{"id":63,"date":"2014-10-12T21:01:00","date_gmt":"2014-10-12T19:01:00","guid":{"rendered":"http:\/\/www.kainos.no\/?p=63"},"modified":"2021-04-01T00:13:59","modified_gmt":"2021-03-31T22:13:59","slug":"kristus-og-hans-retfaerdighed-af-ej-waggoner","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.kainos.no\/?p=63","title":{"rendered":"KRISTUS og HANS RETF\u00c6RDIGHED af EJ.Waggoner"},"content":{"rendered":"

\"EJWaggoner\"<\/a><\/b><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

«Og det er det navn, man skal give ham:<\/i><\/span><\/span><\/p>\n

HERREN, VOR RETF\u00c6RDIGHED.» Jer.23,6.<\/i><\/span><\/span><\/p>\n

«Men ham skyldes det, at I er i Kristus<\/i><\/span><\/span><\/p>\n

Jesus, som er blevet os visdom fra Gud,<\/i><\/span><\/span><\/p>\n

b\u00e5de retf\u00e6rdighed og helligg\u00f8reise og<\/i><\/span><\/span><\/p>\n

forl\u00f8sning.<\/i><\/span><\/span><\/span>» <\/span><\/span><\/span>1 Kor. 1,30.<\/i><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Indhold<\/b><\/i><\/span><\/span><\/sub><\/p>\n\n\n\n\n<\/colgroup>\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n
\n

Indledning<\/span><\/p>\n<\/td>\n

<\/td>\n<\/tr>\n
\n

1.<\/span><\/sub><\/p>\n<\/td>\n

\n

Hvorledes skal vi betragte Kristus?<\/span><\/p>\n<\/td>\n

\n

8<\/span><\/span><\/sub><\/p>\n<\/td>\n<\/tr>\n

\n

2.<\/span><\/sub><\/p>\n<\/td>\n

\n

Er Kristus Gud?<\/span><\/sub><\/p>\n<\/td>\n

\n

9<\/span><\/span><\/sub><\/p>\n<\/td>\n<\/tr>\n

\n

3.<\/span><\/sub><\/p>\n<\/td>\n

\n

Kristus som Skaberen<\/span><\/sub><\/p>\n<\/td>\n

\n

14<\/span><\/sub><\/p>\n<\/td>\n<\/tr>\n

\n

4.<\/span><\/sub><\/p>\n<\/td>\n

\n

Er Kristus et skabt v<\/span><\/span><\/sub>\u00e6<\/span><\/span><\/sub>sen?<\/span><\/span><\/sub><\/p>\n<\/td>\n

\n

17<\/span><\/sub><\/p>\n<\/td>\n<\/tr>\n

\n

5.<\/span><\/sub><\/p>\n<\/td>\n

\n

Gud <\/span><\/span><\/sub>\u00e5<\/span><\/span><\/sub>benbaret i k<\/span><\/span><\/sub>\u00f8<\/span><\/span><\/sub>det<\/span><\/span><\/sub><\/p>\n<\/td>\n

\n

22<\/span><\/sub><\/p>\n<\/td>\n<\/tr>\n

\n

6.<\/span><\/sub><\/p>\n<\/td>\n

\n

Vigtige praktiske l<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>rdomme<\/span><\/span><\/p>\n<\/td>\n

\n

28<\/span><\/sub><\/p>\n<\/td>\n<\/tr>\n

\n

7.<\/span><\/sub><\/p>\n<\/td>\n

\n

Kristus som Lovgiver<\/span><\/p>\n<\/td>\n

\n

35<\/span><\/sub><\/p>\n<\/td>\n<\/tr>\n

\n

8.<\/span><\/sub><\/p>\n<\/td>\n

\n

Guds retf<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>rdighed<\/span><\/span><\/p>\n<\/td>\n

\n

41<\/span><\/sub><\/p>\n<\/td>\n<\/tr>\n

\n

9.<\/span><\/sub><\/p>\n<\/td>\n

\n

Herren vor Retf<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>rdighed<\/span><\/span><\/p>\n<\/td>\n

\n

51<\/span><\/sub><\/p>\n<\/td>\n<\/tr>\n

\n

10.<\/span><\/sub><\/p>\n<\/td>\n

\n

At blive modtaget af Gud<\/span><\/p>\n<\/td>\n

\n

63<\/span><\/sub><\/p>\n<\/td>\n<\/tr>\n

\n

11.<\/span><\/sub><\/p>\n<\/td>\n

\n

Troens sejr<\/span><\/p>\n<\/td>\n

\n

71<\/span><\/sub><\/p>\n<\/td>\n<\/tr>\n

\n

12.<\/span><\/sub><\/p>\n<\/td>\n

\n

Livegne og frie m<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>nd<\/span><\/span><\/p>\n<\/td>\n

\n

77<\/span><\/sub><\/p>\n<\/td>\n<\/tr>\n

\n

13.<\/span><\/sub><\/p>\n<\/td>\n

\n

Praktiske illustrationer<\/span><\/sub><\/p>\n<\/td>\n

<\/td>\n<\/tr>\n
<\/td>\n\n

af frig<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>relse fra slaveri<\/span><\/span><\/p>\n<\/td>\n

\n

80<\/span><\/sub><\/p>\n<\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n

Indledning<\/b><\/i><\/span><\/span><\/sup><\/p>\n

I det f<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>rste vers i Hebr\u00e6erbrevets tredie kapitel finder <\/span><\/span>vi en formaning, som omfatter alle de befalinger, der gives en kristen. Den lyder s<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span>ledes: «Derfor, hellige <\/span><\/span>br<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>dre, I, som har f<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span>et del i en himmelsk kaldelse! se hen <\/span><\/span>til vor bekendelses Apostel og Ypperstepr<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>st, Jesus.» At <\/span><\/span>g<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>re dette som Bibelen p<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span>l<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>gger os det, at betragte <\/span><\/span>Kristus hele tiden, netop som han er, vil forvandle men\u00ad<\/span><\/span>nesket til en fuldkommen kristen, for «vi forvandles ved <\/span><\/span>beskuelse.»<\/span><\/span><\/p>\n

Evangeliets tjenere har en inspireret fuldmagt til altid <\/span><\/span>at fremstille Kristus for mennesker, at rette deres op\u00ad<\/span><\/span>m<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>rksomhed mod ham alene. Paulus sagde til Korin<\/span><\/span>terne: «Thi jeg havde fattet det fors<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>t ikke at ville vide af <\/span><\/span>noget andet, mens jeg var iblandt jer, end Jesus Kristus, <\/span><\/span>og det som korsf<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>stet.» (1 Kor.2,2); og der er ingen <\/span><\/span>grund til at antage, at han pr<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>dikede anderledes i Korint <\/span><\/span>end andre steder. Han siger nemlig, at da Gud <\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span>ben<\/span><\/span>barede sin S<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>n for ham, var det for at han skulle forkynde <\/span><\/span>evangeliet om ham blandt hedningerne (Gal. 1,15.16); og <\/span><\/span>det var hans gl<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>de, at det var blevet ham givet «at <\/span><\/span>forkynde hedningerne evangeliet om Kristi uransagelige <\/span><\/span>rigdom.» Ef.3,8.<\/span><\/span><\/p>\n

Men den kendsgerning, at apostlene gjorde Kristus <\/span><\/span>til centrum i alt, hvad de pr<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>dikede, er ikke vor eneste grund til at oph<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>je ham. Hans navn er det eneste navn <\/span><\/span>under himlen, «givet mennesker, hvorved vi kan frelses.» <\/span><\/span>Ap.G.4,12. Jesus erkl<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>rer selv, at intet menneske kan <\/span><\/span>komme til Faderen uden ved ham. Johs.14,6. Til <\/span><\/span>Nikodemus siger han: «Og ligesom Moses oph<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>jede <\/span><\/span>slangen i <\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>rkenen, s<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span>dan m<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span> Menneskes<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>nnen oph<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>jes,<\/span><\/span>for at enhver, som tror, skal have evigt liv i ham.» <\/span><\/span>Johs.3,14.15. Dette «at l<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>fte Jesus op» viser for det f<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>rste <\/span><\/span>hen til hans korsf<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>stelse, men det omfatter mere end denne historiske kendsgerning; det betyder, at Kristus <\/span><\/span>skal oph<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>jes af alle, som tror p<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span> ham, som den kors<\/span><\/span>f<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>stede Forl<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>ser, hvis n<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span>de og herlighed er nok til at <\/span><\/span>d<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>kke verdens st<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>rste behov; det betyder, at han skal <\/span><\/span>«l<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>ftes op» i hele sin overordentlige elskelighed og magt <\/span><\/span>som «Gud med os» – s<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span> hans guddommelige tiltr<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>knings<\/span><\/span>kraft kan drage alle til ham. Se Johs. 12,32.<\/span><\/span><\/p>\n

Formaningen til at betragte Jesus og grunden dertil <\/span><\/span>finder vi i Hebr.12,1-3: «S<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span> lad da ogs<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span> os, som har s<\/span><\/span>\u00e5 <\/span><\/span>stor en sky af vidner omkring os, l<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>gge alt det bort, som <\/span><\/span>tynger, og synden, som s<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span> let hilder os, og lad os med <\/span><\/span>udholdenhed ile fremad i det kapl<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>b, vi har foran os, <\/span><\/span>mens vi retter vort blik mod Jesus, troens Banebryder og <\/span><\/span>Fuldender, som for at f<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span> den gl<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>de, der ventede ham, <\/span><\/span>udholdt korset uden at <\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>nse skammen, og som nu har <\/span><\/span>taget s<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>de p<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span> h<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>jre side af Guds trone. Ja, p<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span> ham, som <\/span><\/span>har t<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span>lt en s<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span>dan modsigelse af syndere, skal I t<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>nke, for at I ikke skal blive tr<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>tte og modl<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>se i jeres sj<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>le.» Det er <\/span><\/span>kun ved til stadighed og under b<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>n at betragte Jesus, <\/span><\/span>som han er <\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span>benbaret i Bibelen, at vi kan blive bevaret fra <\/span><\/span>at blive tr<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>tte af at g<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>re det gode og give op<\/span><\/span> dommens og kundskabens skatte skjult til stede.» <\/span><\/span>Kol.2,3. Hvis nogen savner visdom, henvises han til at <\/span><\/span>bede derom til Gud, som giver alle gerne og uden be<\/span><\/span>brejdelse. Og l<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>ftet er, at den skal gives ham; men den <\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>nskede visdom kan kun opn<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span>s i Kristus. Den visdom, <\/span><\/span>som ikke kommer fra Kristus og derfor f<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>rer til ham, er <\/span><\/span>kun d<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span>rskab; for Gud, som er alle tings ophav, er vis<\/span><\/span>dommens kilde. At v<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>re uvidende herom er den v<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>rste <\/span><\/span>d<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span>rskab.(Se Rom.1,21.22). I Kristus er alle visdommens <\/span><\/span>og kundskabens skatte skjult til stede. Derfor ejer den, <\/span><\/span>som kun besidder denne verdens visdom, i virkeligheden <\/span><\/span>intet. Og fordi al magt i Himmelen og p<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span> jorden er givet til <\/span><\/span>Kristus, siger Paulus, at han er «Guds kraft og Guds vis<\/span><\/span>dom.» 1 Kor. 1,24.<\/span><\/span><\/p>\n

Men der findes en tekst, som kort sammenfatter alt, <\/span><\/span>hvad Kristus er for mennesket, og giver den mest for<\/span><\/span>st<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span>elige grund til at betragte ham. Det er denne: «Men <\/span><\/span>ham skyldes det, at I er i Kristus Jesus, som er blevet os <\/span><\/span>visdom fra Gud, b<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span>de retf<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>rdighed og helligg<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>reise og <\/span><\/span>forl<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>sning.» 1 Kor. 1,30. Vi er uvidende, onde og fortabte; Kristus er vor retf<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>rdighed, helligg<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>reise og forl<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>sning. <\/span><\/span>Hvilken forandring! Fra uvidenhed og synd til retf<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>r<\/span><\/span>dighed og forl<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>sning. Menneskets h<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>jeste str<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>ben kan <\/span><\/span>ikke n<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span> ud over gr<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>nsen for, hvad Jesus og han alene er <\/span><\/span>for os. Det er en fuldt tilstr<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>kkelig grund til, at alles <\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>jne <\/span><\/span>skal f<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>stes p<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span> ham.<\/span><\/span><\/p>\n

p<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span> vejen.<\/span><\/span><\/p>\n

Vi skal atter betragte Jesus, fordi i ham «er alle vis\u00ad<\/span><\/p>\n

Hvorledes skal vi betragte<\/b><\/i><\/span><\/span><\/sup><\/p>\n

Kristus?<\/b><\/i><\/span><\/span><\/sup><\/p>\n

Ja, hvorledes skal vi betragte Kristus? Netop som <\/span><\/span>han selv har <\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span>benbaret sig for verden; ud fra det vid<\/span><\/span>nesbyrd han gav om sig selv. I den vidunderlige <\/span><\/span>pr<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>diken, som er gengivet i Johannes Evangeliets 5. kapitel, siger Jesus: «Thi ligesom Faderen opv<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>kker de <\/span><\/span>d<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>de og g<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>r levende, s<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span>ledes g<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>r S<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>nnen ogs<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span> levende, <\/span><\/span>hvem han vil. Faderen d<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>mmer jo heller ikke nogen, men <\/span><\/span>al dom har ham overladt S<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>nnen, for at alle skal <\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>re S<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>nnen, ligesom de <\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>rer Faderen. Den, som ikke <\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>rer <\/span><\/span>S<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>nnen, <\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>rer heller ikke Faderen, som har sendt ham.» <\/span><\/span>Vers 21-23. Til Kristus er den h<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>jeste ret givet, den at d<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>mme. Han m<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span> \u00e6<\/span><\/span>res p<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span> samme m<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span>de som Gud, fordi <\/span><\/span>han er Gud. Den elskede discipel vidner herom: «I begyn<\/span><\/span>delsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var <\/span><\/span>Gud.» Johs.1,1. At dette guddommelige Ord ikke er <\/span><\/span>nogen anden end Jesus Kristus, siger vers 14 os: «Og <\/span><\/span>Ordet blev k<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>d og tog bolig iblandt os, og vi s<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span> hans her<\/span><\/span>lighed, en herlighed som den enb<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span>rne S<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>n har den fra <\/span><\/span>Faderen, fuld af n<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span>de og sandhed.»<\/span><\/span><\/p>\n

Ordet var «i begyndelsen.» Den menneskelige for<\/span><\/span>stand er ude af stand til at fatte, hvad dette betyder. Det <\/span><\/span>er ikke mennesker givet at vide, hvom<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span>r og hvorledes <\/span><\/span>S<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>nnen blev til. Men vi ved, at han var det guddommelige <\/span><\/span>Ord, ikke blot f<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>r han kom til denne jord for at d<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>, men <\/span><\/span>selv f<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>r verden blev skabt. Lige f<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>r sin korsf<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>stelse bad <\/span><\/span>han: «Og nu, Fader! herligg<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>r du mig hos dig selv med <\/span><\/span>den herlighed, jeg havde hos dig, f<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>r verden blev til.» <\/span><\/span>Johs.17,5. Og mere end syv hundrede <\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span>r f<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>r hans f<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>rste <\/span><\/span>komme blev det forudsagt af det inspirerede Ord: «Og <\/span><\/span>du, Betlehem-Efrata, liden til at v<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>re blandt Judas <\/span><\/span>tusinder! Af dig skal udg<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span> mig een til at v<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>re hersker i <\/span><\/span>Israel. Hans udspring er fra fordum, fra evigheds dage.» <\/span><\/span>Mika 5,2. Vi ved, at Kristus er udg<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span>et og kommet fra Gud <\/span><\/span>(Johs.8,42), men det ligger s<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span> langt tilbage i evigheden, <\/span><\/span>at det ikke kan fattes af mennesker.<\/span><\/span><\/p>\n

Er Kristus Gud?<\/b><\/i><\/span><\/span><\/sub><\/p>\n

Mange steder i Bibelen kaldes Kristus Gud. Sal<\/span><\/span>misten siger: «Gud Herren talte og st<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>vnede jorden hid <\/span><\/span>fra sol i opgang til sol i bjerge; for Zion, sk<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>nhedens <\/span><\/span>krone, viste Gud sig i str<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span>leglans – vor Gud komme og <\/span><\/span>ikke tie! – Foran ham gik fort<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>rende ild, omkring ham rasede storm; han st<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>vned Himmelen deroppe hid og <\/span><\/span>jorden for at d<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>mme sit folk: «Saml mig mine fromme, der <\/span><\/span>sluttede pagt med mig ved ofre.» Og Himmelen forkyndte <\/span><\/span>hans retf<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>rd, at Gud er den, der d<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>mmer.» Salm. 59,1-6. <\/span><\/span>At der her er tale om Kristus, kan man vide<\/span><\/span><\/p>\n

1)<\/span><\/span> af den kendsgerning, at al dom er overgivet til <\/span><\/span>S<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>nnen; og<\/span><\/span><\/p>\n

2)<\/span><\/span> fordi det er ved sit andet komme, at Kristus sender <\/span><\/span>sine engle ud for at samle sine udvalgte fra de fire ver<\/span><\/span>denshj<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>rner. Matt. 24,31. «Vor Gud skal komme og ikke tie.» Nej – for n<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span>r Herren selv kommer ned fra Himmelen, <\/span><\/span>vil det v<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>re med «en overengels r<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>st og Guds basun.» <\/span><\/span>Denne r<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>st vil v<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>re Guds S<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>ns r<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>st, som vil blive h<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>rt af <\/span><\/span>alle dem, der er i gravene, og f<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span> dem til at komme ud. <\/span><\/span>Johs. 5,28.29. Sammen med de levende retf<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>rdige vil de <\/span><\/span>m<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>de Herren i luften, og da skal «vi samles med ham.» <\/span><\/span>2 Tess. 2,1. Sammenlign med Salm. 50,5; Matt. 24,31 <\/span><\/span>og 1 Tess. 4,16.<\/span><\/span><\/p>\n

«Foran ham gik fort<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>rende ild, omkring ham <\/span><\/span>rasede storm.» Vor Herre Jesus vil komme i himlens <\/span><\/span>skyer med sine m<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>gtige engle «med flammende ild, og <\/span><\/span>bringe straf over dem, der ikke vil vide af Gud at sige, <\/span><\/span>som ikke er lydige mod vor Herre Jesu evangelium.» <\/span><\/span>2 Tess. 1,8. Vi ved derfor, at Salm.50,1-6 er en levende <\/span><\/span>beskrivelse af Kristi andet komme til frelse for sit folk. <\/span><\/span>N<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span>r han kommer, vil det v<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>re som <\/span><\/span>«<\/span><\/span>den m<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>gtige Gud.» <\/span><\/span>Sammenlign med 3 kapitel hos Habakkuk.<\/span><\/span><\/p>\n

Dette er et af hans retm<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>ssige navne. L<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>nge f<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>r <\/span><\/span>Kristi f<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>rste komme, l<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>d disse tr<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>stens ord til Israel gen\u00ad<\/span><\/span>nem profeten Esajas: «Thi et barn er os f<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>dt, en S<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>n er os <\/span><\/span>givet, p<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span> hans skulder skal herred<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>mmet hvile; og hans <\/span><\/span>navn skal v<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>re: Underfuld-R<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span>dgiver, V<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>ldig-Gud, <\/span><\/span>Evigheds-Fader, Fredsfyrste.» Es.9,6.<\/span><\/span><\/p>\n

Dette er ikke bare Esajas’ ord, det er Guds <\/span><\/span>\u00c5<\/span><\/span>nds ord. <\/span><\/span>Gud har i direkte tale til S<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>nnen brugt den samme titel. I <\/span><\/span>Salmen 45,7 l<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>ser vi: «Din trone, o Gud, st<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span>r evig fast, en <\/span><\/span>retf<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>rds stav er din kongestav.» Den, som l<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>ser dette <\/span><\/span>overfladisk, tror m<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span>ske, at salmisten udtaler dette som en <\/span><\/span>pris til Gud; men vender vi os til Det nye Testamente, vil <\/span><\/span>vi finde, at det er meget mere. Vi ser, at det er Gud Fader, <\/span><\/span>der taler, og at han taler til sin S<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>n og kalder ham Gud. <\/span><\/span>SeHebr.1,1-8.<\/span><\/span><\/p>\n

Dette navn blev ikke givet Kristus p<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span> grund af en stor <\/span><\/span>bedrift; det er hans med arvingens ret. Idet han taler om <\/span><\/span>Kristi magt og storhed, siger Hebr<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>erbrevets forfatter, at <\/span><\/span>«han er blevet s<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span> meget mere oph<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>jet end englene, som <\/span><\/span>det navn, han har arvet, er over deres.» Hebr.1,4. En s<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>n <\/span><\/span>tager altid med fuld ret sin fars navn. En s<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>n ligner ogs<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span> i <\/span><\/span>st<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>rre eller mindre grad sin far. Han har til en vis grad samme ansigtstr<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>k og personlige egenskaber som sin <\/span><\/span>far – ikke fuldst<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>ndig, for to mennesker er aldrig helt ens. <\/span><\/span>Men der er intet ufuldkomment hos Gud eller ved nogen <\/span><\/span>af hans gerninger; derfor er Kristus «det udtrykte billede» <\/span><\/span>af Faderens person. Hebr.1,3. Som S<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>n af en selveksi-<\/span><\/span>sterende Gud har han af naturen Guddommens <\/span><\/span>egenskaber.<\/span><\/span><\/p>\n

Det er sandt, at Gud har mange s<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>nner; men Kristus er «Guds enb<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span>rne S<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>n» og derfor Guds S<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>n p<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span> en m<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span>de, <\/span><\/span>som ingen anden skabning nogen sinde kan blive det. <\/span><\/span>Englene er Guds s<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>nner, og Adam var det ved skabelse <\/span><\/span>(Job 38,7; Luk.3,38); de kristne er Guds s<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>nner ved <\/span><\/span>adoption (Rom.8,14.15); men Kristus er Guds S<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>n af f<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>d<\/span><\/span>sel. Hebra<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>rbrevets forfatter viser, at stillingen som <\/span><\/span>Guds S<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>n ikke er noget, Kristus er blevet oph<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>jet til, men <\/span><\/span>at den er hans retm<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>ssige stilling. Han siger, at Moses <\/span><\/span>var tro i Herrens hus som en tjener, «men Kristus er tro <\/span><\/span>som S<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>n over sit eget hus.» Hebr.3,6. engelsk overs. Han <\/span><\/span>siger ogs<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span>, at Kristus er husets bygmester. 3.vers. Han <\/span><\/span>bygger Herrens tempel og b<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>rer dets herlighed. Zak. <\/span><\/span>6.12.13.<\/span><\/span><\/p>\n

Selv siger Kristus p<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span> en m<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span>de, der ikke kan misfor-<\/span><\/span>st<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span>es, at han er Gud. En ung mand henvendte sig til ham <\/span><\/span>og spurgte: «Gode mester! hvad skal jeg g<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>re for at arve <\/span><\/span>evigt liv?» F<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>r Jesus svarede p<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span> dette sp<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>rgsm<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span>l, sagde <\/span><\/span>han: «Hvorfor kalder du mig god? ingen er god uden een, <\/span><\/span>nemlig Gud.» Hvad mente Jesus med disse ord? Var det <\/span><\/span>hans mening at afvise denne betegnelse? Ville han afvise, <\/span><\/span>at han var fuldkommen god? Var det en beskeden selvvurdering? Absolut ikke – for Jesus var virkelig god. <\/span><\/span>Til de j<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>der, som stadig s<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>gte efter noget, de kunne an<\/span><\/span>klage ham for, sagde han dristigt; «Hvem af jer kan over<\/span><\/span>bevise mig om nogen synd?» Johs.8,46. I hele det <\/span><\/span>j<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>diske folk fandtes der ikke een, som nogen sinde havde <\/span><\/span>set eller h<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>rt ham g<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>re eller sige noget, der s<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span> meget <\/span><\/span>som mindede om noget d<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span>rligt. Og de, der ville for<\/span><\/span>d<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>mme ham, kunne kun g<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>re det ved at leje falske vidner. <\/span><\/span>Peter siger, at» han ikke gjorde synd og i hans mund blev <\/span><\/span>der ikke fundet svig.» 1 Pet.2,2. Paulus siger, at han «ikke <\/span><\/span>kendte til synd.» 2 Kor. 5,21. Salmisten skriver: «Herren er <\/span><\/span>retvis, min Klippe, hos hvem ingen uret findes.» <\/span><\/span>Salm.92,16. Og Johannes siger; «I ved, at han <\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span>ben\u00ad<\/span><\/span>baredes, for at han skulle b<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>re synden; og der er ingen <\/span><\/span>synd i ham.» 1 Johs.3,5.<\/span><\/span><\/p>\n

J<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>derne forstod udm<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>rket Kristi l<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>re om sig selv. <\/span><\/span>Da han erkl<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>rede, at han var eet med Faderen, ville de <\/span><\/span>stene ham. Og da han spurgte dem, for hvilken af hans gode gerninger de ville stene ham, svarede de: «Det er <\/span><\/span>ikke for en god gerning, vi vil stene dig, men for guds<\/span><\/span>bespottelse, fordi du, som er et menneske, g<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>r dig selv til <\/span><\/span>Gud.» Hvis han havde v<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>ret, hvad de ans<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span> ham for, kun <\/span><\/span>et menneske, ville hans ord virkelig have v<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>ret <\/span><\/span>blasfemiske – men han var Gud.<\/span><\/span><\/p>\n

Hensigten med Kristi komme til jorden var at vise <\/span><\/span>mennesker Gud, s<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span> de kunne komme til ham. Apostlen <\/span><\/span>Paulus siger det s<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span>ledes: «Det var Gud, som i Kristus for<\/span><\/span>ligte verden med sig selv» (2 Kor.5,19); og hos Johannes <\/span><\/span>l<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>ser vi, at Ordet, som var Gud, «blev k<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>d.» Johs.1,1.14.1 <\/span><\/span>samme forbindelse siges at «Ingen har nogen sinde set <\/span><\/span>Gud; den enb<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span>rne, som selv er Gud, og som er i Fader<\/span><\/span>ens favn, han er blevet hans tolk.» Johs.1,18.<\/span><\/span><\/p>\n

L<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>g m<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>rke til udtrykket «den enb<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span>rne, som er i <\/span><\/span>Faderens favn.» Der er hans rette plads, han er der som <\/span><\/span>en del af Guddommen, lige s<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span> sikkert p<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span> jorden, som han <\/span><\/span>er det i Himmelen. At der bruges nutid betyder noget stedsevarende. Den samme tanke kommer til udtryk, da <\/span><\/span>Jesus siger til j<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>derne: «F<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>r Abraham blev til, er jeg.» Johs.8,58. Dette viser atter, at han er den samme, som <\/span><\/span>viste sig for Moses i den br<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>ndende tornebusk og <\/span><\/span>sagde, at hans navn var JEG ER DEN, JEG ER. Og endelig <\/span><\/span>har vi Pauli inspirerede ord ang<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span>ende Jesus Kristus: ‘Thi <\/span><\/span>Gud besluttede at lade hele fylden bo i ham.» Kol.1,19. Hvad denne fylde er, som boede i Kristus, ser vi i det <\/span><\/span>n<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>ste kapitel, hvor det siges, at «i ham bor hele Gud-<\/span><\/span>domsfylden legemlig.» Kd.2,9. Dette er et fuldst<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>ndig ui\u00ad<\/span><\/span>modsigeligt udsagn om det faktum, at Kristus if<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>lge sin <\/span><\/span>natur har alle Guddommens egenskaber. Hans Guddom\u00ad<\/span><\/span>melighed kommer ogs<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span> klart til syne, n<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span>r vi g<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span>r videre og <\/span><\/span>betragter.<\/span><\/span><\/p>\n

Kristus som Skaberen<\/b><\/i><\/span><\/span><\/sub><\/p>\n

Umiddelbart efter den ofte citerede tekst, som siger, <\/span><\/span>at Kristus, Ordet, er Gud, l<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>ser vi: «Alt er blevet til ved <\/span><\/span>det, og uden det blev intet til af det, som er.» Johs.1,3. <\/span><\/span>Ingen kommentar kan g<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>re dette mere tydeligt, derfor <\/span><\/span>g<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span>r vi videre til Hebr.1,1-4: «Gud…har nu ved dagenes <\/span><\/span>ende talt til os ved sin S<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>n, hvem han har indsat som <\/span><\/span>arving til alle ting, ved hvem han ogs<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span> har skabt verden. <\/span><\/span>Han er hans herligheds afglans og hans v<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>sens udtrykte <\/span><\/span>billede og b<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>rer alt med sit m<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>gtige ord. Og han tog <\/span><\/span>s<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>de ved Majest<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>tens h<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>jre h<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span>nd i det h<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>je, efter at han <\/span><\/span>havde fuldbragt renselse for vore synder. Og han er <\/span><\/span>blevet s<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span> meget mere oph<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>jet end englene, som det <\/span><\/span>navn, han har arvet, er over deres.»<\/span><\/span><\/p>\n

Endnu klarere end det her citerede er Pauli ord til Kdossenserne. Idet han omtaler Kristus som den, gen<\/span><\/span>nem hvem vi har forl<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>sning, beskriver han ham som «den <\/span><\/span>usynlige Guds billede, f<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>rstef<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>dt forud for al skabningen; <\/span><\/span>thi i ham skabtes alt i Himlene og p<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span> jorden, det synlige <\/span><\/span>og det usynlige, hvad enten det er tronengle eller her<\/span><\/span>skere eller magter eller myndigheder: alt er skabt ved <\/span><\/span>ham og til ham; og han er f<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>r alt, og alt best<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span>r ved ham.» <\/span><\/span>Kd. 1,15-17.<\/span><\/span><\/p>\n

Denne vidunderlige tekst burde studeres omhyg<\/span><\/span>geligt og overvejes meget. If<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>lge den findes der intet i <\/span><\/span>hele universet, som Kristus ikke har skabt. Han skabte alt <\/span><\/span>i Himmelen og p<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span> jorden; han skabte alt det synlige og <\/span><\/span>det usynlige; herskere og magter og de himmelske <\/span><\/span>v<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>sner – alles eksistens afh<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>nger af ham. Og da han er <\/span><\/span>f<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>r alle ting og har skabt dem, best<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span>r alle ting ogs<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span> ved <\/span><\/span>ham. Det samme siges i Hebr.1,3, hvor der st<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span>r, at han <\/span><\/span>b<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>rer alt med sit m<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>gtige ord. Det var ved et ord, at <\/span><\/span>stjernerne blev skabt; og det samme ord holder dem p<\/span><\/span>\u00e5 <\/span><\/span>plads og forhindrer deres undergang.<\/span><\/span><\/p>\n

I denne forbindelse kan vi ikke udelade Es.40,25.26; «Hvem vil I ligne mig med som min ligemand? siger den <\/span><\/span>Hellige. L<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>ft Eders blik til Himlene og se; Hvo skabte <\/span><\/span>disse? Han m<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>nstrer deres h<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>r efter tal, kalder hver <\/span><\/span>enkelt ved navn; s<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span> stor er hans kraft og v<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>lde, at ikke <\/span><\/span>en eneste mangler.» Eller som den j<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>diske overs<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>ttelse <\/span><\/span>siger det endnu mere udtrykkeligt: «ingen undslipper fra <\/span><\/span>ham, som er stor og m<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>gtig.» At Kristus er den Hellige, <\/span><\/span>som kalder Himmelens h<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>r ved navn og b<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>rer den <\/span><\/span>oppe, fremg<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span>r af et andet vers i det samme kapitel. Han <\/span><\/span>er den, om hvem det siges: «Ban Herrens vej, j<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>vn i det <\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>de land en h<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>jvej for vor Gud!» 3.vers. Han er den, som <\/span><\/span>kommer med v<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>lde og har sin l<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>n med sig; den, som <\/span><\/span>vogter sin hjord som en hyrde, giver f<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span>rene deres f<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>de <\/span><\/span>og b<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>rer lammene p<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span> sin arm.<\/span><\/span><\/p>\n

Endnu en udtalelse om Kristus som Skaberen m<\/span><\/span>\u00e5 <\/span><\/span>v<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>re tilstr<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>kkelig. Det er Faderens eget udsagn. I He\u00ad<\/span><\/span>br<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>erbrevets f<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>rste kapitel l<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>ser vi, at Gud har talt til os <\/span><\/span>ved sin S<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>n. Han siger om ham: «Og alle Guds engle skal <\/span><\/span>tilbede ham;» om englene siger han: «Sine engle g<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>r han <\/span><\/span>til vinde og sine tjenere til ildslue,» men til S<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>nnen: «Din <\/span><\/span>trone, o Gud, st<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span>r i evighed fast, og retf<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>rds stav er din <\/span><\/span>kongestav.» Og Gud siger videre: «I begyndelsen har du, <\/span><\/span>o Herre, lagt jordens grundvold fast, og himlene er dine <\/span><\/span>h<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>nders v<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>rk.» Hebr. 1,8-10. Her finder vi, at Faderen til<\/span><\/span>taler S<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>nnen som Gud og siger til ham: «Du har lagt jor<\/span><\/span>dens grundvold, og himlene er dine h<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>nders v<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>rk.» N<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span>r <\/span><\/span>Faderen selv viser S<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>nnen denne <\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>re, hvad er da et <\/span><\/span>menneske, at han skulle g<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>re noget andet? Hermed kan <\/span><\/span>vi forlade det direkte vidnesbyrd ang<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span>ende Kristi Gud<\/span><\/span>dommelighed og den kendsgerning, at han er alle tings <\/span><\/span>Skaber.<\/span><\/span><\/p>\n

Men her er det n<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>dvendigt med en advarsel. Lad <\/span><\/span>ingen tro, at vi vil oph<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>je Kristus p<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span> Faderens bekostning <\/span><\/span>eller ignorere Faderen – det er umuligt, for deres inter<\/span><\/span>esser er ul<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>seligt forbundet med hverandre. Vi <\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>rer <\/span><\/span>Faderen ved at <\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>re S<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>nnen. Vi erindrer os Pauli ord: «S<\/span><\/span>\u00e5 <\/span><\/span>er der for os dog kun een Gud, Faderen, fra hvem alt er, <\/span><\/span>og til hvem vi er skabt, og een Herre, Jesus Kristus, ved <\/span><\/span>hvem alt er, og ved hvem vi er skabt.» (1 Kor.8,6); som vi <\/span><\/span>lige har citeret, at det var ved ham, Gud skabte verd<\/span><\/span>nerne. Fra begyndelsen udgik alt fra Gud Fader; endog <\/span><\/span>Kristus selv udgik fra Faderen; men det har behaget <\/span><\/span>Faderen, at hele fylden skulle bo i ham, og at han skulle <\/span><\/span>v<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>re direkte involveret i enhver skabelsesakt. Form<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span>let <\/span><\/span>med dette studium er at vise Kristi retm<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>ssige stilling <\/span><\/span>som ligev<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>rdig med Faderen, for at hans magt til at for<\/span><\/span>l<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>se bedre kan v<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>rds<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>ttes.<\/span><\/span><\/p>\n

Er Kristus et skabt<\/b><\/i><\/span><\/span><\/p>\n

v\u00e6sen ?<\/b><\/i><\/span><\/span><\/sup><\/p>\n

F<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>r vi g<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span>r videre til nogle af de praktiske l<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>rdomme, <\/span><\/span>vi kan udlede af disse sandheder, m<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span> vi nogle f<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span> \u00f8<\/span><\/span>je<\/span><\/span>blikke opholde os ved en anskuelse, som n<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>res af <\/span><\/span>mange, som p<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span> ingen m<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span>de <\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>nsker at van<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>re Kristus, <\/span><\/span>men som netop ved denne anskuelse i virkeligheden for<\/span><\/span>n<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>gter hans Guddommelighed. Det er den ide, at Kristus <\/span><\/span>er et skabt v<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>sen, som ved Guds velvilje er blevet oph<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>jet til sin nuv<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>rende h<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>je stilling.<\/span><\/span><\/p>\n

Ingen, som mener dette, kan have nogen korrekt op\u00ad<\/span><\/span>fattelse af den oph<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>jede stilling, Kristus i virkeligheden <\/span><\/span>indtager.<\/span><\/span><\/p>\n

Denne mening bygger p<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span> en misforst<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span>else af et be<\/span><\/span>stemt skriftsted, <\/span><\/span>\u00c5<\/span><\/span>b.3,14: «Og skriv til menighedens engel <\/span><\/span>i Laodikea: «S<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span> siger han, som er Amen, det trov<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>rdige og sanddru vidne, Guds skaberv<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>rks ophav.» Dette udl<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>gges fejlagtigt til at betyde, at Kristus er den f<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>rste <\/span><\/span>skabning, som Gud har skabt – at Guds skaberv<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>rk <\/span><\/span>begyndte med ham. Men denne udl<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>gning er i modstrid <\/span><\/span>med Skriften, som siger, at Kristus selv skabte alle ting. <\/span><\/span>At sige, at Gud begyndte skabelsesv<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>rket med at skabe <\/span><\/span>Kristus, er at udelukke Kristus helt fra skabelsesv<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>rket. <\/span><\/span>Det ord, som er oversat «ophav», er arche, der ogs<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span> bety<\/span><\/span>der «hovede» eller «leder.» Det forekommer i det gr<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>ske navn for overhovede, «<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>rke» i <\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>rkebiskop og i <\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>rkeen\u00ad<\/span><\/span>gel. Se Judas vers 9; 1 Tess.4,16; Johs. 5,28.29 og <\/span><\/span>Dan. 10,21. Der menes ikke, at han er den <\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>verste engel, <\/span><\/span>for han er ikke en engel, men st<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span>r over englene. Hebr.1,4. <\/span><\/span>Det betyder, at han er englenes fyrste, akkurat som en <\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>rkebiskop er overhoved for andre biskopper. Kristus er <\/span><\/span>englenes herre. Kol.1,16. Og derfor betyder denne ud<\/span><\/span>talelse, at han er Guds skaberv<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>rks ophav, at skabelsen begyndte ved ham, at han, som han selv siger, er Alfa og <\/span><\/span>Omega, begyndelsen og afslutningen, den f<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>rste og den <\/span><\/span>sidste. <\/span><\/span>\u00c5<\/span><\/span>b.21,6; 22,13. Han er den kilde, hvorfra alle ting <\/span><\/span>har sit udspring.<\/span><\/span><\/p>\n

Vi skal heller ikke tro, at Kristus er et skabt v<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>sen, <\/span><\/span>fordi Paulus kalder ham «f<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>rstef<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>dt af al skabningen» Kd. <\/span><\/span>1,15, engelsk overs.; for det f<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>lgende vers viser, at han er <\/span><\/span>Skaber og ikke en skabning. «Thi i ham skabtes alt i Him<\/span><\/span>lene og p<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span> jorden, det synlige og det usynlige, hvad <\/span><\/span>enten det er tronengle eller herskere eller magter eller <\/span><\/span>myndigheder; alt er skabt ved ham og til ham.» Hvis han <\/span><\/span>alts<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span> har skabt alt, hvad der nogen sinde er blevet skabt, <\/span><\/span>og eksisterede, f<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>r alt det skabte, er det indlysende, at <\/span><\/span>han ikke selv er et skabt v<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>sen. Han er h<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>vet over al <\/span><\/span>skabningen og ikke en del af den.<\/span><\/span><\/p>\n

Skriften siger, at Kristus er «Guds enb<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span>rne S<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>n.» Han <\/span><\/span>er b<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span>ret, ikke skabt. Hvorn<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span>r han er b<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span>ret, skal vi ikke for<\/span><\/span>ske i, vor tanke ville ikke kunne fatte det, hvis det blev for<\/span><\/span>talt os. Profeten Mika siger os, hvad vi kan vide om dette <\/span><\/span>i disse ord: «Og du Betlehem-Efrata, liden til at v<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>re <\/span><\/span>iblandt Judas tusinder! Af dig skal udg<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span> mig een til at <\/span><\/span>v<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>re hersker i Israel. Hans udspring er fra fordum, fra <\/span><\/span>evigheds dage.» Mika 5,2. Der var en tid, da Kristus gik <\/span><\/span>ud fra Gud, fra Faderens favn (Johs.8,42; 1,18), men det ligger s<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span> langt tilbage i evigheden, at det for vor be<\/span><\/span>gr<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>nsede tanke faktisk er uden begyndelse.<\/span><\/span><\/p>\n

Hovedsagen er, at Kristus er en S<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>n, ikke et skabt <\/span><\/span>v<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>sen. Han har ved arveret et mere oph<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>jet navn end <\/span><\/span>englene; han er «S<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>n over sit eget hus.» Hebr.1,4;3,6. Og <\/span><\/span>fordi han er Guds enb<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span>rne S<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>n, er han af samme natur <\/span><\/span>som Gud selv og har alle Guds egenskaber medf<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>dt; for <\/span><\/span>det behagede Faderen, at hans S<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>n skulle v<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>re hans v<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>sens udtrykte billede, hans herligheds krone og fyldt <\/span><\/span>med Guddommens hele fylde. Derfor har han «liv i sig <\/span><\/span>selv,» han ejer ud<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>delighed og kan give den til andre. <\/span><\/span>Livet bor i ham, og kan ikke fratages ham; men n<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span>r han <\/span><\/span>frivilligt nedl<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>gger det, kan han tage det tilbage. Han <\/span><\/span>siger selv: «Derfor elsker Faderen mig, fordi jeg s<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>tter <\/span><\/span>mit liv til, for at tage det igen. Ingen tager det fra mig, <\/span><\/span>men jeg s<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>tter det til af mig selv. Jeg har magt til at <\/span><\/span>s<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>tte det til, og jeg har magt til at tage det igen. Dette <\/span><\/span>bud fik jeg af min Fader.» Johs.10,17.18.<\/span><\/span><\/p>\n

Hvis nogen nu kommer med det gamle kritiske <\/span><\/span>sp<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>rgsm<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span>l: «Hvordan kunne Kristus v<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>re ud<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>delig og <\/span><\/span>dog d<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>?» kan vi kun svare, at det ved vi ikke. Vi giver os <\/span><\/span>ikke ud for at kunne fatte uendeligheden. Vi forst<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span>r ikke, <\/span><\/span>hvordan Kristus kunne v<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>re Gud i begyndelsen, dele Faderens herlighed, f<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>r verden blev til, og dog blive f<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>dt <\/span><\/span>som et barn i Betlehem. Korsf<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>stelsens og opstandel<\/span><\/span>sens mysterier er inkarnationens mysterier. Vi forst<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span>r <\/span><\/span>ikke, hvorledes Kristus kunne v<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>re Gud og dog blive menneske for vor skyld. Vi forst<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span>r ikke, hvorledes han <\/span><\/span>kunne skabe verden af intet, og heller ikke hvordan han <\/span><\/span>kunne oprejse de d<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>de; ikke engang hvordan det g<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span>r til, <\/span><\/span>at han med sin <\/span><\/span>\u00c5<\/span><\/span>nd arbejder i vore egne hjerter; alligevel <\/span><\/span>tror og ved vi disse ting. Det burde v<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>re nok for os at ak-<\/span><\/span>ceptere de ting, som Gud har <\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span>benbaret, uden at falde <\/span><\/span>over ting, som selv en engel ikke kan forst<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span>. Nej, vi <\/span><\/span>glaeder os i den ubegr<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>nsede styrke og herlighed, som <\/span><\/span>Skriften siger, at Kristus ejer uden at besv<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>re vor be\u00adgr<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>nsede fatteevne med forg<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>ves fors<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>g p<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span> at forklare <\/span><\/span>det uforklarlige.<\/span><\/span><\/p>\n

Og endelig ved vi, at Guddommelighed forener <\/span><\/span>Faderen og S<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>nnen ud fra den kendsgerning, at de <\/span><\/span>begge har samme <\/span><\/span>\u00c5<\/span><\/span>nd. Efter at Paulus har sagt, at ingen, <\/span><\/span>som er i k<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>det, kan behage Gud, siger han: «I derimod er <\/span><\/span>ikke i k<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>det, men i <\/span><\/span>\u00c5<\/span><\/span>nden, om ellers Guds <\/span><\/span>\u00c5<\/span><\/span>nd bor i jer. <\/span><\/span>Men om nogen ikke har Kristi <\/span><\/span>\u00c5<\/span><\/span>nd, h<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>rer han ham ikke til.» Her finder vi, at Hellig<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span>nden er b<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span>de Guds og Kristi <\/span><\/span>\u00c5<\/span><\/span>nd. Kristus «er i Faderens favn»; ved selve sin natur er <\/span><\/span>han Gud og har livet i sig selv; han kaldes passende Je<\/span><\/span>hova, den selveksisterende JEG ER, og beskrives <\/span><\/span>s<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span>ledes i Jer,23,5.6., hvor han omtales som en retf<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>rdig <\/span><\/span>spire, som skal <\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>ve ret og retf<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>rd i landet og skal v<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>re <\/span><\/span>kendt under navnet Jehovah tsidckcnu – HERREN, VOR <\/span><\/span>RETF<\/span><\/span>\u00c6<\/span><\/span>RDIGHED.<\/span><\/span><\/p>\n

Lad derfor ingen, som i det hele taget <\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>rer Kristus, <\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>re ham mindre end Faderen, for det ville lige s<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span> fuldt <\/span><\/span>v<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>re at van<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>re Faderen selv; lad alle sammen med Himmelens engle tilbede S<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>nnen uden frygt for, at de derved <\/span><\/span>tilbeder et skabt v<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>sen og s<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span>ledes tjener en skabning i <\/span><\/span>stedet for Skaberen.<\/span><\/span><\/p>\n

Medens sp<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>rgsm<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span>let om Kristi Guddommelighed er i <\/span><\/span>frisk erindring, lad os da g<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span> videre til beretningen om <\/span><\/span>hans ydmygelse.<\/span><\/span><\/p>\n

Gud \u00e5benbaret i k\u00f8det<\/b><\/i><\/span><\/span><\/sub><\/p>\n

«Og Ordet blev k<\/i><\/span><\/span>\u00f8<\/i><\/span><\/span>d og tog bolig iblandt os» <\/i><\/span><\/span>Johs. 1,14.<\/i><\/span><\/span><\/p>\n

Intet viser mere klart, at Kristus var b<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span>de Gud og <\/span><\/span>menneske. Fra begyndelsen var han kun Gud. Han p<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span>tog <\/span><\/span>sig menneskelig natur og gik blandt mennesker som en <\/span><\/span>almindelig d<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>delig – n<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span>r man ser bort fra de gange, da <\/span><\/span>hans Guddommelighed skinnede igennem, som f.eks. da <\/span><\/span>han rensede templet, eller n<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span>r hans enkle sandhedsord <\/span><\/span>tvang selv hans fjender til at erkende at «aldrig har noget <\/span><\/span>menneske talt som denne.»<\/span><\/span><\/p>\n

Den ydmygelse, som Kristus frivilligt underkastede <\/span><\/span>sig, beskrives bedst af Paulus i Filipperbrevet: «Lad det <\/span><\/span>samme sindelag v<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>re i jer, som var i Kristus Jesus: Da <\/span><\/span>han var i guddomsskikkelse, holdt han det ej for et r<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>vet <\/span><\/span>bytte at v<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>re Gud lig, men han gav afkald og tog tjener<\/span><\/span>skikkelse p<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span> og blev mennesker lig. Og da han i frem<\/span><\/span>tr<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>den fandtes som et menneske, ydmygede han sig <\/span><\/span>selv og blev lydig til d<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>den, ja, d<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>den p<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span> et kors.» Fil.2,5-<\/span><\/span>8. Her fremstilles sagen meget klart. Kristus var i Guds <\/span><\/span>skikkelse, «hans herligheds afglans og hans v<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>sens <\/span><\/span>udtrykte billede,» (Hebr.1,3), ejede alle Guddommens <\/span><\/span>egenskaber, var universets Herre, den, som hele Him\u00admelen h<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>jagtede, men han <\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>nskede intet af alt dette, s<\/span><\/span>\u00e5 <\/span><\/span>l<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>nge mennesket var fortabt og hj<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>lpel<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>st. Han kunne ikke nyde sin herlighed, n<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span>r mennesket var udst<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>dt og <\/span><\/span>uden h<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span>b. Derfor forfod han alle sine rigdomme og hele <\/span><\/span>sin hellighed og p<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span>tog sig menneskelig natur for at frelse <\/span><\/span>os. P<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span> denne m<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span>de kan vi forene Kristi enhed med <\/span><\/span>Faderen med udtalelsen: «Min Fader er st<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>rre end jeg.» <\/span><\/span>Det er ikke muligt for os at forst<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span>, hvorledes Kristus <\/span><\/span>som Gud kunne ydmyge sig selv til korsets d<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>d – og det <\/span><\/span>er fuldkommen nyttel<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>st at pr<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>ve p<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span> det. Det eneste, vi <\/span><\/span>kan g<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>re, er at akceptere kendsgerningerne, som de er <\/span><\/span>fremstillet i Bibelen. Hvis l<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>seren finder det vanskeligt at <\/span><\/span>forene nogle af Bibelens udtalelser om Kristi natur, lad <\/span><\/span>ham da huske p<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span>, at det ville v<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>re umuligt at fremstille <\/span><\/span>dette i ord, som ville s<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>tte vor begr<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>nsede tanke i stand <\/span><\/span>til helt at forst<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span> det. Akkurat som hedningernes indpod\u00ad<\/span><\/span>ning p<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span> Israels vinstok er imod naturen, er den guddom\u00ad<\/span><\/span>melige handlem<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span>de ubegribelig for mennesker.<\/span><\/span><\/p>\n

Vi vil citere andre skriftsteder, der n<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>rmere vil for<\/span><\/span>klare Kristi menneskevorden, og hvad den betyder for os. <\/span><\/span>Vi har allerede l<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>st, at «Ordet blev k<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>d,» og nu vil vi l<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>se, <\/span><\/span>hvad Paulus siger ang<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span>ende dette k<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>ds natur: «Thi det, som var umuligt for loven, fordi den var magtesl<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>s p<\/span><\/span>\u00e5 <\/span><\/span>grund af k<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>det, det gjorde Gud, da han sendte sin egen <\/span><\/span>S<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>n i syndigt k<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>ds skikkelse og for syndens skyld og <\/span><\/span>s<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span>ledes f<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>ldede d<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>dsdom over synden i k<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>det, for at <\/span><\/span>lovens krav skulle opfyldes i os, som ikke vandrer efter <\/span><\/span>k<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>det, men efter <\/span><\/span>\u00c5<\/span><\/span>nden.» Rom.8, 3.4.<\/span><\/span><\/p>\n

Det kr<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>ver kun lidt eftertanke at indse, at hvis Kristus <\/span><\/span>p<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span>tog sig menneskeskikkelse for at kunne forl<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>se men\u00adnesket, m<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span> det have v<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>ret det syndige menneskes skikkelse han p<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span>tog sig, fordi det var det syndige menneske, <\/span><\/span>han kom for at frelse. D<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>den havde ingen magt over et <\/span><\/span>syndfrit menneske, som Adam var i Eden; og den kunne <\/span><\/span>ikke have nogen magt over Kristus, hvis Herren ikke <\/span><\/span>havde lagt p<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span> ham den skyld, som l<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span> p<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span> os alle. Og en<\/span><\/span>delig ser vi, at det var det syndige menneskes skikkelse <\/span><\/span>med alle de svagheder og syndige tendenser, som den <\/span><\/span>faldne race er underkastet, han tog p<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span> sig. Det fremg<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span>r af <\/span><\/span>udtalelsen om, at han «blev Davids efterkommer efter <\/span><\/span>k<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>det.» David havde alle den menneskelige naturs <\/span><\/span>lidenskaber. Han siger om sig selv: «Se, jeg er f<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>dt i mis\u00ad<\/span><\/span>gerning, min moder undfanged mig i synd.» Salm.51,7. <\/span><\/span>Thi det er jo ikke engles natur han p<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span>tager sig, det er <\/span><\/span>Abrahams sl<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>gt, han tager sig af. (engelsk overs.) Derfor <\/span><\/span>m<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span>tte han i eet og alt blive sine br<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>dre lig, for at han i sin tjeneste for Gud kunne blive en barmhjertig og trofast <\/span><\/span>Ypperstepr<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>st til at sone folkets synder. Thi som den, <\/span><\/span>der selv er blevet fristet og har lidt, kan han komme dem <\/span><\/span>ty hj<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>lp, som fristes.» Hebr.2,16-18.<\/span><\/span><\/p>\n

Hvis han i alle ting blev sine br<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>dre lig, m<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span> han have <\/span><\/span>lidt under alle sine br<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>dres sygdomme og v<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>ret udsat <\/span><\/span>for alle deres fristelser. To andre skriftsteder fremstiller <\/span><\/span>dette meget tydeligt og vil v<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>re tilstr<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>kkeligt bevis her<\/span><\/span>for. Vi va f<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>rst l<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>se 2 Kor.5,21:<\/span><\/span><\/p>\n

«Den, som ikke kendte til synd (Kristus), har han gjort <\/span><\/span>til synd for os, for at vi kunne blive Guds retf<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>rdighed i <\/span><\/span>ham.»<\/span><\/span><\/p>\n

Dette er en meget st<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>rkere udtalelse, end at han <\/span><\/span>kom «i syndigt k<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>ds lignelse.» Han blev gjort tB synd. Vi st<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span>r her over for det samme mysterium som det, at Guds <\/span><\/span>S<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>n skulle d<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>. Guds pletfrie Lam, som ikke kendte til <\/span><\/span>synd, blev gjort til synd. Syndfri, og alligevel regnet som <\/span><\/span>en synder. Han tog virkelig den syndige natur p<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span> sig. <\/span><\/span>Han blev gjort til synd, for at vi skulle blive Guds retf<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>rdighed i ham. Til Gaiaterne siger Paulus: «Gud udsendte <\/span><\/span>sin S<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>n, f<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>dt af en kvinde, f<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>dt under loven, for at han <\/span><\/span>skulle l<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>sk<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>be dem, der var under loven, for at vi skulle f<\/span><\/span>\u00e5 <\/span><\/span>barnek<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span>r.» Gal.4,4.5. Endnu et punkt, s<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span> skulle vi have <\/span><\/span>l<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>rt alt det, som vi b<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>r l<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>re af det faktum, at «ordet blev <\/span><\/span>k<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>d og tog bolig i blandt os.» Hvordan kunne det g<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span> til, at <\/span><\/span>Kristus kunne v<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>re «skr<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>belighed undergivet,» og dog <\/span><\/span>ikke kende til synd? Nogle vil m<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span>ske mene, at vi nedv<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>r<\/span><\/span>diger Kristi karakter ved at bringe ham ned p<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span> det syn<\/span><\/span>dige menneskes trin. Tv<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>rt imod, vi oph<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>jer vor velsignede Frelsers «guddommelige magt». Frivilligt steg <\/span><\/span>han ned til det syndige menneske, for at han kunne <\/span><\/span>oph<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>je mennesket til sin egen pletfrie renhed, som han <\/span><\/span>bevarede under de mest fjendtlige angreb. Hans men<\/span><\/span>neskelighed var blot et d<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>kke over hans guddommelige <\/span><\/span>natur; ved den var han ul<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>seligt forbundet med den <\/span><\/span>usynlige Gud – og den var mere end st<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>rk nok til at mod<\/span><\/span>st<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span> k<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>dets svagheder. Hele hans liv var een lang kamp. <\/span><\/span>K<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>det, som blev p<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span>virket af al retf<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>rdigheds fjende, var <\/span><\/span>tilb<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>jeligt til at synde, men hans guddommelige natur <\/span><\/span>n<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>rede ikke et eneste <\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>jeblik et ondt <\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>nske, og hans <\/span><\/span>styrke vaklede aldrig. Efter at han i k<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>det havde lidt alt, hvad et menneske kan komme til at lide, vendte han til<\/span><\/span>bage til Faderens trone lige s<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span> pletfri, som da han forlod Himmelens herlighed. Da han l<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span> i graven underkastet d<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>dens magt, var det ikke muligt, at den kunne have be<\/span><\/span>holdt ham, fordi han «ikke kendte til synd.»<\/span><\/span><\/p>\n

Nu vil nogen m<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span>ske sige: «Dette er ingen tr<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>st for <\/span><\/span>; mig. Jeg har ganske vist et eksempel, men jeg kan ikke <\/span><\/span>f<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>lge det, for jeg har ikke den styrke, som Jesus havde. <\/span><\/span>Han var Gud, selv da han var her p<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span> jorden; men jeg er <\/span><\/span>kun et menneske.» Ja, men du kan f<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span> den samme styrke, <\/span><\/span>som han havde, hvis du <\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>nsker det. Han var undergivet skr<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>belighed; alligevel syndede han ikke, fordi den gud\u00ad<\/span><\/span>dommelige styrke til stadighed boede i ham. H<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>r nu <\/span><\/span>apostlen Pauli inspirerede ord og se, hvilket privilegium vi <\/span><\/span>har:<\/span><\/span><\/p>\n

«For den sags skyld b<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>jer jeg mine kn<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span> for Faderen, <\/span><\/span>efter hvem ethvert faderforhold i Himmel og p<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span> jord har <\/span><\/span>sit navn; og jeg beder om, at han efter sin herligheds rig\u00addom vil give jer, at I med kraft m<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span> styrkes ved hans <\/span><\/span>\u00c5<\/span><\/span>nd i <\/span><\/span>det indre menneske, at Kristus m<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span> bo ved troen i jeres <\/span><\/span>hjerter, og at I m<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span> blive rodf<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>stede og grundf<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>stede i <\/span><\/span>k<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>rlighed, s<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span> at I sammen med alle de hellige m<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span> kunne <\/span><\/span>fatte, hvor stor bredden og l<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>ngden og h<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>jden og dyb<\/span><\/span>den er, og kende Kristi k<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>rlighed, som overg<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span>r al erken<\/span><\/span>delse, s<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span> I kan fyldes med hele Guds fylde.» Ef.3,14-19.<\/span><\/span><\/p>\n

Hvem kan <\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>nske sig mere? Kristus, i hvem hele Gud\u00ad<\/span><\/span>dommen bor legemligt, kan bo i vore hjerter, s<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span> vi kan <\/span><\/span>blive fyldt med hele Guds fylde. Hvilket vidunderligt l<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>fte! <\/span><\/span>Han har medlidenhed med vore skr<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>beligheder. Det vil <\/span><\/span>sige, at da han har lidt alt, hvad et menneske kan komme <\/span><\/span>til at lide, ved han alt om det, og s<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span> t<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>t har han knyttet <\/span><\/span>sig til sine b<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>rn, at hvad der end piner dem, g<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>r samme <\/span><\/span>indtryk p<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span> ham – og han ved, hvilken guddommelig <\/span><\/span>styrke det kr<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>ver at udholde det. Hvis vi blot oprigtigt <\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>nsker at «forsage gudl<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>shed og k<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>delige lyster», er han <\/span><\/span>b<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span>de villig til og ivrig efter at sk<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>nke os styrke «langt ud <\/span><\/span>over, hvad vi forst<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span>r at bede om.» Hele den styrke, som <\/span><\/span>Kristus havde if<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>lge sin natur, kan vi eje ved hans n<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span>de, <\/span><\/span>for han giver os den frit.<\/span><\/span><\/p>\n

Lad derfor de tr<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>tte, syndebetyngede sj<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>le fatte <\/span><\/span>mod. Lad dem «frimodigt komme frem for n<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span>dens trone,» <\/span><\/span>hvor de er sikre p<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span> at finde n<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span>de til hj<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>lp i rette tid, fordi <\/span><\/span>vor Frelser m<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>rker vort behov, netop n<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span>r det opst<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span>r. Han <\/span><\/span>har medlidenhed med vore skr<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>beligheder. Hvis det nu kun var det, at han led for 1900 <\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span>r siden, kunne vi frygte, <\/span><\/span>at han havde glemt noget af sin svaghed; Men netop den <\/span><\/span>fristelse, som du gennemg<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span>r, r<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>rer hans hjerte. Hans s<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span>r er altid <\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span>bne, og han lever altid for at g<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span> i forb<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>n for dig.<\/span><\/span><\/p>\n

Hvilke vidunderlige muligheder en kristen har! Hvilken hellighed kan han ikke opn<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span>! Ligegyldigt hvor <\/span><\/span>h<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span>rdt Satan angriber ham netop p<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span> hans svageste punkt, <\/span><\/span>kan han blive i den Alm<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>gtiges skygge og fyldes med <\/span><\/span>hele Guds styrke. Den, som er st<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>rkere end Satan, kan bo i hans hjerte. Og idet han betragter den onde som fra en st<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>rk f<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>stning, kan han sige: «Alt form<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span>r jeg i ham, <\/span><\/span>som g<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>r mig st<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>rk.»<\/span><\/span><\/p>\n

Vigtige praktiske <\/b><\/i><\/span><\/span>l\u00e6rdomme<\/b><\/i><\/span><\/span><\/p>\n

Det er ikke blot en smuk teori, at vi skal betragte Kri<\/span><\/span>stus som Gud og Skaber. Alt, hvad Bibelen siger, er sagt <\/span><\/span>I for at vi skal f\u00e5 praktisk nytte af det og b\u00f8r studeres med <\/span><\/span>1<\/span><\/span><\/sup> den hensigt. Lad os f\u00f8rst se p\u00e5, hvad denne l\u00e6res\u00e6tning <\/span><\/span>i betyder i forbindelse med det centrale bud i Guds lov. <\/span><\/span>1 Mose 2,1-3 l\u00e6ser vi disse ord, der blev talt ved afslutnin<\/span><\/span>gen af skabelsen:» S\u00e5ledes fuldendtes himlen og jorden <\/span><\/span>med al deres h\u00e6r. P\u00e5 den syvende dag fuldendte Gud <\/span><\/span>det v\u00e6rk, han havde udf\u00f8rt, og han hvilede p\u00e5 den syv<\/span><\/span>ende dag efter det v\u00e6rk, han havde udf\u00f8rt; og Gud vel<\/span><\/span>signede den syvende dag og helligede den, thi p\u00e5 den <\/span><\/span>hvilede han efter hele sit v\u00e6rk, det, Gud havde skabt og udf\u00f8rt. «Den j\u00f8diske overs\u00e6ttelse siger det mere bogstaveligt: «S\u00e5ledes blev himmel og jord fuldendt med al <\/span><\/span>deres h\u00e6r. Og Gud havde p\u00e5 den syvende dag afsluttet <\/span><\/span>sin gerning, som han havde gjort…» Det samme finder vi i <\/span><\/span>det fjerde bud, 2 Mose 20,8-11. Vi ser her det meget naturlige, at den, som har skabt, hviler. Han, som i seks <\/span><\/span>dage arbejdede med at skabe, hvilede p\u00e5 den syvende <\/span><\/span>og velsignede og helligede den. Vi har allerede set, at <\/span><\/span>Gud Fader skabte verden ved sin S\u00f8n Jesus Kristus, og <\/span><\/span>at Kristus har skabt alt det, som findes. Det er derfor <\/span><\/span>klart, at Kristus hvilede p\u00e5 den f\u00f8rste syvende dag ved <\/span><\/span>afslutningen af de seks skabelsesdage, og at han vel<\/span><\/span>signede og helligede den. Og s\u00e5ledes er den syvende <\/span><\/span>dag – sabbaten – p\u00e5 en ganske s\u00e6rlig m\u00e5de Herrens <\/span><\/span>(Jesu) dag. Da Jesus sagde til de kritiske faris\u00e6ere: <\/span><\/span>«Menneskes\u00f8nnen er Herre over sabbaten» (Matt.12,8), <\/span><\/span>erkl\u00e6rede han sig som Herre over den dag, som de havde omgivet med s\u00e5 mange regler; han gjorde det <\/span><\/span>med ord, som viste, at han ans\u00e5 den for sit tegn p\u00e5 myndighed, som ogs\u00e5 beviste, at han var st\u00f8rre end templet. <\/span><\/span>Den syvende dag er s\u00e5ledes et mindesm\u00e6rke over <\/span><\/span>skabelsen. Det er den mest \u00e6rede af alle dage, fordi den <\/span><\/span>p\u00e5 en s\u00e6rlig m\u00e5de skal minde om Guds skaberkraft, som <\/span><\/span>er beviset p\u00e5 hans Guddommelighed. Da derfor Kristus <\/span><\/span>sagde, at Menneskes\u00f8nnen er Herre, selv over sabbaten, <\/span><\/span>gjorde han krav p\u00e5 den h\u00f8jeste v\u00e6rdighed – intet mindre <\/span><\/span>end den at v\u00e6re den Skaber, over hvis Guddommelighed <\/span><\/span>denne dag er et mindesm\u00e6rke.<\/span><\/span><\/p>\n

Hvad skal vi da sige om den p\u00e5stand, vi ofte m\u00f8der, at Kristus forandrede sabbaten fra at v\u00e6re indstiftet til minde om skabelsens afslutning til en dag, som ingen <\/span><\/span>betydning har? Helt enkelt dette, at hvis Kristus skulle <\/span><\/span>forandre eller afskaffe sabbaten, ville han derved ned<\/span><\/span>bryde mindet om sin Guddommelighed. Hvis Kristus <\/span><\/span>havde afskaffet sabbaten, ville han have nedbrudt sine egne h\u00e6nders v\u00e6rk og p\u00e5 denne m\u00e5de have modarbej<\/span><\/span>det sig selv. Og et rige, som er i splid med sig selv, kan <\/span><\/span>ikke best\u00e5. Men Kristus «kan ikke forn\u00e6gte sig selv,» og <\/span><\/span>derfor har han ikke \u00e6ndret en t\u00f8ddel af det, som han selv <\/span><\/span>har indstiftet, og som, idet det viser hen til hans Guddom<\/span><\/span>melighed, stadf\u00e6ster, at han er v\u00e6rdig til at \u00e6res frem <\/span><\/span>for alle hedenske guder. Det ville have v\u00e6ret lige s\u00e5 <\/span><\/span>umuligt for Kristus at afskaffe sabbaten, som det ville <\/span><\/span>v\u00e6re at \u00e6ndre den kendsgerning, at han skabte alle ting <\/span><\/span>p\u00e5 seks dage og hvilede p\u00e5 den syvende.<\/span><\/span><\/p>\n

Den ofte gentagne erkl\u00e6ring om, at Kristus er Ska<\/span><\/span>beren er en kilde til styrke. L\u00e6g m\u00e6rke til, hvorledes <\/span><\/span>skabelse og forl\u00f8sning er k\u00e6det sammen i det f\u00f8rste <\/span><\/span>kapitel af Kolossenserbrevet. For bedre at forst\u00e5 det, vil vi <\/span><\/span>l\u00e6se versene 9 til 19: «Derfor har vi, fra den dag vi h\u00f8rte <\/span><\/span>dette, heller ikke holdt op at bede for jer og \u00f8nske, at I <\/span><\/span>m\u00e5 blive fyldt af indsigt i Guds vilje med al visdom og \u00e5n<\/span><\/span>delig forst\u00e5else, s\u00e5 I kan vandre Herren v\u00e6rdigt, i alle <\/span><\/span>m\u00e5der ham til behag, idet I b\u00e6rer frugt og vokser i al god <\/span><\/span>gerning ved erkendelsen af Gud og styrkes med al styrke <\/span><\/span>efter hans herligheds v\u00e6lde til al udholdenhed og t\u00e5l<\/span><\/span>modighed med gl\u00e6de og takker Faderen, som gjorde jer <\/span><\/span>skikkede til at f\u00e5 del i de helliges arvelod i lyset, han, som <\/span><\/span>friede os ud af m\u00f8rkets magt og f\u00f8rte os over i sin <\/span><\/span>elskede S\u00f8ns rige. I ham har vi forl\u00f8sningen, syndernes <\/span><\/span>forladelse; og han er den usynlige Guds billede, f\u00f8r<\/span><\/span>stef\u00f8dt forud for al skabningen; thi i ham skabtes alt i <\/span><\/span>Himlene og p\u00e5 jorden, det synlige og det usynlige, hvad <\/span><\/span>enten det er tronengle eller herskere eller magter eller <\/span><\/span>myndigheder: alt er skabt ved ham og til ham; og han er <\/span><\/span>f\u00f8r alt, og alt best\u00e5r ved ham. Han er hovedet for <\/span><\/span>legemet, kirken; han er begyndelsen, f\u00f8rstef\u00f8dt af de <\/span><\/span>d\u00f8de, for at han skulle v\u00e6re den ypperste af alle; thi Gud <\/span><\/span>besluttede at lade hele fylden bo i ham.»<\/span><\/span><\/p>\n

Det er ikke tilf\u00e6ldigt, at den vidunderlige erkl\u00e6ring <\/span><\/span>om, at Kristus er Skaberen, er forbundet med den ud<\/span><\/span>talelse, at vi har forl\u00f8sning i ham. Nej, n\u00e5r apostlen ud<\/span><\/span>taler sit \u00f8nske om, at vi m\u00e5 «styrkes med al styrke efter <\/span><\/span>hans herligheds v\u00e6lde,» lader han os vide, hvad denne <\/span><\/span>herlige magt er. N\u00e5r han taler om udfrielse fra m\u00f8rkets <\/span><\/span>magt, lader han os vide noget om styrken hos Befrieren. <\/span><\/span>Det er for at tr\u00f8ste os, at han siger os, at kirkens Overhovede er den, der har skabt alle ting. Det siges, at han b\u00e6rer alt med sit m\u00e6gtige ord (Hebr.1,3), for at vi skal <\/span><\/span>v\u00e6re forvisset om at…<\/span><\/span><\/p>\n

Den h\u00e5nd, som opretholder hele naturen, vil vide at <\/span><\/span>beskytte hans b\u00f8rn.<\/span><\/span><\/p>\n

L\u00e6g m\u00e6rke til forbindelsen med Es.40,26: «L\u00f8ft <\/span><\/span>Eders blik til himlen og se: Hvo skabte disse? Han m\u00f8n<\/span><\/span>strer deres h\u00e6r efter tal, kalder hver enkelt ved navn; s\u00e5 <\/span><\/span>stor er hans kraft og v\u00e6lde, at ikke en eneste mangler.» <\/span><\/span>Dette kapitel beskriver Kristi vidunderlige styrke og vis<\/span><\/span>dom, idet han kalder himlens h\u00e6r ved navn og holder <\/span><\/span>dem alle p\u00e5 plads ved sin store kraft og v\u00e6lde. Og <\/span><\/span>derefter sp\u00f8rges der: «Hvorfor siger du, Jakob, hvi taler <\/span><\/span>du, Israel, s\u00e5. «Min vej er skjult for Herren, min ret gled <\/span><\/span>min Gud af h\u00e6nde.» Ved du ikke, h\u00f8rte du ikke, at Herren <\/span><\/span>er en evig Gud, den vide jord har han skabt? Han tr\u00e6ttes <\/span><\/span>og mattes ikke, hans indsigt udgrundes ikke.» Tv\u00e6rtimod, <\/span><\/span>«Han giver den tr\u00e6tte kraft, den svage fylde af styrke.» Det st\u00e5r i hans magt at skabe af intet – derfor kan han <\/span><\/span>udf\u00f8re vidunderlige ting gennem dem, som ingen styrke <\/span><\/span>har. Han kan skabe styrke af svaghed. Alt, som minder <\/span><\/span>om Kristi skabermagt, m\u00e5 helt bestemt forny vor \u00e5ndelige <\/span><\/span>styrke og vort mod.<\/span><\/span><\/p>\n

Og det er netop hensigten med sabbaten. L\u00e6s den <\/span><\/span>92. salme, som kaldes sabbatsdagens salme. De f\u00f8rste <\/span><\/span>fem vers lyder s\u00e5dan:<\/span><\/span><\/p>\n

«Det er godt at takke Herren, lovsynge dit navn, du <\/span><\/span>H\u00f8jeste, ved gry forkynde din n\u00e5de, om natten din tro\u00ad<\/span><\/span>fasthed til tistrenget lyre, til harpe, til strengeleg p\u00e5 citer! <\/span><\/span>Thi ved dit v\u00e6rk har du gl\u00e6det mig, Herre, jeg jubler over <\/span><\/span>dine h\u00e6nders gerning.»<\/span><\/span><\/p>\n

Hvad har dette med sabbaten at g\u00f8re? Jo: Sabbaten <\/span><\/span>er et mindesm\u00e6rke over skabelsen. S\u00e5ledes siger Her<\/span><\/span>ren: «Ogs\u00e5 mine sabbater gav jeg dem, for at de skulle <\/span><\/span>vaare et tegn mellem mig og dem, at det skal kendes, at <\/span><\/span>jeg, Herren, er den, som helliger dem.» Ez.20,12. Sal<\/span><\/span>misten holder sabbat, som Gud har villet, at den skulle <\/span><\/span>holdes – ved at betragte naturen og den vidunderlige <\/span><\/span>magt og godhed, som Gud har vist os gennem den. Og <\/span><\/span>n\u00e5r mennesket fatter dette og t\u00e6nker p\u00e5, hvorledes Gud kl\u00e6der markens liljer med en sk\u00f8nhed, som overg\u00e5r <\/span><\/span>Salomons pragt, m\u00e5 det indse, at han har endnu st\u00f8rre <\/span><\/span>omsorg for de intelligente v\u00e6sner, han har skabt. Og n\u00e5r han betragter himlens stjerner, som viser Guds magt og <\/span><\/span>herlighed, og indser, hvem der skabte dem – at de blev <\/span><\/span>skabt af intet, kommer den opmuntrende tanke til ham, at <\/span><\/span>den samme kraft vil virke i ham og helbrede hans syg<\/span><\/span>domme. Derfor blev han glad og jublede over Guds <\/span><\/span>h\u00e6nders v\u00e6rk. Kundskaben om Guds store magt, som <\/span><\/span>kom til ham ved at betragte naturen, fyldte ham med <\/span><\/span>mod, idet han inds\u00e5, at den samme magt stod til hans <\/span><\/span>r\u00e5dighed – og idet han greb dette i tro, sejrede han. Dette <\/span><\/span>er netop sabbatens hensigt: at give mennesket en frel<\/span><\/span>sende kundskab om Gud.<\/span><\/span><\/p>\n

Kort sagt: Tro p\u00e5 Gud kommer af kendskab til hans magt; 1) at tvivle p\u00e5 ham indeb\u00e6rer uvidenhed om hans <\/span><\/span>evne til at opfylde sine l\u00f8fter; vor tro p\u00e5 ham st\u00e5r i lige<\/span><\/span>fremt forhold til vort kendskab til hans magt. 2) En intel<\/span><\/span>ligent betragtning af Guds skaberv\u00e6rk giver os en sand <\/span><\/span>forst\u00e5else af hans magt; For hans evige magt og Gud<\/span><\/span>dommelighed erkendes ved de ting, han har skabt. <\/span><\/span>(Rom. 1,20. 3) Det er troen, som giver sejr (1 Johs.5,4); da <\/span><\/span>troen kommer ved at l\u00e6re Guds magt at kende gennem <\/span><\/span>hans Ord og de ting, han har skabt, sejrer vi ved hans <\/span><\/span>h\u00e6nders v\u00e6rk. Og derfor er sabbaten, som er et mindes<\/span><\/span>m\u00e6rke over skabelsen, hvis den holdes p\u00e5 rette m\u00e5de, <\/span><\/span>en kilde til styrke for den kristne. Dette er betydningen af <\/span><\/span>Ez.20,12: «Ogs\u00e5 mine sabbater gav jeg dem, for at de <\/span><\/span>skulle v\u00e6re et tegn mellem mig og dem, at det skal <\/span><\/span>kendes, at jeg, Herren, er den, som helliger dem.» Det vil <\/span><\/span>sige, at da vi ved, at det er Guds vilje at helligg\u00f8re os <\/span><\/span>(1 Tess.4,3; 5,23.24), l\u00e6rer vi ved at bruge sabbaten p\u00e5 <\/span><\/span>rette m\u00e5de, hvilken magt Gud har stillet til r\u00e5dighed for <\/span><\/span>vor helligg\u00f8reise. Den samme magt, som skabte <\/span><\/span>kloderne virker til frelse for dem, som overgiver sig til <\/span><\/span>Gud. N\u00e5r denne tanke gribes helt, m\u00e5 den bringe gl\u00e6de <\/span><\/span>og tr\u00f8st til sj\u00e6len. I lyset af dette kan vi v\u00e6rds\u00e6tte styr<\/span><\/span>ken i Es.58, 13.14:<\/span><\/span><\/p>\n

«Varer du din fod p\u00e5 sabbaten, s\u00e5 du ej driver handel <\/span><\/span>p\u00e5 min helligdag, kalder du sabbaten en fryd. Herrens <\/span><\/span>helligdag \u00e6rv\u00e6rdig, \u00e6rer den ved ikke at arbejde, holder <\/span><\/span>dig fra handel og unyttig snak, da skal du fryde dig over <\/span><\/span>Herren; jeg lader dig f\u00e6rdes over landets h\u00f8je og nyde <\/span><\/span>din fader Jakobs eje. Thi Herrens mund har talet.»<\/span><\/span><\/p>\n

Det betyder, at hvis sabbaten overholdes s\u00e5ledes, <\/span><\/span>som det er Guds plan – som et mindesm\u00e6rke over hans <\/span><\/span>skabermagt og den guddommelige magt, som virker til <\/span><\/span>frelse for hans folk, m\u00e5 sj\u00e6len fryde sig i Herren. P\u00e5 <\/span><\/span>denne m\u00e5de bliver sabbaten et betydningsfuldt grundlag <\/span><\/span>for den tro, som l\u00f8fter sj\u00e6len op til Guds trone og f\u00e6l<\/span><\/span>lesskab med ham.<\/span><\/span><\/p>\n

Det kan kort siges s\u00e5ledes: Kristi evige magt og Gud\u00ad<\/span><\/span>dommelighed er \u00e5benbaret i skabelsen. Rom.1,20. Det er <\/span><\/span>evnen til at skabe, som viser os Guds store magt. Men <\/span><\/span>evangeliet er Guds kraft til frelse. Rom. 1,16. Og derfor i <\/span><\/span>viser evangeliet os netop den kraft, som var virksom ved <\/span><\/span>verdens skabelse, men som nu arbejder for men<\/span><\/span>neskenes frelse. Det er den samme kraft i begge tilf\u00e6lde.<\/span><\/span><\/p>\n

I lyset af denne store sandhed er der ingen plads for diskussion om, hvad der er st\u00f8rst – at skabe eller at frelse <\/span><\/span>– at frelse er at skabe. Se 2 Kor.5,17; Ef.4,24. Den magt, <\/span><\/span>der forl\u00f8ser, er den magt, der skaber; Guds magt til frelse <\/span><\/span>er den magt, som af det uv\u00e6rdige menneske kan skabe <\/span><\/span>en, som gennem evigheden skal v\u00e6re til pris og \u00e6re for Gud. «Derfor skal ogs\u00e5 de, som efter Guds vilje m\u00e5 lide, <\/span><\/span>overgive deres sj\u00e6le til den trofaste Skaber, alt imens de <\/span><\/span>g\u00f8r det gode.» 1 Pet.4,19.<\/span><\/span><\/p>\n

Kristus som Lovgiver<\/b><\/i><\/span><\/sup><\/p>\n

«Thi Herren er vor Dommer, Herren er vor <\/i><\/span><\/span>Hersker, Herren er vor Konge, han bringer <\/i><\/span><\/span>os frelse.» Es.33,22.<\/i><\/span><\/span><\/p>\n

Vi skal nu betragte Kristus p\u00e5 en ny m\u00e5de, som dog <\/span><\/span>ikke er en ny m\u00e5de. Det er en naturlig f\u00f8lge af hans stil<\/span><\/span>ling som Skaberen, for den, som skaber, m\u00e5 ogs\u00e5 have <\/span><\/span>magt til at lede og bestemme. I Johs.5,22.23 siger Jesus: <\/span><\/span>«Faderen d\u00f8mmer jo heller ingen, men al dom har han <\/span><\/span>overladt S\u00f8nnen, for at alle skal \u00e6re S\u00f8nnen, ligesom de <\/span><\/span>\u00e6rer Faderen.» P\u00e5 samme m\u00e5de, som Kristus er en <\/span><\/span>\u00e5benbarelse af Faderen ved skabelsen, er han det ved at <\/span><\/span>give loven og d\u00f8mme efter den. Nogle f\u00e5 skriftsteder vil <\/span><\/span>bevise dette.<\/span><\/span><\/p>\n

I 4 Mose 21,4-6 har vi en del af beretningen om <\/span><\/span>noget, som skete, mens Israels b\u00f8rn var i \u00f8rkenen. Lad <\/span><\/span>os l\u00e6se den: «S\u00e5 br\u00f8d de op fra bjerget Hor i retning af <\/span><\/span>Det r\u00f8de Hav for at komme uden om Edoms land. Un<\/span><\/span>dervejs blev folket ut\u00e5lmodigt og talte mod Gud og <\/span><\/span>Moses og sagde: «Hvorfor f\u00f8rte I os ud af \u00c6gypten, n\u00e5r <\/span><\/span>vi skal d\u00f8 i \u00f8rkenen? Her er jo hverken br\u00f8d eller vand, <\/span><\/span>og vi er lede ved denne usle f\u00f8de.» Da sendte Herren gift<\/span><\/span>slanger blandt folket, og de bed folket, s\u00e5 en m\u00e6ngde af <\/span><\/span>Israel d\u00f8de.» Folket talte imod Gud og Moses og sagde: <\/span><\/span>«Hvorfor har I f\u00f8rt os ud i \u00f8rkenen?» De fandt fejl ved <\/span><\/span>deres leder. Og derfor blev de dr\u00e6bt af slanger. L\u00e6s nu, <\/span><\/span>hvad apostlen Paulus skriver om den samme begivenhed:<\/span><\/span><\/p>\n

«Lad os heller ikke friste Herren, som nogle af dem <\/span><\/span>fristede ham og blev dr\u00e6bt af slanger.» 1 Kor. 10,9. Hvad <\/span><\/span>beviser dette? At den Leder, de satte sig op imod, var <\/span><\/span>Kristus. Dette bevises yderligere af den kendsgerning, at <\/span><\/span>da Moses valgte at dele sk\u00e6bne med Israel, idet han <\/span><\/span>n\u00e6gtede at kaldes s\u00f8n af Faraos datter, regnede han det for st\u00f8rre rigdom end \u00c6gyptens skatte «at dele Kristi <\/span><\/span>sk\u00e6ndsel.» Hebr. 11,26. L\u00e6s ogs\u00e5 1 Kor. 10,4, hvor <\/span><\/span>Paulus siger, at f\u00e6drene «alle drak den samme \u00e5ndelige drik, thi de drak af en \u00e5ndelig Klippe, som fulgte med; og <\/span><\/span>den Klippe var Kristus.» Alts\u00e5 var det Kristus, som f\u00f8rte <\/span><\/span>Israel ud af \u00c6gypten.<\/span><\/span><\/p>\n

Det tredie kapitel i Hebr\u00e6erbrevet g\u00f8r ogs\u00e5 dette <\/span><\/span>klart. Her opfordres vi til at betragte vor bekendelses <\/span><\/span>Apostel og Ypperstepr\u00e6st, Kristus Jesus, som var tro i <\/span><\/span>hele sit hus, ikke som en tjener, men som S\u00f8n over sit <\/span><\/span>eget hus. Vers 1 -6. Derefter siges det, at vi er hans hus, <\/span><\/span>hvis vi holder ud i troen, og vi opfordres af Hellig\u00e5nden til <\/span><\/span>at lytte til hans stemme og ikke at forh\u00e6rde vore hjerter, <\/span><\/span>som f\u00e6drene gjorde det i \u00f8rkenen. «Thi vi har del i Kris<\/span><\/span>tus, s\u00e5fremt vi holder den tillid, vi havde i begyndelsen, urokkelig fast til det sidste. Da der blev sagt: «I dag, n\u00e5r I <\/span><\/span>h\u00f8rer hans r\u00f8st, s\u00e5 forh\u00e6rd ikke Eders hjerter som i «for\u00ad<\/span><\/span>bitrelsen», hvem var det da, som h\u00f8rte hans ord og dog <\/span><\/span>gjorde ham forbitret? Var det ikke alle dem, der var <\/span><\/span>draget ud af \u00c6gypten, anf\u00f8rt af Moses? Og hvem var <\/span><\/span>det, han (Kristus) v\u00e6mmedes ved i fyrretyve \u00e5r? Var det <\/span><\/span>ikke dem, som syndede, og «hvis d\u00f8de kroppe faldt i <\/span><\/span>\u00f8rkenen»?» Vers 14 -17. Her fremstilles Kristus atter som Israels leder p\u00e5 deres fyrre\u00e5rige rejse gennem \u00f8rkenen.<\/span><\/span><\/p>\n

Det samme fremstilles i Josva 5,13-15, hvor det <\/span><\/span>berettes, at den mand, som Josva s\u00e5 ved Jeriko med et <\/span><\/span>draget sv\u00e6rd i h\u00e5nden, som svar p\u00e5 Josvas sp\u00f8rgsm\u00e5l: <\/span><\/span>«Er du en af vore eller en af vore fjender?» siger: «Ingen af <\/span><\/span>delene; jeg er Fyrsten over Herrens h\u00e6r.» Mon nogen vil <\/span><\/span>tvivle p\u00e5, at Kristus var Israels virkelige leder, sk\u00f8nt han <\/span><\/span>var usynlig? Moses, den synlige leder, «holdt ud, som om <\/span><\/span>han s\u00e5 den Usynlige.» Det var Kristus, som gav Moses <\/span><\/span>den opgave at g\u00e5 og befri hans folk. L\u00e6s 2 Mose 20,1-3: <\/span><\/span>«Gud talte alle disse ord og sagde: Jeg er Herren, din <\/span><\/span>Gud, som f\u00f8rte dig ud af \u00c6gypten, af tr\u00e6llehuset. Du m\u00e5 <\/span><\/span>ikke have andre guder end mig.» Hvem udtalte disse ord? <\/span><\/span>Den, som f\u00f8rte dem ud af \u00c6gypten. Og hvem var Israels <\/span><\/span>Anf\u00f8rer, da de forlod \u00c6gypten? Det var Kristus. Hvem <\/span><\/span>gav dem loven fra Sinai Bjerg? Det gjorde Kristus, Fader<\/span><\/span>ens herlighed og udtrykte billede, som er Gud \u00e5benbaret <\/span><\/span>for mennesket. Det var alle tings Skaber og den, til hvem <\/span><\/span>al dom var overgivet.<\/span><\/span><\/p>\n

Dette kan bevises p\u00e5 en anden m\u00e5de. N\u00e5r Herren kommer, vil det v\u00e6re med en overengels r\u00f8st <\/span><\/span>(1 Tess.4,16), der vil tr\u00e6nge ind i gravene og v\u00e6kke de <\/span><\/span>d\u00f8de (Johs.5,28.29). «Herren br\u00f8ler fra det h\u00f8je, l\u00f8fter sin <\/span><\/span>r\u00f8st fra sin hellige bolig; han br\u00f8ler over sin gr\u00e6sgang, <\/span><\/span>istemmer vinperser\u00e5bet over alle, som bor p\u00e5 jorden. <\/span><\/span>Dr\u00f8net n\u00e5r til jordens ende, thi Herren g\u00e5r i rette med <\/span><\/span>folkene; over alt k\u00f8d holder han dom, de gudl\u00f8se giver han til sv\u00e6rdet, lyder det fra Herren.» Jer.25,30.31. Sam<\/span><\/span>menlign dette med \u00c5b.19, 11-21, hvor Kristus, Guds Ord, <\/span><\/span>Anf\u00f8rer for Himmelens h\u00e6re, kongernes Konge og her<\/span><\/span>rernes Herre g\u00e5r ud for at tr\u00e6de vinpersen i Guds, den <\/span><\/span>Alm\u00e6gtiges, fnysende vrede og \u00f8del\u00e6gge alle de onde. <\/span><\/span>Ogs\u00e5 her finder vi, at det er Kristus, som br\u00f8ler fra sin <\/span><\/span>bolig mod alle jordens indbyggere, n\u00e5r han har en kamp <\/span><\/span>imod nationerne. Joel till\u00e6gger endnu eet, idet han siger: <\/span><\/span>«Herren br\u00f8ler fra Zion, fra Jerusalem l\u00f8fter han sin r\u00f8st; <\/span><\/span>himmelen og jorden skarver.» Joel 3,21.<\/span><\/span><\/p>\n

Ud fra disse tekster, som kunne suppleres med <\/span><\/span>mange andre, ser vi, at i forbindelse med Herrens <\/span><\/span>komme for at befri sit folk, vil han tale med en r\u00f8st, som <\/span><\/span>vil ryste himmel og jord, – «Jorden raver og raver som <\/span><\/span>drukken, og svajer som vogterens hytte» (Es.24, 20), og <\/span><\/span>«Da skal himlene forg\u00e5 med brag» (2 Pet.3,10). L\u00e6s nu <\/span><\/span>Hebr. 12,25.26:<\/span><\/span><\/p>\n

«Tag jer i agt, at I ikke beder jer fri for ham, som taler. <\/span><\/span>Thi kunne de andre ikke undfly straffen, da de bad sig fri <\/span><\/span>for ham, der talte sit guddomsord her p\u00e5 jorden, s\u00e5 skal <\/span><\/span>vi det meget mindre, hvis vi vender os bort fra ham, n\u00e5r <\/span><\/span>han taler fra Himlene. Dengang fik hans r\u00f8st jorden til at <\/span><\/span>sk\u00e6lve, men nu har han givet denne forj\u00e6ttelse: «Endnu <\/span><\/span>en gang vil jeg ryste, ikke blot jorden, men ogs\u00e5 him<\/span><\/span>melen.»<\/span><\/span><\/p>\n

Den stemme, der f\u00f8rst rystede jorden, var den, der <\/span><\/span>gav loven fra Sinai Bjerg (2 Mose 19,18-20; Hebr.12,18-<\/span><\/span>20), en begivenhed s\u00e5 frygtelig, at dens lige aldrig har v\u00e6ret og aldrig skal blive, f\u00f8r Herren kommer med alle <\/span><\/span>Himmelens engle for at frelse sit folk. Men l\u00e6g n\u00f8je <\/span><\/span>m\u00e6rke til, at den samme stemme, som dengang rystede <\/span><\/span>jorden, vil i de kommende tider ryste, ikke blot jorden, <\/span><\/span>men ogs\u00e5 himlen. Og vi har set, at det er Kristi stemme, <\/span><\/span>som vil lyde med en s\u00e5dan styrke, at den vil ryste himmel <\/span><\/span>og jord, n\u00e5r han drager i krig mod nationerne. Dette <\/span><\/span>viser, at det var Kristi stemme, som fra Sinai Bjerg <\/span><\/span>forkyndte de ti bud. Og det er kun, hvad vi naturligt m\u00e5 <\/span><\/span>slutte ud fra det, vi har l\u00e6rt om Kristus som Skaberen og <\/span><\/span>sabbatens indstifter. I virkeligheden er den kendsgerning, <\/span><\/span>at Kristus er en del af Guddommen, besidder alle dens <\/span><\/span>egenskaber og i alle retninger er Faderens ligemand som <\/span><\/span>Skaber og Lovgiver, det eneste, som giver forl\u00f8sningen <\/span><\/span>vaagt. Det er kun det, som g\u00f8r frelsen mulig. Kristus <\/span><\/span>d\u00f8de, «for at han kunne f\u00f8re os til Gud» (1 Pet.3,18); men <\/span><\/span>hvis han blot i mindste m\u00e5de var mindre end Gud, kunne <\/span><\/span>han ikke f\u00f8re os til Gud. Guddommelighed betyder at eje Guddommens egenskaber. Hvis Kristus ikke var gud<\/span><\/span>dommeligste han kun kunne bringe et menneskeligt <\/span><\/span>offer. Og var han end den h\u00f8jeste skabning i universet, <\/span><\/span>ville han v\u00e6re en unders\u00e5t, der skyldte loven lydighed og <\/span><\/span>derfor ikke gjorde andet end sin egen pligt. Da ville han <\/span><\/span>ikke have nogen retf\u00e6rdighed, som kunne gives til andre. <\/span><\/span>Der er en um\u00e5delig afstand mellem den h\u00f8jeste engel, <\/span><\/span>som nogen sinde er blevet skabt, og Gud selv. Derfor <\/span><\/span>kunne den h\u00f8jeste engel ikke l\u00f8fte det faldne menneske <\/span><\/span>op til at f\u00e5 del i guddommelig natur. Englene kan tjene; <\/span><\/span>men kun Gud kan frelse. Lovet v\u00e6re Gud, at vi er frelst <\/span><\/span>«Ved den forl\u00f8sning, som er i Kristus Jesus,» i hvem hele <\/span><\/span>Guddomsfylden bor legemligt, og som derfor til det <\/span><\/span>yderste kan frelse alle dem, der kommer til Gud ved ham.<\/span><\/span><\/p>\n

Denne sandhed hj\u00e6lper os til en mere fuldst\u00e6ndig forst\u00e5else af, at Kristus kaldes «Guds Ord.» Han er den, <\/span><\/span>gennem hvem den guddommelige vilje og almagt \u00e5ben<\/span><\/span>bares for menneskene. Han er s\u00e5 at sige Guddommens <\/span><\/span>taler\u00f8r, dens levendeg\u00f8relse. Han forklarer Gud for men<\/span><\/span>nesket. Det behagede Faderen, at i ham skulle hele fylden bo – og derfor bliver Faderen ikke degraderet til en <\/span><\/span>lavere stilling, som nogen mener, n\u00e5r Kristus oph\u00f8jes <\/span><\/span>som Skaber og Lovgiver; for Faderens herlighed lyser <\/span><\/span>gennem S\u00f8nnen. Da Gud kun kendes gennem Kristus, er <\/span><\/span>det klart, at Faderen ikke kan \u00e6res, som han b\u00f8r \u00e6res, af <\/span><\/span>dem, som ikke oph\u00f8jer Kristus. Som Jesus selv siger: <\/span><\/span>«Den, som ikke \u00e6rer S\u00f8nnen, \u00e6rer heller ikke Faderen, <\/span><\/span>som har sendt ham.» Johs.5,23.<\/span><\/span><\/p>\n

Man sp\u00f8rger, hvorledes Kristus kan v\u00e6re Mellem\u00ad<\/span><\/span>mand mellem Gud og mennesket og samtidig v\u00e6re Lov<\/span><\/span>giveren? Det er ikke vor sag at forklare, hvorledes det g\u00e5r <\/span><\/span>til; vi m\u00e5 godtage Skriftens vidnesbyrd om, at det for<\/span><\/span>holder sig s\u00e5ledes. Og netop dette giver v\u00e6gt ty l\u00e6ren <\/span><\/span>om forsoningen. Synderens sikkerhed for fuldst\u00e6ndig <\/span><\/span>tilgivelse ligger i den kendsgerning, at det var Lovgiveren <\/span><\/span>selv, ham, som han har gjort opr\u00f8r imod, der gav sig selv <\/span><\/span>for ham. Hvorledes kan noget menneske tvivle p\u00e5 oprigtigheden af Guds hensigt eller hans velvilje mod os, n\u00e5r <\/span><\/span>han giver sig selv for at frelse os? Lad ingen tro, at <\/span><\/span>Faderen og S\u00f8nnen var adskilt i dette. De var fuldst\u00e6n<\/span><\/span>dig eet i dette som i alt andet. Fredsr\u00e5det var mellem <\/span><\/span>dem (Zak.6,12.13), og selv, da han var her p\u00e5 jorden, var <\/span><\/span>S\u00f8nnen i Faderens favn.<\/span><\/span><\/p>\n

Hvilken vidunderlig k\u00e6rlighed! Den uskyldige lider <\/span><\/span>for de skyldige; den retf\u00e6rdige for de uretf\u00e6rdige; Skab<\/span><\/span>eren for sin skabning; Lovgiveren for lovovertr\u00e6derne; <\/span><\/span>Kongen for sine opr\u00f8rske unders\u00e5tter. Da Gud ikke <\/span><\/span>sparede sin egen S\u00f8n, men gav ham hen for os alle \u2013 da <\/span><\/span>Kristus frivilligt gav sit liv for os – hvor skulle han da kunne <\/span><\/span>andet end sk\u00e6nke os alt med ham? Den uendelige k\u00e6r<\/span><\/span>lighed kunne ikke finde noget h\u00f8jere udtryk for sig selv. <\/span><\/span>Med rette siger Herren:» Hvad mere var at g\u00f8re ved vin<\/span><\/span>g\u00e5rden, hvad lod jeg ugjort?»<\/span><\/span><\/p>\n

Guds retf\u00e6rdighed<\/b><\/i><\/span><\/sup><\/p>\n

«Men s\u00f8g f\u00f8rst Guds rige og hans retf\u00e6rdighed, <\/i><\/span><\/span>s\u00e5 skal alt det andet gives jer i tilgift.<\/i><\/span><\/span>» <\/span><\/span>Matt.6,33.<\/i><\/span><\/span><\/p>\n

Guds retf\u00e6rdighed er det eneste, et menneske skal <\/span><\/span>s\u00f8ge her i livet, siger Jesus. F\u00f8de og kl\u00e6der er sm\u00e5ting i <\/span><\/span>sammenligning hermed. Dem vil Gud helt selvf\u00f8lgeligt s\u00f8rge for; derfor er der ingen grund til at bekymre sig for <\/span><\/span>dem. At s\u00f8ge og vinde hans retf\u00e6rdighed b\u00f8r v\u00e6re livets <\/span><\/span>eneste m\u00e5l.<\/span><\/span><\/p>\n

I 1 Kor. 1,30 st\u00e5r der, at Kristus er blevet os retf\u00e6r\u00ad<\/span><\/span>dighed og visdom fra Gud. Da nu Kristus er Guds visdom <\/span><\/span>og hele Guddomsfylden bor i ham, er det klart, at den <\/span><\/span>retf\u00e6rdighed han er for os, er Guds retf\u00e6rdighed.<\/span><\/span><\/p>\n

Lad os betragte denne retf\u00e6rdighed<\/b><\/span><\/p>\n

I Salmen 119,172 siger salmisten ty Herren: «Min <\/span><\/span>tunge skal synge om dit ord, thi alle dine bud er retf\u00e6rd.» <\/span><\/span>Budene er retf\u00e6rdighed, ikke kun teoretisk – de er Guds <\/span><\/span>retf\u00e6rdighed. Lad os som bevis herfor l\u00e6se f\u00f8lgende:<\/span><\/span><\/p>\n

«L\u00f8ft Eders \u00f8jne mod himlen og se p\u00e5 jorden <\/span><\/span>hernede! Thi himlen skal svinde som r\u00f8g, jorden som en <\/span><\/span>opslidt klaadning, dens beboere skal d\u00f8 som myg. Men <\/span><\/span>min frelse varer evigt, min retf\u00e6rd oph\u00f8rer aldrig. H\u00f8r <\/span><\/span>mig, I, som kender retf\u00e6rd, du folk med min lov i dit <\/span><\/span>hjerte, frygt ej menneskers h\u00e5n, v\u00e6r ikke ra9d for deres <\/span><\/span>spot!» Es.51,6.7.<\/span><\/span><\/p>\n

Hvad kan vi l\u00e6re af dette? At de, som kender Guds <\/span><\/span>retf\u00e6rdighed, har hans lov i deres hjerte – derfor er Guds <\/span><\/span>lov hans retf\u00e6rdighed.<\/span><\/span><\/p>\n

Dette kan bevises p\u00e5 en anden m\u00e5de: «Al uretf\u00e6r<\/span><\/span>dighed er synd.» 1 Joh.5,17. «Enhver, der g\u00f8r synd,beg\u00e5r <\/span><\/span>dermed ogs\u00e5 lovbrud, ja, synd er lovbrud.» 1 Joh.3,4. <\/span><\/span>Synd er lovovertr\u00e6delse, og det er ogs\u00e5 uretf\u00e6rdighed; <\/span><\/span>derfor er synd og uretf\u00e6rdighed det samme. Men hvis <\/span><\/span>uretf\u00e6rdighed er overtraedelse af loven, m\u00e5 retf\u00e6rdighed <\/span><\/span>v\u00e6re lydighed mod loven. Eller vi kan fremstille det rent <\/span><\/span>matematisk:<\/span><\/span><\/p>\n

Uretf\u00e6rdighed =<\/span><\/span> synd 1 Joh.5,17<\/span><\/span><\/p>\n

Overtr\u00e6delse af loven = synd 1 Joh.3,4<\/span><\/p>\n

Det er indlysende, at to ting, som er lig den samme <\/span><\/span>ting, ogs\u00e5 er lig hinanden:<\/span><\/span><\/p>\n

Uretf\u00e6rdighed =<\/span><\/span> Overtraedelse af loven<\/span><\/span><\/p>\n

Dette er den negative formel. Det samme kan positivt <\/span><\/span>siges s\u00e5ledes:<\/span><\/span><\/p>\n

Retf\u00e6rdighed =<\/span><\/span> lydighed mod loven<\/span><\/span><\/p>\n

I forhold til hvilken lov er det, at lydighed er retf\u00e6r<\/span><\/span>dighed og ulydighed er synd? Det er til den lov, som <\/span><\/span>siger: «Du skal ikke beg\u00e6re;» for Paulus siger, at denne <\/span><\/span>lov har overbevist ham om synd. Rom.7,7. De ti bud er <\/span><\/span>alts\u00e5 m\u00e5lestok for Guds retf\u00e6rdighed. Da det er Guds lov <\/span><\/span>og Guds retf\u00e6rdighed, m\u00e5 de v\u00e6re lig med hinanden. <\/span><\/span>Der findes i virkeligheden ikke nogen anden retf\u00e6r<\/span><\/span>dighed.<\/span><\/span><\/p>\n

Da nu loven er Guds retf\u00e6rdighed – hans retf\u00e6r<\/span><\/span>dighed udtrykt i ord – er det klart, at det at frygte Gud og holde hans bud er et menneskes hele pligt. Praad.12,13. <\/span><\/span>Lad ingen t\u00e6nke, at hans pligt bliver begr\u00e6nset, hvis den <\/span><\/span>indskr\u00e6nker sig til de ti bud, for «dit bud str\u00e6kker sig <\/span><\/span>s\u00e5re vidt,» «Loven er \u00e5ndelig» og omfatter meget mere, <\/span><\/span>end man f\u00f8rst indser. «Men et sj\u00e6leligt menneske tager ikke imod det, der stammer fra Guds \u00c5nd; thi det er ham <\/span><\/span>en d\u00e5rskab, og han kan ikke forst\u00e5 det, thi det m\u00e5 be\u00ad<\/span><\/span>d\u00f8mmes \u00e5ndeligt.» 1 Kor.2,14. Guds lovs uendelige r\u00e6k\u00ad<\/span><\/span>kevidde forst\u00e5 es kun af den, som har overvejet den <\/span><\/span>under b\u00f8n. Nogle f\u00e5 citater vil vise os noget af dens r\u00e6k<\/span><\/span>kevidde. I bjergpr\u00e6dikenen siger Jesus; «I har h\u00f8rt, at der <\/span><\/span>er sagt til de gamle: «Du m\u00e5 ikke sl\u00e5 ihjel, og den, som <\/span><\/span>sl\u00e5r ihjel,er skyldig for domstolen.» Men jeg siger jer, at <\/span><\/span>enhver, som bliver vred p\u00e5 sin broder, er skyldig for <\/span><\/span>domstolen; og den, som siger til sin broder: «Raka!» er <\/span><\/span>skyldig for det store r\u00e5d, og den, som siger: «Du d\u00e5re!» <\/span><\/span>er skyldig til helvedes ild.» Matt.5,21.22. Og atter: «I har <\/span><\/span>h\u00f8rt, at der er sagt: «du m\u00e5 ikke bedrive hor.» Men jeg <\/span><\/span>siger jer, at enhver, som ser p\u00e5 en andens hustru, s\u00e5 han <\/span><\/span>beg\u00e6rer hende, har allerede bedrevet hor med hende i <\/span><\/span>sit hjerte.» Vers 27.28. Dette betyder ikke, at budene «Du skal ikke ihjelsl\u00e5,» «Du skal ikke bedrive hor,» er ufuld<\/span><\/span>komne, eller at Gud nu forlanger en h\u00f8jere moral af de kristne, end han forlangte af sit folk, j\u00f8derne. Han for<\/span><\/span>langer det samme af alle mennesker til alle tider. <\/span><\/span>Frelseren forklarer simpelthen budene og viser deres \u00e5ndelighed. P\u00c5 faris\u00e6ernes uudtalte anklage, at han ringe<\/span><\/span>agtede og undergravede den moralske lov, svarede han <\/span><\/span>ved at sige, at han var kommet for at fuldkomme loven, <\/span><\/span>ikke for at nedbryde den; og s\u00e5 udlagde han lovens <\/span><\/span>sande mening p\u00e5 en m\u00e5de, som overbeviste dem om, at <\/span><\/span>de ikke adl\u00f8d den. Han viste, at selv et blik eller en tanke kunne v\u00e6re en overtr\u00e6delse af loven, og at den virkelig <\/span><\/span>d\u00f8mmer over hjertets tanker og r\u00e5d.<\/span><\/span><\/p>\n

Ved at g\u00f8re dette \u00e5benbarede Kristus ikke en ny <\/span><\/span>sandhed. Han bragte blot en gammel sandhed for <\/span><\/span>dagens lys og udlagde den. Loven havde akkurat samme <\/span><\/span>betydning, da han forkyndte den p\u00e5 Sinai Bjerg, som da <\/span><\/span>han udlagde den i Jud\u00e6a. Da han med en stemme, der <\/span><\/span>rystede jorden sagde: «Du skal ikke ihjelsl\u00e5,» mente han: <\/span><\/span>«Du skal ikke huse vrede i dit hjerte; du skal ikke n\u00e6re <\/span><\/span>misundelse eller kiv eller noget andet, som har den <\/span><\/span>fjerneste forbindelse med mord.» Alt dette og meget mere <\/span><\/span>ligger skjult i ordene;» Du skal ikke ihjelsl\u00e5.»<\/span><\/span><\/p>\n

Det samme siges i Det gamle Testamente. Salomon viser, at loven omfatter usynlige s\u00e5vel som synlige ting, <\/span><\/span>idet han skriver: «Enden p\u00e5 sagen, n\u00e5r alt er h\u00f8rt, er: <\/span><\/span>Frygt Gud og hold hans bud! Thi det b\u00f8r hvert menneske <\/span><\/span>g\u00f8re. Thi hver en gerning bringer Gud for retten, n\u00e5r han <\/span><\/span>d\u00f8mmer alt, hvad der er skjult, v\u00e6re sig godt eller ondt.»<\/span><\/span><\/p>\n

Alt, hvad der er sket i det skjulte, skal d\u00f8mmes; Guds <\/span><\/span>lov er den rettesnor i dommen, der afg\u00f8r kvaliteten af enhver gerning, enten den er god eller ond. Derfor for<\/span><\/span>d\u00f8mmer Guds lov det onde, s\u00e5vel i tanke som i handling. <\/span><\/span>Vi m\u00e5 s\u00e5ledes komme til det resultat, at Guds lov <\/span><\/span>omfatter hele et menneskes pligt.<\/span><\/span><\/p>\n

Lad os betragte det f\u00f8rste bud: «Du m\u00e5 ikke have <\/span><\/span>andre guder end mig.» Apostlen siger, at for nogle men\u00ad<\/span><\/span>nesker er bugen deres gud. Fil.3,19. Men fr\u00e5dseri og <\/span><\/span>um\u00e5deholdenhed er selvmord; s\u00e5 her finder vi, at det f\u00f8r<\/span><\/span>ste bud ogs\u00e5 findes i det sjette. Men det g\u00e5r videre, for <\/span><\/span>han siger ogs\u00e5, at havesyge er afgudsdyrkelse. Kd.3,5. <\/span><\/span>Det tiende bud kan ikke overtr\u00e6des uden at man <\/span><\/span>samtidig overtr\u00e6der det f\u00f8rste og det andet; Med andre <\/span><\/span>ord det tiende bud samstemmer med det f\u00f8rste og <\/span><\/span>andet. Og vi finder, at Guds lov omfatter hele universet <\/span><\/span>og vedr\u00f8rer hver levende skabnings moralske pligt. Kort <\/span><\/span>sagt, den er m\u00e5lestok for retf\u00e6rdigheden hos den Gud, <\/span><\/span>som bor i evigheden.<\/span><\/span><\/p>\n

N\u00e5r dette er tilf\u00e6ldet, forst\u00e5r vi, at s\u00e6tningen: lovens <\/span><\/span>g\u00f8rer skal retf\u00e6rdigg\u00f8res,» er indlysende. At retf\u00e6rdig<\/span><\/span>g\u00f8re betyder at g\u00f8re retf\u00e6rdig eller at vise, at nogen er <\/span><\/span>retf\u00e6rdig. Det er indlysende, at fuldst\u00e6ndig lydighed <\/span><\/span>mod en fuldst\u00e6ndig retf\u00e6rdig lov vil g\u00f8re et menneske <\/span><\/span>retf\u00e6rdigt. Det var Guds hensigt, at alle hans skabninger <\/span><\/span>skulle adlyde loven, og s\u00e5ledes forst\u00e5et blev loven ind<\/span><\/span>stiftet til liv. Rom.7,10.<\/span><\/span><\/p>\n

Men hvis nogen skulle d\u00f8mmes som en lovens <\/span><\/span>g\u00f8rer, skulle han have opfyldt loven i hele dens ud<\/span><\/span>str\u00e6kning hele sit liv. Havde han ikke gjort det, kunne <\/span><\/span>han ikke siges at have opfyldt loven. Han kunne ikke <\/span><\/span>v\u00e6re en lovens g\u00f8rer, hvis han kun havde holdt den del<\/span><\/span>vis. Og derfor er det en s\u00f8rgelig kendsgerning, at der i <\/span><\/span>hele menneskesl\u00e6gten ikke findes een lovens g\u00f8rer. For <\/span><\/span>b\u00e5de j\u00f8der og hedninger er «under synd allesammen, <\/span><\/span>s\u00e5ledes som der st\u00e5r skrevet: «Der er ingen retf\u00e6rdig, <\/span><\/span>ikke een; afvegne er alle, til hobe for-d\u00e6rvede, ingen g\u00f8r <\/span><\/span>godt, ikke een eneste.» Rom.3,9-12. Loven taler til alle in<\/span><\/span>denfor dens r\u00e6kkevidde; og i hele verden findes ikke een <\/span><\/span>eneste, som kan \u00e5bne sin mund og retf\u00e6rdigg\u00f8re sig. <\/span><\/span>Hver mund skal stoppes og hele verden st\u00e5 strafskyldig <\/span><\/span>for Gud. (1 avers). «Alle har jo syndet og mangler her<\/span><\/span>ligheden fra Gud.» (23.vers).<\/span><\/span><\/p>\n

Sk\u00f8nt «lovens g\u00f8rere skal blive retf\u00e6rdiggjort,» er det <\/span><\/span>lige s\u00e5 indlysende, at «intet menneske vil blive retf\u00e6rdig<\/span><\/span>gjort af lovgerninger; ved loven n\u00e5r man nemlig kun at <\/span><\/span>erkende sin synd.» 20.vers. Loven, som er «hellig og ret<\/span><\/span>f\u00e6rdig og god,» kan ikke retf\u00e6rdigg\u00f8re en synder. Med <\/span><\/span>andre ord – en retf\u00e6rdig lov kan ikke erkl\u00e6re den, der <\/span><\/span>overtr\u00e6der den, for uskyldig. En lov, der retf\u00e6rdiggjorde <\/span><\/span>en ond mand, ville v\u00e6re en ond lov. Loven kan ikke <\/span><\/span>dadles for, at den ikke kan retf\u00e6rdigg\u00f8re syndere. Tv\u00e6r<\/span><\/span>timod, det skulle den roses for. Det faktum, at loven ikke <\/span><\/span>vil erkl\u00e6re syndere for retf\u00e6rdige – at den ikke vil sige, at <\/span><\/span>mennesker har overholdt den, n\u00e5r de har overtr\u00e5dt den, er i sig selv tilstr\u00e6kkeligt bevis for, at den er god. N\u00e5r <\/span><\/span>mennesker roser en ubestikkelig jordisk dommer, som <\/span><\/span>ikke vil erkl\u00e6re en skyldig for uskyldig, burde de sandelig <\/span><\/span>ogs\u00e5 oph\u00f8je Guds lov, som ikke vil afl\u00e6gge falsk vid<\/span><\/span>nesbyrd. Den er fuldkommen retf\u00e6rdig og derfor tvunget <\/span><\/span>til at konstatere det s\u00f8rgelige faktum, at ikke een af <\/span><\/span>Adams sl\u00e6gt har opfyldt dens krav.<\/span><\/span><\/p>\n

N\u00e5r det er menneskets pligt at opfylde loven, er det <\/span><\/span>jo klart, at hvis han kommer til kort i den mindste ting, <\/span><\/span>kan han aldrig g\u00f8re det godt igen. Hvert eneste lovbuds krav str\u00e6kker sig s\u00e5 vidt, ja hele loven er s\u00e5 \u00e5ndelig – at <\/span><\/span>selv en engel ikke kunne g\u00f8re mere end at adlyde den. <\/span><\/span>Selv Gud kan ikke v\u00e6re bedre, end hans lov forlanger. <\/span><\/span>Han kan ikke v\u00e6re bedre, end han er, og loven for<\/span><\/span>klarer, hvordan han er. Hvilket h\u00e5b er der da om, at en, <\/span><\/span>som har fejlet, omend kun p\u00e5 et enkelt punkt, kunne udvise nogen godhed, som kunne rette op p\u00e5 dette? Den, <\/span><\/span>som fors\u00f8ger at g\u00f8re dette, stiller sig selv overfor den <\/span><\/span>umulige opgave at v\u00e6re bedre, end Gud fordrer, ja, <\/span><\/span>bedre end Gud selv.<\/span><\/span><\/p>\n

Det er ikke kun p\u00e5 et enkelt punkt, at mennesker har <\/span><\/span>fejlet. De er kommet til kort p\u00e5 alle punkter. «Afvegne er <\/span><\/span>alle, til hobe ford\u00e6rvede, ingen g\u00f8r godt, end ikke een <\/span><\/span>eneste.» Og ikke blot det, men det er umuligt for det <\/span><\/span>faldne menneske med dets sv\u00e6kkede evner at g\u00f8re blot <\/span><\/span>en eneste ting som lever op til den fuldkomne lov. For <\/span><\/span>denne p\u00e5stand beh\u00f8ves intet andet bevis en det, at loven er m\u00e5lestok for Guds retf\u00e6rdighed. Der findes n\u00e6ppe <\/span><\/span>nogen, der er s\u00e5 formastelig at p\u00e5st\u00e5, at enhver handling <\/span><\/span>i hans liv har v\u00e6ret eller kunne v\u00e6re s\u00e5 god, som hvis <\/span><\/span>Gud selv havde gjort den. Alle m\u00e5 sige med salmisten: i <\/span><\/span>«Min godhed n\u00e5r ikke til dig.» Salm.16,2, engelsk overs. |<\/span><\/span><\/p>\n

Bibelen taler tydeligt om dette. Kristus «havde ikke <\/span><\/span>n\u00f8dig, at nogen skulle vidne om mennesket; thi han <\/span><\/span>vidste selv, hvad der boede i mennesket.» (Joh.2,25) Og <\/span><\/span>han sagde: ‘Thi indvendig fra, fra menneskets hjerte, <\/span><\/span>udg\u00e5r de onde tanker, utugt, tyverier, mord, \u00e6gteskabs<\/span><\/span>brud, havesyge, ondskab, svig, l\u00f8sagtighed, ondt \u00f8je, <\/span><\/span>bespottelse, hovmod, hidsighed; al denne ondskab kom<\/span><\/span>mer indvendig fra og g\u00f8r mennesket urent.» Mark.7,21-<\/span><\/span>23. Det er med andre ord lettere at g\u00f8re det onde end det <\/span><\/span>gode, og hvad et menneske af naturen g\u00f8r, er ondt. Det <\/span><\/span>onde bor i hjertet og er en del af mennesket. Derfor siger apostlen: «K\u00f8dets attr\u00e5 er jo fjendskab imod Gud, thi det <\/span><\/span>b\u00f8jer sig ikke under Guds lov, og det kan heller ikke g\u00f8re <\/span><\/span>det; de, som er i k\u00f8det, kan derfor ikke t\u00e6kkes Gud.» <\/span><\/span>Rom. 8,7.8. Og igen: <\/span><\/span>«<\/span><\/span>Thi k\u00f8det beg\u00e6rer imod Anden og <\/span><\/span>\u00c5nden imod k\u00f8det; de to ligger nemlig i strid med hinan<\/span><\/span>den, s\u00e5 I ikke kan g\u00f8re det, som I gerne vil.» Gal.5,17. Da <\/span><\/span>det onde er en del af selve mennesket natur, nedarvet af <\/span><\/span>hver enkelt fra en lang r\u00e6kke syndige forf\u00e6dre, er det ind<\/span><\/span>lysende, at enhver retf\u00e6rdighed, det har, kun kan v\u00e6re <\/span><\/span>som «en tils\u00f8let kl\u00e6dning» (Es.64,5) sammenlignet med <\/span><\/span>den retf\u00e6rdige Guds pletfrie kl\u00e6der. Det umulige i, at <\/span><\/span>gode gerninger kan komme fra et syndigt hjerte, il<\/span><\/span>lustreres levende af Jesus s\u00e5ledes:<\/span><\/span><\/p>\n

«Thi ethvert tr\u00e6 kendes p\u00e5 sin frugt; man samler jo <\/span><\/span>ikke figener af tj\u00f8rn, plukker heller ikke druer af en tome<\/span><\/span>busk. Et godt menneske tager gode ting frem af sit <\/span><\/span>hjertes gode forr\u00e5d, og et ondt menneske tager onde <\/span><\/span>ting frem af sit onde forr\u00e5d; thi hvad hjertet er fuldt af, <\/span><\/span>l\u00f8ber munden over med.» Luk.6,44.45. Det betyder, at et <\/span><\/span>menneske ikke kan g\u00f8re noget godt, f\u00f8r han selv er <\/span><\/span>blevet god. Og derfor har et syndigt menneskes <\/span><\/span>gerninger ingen mulighed for at retf\u00e6rdigg\u00f8re ham, tv\u00e6rt<\/span><\/span>imod. Idet de kommer fra et syndigt hjerte, er de onde og <\/span><\/span>kan kun yderligere for\u00f8ge hans syndighed. Kun ondt kan <\/span><\/span>komme fra et ondt hjerte – og flere onde gerninger kan <\/span><\/span>ikke blive til een god. Derfor er det nyttel\u00f8st for et ondt <\/span><\/span>menneske at pr\u00f8ve p\u00e5 at blive retf\u00e6rdig ved egne an\u00ad<\/span><\/span>strengelser. Han m\u00e5 f\u00f8rst retf\u00e6rdigg\u00f8res, inden han kan <\/span><\/span>g\u00f8re det gode, som kr\u00e6ves af ham, og som han \u00f8nsker <\/span><\/span>at g\u00f8re. Sagen stiller sig alts\u00e5 s\u00e5ledes:<\/span><\/span><\/p>\n

    \n
  1. \n

    Guds lov er absolut retf\u00e6rdig, og fuldst\u00e6ndig over\u00ad<\/span><\/span>ensstemmelse med den kr\u00e6ves af hver den, som skal <\/span><\/span>indg\u00e5 i Guds rige.<\/span><\/span><\/p>\n<\/li>\n

  2. \n

    Men loven kan ikke give den mindste retf\u00e6rdighed <\/span><\/span>til noget menneske, for alle er syndere og ude af stand til <\/span><\/span>at leve op til lovens krav. Uanset hvor flittigt og alvorligt et <\/span><\/span>menneske arbejder, findes der intet, han kan g\u00f8re, som <\/span><\/span>kan leve helt op til lovens krav. Det er for h\u00f8jt for ham at <\/span><\/span>n\u00e5, han kan ikke opn\u00e5 retf\u00e6rdighed ved loven. «Ved <\/span><\/span>lovgerninger skal intet menneske retf\u00e6rdigg\u00f8res i Guds <\/span><\/span>\u00f8jne.» Hvilken beklagelig situation! Vi m\u00e5 have lovens ret<\/span><\/span>f\u00e6rdighed, ellers kan vi ikke g\u00e5 ind i Himmelen; men <\/span><\/span>loven har ingen retf\u00e6rdighed til os. Selv vore mest ener<\/span><\/span>giske og udholdende anstrengelser kan ikke skaffe os <\/span><\/span>den mindste smule af den hellighed, uden hvilket intet <\/span><\/span>menneske kan se Gud.<\/span><\/span><\/p>\n<\/li>\n<\/ol>\n

    Hvem kan da blive frelst? Kan der i det hele taget <\/span><\/span>eksistere et retf\u00e6rdigt menneske? Ja, for Bibelen taler <\/span><\/span>ofte om dem. Den taler om Lot som «den retf\u00e6rdige <\/span><\/span>mand;» og i Es.3,10 st\u00e5r der: «Salige er de retf\u00e6rdige, <\/span><\/span>dem g\u00e5r det godt, deres gerningers frugt skal de nyde.» <\/span><\/span>Dette viser, at der vil v\u00e6re retf\u00e6rdige mennesker, som vil <\/span><\/span>blive bel\u00f8nnet; og det siges tydeligt, at der til sidst vil findes et retf\u00e6rdigt folk: «P\u00e5 hin dag skal denne sang <\/span><\/span>synges i Judas land: «En st\u00e6rk stad har vi, til frelse satte <\/span><\/span>han mur og bolv\u00e6rk. Luk portene op for et retf\u00e6rdigt <\/span><\/span>folk, som gemmer p\u00e5 troskab.» Es.26,1.2. David siger: <\/span><\/span>«Din lov er sandhed.» Sal. 119,142. Den er ikke blot <\/span><\/span>sandhed, men summen af al sandhed; alts\u00e5 m\u00e5 den na\u00ad<\/span><\/span>tion, der gemmer p\u00e5 troskab (bevarer sandheden,en-<\/span><\/span>gelsk overs.), v\u00e6re en nation, der holder Guds lov. Den <\/span><\/span>m\u00e5 g\u00f8re hans vilje og den skal komme ind i Himmeriget. <\/span><\/span>Matt. 7,21.<\/span><\/span><\/p>\n

    Herren vor Retf\u00e6rdighed<\/b><\/i><\/span><\/span><\/sup><\/p>\n

    Nu er sp<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>rgsm<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span>let: Hvorledes opn<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span>r man den ret\u00ad<\/span><\/span>f<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>rdighed, som er en betingelse for at g<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span> ind i staden? At <\/span><\/span>besvare dette sp<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>rgsm<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span>l, er evangeliets store hensigt. <\/span><\/span>Lad os f<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>rst studere retf<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>rdigg<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>relse, retf<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>rdighed <\/span><\/span>sk<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>nket som en gave. Kendsgerningen kan m<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span>ske <\/span><\/span>hj<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>lpe os til en bedre forst<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span>else af teorien. Eksemplet er <\/span><\/span>givet i Lukas 18,9-14 i disse ord:<\/span><\/span><\/p>\n

    «Til nogle, som stolede p<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span> sig selv, at de var retf<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>r<\/span><\/span>dige, og ringeagtede de andre, fortalte han denne lig<\/span><\/span>nelse: «Der var to m<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>nd, som gik op til helligdommen for <\/span><\/span>at bede; den ene var en faris<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>er, og den anden en <\/span><\/span>tolder. Faris<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>eren tr<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span>dte frem og bad ved sig selv <\/span><\/span>s<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span>ledes: «Gud, jeg takker dig, fordi jeg ikke er som de <\/span><\/span>andre mennesker, r<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>vere, uretf<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>rdige, <\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>gteskabsbry<\/span><\/span>dere, og heller ikke som denne tolder. Jeg faster to <\/span><\/span>gange om ugen, jeg giver tiende af hele min indt<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>gt.» <\/span><\/span>Tolderen derimod stod langt borte og ville ikke engang <\/span><\/span>l<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>fte sine <\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>jne mod Himmelen, men slog sig for sit bryst <\/span><\/span>og sagde: «Gud, v<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>r mig synder n<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span>dig!» Jeg siger jer: <\/span><\/span>Han gik retf<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>rdiggjort hjem til sit hus, men den anden <\/span><\/span>ikke; Thi enhver, som oph<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>jer sig selv, skal ydmyges; <\/span><\/span>Men den, som ydmyger sig selv, skal oph<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>jes.»<\/span><\/span><\/p>\n

    Dette blev sagt for at vise os, hvorledes vi kan eller <\/span><\/span>ikke kan opn<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span> retf<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>rdighed. Faris<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>ere findes ogs<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span> i dag; <\/span><\/span>der er mange i vor tid, som forventer at blive retf<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>rdig<\/span><\/span>gjort ved deres egne gode gerninger. De stoler p<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span>, at de <\/span><\/span>selv er retf<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>rdige. De praler ganske vist ikke s<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span> \u00e5<\/span><\/span>benlyst <\/span><\/span>af deres godhed, men de viser p<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span> andre m<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span>der, at de <\/span><\/span>stoler p<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span> deres egen retf<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>rdighed. M<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span>ske er den <\/span><\/span>faris<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>iske <\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span>nd – den <\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span>nd, der opregner egne gode <\/span><\/span>gerninger for Gud som en <\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span>rsag til begunstigelse – meget <\/span><\/span>ofte at finde hos de bekendende kristne, som f<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>ler sig <\/span><\/span>mest syndebetyngede. De ved, at de har syndet, og de <\/span><\/span>f<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>ler sig ford<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>mte. De s<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>rger over deres syndighed og <\/span><\/span>begr<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>der deres tilstand. Deres vidnesbyrd n<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span>r aldrig ud <\/span><\/span>over denne erkendelse. Ofte vover de slet ikke at tale i en <\/span><\/span>forsamling, fordi de skammer sig – de t<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>r end ikke n<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>rme <\/span><\/span>sig Gud i b<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>n. N<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span>r de en tid har syndet mere end s<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>d<\/span><\/span>vanlig, afholder de sig fra at bede i en tid, indtil den <\/span><\/span>st<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>rke f<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>lelse af deres br<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>de har fortaget sig, eller indtil <\/span><\/span>de forestiller sig, at de har sonet deres br<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>de ved en s<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>r<\/span><\/span>lig god opf<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>rsel. Hvad viser dette? Netop den faris<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>iske <\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span>nd, som vil vise Gud sin egen retf<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>rdighed, som ikke vil <\/span><\/span>komme frem for ham, hvis den ikke kan st<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>tte sig til sin <\/span><\/span>egen indbildte godhed. De <\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>nsker at kunne sige til Gud: <\/span><\/span>«Se, hvor god jeg har v<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>ret i de sidste f<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span> dage; nu kan <\/span><\/span>du bestemt tage imod mig.»<\/span><\/span><\/p>\n

    Men hvad er resultatet? Den mand, som stolede p<\/span><\/span>\u00e5 <\/span><\/span>sin egen retf<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>rdighed, havde ingen, mens den mand, <\/span><\/span>som med oprigtig ydmyghed bad: «Gud, v<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>r mig synder <\/span><\/span>n<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span>dig!» gik retf<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>rdiggjort hjem. Kristus siger, at han gik <\/span><\/span>retf<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>rdiggjort hjem, det betyder: gjort retf<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>rdig.<\/span><\/span><\/p>\n

    L<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>g m<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>rke til, at tolderen gjorde noget mere end <\/span><\/span>at jamre over sin syndefuldhed; Han bad om n<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span>de. <\/span><\/span>Hvad er n<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span>de? – Det er ufortjent gunst. Det vil sige at <\/span><\/span>blive bedre behandlet, end man fortjener. Guds Ord <\/span><\/span>siger os: «S<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span> h<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>j som Himmelen er over jorden, er <\/span><\/span>hans miskundhed stor over dem, som frygter ham.» <\/span><\/span>Salm.103,11. Det vil sige, den behandling Gud giver <\/span><\/span>os, n<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span>r vi ydmyger os for ham, er s<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span> h<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>jt h<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>vet over vore naturlige begreber om retf<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>rdighed, som Him<\/span><\/span>melen er h<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>vet over jorden. I hvilken henseende be<\/span><\/span>handler han os bedre, end vi fortjener? Han tager vore <\/span><\/span>synder fra os; for i n<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>ste vers siger han: «S<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span> langt som <\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>sten er fra vesten, har han fjernet vore synder fra os.» <\/span><\/span>Den elskede discipel udtrykker det s<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span>ledes; «Hvis vi <\/span><\/span>bekender vore synder, er han trofast og retf<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>rdig, s<\/span><\/span>\u00e5 <\/span><\/span>han tilgiver os vore synder og renser os fra al uretf<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>r\u00ad<\/span><\/span>dighed.» 1 Joh. 1,9.<\/span><\/span><\/p>\n

    Endnu en forklaring p<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span> Guds n<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span>de, og hvorledes den <\/span><\/span>viser sig, finder vi i Mika 7,18.19: «Hvo er en Gud som du, <\/span><\/span>der tilgiver br<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>de, b<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>rer over med synd hos din ejen<\/span><\/span>doms rest, ej evigt gemmer p<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span> vrede, men gerne er <\/span><\/span>n<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span>dig? Han vil atter forbarme sig over os, tr<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>de vor <\/span><\/span>br<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>de under fod, du vil kaste alle vore synder i havets <\/span><\/span>dyb.» Lad os nu l<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>se Skriftens direkte udtalelse om, <\/span><\/span>hvorledes retf<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>rdighed bliver givet.<\/span><\/span><\/p>\n

    Efter at Apostlen Paulus har p<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span>vist, at alle har syndet og mangler <\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>re for Gud, s<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span> at ingen kan retf<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>rdigg<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>res i <\/span><\/span>hans <\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>jne ved lovgerninger, siger han videre: Vi «bliver <\/span><\/span>retf<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>rdiggjort uforskyldt af hans n<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span>de ved forl<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>sningen i <\/span><\/span>Kristus Jesus, hvem Gud fremstillede som sonemiddel, <\/span><\/span>ved tr<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>n p<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span> hans blod; det gjorde Gud for at vise sin ret\u00ad<\/span><\/span>f<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>rdighed, da han i sin langmodighed havde b<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span>ret over <\/span><\/span>med de synder, som forhen var beg<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span>et – for i den tid, <\/span><\/span>som nu er, at vise sin retf<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>rdighed, nemlig at han er retf<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>rdig, n<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span>r han retf<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>rdigg<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>r den, som har tro p<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span> Jesus.» <\/span><\/span>Rom.3,24-26.<\/span><\/span><\/p>\n

    At blive retf<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>rdiggjort uforskyldt. Hvorledes kunne <\/span><\/span>det ellers ske? Efter som det syndige menneskes bedste <\/span><\/span>anstrengelser er helt ude af stand til at frembringe retf<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>r\u00ad<\/span><\/span>dighed, er det indlysende, at den eneste m<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span>de, p<\/span><\/span>\u00e5 <\/span><\/span>hvilken han kan erhverve den, er som en gave. At retf<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>r\u00ad<\/span><\/span>dighed er en gave, siges klart af Paulus i Rom.5,17: «Thi <\/span><\/span>voldte den enes fald, at d<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>den fik herred<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>mme ved den <\/span><\/span>ene, s<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span> skal da meget mere de, der tager mod n<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span>dens <\/span><\/span>og retf<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>rdighedsgavens rige fylde, f<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span> herred<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>mme og liv ved den ene, Jesus Kristus.» Det er fordi retf<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>rdighed er <\/span><\/span>en gave, at det evige liv, som er retf<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>rdighedens l<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>n, er <\/span><\/span>Guds gave i Kristus Jesus vor Herre.<\/span><\/span><\/p>\n

    Gud har udpeget Kristus som den, gennem hvem <\/span><\/span>syndstilgivelse kan opn<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span>es; og denne tilgivelse best<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span>r simpelthen i, at hans retf<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>rdighed (som er Guds retf<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>r\u00ad<\/span><\/span>dighed) tilregnes dem. «Gud som er rig p<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span> barmhjer<\/span><\/span>tighed» (Ef.2,4) og har sin gl\u00e6de derved, giver sin egen <\/span><\/span>retf<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>rdighed til den synder, som tror p<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span> Jesus, i bytte for <\/span><\/span>hans synder. Dette er sandelig et fordelagtigt bytte for <\/span><\/span>synderen; og det er intet tab for Gud, for hans retf<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>r<\/span><\/span>dighed er uden gr<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>nser, og derfor kan den aldrig ud<\/span><\/span>t<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>mmes. Det skriftsted, som vi lige har studeret <\/span><\/span>(Rom.3,24-26) er kun en ny forklaring af vers 21-22, som f<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>lger efter erkl<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>ringen om, at intet menneske kan blive retf<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>rdiggjort af lovgerninger. Apostlen siger her: «Men <\/span><\/span>nu er der uden lov <\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span>benbaret en retf<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>rdighed fra Gud, <\/span><\/span>hvorom loven og profeterne vidner, en retf<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>rdighed fra <\/span><\/span>Gud ved tro p<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span> Jesus Kristus for alle dem, der tror.» Gud <\/span><\/span>giver den troende sin retf<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>rdighed. Han d<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>kker ham <\/span><\/span>med den, s<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span> hans synder ikke mere kan ses. Og s<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span> kan <\/span><\/span>den, som er blevet tilgivet, udbryde med profeten:<\/span><\/span><\/p>\n

    «Jeg vil gl<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>de mig h<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>jlig i Herren, min sj<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>l skal juble <\/span><\/span>i Gud; Thi han kl<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>dte mig i frelsens kl<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>der, hylled mig i retf<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>rdigheds kappe, som en brudgom, der binder sit hovedbind, som bruden, der f<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>stner sine smykker.» <\/span><\/span>Es.61,10.<\/span><\/span><\/p>\n

    Men hvad med «Guds retf<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>rdighed uden loven»? <\/span><\/span>Hvordan stemmer det med den udtalelse, at loven er <\/span><\/span>Guds retf<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>rdighed, og at der uden for den ikke findes <\/span><\/span>nogen retf<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>rdighed? Her er ingen modsigelse. Der bliver <\/span><\/span>ikke set bort fra loven. L<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>g n<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>je m<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>rke til dette: Hvem <\/span><\/span>gav loven? – Kristus. Hvoriedes gav han den? – Som en, <\/span><\/span>der havde autoritet, som Gud. Loven udgik fra ham s<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span> vel <\/span><\/span>som fra Faderen, – den er simpelthen erkl<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>ringen om <\/span><\/span>hans karakters retf<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>rdighed. Og derfor er den retf<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>rdighed, som kommer fra Kristus, den samme som den, <\/span><\/span>der blev skrevet p<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span> lovens tavler.<\/span><\/span><\/p>\n

    Min l<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>ser m<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span> pr<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>ve p<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span> at forestille sig denne scene: Loven st<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span>r som det klare vidne imod synderen. Den kan <\/span><\/span>ikke forandres – den kan ikke kalde en synder retf<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>rdig. Synderen pr<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>ver igen og igen at opn<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span> retf<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>rdighed ved <\/span><\/span>loven, men det er umuligt. Den er ubestikkelig trods al anger og alle «gode» gerninger. Men Jesus er her ogs<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span>, <\/span><\/span>«fuld af n<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span>de» s<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span>vel som af sandhed. Han kalder syn<\/span><\/span>deren hen til sig. Tr<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>t af den nyttel<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>se kamp for retf<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>r<\/span><\/span>dighed ved loven lytter han endelig til Jesu stemme og kaster sig i hans udstrakte arme. Han gemmer sig i Kri<\/span><\/span>stus og d<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>kkes af hans retf<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>rdighed – og se, nu har han <\/span><\/span>ved tro p<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span> Kristus opn<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span>et det, som han forg<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>ves har <\/span><\/span>k<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>mpet for. Han har den retf<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>rdighed, som loven for<\/span><\/span>drer, og det er den <\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>gte vare, for han har den fra retf<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>r<\/span><\/span>dighedens Kilde; fra selve det sted, hvorfra loven udgik. <\/span><\/span>Og loven vidner, at dette er den <\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>gte retf<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>rdighed. Den <\/span><\/span>siger, at s<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span> l<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>nge han har denne retf<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>rdighed, kan den i retten forsvare ham mod alle anklager. Den vil vidne om, <\/span><\/span>at han er en retf<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>rdig mand. Ved den retf<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>rdighed som <\/span><\/span>«f<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span>s ved tro p<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span> Kristus, retf<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>rdigheden fra Gud grundet <\/span><\/span>p<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span> troen.» Fil.3,9. Paulus var overbevist om, at han p<\/span><\/span>\u00e5 <\/span><\/span>Herrens dag ville st<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span> urokkelig fast i Kristus. Der er ingen <\/span><\/span>mulighed for at finde nogen fejl ved denne handlem<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span>de. <\/span><\/span>Gud er retf<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>rdig og p<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span> samme tid retf<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>rdigg<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>relse for den, som tror p<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span> Jesus Kristus. I Jesus bor hele Guddommens fylde; han er Faderens ligemand i alle henseender. Derfor er den forl<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>sning, som er i ham – hans <\/span><\/span>evne til at k<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>be det tabte menneske tilbage – ubegr<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>n<\/span><\/span>set. Menneskets opr<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>r er lige s<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span> meget mod S<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>nnen <\/span><\/span>som mod Faderen, for de er eet. Da Kristus «gav sig selv <\/span><\/span>for vore synder», var det Kongen, der led for sine <\/span><\/span>opr<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>rske unders<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span>tter – den, som var blevet kr<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>nket, bar <\/span><\/span>over med kr<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>nkelsen. Ingen vil ben<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>gte, at ethvert men\u00ad<\/span><\/span>neske har ret til at tilgive en kr<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>nkelse, som han har <\/span><\/span>v<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>ret udsat for; hvorfor da g<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>re indvendinger, n<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span>r Gud <\/span><\/span>bruger samme ret? Hvis han <\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>nsker at tilgive den fejl, <\/span><\/span>som er blevet gjort imod ham, har han ret til det – ikke <\/span><\/span>mindst fordi han selv underkaster sig den straf, som hans <\/span><\/span>retf<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>rdige lov kr<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>ver. Den uskyldige led for de skyldige, <\/span><\/span>det er sandt. Men den uskyldigt lidende «gav sig selv» <\/span><\/span>frivilligt, for at han med retf<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>rdighed kunne g<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>re, hvad <\/span><\/span>hans k<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>rlighed b<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>d ham, nemlig se bort fra den uret, <\/span><\/span>som var beg<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span>et mod ham selv som universets Herre.<\/span><\/span><\/p>\n

    H<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>r nu Guds egen udtale af sit eget navn – en ud<\/span><\/span>talelse som blev fremsat, da han var udsat for den v<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>rste <\/span><\/span>foragt nogensinde;<\/span><\/span><\/p>\n

    «Da steg Herren ned i skyen; og Moses stillede sig hos ham der og p<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span>kaldte Herrens navn. Og Herren gik forbi ham og r<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span>bte: «Herren, Herren, Gud, som er barmhjertig og n<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span>dig, langmodig og rig p<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span> miskundhed og <\/span><\/span>trofasthed, som bevarer miskundhed mod tusinder, som <\/span><\/span>tilgiver br<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>de, overtr<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>delse og synd, men ikke lader den <\/span><\/span>skyldige ustraffet.» 2 Mose 34,5-7.<\/span><\/span><\/p>\n

    Dette er Guds navn; det er den karakter, som han <\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span>benbarer for mennesket, det lys, i hvilket han <\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>nsker at <\/span><\/span>vi skal se ham. Men hvad med udtalelsen om, at han <\/span><\/span>«ikke lader den skyldige ustraffet’? Den er i fuldst<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>ndig <\/span><\/span>overensstemmelse med hans langmodige, rige godhed, <\/span><\/span>og det, at han ser bort fra sit folks synder. Det er sandt, <\/span><\/span>at Gud p<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span> ingen m<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span>de vil lade den skyldige ustraffet. Han <\/span><\/span>g<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>r noget langt bedre: han overf<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>rer skylden, s<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span> den, <\/span><\/span>som tidligere var skyldig ikke beh<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>ver at straffes – han er <\/span><\/span>retf<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>rdiggjort og regnes, som havde han aldrig syndet.<\/span><\/span><\/p>\n

    Lad ingen se kritisk p<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span> udtrykket «if<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>re retf<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>rdighed», som om det var hykleri. Nogle med en meget speciel opfattelse af v<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>rdien af retf<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>rdighedens gave har sagt, at de ikke <\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>nskede en retf<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>rdighed, som var <\/span><\/span>«ikl<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>dt», men at de kun <\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>nskede den retf<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>rdighed, <\/span><\/span>som kommer af livet. P<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span> denne m<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span>de nedvurderer de <\/span><\/span>Guds retf<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>rdighed, som ved Jesus Kristus er til og i <\/span><\/span>enhver, som tror.<\/span><\/span><\/p>\n

    Vi er enige i deres tankegang, for s<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span> vidt som den <\/span><\/span>er en protest imod hykleri, en slags gudfrygtighed <\/span><\/span>uden kraft. Men vi vil bede l<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>seren huske p<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span>, at det <\/span><\/span>g<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>r en meget stor forskel, hvem der ikl<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>der retf<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>r<\/span><\/span>digheden. Hvis vi fors<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>ger at g<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>re det selv, har vi kun <\/span><\/span>smudsige kl<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>der, ligegyldigt hvor smukke de ser ud i <\/span><\/span>vore <\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>jne. Men n<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span>r Kristus if<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>rer os dem, skal vi ikke <\/span><\/span>foragte eller afvise dem. L<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>g m<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>rke til Esajas udtryk: <\/span><\/span>Han ikl<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>der mig «retf<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>rdighedens kl<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>debon». Den ret<\/span><\/span>f<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>rdighed, som Kristus ikl<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>der os, har Guds velbehag; og hvis Gud er tilfreds med den, burde mennesket ikke <\/span><\/span>s<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>ge efter noget bedre.<\/span><\/span><\/p>\n

    Men vi vil g<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span> et skridt videre, s<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span> vi kan fjerne enhver <\/span><\/span>tvivl om dette. Zakarias 3,1 -5 giver os l<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>sningen. Der st<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span>r: <\/span><\/span>«Derp<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span> lod han mig se ypperstepr<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>sten Josva, og han <\/span><\/span>stod foran Herrens engel, medens Satan stod ved hans h<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>jre side for at f<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>re klage imod ham. Men Herren sagde <\/span><\/span>til Satan: «Herren true dig, Satan, Herren true dig, han <\/span><\/span>som udvalgte Jerusalem. Er denne ikke en brand, som er <\/span><\/span>reddet ud af ilden?» Josva havde snavsede klaeder p<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span> og <\/span><\/span>stod foran englen; men denne tog til orde og sagde til <\/span><\/span>dem, som stod ham til tjeneste: «Tag de snavsede kl<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>der <\/span><\/span>af ham!» Og til ham sagde han: «Se, jeg har taget din <\/span><\/span>skyld fra dig, og du skal have h<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>jtidskl<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>der p<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span>.» Og han <\/span><\/span>sagde: «S<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>t et rent hovedbind p<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span> hans hoved!» Og de <\/span><\/span>satte et rent hovedbind p<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span> hans hoved og gav ham rene <\/span><\/span>kl<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>der p<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span>. S<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span> tr<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span>dte Herrens engel frem.»<\/span><\/span><\/p>\n

    L<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>g i dette citat m<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>rke til, at det at tage de <\/span><\/span>snavsede kl<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>der af er det samme som at tage et men\u00ad<\/span><\/span>neskes skyld fra det. Vi ser alts<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span>, at n<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span>r Kristus d<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>kker <\/span><\/span>os med sin egen retf<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>rdigheds kl<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>dning, er den ikke et <\/span><\/span>d<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>kke over synd, men den tager synden bort. Og dette <\/span><\/span>siger os, at tilgivelse af synden er andet og mere end en <\/span><\/span>forms sag, noget mere end blot det, at vore synder er <\/span><\/span>blevet slettet i Himmelens b<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>ger. Tilgivelse af synd er en <\/span><\/span>realitet, noget som ber<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>rer den enkelte vitalt. Den renser <\/span><\/span>ham virkelig for skyld; og hvis han er renset for synd – ret<\/span><\/span>f<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>rdiggjort – er der virkelig sket en radikal forandring <\/span><\/span>med ham. Han er blevet et andet menneske. Han har op<\/span><\/span>n<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span>et denne tilgivelse for sine synder i Kristus. Den kunne <\/span><\/span>kun opn<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span>es ved at if<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>res Kristus. Men «hvis nogen er i <\/span><\/span>Kristus, er han en ny skabning.» 2. Kor.5,17. og denne <\/span><\/span>fuldst<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>ndige tilgivelse resulterer i en vidunderlig foran\u00ad<\/span><\/span>dring – den nye f<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>dsel. Et menneske kan ikke blive en ny skabning uden en ny f<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>dsel. Det er det samme som at f<\/span><\/span>\u00e5 <\/span><\/span>et nyt eller et rent hjerte.<\/span><\/span><\/p>\n

    Dette nye hjerte er et hjerte, der elsker retf<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>rdighed og hader synd. Det var et s<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span>dant hjerte, Herren <\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>nskede, <\/span><\/span>at Israel skulle have, da han sagde: «Gid de alle dage m<\/span><\/span>\u00e5 <\/span><\/span>have et s<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span>dant hjerte, at de frygter mig og holder alle <\/span><\/span>mine bud, for at det m<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span> g<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span> dem og deres b<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>rn vel evin<\/span><\/span>delig.» 5 Mose,5,29. Det er kort sagt et hjerte, der er ren\u00ad<\/span><\/span>set for k<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>rlighed til synden og for skyld. Men hvad f<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span>r et menneske til for alvor at <\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>nske tilgivelse for sine synder? <\/span><\/span>– hans afsky for synden og hans <\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>nske om retf<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>rdighed, <\/span><\/span>og disse f<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>lelser er Hellig<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span>ndens v<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>rk. Hellig<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span>nden ar<\/span><\/span>bejder med alle mennesker. Den kommer med bebrej<\/span><\/span>delser; og n<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span>r denne bebrejdende stemme bliver h<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>rt, vil <\/span><\/span>\u00c5<\/span><\/span>nden straks tr<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>ste. Den samme lydh<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>re indstilling, som <\/span><\/span>f<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span>r et menneske til at lytte til <\/span><\/span>\u00c5<\/span><\/span>ndens bebrejdelse, vil ogs<\/span><\/span>\u00e5 <\/span><\/span>lede ham til at f<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>lge <\/span><\/span>\u00c5<\/span><\/span>ndens undervisning, og Paulus <\/span><\/span>siger, at «alle, som drives af Guds <\/span><\/span>\u00c5<\/span><\/span>nd, er Guds b<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>rn.» <\/span><\/span>Rom.8,14.<\/span><\/span><\/p>\n

    Hvad er det da, som bringer retf<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>rdigg<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>relse, eller syndernes tilgivelse? Det er tro – for Paulus siger: «Da vi <\/span><\/span>nu er retf<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>rdiggjorte af tro, har vi fred med Gud ved vor <\/span><\/span>Herre Jesus Kristus.» Rom.5,1. Guds retf<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>rdighed gives <\/span><\/span>til hver den, som tror. Rom.3,22. Men denne ud<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>velse af tro g<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>r et menneske til et Guds barn; atter siger Paulus: <\/span><\/span>«Alle er nemlig I Jesus Kristus Guds b<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>rn ved troen.» <\/span><\/span>Gal.3,26. Det faktum, at enhver, som f<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span>r sine synders <\/span><\/span>tilgivelse, straks er et Guds barn, ser vi i brevet til Titus. <\/span><\/span>F<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>rst omtaler han den onde tilstand, vi engang befandt <\/span><\/span>os i, og s<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span> siger han: «Men da Guds, vor Frelsers, <\/span><\/span>godhed og k<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>rlighed til menneskene blev <\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span>benbaret, <\/span><\/span>frelste han os, ikke for de retf<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>rdige gerningers skyld, vi <\/span><\/span>havde gjort, men p<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span> grund af sin barmhjertighed, ved <\/span><\/span>badet til genf<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>delse og fornyelse ved Hellig<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span>nden, som <\/span><\/span>han i rigt m<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span>l udg<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>d over os ved Jesus Kristus, vor <\/span><\/span>Frelser, for at vi, retf<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>rdiggjorte ved hans n<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span>de, i h<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span>bet <\/span><\/span>skulle blive arvinger til evigt liv.» Titus 3,4-7.<\/span><\/span><\/p>\n

    L<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>g m<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>rke til, at det er ved at blive retf<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>rdiggjort af <\/span><\/span>hans n<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span>de, at vi bliver arvinger. Fra Rom.3,24.25 ved vi, <\/span><\/span>at retf<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>rdigg<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>relse af hans n<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span>de sker ved vor tro p<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span> Kri<\/span><\/span>stus; men Gal.3,26 siger os, at tro p<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span> Jesus Kristus g<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>r <\/span><\/span>os til Guds b<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>rn. Alts<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span> ved vi, at enhver, der er blevet ret<\/span><\/span>f<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>rdiggjort af Guds n<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span>de og har f<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span>et tilgivelse, er Guds <\/span><\/span>barn og arving.<\/span><\/span><\/p>\n

    Dette siger os, at der ikke er noget grundlag for den <\/span><\/span>tanke, at et menneske skal gennemg<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span> en pr<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>vetid og <\/span><\/span>opn<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span> en vis hellighed, f<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>r det kan akcepteres af Gud som <\/span><\/span>hans barn. Han tager imod os, netop som vi er. Det er <\/span><\/span>ikke p<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span> grund af noget godt hos os, at han elsker os, <\/span><\/span>men fordi vi beh<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>ver hans k<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>rlighed. Han tager imod os <\/span><\/span>– ikke p<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span> grund af noget i os, men for sin egen skyld, og <\/span><\/span>fordi han ved, hvad hans guddommelige kraft kan g<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>re <\/span><\/span>os til. F<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>rst n<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span>r vi indser Guds vidunderlige oph<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>jede og <\/span><\/span>hellige v<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>sen og forst<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span>r, at han kommer til os i vor syn<\/span><\/span>dige og nedv<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>rdigede tilstand for at tage os ind i sin <\/span><\/span>familie, kan vi fatte styrken i apostlens udbrud; «Se, hvor <\/span><\/span>stor en k<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>rlighed Faderen har vist os, at vi m<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span> kaldes Guds b<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>rn.» 1 Joh.3,1. Enhver, som han har vist denne <\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>re, vil rense sig selv, ligesom han er ren. Gud tager os <\/span><\/span>ikke ind i sin familie, fordi vi er gode, men for at han kan <\/span><\/span>g<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>re os gode. «Men Gud, som er rig p<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span> barmhjertighed, <\/span><\/span>har p<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span> grund af den store k<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>rlighed, hvormed han <\/span><\/span>elskede os, gjort os levende med Kristus, os, som var <\/span><\/span>d<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>de p<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span> grund af vore overtr<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>delser – af n<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span>de er I frelste! <\/span><\/span>Ja, han har opvakt os med ham og givet os plads med <\/span><\/span>ham i den himmelske verden, i Kristus Jesus, for at han i de kommende tidsaldre kunne vise sin n<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span>des overstr<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>m\u00ad<\/span><\/span>mende rigdom ved godhed mod os i Kristus Jesus,» <\/span><\/span>Ef.2,4-6; og s<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span> till<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>gger han; «Thi af n<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span>den er I frelst ved <\/span><\/span>tro; det skyldes ikke jer selv, Guds er gaven; det skyldes <\/span><\/span>ikke gerninger, s<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span> nogen kan rose sig. Thi hans v<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>rk er <\/span><\/span>vi, skabte i Kristus Jesus til gode gerninger, som Gud <\/span><\/span>forud lagde til rette, for at vi skulle vandre i dem,» Vers 8-<\/span><\/span>10. Dette viser os, at Gud elskede os, mens vi endnu var <\/span><\/span>d<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>de i vore synder; han giver os sin <\/span><\/span>\u00c5<\/span><\/span>nd for at g<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>re os <\/span><\/span>levende i Kristus, og den samme <\/span><\/span>\u00c5<\/span><\/span>nd markerer vor adop<\/span><\/span>tion i den guddommelige familie. Han adopterer os, for at <\/span><\/span>vi som nye skabninger i Kristus skal g<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>re de gode <\/span><\/span>gerninger, som Gud har bestemt os til at g<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>re.<\/span><\/span><\/p>\n

    At blive modtaget af Gud<\/b><\/i><\/span><\/span><\/p>\n

    Mange mennesker t<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>ver med at begynde at tjene <\/span><\/span>Herren, fordi de frygter, at Gud ikke vil tage imod dem; <\/span><\/span>og tusinder, som i <\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span>revis har v<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>ret bekendende kristne, tvivler stadig p<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span>, at Gud har antaget dem som sine b<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>rn. <\/span><\/span>For deres skyld skriver jeg dette; jeg vil ikke forvirre dem <\/span><\/span>med argumenter, men blot give dem Guds Ords enkle <\/span><\/span>forsikringer.<\/span><\/span><\/p>\n

    «Vil Herren tage imod mig?» Jeg vil svare med et <\/span><\/span>andet sp<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>rgsm<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span>l. Vil et menneske tage imod det, som <\/span><\/span>det har k<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>bt?<\/span><\/span><\/p>\n

    Hvis du g<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span>r ind i en forretning og k<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>ber og betaler <\/span><\/span>noget, vil du s<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span> modtage det, n<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span>r det bliver leveret? Na<\/span><\/span>turligvis vil du det! Ingen tvivl om den sag. Den kends<\/span><\/span>gerning, at du har k<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>bt varen og betalt for den, er <\/span><\/span>tilstr<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>kkeligt bevis for, at du ikke alene er villig til, men <\/span><\/span>ogs<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span> ivrig efter at f<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span> den. Hvis du ikke <\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>nskede den, ville <\/span><\/span>du ikke have betalt for den. Og jo mere du havde betalt, <\/span><\/span>des ivrigere ville du v<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>re for at f<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span> den. Hvis prisen var s<\/span><\/span>\u00e5 <\/span><\/span>stor, at det n<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>sten havde kostet dig livet at betale den, <\/span><\/span>kan der ikke v<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>re nogen som helst tvivl om, at du ville <\/span><\/span>modtage varen, n<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span>r den blev leveret. Din store <\/span><\/span>bekymring ville v<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>re, at der skulle ske nogen fejl ved <\/span><\/span>leveringen.<\/span><\/span><\/p>\n

    Lad os bruge denne enkle illustration p<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span> den situa<\/span><\/span>tion, at en synder kommer til Kristus. For det f<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>rste har <\/span><\/span>han k<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>bt os. «Eller ved I ikke, at jeres legeme er et tempel <\/span><\/span>for Hellig<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span>nden, som er i jer, og som I har fra Gud, og at I <\/span><\/span>ikke tilh<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>rer jer selv? I er jo k<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>bt og prisen betalt; <\/span><\/span>\u00c6<\/span><\/span>r der<\/span><\/span>for Gud i jeres legeme!» 1 Kor.6,9.20.<\/span><\/span><\/p>\n

    Den pris, han betalte for os, var hans eget blod – <\/span><\/span>hans liv. Paulus skriver til de <\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>ldste i Efesus: «S<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span> giv da <\/span><\/span>agt p<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span> jer selv og p<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span> hele den hjord, i hvilken Hellig<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span>nden satte jer som tilsynsm<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>nd, for at I skal vogte Guds kirke, <\/span><\/span>som han har k<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>bt med sit eget blod.» Ap.G.20,28. «I ved <\/span><\/span>jo, at det ikke var med forkr<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>nkelige ting, med s<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>lv eller <\/span><\/span>guld, I blev l<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>sk<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>bt fra det tomme liv, I havde arvet fra <\/span><\/span>forf<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>drene, men med Kristi dyrebare blod som med <\/span><\/span>blodet af et lam uden plet eller lyde.» 1 Pet. 1,18.19. Han <\/span><\/span>«hengav sig selv for os.Titus 2,14. «For at udfri os af den <\/span><\/span>nuv<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>rende, onde verden gav han sig selv hen for vore <\/span><\/span>synder, efter vor Guds og Faders vilje.» Gal.4,l.<\/span><\/span><\/p>\n

    Han k<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>bte ikke en s<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>rlig klasse mennesker, men alle <\/span><\/span>syndere i hele verden. ‘Thi s<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span>ledes elskede Gud verden, at han gav sin S<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>n, den enb<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span>rne, for at enhver, som tror <\/span><\/span>p<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span> ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv.» <\/span><\/span>Johs.3,16. Jesus sagde; «Jeg er det levende br<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>d, som er kommet ned fra Himmelen; om nogen spiser af det <\/span><\/span>br<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>d, han skal leve til evig tid. Og det br<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>d, jeg vil give, er <\/span><\/span>mit legeme, til liv for verden.» Joh.6,51. ‘Thi mens vi <\/span><\/span>endnu var afm<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>gtige, led Kristus, da tiden var inde, <\/span><\/span>d<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>den for os, som endnu var ugudelige.» «Men Gud viser <\/span><\/span>sin k<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>rlighed mod os ved, at Kristus d<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>de for os, <\/span><\/span>medens vi endnu var syndere.» Rom.5,6.8. Det var en <\/span><\/span>uendelig stor pris; derfor ved vi, at han af hele sit hjerte <\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>nskede det, som han havde k<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>bt. Han <\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>nskede det <\/span><\/span>mere end noget andet. Han kunne ikke undv<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>re det. Se <\/span><\/span>Fil.2,6-8; Hebr.12,2; Es.53,11.<\/span><\/span><\/p>\n

    «Men jeg er s<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span> uv<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>rdig.» Det vil sige, at du ikke er <\/span><\/span>den pris v<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>rd, som er betalt, og du frygter, at Jesus <\/span><\/span>skulle n<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>gte at have k<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>bt dig. Du kunne n<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>re en s<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span>dan <\/span><\/span>frygt, hvis det ikke var, fordi handlen allerede er indg<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span>et <\/span><\/span>og prisen betalt. Hvis han skulle n<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>gte at tage imod dig, <\/span><\/span>fordi du ikke er prisen v<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>rd, ville han ikke alene miste dig, men ogs<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span> den pris, han har betalt for dig. Selv om <\/span><\/span>de varer, som du har betalt, ikke er den pris v<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>rd, du har <\/span><\/span>givet for dem, ville du ikke selv v<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>re s<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span> t<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span>belig at kaste <\/span><\/span>dem bort. Du ville hellere have noget for dine penge end <\/span><\/span>slet ingenting. Og desuden har du intet at g<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>re med <\/span><\/span>sp<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>rgsm<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span>let om v<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>rdien.<\/span><\/span><\/p>\n

    Da Kristus kom til jorden for at g<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>re dette k<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>b, <\/span><\/span>«havde han ikke n<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>dig, at nogen skulle vidne om men<\/span><\/span>nesket; thi han vidste selv, hvad der boede i mennesket.» <\/span><\/span>Johs.2,25. Han gjorde k<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>bet med <\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span>bne <\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>jne, og han <\/span><\/span>kendte den n<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>jagtige v<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>rdi af det, han k<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>bte. Han er slet <\/span><\/span>ikke skuffet, n<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span>r du kommer til ham og han ser, at du er <\/span><\/span>v<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>rdil<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>s. Du skal ikke bekymre dig om v<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>rdisp<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>rgsm<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span>let; hvis han med sin fuldst<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>ndige viden om sagen var <\/span><\/span>villig til at indg<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span> denne handel, skulle du v<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>re den sidste <\/span><\/span>til at beklage dig. Den mest vidunderlige sandhed er <\/span><\/span>denne: Han k<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>bte dig netop af den grund, at du er uv<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>r<\/span><\/span>dig. Hans kyndige <\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>je s<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span> store muligheder i dig, og han <\/span><\/span>k<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>bte dig – ikke for hvad du var eller er v<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>rd, men p<\/span><\/span>\u00e5 <\/span><\/span>grund af det, han kunne g<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>re dig til. Han siger: «Din mis<\/span><\/span>gerning sletter jeg ud, jeg, jeg for min egen skyld, kom\u00ad<\/span><\/span>mer ej dine synder i hu.» Esaj. 43,25. Vi har ingen retf<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>r<\/span><\/span>dighed i os selv, derfor k<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>bte han os, «for at vi skulle blive <\/span><\/span>Guds retf<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>rdighed i ham.» H<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>r, hvad Paulus siger: ‘Thi i <\/span><\/span>ham bor hele Guddomsfylden legemlig, og i denne fylde <\/span><\/span>har I del, idet I er i ham, som er hoved for enhver magt <\/span><\/span>og myndighed.» Kol.2,9.10.<\/span><\/span><\/p>\n

    Og her er hele forl<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>bet fremstillet: «Lovet v<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>re Gud, vor Herres Jesu Kristi Fader, som i Kristus har velsignet os med al den himmelske verdens <\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span>ndelige velsignelse. <\/span><\/span>Thi f<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>r verdens grundvold blev lagt, har han udvalgt os i <\/span><\/span>ham til at v<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>re hellige og uden dadel for hans <\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span>syn, og <\/span><\/span>han har i sin k<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>rlighed forudbestemt os til barnek<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span>r hos <\/span><\/span>sig ved Jesus Kristus, if<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>lge sin egen viljes beslutning, til <\/span><\/span>lov og pris for sin n<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span>des herlighed, som han har sk<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>nket <\/span><\/span>os i den Elskede. I ham har vi forl<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>sning ved hans blod, <\/span><\/span>syndernes forladelse, s<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span> rig som Guds n<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span>de er. Det gav han os i overstr<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>mmende fylde tillige med al visdom og <\/span><\/span>forstand, da han kundgjorde os sin viljes hemmelighed, <\/span><\/span>if<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>lge den beslutning, som han havde fattet hos sig selv, <\/span><\/span>om den frelsesplan: i tidernes fylde at sammenfatte alt, <\/span><\/span>b<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span>de det himmelske og det jordiske, i Kristus.» Ef.1,3-10. <\/span><\/span>Vi skal v<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>re ’til lov og pris for hans n<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span>des herlig<\/span><\/span>hed.» Det kunne vi ikke v<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>re, hvis vi fra begyndelsen var <\/span><\/span>den store pris v<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>rd, han betalte for os. For s<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span> ville der <\/span><\/span>ikke v<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>re nogen herlighed for ham i handlen. Han kunne <\/span><\/span>ikke i de tilkommende tider vise os sin n<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span>des rigdom. <\/span><\/span>Men n<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span>r han tager os netop s<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span> v<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>rdil<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>se, som vi er, og <\/span><\/span>til sidst fremstiller os fejlfri for Gud, vil det v<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>re til hans <\/span><\/span>uvisnelige h<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>der. Og da vil ingen anse sig selv for v<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>rdi<\/span><\/span>l<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>s. I evighed vil de helliggjorte skarer forene sig i pris til <\/span><\/span>Kristus: «V<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>rdig er du…thi slagtet blev du, og med dit <\/span><\/span>blod har du til Gud k<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>bt mennesker af alle stammer og <\/span><\/span>tungem<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span>l og folk og folkeslag, og du har gjort dem til <\/span><\/span>konger og pr<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>ster for vor Gud, og de skal herske over <\/span><\/span>jorden.» «V<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>rdig er lammet, det slagtede, til at f<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span> kraft og <\/span><\/span>rigdom og visdom og styrke og pris og <\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>re og lov!» <\/span><\/span>\u00c5<\/span><\/span>b.5,9.10.12. Nu skulle sandelig al tvivl om antagelse hos <\/span><\/span>Gud v<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>re udelukket. Men det er den ikke. Det onde <\/span><\/span>hjerte tvivler stadig. «Jeg tror alt dette, men -» Stands lige <\/span><\/span>der! Hvis du troede, ville du ikke sige «men». N<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span>r men<\/span><\/span>nesker s<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>tter «men» efter at de har sagt, at de tror, <\/span><\/span>mener de i virkeligheden: «Jeg tror, men jeg tror ikke.» <\/span><\/span>Men du forts<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>tter: «M<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span>ske har du ret. Men h<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>r lige, hvad <\/span><\/span>jeg ville sige. Det, jeg ville sige, var: jeg tror p<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span> de skrift<\/span><\/span>steder, du har citeret, men Bibelen siger, at hvis vi er <\/span><\/span>Guds b<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>rn, vil vi f<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span> \u00c5<\/span><\/span>ndens vidnesbyrd, s<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span> vi har vid<\/span><\/span>nesbyrdet i os selv; og jeg f<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>ler ikke et s<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span>dant vidnesbyrd <\/span><\/span>– derfor kan jeg ikke tro, at jeg h<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>rer Kristus til. Jeg tror <\/span><\/span>hans ord, men jeg har ikke dette vidnesbyrd.» Jeg forst<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span>r <\/span><\/span>din vanskelighed, men lad os se, om den ikke kan over<\/span><\/span>vindes. Hvad det ang<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span>r, at du h<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>rer Kristus til, kan du <\/span><\/span>selv afg<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>re sp<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>rgsm<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span>let. Du ved, hvad han har betalt for <\/span><\/span>dig. Nu er sp<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>rgsm<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span>let: Har du overgivet dig selv til <\/span><\/span>ham? Hvis du har, kan du v<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>re sikker p<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span>, at han har <\/span><\/span>modtaget dig. Hvis du ikke er hans, er det udelukkende <\/span><\/span>fordi du har n<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>gtet at levere ham det, som han har k<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>bt. <\/span><\/span>Du bedrager ham. Han siger: «Dagen lang rakte jeg <\/span><\/span>h<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>nderne ud mod et ulydigt og genstridigt folk.» <\/span><\/span>Rom. 10,21. Han beder dig give ham det, som han har <\/span><\/span>k<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>bt og betalt – alligevel n<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>gter du at g<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>re det, og be<\/span><\/span>skylder ham for ikke at v<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>re villig til at tage imod dig. <\/span><\/span>Men hvis du af hjertet har overgivet dig selv til ham, kan <\/span><\/span>du v<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>re overbevist om, at han har modtaget dig.<\/span><\/span><\/p>\n

    Hvad det nu ang<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span>r, at du tror hans ord, og alligevel tvivler p<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span>, at han vil tage imod dig, fordi du ikke f<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>ler vid\u00adnesbyrdet i dit hjerte, vil jeg stadig p<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span>st<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span>, at du ikke tror. <\/span><\/span>Hvis du gjorde, ville du have vidnesbyrdet. H<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>r hans ord: <\/span><\/span>«Den, som tror p<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span> Guds S<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>n, har vidnesbyrdet i sig selv; <\/span><\/span>den, som ikke tror Gud, har gjort ham til en l<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>gner, fordi <\/span><\/span>han ikke har troet p<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span> det vidnesbyrd, Gud har vidnet om sin S<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>n.» 1 Joh.5,10. At tro p<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span> S<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>nnen vil sige at tro hans <\/span><\/span>ord og det, der st<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span>r skrevet om ham.<\/span><\/span><\/p>\n

    Og «den, som tror p<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span> Guds S<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>n, har vidnesbyrdet i <\/span><\/span>sig selv.» Du kan ikke f<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span> vidnesbyrdet, f<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>r du tror, og s<\/span><\/span>\u00e5 <\/span><\/span>snart du tror, har du vidnesbyrdet. Hvorledes forholder <\/span><\/span>det sig? Jo, din tro p<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span> Guds ord er vidnesbyrdet. Gud <\/span><\/span>siger s<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span>ledes: «Tro er fast tillid til det, man h<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span>ber, over<\/span><\/span>bevisning om ting, man ikke ser.» Hebr.11,1.<\/span><\/span><\/p>\n

    Hvis du kunne h<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>re Gud sige at du er hans barn, ville du anse det for tilstr<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>kkeligt bevis. Men n<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span>r Gud taler i sit <\/span><\/span>Ord, er det det samme, som hvis han talte, s<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span> du kunne <\/span><\/span>h<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>re det; og din tro er beviset for, at du h<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>rer og tror.<\/span><\/span><\/p>\n

    Dette er s<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span> betydningsfuld en sag, at den er omhyg<\/span><\/span>gelig overvejelse v<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>rd. Lad os l<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>se lidt videre. F<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>rst <\/span><\/span>l<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>ser vi, at vi «alle … i Kristus Jesus er Guds b<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>rn ved troen» Gal.3,26. Dette er en positiv bekr<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>ftelse af, hvad <\/span><\/span>jeg sagde om vor manglende tro p<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span> vidnesbyrdet. Vor <\/span><\/span>tro g<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>r os til Guds b<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>rn. Men hvordan opn<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span>r vi denne <\/span><\/span>tro? «S<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span> kommer da troen af det, som h<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>res, og det, som <\/span><\/span>h<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>res, kommer i kraft af Kristi ord.» Rom. 10,17. Men <\/span><\/span>hvorledes kan vi f<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span> tro p<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span> Guds Ord? Tro kun p<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span>, at Gud <\/span><\/span>ikke kan lyve, Du ville n<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>ppe kalde ham en l<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>gner op i <\/span><\/span>hans <\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span>bne ansigt; men det er netop, hvad du g<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>r, hvis du <\/span><\/span>ikke tror hans ord. Alt, hvad du skal g<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>re for at tro, er at tro. «Ordet er dig n<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>r i din mund og i dit hjerte (nemlig <\/span><\/span>det troens ord, som vi pr<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>diker). Thi n<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span>r du med din <\/span><\/span>mund bekender Jesus som Herre og i dit hjerte tror, at <\/span><\/span>Gud opvakte ham fra de d<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>de, skal du blive frelst. Thi <\/span><\/span>med hjertet tror man til retf<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>rdighed, og med munden bekender man til frelse. Skriften siger jo: «Enhver, som <\/span><\/span>tror p<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span> ham, skal ikke blive til skamme.»<\/span><\/span><\/p>\n

    Alt dette stemmer fuldst<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>ndig overens med det, <\/span><\/span>Paulus siger: «<\/span><\/span>\u00c5<\/span><\/span>nden selv vidner sammen med vor <\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span>nd, <\/span><\/span>at vi er Guds b<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>rn. Men n<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span>r vi er b<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>rn, er vi ogs<\/span><\/span>\u00e5 <\/span><\/span>arvinger, Guds arvinger og Kristi medarvinger.» <\/span><\/span>Rom.8,16.17. Denne <\/span><\/span>\u00c5<\/span><\/span>nd, som vidner sammen med vor <\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span>nd, er den Tr<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>ster, som Jesus lovede os. Joh.14,16. Og <\/span><\/span>vi ved, at dens vidnesbyrd er sandt, for det er «Sand<\/span><\/span>hedens <\/span><\/span>\u00c5<\/span><\/span>nd». Hvorledes vidner den? Ved at minde os om <\/span><\/span>Guds skrevne Ord. <\/span><\/span>\u00c5<\/span><\/span>nden har inspireret disse ord (1 Kor. <\/span><\/span>2,13; 2 Peter 1,21), og n<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span>r den bringer dem i erindring, er <\/span><\/span>det det samme, som hvis den talte dem direkte til os. <\/span><\/span>\u00c5<\/span><\/span>nden bringer Bibelens ord – som vi delvis har citeret -frem i vore tanker. Vi ved, at disse ord er sande, for Gud <\/span><\/span>kan ikke lyve. Vi viser Satan bort med hans falske vid<\/span><\/span>nesbyrd om Gud, og vi tror Ordet; men hvis vi tror Ordet, <\/span><\/span>ved vi, at vi er Guds b<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>rn, og vi udbryder: «Abba, Fader!» <\/span><\/span>Og s<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span> g<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span>r den vidunderlige sandhed endelig op for os. <\/span><\/span>En gentagelse af ordene g<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>r det levende for os. Han er <\/span><\/span>vor Fader; vi er hans b<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>rn – o, hvilken gl<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>de denne tanke <\/span><\/span>sk<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>nker os! Vi ser s<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span>ledes, at det vidnesbyrd, som vi har <\/span><\/span>i os selv, ikke blot er en teori eller en f<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>lelse. Gud beder <\/span><\/span>os ikke stole p<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span> et s<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span> up<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span>lideligt vidne som vor f<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>lelse. <\/span><\/span>Den, som stoler p<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span> sit eget hjerte, er en d<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span>re, siger <\/span><\/span>Skriften. Det vidnesbyrd, vi skal stole p<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span>, er Guds <\/span><\/span>uforanderlige Ord, og dette vidnesbyrd kan vi eje i vore <\/span><\/span>hjerter ved <\/span><\/span>\u00c5<\/span><\/span>nden. «Gud ske tak for hans uudsigelige <\/span><\/span>gave.»<\/span><\/span><\/p>\n

    Denne bevidsthed berettiger os ikke til at v<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>re <\/span><\/span>mindre flittige og sl<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span> os til ro, som om vi allerede var fuld<\/span><\/span>komne. Vi m<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span> huske p<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span>, at Kristus ikke tager imod os for <\/span><\/span>vor skyld, men for sin egen skyld. Ikke fordi vi er fuld<\/span><\/span>komne, men fordi vi kan blive det i ham. Han velsigner os <\/span><\/span>– ikke fordi vi er s<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span> gode, at vi har fortjent at blive vel<\/span><\/span>signede, men for at vi i den styrke, velsignelsen <\/span><\/span>sk<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>nker os, skal vende os bort fra al uretf<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>rdighed. <\/span><\/span>Ap.G.3,26. Enhver, som tror p<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span> Kristus, f<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span>r styrke eller <\/span><\/span>ret til at blive et Guds barn. Joh.1.12. Det er ved Guds <\/span><\/span>«dyrebare og st<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>rste forj<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>ttelser», ved Jesus Kristus, at <\/span><\/span>vi bliver «delagtige i guddommelig natur». 2 Pet.1,4.<\/span><\/span><\/p>\n

    Lad os kort betragte den praktiske anvendelse af <\/span><\/span>nogle af disse skriftsteder.<\/span><\/span><\/p>\n

    Troens sejr<\/b><\/i><\/span><\/span><\/sup><\/p>\n

    Bibelen siger, at «den retf<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>rdige skal leve af tro.» <\/span><\/span>Guds retf<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>rdighed <\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span>benbares «af tro til tro.» Rom.1,17. <\/span><\/span>Intet kan bedre illustrere, hvorledes troen virker, end <\/span><\/span>nogle af de eksempler, som er nedskrevet til vor vejled<\/span><\/span>ning, «s<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span> vi ved udholdenhed og ved den tr<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>st, skrifterne <\/span><\/span>giver, kan bevare vort h<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span>b.» Rom. 15,4. Lad os f<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>rst <\/span><\/span>betragte en bem<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>rkelsesv<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>rdig h<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>ndelse, som er omtalt i 2 Kr<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>n.20. Her l<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>ser vi: «S<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span> h<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>ndte det sig, at moa<\/span><\/span>biterne og ammoniterne sammen med folk fra Maon drog <\/span><\/span>i krig mod Josafat. Og man kom og bragte Josafat den <\/span><\/span>efterretning: «En v<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>ldig meneskem<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>ngde rykker frem <\/span><\/span>imod dig fra egnene hinsides havet, fra Edom, og de st<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span>r al<\/span><\/span>lerede i Hazazon-Tamar!» B<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span>de kongen og folket blev gre<\/span><\/span>bet af frygt, men de var s<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span> forstandige at samle sig «for at <\/span><\/span>s<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>ge hj<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>lp hos Herren; ogs<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span> fra alle Judas byer kom de <\/span><\/span>for at s<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>ge Herren.» 3. og 4.vers. S<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span> f<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>lger den b<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>n, <\/span><\/span>Josafat bad som leder af forsamlingen, og den er et <\/span><\/span>specielt studium v<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>rd, for den indeholder begyndelsen <\/span><\/span>til deres sejr:<\/span><\/span><\/p>\n

    «Men Josafat tr<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span>dte frem i Judas og Jerusalems for\u00ad<\/span><\/span>samling i Herrens hus foran den nye forg<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span>rd og sagde: <\/span><\/span>«Herre, vore faBdres Gud! Er du ikke Gud i Himmelen, er <\/span><\/span>det ikke dig, der hersker over alle hedningerne? I din <\/span><\/span>h<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span>nd er kraft og styrke, og mod dig kan ingen holde <\/span><\/span>stand!» Vers 5.6.<\/span><\/span><\/p>\n

    Det var en udm<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>rket begyndelse p<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span> en b<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>n. F<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>rst <\/span><\/span>anerkender den Gud i Himmelen og begynder som den <\/span><\/span>b<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>n, Jesus l<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>rte os: «Vor Fader, du som er i Himmelen.» <\/span><\/span>Hvad betyder dette? – at den Gud, som er i Himmelen, er Skaberen. Denne indledning er en anerkendelse af hans <\/span><\/span>magt over alle verdens kongeriger og over m<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>rkets <\/span><\/span>magter. Den kendsgerning, at han er i Himmelen og er Skaberen, g<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>r det klart, at han ejer en magt, som ingen <\/span><\/span>kan modst<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span>. Den mand, som i n<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>dens stund kan <\/span><\/span>begynde sin b<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>n med en s<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span>dan anerkendelse af Guds <\/span><\/span>magt, har allerede sejren p<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span> sin side. For l<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>g m<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>rke til, <\/span><\/span>at Josafat ikke alene erkl<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>rede sin tro p<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span> Guds vidunder<\/span><\/span>lige magt; han gjorde krav p<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span> Guds styrke som sin <\/span><\/span>styrke, idet han sagde: «Er du ikke vor Gud?» Han <\/span><\/span>opfyldte Skriftens krav: «Den, som kommer til Gud, m<\/span><\/span>\u00e5 <\/span><\/span>tro, at han er til og l<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>nner dem, som s<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>ger ham.»<\/span><\/span><\/p>\n

    Derefter forts<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>tter Josafat med at opregne, <\/span><\/span>hvorledes Herren har f<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>rt dem ind i landet, og sk<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>nt han <\/span><\/span>ikke har ladet dem invadere Moab og Amon, er disse na<\/span><\/span>tioner nu kommet for at jage dem ud af det land, som <\/span><\/span>Gud har givet dem. Vers 7-11. Og s<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span> slutter han: «Se nu, <\/span><\/span>hvorledes de geng<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>lder os det med at komme for at <\/span><\/span>drive os bort fra din ejendom, som du gav os i eje!» Men <\/span><\/span>«Herrens <\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>jne skuer omkring p<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span> hele jorden, og han viser <\/span><\/span>sig st<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>rk til at hj<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>lpe dem, hvis hjerte er helt med ham.» <\/span><\/span>(2 Kr<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>n. 16,9). Derfor passer det sig for den, som er i <\/span><\/span>n<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>d, at s<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>tte sin lid til ham. Josafats og hans folks ind<\/span><\/span>stilling var i overensstemmelse med apostlens op\u00ad<\/span><\/span>fordring: Vi skal rette «vort blik mod Jesus, troens bane\u00ad<\/span><\/span>bryder og fuldender.» Hebr.12,2. Han er Alfa og Omega, <\/span><\/span>og al magt i Himmelen og p<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span> jorden er i hans h<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span>nd.<\/span><\/span><\/p>\n

    Og hvad skete? Herrens profet erkl<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>rede i Hellig<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span>n<\/span><\/span>dens kraft: «Lyt til, alle I jud<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>ere, Jerusalems indbyggere <\/span><\/span>og kong Josafat! S<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span> siger Herren til Eder: Frygt ikke og <\/span><\/span>forf<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>rdes ikke for denne v<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>ldige menneskem<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>ngde, thi <\/span><\/span>kampen er ikke Eders, men Guds!» 15.vers. Derefter <\/span><\/span>kommer befalingen til at g<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span> ud og m<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>de fjenden om mor<\/span><\/span>genen – s<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span> skulle de se Herrens frelse, for han ville v<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>re <\/span><\/span>med dem.<\/span><\/span><\/p>\n

    «Tidligt n<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>ste morgen drog de ud til Tekoas <\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>rken; <\/span><\/span>og medens de drog ud, stod Josafat og sagde: «H<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>r mig, <\/span><\/span>i jud<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>ere og Jerusalems indbyggere! Tro p<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span> Herren, <\/span><\/span>Eders Gud, og I skal blive boende, tro p<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span> hans profeter, <\/span><\/span>og lykken skal f<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>lge Eder!» Og efter at have r<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span>df<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>rt sig med folket opstillede han sangere og b<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>d dem synge: <\/span><\/span>«Lov Herren, thi hans miskundhed varer evindelig!» Vers <\/span><\/span>20.21.<\/span><\/span><\/p>\n

    Det var sandelig en m<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>rkelig m<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span>de at g<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span> i krig p<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span>. <\/span><\/span>Ikke mange h<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>re er g<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span>et ud med en s<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span>dan fortrop. Men <\/span><\/span>hvad blev resultatet?<\/span><\/span><\/p>\n

    «Og i samme stund de begyndte med jubelr<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span>b og lovsang, lod Herren et baghold komme over ammoni<\/span><\/span>terne, moabiterne og dem fra Se’irs bjerge, der rykkede <\/span><\/span>frem mod Juda, s<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span> de blev sl<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span>et. Ammoniterne og moa<\/span><\/span>biterne angreb dem, der boede i Se’irs bjerge, og lagde <\/span><\/span>band p<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span> dem og tilintetgjorde dem, og da de var f<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>rdige <\/span><\/span>med dem fra Se’ir, gav de sig til at udrydde hverandre. <\/span><\/span>Da s<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span> jud<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>erne kom op p<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span> varden, hvorfra man ser ud <\/span><\/span>over <\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>rkenen, og vendte blikket mod menneskem<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>ng<\/span><\/span>den, se, da l<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span> deres d<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>de kroppe p<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span> jorden, ingen var <\/span><\/span>undsluppet.» Vers 22-24.<\/span><\/span><\/p>\n

    Hvis der har v<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>ret f<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span> h<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>re, der er g<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span>et ud med en <\/span><\/span>s<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span>dan fortrop som Josafats h<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>r, er det lige s<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span> sikkert, at <\/span><\/span>f<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span> h<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>re er blevet bel<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>nnet med en s<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span>dan sejr. Og det <\/span><\/span>kan n<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>ppe v<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>re forg<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>ves at studere lidt i filosofien bag <\/span><\/span>om sejr ved tro, s<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span>ledes som den er illustreret i denne begivenhed. Da fjenden, som stolede p<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span> sin store over<\/span><\/span>legenhed talm<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>ssigt, den morgen h<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>rte israeliterne <\/span><\/span>komme syngende og r<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span>bende, hvad har de da t<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>nkt? <\/span><\/span>Naturligvis at israeliterne havde f<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span>et forst<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>rkning og nu <\/span><\/span>var s<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span> overm<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>gtige, at det ville v<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>re nyttel<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>st at k<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>mpe <\/span><\/span>imod dem. Derfor blev de grebet af panik, og alle s<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span> p<\/span><\/span>\u00e5 <\/span><\/span>deres naboer som fjender. Havde de ret i deres formod<\/span><\/span>ning om, at Israel havde f<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span>et forst<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>rkning? – Ja, sandelig! <\/span><\/span>For beretningen siger; «I samme stund de begyndte med <\/span><\/span>jubelr<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span>b og lovsang, lod Herren et baghold komme over <\/span><\/span>ammoniterne, moabiterne og dem fra Se’irs bjerge.» Her<\/span><\/span>rens h<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>re, som Josafat og hans folk stolede p<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span>, <\/span><\/span>k<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>mpede for dem. De havde f<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span>et forst<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>rkning, og hvis <\/span><\/span>deres <\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>jne var blevet <\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span>bnet, ville de have set den, ligesom Elisas tjener engang s<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span>, at de, som var med dem, <\/span><\/span>var langt flere end fjenderne. Det, man is<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>r skal l<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>gge <\/span><\/span>m<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>rke til her, er, at det var, da Israel begyndte at <\/span><\/span>lovsynge, at Herren lod et baghold komme over fjenden. <\/span><\/span>Hvad viser dette? – at deres tro var aagte. Herrens l<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>fte <\/span><\/span>blev anset for lige s<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span> sikkert som dets opfyldelse. De <\/span><\/span>troede p<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span> Herren, eller rettere sagt, de byggede p<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span> Her<\/span><\/span>ren, og p<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span> den m<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span>de blev de hjulpet. S<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span>ledes beviste de sandheden i ordene: «Dette er den sejr, som har sejret <\/span><\/span>oververden: vor tro.» 1 Joh.5,4.<\/span><\/span><\/p>\n

    Lad os nu overf<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>re denne illustration p<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span> kampen <\/span><\/span>mod synd. En st<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>rk fristelse til at g<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>re noget forkert op\u00ad<\/span><\/span>st<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span>r. Ofte har vi med sorg erkendt styrken af fristelsen, <\/span><\/span>fordi den har besejret os. Derfor ved vi, at vi ikke selv kan <\/span><\/span>modst<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span> den. Men nu retter vi vort blik mod Herren, som <\/span><\/span>har sagt, at vi med frimodighed skal komme frem for <\/span><\/span>n<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span>dens trone for at finde hj<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>lp i n<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>dens stund. S<\/span><\/span>\u00e5 <\/span><\/span>begynder vi at bede Gud om hj<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>lp. Vi beder til den Gud, som i Bibelen er <\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span>benbaret som Himmelens og jordens <\/span><\/span>Skaber. Vi begynder ikke med en bedr<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>velig erkl<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>ring <\/span><\/span>om vor svaghed, men med en glad erkendelse af Guds store magt. N<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span>r vi har gjort det, kan vi vove at omtale vor vanskelighed og vor svaghed. Men hvis vi f<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>rst omtaler <\/span><\/span>vor svaghed og vor vanskelige situation, s<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>tter vi os selv <\/span><\/span>f<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>r Gud. Og s<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span> vil Satan forst<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>rre vanskeligheden og om<\/span><\/span>give os med sit m<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>rke, s<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span> vi ikke kan se noget andet end <\/span><\/span>vor egen svaghed; og da vil vor b<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>n v<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>re forg<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>ves, selv <\/span><\/span>om den er inderlig. For den mangler det vigtigste ele<\/span><\/span>ment, som er troen p<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span>, at Gud er alt det, han siger om sig <\/span><\/span>selv, at han er. Men hvis vi begynder med at anerkende <\/span><\/span>Guds magt, kan vi roligt fort<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>lle om vor svaghed, for s<\/span><\/span>\u00e5 <\/span><\/span>s<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>tter vi helt enkelt vor svaghed ved siden af hans magt, <\/span><\/span>og det vil give os mod.<\/span><\/span><\/p>\n

    Og idet vi beder, kommer Guds l<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>fter til vort sind ved <\/span><\/span>Hellig<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span>ndens medvirken. Det er ikke sikkert, at vi kan <\/span><\/span>t<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>nke p<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span> et l<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>fte, som passer netop i dette tilf<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>lde. Men <\/span><\/span>vi kan huske, at «det er trov<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>rdig tale og fuld modtagelse <\/span><\/span>v<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>rd, at Kristus Jesus kom til verden for at frelse syn<\/span><\/span>dere» (1 Tim. 1,15); og at han «gav sig selv hen for vor <\/span><\/span>synder, efter vor Guds og Faders vilje.» (Gal. 1,4); og vi <\/span><\/span>kan vide, at dette lover os alle ting, for «Han som jo ikke <\/span><\/span>sparede sin egen S<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>n, hvor skulle han kunne andet end <\/span><\/span>sk<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>nke os alt med ham?» Rom.8,32.<\/span><\/span><\/p>\n

    Derefter husker vi p<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span>, at Gud kan tale om ting, som <\/span><\/span>ikke findes, som om de virkelig er til. Det vil sige, at hvis <\/span><\/span>Gud giver et l<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>fte, er det allerede s<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span> godt som opfyldt. <\/span><\/span>Og da vi ved, at vor udfrielse af det onde er i overens<\/span><\/span>stemmelse med Guds vilje (Gal.1,4), regner vi allerede <\/span><\/span>sejren for vor og begynder at takke Gud for hans m<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>gtige og dyrebare l<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>fter. N<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span>r vor tro griber disse l<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>fter og <\/span><\/span>virkeligg<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>r dem, kan vi ikke andet end prise Gud for hans <\/span><\/span>vidunderlige k<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>rlighed – og idet vi g<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>r det, bliver vore <\/span><\/span>tanker ledet bort fra alt ondt, og sejren er vor. Herren <\/span><\/span>sender et baghold mod fjenden. Vor takkesang viser <\/span><\/span>Satan, at vi har f<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span>et forst<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>rkning; og da han f<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>r har m<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>dt <\/span><\/span>den styrke, som bliver os givet, ved han, at han ikke <\/span><\/span>opn<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span>r noget ved den lejlighed – og s<\/span><\/span>\u00e5<\/span><\/span> forlader han os. <\/span><\/span>Dette illustrerer styrken i apostlens formaning.<\/span><\/span><\/p>\n

    «V<\/span><\/span>\u00e6<\/span><\/span>r ikke bekymrede for noget, men lad i alle ting <\/span><\/span>jeres <\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>nsker komme frem for Gud, idet I beder og b<\/span><\/span>\u00f8<\/span><\/span>n<\/span><\/span>falder under taksigelse.» Fil.4,6.<\/span><\/span><\/p>\n

    Livegne og frie m\u00e6nd<\/b><\/i><\/span><\/sup><\/p>\n

    Troens evne til at sk\u00e6nke sejr, kan belyses ud fra <\/span><\/span>endnu nogle skriftsteder, som er overordentlig praktiske. <\/span><\/span>Lad os f\u00f8rst sl\u00e5 fast, at en synder er en slave. Kristus <\/span><\/span>siger: «Enhver, der g\u00f8r synd, er syndens tr\u00e6l.» Joh.8,34. <\/span><\/span>Og idet Paulus s\u00e6tter sig i et uomvendt menneskes sted, <\/span><\/span>siger han: «Vi ved jo, at loven er \u00e5ndelig; men jeg er <\/span><\/span>k\u00f8delig, solgt under synden.» Rom.7,14. En mand, som <\/span><\/span>er solgt, er slave. Peter omtaler det samme, n\u00e5r han om <\/span><\/span>falske l\u00e6rere siger: «De lover dem frihed, sk\u00f8nt de selv er <\/span><\/span>tr\u00e6lle af ford\u00e6rvelsen; thi tr\u00e6l er man af det, som man er <\/span><\/span>bukket under for.» 2 Pet.2,19.<\/span><\/span><\/p>\n

    Det mest fremtr\u00e6dende tr\u00e6k ved slaveri er, at man <\/span><\/span>ikke kan g\u00f8re, som man \u00f8nsker, men er bundet til at <\/span><\/span>udf\u00f8re en andens vilje, ligegyldigt hvor tr\u00e6ttende det er. <\/span><\/span>S\u00e5ledes viser Paulus sandheden af det, han siger om, at <\/span><\/span>han som et k\u00f8deligt menneske var syndens slave: «Thi <\/span><\/span>jeg forst\u00e5r ikke min egen handlem\u00e5de; jeg g\u00f8r jo ikke <\/span><\/span>det, jeg vil, men det, jeg hader, det g\u00f8r jeg.» «Men da er <\/span><\/span>det ikke mere mig, der udf\u00f8rer det, men synden, som bor <\/span><\/span>i mig. Thi jeg ved, at i mig, det vil sige: i mit k\u00f8d, bor der <\/span><\/span>intet godt; thi viljen har jeg vel, men at udf\u00f8re det gode <\/span><\/span>form\u00e5r jeg ikke; thi det gode, som jeg vil, det g\u00f8r jeg <\/span><\/span>ikke; men det onde, som jeg ikke vil, det g\u00f8r jeg.» <\/span><\/span>Rom.7,15,17-19. Den kendsgerning, at synden bestem<\/span><\/span>mer, viser, at manden er en slave; og sk\u00f8nt enhver, der <\/span><\/span>synder, er syndens slave, bliver dette slaveri uudhol<\/span><\/span>deligt, n\u00e5r synderen har f\u00e5et et glimt af friheden og <\/span><\/span>l\u00e6nges efter den, men alligevel ikke kan bryde de <\/span><\/span>l\u00e6nker, der binder ham til synden. At det er umuligt for det uomvendte menneske at g\u00f8re det gode, han \u00f8nsker <\/span><\/span>at g\u00f8re, har vi allerede set ud fra Rom.8,7.8. og Gal.5,17.<\/span><\/span><\/p>\n

    Hvor mange mennesker har ikke i deres egen erfar<\/span><\/span>ing set beviserne for sandheden i disse skriftsteder! Hvor <\/span><\/span>mange har ikke besluttet og besluttet igen – og alligevel <\/span><\/span>har deres alvorligste beslutninger i fristelsens stund vist <\/span><\/span>sig fuldst\u00e6ndig nyttel\u00f8se. De havde ingen styrke og <\/span><\/span>vidste ikke, hvad de skulle stille op. Og ulykkeligvis var <\/span><\/span>deres \u00f8jne ikke f\u00e6stet p\u00e5 Gud, men p\u00e5 dem selv og <\/span><\/span>deres fjende. De oplevede en konstant kamp imod syn<\/span><\/span>den, men ogs\u00e5 ustandselige nederlag.<\/span><\/span><\/p>\n

    Kalder du det en sand kristelig erfaring? Nogle tror, <\/span><\/span>at det er det. Men hvorfor r\u00e5bte apostlen da i sin sj\u00e6le<\/span><\/span>kval: «Jeg elendige menneske! hvem skal fri mig fra dette <\/span><\/span>d\u00f8dens legeme?» Rom.7,24. Oplever en sand kristen <\/span><\/span>dette d\u00f8dens legeme s\u00e5 frygteligt, at sj\u00e6len tvinges til at <\/span><\/span>r\u00e5be p\u00e5 befrielse? – Nej, sandelig! Og hvem er det, der <\/span><\/span>som svar p\u00e5 denne indtr\u00e6ngende b\u00f8n \u00e5benbarer sig <\/span><\/span>som befrieren? Apostlen siger: «Gud ske tak ved Jesus <\/span><\/span>Kristus, vor Herre.» Et andet sted siges det om Kristus:<\/span><\/span><\/p>\n

    «Da nu b\u00f8rnene har del i k\u00f8d og blod, fik ogs\u00e5 han <\/span><\/span>p\u00e5 lignende m\u00e5de del deri, for at han ved sin d\u00f8d skulle <\/span><\/span>udfri alle dem, som af frygt for d\u00f8den hele deres liv havde <\/span><\/span>levet i tr\u00e6ldom.» Heb.2,14.15.<\/span><\/span><\/p>\n

    Atter siger Kristus om sin mission: «Den Herre Her<\/span><\/span>rens \u00c5nd er over mig, fordi han salvede mig; han sendte <\/span><\/span>mig med gl\u00e6desbud til ydmyge, med l\u00e6gedom for <\/span><\/span>s\u00f8nderbrudte hjerter, for at udr\u00e5be frihed for fanger og <\/span><\/span>udgang for dem, som er bundet.» Es.61,1.<\/span><\/span><\/p>\n

    Hvad dette fangenskab og denne bundethed best\u00e5r <\/span><\/span>i, har vi allerede set. Det er syndens fangenskab – selv <\/span><\/span>mod sin vilje, af nedarvede og erhvervede d\u00e5rlige tilb\u00f8<\/span><\/span>jeligheder og vaner at v\u00e6re tvunget til at synde. Befrier <\/span><\/span>Kristus et menneske fra en sand kristelig erfaring? – Nej, sandelig ikke! Derfor er det syndens slaveri, som Paulus klager over i Romerbrevets syvende kapitel, ikke et Guds <\/span><\/span>barns erfaring, men den, en syndens slave har. Det var <\/span><\/span>for at befri mennesker fra dette slaveri, at Kristus kom; <\/span><\/span>ikke for i dette liv at befri os fra kamp og strid, men fra <\/span><\/span>nederlag – for at s\u00e6tte os i stand til at v\u00e6re st\u00e6rke i Her<\/span><\/span>ren og hans styrke, s\u00e5 vi kan takke Faderen, som «friede <\/span><\/span>os ud af m\u00f8rkets magt og f\u00f8rte os over i sin elskede <\/span><\/span>S\u00f8ns rige.» Ved Jesu blod har vi forl\u00f8sning.<\/span><\/span><\/p>\n

    Hvoriedes f\u00e5r vi denne forl\u00f8sning? Jesus siger: «Hvis <\/span><\/span>I bliver i mit ord, er i sandelig mine disciple, og I skal for<\/span><\/span>st\u00e5 sandheden, og sandheden skal frig\u00f8re jer.» «Hvis <\/span><\/span>alts\u00e5 S\u00f8nnen f\u00e5r frigjort jer, skal I v\u00e6re virkelig frie.» Joh. <\/span><\/span>8,31.32.36. Denne frihed kommer til hver den, som tror. <\/span><\/span>For alle dem, som tror p\u00e5 hans navn, giver han «magt til <\/span><\/span>at blive Guds b\u00f8rn.» Frihed fra ford\u00f8mmelse kommer til <\/span><\/span>dem, som er i Kristus Jesus (Rom.8,1); og vi «if\u00f8rer os <\/span><\/span>Kristus» ved tro. (Gal.3,27). Det er ved troen, at Kristus <\/span><\/span>bor i vore hjerter.<\/span><\/span><\/p>\n

    Praktiske illustrationer <\/b><\/i><\/span><\/span>af frig\u00f8relse fra slaveri<\/b><\/i><\/span><\/span><\/p>\n

    Lad os nu se lidt p\u00e5, hvorledes troen kan befri os fra <\/span><\/span>syndens slaveri. F\u00f8rst vil vi l\u00e6se Lukas 13,10-17:<\/span><\/span><\/p>\n

    «Medens han p\u00e5 en sabbat l\u00e6rte i en af synago<\/span><\/span>gerne, se, da var der en kvinde, som havde haft en syg<\/span><\/span>doms\u00e5nd i 18 \u00e5r, s\u00e5 hun var krumb\u00f8jet og ude af stand til <\/span><\/span>at rette sig helt op. Da nu Jesus s\u00e5 hende, kaldte han p\u00e5 <\/span><\/span>hende og sagde til hende: «Kvinde, du er l\u00f8st fra din syg<\/span><\/span>dom!» s\u00e5 lagde han h\u00e6nderne p\u00e5 hende, og straks <\/span><\/span>rettede hun sig op og priste Gud. Men synagogefor<\/span><\/span>standeren, som harmedes, fordi Jesus helbredte p\u00e5 en <\/span><\/span>sabbat, tog til orde og sagde til folkeskaren: «Det er seks <\/span><\/span>hverdage, p\u00e5 hvilke man b\u00f8r arbejde; p\u00e5 dem kan I jo <\/span><\/span>komme og lade jer helbrede, men ikke p\u00e5 sabbats<\/span><\/span>dagen!» Da svarede Herren ham og sagde: «I hyklere! <\/span><\/span>l\u00f8ser ikke enhver af jer sin okse eller sit \u00e6sel fra krybben <\/span><\/span>og tr\u00e6kker den til vands, selv om det er sabbat? Og <\/span><\/span>denne kvinde, en Abrahams datter, som Satan har holdt <\/span><\/span>l\u00e6nket, t\u00e6nk, i 18 \u00e5r, burde hun ikke l\u00f8ses fra denne <\/span><\/span>l\u00e6nke p\u00e5 sabbatsdagen?» Da han sagde dette, blev hans i <\/span><\/span>modstandere skamfulde; men hele skaren gl\u00e6dede sig j <\/span><\/span>over alle de herlige gerninger, han gjorde.»<\/span><\/span><\/p>\n

    Lad os forbig\u00e5 faris\u00e6erens sm\u00e5lige kritik og se p\u00e5 j <\/span><\/span>miraklet. Kvinden var bundet. P\u00e5 grund af d\u00f8dsfrygt har <\/span><\/span>vi ogs\u00e5 v\u00e6ret bundet hele vort liv. Satan havde bundet kvinden; Han har ogs\u00e5 sat snarer for vor fod og taget os <\/span><\/span>til fange. Hun kunne absolut ikke rette sig op; vor uret<\/span><\/span>f\u00e6rdighed har gjort det umuligt for os at se opad. <\/span><\/span>Salm.40,13. Med et ord og en ber\u00f8ring befriede Jesus <\/span><\/span>hende fra hendes sygdom; Vi har nu den samme n\u00e5de\u00ad<\/span><\/span>fulde Ypperstepr\u00e6st i Himmelen, som r\u00f8res ved synet af <\/span><\/span>vore sygdomme, og det samme ord vil befri os fra det <\/span><\/span>onde.<\/span><\/span><\/p>\n

    Hvorfor er disse mirakler, som Jesus udf\u00f8rte, opteg<\/span><\/span>net? Det siger Johannes os. Det er ikke blot for at vise, at <\/span><\/span>han kan helbrede, men for at vise hans magt over syn<\/span><\/span>den. Se Matt.9,2-8. Vi l\u00e6ser hos Johannes: «Endnu <\/span><\/span>mange andre tegn, som ikke er nedskrevet i denne bog, <\/span><\/span>gjorde Jesus for \u00f8jnene af sine disciple. Men disse er <\/span><\/span>nedskrevet, for at I skal tro, at Jesus er Kristus, Guds <\/span><\/span>S\u00f8n, og for at I, n\u00e5r I tror, skal have livet i hans navn.» <\/span><\/span>Johs. 20,30.31.<\/span><\/span><\/p>\n

    Vi ser alts\u00e5, at de er optegnet for at vise os Jesu k\u00e6r<\/span><\/span>lighed, hans villighed til at befri og hans magt over <\/span><\/span>Satans angreb, uanset om det er p\u00e5 legeme eller sj\u00e6l. <\/span><\/span>Endnu et mirakel m\u00e5 v\u00e6re tilstr\u00e6kkeligt i denne forbin<\/span><\/span>delse. Det er omtalt i Ap.Ger. kap.3. Jeg vil ikke citere <\/span><\/span>hele beretningen, men bede min l\u00e6ser f\u00f8lge omhyggeligt <\/span><\/span>med i sin Bibel.<\/span><\/span><\/p>\n

    Peter og Johannes s\u00e5 ved templets port en mand <\/span><\/span>p\u00e5 over 40 \u00e5r, som havde v\u00e6ret lam hele livet. Han <\/span><\/span>havde aldrig kunnet g\u00e5. Han tiggede, og Peter f\u00f8lte sig <\/span><\/span>tilskyndet af \u00c5nden til at give ham noget bedre end <\/span><\/span>s\u00f8lv eller guld. Derfor sagde han: «I Jesu Kristi, naza<\/span><\/span>r\u00e6erens navn st\u00e5 op og g\u00e5!» Og han greb ham ved <\/span><\/span>den h\u00f8jre h\u00e5nd og rejste ham op. I samme nu blev <\/span><\/span>hans ben og ankler st\u00e6rke, og han sprang op og stod <\/span><\/span>oprejst og begyndte at g\u00e5 omkring, og han fulgtes <\/span><\/span>med dem ind i helligdommen, hvor han gik omkring og <\/span><\/span>sprang og lovpriste Gud.» Vers 6-8.<\/span><\/span><\/p>\n

    Dette bem\u00e6rkelsesv\u00e6rdige mirakel med en, som <\/span><\/span>alle havde set, vakte en vidunderlig opsigt blandt folket; <\/span><\/span>og da Peter s\u00e5 deres forbavselse, fortalte han dem, <\/span><\/span>hvorledes dette under var sket: <\/span><\/span>«Israelitiske m\u00e6nd! Hvorfor undrer I jer over denne <\/span><\/span>mand? eller hvorfor stirrer I p\u00e5 os, som om det var os, <\/span><\/span>der ved egen kraft eller fromhed havde gjort, at han er <\/span><\/span>kommet til at g\u00e5? Nej, Abrahams og Isaks og Jakobs <\/span><\/span>Gud har herliggjort sin tjener Jesus, som I forr\u00e5dte og <\/span><\/span>forn\u00e6gtede for Pilatus, da han d\u00f8mte, at han skulle <\/span><\/span>l\u00f8slades. Men I forn\u00e6gtede den hellige og retf\u00e6rdige og <\/span><\/span>bad om, at I m\u00e5tte f\u00e5 en morder ben\u00e5det. Livets Banebry<\/span><\/span>der dr\u00e6bte I, men Gud opvakte ham fra de d\u00f8de; derom <\/span><\/span>er vi vidner. Og det er ved troen p\u00e5 hans navn, at dette <\/span><\/span>hans navn har gjort denne mand, som I ser og kender, <\/span><\/span>st\u00e6rk; og den tro, som virkedes af Jesus, har givet ham <\/span><\/span>hans fulde f\u00f8rlighed, som I alle har set.» Vers 12-16.<\/span><\/span><\/p>\n

    Se nu den overf\u00f8rte betydning. Manden, «der havde <\/span><\/span>v\u00e6ret lam fra moders liv,» var ude af stand til at hj\u00e6lpe <\/span><\/span>sig selv. Han ville s\u00e5 uendelig gerne g\u00e5, men det var ham <\/span><\/span>ikke muligt. P\u00e5 samme m\u00e5de kan vi sige med David: <\/span><\/span>«Mine overtr\u00e6delser kender jeg jo, min synd st\u00e5r mig <\/span><\/span>altid for \u00f8je.» og derfor er vi af naturen s\u00e5 svage, at vi ikke kan g\u00f8re det, vi gerne ville. Som \u00e5rene gik, blev mandens <\/span><\/span>mulighed for at komme til at g\u00e5 ringere. Han blev <\/span><\/span>tungere, men hans ben blev ikke st\u00e6rkere. P\u00e5 samme <\/span><\/span>m\u00e5de styrkes syndens magt over os, idet vi g\u00f8r de <\/span><\/span>samme synder om og om igen. Det var absolut umuligt <\/span><\/span>for denne mand at g\u00e5; alligevel gav Jesu navn ham ved <\/span><\/span>troen fuldst\u00e6ndig sundhed og frihed fra sygdommen. P\u00e5 <\/span><\/span>samme m\u00e5de kan vi ved tro p\u00e5 ham blive helbredt og i <\/span><\/span>stand til at g\u00f8re det, som hidtil har v\u00e6ret os umuligt. For <\/span><\/span>hvad der er umuligt for mennesker, er muligt for Gud. <\/span><\/span>Han er Skaberen, og «han giver den tr\u00e6tte kraft, den <\/span><\/span>svage fylde af styrke.» Et af troens undere er, som de <\/span><\/span>gamle profeter sagde det, at der skabes styrke af kraftes<\/span><\/span>l\u00f8shed.<\/span><\/span><\/p>\n

    Af disse beretninger ser vi, hvorledes Gud udfrier <\/span><\/span>dem, som stoler p\u00e5 ham, fra slaveri. Lad os nu se, <\/span><\/span>hvorledes denne frihed bevares.<\/span><\/span><\/p>\n

    Vi har set, at af naturen er vi alle slaver af synden og <\/span><\/span>af Satan – og at s\u00e5 snart vi underkaster os Kristus, bliver <\/span><\/span>vi befriet fra Satans magt. Paulus siger: «Ved I ikke, at n\u00e5r <\/span><\/span>I stiller jer til r\u00e5dighed for en som lydige tr\u00e6lle, s\u00e5 er I <\/span><\/span>tr\u00e6lle under ham, som I lyder, enten under synden til d\u00f8d <\/span><\/span>eller under lydigheden til retf\u00e6rdighed?» Rom.6,16. Alts\u00e5 <\/span><\/span>bliver vi Kristi tjenere, s\u00e5 snart vi bliver befriet fra syndens <\/span><\/span>slaveri. Ja, selve det, at han l\u00f8ser os fra syndens magt <\/span><\/span>som svar p\u00e5 vor tro, beviser, at Gud antager os som sine tjenere. Vi bliver virkelig Kristi slaver; men den, <\/span><\/span>som er Herrens tjener, er en fri mand, for vi er kaldede <\/span><\/span>til frihed (Gal.5,13), og hvor Guds \u00c5nd er, er der frihed. <\/span><\/span>(2Kor.3,17).<\/span><\/span><\/p>\n

    Og nu kommer kampen igen. Satan har ikke lyst til at <\/span><\/span>lade sin slave slippe fri s\u00e5 let. Han kommer med voldsomme fristelser for at f\u00e5 os tilbage i sin tjeneste. Vi ved <\/span><\/span>af s\u00f8rgelig erfaring, at han er st\u00e6rkere end vi er, og at vi ikke kan modst\u00e5 ham alene. Men vi frygter hans magt og <\/span><\/span>r\u00e5ber om hj\u00e6lp. Og s\u00e5 husker vi p\u00e5, at vi ikke l\u00e6ngere er <\/span><\/span>Satans tjenere. Vi har overgivet os til Gud, og han har <\/span><\/span>taget imod os som sine tjenere. Derfor kan vi sige med <\/span><\/span>salmisten: «Herre, jeg er jo din tjener, din tjenerindes s\u00f8n, <\/span><\/span>mine l\u00e6nker har du l\u00f8st.» Salm.116,16. Den kendsger<\/span><\/span>ning, at Gud har l\u00f8st de l\u00e6nker, som Satan havde lagt os <\/span><\/span>i, – og det har han gjort, s\u00e5 sandt vi tror p\u00e5 ham – er <\/span><\/span>beviset p\u00e5, at Gud vil beskytte os; for han tager sig af <\/span><\/span>sine b\u00f8rn, og vi har den forsikring, at han, som har <\/span><\/span>begyndt sin gode gerning i os, «vil fuldf\u00f8re den indtil Jesu <\/span><\/span>Kristi dag.» Fil. 1,6. Og i denne tro er vi st\u00e6rke og kan st\u00e5 <\/span><\/span>imod.<\/span><\/span><\/p>\n

    Og endnu et; hvis vi har overgivet os selv til at v\u00e6re <\/span><\/span>Guds tjenere, er vi hans tjenere, eller med andre ord ret\u00ad<\/span><\/span>f\u00e6rdighedens redskaber i hans h\u00e5nd. L\u00e6s Rom.6,13-16. <\/span><\/span>Vi er ikke livl\u00f8se, f\u00f8lelsesl\u00f8se redskaber, som dem en <\/span><\/span>bonde bruger, der ikke har noget at sige om, hvorledes de skal anvendes, men levende, intelligente redskaber, <\/span><\/span>som f\u00e5r lov til at v\u00e6lge deres besk\u00e6ftigelse. Alligevel <\/span><\/span>betegner ordet «redskab» et instrument – noget, som helt <\/span><\/span>er undergivet brugerens kontrol. Forskellen mellem os og <\/span><\/span>de n\u00e6vnte redskaber er, at vi kan v\u00e6lge, hvem der skal bruge os, og hvilken slags tjeneste vi skal udf\u00f8re; men <\/span><\/span>n\u00e5r vi har gjort valget og overgivet os selv i Mesterens <\/span><\/span>h\u00e6nder, skal vi v\u00e6re helt i hans h\u00e6nder p\u00e5 samme <\/span><\/span>m\u00e5de som det redskab, der ikke kan v\u00e6lge, hvem der <\/span><\/span>skal bruge det. N\u00e5r vi overgiver os til Gud, skal vi v\u00e6re <\/span><\/span>som leret i pottemagerens h\u00e5nd, s\u00e5 han kan g\u00f8re med <\/span><\/span>os, hvad han finder bedst. Vor frivillighed ligger i, at vi <\/span><\/span>kan v\u00e6lge, om vi vil eller ikke vil lade ham g\u00f8re sin gode <\/span><\/span>gerning i os.<\/span><\/span><\/p>\n

    Denne tanke, at v\u00e6re redskaber i Guds h\u00e5nd er en <\/span><\/span>vidunderlig hj\u00e6lp til at sejre ved tro, n\u00e5r den f\u00f8rst er gre\u00ad<\/span><\/span>bet helt. L\u00e6g nu m\u00e6rke til, at hvad et redskab vil g\u00f8re, <\/span><\/span>afh\u00e6nger fuldst\u00e6ndig af, hvem der bruger det. Tag for <\/span><\/span>eksempel et stempel. Det er m\u00e5ske uskyldigt nok i sig <\/span><\/span>selv, men alligevel kan det bruges til de usleste form\u00e5l. <\/span><\/span>Det kan ogs\u00e5 bruges til noget nyttigt. Hvis det er i h\u00e6n<\/span><\/span>derne p\u00e5 et slet menneske, kan det bruges til at lave <\/span><\/span>falske penge, alts\u00e5 til et slet form\u00e5l. Men i h\u00e6nderne p\u00e5 <\/span><\/span>en h\u00e6derlig mand kan det umuligt g\u00f8re nogen skade. P\u00e5 <\/span><\/span>samme m\u00e5de gjorde vi, da vi var Satans tjenere, intet <\/span><\/span>godt (Rom.6,20); men nu, da vi har overgivet os selv til <\/span><\/span>Gud, ved vi, at der ikke findes nogen uret hos ham, og <\/span><\/span>derfor kan et instrument i hans h\u00e5nd ikke bruges til et <\/span><\/span>ondt form\u00e5l. Overgivelsen til Gud m\u00e5 v\u00e6re lige s\u00e5 fuld<\/span><\/span>st\u00e6ndig, som den tidligere var til Satan, for apostlen <\/span><\/span>siger:<\/span><\/span><\/p>\n

    «Jeg bruger et udtryk fra menneskelivet for jeres <\/span><\/span>svage, k\u00f8delige naturs skyld. Ligesom I nemlig f\u00f8r <\/span><\/span>stillede jeres lemmer som tr\u00e6lle til r\u00e5dighed for uren<\/span><\/span>heden og lovl\u00f8sheden, s\u00e5ledes skal I nu stille jeres lem<\/span><\/span>mer som tr\u00e6lle til r\u00e5dighed for retf\u00e6rdigheden, s\u00e5 det <\/span><\/span>f\u00f8rer til helligg\u00f8relse.» Rom.6,19.<\/span><\/span><\/p>\n

    Hele hemmeligheden ved at vinde sejr ligger for det <\/span><\/span>f\u00f8rste i en fuldst\u00e6ndig overgivelse til Gud og et oprigtigt \u00f8nske om at g\u00f8re hans vilje; for det andet i visheden om, <\/span><\/span>at han har antaget os som sine tjenere; og endelig i <\/span><\/span>bevarelsen af denne overgivelse til ham – at blive i hans <\/span><\/span>h\u00e6nder. Ofte er det kun muligt at vinde sejr ved atter og <\/span><\/span>atter at gentage: «Herre, jeg er i sandhed din tjener; jeg <\/span><\/span>er din tjener, og s\u00f8n af din tr\u00e6lkvinde; du har l\u00f8st mine <\/span><\/span>l\u00e6nker. » Dette vil simpelthen sige: «O Herre, jeg har <\/span><\/span>overgivet mig i dine h\u00e6nder som et redskab for retf\u00e6r<\/span><\/span>digheden; lad din vilje ske og ikke k\u00f8dets vilje.» Men hvis <\/span><\/span>vi kan gribe styrken i Rom.6,19 og virkelig f\u00f8le, at vi er <\/span><\/span>Guds tjenere, vil denne tanke omg\u00e5ende komme til os; <\/span><\/span>«Hvis jeg virkelig er et redskab i Guds h\u00e5nd, kan han ikke <\/span><\/span>bruge mig til at g\u00f8re noget ondt, og han kan heller ikke <\/span><\/span>tillade mig at g\u00f8re noget ondt, s\u00e5 l\u00e6nge jeg bliver i hans <\/span><\/span>h\u00e5nd. Skal jeg bevares fra det onde, m\u00e5 han g\u00f8re det, for <\/span><\/span>jeg kan ikke bevare mig selv. Men han \u00f8nsker at bevare <\/span><\/span>mig fra det onde, for han har vist dette \u00f8nske og sin magt <\/span><\/span>til at opfylde det ved at give sig selv for mig. Derfor vil jeg <\/span><\/span>blive bevaret fra alt ondt.» Alle disse tanker vil straks <\/span><\/span>komme til dig, og s\u00e5 vil der samtidig opst\u00e5 glaede over, at <\/span><\/span>du vil blive bevaret fra det frygtede onde. Denne gl\u00e6de <\/span><\/span>finder sit naturlige udtryk i tak til Gud, og idet du takker, <\/span><\/span>viger fjenden bort med sin fristelse, Guds fred fylder dit <\/span><\/span>hjerte og du finder, at troens gl\u00e6de langt overg\u00e5r den <\/span><\/span>gl\u00e6de, som kommer ved at synde.<\/span><\/span><\/p>\n

    Dette er en demonstration af Pauli ord: «S\u00e6tter vi da <\/span><\/span>loven ud af kraft ved troen? Nej, langtfra! Vi stadf\u00e6ster <\/span><\/span>loven.» Rom.3,31. At «s\u00e6tte loven ud af kraft» vil ikke sige <\/span><\/span>at afskaffe den; for intet menneske kan afskaffe Guds lov, <\/span><\/span>og dog siger salmisten, at den er blevet sat ud af kraft. <\/span><\/span>Salm.119,126, engelsk overs. At s\u00e6tte Guds lov ud af <\/span><\/span>kraft betyder mere end at sige, at den ingen betydning <\/span><\/span>har; det vil sige at vise i sit liv, at den ingen betydning har. <\/span><\/span>En mand s\u00e6tter Guds lov ud af kraft, n\u00e5r han ikke tillader <\/span><\/span>den at styre sit liv. Kort sagt, at s\u00e6tte loven ud af kraft, er at bryde den; men loven forbliver den samme, enten den <\/span><\/span>bliver overholdt eller ej. At s\u00e6tte den ud af kraft ber\u00f8rer <\/span><\/span>kun den enkelte.<\/span><\/span><\/p>\n

    N\u00e5r derfor Paulus siger, at vi ikke s\u00e6tter loven ud af <\/span><\/span>kraft ved troen, men at vi tv\u00e6rtimod stadf\u00e6ster den, <\/span><\/span>mener han, at troen ikke f\u00f8rer til lovens overtrasdelse, <\/span><\/span>men til lydighed. Nej, vi b\u00f8r ikke sige, at troen f\u00f8rer til ly<\/span><\/span>dighed, men at troen selv adlyder. Troen indprenter loven <\/span><\/span>i hjertet. ‘Tro er en fast overbevisning om ting, som <\/span><\/span>h\u00e5bes.» Hvis det, man h\u00e5ber p\u00e5, er retf\u00e6rdighed, vil troen <\/span><\/span>skabe den. Tv\u00e6rtimod at f\u00f8re til lovl\u00f8shed er tro det <\/span><\/span>eneste, som er det modsatte af lovl\u00f8shed. Det nytter <\/span><\/span>ikke, hvor meget et menneske roser sig af Guds lov. Hvis <\/span><\/span>han forn\u00e6gter eller ignorerer den absolutte tro p\u00e5 Kris\u00ad<\/span><\/span>tus, er han jo ikke spor bedre end den, som direkte over<\/span><\/span>tr\u00e6der loven. Den troende er den eneste, som virkelig <\/span><\/span>\u00e6rer Guds lov. Uden tro er det umuligt at behage Gud <\/span><\/span>(Hebr.11,6); for troen er alle ting mulige. (Mark.9,23).<\/span><\/span><\/p>\n

    Ja, tr\u00e6n udretter det utrolige, og det er netop, hvad <\/span><\/span>Gud forlanger at den skal g\u00f8re. N\u00e5r Josva sagde til <\/span><\/span>Israel: «I kan ikke tjene Herren,» talte han sandhed, og alligevel forlangte Gud, at de skulle tjene ham. Det st\u00e5r ikke <\/span><\/span>i noget menneskes magt at v\u00e6re retf\u00e6rdig, selvom det <\/span><\/span>\u00f8nsker det (Gal.5,17); derfor er det en misforst\u00e5else at <\/span><\/span>sige, at Gud \u00f8nsker, at vi skal g\u00f8re vort bedste. Den. som <\/span><\/span>ikke g\u00f8r mere end det, kan ikke g\u00f8re Guds gerninger. <\/span><\/span>Nej, han m\u00e5 g\u00f8re det bedre, end han kan . Han m\u00e5 g\u00f8re <\/span><\/span>det, som kun Guds kraft kan g\u00f8re gennem ham. Det er <\/span><\/span>umuligt for et menneske at g\u00e5 p\u00e5 vandet – alligevel gjorde <\/span><\/span>Peter netop det, da han troede p\u00e5 Jesus.<\/span><\/span><\/p>\n

    Eftersom al magt i Himmelen og p\u00e5 jorden er i Kristi <\/span><\/span>h\u00e5nd, og denne magt er til vor disposition, ja, at Kristus selv vil komme og bo ved troen i vort hjerte, er der ingen <\/span><\/span>grund til at mene, at Gud g\u00f8r noget forkert, n\u00e5r han for<\/span><\/span>langer, at vi skal g\u00f8re det umulige. For «hvad der er <\/span><\/span>umuligt for mennesker, er muligt for Gud.» Luk.18,27. <\/span><\/span>Derfor kan vi modigt sige: «Herren er min Hj\u00e6lper, jeg vil <\/span><\/span>ikke frygte. Hvad kan et menneske g\u00f8re mig?» Hebr.13,6. «Hvem vil kunne skille os fra Kristi k\u00e6rlighed? Tr\u00e6ngsel eller angst eller forf\u00f8lgelse eller sult eller n\u00f8genhed eller <\/span><\/span>fare eller sv\u00e6rd?» – «Men under alt dette mere end sejrer <\/span><\/span>vi ved ham, som elskede os.<\/span><\/span> «<\/span><\/span> Rom.8,35.37. ‘Thi jeg er vis <\/span><\/span>p\u00e5, at hverken d\u00f8d eller liv eller engle eller \u00e5ndemagter <\/span><\/span>eller noget nuv\u00e6rende eller noget tilkommende eller <\/span><\/span>kr\u00e6fter eller det h\u00f8je eller det dybe eller nogen anden <\/span><\/span>skabning vil kunne skille os fra Guds k\u00e6rlighed i Kristus <\/span><\/span>Jesus, vor Herre.» Vers 38 og 39.<\/span><\/span><\/p>\n

    Pacific Press<\/b><\/span><\/span><\/span> <\/b>Publishing Company 1890<\/b><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

    Udgivet af<\/b><\/span><\/span><\/p>\n

    H\u00e5bets Budskab<\/b><\/span><\/span><\/p>\n

    Box 21 DK 4060 Kr. S\u00e5by<\/b><\/span><\/span><\/p>\n

    Oversat af<\/b><\/span><\/span><\/p>\n

    Karen Elisa Petersen<\/b><\/span><\/span><\/p>\n

    Tryk IEP<\/b><\/span><\/span><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

    «Og det er det navn, man skal give ham: HERREN, VOR RETF\u00c6RDIGHED.» Jer.23,6. «Men ham skyldes det, at I er i Kristus Jesus, som er blevet os visdom fra Gud, b\u00e5de retf\u00e6rdighed og helligg\u00f8reise og forl\u00f8sning.» 1 Kor. 1,30. Indhold … Les videre →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":2,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[12],"tags":[],"class_list":["post-63","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-prosjekter_boker"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.kainos.no\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/63","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.kainos.no\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.kainos.no\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.kainos.no\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/2"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.kainos.no\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=63"}],"version-history":[{"count":5,"href":"https:\/\/www.kainos.no\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/63\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":356,"href":"https:\/\/www.kainos.no\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/63\/revisions\/356"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.kainos.no\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=63"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.kainos.no\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=63"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.kainos.no\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=63"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}