig fortrolig med Kristus.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

103<\/span><\/p>\n

P\u00e5 dette tidspunkt stod det mig ikke klart, at Cyril og Cynthia s\u00f8gte at forsone mig med Livgiveren; men Guds<\/span><\/p>\n

o<\/span><\/span><\/p>\n

And vejledte dem.<\/span><\/p>\n

Da jeg f .eks. denne sabbatsmorgen forsikrede dem om, <\/span><\/span>at jeg ikke ville ryge i n\u00e6rv\u00e6relse af menighedsmedlem\u00ad<\/span><\/span>mer, gl\u00e6dede de sig. De s\u00e5, at de var blevet b\u00f8nh\u00f8rt. F\u00f8r <\/span><\/span>de inviterede mig til at g\u00e5 med dem til gudstjeneste, bad de <\/span><\/span>Gud om at velsigne mit liv p\u00e5 en ganske s\u00e6rlig m\u00e5de.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

De bad om to mirakler.<\/span><\/p>\n

For det f\u00f8rste bad de om, at jeg skulle erkende den <\/span><\/span>bibelske sabbats hellighed og l\u00e6re at s\u00e6tte pris p\u00e5 den. N\u00e5r <\/span><\/span>dette var sket, ville de bede mig om at g\u00e5 sammen med dem til gudstjeneste. Hvis jeg tog imod deres indbydelse, ville de <\/span><\/span>betragte dette som et tegn p\u00e5, at Gud lod ske et forl\u00f8snings <\/span><\/span>mirakel. For det andet bad de om, at Gud m\u00e5tte tage min <\/span><\/span>trang til tobak fra mig.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Gud b\u00f8nh\u00f8rte dem p\u00e5 en underfuld m\u00e5de. Indtil klok\u00ad<\/span><\/span>ken syv om aftenen t\u00e6nkte jeg overhovedet ikke p\u00e5 <\/span><\/span>tobakken. Men s\u00e5 kom det, og min krop oplevede i to timer en s\u00e5dan kval, som jeg aldrig f\u00f8r havde f\u00f8lt, hvilket fik mig <\/span><\/span>til at slutte, at jeg ubetinget havde brug for en Frelser – \u00e9n, der gennem sin k\u00e6rlighed kunne g\u00f8re et mirakel og fjerne <\/span><\/span>nikotinen, som havde sat sig fast i hver fiber af min krop.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Det var en herlig dag, der begyndte denne sabbatsmor\u00ad<\/span><\/span>gen i oktober 1946 i Montreal. Naturen str\u00e5lede af liv, luf\u00ad<\/span><\/span>ten var frisk og solstr\u00e5lerne, der spillede gennem tr\u00e6ernes <\/span><\/span>blade, lod k\u00e6rligheden formidle til jorden. Byen syntes at <\/span><\/span>v\u00e6re gladere end ellers p\u00e5 denne dag, og overalt omkring <\/span><\/span>os s\u00e5 vi beviser for, at k\u00e6rlighedens Gud v\u00e5ger over det <\/span><\/span>hele. Da jeg havde nogle bibelvers i erindring om skabel\u00ad<\/span><\/span>sens sabbat, fik dagen en ny betydning for mig.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Jeg, en spiritist, gik til en Adventist-kirke med menne\u00ad<\/span><\/span>sker, der fejrede sabbaten! Mine nye venner var endnu ikke <\/span><\/span>klar over, at jeg langsomt var ved at tr\u00e6de ud af Lucifers,<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

104<\/span><\/p>\n

deres farligste fjendes, r\u00e6kker. Der var kun g\u00e5et f\u00e5 dage <\/span><\/span>siden min sidste kontakt med d\u00e6monerne.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Da vi n\u00e6rmede os kirken s\u00e5 jeg til min overraskelse, at <\/span><\/span>n\u00e6sten alle mennesker p\u00e5 fortovene var p\u00e5 vej til kirken. <\/span><\/span>Nogle af dem b\u00f8d mig hjerteligt velkommen og gav mig et <\/span><\/span>trykt program. I forrummet opdagede jeg et stativ med <\/span><\/span>tidsskrifter og traktater, og jeg tog mig en lille folder med <\/span><\/span>derfra. I selve kirkerummet gjorde den kendsgerning, at <\/span><\/span>der var s\u00e5 mange, som kom i denne kirke, et stort indtryk <\/span><\/span>p\u00e5 mig.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Vi satte os ned, og jeg begyndte at l\u00e6se i folderen, mens <\/span><\/span>musikken spillede d\u00e6mpet. Den lille tryksag indeholdt <\/span><\/span>mange informationer vedr\u00f8rende organisationen og Ad\u00adventmenighedens mangfoldige virksomhedsgrene.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Sabbatskolen (som lignede en s\u00f8ndagsskole) med et <\/span><\/span>s\u00e6rskilt program for hver enkelt aldersgruppe, inklusive de <\/span><\/span>voksne, begyndte med en hjertelig velkomsthilsen. Jeg <\/span><\/span>syntes at den del af programmet, der gik forud for bibel\u00ad<\/span><\/span>studiet, var ganske s\u00e6rlig interessant og oplysende for <\/span><\/span>enhver, der f\u00f8rste gang kommer i en S.D.A.-menighed. Jeg fandt her mennesker, som s\u00e5 deres opgave i at v\u00e6re <\/span><\/span>til velsignelse for deres medmennesker.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Der gik omtrent fyrre minutter med bibelstudiet. Pr\u00e6\u00ad<\/span><\/span>dikanten, L.W. Taylor, ledte en s\u00e6rlig klasse for bes\u00f8gen\u00ad<\/span><\/span>de. Studiet den dag var om Jesu Kristi liv. Hovedemnet var, <\/span><\/span>at Jesus under sit jordeliv holdt sig n\u00f8je efter principperne <\/span><\/span>i Guds Ord. Dette skulle v\u00e6re et eksempel for os. Pastor <\/span><\/span>Taylor udtalte en s\u00e6tning, som jeg indtil i dag ikke har <\/span><\/span>glemt: \u00bbN\u00e5r vi f\u00f8lger vor Herres eksempel, vil vi f\u00e5 en fred, <\/span><\/span>en tilfredshed og en visdom, som verden hverken kan give <\/span><\/span>eller fratage os.\u00ab Hans ord kunne ikke v\u00e6re bleven udtalt <\/span><\/span>i et mere gunstigt \u00f8jeblik. De seneste f\u00e5 dages bibelstudier, <\/span><\/span>hvis h\u00f8jdepunkt var betragtningerne af den bibelske sab\u00ad<\/span><\/span>bat, havde vakt en l\u00e6ngsel i mig efter at overgive mit liv til <\/span><\/span>Kristus og at helligholde sabbaten, den syvende dag i ugen.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

105<\/span><\/p>\n

Den gribende gudstjeneste begyndte klokken 11.00 og <\/span><\/span>sluttede med en d\u00e5bsh\u00f8jtidelighed. Den ene af d\u00e5bskandi-<\/span><\/span>daterne var min ven Cyril. Da han efter d\u00e5ben vendte til\u00ad<\/span><\/span>bage til sin plads sagde jeg, at jeg ved Guds hj\u00e6lp den <\/span><\/span>f\u00f8lgende sabbat atter ville v\u00e6re med i kirken. Jeg bad ogs\u00e5 <\/span><\/span>om, ved lejlighed, at m\u00e5tte tale med pastor Taylor.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Ved udgangen af kirken spurgte Cyril pr\u00e6dikanten, om <\/span><\/span>han muligvis kunne afse lidt tid til os om eftermiddagen. <\/span><\/span>Han forklarede ham, at jeg ville tilbringe resten af dagen <\/span><\/span>i deres hjem. Pastor Taylor foreslog meget venligt, at han <\/span><\/span>ville komme til os, i stedet for at bede os komme til ham.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Jeg sagde til hr. og fru Crosse, at jeg var dem meget taknemmlig for deres hj\u00e6lp. De kunne dengang endnu <\/span><\/span>ikke helt forst\u00e5, hvilke velsignelser de havde bragt ind i mit<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

o<\/span><\/span><\/p>\n

liv. Guds And havde brugt dem som redskaber til at bringe <\/span><\/span>mig ind i en \u00e5ndelig oase. D\u00e9r kunne Kristus, som jo havde <\/span><\/span>skabt hele efter\u00e5rets sk\u00f8nhed, som jeg betragtede i de far\u00advede blade hin herlige oktoberdag, ogs\u00e5 skabe mig p\u00e5 ny.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Cirka kl. 14.30 ankom pastor Taylor. Efter en lille tid at have samtalt om almindelige ting, drejede vor samtale hen <\/span><\/span>mod religi\u00f8se sp\u00f8rgsm\u00e5l. Jeg n\u00e6vnte, at vi i den svundne <\/span><\/span>uge havde studeret Bibelen med hinanden. Han spurgte, <\/span><\/span>hvor langt vi var kommet, og hvilke emner vi havde <\/span><\/span>studeret.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Da jeg havde n\u00e6vnt nogle af emnerne bem\u00e6rkede jeg, <\/span><\/span>at vi allerede havde haft over 20 bibeltimer sammen. Jeg <\/span><\/span>husker dette \u00f8jeblik, som havde det v\u00e6ret i g\u00e5r. Pastor <\/span><\/span>Taylor var meget forbavset og spurgte, om han havde h\u00f8rt <\/span><\/span>rigtigt.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Da jeg forsikrede ham om, at det havde han, sagde han: <\/span><\/span>\u00bbKan De m\u00e5ske sige mig, hvorfor De har gennemg\u00e5et s\u00e5 <\/span><\/span>mange emner?\u00ab Jeg husker ikke mere helt bestemt hvad jeg angav som grund, men jeg husker meget godt, hvor <\/span><\/span>overrasket jeg selv blev ved at se hans forbavselse over, at <\/span><\/span>vi havde gennemg\u00e5et s\u00e5 mange bibelstudier.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

106<\/span><\/p>\n

Jeg t\u00e6nkte jo at alle, der kommer i ber\u00f8ring med de <\/span><\/span>bibelske sandheder p\u00e5 samme m\u00e5de som jeg, ville studere <\/span><\/span>Bibelen med samme begejstring som jeg selv.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

F\u00f8r jeg gik hjem den aften, oplyste \u00e6gteparret Crosse <\/span><\/span>mig om nogle ting. For en lille tid siden havde forskellige <\/span><\/span>menighedsmedlemmer ytret \u00f8nske om, at de gerne ville <\/span><\/span>l\u00e6re, hvorledes de kunne meddele deres religi\u00f8se overbe\u00ad<\/span><\/span>visning til andre mennesker. De havde spurgt pr\u00e6dikan\u00ad<\/span><\/span>ten, om han ville give dem et kursus.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Pastor Taylor havde r\u00e5det dem til at v\u00e6re tilbageholden\u00ad<\/span><\/span>de, n\u00e5r de granskede Bibelen med mennesker, der hidtil <\/span><\/span>ikke havde besk\u00e6ftiget sig ret meget med religi\u00f8se ting. <\/span><\/span>Han havde sagt til dem, at det ideelle ville v\u00e6re \u00e9n eller to <\/span><\/span>bibeltimer om ugen, idet folk p\u00e5 denne m\u00e5de ville have tid <\/span><\/span>til at forst\u00e5 de store sp\u00f8rgsm\u00e5l og l\u00e6re at s\u00e6tte pris p\u00e5 dem.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Pr\u00e6dikanten havde jo ret, n\u00e5r han anbefalede denne <\/span><\/span>tilbageholdne, omhyggelige fremgangsm\u00e5de. Men mit til-<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

o<\/span><\/span><\/p>\n

f\u00e6lde var en undtagelse, og Guds And ledte \u00e6gteparret <\/span><\/span>Crosse til at g\u00f8re det, som netop var det rigtige for mig.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Jeg n\u00e6vnte overfor pastor Taylor, at bes\u00f8get i kirken <\/span><\/span>denne formiddag havde gjort et meget dybt indtryk p\u00e5 mig. <\/span><\/span>Derefter spurgte jeg ham, hvorfor andre protestantiske <\/span><\/span>kirker ikke holdt den bibelske sabbat, n\u00e5r Gud dog havde <\/span><\/span>p\u00e5budt at holde den som et middel til at modtage en s\u00e6rlig <\/span><\/span>velsignelse, som Han ikke havde lagt p\u00e5 nogen anden dag i ugen.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Pastor Taylor svarede, idet han allerf\u00f8rst fremholdt, at <\/span><\/span>Syvende-Dags-Adventisternes menighed er et samfund, <\/span><\/span>der egentlig betragter sig selv som et forud profeteret <\/span><\/span>kirkesamfund. S\u00e5ledes som Gud kaldte Johannes D\u00f8ber til <\/span><\/span>at forkynde menneskene p\u00e5 hans tid (der havde tabt de <\/span><\/span>messianske profetier af syne), at verdens Forl\u00f8ser dv\u00e6lede iblandt dem, har Han ogs\u00e5 kaldet Adventmenigheden i vor <\/span><\/span>tid, til at v\u00e6re en r\u00f8st, der pr\u00e6diker i \u00bb\u00f8rkenen\u00ab.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

107<\/span><\/p>\n

Vedr\u00f8rende den kendsgerning, at s\u00e5 mange protestan\u00adtiske kirker ikke holder den bibelske sabbat, erkl\u00e6rede <\/span><\/span>pastor Taylor, at Gud ikke p\u00e5tvinger mennesker sin vilje. <\/span><\/span>Tv\u00e6rtimod: Han \u00f8nsker, at alle skulle tjene Ham af k\u00e6rlig\u00ad<\/span><\/span>hed og \u00e6re Ham af den grund, at de har l\u00e6rt at skatte Hans <\/span><\/span>guddommelige karakter og Hans almagt som Skaber. Han <\/span><\/span>gl\u00e6dede sig ikke over tvungen hengivenhed, og derfor <\/span><\/span>giver Han alle frihed til at v\u00e6lge, om de vil iagttage den gud\u00ad<\/span><\/span>dommelige hviledag eller ej.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Da vi havde talt en stund med hinanden, blev jeg klar <\/span><\/span>over, at jeg nu simpelthen ikke overfor ham kunne fortie <\/span><\/span>min erfaring med d\u00e6montilbedelsen. Min store interesse <\/span><\/span>i religi\u00f8se sp\u00f8rgsm\u00e5l viste pastor Taylor, at en eller anden <\/span><\/span>st\u00e6rk bev\u00e6ggrund var \u00e5rsagen. Jeg f\u00f8lte mig meget be\u00ad<\/span><\/span>klemt ved at fort\u00e6lle om min forbindelse med d\u00e6moner\u00ad<\/span><\/span>ne, alligevel havde jeg indtryk af, at pr\u00e6dikanten netop nu, hvor jeg havde besluttet mig til at befri mig fra denne onde <\/span><\/span>magt, ville kunne give mig v\u00e6rdifulde r\u00e5d.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Efter at jeg havde fortalt pastor Taylor om min forbin\u00ad<\/span><\/span>delse med d\u00e6montilbederne, henledte han min opm\u00e6rk\u00ad<\/span><\/span>somhed p\u00e5 kilden til alt liv og al kraft, Jesus Kristus. Han <\/span><\/span>anf\u00f8rte f\u00f8lgende bibeltekst: \u00bbThi i Ham bor hele guddoms-<\/span><\/span>fylden legemlig, og i denne fylde har I del, idet I er i Ham, <\/span><\/span>som er hoved for enhver magt og myndighed\u00ab (Kol .2,9.10). <\/span><\/span>Derefter citerede han endnu andre bibeltekster som viser, <\/span><\/span>at Frelseren er st\u00e6rkere end Lucifer og alle d\u00e6monerne.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Den erkendelse at alle magter, den faldne engel Satan <\/span><\/span>og hans medarbejdere inklusive, endog kunne takke Kris\u00ad<\/span><\/span>tus for deres tilv\u00e6relse, opmuntrede mig og hjalp mig <\/span><\/span>netop i den f\u00f8lgende nat ved en konfrontation med <\/span><\/span>\u00e5nderne.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Jeg s\u00f8gte nu lejlighed til at sp\u00f8rge pr\u00e6dikanten, om han <\/span><\/span>kunne forklare mig nogle bibelske udtryk, der anvendes af <\/span><\/span>dem, som forkynder menneskets ud\u00f8delighed. Jeg skulle <\/span><\/span>ikke vente l\u00e6nge. Da han spurgte mig, om jeg havde end-<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

108<\/span><\/p>\n

nu flere sp\u00f8rgsm\u00e5l, n\u00e6vnte jeg nogle af de opdagelser, jeg <\/span><\/span>havde gjort i ugens l\u00f8b i Guds Ord. Jeg sagde, at vore stu\u00ad<\/span><\/span>dier havde vist mig, at det er hele mennesket, som er <\/span><\/span>d\u00f8deligt. Helt i mods\u00e6tning til den almindelige tro p\u00e5, at <\/span><\/span>menneskets sj\u00e6l modtager sin l\u00f8n eller sin straf, n\u00e5r det <\/span><\/span>d\u00f8r. Bibelen erkl\u00e6rer, at det er Gud alene, der ejer ud\u00f8de\u00ad<\/span><\/span>lighed. Vi havde l\u00e6st mange bibeltekster, som understre\u00ad<\/span><\/span>ger den kendsgerning, at Gud sk\u00e6nker ud\u00f8delighed til de <\/span><\/span>frelste ved de retf\u00e6rdiges opstandelse.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Da de ugudelige ikke ejer ud\u00f8deligheden, vil de faktisk <\/span><\/span>holde op med at eksistere, n\u00e5r den tilm\u00e5lte straf er fuld\u00adbyrdet. Sk\u00f8nt nu Guds Ord klart siger, at de ugudelige omkommer helt og holdent, syntes en del bibeltekster at <\/span><\/span>bevise det stik modsatte.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\u00bbSom barn,\u00ab sagde jeg, \u00bbm\u00e5tte jeg l\u00e6re meget udenad fra den katolske katekismus. Derved st\u00f8dte jeg p\u00e5 udtryk, <\/span><\/span>der tilsyneladende underst\u00f8ttede forestillingen om en evigt-<\/span><\/span>varende straf over de ugudelige. Jeg mindes udtryk som <\/span><\/span>\u00bbevig ild\u00ab, \u00bbevig straf\u00ab, \u00bbr\u00f8gen fra deres pine stiger op i evig\u00ad<\/span><\/span>hedernes evigheder\u00ab. Jeg ville derfor v\u00e6re Dem taknem\u00ad<\/span><\/span>melig, hvis De kunne forklare mig det, som her kan se ud <\/span><\/span>som modsigelser.\u00ab<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Pastor Taylor erkl\u00e6rede, at mange mennesker forst\u00e5r <\/span><\/span>ordet <\/span><\/span>straf p\u00e5 <\/i><\/span><\/span>en forkert m\u00e5de. De siger, at straffen betyder <\/span><\/span>bevidst lidelse, og at det ikke l\u00e6ngere ville v\u00e6re nogen <\/span><\/span>straf, dersom sanserne ikke mere f\u00f8ler nogen pine. Men <\/span><\/span>n\u00e5r vi t\u00e6nker p\u00e5 menneskelige straffedomme, da opdager <\/span><\/span>vi, at vi bed\u00f8mmer en straf efter det tab, man lider og ikke <\/span><\/span>blot om udm\u00e5lingen af de smerter, der tilf\u00f8jes vedkommen\u00ad<\/span><\/span>de.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Pastor Taylor fortsatte: \u00bbHvorfor f.eks. betragtes en d\u00f8dsdom for at v\u00e6re den allerv\u00e6rste straf? Ikke fordi <\/span><\/span>smerten er mere intensiv, for der findes jo former for <\/span><\/span>pinsler, som f.eks. piskning, der for\u00e5rsager mere smerte <\/span><\/span>end at blive halshugget eller h\u00e6ngt. Men vi betragter<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

109<\/span><\/p>\n

d\u00f8dsstraffen som den v\u00e6rste straf, fordi dens virkning er <\/span><\/span>stedsevarende. Den ber\u00f8ver offeret alt, hvad der har for\u00ad<\/span><\/span>bindelse med livet, og vi vurderer livet efter den livsvarig\u00ad<\/span><\/span>hed, som mennesket kunne have haft gl\u00e6de af. Dette er <\/span><\/span>tilf\u00e6ldet ved <\/span><\/span>den <\/i><\/span><\/span>d\u00f8d, hvorfra der ikke gives nogen be\u00ad<\/span><\/span>frielse, d.v.s. ingen opstandelse: Den anden d\u00f8d fratager <\/span><\/span>synderen alle de herlige og uendelige \u00e5r, som evigheden <\/span><\/span>best\u00e5r af. Og ligesom de forl\u00f8stes liv er evigt, s\u00e5ledes er <\/span><\/span>ogs\u00e5 de ugudeliges tab eller straf evigt.\u00ab<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\u00bbJeg synes godt om den fornuftige m\u00e5de, hvormed De <\/span><\/span>behandler dette emne,\u00ab sagde jeg. \u00bbJeg vil ikke l\u00e6gge alt for <\/span><\/span>meget beslag p\u00e5 Deres tid, alligevel vil jeg v\u00e6re Dem <\/span><\/span>taknemmelig, dersom De ville forklare sagen endnu lidt <\/span><\/span>mere.\u00ab<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\u00bbI den Hellige Skrift,\u00ab fortsatte han \u00bbbetyder udtrykket <\/span><\/span>evigt i forbindelse med udtryk s\u00e5som <\/span><\/span>ild <\/i><\/span><\/span>og <\/span><\/span>straf <\/i><\/span><\/span>simpelt\u00ad<\/span><\/span>hen de resultater, som ilden eller straffen f\u00f8rer med sig. <\/span><\/span>Ordet har intet at g\u00f8re med varigheden af forbr\u00e6ndingen <\/span><\/span>eller afstraffelse.\u00ab<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Jeg sad meget sp\u00e6ndt p\u00e5 min stol og ventede oprevet <\/span><\/span>p\u00e5, at pr\u00e6dikanten skulle tilintetg\u00f8re endnu en barndoms-<\/span><\/span>frygt.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\u00bbHvad er der?\u00ab spurgte Taylor pludselig.<\/span><\/p>\n

\u00bbIntet, slet ingenting. Jeg har kun forandret min sidden\u00ad<\/span><\/span>de stilling en smule. V\u00e6r venlig at forts\u00e6tte.\u00ab<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\u00bbJeg vil gerne give Dem tre korte eksempler,\u00ab fortsatte <\/span><\/span>pr\u00e6dikanten. \u00bbI Hebr\u00e6erbrevet 5,9 l\u00e6ser vi om en evig <\/span><\/span>frelse, d.v.s. om en frelse, som er evig i sin virkning – det drejer sig ikke om en frelse, som altid er i gang og aldrig <\/span><\/span>bliver fuldendt.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Hebr. 6,2 taler om en evig dom. Heller ikke her drejer <\/span><\/span>det sig om en evigvarende rettergang, men derimod om en <\/span><\/span>s\u00e5dan, der, n\u00e5r den engang er fuldbyrdet over menneske\u00ad<\/span><\/span>ne, ikke kan tilbagekaldes, idet dommen er evig i sin virk\u00ad<\/span><\/span>ning.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

110<\/span><\/p>\n

Og til sidst l\u00e6ser vi i Hebr. 9,12 om den evige forl\u00f8sning. <\/span><\/span>Det drejer sig ikke om en forl\u00f8sning, hvorigennem vi evigt <\/span><\/span>im\u00f8deser en tilstand af at blive forl\u00f8st uden at opn\u00e5 den, <\/span><\/span>men det er en forl\u00f8sning, der i al evighed har befriet os fra <\/span><\/span>syndens og d\u00f8dens magt.\u00ab<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Taylor sagde, at n\u00e5r Bibelen taler om en <\/span><\/span>evig ild, <\/i><\/span><\/span>s\u00e5 me\u00ad<\/span><\/span>ner den dermed en ild, der har evige, vedvarende konse\u00ad<\/span><\/span>kvenser.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

I Judas 7 siges der, at byerne Sodoma og Gomorra \u00bblider straf i evig ild.\u00ab Apostelen Peter siger: \u00bbOg byerne Sodoma <\/span><\/span>og Gomorra d\u00f8mte Han til \u00f8del\u00e6ggelse og lagde dem i <\/span><\/span>aske, idet Han satte dem til advarende eksempel, for <\/span><\/span>ugudelige mennesker i kommende tider\u00ab (2.Pet.2,6).<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Dette viser blot, hvordan Bibelen forklarer sig selv. <\/span><\/span>Aldrig f\u00f8r havde jeg h\u00f8rt nogen tale om dette emne s\u00e5 <\/span><\/span>flydende og kompetent. Pastor Taylor byggede sine ord p\u00e5 <\/span><\/span>p\u00e5lidelige bibelske henvisninger og tillod ingen tvivl med <\/span><\/span>hensyn til Guds godhed og k\u00e6rlighed overfor dem, Han <\/span><\/span>havde skabt i sit eget billede.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Der var dog stadig et udtryk, som gennem min barn\u00ad<\/span><\/span>doms religionsundervisning havde indprentet sig dybt i mit <\/span><\/span>sind, og som jeg ikke s\u00e5 let kunne f\u00e5 bugt med. Jeg t\u00f8vede <\/span><\/span>lidt med at stille sp\u00f8rgsm\u00e5l derom, idet jeg t\u00e6nkte at der <\/span><\/span>muligvis ikke fandtes nogen forklaring herp\u00e5. Men s\u00e5 <\/span><\/span>t\u00e6nkte jeg, at hvis han nu alligevel havde en forklaring, da <\/span><\/span>ville dette for altid fastsl\u00e5 for mig den kendsgerning, at Her\u00ad<\/span><\/span>ren i ordets mest sande betydning er en k\u00e6rlighedens Gud.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\u00bbHr. Taylor, hvad betyder det, n\u00e5r Skriften siger: \u00bbOg <\/span><\/span>r\u00f8gen fra deres pine stiger op i evighedernes evigheder\u00ab<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

o<\/span><\/span><\/p>\n

(Ab. 14,11). Med stor sp\u00e6nding sad jeg og ventede p\u00e5 <\/span><\/span>hans svar.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Pastor Taylor erkl\u00e6rede, at n\u00e5r den Hellige Skrift an\u00ad<\/span><\/span>vender ord som <\/span><\/span>evigt <\/i><\/span><\/span>og fra <\/span><\/span>evighed til evighed, <\/i><\/span><\/span>s\u00e5 g\u00e6lder <\/span><\/span>dette ting, der enten varer meget l\u00e6nge eller ogs\u00e5 en <\/span><\/span>ubestemt tid. Bibelen benytter f.eks. udtrykket evigt, n\u00e5r<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

111<\/span><\/p>\n

den omtaler det j\u00f8diske pr\u00e6sted\u00f8mme, de mosaiske an\u00ad<\/span><\/span>ordninger, besiddelsen af Kanaans land, om bjerge og <\/span><\/span>h\u00f8je, om jorden, s\u00e5vel som om en slaves tjenestetid.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Begge udtryk betyder varighed eller tidens l\u00e6ngde, <\/span><\/span>hvorved l\u00e6ngden af et tidsrum bestemmes gennem de omtalte genstandes natur. N\u00e5r det drejer sig om ting om <\/span><\/span>hvilke vi v\u00e9d, gennem andre forklaringer i Bibelen, at de er <\/span><\/span>endel\u00f8se, s\u00e5 betyder det en evig tilv\u00e6relse. Men n\u00e5r ud\u00ad<\/span><\/span>trykket er anvendt p\u00e5 noget, som holder op, da er dens <\/span><\/span>betydning indskr\u00e6nket i forhold dertil.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Han illustrerede dette med nogle Bibeltekster. I 2.Mos. <\/span><\/span>21,2-6 siges der, at n\u00e5r en Hebr\u00e6er k\u00f8bte en hebr\u00e6isk <\/span><\/span>slave, da skulle denne slave frigives i det syvende \u00e5r af sin <\/span><\/span>tjeneste. Men i tilf\u00e6lde af at tjeneren ikke ville forlade sin <\/span><\/span>herre, da kunne han kundg\u00f8re sit afkald p\u00e5 frihedsrettig\u00adhederne gennem et ganske bestemt ritual. I s\u00e5 fald bragte herren sin tjener hen til byens eller landsbyens dommere. <\/span><\/span>I deres n\u00e6rv\u00e6relse opfordrede han slaven til at stille sig ved <\/span><\/span>d\u00f8ren eller d\u00f8rstolpen, hvorefter han gennemborde hans <\/span><\/span>\u00f8reflip med en syl. Slaven skulle da tjene ham \u00bbfor altid\u00ab. <\/span><\/span>\u00bbFor altid\u00ab kunne i dette tilf\u00e6lde have en varighed af en dag <\/span><\/span>eller af mange \u00e5r, afh\u00e6ngigt af, hvorl\u00e6nge dette menneske <\/span><\/span>levede. Pastor Taylor anf\u00f8rte endvidere Salm 21,1-5, hvor <\/span><\/span>der findes et andet interessant udtryk for \u00bbevigt\u00ab. Kong <\/span><\/span>David takkede Gud for de mange gange, hvor Herren <\/span><\/span>havde bevaret hans liv. Han udr\u00e5bte for Gud: \u00bbHerre, <\/span><\/span>kongen er glad ved din v\u00e6lde, hvor frydes han h\u00f8jlig over <\/span><\/span>din frelse… Han bad dig om liv, og du gav ham det, en r\u00e6k\u00ad<\/span><\/span>ke af dage uden ende.\u00ab David levede temmelig l\u00e6nge, <\/span><\/span>s\u00e5ledes betyder udtrykket \u00bbdage uden ende\u00ab (andre over\u00ad<\/span><\/span>s\u00e6ttelser siger: \u00bbfor evigt og altid\u00ab), p\u00e5 dette sted \u00bben lang <\/span><\/span>\u00e5rr\u00e6kke\u00ab.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Efter at pastor Taylor havde givet mig en del eksempler <\/span><\/span>fra Bibelen, hvor udtrykket \u00bbevigt\u00ab er anvendt p\u00e5 ting, som <\/span><\/span>er f or g\u00e6ngelige, henviste han derefter til andre tekster,<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

112<\/span><\/p>\n

hvor udtrykket betyder uendelig tilv\u00e6relse. Kapitel to i <\/span><\/span>Daniels bog fort\u00e6ller om den udl\u00e6gning, som profeten <\/span><\/span>gav vedr\u00f8rende Nebukadnezars store dr\u00f8m om billedst\u00f8t\u00ad<\/span><\/span>ten (vers 44): \u00bbMen i hine kongers dage vil Himmelens Gud <\/span><\/span>oprette et rige, som aldrig i evighed skal forg\u00e5 … det skal <\/span><\/span>knuse og tilintetg\u00f8re alle hine riger, men selv st\u00e5 i al evig\u00ad<\/span><\/span>hed.\u00ab I kapitel syv erkl\u00e6res der: \u00bbMen siden skal den <\/span><\/span>H\u00f8jestes hellige modtage riget og have det i eje i evigheder\u00ad<\/span><\/span>nes evigheder\u00ab (vers 18).<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Ligesom den Hellige Skrift tydeligt forklarer os, at Kristi <\/span><\/span>rige, n\u00e5r det engang er oprettet, vil v\u00e6re et evigt rige og <\/span><\/span>at de retf\u00e6rdiges tilv\u00e6relse vil vare evigt, d.v.s. aldrig <\/span><\/span>oph\u00f8re, s\u00e5ledes l\u00e6rer Bibelen ogs\u00e5, at de ugudeliges tilv\u00e6\u00ad<\/span><\/span>relse vil slutte ved den anden d\u00f8d i ilds\u00f8en.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

I l\u00f8bet af denne bibeltime blev der v\u00e6ltet et bjerg af <\/span><\/span>m\u00f8rke og vildfarelse bort fra mig. Hemmeligheder, der <\/span><\/span>havde pint mine katolske for\u00e6ldre, da de fors\u00f8gte at finde <\/span><\/span>overenstemmelse mellem Guds v\u00e6sen og l\u00e6ren om en <\/span><\/span>evig pine, smeltede bort som is under tropesolens str\u00e5ler. <\/span><\/span>Jeg havde f\u00e5et vished for, at Guds Ord ikke modsiger sig <\/span><\/span>selv.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Klokken syv fik jeg pludselig en meget st\u00e6rk trang til en <\/span><\/span>cigaret. Jeg blev forbavset, da jeg blev klar over, at jeg ikke <\/span><\/span>havde r\u00f8get hele dagen, ja end ikke havde t\u00e6nkt derp\u00e5. <\/span><\/span>Jeg mente at \u00e5rsagen m\u00e5tte v\u00e6re, at mine \u00e5ndsevner hav\u00ad<\/span><\/span>de v\u00e6ret s\u00e5 st\u00e6rkt besk\u00e6ftiget med dagens religi\u00f8se er\u00ad<\/span><\/span>faringer. S\u00e5ledes opdagede jeg, at jeg kunne bandlyse <\/span><\/span>tobakken fra mine tanker – og fra mine lunger – dersom jeg <\/span><\/span>besk\u00e6ftigede mig med gode ting.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Vi fortsatte vor samtale om \u00e5ndelige ting. Jeg stillede <\/span><\/span>sp\u00f8rgsm\u00e5l om ting, der havde plaget mig l\u00e6nge. Den <\/span><\/span>kendsgerning, at pr\u00e6dikanten havde et bibelsk svar p\u00e5 <\/span><\/span>dem alle, gjorde et stort indtryk p\u00e5 mig.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Men mit problem blev st\u00f8rre. Jeg higede ganske forf\u00e6r\u00ad<\/span><\/span>deligt efter en cigaret. Spyttet i min mund blev tykt, s\u00e5 jeg<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

113<\/span><\/p>\n

n\u00e6sten ikke mere kunne tale, min n\u00e6se smertede, som om <\/span><\/span>jeg var ved at f\u00e5 en fork\u00f8lelse. Jeg blev urolig og skiftede <\/span><\/span>hele tiden min siddende stilling. Til sidst fik jeg hovedpine, <\/span><\/span>og det var ellers noget jeg havde meget sj\u00e6ldent. Mit hoved <\/span><\/span>smertede helt ned i nakken.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

P\u00e5 grund af min p\u00e5tr\u00e6ngenhed talte pastor Taylor med <\/span><\/span>os om religi\u00f8se sp\u00f8rgsm\u00e5l den aften til klokken blev <\/span><\/span>omtrent ni. Da han var g\u00e5et, t\u00e6ndte jeg allerf\u00f8rst en <\/span><\/span>cigaret og r\u00f8g derefter uafbrudt en times tid. Til min store forbavselse forsvandt alle mine legemlige symptomer, og <\/span><\/span>jeg begyndte at f\u00f8le mig veltilpas igen.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

F\u00f8r jeg gik hjem den aften, talte \u00e6gteparret Crosse ved <\/span><\/span>bibeltimen med mig om en sundere levem\u00e5de. Derved <\/span><\/span>kom ogs\u00e5 emnet \u00bbtobakken\u00ab p\u00e5 tale. Jeg blev helt klar over, <\/span><\/span>at jeg var slave af en sundheds\u00f8del\u00e6ggende vane.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Da besluttede jeg mig straks til at ville slippe rygevanen. <\/span><\/span>Jeg vidste godt, at jeg skulle k\u00e6mpe en h\u00e5rd kamp, for at <\/span><\/span>komme af med denne lidenskab – med mindre sabbatens <\/span><\/span>Herre, der p\u00e5 denne dag havde befriet mig i s\u00e5 mange <\/span><\/span>timer fra l\u00e6ngslen efter en cigaret, ville v\u00e6re beredt til at <\/span><\/span>befri mig fra tobakken for altid.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Nu takkede jeg mine venner og k\u00f8rte hjem. I sporvog\u00ad<\/span><\/span>nen t\u00e6nkte jeg over dagens begivenheder, s\u00e6rlig over min <\/span><\/span>oplevelse med tobakken, og jeg blev klar over, at jeg havde <\/span><\/span>mere end \u00e9n m\u00e6gtig fjende. Samtidigt udkastede jeg en <\/span><\/span>plan, som jeg var sikker p\u00e5, ville fjerne mit tobaksproblem.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Pastor Taylor havde lagt v\u00e6gt p\u00e5 den forl\u00f8sende kraft <\/span><\/span>af Kristi blod, udgydt for os p\u00e5 Golgatha. Han havde vist <\/span><\/span>mig – og jeg havde forst\u00e5et det – at vi kun kan overvinde <\/span><\/span>Satan og hans hj\u00e6lpere gennem den kraft, hvorom der<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

o<\/span><\/span><\/p>\n

st\u00e5r skrevet i Ab. 12,11: \u00bbOg de har sejret over ham p\u00e5 <\/span><\/span>grund af Lammets blod.\u00ab<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Klokken den aften var omtrent 23.30, da jeg kom hjem. <\/span><\/span>P\u00e5 d\u00f8ren til min lejlighed var der fastgjort en seddel, hvorp\u00e5<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

114<\/span><\/p>\n

min ven Roland bad mig om at ringe ham op, lige meget <\/span><\/span>hvor sent det m\u00e5tte v\u00e6re blevet.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\u00bbDen sag m\u00e5 nok vente lidt\u00ab, t\u00e6nkte jeg. Da jeg kom ind <\/span><\/span>i lejligheden bem\u00e6rkede jeg, at \u00e5nderne havde v\u00e6ret <\/span><\/span>urolige; n\u00e6sten ingenting var p\u00e5 sin vante plads. Men da <\/span><\/span>jeg havde v\u00e6nnet mig til at have at g\u00f8re med det us\u00e6dvan\u00ad<\/span><\/span>lige, foruroligede det mig ikke synderligt.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

F\u00f8rst tog jeg tre kartoner cigaretter, som jeg havde <\/span><\/span>liggende i mit skab og lagde dem p\u00e5 mit bord. Derefter <\/span><\/span>\u00e5bnede jeg min Bibel og l\u00e6ste Matt. det 27. kapitel, ver\u00ad<\/span><\/span>sene 24-54 om korsf\u00e6stelsen. S\u00e5 lagde jeg den \u00e5bne Bibel <\/span><\/span>oven p\u00e5 cigaretterne, kn\u00e6lede ned ved bordet og begyndte <\/span><\/span>at samtale med Jesus, min store Ypperstepr\u00e6st, om mine problemer. Jeg takkede Ham, fordi Han havde velsignet <\/span><\/span>mit liv, p\u00e5 trods af at jeg havde v\u00e6ret Hans erkl\u00e6rede <\/span><\/span>fjende og forbandet Hans navn. Jeg bekendte mine synder <\/span><\/span>og indr\u00f8mmede mit hjertes ondskab.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Pastor Taylor havde p\u00e5peget den kendsgerning, at <\/span><\/span>Kristus i den himmelske helligdom er g\u00e5et i brechen for <\/span><\/span>dem, der er i vanskeligheder, og at Han forst\u00e5r sig ganske <\/span><\/span>s\u00e6rlig godt p\u00e5 h\u00e5bl\u00f8se tilf\u00e6lde. Da jeg var klar over at jeg <\/span><\/span>var et s\u00e5dant h\u00e5bl\u00f8st tilf\u00e6lde, som Han m\u00e5tte tage sig af, <\/span><\/span>klamrede jeg mig til det h\u00e5b, som pastor Taylors ord havde <\/span><\/span>vakt i mig. Jeg k\u00e6mpede imod fjender, der var altfor kloge <\/span><\/span>og m\u00e6gtige overfor mig.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Jeg takkede Gud for den opmuntring, Han havde <\/span><\/span>sk\u00e6nket mig og bekendte, at jeg var klar over at Hans <\/span><\/span>k\u00e6rligheds magt havde holdt de d\u00e6moniske \u00e5nder i skak, <\/span><\/span>og at jeg derfor nu ville overgive mit liv til Ham, for at tjene <\/span><\/span>Ham, s\u00e5ledes som Han fandt det for godt. Jeg ville ogs\u00e5 <\/span><\/span>gl\u00e6de mig i Herren, idet jeg ville komme Hans sabbatsdag <\/span><\/span>i hu. Derefter pegede jeg p\u00e5 cigaretterne og sagde: \u00bbHerre <\/span><\/span>Jesus, jeg beder Dig, g\u00f8r mig fri fra denne m\u00e6gtige fjende. <\/span><\/span>Borttag ham hans magt, s\u00e5ledes som Du allerede tidligere<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

115<\/span><\/p>\n

p\u00e5 den svundne dag har bevist Din kraft. Tag denne <\/span><\/span>um\u00e6ttelige higen bort fra mig.\u00ab<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Efter at jeg endnu havde samtalt med Herren en lille <\/span><\/span>stund, takkede jeg Ham for at Han havde b\u00f8nh\u00f8rt mig, <\/span><\/span>samt for de velsignelser, Han allerede havde sk\u00e6nket i mit <\/span><\/span>liv. S\u00e5 rejste jeg mig fra min kn\u00e6lende stilling bragte ciga\u00ad<\/span><\/span>retterne til toilettet, \u00e5bnede hver pakke, kr\u00f8llede cigaret\u00ad<\/span><\/span>terne og skyllede dem ud i toilettet. Fra dette \u00f8jeblik r\u00f8rte <\/span><\/span>jeg ikke mere nogen cigaret og har siden da heller aldrig <\/span><\/span>haft trang til at g\u00f8re det. P\u00e5 en vidunderlig m\u00e5de fuldbrag\u00ad<\/span><\/span>te Jesus i mig sin k\u00e6rligheds mirakel.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

116<\/span><\/p>\n

Vanskeligheder med \u00e5nderne<\/span><\/p>\n

Da jeg samme nat tog en bog i mine h\u00e6nder, for at l\u00e6se, <\/span><\/span>var det pludseligt sket og roen forstyrret. Den seddel, <\/span><\/span>hvorp\u00e5 der stod at jeg skulle ringe til Roland, begyndte at <\/span><\/span>sv\u00e6ve gennem v\u00e6relset; derefter st\u00f8dte den med en s\u00e5dan <\/span><\/span>kraft mod min \u00e5bne bog, at den faldt ud af mine h\u00e6nder <\/span><\/span>og n\u00e6sten ned fra mine kn\u00e6. En ond \u00e5nd var i virksomhed. <\/span><\/span>Min f\u00f8rste indskydelse var at sk\u00e6lde den ud, men jeg havde <\/span><\/span>besluttet, ikke at indlade mig i nogen samtale med den, lige <\/span><\/span>meget hvad der m\u00e5tte ske.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Jeg lagde sedlen mellem bogens sider og l\u00e6ste videre. <\/span><\/span>Kort efter var der en kraft, som rev bogen ud af mine h\u00e6n\u00ad<\/span><\/span>der og slyngede den til den modsatte side af v\u00e6relset p\u00e5 <\/span><\/span>v\u00e6ggen.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Ikke p\u00e5 grund af \u00e5ndens aktivitet, men helt enkelt fordi <\/span><\/span>jeg holdt af min ven, besluttede jeg nu at ville ringe til ham. <\/span><\/span>I trappehuset var der en telefonboks, men i dette tilf\u00e6lde <\/span><\/span>ville jeg ikke benytte denne telefon, men gik til en restau\u00ad<\/span><\/span>rant et par huse l\u00e6ngere ned ad gaden. Da jeg sad i tele\u00ad<\/span><\/span>fonboksen s\u00e5 jeg p\u00e5 mit ur og opdagede, at klokken var \u00e9t <\/span><\/span>om morgenen. Jeg lod telefonen ringe to gange, s\u00e5 tog <\/span><\/span>Roland den og sagde: \u00bbHallo! er det dig, Morneau?\u00ab<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\u00bbJa, det er mig.\u00ab<\/span><\/p>\n

Roland overfusede mig: \u00bbMorneau, din forvovne karl –<\/span><\/span>men n\u00e5, hvad er det, jeg siger! s\u00e5dan mente jeg det heller <\/span><\/span>ikke. Men hvad jeg ville sige: Du spiler hasard med dit liv. <\/span><\/span>Er du m\u00e5ske blevet helt forstyrret?\u00ab<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

117<\/span><\/p>\n

Jeg svarede: \u00bbDu lyder s\u00e5 oprevet, hvad er det dog for <\/span><\/span>et problem, du har?\u00ab<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\u00bbMit problem? Ikke jeg har noget problem. Det er <\/span><\/span>dig <\/i><\/span><\/span>som er i store vanskeligheder, og s\u00e5 lyder du s\u00e5 ubekymret, som om der overhovedet intet var i vejen. Morneau, jeg har <\/span><\/span>altid beundret din k\u00e6khed, men nu er du g\u00e5et for vidt – alt <\/span><\/span>for vidt. Du har vendt dig imod \u00e5nderne, som har v\u00e6ret dig <\/span><\/span>til gavn, og nu vil de tilintetg\u00f8re dig. Jeg undres over, at du <\/span><\/span>endnu er i live. Menneske dog, hvor er jeg bekymret for din <\/span><\/span>skyld! Fordi dit vel ligger mig p\u00e5 sinde, har jeg siddet hele <\/span><\/span>aftenen ved telefonen for at vente p\u00e5, at du skulle ringe. <\/span><\/span>Har du intet at sige?\u00ab<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\u00bbNaturligvis har jeg noget at sige, men hvordan kan jeg <\/span><\/span>g\u00f8re det, n\u00e5r du slet ikke giver mig tid dertil?\u00ab<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Han fortsatte straks: \u00bbMorneau, du aner slet ikke i hvor <\/span><\/span>h\u00f8j grad du befinder dig i vanskeligheder. Allerede onsdag <\/span><\/span>aften var du, hvad dine forhold til \u00e5nderne ang\u00e5r, i dybe <\/span><\/span>vanskeligheder. Det sagde satanspr\u00e6sten til mig. Men nu <\/span><\/span>er det for sent, virkelig for sent.\u00ab<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\u00bbRoland\u00ab, afbr\u00f8d jeg ham, \u00bbn\u00e5r du falder til ro, vil det <\/span><\/span>v\u00e6re meget lettere for os at forst\u00e5 hinanden. Fort\u00e6l mig <\/span><\/span>nu noget om onsdag aften.\u00ab<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Efter nogle \u00f8jeblikke havde han fattet sig.<\/span><\/p>\n

\u00bbDa jeg sidste onsdag kom ind i vort tilbedelseshus, blev <\/span><\/span>jeg med det samme bragt til ypperstepr\u00e6stens kontor. Han <\/span><\/span>spurgte mig, om jeg havde set dig i ugens l\u00f8b. Hans <\/span><\/span>ansigtsudtryk fortalte mig, at der var sket noget skr\u00e6kke\u00adligt. Jeg spurgte ham om du var d\u00f8d, om du m\u00e5ske havde <\/span><\/span>v\u00e6ret offer for en ulykke. Han svarede, at du befandt dig <\/span><\/span>i en meget v\u00e6rre situation. Natten til tirsdag, i den hellige <\/span><\/span>midnatsstund, fik han bes\u00f8g af en af \u00e5ndeverdenens r\u00e5d\u00ad<\/span><\/span>givere, der sagde til ham, at du granskede Bibelen sammen <\/span><\/span>med folk, der helligholder sabbaten – lige netop den slags <\/span><\/span>mennesker, som mesteren hader allermest. Pr\u00e6sten op-<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

118<\/span><\/p>\n

fordrede mig til at ops\u00f8ge dig og g\u00f8re dig bekendt med den <\/span><\/span>fare, du befinder dig i, men jeg kunne ikke f\u00e5 fat i dig.\u00ab<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\u00bbAlting er under kontrol,\u00ab sagde jeg til ham, \u00bbjeg er ikke <\/span><\/span>i nogen stor fare.\u00ab<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\u00bbDet mener du,\u00ab sagde han med en stemme, der alle\u00ad<\/span><\/span>rede var irriteret igen.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\u00bbI aften, kl. 18.30 ringede ypperstepr\u00e6sten til mig, for <\/span><\/span>at meddele mig, at du if\u00f8lge \u00e5ndernes oplysninger i dag har <\/span><\/span>v\u00e6ret til sabbatsgudstjeneste hos disse sabbatsfolk, og det\u00ad<\/span><\/span>te har gjort mesteren meget opbragt. Hvad har du at sige <\/span><\/span>dertil?\u00ab<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\u00bbJa jeg har besk\u00e6ftiget mig intensivt med Bibelen, og <\/span><\/span>jeg var i en menighed, som helligholder sabbaten. Men det <\/span><\/span>er mig fuldkommen ligegyldigt, hvad den faldne engel f\u00f8ler <\/span><\/span>for min skyld. Dersom du \u00f8nsker at f\u00e5 mere besked om alle <\/span><\/span>mine aktiviteter i den svundne uge, s\u00e5 kom og bes\u00f8g mig <\/span><\/span>i morgen.\u00ab<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

P\u00e5 hjemvejen bad jeg en b\u00f8n og gik derefter i seng. Tyve <\/span><\/span>minutter senere blev lyset t\u00e6ndt. Jeg slukkede, men i n\u00e6ste \u00f8jeblik var det t\u00e6ndt p\u00e5 ny.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

S\u00e5 besluttede jeg mig til at sove med lyset t\u00e6ndt. F\u00e5 <\/span><\/span>minutter senere syntes n\u00e6sten alting at bev\u00e6ge sig bort fra <\/span><\/span>sin plads. Et billede sv\u00e6vede fra den ene v\u00e6g til den anden <\/span><\/span>og blev h\u00e6ngende der, og en bordlampe hang i luften, <\/span><\/span>uden at v\u00e6re synligt fastgjort. Da jeg iagttog disse aktivi\u00ad<\/span><\/span>teter blev jeg klar over, at min b\u00f8n havde bevirket, at <\/span><\/span>\u00e5nderne havde f\u00e5et p\u00e5lagt tilbageholdenhed. De kunne <\/span><\/span>ikke tale med mig, hvilket de – s\u00e5ledes formoder jeg – gerne <\/span><\/span>ville have gjort. Jeg befalede dem i Jesu Kristi navn at g\u00e5 <\/span><\/span>bort. Lampen og billederne faldt p\u00e5 gulvet. Jeg l\u00f8ftede <\/span><\/span>lampen op og rettede den beskadigede lampesk\u00e6rm op, <\/span><\/span>mens jeg lod glassk\u00e5rene fra billederne ligge, da jeg ville <\/span><\/span>feje dem op n\u00e6ste morgen. Jeg takkede Jesus for Hans <\/span><\/span>hj\u00e6lp og gik i seng igen.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

119<\/span><\/p>\n

Den tanke, at m\u00e6gtige d\u00e6moner havde fjernet sig, da <\/span><\/span>Jesu navn anr\u00e5btes, opfyldte mit hjerte med stor tilfreds\u00ad<\/span><\/span>stillelse. Denne konfrontation bestyrkede mig i min over\u00ad<\/span><\/span>bevisning, som jeg ogs\u00e5 havde sagt til min ven, at alting virkelig var under kontrol.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Det m\u00e5 have v\u00e6ret omtrent en time senere, da \u00e5nderne <\/span><\/span>vendte tilbage.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

P\u00e5 ny tvang jeg dem i Jesu navn til at forlade mig. Uden <\/span><\/span>n\u00f8len trak de sig tilbage, og jeg fors\u00f8gte at sove lidt.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Til min forbavselse begyndte de plagsomme bes\u00f8g igen <\/span><\/span>omkring klokken fire om morgenen. Jeg satte mig op i min <\/span><\/span>seng og s\u00f8gte efter en forklaring, hvorfor Herren havde <\/span><\/span>tilladt \u00e5nderne at komme tilbage. Jeg kom til den slutning, <\/span><\/span>at jeg m\u00e5ske af \u00e5nderne selv skulle h\u00f8re hvad de mente om, <\/span><\/span>at jeg havde antaget Jesus som min Herre og Frelser, <\/span><\/span>(senere blev jeg klar over, hvor farligt det er, at give sig til <\/span><\/span>at tale med \u00e5nderne.)<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\u00bbJa, s\u00e5,\u00ab \u00bbI vil tale med mig, ja, s\u00e5 sig blot noget.\u00ab<\/span><\/p>\n

\u00bbHvorfor n\u00e6gter du at tale med os?\u00ab spurgte en \u00e5nd med <\/span><\/span>en stemme, der syntes at sv\u00e6ve omkring i v\u00e6relset.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\u00bbJeg har fundet en bedre Mester.\u00ab<\/span><\/p>\n

\u00bbHvorfor har du forladt os, hvor vi dog havde forberedt <\/span><\/span>store rigdomme for dig?\u00ab<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\u00bbI har bedraget mig i s\u00e5 mange \u00e5r, at jeg ikke har mere <\/span><\/span>tilovers for jer.\u00ab<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\u00bbVi har behandlet dig ordentligt, siden du sluttede dig til <\/span><\/span>dem, der kender rigdommens og magtens sande kilde,\u00ab sagde han med en r\u00f8st, der havde en autorit\u00e6r klang og <\/span><\/span>syntes at aftvinge agtelse.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Jeg erkendte, at jeg havde en samtale med en af <\/span><\/span>\u00e5ndeverdenens hovedr\u00e5dgivere. Selve luften syntes at <\/span><\/span>v\u00e6re ladet med energi, og hans n\u00e6rv\u00e6relse var overv\u00e6l\u00ad<\/span><\/span>dende. Jeg var p\u00e5 det rene med, at jeg selv ikke kunne blive <\/span><\/span>f\u00e6rdig med denne magt, men bad stille: \u00bbHerre Jesus, jeg <\/span><\/span>beder Dig hj\u00e6lpe mig!\u00ab Da kom jeg i tanke om en bibel-<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

120<\/span><\/p>\n

tekst – en af dem, som pastor Taylor havde gjort mig op\u00ad<\/span><\/span>m\u00e6rksom p\u00e5 dagen f\u00f8r. \u00bbHan kom til sit eget, og Hans egne tog ikke imod Ham. Men alle dem, som tog imod <\/span><\/span>Ham, gav Han magt til at blive Guds b\u00f8rn, dem, som tror <\/span><\/span>p\u00e5 Hans navn\u00ab (Joh.l,11.12). Straks havde jeg det ind\u00ad<\/span><\/span>tryk, at Gud ville f\u00f8re mig sejrrig igennem dette risikofyldte <\/span><\/span>m\u00f8de. Mit hjerte blev fyldt af en stor ro.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Som vor samtale fortsatte, havde jeg indtryk af at denne <\/span><\/span>\u00e5nd tilsyneladende stod overfor en eller anden krise. Jeg <\/span><\/span>f\u00f8lte, at fortvivlelsens b\u00f8lger omgav ham, da han blev klar <\/span><\/span>over, at han anstrengte sig forg\u00e6ves, for at tr\u00e6kke mig <\/span><\/span>over p\u00e5 sin side.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\u00bbH\u00f8r nu godt efter,\u00ab sagde \u00e5nden \u00bbjeg siger dig sandhe\u00adden. Mesteren har forberedt store rigdomme til dig, hvis du <\/span><\/span>opgiver kontakten med de mennesker, som han hader, og <\/span><\/span>hvis du holder op med at fejre sabbaten, som han hader og <\/span><\/span>foragter.\u00ab<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\u00bb\u00c5nd, jeg tror nok at du siger sandheden, men jeg vil slet <\/span><\/span>ikke have din rigdom. Det er ikke nok. Jeg har f\u00e5et et bedre <\/span><\/span>tilbud som l\u00f8n for min hengivenhed – alt det guld, jeg <\/span><\/span>kunne \u00f8nske mig, og desuden et endel\u00f8st liv til at kunne <\/span><\/span>gl\u00e6de mig derover. Jeg har besluttet mig til at overgive mit liv til Kristus Jesus.\u00ab<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\u00bbN\u00e6vn ikke dette navn mere,\u00ab sagde \u00e5nden rasende. <\/span><\/span>\u00bbJeg skal tale med dig, men n\u00e6vn ikke dette navn. Jeg er en hovedr\u00e5dgiver. Mine medarbejdere i \u00e5ndeverdenen og jeg selv har beredt vejen, for at mesteren kan over\u00f8se dig <\/span><\/span>med rigdom. Vi har skaffet George den ber\u00f8mmelse og <\/span><\/span>\u00e6re, han nyder i dag. Og vi har arrangeret et m\u00f8de med <\/span><\/span>jer to, for at du kan erkende, hvilke vidunderlige planer, vi <\/span><\/span>har for dit liv. Jeg beder dig indtr\u00e6ngende: forspild ikke <\/span><\/span>denne anledning.\u00ab<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\u00bb\u00c5nd\u00ab sagde jeg, \u00bbfor ti dage siden var jeg nok hoppet <\/span><\/span>p\u00e5 det trick, men ikke i dag, Jeg er nu en forhenv\u00e6rende <\/span><\/span>d\u00e6montilbeder, som har draget sine konsekvenser. Jesus<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

121<\/span><\/p>\n

er nu min Mester, og ved Hans hj\u00e6lp vil jeg v\u00e6re et <\/span><\/span>menneske, der holder Hans bud og slutte mig til dem, der <\/span><\/span>helligholder sabbaten, som du jo hader. Hvad der ang\u00e5r dig <\/span><\/span>og dine venner i \u00e5ndeverdenen, er I ikke andet end <\/span><\/span>bedrageriske karle. I tilbyder guld, dersom jeg giver afkald <\/span><\/span>p\u00e5 det evige liv. Dette skal I ikke l\u00e6ngere t\u00e6nke p\u00e5. Jeg kan <\/span><\/span>vente indtil Herren kommer. S\u00e5 vil jeg f\u00e5 alt det guld i eje, <\/span><\/span>som jeg kan f\u00e5 brug for p\u00e5 den nye jord.\u00ab<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

I omtrent to minutter h\u00f8rtes kun mit v\u00e6kkeurs dikken. <\/span><\/span>\u00c5benbart havde r\u00e5dgiveren fra \u00e5ndeverdenen ikke regnet <\/span><\/span>med, at jeg ville <\/span><\/span>reagere <\/i><\/span><\/span>p\u00e5 den m\u00e5de. Han havde brug for <\/span><\/span>lidt tid til at tilrettel\u00e6gge en ny strategi.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Tilsidst sagde han: \u00bbN\u00e5, du afviser mesterens rigdom og <\/span><\/span>\u00e6re, derfor vil fattigdom blive dit livs sk\u00e6bne. Det vil sige, <\/span><\/span>hvis det overhovedet lykkes dig at blive endnu en kort tid <\/span><\/span>i live. Fra denne dag af vil du nemlig st\u00e5 og g\u00e5 under d\u00f8dens <\/span><\/span>skygge.\u00ab<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Derefter h\u00f8rte jeg en latter, som jeg endnu aldrig f\u00f8r <\/span><\/span>havde h\u00f8rt i hele mit liv. Han syntes at v\u00e6re fuld af gl\u00e6de <\/span><\/span>over grusomheden. Det l\u00f8b mig koldt ned af ryggen, men <\/span><\/span>alligevel f\u00f8lte jeg mig sikker p\u00e5, at Gud ville beskytte mig.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\u00bb\u00c5nd\u00ab tog jeg til genm\u00e6le, \u00bbjeg siger dig, at jeg har bedt <\/span><\/span>om at Kristus vil beskyttelse mig, og jeg er beredt til at leve <\/span><\/span>under d\u00f8dens skygge, s\u00e5 l\u00e6nge Han er hos mig. Og nu <\/span><\/span>befaler jeg dig i Hans navn, at forlade mig.\u00ab<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

En d\u00f8r, der f\u00f8rte til den bageste altan, \u00e5bnede sig, da <\/span><\/span>\u00e5nden forlod mig, og den bragede mod v\u00e6relsets v\u00e6g med <\/span><\/span>en s\u00e5dan kraft, at d\u00f8rh\u00e5ndtaget n\u00e6sten tr\u00e6ngte igennem <\/span><\/span>gipsv\u00e6ggen.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

122<\/span><\/p>\n

Trussel om d\u00f8d<\/span><\/p>\n

S\u00f8ndag morgen v\u00e5gnede jeg, for at begynde et nyt liv, en <\/span><\/span>ny levem\u00e5de.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

I stedet for at gribe efter en pakke cigaretter p\u00e5 mit <\/span><\/span>natbord – hvilket ellers havde v\u00e6ret en fast etableret vane hos mig – blev jeg klar over, at jeg ikke f\u00f8lte nogen trang <\/span><\/span>til cigaretter.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

En b\u00f8lge af lykke greb mig ved tanken om, at jeg i Jesu <\/span><\/span>Kristi person havde en m\u00e6gtig ny ven. Jeg mindedes, hvor <\/span><\/span>v\u00e6ldig Guds \u00c5nd, i anledning af min konfrontation med \u00e5nderne, havde virket p\u00e5 mig og styrket mig i min t\u00e6nke\u00ad<\/span><\/span>m\u00e5de. Da jeg var helt klar over min menneskelige svaghed, <\/span><\/span>bad jeg Herren om at styrke mig i den forest\u00e5ende konflikt. <\/span><\/span>I den svundne tid havde andre menneskers indflydelse <\/span><\/span>foranlediget mig til at tr\u00e6ffe falske beslutninger. Meget ofte <\/span><\/span>havde jeg fulgt min ven Rolands r\u00e5d. Han havde langsomt <\/span><\/span>f\u00f8rt mig ind i d\u00e6montilbedelsen.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

I l\u00f8bet af de n\u00e6ste f\u00e5 minutter bad jeg, dog uden at <\/span><\/span>udtale ordene h\u00f8jt. Jeg havde h\u00f8rt, at d\u00e6monerne ikke <\/span><\/span>kan finde ud af en stille b\u00f8ns indhold, og jeg ville v\u00e6re et <\/span><\/span>skridt forud for mine fjender. Det gav mig en stor tilfreds\u00ad<\/span><\/span>stillelse at lade dem v\u00e6re i uvished. Og jeg f\u00f8lte mig meget <\/span><\/span>\u00e6ret ved tanken om, at et s\u00e5 uv\u00e6rdigt menneskeligt v\u00e6sen <\/span><\/span>som jeg, kunne tale med de m\u00e6gtigste v\u00e6sener i universet, <\/span><\/span>og at d\u00e6monerne ikke kunne h\u00f8re med.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Jeg sagde til Herren, at jeg ikke vidste hvordan jeg skulle <\/span><\/span>gribe det an, at fort\u00e6lle min ven Roland sandheden om de <\/span><\/span>evige virkeligheder. Sandsynligvis ville han slet ikke v\u00e6re<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

123<\/span><\/p>\n

parat til at lytte, for ikke at forn\u00e6rme \u00e5nderne. Frem for <\/span><\/span>alt spurgte jeg mig selv, hvorledes jeg skulle kunne modst\u00e5 <\/span><\/span>det forest\u00e5ende pres imod mig.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Jeg standsede et \u00f8jeblik i mine overvejelser, og mens jeg <\/span><\/span>gjorde det, kom den bibeltekst fra f\u00f8rste kapitel i Johannes-<\/span><\/span>Evangeliet igen op i mine tanker: \u00bbHan kom til sit eget, og <\/span><\/span>Hans egne tog ikke imod Ham. Men alle dem, der tog imod <\/span><\/span>Ham, gav Han magt til at blive Guds b\u00f8rn, dem, som tror <\/span><\/span>p\u00e5 Hans navn\u00ab (versene 11.12). Derefter havde jeg den <\/span><\/span>faste fortr\u00f8stning til, at Guds \u00c5nd ville f\u00f8re mig sejrrig <\/span><\/span>igennem alle de konfrontationer, som m\u00e5tte komme.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

P\u00e5 mit natbord l\u00e5 min Bibel. Jeg greb efter den og <\/span><\/span>begyndte at blade i den med den ene h\u00e5nd. Derefter <\/span><\/span>\u00e5bnede jeg den helt, som den netop ville \u00e5bne sig. P\u00e5 disse <\/span><\/span>to \u00e5bne sider af Bibelen var den kraft, som i bogstavelig <\/span><\/span>forstand skulle redde mit liv.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Straks efter besluttede jeg mig til at st\u00e5 op. Jeg tog <\/span><\/span>Bibelen i mine h\u00e6nder og begyndte at l\u00e6se der, hvor den <\/span><\/span>var sl\u00e5et op, nemlig det 37. kapitel hos Jesaja.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Der var tale om en konge ved navn Ezekias, der havde <\/span><\/span>f\u00e5et et meget foruroligende brev fra Sankerib, en tyran, der <\/span><\/span>var tr\u00e6ngt ind i hans land og som var meget indtaget af sig <\/span><\/span>selv. Den m\u00e5de, hvorp\u00e5 Herren blev f\u00e6rdig med den <\/span><\/span>situation, gav mig yderligere tillid til, at jeg ikke skulle <\/span><\/span>bekymre mig for det, som forestod. Jeg kunne ganske vist ikke undg\u00e5 at g\u00f8re mig tanker derover, men bekymre mig <\/span><\/span>skulle jeg ikke.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Til den aftalte tid ankom Roland. \u00bbDu ser s\u00e5 helt <\/span><\/span>udmattet ud, er du syg?\u00ab spurgte jeg, da jeg s\u00e5 ham.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\u00bbMorneau, du har forskr\u00e6kket mig og George helt til <\/span><\/span>d\u00f8den. Vi kan slet ikke tro, at du vil v\u00e6re s\u00e5 uvenlig og <\/span><\/span>utaknemmelig overfor det, som George har gjort for at <\/span><\/span>gavne os, og at du ville v\u00e6re bekendt at vende dig bort og <\/span><\/span>forn\u00e6rme mesteren, idet du afsl\u00e5r at tage imod den rig\u00ad<\/span><\/span>dom, som han ville give dig.\u00ab<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

124<\/span><\/p>\n

\u00bbHvorn\u00e5r har du h\u00f8rt derom?\u00ab<\/span><\/p>\n

\u00bbKlokken 5.30 i morges. George ringede til mig, efter <\/span><\/span>at en hovedr\u00e5dgiver fra \u00e5ndeverdenen havde givet ham <\/span><\/span>besked om din dumme afg\u00f8relse. Han bad mig, at jeg dog <\/span><\/span>skulle bibringe dig en smule fornuft, ellers vil det koste dig <\/span><\/span>livet.\u00ab<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\u00bbJeg kan godt forestille mig, at jeg har oprevet denne <\/span><\/span>hovedr\u00e5dgiver temmelig meget, da jeg opfordrede ham til <\/span><\/span>at g\u00e5 bort.\u00ab<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\u00bbHvad? Du siger mig, at du har smidt en hovedr\u00e5dgiver <\/span><\/span>ud? Jeg begriber dig ikke.\u00ab<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\u00bbJo, du har forst\u00e5et rigtigt. Omtrent klokken fire i <\/span><\/span>morges havde jeg en samtale med en hovedr\u00e5dgiver, og da<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

^^^<\/span><\/span><\/span> o<\/span><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

han blev fr\u00e6k, bad jeg Guds And om at kaste ham ud. Han <\/span><\/span>har efterladt sit spor p\u00e5 v\u00e6ggen, da han slog d\u00f8ren mod <\/span><\/span>v\u00e6ggen.\u00ab Jeg pegede p\u00e5 fordybningen, som d\u00f8rh\u00e5ndtaget <\/span><\/span>havde efterladt i v\u00e6ggen.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\u00bbDu, du, Roger Morneau, har haft en samtale med en <\/span><\/span>hovedr\u00e5dgiver fra \u00e5ndeverdenen? Ved du ogs\u00e5, at nogle af <\/span><\/span>vore medlemmer i \u00e5revis har tilbedt d\u00e6monerne og sv\u00e6r\u00ad<\/span><\/span>get til dem, og endnu aldrig haft det privilegium at f\u00f8re en <\/span><\/span>samtale med en hovedr\u00e5dgiver? Og du har kun i s\u00e5 kort tid <\/span><\/span>haft at g\u00f8re med \u00e5nderne, og dig vises en s\u00e5 stor \u00e6re! Dette <\/span><\/span>viser, hvor h\u00f8jt mesteren skatter dig.\u00ab<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Hans ansigt var gl\u00f8dende af begejstring, da han r\u00e5bte: <\/span><\/span>\u00bbDu og jeg har en fantastisk fremtid foran os. Tag nu <\/span><\/span>afstand fra sagen med kristendommen og kom med, vi g\u00e5r <\/span><\/span>til ypperstepr\u00e6sten. Han vil genoprette \u00e5ndernes gunst for <\/span><\/span>dig, og alting vil v\u00e6re i orden igen. Pr\u00e6sten forst\u00e5r dig nok <\/span><\/span>– han er ikke vred p\u00e5 dig, fordi du har interesseret dig for <\/span><\/span>religionen. Han kan i virkeligheden godt lide dig og forst\u00e5r <\/span><\/span>dig. Han siger, at du af naturen er eventyrlysten. Pr\u00e6sten <\/span><\/span>forst\u00e5r, at det for dig er ganske naturligt, at ville s\u00f8ge dig <\/span><\/span>en bedre vej.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

125<\/span><\/p>\n

Det eneste, som han i denne sag anser for at v\u00e6re <\/span><\/span>d\u00e5rligt, er den kendsgerning, at n\u00e5r du nu endelig interes\u00ad<\/span><\/span>serer dig for religion, du da ikke har interesseret dig for en <\/span><\/span>af de andre kirker end netop for disse sabbatsholdere.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Menneske, du forst\u00e5r simpelthen ikke, hvor meget du <\/span><\/span>har fort\u00f8rnet \u00e5nderne. Men jeg har f\u00e5et ypperstepr\u00e6stens forsikring om, at alt vil v\u00e6re i orden, n\u00e5r du nu kommer <\/span><\/span>med mig til hans kontor. Han venter os der.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

S\u00e5 alts\u00e5, gamle ven, kommer du nu?\u00ab<\/span><\/p>\n

Da han nu trak en pakke cigaretter op af sin lomme og <\/span><\/span>tilb\u00f8d mig en af dem, afslog jeg og sagde, at jeg ikke mere <\/span><\/span>r\u00f8g. Roland var forbl\u00f8ffet og sagde: \u00bbMorneau, du er blevet <\/span><\/span>et helt andet menneske. Jeg m\u00e6rkede det straks, da jeg <\/span><\/span>kom ind. \u00c6rligt talt, jeg er ikke veltilpas i din n\u00e6rhed. Hvad <\/span><\/span>jeg nu siger, f\u00f8ler du m\u00e5ske er meningsl\u00f8st og dumt – men <\/span><\/span>jeg har den f\u00f8lelse, at jeg her ikke er p\u00e5 min rette plads, og <\/span><\/span>jeg \u00f8nskede at v\u00e6re et andet sted.\u00ab<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Da han talte s\u00e5ledes blev det mig bevidst, at Kristus i mit <\/span><\/span>liv opfyldte ordene hos apostelen Johannes: \u00bbHan kom til <\/span><\/span>sit eget, og Hans egne tog ikke imod Ham. Men alle dem, <\/span><\/span>som tog imod Ham, gav Han magt til at blive Guds b\u00f8rn, <\/span><\/span>dem, som tror p\u00e5 Ham.\u00ab Jeg havde f\u00f8lelsen af, at den <\/span><\/span>Herre Jesu’s herlige majest\u00e6t skinnede p\u00e5 mig og omgav <\/span><\/span>mig med en usynlig atmosf\u00e6re af magt og majest\u00e6t, som <\/span><\/span>min ven f\u00f8lte, hvorfor han reagerede, som han gjorde.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\u00bbHvad du f\u00f8ler i min n\u00e6rhed\u00ab, sagde jeg, \u00bbberor p\u00e5 den<\/span><\/p>\n

o<\/span><\/span><\/p>\n

kendsgerning, at den And, som er hos mig, er st\u00e6rkere <\/span><\/span>end den \u00e5nd, som er med dig. Og hvad ang\u00e5r dit udsagn <\/span><\/span>om, at jeg er et forandret menneske, da har du ret. Jeg vil <\/span><\/span>aldrig mere v\u00e6re den Roger Morneau, som du har kendt <\/span><\/span>f\u00f8r. I l\u00f8bet af en kort uge har jeg vundet erkendelser, der <\/span><\/span>er mig mere v\u00e6rd end alt det guld og s\u00f8lv, som kan findes <\/span><\/span>p\u00e5 jorden. Dette er grunden til, at jeg ikke kan tage imod <\/span><\/span>den rigdom, som \u00e5nderne tilbyder mig. Dersom jeg ville <\/span><\/span>g\u00f8re det, ville det v\u00e6re til skade for mig selv.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

126<\/span><\/p>\n

Jeg beder dig om, ikke at misforst\u00e5 mig. Jeg er godt klar <\/span><\/span>over, at \u00e5ndernes tilbud er meget storstilet, men det <\/span><\/span>vigtigste element mangler deri, som skulle v\u00e6re indbefat\u00ad<\/span><\/span>tet: nemlig liv. Livet i den udstr\u00e6kning, at det ville l\u00f8nne sig <\/span><\/span>at besidde s\u00e5danne rigdomme.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Jeg fik et bedre tilbud. Alt guld som jeg kan \u00f8nske mig, <\/span><\/span>og desuden et liv uden en afslutning.\u00ab<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

S\u00e5 begyndte jeg at udmale for ham den evige virkelig\u00ad<\/span><\/span>heds herlighed. Sk\u00f8nt jeg ikke var i stand til at dokumen\u00ad<\/span><\/span>tere disse gennem bibeltekster, s\u00e5ledes som hr. og fru<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

o<\/span><\/span><\/p>\n

Crosse havde gjort det, lod Guds And min ven lytte med <\/span><\/span>forbavselse i omtrent 45 minutter.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

I hele den tid henviste jeg til de punkter, som syntes mig <\/span><\/span>meget v\u00e6sentlige. Da jeg var kommet til et vist punkt og standsede for at at vente p\u00e5 en eller anden reaktion, sagde <\/span><\/span>han kun: \u00bbNu forst\u00e5r jeg det.\u00ab Men han stillede aldrig noget <\/span><\/span>sp\u00f8rgsm\u00e5l og gjorde ingen anden bem\u00e6rkning. Derfor <\/span><\/span>vedblev jeg at tale om Guds rige.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\u00bbJeg ser,\u00ab sagde han tilsidst \u00bbat du ikke har til hensigt at <\/span><\/span>g\u00e5 med mig til ypperstepr\u00e6sten. Men du og jeg m\u00e5 g\u00f8re <\/span><\/span>det. Du m\u00e5 vende tilbage til virkeligheden. Alle de vidun\u00ad<\/span><\/span>derlige ting, hvorom du har fortalt mig, er hverken for dig <\/span><\/span>eller for mig, derfor glem dem. For det f\u00f8rste, s\u00e5 vil jeg ikke <\/span><\/span>have n\u00f8dig at skulle vente p\u00e5 det gode liv – jeg vil have det <\/span><\/span>nu. Hvad dig ang\u00e5r, Morneau, da har du intet valg. M\u00e5ske <\/span><\/span>mener du, at du har et s\u00e5dant, men det har du ikke. Det er <\/span><\/span>blot noget, som du foreg\u00f8gler dig.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

V\u00e6r dog klar over det, Morneau, du er ikke din egen <\/span><\/span>herre. Jeg \u00f8nskede, at du var det, men det er du ikke mere. <\/span><\/span>\u00c5nderne har dig helt i deres besiddelse, og jo f\u00f8r du indr\u00f8mmer det, desto bedre er det for dig.\u00ab Han var s\u00e5 <\/span><\/span>ophidset og pr\u00f8vede at ville fremkalde en katastrofestem\u00ad<\/span><\/span>ning.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Han begyndte at vandre frem og tilbage i v\u00e6relset og <\/span><\/span>vred sine h\u00e6nder.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

127<\/span><\/p>\n

\u00bbJeg fik overdraget en meget vanskelig opgave. Hvad <\/span><\/span>jeg nu skal sige dig, ville jeg hellere sige til en fjende end til <\/span><\/span>en mange\u00e5rig ven.\u00ab<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Nu svedte han meget, sk\u00f8nt der slet ikke var varmt i min <\/span><\/span>stue. \u00bbMorneau, dine dage er talte – liges\u00e5 det unge <\/span><\/span>\u00e6gtepars, som er ansvarlig for, at du er kommet bort fra <\/span><\/span>mesteren. Jeg m\u00e5 dog sige dig, at du kan oph\u00e6ve den <\/span><\/span>tilintetg\u00f8relsesplan, som \u00e5nderne har forberedt, dersom <\/span><\/span>du lige nu g\u00e5r med mig til ypperstepr\u00e6sten. Han vil <\/span><\/span>tilbagevinde dig deres gunst, og alting vil v\u00e6re i orden, s\u00e5 <\/span><\/span>vil der ikke ske dig noget.\u00ab<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Nu standsede han et \u00f8jeblik, for med sit lommet\u00f8rkl\u00e6de <\/span><\/span>at t\u00f8rre sveden af sin pande.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\u00bbYpperstepr\u00e6sten \u00f8nsker, at du frem for alt m\u00e6rker dig <\/span><\/span>f\u00f8lgende: Ingen har nogen sinde forladt vort hemmelige<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

o<\/span><\/span><\/p>\n

selskab levende. \u00c5nderne har bragt dig og mig derind, og <\/span><\/span>vi m\u00e5 v\u00e6re dem underkastet, ikke de os. Lad mig forklare dette: Hidtil har du og jeg troet, at vort m\u00f8de med George <\/span><\/span>og hans indbydelse til os, om at g\u00e5 med ham til denne <\/span><\/span>restaurant, var et simpelt tilf\u00e6lde. Men det passer ikke. I <\/span><\/span>den forudg\u00e5ende nat, i den hellige time, var der kommet <\/span><\/span>en \u00e5ncl til ham og havde befalet ham, at g\u00e5 til det spiritis-<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

o<\/span><\/span><\/p>\n

tiske m\u00f8de sammen med sin kone. Anden sagde ham <\/span><\/span>dengang, at han skulle m\u00f8de os der, og at vi havde tjent i <\/span><\/span>handelsmarinen o.s.v.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Han forklarede i alle enkeltheder George, hvad han<\/span><\/p>\n

o<\/span><\/span><\/p>\n

skulle sige til os, og hvad han ellers skulle g\u00f8re. \u00c5nderne <\/span><\/span>havde ogs\u00e5 s\u00f8rget for, at hans hustru indvikledes s\u00e5 <\/span><\/span>intensivt i en samtale med det spiritistiske medium, at hun <\/span><\/span>lod George tage hjem alene, og at Belangers k\u00f8rte hende <\/span><\/span>hjem.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Alts\u00e5, min ven, lad os g\u00e5. Tiden er ved at l\u00f8be ud.\u00ab <\/span><\/span>Han lagde sin h\u00e5nd p\u00e5 d\u00f8rh\u00e5ndtaget og ventede, at jeg <\/span><\/span>skulle komme. Jeg pegede p\u00e5 en stol og bad ham s\u00e6tte sig <\/span><\/span>ned et par minutter, s\u00e5 jeg kunne forklare ham, hvorfor jeg<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

128<\/span><\/p>\n

ikke ville g\u00e5 med ham til ypperstepr\u00e6sten. Han n\u00e6gtede <\/span><\/span>at s\u00e6tte sig og sagde, at han ikke l\u00e6ngere kunne t\u00e5le <\/span><\/span>atmosf\u00e6ren p\u00e5 dette sted. En overnaturlig tilstedev\u00e6relse, <\/span><\/span>som var ham fremmed, gjorde det umuligt for ham at slappe af.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Jeg sagde: \u00bbHellig\u00e5ndens n\u00e6rv\u00e6relse hj\u00e6lper mig, <\/span><\/span>fordi jeg har bedt om hj\u00e6lp.\u00ab Jeg bad min ven indtr\u00e6ngen\u00ad<\/span><\/span>de om at ville l\u00f8srive sig fra d\u00e6monerne, for at forbinde sig <\/span><\/span>med Guds h\u00f8jere magt, og jeg forsikrede ham om, at han <\/span><\/span>uden fare ville kunne g\u00f8re skridtet. Derefter f\u00f8lte jeg mig <\/span><\/span>tilskyndet til at g\u00e5 endnu et skridt videre og indbyde alle <\/span><\/span>mine venner, hele gruppen af d\u00e6montilbederne, til at f\u00f8lge <\/span><\/span>mig. Igen sagde jeg, at jeg kunne garantere for, at der ikke <\/span><\/span>ville ske dem noget som helst.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\u00bbI vil gerne have, at der vises jer agtelse og respekt,\u00ab sagde jeg. Jeg vil sige jer, hvad jeg vil g\u00f8re: Jeg vil tele\u00ad<\/span><\/span>fonere til min pastor og reservere s\u00e6rlige pladser til jer i <\/span><\/span>kirken ved n\u00e6ste sabbatsgudstjeneste. Det skal v\u00e6re <\/span><\/span>s\u00e6rlig udvalgte pladser, helt foran i midten. Jeg skal gerne <\/span><\/span>reservere hundrede pladser, for at v\u00e6re sikker p\u00e5, at <\/span><\/span>enhver f\u00e5r en god plads.\u00ab<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\u00bbDet kan du spare dig,\u00ab sagde han. \u00bbJeg er tilfreds der, <\/span><\/span>hvor jeg nu er.\u00ab Igen m\u00e5tte han t\u00f8rre sveden af, som l\u00f8b <\/span><\/span>ham ned over ansigtet. \u00bbOg jeg v\u00e9d, at de andre t\u00e6nker <\/span><\/span>n\u00f8jagtig liges\u00e5.\u00ab<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\u00bbN\u00e5 ja, jeg ville kun gerne tilbyde jer det evige livs <\/span><\/span>velsignelser, for at ingen skulle g\u00e5 fortabt.\u00ab S\u00e5 skiftede jeg <\/span><\/span>emnet, for at komme tilbage til det ultimatum, han havde <\/span><\/span>talt om.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Du siger til mig, at mine dage er talte, liges\u00e5 mine nye <\/span><\/span>venners dage. Du siger, at de d\u00e6moniske \u00e5nder har til <\/span><\/span>hensigt at fuldf\u00f8re denne dom. Nu har jeg noget at sige til <\/span><\/span>dig og til alle dem, der har onde hensigter mod mig og mod <\/span><\/span>mine venner.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

129<\/span><\/p>\n

Som jeg allerede har sagt sidste nat til r\u00e5dgiveren fra <\/span><\/span>\u00e5ndeverdenen, har jeg stillet mine venner og mig selv <\/span><\/span>under Livgiverens, Kristus fra Golgathas, beskyttelse. Og <\/span><\/span>jeg er beredt til at g\u00e5 igennem d\u00f8dsskyggernes r\u00e6dsler, <\/span><\/span>s\u00e5l\u00e6nge Kristus ledsager mig ved sin \u00c5nds n\u00e6rv\u00e6relse.\u00ab<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Dybt forskr\u00e6kket kunne min ven ingenting sige i omtrent et minut.<\/span><\/p>\n

Hans ansigt blev blegt, hans blik stirrende, og jeg t\u00e6nkte <\/span><\/span>han m\u00e5ske var ved at besvime.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\u00bbEr alt i orden?\u00ab<\/span><\/p>\n

Han svarede ikke.<\/span><\/p>\n

\u00bbRoland er der et eller andet, der ikke er i orden?\u00ab Han <\/span><\/span>gav stadig intet svar. I stilhed bad jeg: \u00bbHj\u00e6lp, Herre Jesus!\u00ab<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

S\u00e5 rystede han p\u00e5 hovedet og sagde tilsidst: \u00bbJeg ved <\/span><\/span>ikke, hvad der er sket, men jeg har indtrykket af at jeg tabte <\/span><\/span>bevidstheden for et \u00f8jeblik.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

o<\/span><\/span><\/p>\n

Morneau, jeg ved at den And, der ledsager dig, er stor <\/span><\/span>og m\u00e6gtig. N\u00e6vn ikke dette navn mere. Det indgyder mig <\/span><\/span>frygt.\u00ab<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Da han igen syntes at v\u00e6re sig selv, bad jeg ham <\/span><\/span>overbringe ypperstepr\u00e6sten mit budskab.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\u00bbMorneau, vedr\u00f8rende det ultimatum har jeg endnu <\/span><\/span>ikke udtrykt mig helt klart. Truslen mod dit liv g\u00e5r ud over <\/span><\/span>det, som \u00e5nderne kan g\u00f8re dig. Den f\u00f8rende komit\u00e9 er af <\/span><\/span>den overbevisning, at der gennem dit frafald vil kunne <\/span><\/span>komme hemmelige informationer fra vore r\u00e6kker ud til <\/span><\/span>offentligheden og mesterens sag blive skadet. Man talte <\/span><\/span>om at leje nogen til at myrde dig. Et af medlemmerne tilb\u00f8d <\/span><\/span>at betale 10.000 dollars, for at skaffe dig af vejen. Vi be\u00ad<\/span><\/span>tragtede dog hans forslag for at v\u00e6re uklogt og afviste det.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Vi har dog f\u00e6ldet en anden afg\u00f8relse. N\u00e5r en \u00e5nd infor\u00ad<\/span><\/span>merer os om, at du har talt med en eller anden uden for <\/span><\/span>vores kreds om vor virksomhed som et hemmeligt selskab, <\/span><\/span>da er tre frivillige parate til at skyde dig p\u00e5 et passende tids\u00ad<\/span><\/span>punkt. Den ledende komit\u00e9 fandt, at dette er en klogere<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

130<\/span><\/p>\n

fremgangsm\u00e5de, for s\u00e5 forbliver sagen indenfor vores <\/span><\/span>selskab, og der vil s\u00e5ledes ikke v\u00e6re fare for at komme i <\/span><\/span>vanskeligheder med lovene.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Vi har forelagt vore planer for en af r\u00e5dgiverne fra \u00e5nde\u00ad<\/span><\/span>verdenen, og han har godkendt dem helt og holdent. Dertil <\/span><\/span>har han udrustet de frivillige med synskhed, s\u00e5 de p\u00e5 et\u00ad<\/span><\/span>hvert tidspunkt ved, hvor du befinder dig. Jeg t\u00e6nkte, at <\/span><\/span>jeg ikke skulle beh\u00f8ve at sige dig dette, men da du n\u00e6gter <\/span><\/span>at efterkomme ypperstepr\u00e6stens \u00f8nske, har jeg intet <\/span><\/span>andet valg. Jeg er ked af det.\u00ab<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\u00bbSig til ypperstepr\u00e6sten, at nok har jeg vovemod, men <\/span><\/span>jeg er ikke dum\u00ab, svarede jeg \u00bbDet nytter ingenting, dersom <\/span><\/span>jeg fort\u00e6ller nogen om dette hemmelige selskab. Jeg kan <\/span><\/span>holde mund derom. Men at stole p\u00e5 en l\u00f8gne\u00e5nds ord, kun <\/span><\/span>for at overleve – det vil jeg ikke g\u00f8re.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Sig til ypperstepr\u00e6sten, at jeg har fundet en ny ven i <\/span><\/span>Jesu Kristus. HAN er alm\u00e6gtig og kr\u00e6ver respekt og det <\/span><\/span>s\u00e5 meget, at d\u00e6monerne allerede ryster, n\u00e5r blot Hans <\/span><\/span>navn bliver n\u00e6vnt. Og n\u00e5r der udg\u00e5r en befaling i dette store navn, s\u00e5 flygter endog r\u00e5dgiverne fra \u00e5ndeverdenen <\/span><\/span>s\u00e5ledes, som jeg selv har oplevet sidste nat.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\u00bbJeg ved ikke, om det jeg f\u00f8lte, kan kaldes retf\u00e6rdig <\/span><\/span>harme, men Rolands trussel lod i mig vokse den beslutsom\u00adhed, for hver eneste dag i resten af hans liv, at give ham den <\/span><\/span>bevidsthed, at Gud er m\u00e6gtig og retf\u00e6rdig.\u00ab<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\u00bbPr\u00e6sten kender tilsyneladende Bibelen. Sig til ham, <\/span><\/span>han skal l\u00e6se Kol.2, vers 9 og 10. Der st\u00e5r skrevet sort p\u00e5 <\/span><\/span>hvidt, hvad jeg har sagt om Herlighedens Herre.\u00ab<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Hurtigt skrev jeg bibelteksten p\u00e5 et stykke papir, for at min ven ikke skulle glemme det. \u00bbOg n\u00e5r han s\u00e5 allerede <\/span><\/span>har en Bibel i h\u00e5nden,\u00ab tilf\u00f8jede jeg, s\u00e5 \u00f8nsker jeg, at han <\/span><\/span>skal t\u00e6nke over noget andet ogs\u00e5.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\u00bbFor \u00e5rhundreder siden har en m\u00e6gtig konge underkas\u00ad<\/span><\/span>tet sig store nationer og mange mennesker, men \u00e9n <\/span><\/span>bestemt dag bespottede han den forkerte person. Han<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

131<\/span><\/p>\n

angreb et menneske, der havde Gud som sin personlige <\/span><\/span>ven. Som resultat mistede han 185.000 soldater. Kun <\/span><\/span>nogle f\u00e5 af Sankeribs officerer overlevede, for at konstate\u00ad<\/span><\/span>re resultaterne af deres konges praleri. Og efter at han var <\/span><\/span>vendt tilbage til Ninive, st\u00f8dte to af hans egne s\u00f8nner et <\/span><\/span>sv\u00e6rd i hans ryg (Jes. 37).<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Roland, g\u00e5 hen og informer pr\u00e6sten om, at han b\u00f8r <\/span><\/span>t\u00e6nke sig grundigt om, f\u00f8r han skaffer Roger Morneau af <\/span><\/span>vejen, for at ikke de, der vil dr\u00e6be, selv bliver dr\u00e6bt.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Nu skal jeg bestemme reglerne om, hvordan dette <\/span><\/span>tilintetg\u00f8relsesspil bliver spillet. Og jeg skal g\u00f8re det med <\/span><\/span>fuld underst\u00f8ttelse af min nye ven, der i morges har vist <\/span><\/span>mig, hvorledes Han har til hensigt at l\u00f8se mit problem.\u00ab<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Rolands \u00f8jne blev st\u00f8rre og st\u00f8rre, og jeg havde hans <\/span><\/span>fulde opm\u00e6rksomhed. Efter at jeg havde begivet mig hen til bordet, hvor min Bibel l\u00e5 opsl\u00e5et ved Jesaja 37, bad jeg <\/span><\/span>ham komme derhen, for at se p\u00e5 noget. Jeg havde under\u00ad<\/span><\/span>streget disse vers med r\u00f8dt, som jeg ville l\u00e6re udenad: 14-<\/span><\/span>20 og 33-38. Jeg viste ham her skriftligt, hvad jeg netop <\/span><\/span>havde sagt til ham, og jeg forklarede ham, hvorledes Hellig\u00e5nden om morgenen havde velsignet mig i mine <\/span><\/span>overvejelser. Han havde foranlediget mig til at \u00e5bne Bibe\u00ad<\/span><\/span>len, for at give mig vished om, hvor let Gud kunne l\u00f8se <\/span><\/span>mine vanskeligheder. Derefter l\u00e6ste jeg nogle af versene <\/span><\/span>h\u00f8jt for ham.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\u00bbJeg kan godt se, hvorledes s\u00e5dan noget ogs\u00e5 vil kunne <\/span><\/span>tilst\u00f8de os,\u00ab sagde Roland synligt bekymret.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\u00bbJa og ansvaret ligger hos ypperstepr\u00e6sten. Sig til ham, <\/span><\/span>at samme dag, hvor han og hans f\u00f8lgesvende alvorligt <\/span><\/span>t\u00e6nker p\u00e5 at myrde Morneau, vil Livgiveren kunne lade <\/span><\/span>alle disse d\u00e6montilbedere d\u00f8, s\u00e5 at han, pr\u00e6sten, bliver <\/span><\/span>alene tilovers, for at s\u00f8rge for begravelserne. Dette vil <\/span><\/span>kunne ske under et af de m\u00f8der, hvor de falske guder bliver <\/span><\/span>lovprist. S\u00e5 vil der pludselig herske d\u00f8dsens stilhed i til-<\/span><\/span>bedelsesrummet.\u00ab<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

132<\/span><\/p>\n

Roland havde nu sat sig ned og t\u00e6ndt en cigaret. Han <\/span><\/span>begyndte at ryste s\u00e5 voldsomt, at han ikke mere var i stand <\/span><\/span>til at l\u00e6gge sin cigaret p\u00e5 askeb\u00e6geret. Jeg m\u00e5tte g\u00e5 hen <\/span><\/span>og g\u00f8re det for ham.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\u00bbMorneau, jeg m\u00e5 g\u00e5 nu. Jeg frygter at det, du lige har <\/span><\/span>sagt, vil ske, dersom ingen anden end pr\u00e6sten ved noget <\/span><\/span>derom. S\u00e5 snart jeg er g\u00e5et herfra, skal jeg telefonere til <\/span><\/span>George og sige til ham, at vi alle er i fare, med mindre vi <\/span><\/span>forhindrer disse tre frivillige b\u00f8dler i at udf\u00f8re deres plan. <\/span><\/span>N\u00e5r meddelelsen n\u00e5r ud til alle medlemmer f\u00f8r pr\u00e6sten f\u00e5r <\/span><\/span>lejlighed til at kr\u00e6ve hemmeligholdelse af mig, da vil der <\/span><\/span>endnu v\u00e6re en chance. M\u00e5ske der s\u00e5 bliver \u00f8vet et pres p\u00e5 ham, som er st\u00e6rk nok til at opgive attentatfors\u00f8get, og du <\/span><\/span>f\u00e5r garanteret et langt liv.\u00ab<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Da jeg rakte ham h\u00e5nden for sidste gang, sagde han, at <\/span><\/span>vi skulle undg\u00e5 at se hinanden mere, fordi han ikke <\/span><\/span>\u00f8nskede at mishage \u00e5nderne. I fald vi ved et tilf\u00e6lde skulle <\/span><\/span>m\u00f8des, da burde vi ignorere hinanden. Jeg svarede, at <\/span><\/span>dersom dette var hans \u00f8nske, da var det hans egen sag.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

P\u00e5 denne m\u00e5de endte en sp\u00e6ndingsfyldt rejse i den <\/span><\/span>overnaturlige verden, og jeg mistede min n\u00e6re ven. Men <\/span><\/span>de velsignelser, som dette brud f\u00f8rte med sig, var talrige.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Den kendsgerning, at jeg endnu stadig lever, er et vidnesbyrd om Guds godhed og k\u00e6rlighed og om Jesu magt til at frelse mennesker.<\/span><\/p>\n

Roland m\u00f8dte jeg aldrig mere, dog engang s\u00e5 jeg ham <\/span><\/span>n\u00e6rved, da han i Ste. Catherine-str\u00e6de kom ud fra en <\/span><\/span>forretning. Han bar en hvid hat og sandsynligvis en habit <\/span><\/span>af silke, idet han steg ind i sin Cadillac, som var forkert <\/span><\/span>parkeret. Han s\u00e5 storartet ud, men jeg misundte ham ikke.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Da jeg p\u00e5 hin sk\u00f8nne juni-dag gik p\u00e5 gaden for at n\u00e5 <\/span><\/span>sporvognen, havde jeg stor gl\u00e6de i Herren. Medens mine <\/span><\/span>tanker dv\u00e6lede ved den himmelske helligdom, samtalede <\/span><\/span>jeg med Herren og t\u00e6nkte, at jeg virkelig n\u00f8d livet i fulde <\/span><\/span>drag.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

133<\/span><\/p>\n

Sk\u00f8nt jeg havde vendt mig bort fra \u00e5nderne og fra alt, <\/span><\/span>hvad de havde at tilbyde, fors\u00f8gte de dog at genoptage <\/span><\/span>kontakten med mig. M\u00e5neder igennem bankede det hos <\/span><\/span>mig n\u00e6sten hver eneste nat. En aften var det, at Cyril kom <\/span><\/span>og var vidne dertil. Da han h\u00f8rte \u00e5nderne banke p\u00e5, r\u00e5bte <\/span><\/span>han: \u00bbLad os g\u00e5 ud. Hvorledes kan du blive p\u00e5 dette sted? <\/span><\/span>Hvorfor flytter du ikke?\u00ab<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Jeg ville ikke sk\u00e6nke \u00e5nderne den tilfredsstillelse, at de <\/span><\/span>kunne t\u00e6nke om mig, at jeg n\u00e6rede frygt for dem. Jeg <\/span><\/span>t\u00e6nkte, at dersom jeg ville begynde at flygte for dem, s\u00e5 <\/span><\/span>m\u00e5tte jeg m\u00e5ske altid flygte for dem.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Derfor bad jeg min Herre Jesus, at Han ville sk\u00e6nke <\/span><\/span>mig den hj\u00e6lp og beskyttelse, som jeg havde s\u00e5 stort behov <\/span><\/span>for, hvor jeg end befandt mig.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

134<\/span><\/p>\n

Jeg kan kun takke<\/span><\/p>\n

Da jeg hin f\u00f8rste sabbat forlod Adventmenighedens byg\u00ad<\/span><\/span>ning, bad jeg Herren om at g\u00f8re det muligt for mig at <\/span><\/span>indfinde mig der igen ugen efter. Og da jeg s\u00e5 kom tilbage, <\/span><\/span>takkede jeg Gud af hele mit hjerte, at Han i de nylig hen-<\/span><\/span>svundne dage havde virket for mig. I virkeligheden var hele <\/span><\/span>denne dag intet andet end gl\u00e6de i Herren og at t\u00e6lle de <\/span><\/span>oplevede velsignelser.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Jeg opdagede gennem erfaring, hvor nyttigt det er, n\u00e5r <\/span><\/span>man genkalder de oplevede velsignelser i sin erindring. <\/span><\/span>Budet, at helligholde sabbaten, betragter jeg som en anvis\u00ad<\/span><\/span>ning, der blev givet for at give mennesket anledning til at <\/span><\/span>komme bort fra hverdagens pres og krav. S\u00e5ledes skulle <\/span><\/span>mennesket f\u00e5 tid, til at t\u00e6nke p\u00e5 Hans velsignelser, at komme sin Skaber n\u00e6rmere og at blive vederkv\u00e6get af <\/span><\/span>Ham b\u00e5de legemligt og \u00e5ndeligt.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Efter min konfrontation med \u00e5nderne, og efter at mit liv <\/span><\/span>var blevet normaliseret igen, p\u00e5tog jeg mig den opgave, fra <\/span><\/span>kirkehistoriske og verdenshistoriske v\u00e6rker at finde ud af, <\/span><\/span>hvorledes det var kommet s\u00e5vidt, at den kristne kirke be\u00ad<\/span><\/span>gyndte at holde s\u00f8ndagen og at opgive den bibelske sab\u00adbat, samt antage l\u00e6ren om en ud\u00f8delig sj\u00e6l og evig pine. <\/span><\/span>I omtrent fem m\u00e5neder tilbragte jeg n\u00e6sten hele min fritid <\/span><\/span>i Montreals stadsbibliotek. Med stor interesse l\u00e6ste jeg den <\/span><\/span>romersk katolske kirkes b\u00f8ger i lyset af de bibelske profe\u00ad<\/span><\/span>tier. Jeg studerede visse katolske helgeners liv, der blev betragtet som s\u00f8jler af den tidligere katolske kirke, og <\/span><\/span>unders\u00f8gte deres indflydelse p\u00e5 kristendommen. Pavernes<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

135<\/span><\/p>\n

historie fik en ny betydning for mig. Origenes fra Alek-<\/span><\/span>sandria, en af de tidlige gr\u00e6ske kirkef\u00e6dre, der levede i <\/span><\/span>tiden 185-254 e.Kr., og for hvem det lykkedes at forbinde <\/span><\/span>nogle af filosofierne fra neoplatonikernes eklektiske skole <\/span><\/span>med de kristne l\u00e6rdomme, vakte min s\u00e6rlige opm\u00e6rk\u00ad<\/span><\/span>somhed. Disse m\u00e5neder med forskning og studium gjorde <\/span><\/span>mig endnu mere grundf\u00e6stet i den bibelske tro.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

P\u00e5 en meget sk\u00f8n sabbat i april 1947 havde jeg den <\/span><\/span>vidunderlige erfaring, at blive d\u00f8bt ved neddykning og at <\/span><\/span>blive medlem af Syvende-Dags-Adventisternes menighed. <\/span><\/span>P\u00e5 netop samme dag m\u00f8dte jeg en ung kvinde ved navn <\/span><\/span>Hilda Mousseau.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Da nogle af os den aften var i f\u00e6rd med at ville begive <\/span><\/span>os p\u00e5 vej hjem fra m\u00f8det, sagde pastor Taylor, at dersom <\/span><\/span>nogen af os skulle mod \u00f8st, kunne vedkommende k\u00f8re <\/span><\/span>med ham nogle husblokke videre, hvor han ville stille sin bil p\u00e5 en parkeringsplads. Fire personer tog imod hans til\u00ad<\/span><\/span>bud, og efter at vi havde n\u00e5et pr\u00e6dikantens parkerings\u00ad<\/span><\/span>plads, begav vi os til fods til n\u00e6rmeste sporvogns-stoppe\u00ad<\/span><\/span>sted.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Undervejs l\u00e6rte Hilda og jeg hinanden lidt mere at <\/span><\/span>kende, og senere gik vi nogle gange sammen til sporvog\u00ad<\/span><\/span>nen. Det varede ikke s\u00e5 l\u00e6nge, f\u00f8r vi begge hver is\u00e6r <\/span><\/span>opdagede, at vi havde f\u00e6lles interesser, f\u00e6lles tilb\u00f8jelighe\u00ad<\/span><\/span>der og f\u00e6lles modvilje. Efter en tid opstod der \u00e6gte <\/span><\/span>venskab imellem os.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Tilsidst t\u00e6nkte jeg, at det m\u00e5tte v\u00e6re en god id\u00e9 at <\/span><\/span>sp\u00f8rge hende, om hun ville blive min hustru. Dengang var <\/span><\/span>det just ikke nogen let sag for en ung mand at komme med <\/span><\/span>et \u00e6gteskabstilbud til en ung kvinde. Det m\u00e5tte altsammen <\/span><\/span>ske p\u00e5 rette sted og rette tidspunkt. Da jeg havde gennem\u00ad<\/span><\/span>t\u00e6nkt sagen nogle gange, bestemte jeg mig til at tale med <\/span><\/span>hende en bestemt s\u00f8ndag aften.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Det vigtige sp\u00f8rgsm\u00e5l skulle stilles i en afslappet atmo\u00ad<\/span><\/span>sf\u00e6re. Det ideelle tidspunkt syntes at v\u00e6re, medens vi<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

136<\/span><\/p>\n

ventede p\u00e5 natv\u00e6gteren, der skulle \u00e5bne d\u00f8ren for Hilda.<\/span><\/p>\n

Hilda arbejdede dengang som sygeplejerske i Montreals <\/span><\/span>rekreationshjem, og hun boede i sygeplejerskernes bolig. <\/span><\/span>Alle sygeplejersker, som boede i komplekset, skulle v\u00e6re <\/span><\/span>hjemme senest klokken 23.00. Jo n\u00e6rmere man kom <\/span><\/span>dette tidspunkt, desto kortere var ventetiden. Man m\u00e5tte <\/span><\/span>altid ringe to eller tre gange, f\u00f8r manden kom, undertiden <\/span><\/span>varede det hele ti minutter, afh\u00e6ngig af hvor langt borte <\/span><\/span>han var i bygningen. Jeg t\u00e6nkte, at cirka klokken 22.30 <\/span><\/span>m\u00e5tte v\u00e6re den ideelle tid.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Det var en herlig dag i juni m\u00e5ned. Som planlagt havde <\/span><\/span>vi en meget gl\u00e6delig s\u00f8ndag-eftermiddag og -aften sam\u00ad<\/span><\/span>men, og vi endte dagen med at k\u00f8re gennem byen i \u00e5ben sporvogn.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Hver gang, n\u00e5r sporvognen efter et stop k\u00f8rte hurtigere <\/span><\/span>igen, l\u00f8ftede bl\u00e6sten Hildas lange blonde h\u00e5r op fra <\/span><\/span>hendes skuldre, og hendes bl\u00e5 \u00f8jne lyste og genspejlede <\/span><\/span>lyset fra de mange neonreklamer i gaderne. Jo mere jeg <\/span><\/span>betragtede hendes \u00f8jne, desto mere overbevist blev jeg, at <\/span><\/span>hendes navn burde v\u00e6re Hilda Geraldine Morneau.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Omtrent kl. 22.30 n\u00e5ede vi indgangen til sygeple\u00ad<\/span><\/span>jerskernes hus, og som s\u00e5 ofte f\u00f8r, trykkede Hilda p\u00e5 <\/span><\/span>ringeklokken og l\u00e6nede sin skulder mod d\u00f8ren, idet hun <\/span><\/span>regnede med den s\u00e6dvanlige ventetid. Med det samme <\/span><\/span>spurgte jeg hende, om hun ville gifte sig med mig. N\u00e6ppe <\/span><\/span>havde jeg udtalt ordene, f\u00f8r ogs\u00e5 natv\u00e6gteren allerede <\/span><\/span>kom. Han \u00e5bnede d\u00f8ren, gik et par skridt bagl\u00e6ns, lagde <\/span><\/span>armene overkors og stirrede p\u00e5 mig, som om han ville op\u00ad<\/span><\/span>fordre mig til, i hans n\u00e6rv\u00e6relse at give Hilda et godnat\u00ad<\/span><\/span>kys.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Hilda blev overrumplet af mit sp\u00f8rgsm\u00e5l, s\u00e5vel som <\/span><\/span>over den ellers s\u00e5 langsommelige natv\u00e6gters pludselige <\/span><\/span>tilsynekomst. Gifte sig med mig? Hun sagde, at hun havde <\/span><\/span>t\u00e6nkt p\u00e5 denne mulighed og forventet, at jeg snart ville <\/span><\/span>stille hende dette sp\u00f8rgsm\u00e5l. Nu forsikrede jeg hende om,<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

137<\/span><\/p>\n

at jeg i dette \u00f8jeblik ikke \u00f8nskede andet, end hendes Ja, og <\/span><\/span>at vi s\u00e5 senere kunne tale om sagen p\u00e5 et for hende mere <\/span><\/span>passende tidspunkt.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Jeg havde n\u00e6ppe sagt dette, f\u00f8r natv\u00e6gteren r\u00e5bte <\/span><\/span>med grov r\u00f8st: \u00bbFr\u00f8ken, kom nu ind, ellers m\u00e5 De forblive <\/span><\/span>udenfor. Jeg har masser at g\u00f8re, og hvis De ikke kommer <\/span><\/span>ind nu, lader jeg Dem st\u00e5 derude.\u00ab<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Hun gav mig et hurtigt \u00bbja\u00ab og et flygtigt kys og havde <\/span><\/span>n\u00e6sten t\u00e5rer i <\/span><\/span>\u00f8jnene, <\/i><\/span><\/span>da hun ilede ind i huset.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\u00bbJeg skal l\u00e6re jer piger, at n\u00e5r jeg \u00e5bner d\u00f8ren, da har <\/span><\/span>I at komme ind straks,\u00ab snerrede manden.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\u00bbDet er nu ikke hver aften,\u00ab sagde hun, \u00bbat en ung mand <\/span><\/span>sp\u00f8rger en pige, om hun vil gifte sig med ham.\u00ab<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Natv\u00e6gteren var forbl\u00f8ffet. \u00bbDet er jeg ked af,\u00ab sagde <\/span><\/span>han. Hvorfor sagde De ikke, at det var noget vigtigt? S\u00e5 <\/span><\/span>havde jeg givet Dem lidt mere tid.\u00ab<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Jeg begav mig p\u00e5 hjemvejen og havde en m\u00e6rkelig <\/span><\/span>f\u00f8lelse, fordi jeg havde taget s\u00e5 grundigt fejl med min <\/span><\/span>tidsplan.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

S\u00e5 snart Hilda fik mulighed for at telefonere, ringede <\/span><\/span>hun til sin mor, for at informere hende om sine planer. <\/span><\/span>\u00bbMor, jeg har noget vidunderligt at fort\u00e6lle dig.\u00ab<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\u00bbJa s\u00e5, hvad er det?\u00ab<\/span><\/p>\n

\u00bbJeg skal giftes.\u00ab<\/span><\/p>\n

\u00bbEr du rigtig klog? Du er jo kun 21 \u00e5r gammel. Og hvem <\/span><\/span>er det, du vil giftes med?\u00ab<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\u00bbJeg skal giftes med Roger, den unge mand fra menig\u00ad<\/span><\/span>heden, som jeg er kommet lidt sammen med. Du kender <\/span><\/span>ham, og du har set ham nogle gange.\u00ab<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\u00bbJo men I har ikke kendt hinanden ret l\u00e6nge. Har I ikke <\/span><\/span>for stort hastv\u00e6rk?\u00ab<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Senere fortalte Hilda, at t\u00e5rerne kom frem, og hun be\u00ad<\/span><\/span>gyndte at hulke. Hendes mor sagde til sidst, at hun ikke <\/span><\/span>havde n\u00f8dig at gr\u00e6de de kunne tale sammen om sagen, <\/span><\/span>n\u00e5r de m\u00f8dtes igen.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

138<\/span><\/p>\n

Det viste sig, at Hildas mor havde forst\u00e5else for vore <\/span><\/span>hensigter, og vi valgte den 30. september som vores <\/span><\/span>bryllupsdag.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Efter\u00e5ret kom hurtigt efter sommeren og syntes at ville <\/span><\/span>overg\u00e5 denne med varme, sk\u00f8nhed og fortryllelse. Vor bryllupsdag var en sabbat.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Jeg stod tidligt op og s\u00e5, hvorledes hele naturen var fuld af liv. Da vi kom ud i det fri fra vor ugentlige gudstjeneste, <\/span><\/span>var der 25 graders varme. Nogle t\u00f8rre blade hvirvledes omkring af en let brise.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Vore venner Ruth og Arthur Cheeseman stillede om <\/span><\/span>aftenen deres hjem til r\u00e5dighed for vielsen. Vi havde kun <\/span><\/span>\u00f8nsket et stille samv\u00e6r med nogle gode venner. Pastor <\/span><\/span>L.W. Taylor viede os.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Fru Cheeseman, fru Mousseau og de andre damer <\/span><\/span>havde dekoreret hjemmet til h\u00f8jtideligheden p\u00e5 en meget <\/span><\/span>smuk m\u00e5de. Medens min brud og jeg gentog vort l\u00f8fte foran pr\u00e6dikanten, stod jeg stolt oprejst. Ikke for at g\u00f8re <\/span><\/span>indtryk p\u00e5 de tilstedev\u00e6rende venner, men p\u00e5 grund af de <\/span><\/span>mange usynlige v\u00e6sener, der ogs\u00e5 var tilskuere: Engle, der <\/span><\/span>var kommen fra den Alm\u00e6gtiges n\u00e6rv\u00e6relse, for at gl\u00e6de <\/span><\/span>sig med os, og d\u00e6moner – som, tror jeg – blev udsendt af <\/span><\/span>deres hjertel\u00f8se anf\u00f8rer, men som m\u00e5tte se p\u00e5, at deres <\/span><\/span>ih\u00e6rdige anstrengelser var bleven tilintetgjort, da jeg ved <\/span><\/span>min Herres Jesu n\u00e5de forlod deres r\u00e6kker.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

139<\/span><\/p>\n

Det lyder m\u00e5ske utroligt for moderne \u00f8ren, n\u00e5r der <\/span><\/span>nutildags er tale om satanskult, og alligevel findes den slags <\/span><\/span>netop i dag. I Vesttyskland skal der – if\u00f8lge en fjernsynsud\u00ad<\/span><\/span>sendelse – alene v\u00e6re omtrent 25.000 \u00bbhekse- og satans-<\/span><\/span>pr\u00e6ster\u00ab i virksomhed, og millioner af borgere g\u00f8r brug af <\/span><\/span>deres tjenester: Forbandelser, fortryllelser, r\u00e5dgivning <\/span><\/span>vedr\u00f8rende vigtige livs- og fremtidssp\u00f8rgsm\u00e5l osv.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Hvad skal man mene om en s\u00e5 fremmedartet kult? Da <\/span><\/span>s\u00e5 mange mennesker ser sig stillet over for de hemmelige <\/span><\/span>magter, som ytrer sig i satanskulten, turde det v\u00e6re n\u00f8d\u00ad<\/span><\/span>vendigt med en passende orientering.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Den foreliggende bog \u00f8nsker at skabe klarhed gennem <\/span><\/span>f\u00f8rsteh\u00e5ndsinformationer.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\u00bbEn rejse ind i den mystiske verden\u00ab er den dramatiske <\/span><\/span>rapport om Roger J. Morneaus egne oplevelser som for\u00ad<\/span><\/span>henv\u00e6rende dj\u00e6vletilbeder.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Han er vokset op i en god katolsk landmandsfamilie. <\/span><\/span>Han mistede allerede meget tidligt sin kristne tro og kom <\/span><\/span>ind under satanskultens snarer. Men gennem Guds n\u00e5dige <\/span><\/span>forsyn fandt han tilsidst vejen til et lykkeligt kristent liv. <\/span><\/span>Hans beretning viser – nu – mange \u00e5r efter hans befrielse <\/span><\/span>– hvorledes Gud frelser og velsigner og hj\u00e6lper igennem <\/span><\/span>mange \u00e5r, og hvorledes Han kan tilintetg\u00f8re den ondes <\/span><\/span>trusler.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Roger J. Morneau er gift og fader til tre voksne b\u00f8rn. <\/span><\/span>Han leder i dag salgsafdelingen af et firma for varmeanl\u00e6g <\/span><\/span>i Aplachin, New York.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Morneau er fast overbevist om, at Gud vil holde m\u00f8rkets <\/span><\/span>magter i skak til gunst for enhver, der er fast besluttet p\u00e5 <\/span><\/span>at iagttage Bibelens sandheder.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

140<\/span><\/p>\n

\n

Originalens titel: A trip into the supernatural<\/span><\/p>\n

Oversat af H. Stark<\/span><\/p>\n

ISBN 87 7532 231 5<\/span><\/p>\n

Sat med Souvenir hos Starco Fotosats, K\u00f8benhavn<\/span><\/p>\n

Omslaget: Hakon Lund Jensen<\/span><\/p>\n

Trykt hos Dansk Bogforlag offset, Odense, 1990<\/span><\/p>\n

\u00a9 Forfatteren og Dansk Bogforlag<\/span><\/p>\n

\n


\n<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

 <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Indholdsfortegnelse: Et ord til tak 6 Jeg havde samvittighedsfulde for\u00e6ldre 7 Rejsen ind i den overnaturlige verden 19 Det rum, hvor de tilbad guderne 32 \u00c5nder i virksomhed 43 Man n\u00f8der mig til at blive medlem 52 Fra d\u00e6montilbedelse til … Les videre →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":2,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[12],"tags":[9,8],"class_list":["post-83","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-prosjekter_boker","tag-den-mystiske-verden","tag-roger-j-morneau"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.kainos.no\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/83","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.kainos.no\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.kainos.no\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.kainos.no\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/2"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.kainos.no\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=83"}],"version-history":[{"count":5,"href":"https:\/\/www.kainos.no\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/83\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":176,"href":"https:\/\/www.kainos.no\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/83\/revisions\/176"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.kainos.no\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=83"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.kainos.no\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=83"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.kainos.no\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=83"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}