Omega Oversat af Aage Andersen<\/p>\n
Forord \t\t 7
\nProlog \t\t 9
\n\u00bbJeg ville hj\u00e6lpe, hvis jeg kunne\u00ab \t\t 13
\n\u00bbVi har f\u00e5et den triste nyhed\u00ab \t\t 21
\n\u00bbEt sv\u00e6rd som af ild\u00ab \t\t 32
\n\u00bbDu er manden . . .\u00ab \t\t 47
\nOmega \t\t 58
\n\u00bbPr\u00f8ven vil komme til hver eneste sj\u00e6l\u00ab\t\t 79
\nNi fremtr\u00e6dende punkter \t\t 89
\n\u00bbSom en \u00f8del\u00e6ggende hvirvelstorm\u00ab 100<\/p>\n
Forord
\nSomme tider er en bog skrevet i en s\u00e5 klar, letflydende stil, at l\u00e6seren uden besv\u00e6r f\u00f8res med som p\u00e5 en b\u00f8lgetop fra f\u00f8rste til sidste kapitel. Og n\u00e5r bogen handler om et problem af \u00f8jeblikkelig interesse, giver l\u00e6sningen et maksimum af gl\u00e6de og udbytte.
\nDen bog, du nu holder i dine h\u00e6nder, h\u00f8rer netop til denne kategori. Inden bogens udgivelse s\u00e5 jeg manuskriptet igennem adskillige gange, og hver gang gjorde forfatterens letflydende stil og hans evne til at holde l\u00e6serens interesse indtryk p\u00e5 mig.
\nDesuden var jeg imponeret over hans evne til at samordne Adventistsamfundets historie med samtidige nationale og internationale begivenheder. Med brede penselstr\u00f8g tegner han et billede, der omfatter begivenheder i De forenede Stater, Kina, Rusland og Tyskland som baggrund for de voldsomme brande i Battle Creek, der \u00f8delagde b\u00e5de sanatoriet og Review and Heralds trykkeri og forlagsbygning. P\u00e5 den m\u00e5de skildrer han adventismen som en del af det virkelige liv og undg\u00e5r at give det indtryk, at adventismen eksisterer i et vakuum.
\nMen forfatteren har gjort mere end at demonstrere litter\u00e6re evner, han har taget livtag med et emne, der burde overvejes omhyggeligt af hver eneste syvende dags adventist. Den krise omkring trospunkterne, som rystede menigheden ved begyndelsen af det tyvende \u00e5rhundrede, blev af Ellen White betegnet som frafaldets \u00bbalfa\u00ab, og hun forudsagde, at et \u00bbomega\u00ab ville f\u00f8lge efter, n\u00e5r tiden var inde. Der er muligvis ingen, der helt n\u00f8jagtigt ved, hvad hun mente med udtrykket \u00bbomega\u00ab, men adventisterne ville ikke v\u00e6re deres ansvar bevidst, hvis de ikke s\u00f8gte nogen forst\u00e5else af, hvad hun havde i tanke. For at man kan v\u00e6re p\u00e5 vagt mod at gentage historiens fejltagelser, m\u00e5 man l\u00e6re de lektier, som historien l\u00e6rer os.
\nDenne bogs forfatter antyder forskellige l\u00e6rdomme, der kan uddrages af \u00bbalfa\u00ab-erfaringen, men han er ikke dogmatisk i sine konklusioner. Han drager paralleller mellem hin tids \u00bbalfa\u00ab og nutidige begivenheder inden for menigheden, men han g\u00f8r det f\u00f8rst og fremmest for at v\u00e6kke til eftertanke, ikke for at s\u00e6tte punktum for diskussion. Jeg tror, at bogen \u00e5bner for et nyttigt perspektiv over nutidige begivenheder ved at minde os om \u00bbm\u00e5den, hvorp\u00e5 Herren har ledet os, og hans undervisning i den svundne tid af vort folks historie\u00ab. Den g\u00f8r os ogs\u00e5 opm\u00e6rksom p\u00e5 nutidige og fremtidige farer. Alle, som l\u00e6ser den under eftertanke og b\u00f8n, vil v\u00e6re bedre beredt til at forblive tro mod Kristus og hans sandhed under den kommende krise.
\nKenneth H. Wood, fhv. redakt\u00f8r af Adventist Review
\nProlog
\nMARK HANNA var en m\u00e6gtig mand, skaldet, men ganske nydelig, med en tynd krans af h\u00e5r, der indrammede hans ansigt, og n\u00e5r han talte, var han vant til at se resultater. Lige for nylig havde han f .eks. n\u00e6sten uden hj\u00e6lp fra andre f\u00e5et William McKinley indsat som amerikansk pr\u00e6sident. Nu var man netop begyndt p\u00e5 et nyt \u00e5rhundrede. \u00c5r 1900 br\u00f8d frem s\u00e5 str\u00e5lende som en nysl\u00e5et dollar, og s\u00e5 vidt Senator Hanna kunne se, m\u00e5tte fremtiden styre direkte mod stjernerne. \u00bbSmelteovnene gl\u00f8der,\u00ab udbr\u00f8d han. \u00bbDrejeb\u00e6nkene synger deres sang. Med fremgangen kommer lykken til os alle!\u00ab
\nDen unge senator fra Ohio var ikke alene om denne opfattelse. Den 1. januar 1990 syntes fremtiden s\u00e5 fuld af l\u00f8fter som en for\u00e5rsmorgen. For en gangs skyld var der stort set fred i hele verden. Kina med dets hundreder af millioner var stadig \u00e5bent for indrejse og \u00e5bent for evangeliet. Inden for det enorme landomr\u00e5de, der af sine s\u00f8nner og d\u00f8tre ben\u00e6vntes Storrusland, var der stadig lidt tid. Ganske vist var sandet ved at rinde ud af timeglasset, v\u00e6ldige problemer r\u00e5bte p\u00e5 v\u00e6ldige forandringer. Men der skulle endnu g\u00e5 n\u00e6sten to \u00e5rtier, f\u00f8r maskingev\u00e6rsalverne uden for zarens vinterpalads for altid skulle vende historiens gang \u2014 og anledningerne for Guds v\u00e6rk. Kolossale forandringer l\u00e5 i luften og skulle indtr\u00e6ffe i den n\u00e6rmeste fremtid, ligesom den gr\u00e5 rand ude i horisonten bebuder, at et stormvejr n\u00e6rmer sig, men hin nyt\u00e5rsdag \u00e5r 1900 kunne meget f\u00e5 mennesker se andet end sollys.
\n\u00bbHar man ikke kunnet lave penge i det svundne \u00e5r, m\u00e5 man v\u00e6re komplet umulig,\u00ab hoverede en dagsbladsre-dakt\u00f8r, og en pr\u00e6st i New York erkl\u00e6rede begejstret, at \u00bblovene bliver mere retf\u00e6rdige, de herskende mere humane, musikken mere velklingende og b\u00f8gerne mere indholdsrige.\u00ab
\nEn af de f\u00e5 afvigende stemmer kom fra en lille, 72-\u00e5rig dame, som dette nyt\u00e5r tilf\u00e6ldigvis befandt sig i Australien. Gennem flere \u00e5r havde Ellen White talt mere og mere utilsl\u00f8ret om en eller anden stor katastrofe, som snart skulle komme over verden, og sk\u00f8nt disse udtalelser syn\u00adtes helt ude af takt med hendes tid, fastholdt hun dem med en ih\u00e6rdighed, der m\u00e5tte p\u00e5kalde opm\u00e6rksomhed. \u00bbD\u00f8d og \u00f8del\u00e6ggelse vil snart komme, tiltagende lovl\u00f8shed og store grusomheder mod de rige, der har oph\u00f8jet sig p\u00e5 de fattiges bekostning. De, der er uden Guds beskyttelse, vil ikke finde sikkerhed noget sted eller i nogen stilling. Menneskelige redskaber er ved at blive opl\u00e6rt og bruger deres opfindersnilde til at iv\u00e6rks\u00e6tte det m\u00e6gtig\u00adste maskineri til at s\u00e5re og dr\u00e6be. . . . Lad midlerne og arbejderne spredes.\u00ab *) Underlige ord, fuldst\u00e6ndig ude af takt med tidens stemning og ikke n\u00e6r s\u00e5 behagelige at h\u00f8re p\u00e5 som de beroligende tanker fra pastor Newell Hillis, der pr\u00e6dikede om oplysende b\u00f8ger og velklingende musik for sin menighed i Brooklyn. Men p\u00e5 denne f\u00f8rste dag i et nyt \u00e5rhundrede havde folk m\u00e5ske gjort klogt i at overveje Ellen Whites advarsler omhyggeligt, for hun havde i det forgangne haft ret alt for ofte til, at man kunne tillade sig at ignorere hende og f\u00f8le sig virkelig tryg derved.
\nDer var m\u00e5ske ingen, som havde mulighed for at vide det hin nyt\u00e5rsmorgen i New York, men Ellen Whites forudsigelser var faktisk lige ved at g\u00e5 i opfyldelse. Den selvsamme m\u00e5ned skulle Lenin blive l\u00f8sladt fra sin internering i Sibirien for at ile tv\u00e6rs gennem Rusland til sikkerheden i Vesteuropa. England, Frankrig og Rusland var i de\u00adres bekymring over den opdukkende tyske alliance i f\u00e6rd med at indg\u00e5 den s\u00e5kaldte Trippelentente. Og i Zurich var en ung studerende ved navn Albert Einstein allerede i f\u00e6rd med at skrive formler og spekulere over muligheden af at omdanne stof til energi.
\nNyt\u00e5rsdag 1900 \u2014 p\u00e5 Huang-pu floden i Shanghai vuggede britiske dampskibe dovent p\u00e5 deres flydet\u00f8nder og solede sig i den dr\u00f8mmeagtige vintersol. I St. Petersborg hastede den russiske adel i deres h\u00f8jr\u00f8de kaner langs Nevaflodens bredder for at n\u00e5 hjem og kl\u00e6de om til aftenen. Dette var h\u00f8jdepunktet af det, man i de h\u00f8jere kredse i Rusland kaldte s\u00e6sonen, en r\u00e6kke str\u00e5lende aftener med hvide satinkjoler og uniformer lynende og glitrende af ordener og diamanter \u2014 selskaber, hvorfra \u00bbingen dr\u00f8mte om at tr\u00e6kke sig tilbage f\u00f8r kl. 3.00 om morgenen\u00ab, og officererne holdt endda ud, til himlen var ved at blive farvet af daggryets rosa, perlemor og s\u00f8lvgr\u00e5 toner.
\nNyt\u00e5rsdag, … og i Berlin ved grev Alfred von Schlieffen allerede, at n\u00e5r krigen kommer, vil den f\u00f8rst gennemtr\u00e6nge Belgiens blide, flade sletteland. Han ved det, fordi han allerede har udarbejdet planerne.
\nOg i Adventistsamfundets skrifter udg\u00e5r disse ord i et sidste fortvivlet fors\u00f8g p\u00e5 at tiltr\u00e6kke opm\u00e6rksomheden, inden det er for sent: \u00bbMenneskelige redskaber er ved at blive opl\u00e6rt og bruger deres opfindersnilde til at iv\u00e6rks\u00e6tte det m\u00e6gtigste maskineri til at s\u00e5re og dr\u00e6be. . . . Lad midlerne og arbejderne spredes.\u00ab
\nFor verden synes det at v\u00e6re morgen, men i historiens timeglas n\u00e6rmer det sig solnedgang, og det sollys, der varmer den f\u00f8rste dag i \u00e5r 1900, er den sidste gyldne anledning til at arbejde i fred, det sidste \u00f8jeblik, der snart skal glide over i natten.
\nGuds v\u00e6rk kan stadig foreg\u00e5 i sollyset, men tiden er kort. Nu er der kun \u00e9t sp\u00f8rgsm\u00e5l, der virkelig betyder noget: vil hans folk gribe anledningen?<\/p>\n
\u00bbJeg ville hj\u00e6lpe, hvis jeg kunne\u00ab
\nDen 1. januar 1900 stod Ellen White tidligt op og \u2014 s\u00e5fremt hun da fulgte sin s\u00e6dvane \u2014 tog en afvaskning, kl\u00e6dte sig p\u00e5 og styrede direkte til sit skrivebord. Det var en vane, hun havde tillagt sig gennem mange \u00e5r. Disse tidlige \u00f8jeblikke var p\u00e5 mange m\u00e5der de bedste, fri for afbrydelserne i dagens mere travle timer. N\u00e5r hun stod s\u00e5 tidligt op, skyldtes det ogs\u00e5 tit, at hun havde tilbragt en smertelig nat, og hun havde l\u00e6rt sig at f\u00e5 det bedste ud af situationen. N\u00e5r det var tid til at spise morgenmad, havde hun som regel flere timers skrivearbejde bag sig.
\nDenne dag var hendes sind betynget af et s\u00e6rligt problem, som i l\u00f8bet af de sidste f\u00e5 \u00e5r var blevet en sag af st\u00f8rre betydning: I hvilken retning f\u00f8rte dr. John Kellogg Adventistsamfundets sundhedsarbejde? Han var en gammel ven, der i sin ungdom havde tilbragt mange timer i familien Whites hjem, og Ellen White holdt af at skrive til ham, \u00bbsom en moder skriver til sin s\u00f8n\u00ab.1′
\nMen for nylig var der sket foruroligende ting i Battle Creek, ting, der syntes at varsle ulykke. For det f\u00f8rste var byen stik imod hendes gentagne og indtr\u00e6ngende advarsler blevet en stor og stadig mere umedg\u00f8rlig adven\u00adtistkoloni. I \u00e5revis havde hun advaret mod farerne ved at koncentrere midler og evner p\u00e5 \u00e9t sted, men i \u00e5r 1900 var byen domineret af adventistinstitutioner. N\u00e6r Kalama-zoofloden stod Review and Heraids bygninger, hvor ledelsen var travlt engageret i at trykke for n\u00e6sten enhver kunde, der var villig til at betale. En blok derfra stod en imponerende kirkebygning med plads til en forsamling p\u00e5 3400 mennesker. Her samledes hver sabbat 173 sabbats-skoleklasser, diverse kliker k\u00e6mpede for at f\u00e5 magten, og i en kortere periode var tiendeindt\u00e6gterne faktisk blevet anvendt til menighedens l\u00f8bende udgifter. Inden for halvanden km kunne man finde generalkonferensens kontorer, Battle Creek College, en f\u00f8devarefabrik i hurtig udvikling samt et hjem for for\u00e6ldrel\u00f8se b\u00f8rn. Tusind adventister sammentr\u00e6ngt p\u00e5 et omr\u00e5de s\u00e5 fyldt med ejen-domsspekulanter, at tilskuere i sp\u00f8g (og somme tider med forargelse) kaldte det \u00bbadventisternes guldgraverlejr\u00ab.2′
\nEt kompleks, som fik alt andet til at virke sm\u00e5t, var Battle Creek Sanatorium, opf\u00f8rt i victoriansk stil, bredende sig det meste af en km langs Washington Street, med tusind ansatte, der if\u00f8lge Ellen Whites advarsel var begyndt at betragte deres kald som lidet mere end et levebr\u00f8d. For et trossamfund, der i h\u00f8j grad er afh\u00e6ngigt af det personlige vidnesbyrd, var dette en fare, som ikke kunne betones for st\u00e6rkt. Det bet\u00f8d, at et af samfundets vigtigste virkemidler var ved at blive sat ud af kraft.
\nGennem adskillige \u00e5r havde ildevarslende tegn fra Battle Creek Sanatorium giver anledning til bekymring. Ind imellem blev det antydet, at denne store instition faktisk kunne g\u00e5 tabt for menigheden. Kellogg havde allere\u00adde bekendt kul\u00f8r. S\u00e5 langt tilbage som i 1895 havde han oprettet The American Medical Missionary College og var begyndt at udskille det fra samfundet. \u00bbDette er ikke nogen sekterisk skole,\u00ab havde han erkl\u00e6ret, og der skulle ikke undervises i \u00bbsekteriske l\u00e6res\u00e6tninger\u00ab.3′
\nNu var sanatoriet menighedens st\u00f8rste aktiv, og dette indebar, at hvis Adventistsamfundet \u00f8nskede at sikre fremtiden for sin st\u00f8rste institution, m\u00e5tte man ogs\u00e5 f\u00f8r eller senere v\u00e6re n\u00f8dt til at tage John Harvey Kellogg op til behandling.
\nKellogg var en lavstammet, energisk mand, der i sine senere \u00e5r plejede at bev\u00e6ge sig hurtigt omkring i Battle Creek if\u00f8rt et s\u00e6t hvidt t\u00f8j og hvide gamacher, og man berettede, at han, n\u00e5r han cyklede p\u00e5 arbejde, ofte dikterede breve til en pustende mandlig sekret\u00e6r, som styrtede af sted ved siden af. Kellogg var en kompliceret og f\u00e6ngslende personlighed med et naturligt talent for l\u00e6gegerningen og med en skr\u00e6mmende magt over ordet, en mand, der kunne gr\u00e6de, n\u00e5r han l\u00e6ste Ellen Whites brev ved et bedem\u00f8de, og som senere kunne ford\u00f8mme hende som plagiator \u2014 en mand, som tilsyneladende kunne g\u00f8re n\u00e6sten alt undtagen at modst\u00e5 fristelsen til at f\u00f8re Battle Creek Sanatorium og hele sundhedsbudskabet ned ad en eller anden mystisk vej, som var udstukket i hans eget sind. Gennem flere \u00e5r havde Ellen White korresponderet med doktoren og indtr\u00e6ngende opfordret ham til at standse sine ambiti\u00f8se projekter i Battle Creek og sende overskydende midler ud p\u00e5 verdensfeltet, navnlig til k\u00e6mpende nye foretagender i Australasien, hvor fortvivlet mangel p\u00e5 penge n\u00e6sten lammede v\u00e6rket. Som svar havde hun f\u00e5et nogle ejendommelige udtalelser g\u00e5ende ud p\u00e5, at sanatoriets vedt\u00e6gter ikke tillod, at man sendte penge ud af Michigan. Det var et snildt argument, overfladisk set var det uimodsigeligt, hvis man ikke forstod de muligheder for legal manipulation, der l\u00e5 i alt dette. Det stod fuldst\u00e6ndig gennemskueligt for Ellen White, der med et profetisk blik kan have set ind i sagf\u00f8rerkontorer, hvor skarpe \u00f8jne n\u00f8je gennemgik dokumenter, og hvor en m\u00e5lbevidst lille mand kl\u00e6dt i hvidt sad stille og roligt med tilbagel\u00e6net hoved og trommede blidt med fingrene p\u00e5 stolens arml\u00e6n, medens hans sagf\u00f8rere gjorde deres arbejde. \u00bbJeg har f\u00e5et fremstillet sager, som har fyldt min sj\u00e6l med dyb smerte,\u00ab skrev hun i 1898. \u00bbJeg s\u00e5 m\u00e6nd sammenk\u00e6det arm i arm med advokater; men Gud var ikke i deres selskab. … Til s\u00e5dant er det p\u00e5lagt mig at sige, at I ikke bev\u00e6ges under indflydelse af Guds \u00c5nd.\u00ab4)
\nTidspunktet, hvor denne udtalelse blev fremsat, er tankev\u00e6kkende. Kellogg havde netop beh\u00e6ndigt forandret sanatoriets administrative struktur til en form, der ville tillade, at det en sk\u00f8nne dag kunne stemmes helt ud af Adventistsamfundets indflydelse. 11897 var dets tredive-\u00e5ri-ge fundats udl\u00f8bet. If\u00f8lge Michigans lov m\u00e5tte bestyrelsen opl\u00f8ses, dens aktiver s\u00e6lges og nye vedt\u00e6gter udformes. For den, der \u00f8nskede at indf\u00f8re forandringer, havde dette v\u00e6ret en umiskendelig gylden anledning, og Kellogg havde ikke ladet den g\u00e5 fra sig.
\nDen 1. juli 1898 m\u00f8dtes advokat S. S. Hurlburt med en lille gruppe interesserede i Tinghuset i Marshall, Michigan, hvor sanatoriets aktiver blev solgt til en interessegruppe med Kellogg som formand. Denne gruppe udgjorde den nye bestyrelse, udformede nye vedt\u00e6gter og udstedte aktier. Dette var n\u00f8dvendigt, s\u00e5fremt sanatoriet skulle forts\u00e6tte, og generalkonferensen havde godkendt disse legale transaktioner. P\u00e5 overfladen syntes der ikke at v\u00e6re foretaget andet end formaliteter, men de, der s\u00f8rgede for at l\u00e6se de nye vedt\u00e6gter grundigt igennem, s\u00e5 muligheden for ildevarslende forandringer. Ejendomsretten til aktier, der engang var begr\u00e6nset til adventister, var nu \u00e5ben for enhver, som var villig til at skrive under p\u00e5, at sanatoriet skulle v\u00e6re \u00bbkonfessionsl\u00f8se ikke-sekte-risk, humanit\u00e6rt og filantropisk\u00ab. Til dem, der protesterede mod en s\u00e5 bred formulering havde Kellogg et svar parat: det var blot en formalitet, sagde han, for at institutionen kunne nyde \u00bbfordelene af statens love\u00ab.5) (I 1906 skulle f\u00e6ldens t\u00e6nder blive alt for indlysende. Da doktoren n\u00e6rmede sig det endelige brud med menigheden, erkl\u00e6rede han, at institutionens vedt\u00e6gter forb\u00f8d alle aktiviteter, som var sekteriske eller gik ind for en bestemt trosretning, og han lod uden omsv\u00f8b menigheden vide, hvordan det var g\u00e5et med dens store dr\u00f8m ved Kalama-zooflodens bredder: \u00bbAdventistsamfundet ejer ikke denne ejendom og kan aldrig komme til det, for den tilh\u00f8rer offentligheden.\u00ab)\u00ae
\nOg lige for nylig var dr. Kellogg ved at fremkomme med et nyt forslag, mere vidtr\u00e6kkende end noget, han hidtil havde udt\u00e6nkt. Forslaget gik kort fortalt ud p\u00e5, at ethvert sanatorium i Amerika, som var tilsluttet samfundet, uanset beliggenheden, skulle l\u00e6gges fuldst\u00e6ndigt ind under Battle Creeks ledelse. \u00bbFor at knytte vore forskellige sanatorier sammen, har Sundhedsmissionens bestyrelse udarbejdet denne plan,\u00ab kunne han siden rapportere, \u00bbat fremfor at oprette en fuldst\u00e6ndig ny institution hver gang der oprettes et sanatorium, . . . b\u00f8r der etableres hj\u00e6lpeinstitutioner,\u00ab som skulle v\u00e6re \u00bbuadskilleligt forbundet\u00ab med.7)
\nDet var en tanke, som skulle blive kraftigt im\u00f8deg\u00e5et af Ellen White og af samfundets ledere, men i de kommende m\u00e5neder skulle der alligevel h\u00e6ve sig stemmer, der var loyale over for Kellogg, og roste planen. Det blev efterh\u00e5nden til et helt kor, der bakkede op om ham, for sanatoriet var begyndt at tiltr\u00e6kke folk, som var utilfredse med samfundet. Mange af dem var begavede m\u00e6nd, uddannet inden for teologi eller medicin. Nogle havde rejst og pr\u00e6diket sammen med Ellen White. I det mindste \u00e9n af dem var sangforfatter, hans sange havde engang v\u00e6ret b\u00e5ret af \u00e5nden i adventbudskabet. Nogle af disse afvigere \u2014 rygter fortalte, at de var finansieret af sanatoriets rigelige pengestr\u00f8m \u2014 ville begynde at samle stof til en bog, der stemplede Ellen White som bedrager. Fremtr\u00e6dende skikkelser talte med stigende dristighed om en stor omrokering i Adventistsamfundet, om en ny struktur, om nye m\u00e5l og en helt ny mission. Som tiden gik, og sk\u00e6rmet af Battle Creeks rigdom og af John Kelloggs overtalelsesevner, arbejdede disse afvigere sig frem mod m\u00e5l, som var omhyggeligt skjult for alle, undtagen for en 72-\u00e5rig kvinde i Australien, der i dr\u00f8mmesyner s\u00e5 m\u00e6rkelige m\u00f8der og natlige forhandlinger og en hvidkl\u00e6dt mand med overtalelsesevner, som ikke lod sig forklare med menneskelige ord.
\nOg det er dette problem, der tynger Ellen Whites tan\u00adker, som nyt\u00e5rets solopgang varmer sommerhimlen over Cooranbong. Menighedens m\u00e6gtige virkemiddel, sundhedsarbejdet, s\u00e5 n\u00f8dvendigt for at nedbryde fordom og \u00e5bne d\u00f8re for adventbudskabet, er i f\u00e6rd med at blive ub\u00f8nh\u00f8rligt adskilt fra hovedelementet i adventistisk t\u00e6nkning. Ellen White tager et rent ark papir, dypper pennen, og ordene begynder atflyde til George Irwin, der er formand for generalkonferensen: \u00bbK\u00e6re broder Irwin! . . . Frels dr. Kellogg fra sig selv. Han \u00e6nser ikke de r\u00e5d, der er givet til hans bedste.\u00ab8′
\n\u00c5r nitten hundrede \u2014 og anledningerne til at afslutte Guds v\u00e6rk har aldrig v\u00e6ret lysere. For en gangs skyld er der fred i n\u00e6sten hele verden. Fra Maine til Manila, fra Paris til Kanton kan man rejse n\u00e6sten hvor som helst med evangeliet, endog uden pas. Hungrende efter et sundhedsbudskab, de fleste af dem aldrig har h\u00f8rt, s\u00f8ger menneskene udend\u00f8rs aktiviteter og deres uopfyldte behov kommer til udtryk i en enorm mani for cykling. De, der er s\u00e5 heldige at kunne komme til Battle Creek, str\u00f8mmer ind i tusindvis, uvidende om de stridigheder, der g\u00e6rer under overfladen. Disse g\u00e6ster n\u00e5r endog at fange nogle glimt af sandheden. H\u00e5rdt arbejdende engle har gjort alt, hvad Himmelen form\u00e5r for at berede vejen for adventbudska\u00adbet. Sildigregnens store budskab om sejr i Jesus Kristus har lydt. I Amerika er der introduceret en s\u00f8ndagslov, den er debatteret vidt og bredt, og er t\u00e6nkt som en slags fyrt\u00e5rn, der skal opildne uvirksomme troende til nyt liv. Det er ufatteligt, at nogen kan lade en s\u00e5dan anledning g\u00e5 fra sig, og dog er netop dette ved at ske.
\nBattle Creek Sanatorium er p\u00e5 vej bort fra Adventistsamfundet, dets midler bliver misbrugt, og der manipuleres med dets struktur. P\u00e5 Review and Herald tager man imod verdsligt materiale til trykning. Indholdet er af en s\u00e5dan karakter, at Ellen White frygter, at endog de m\u00e6nd, som l\u00e6ser det flygtigt under satsfremstillingen, kan v\u00e6re i fare. Menighedens grundl\u00e6ggende teologi er ved at blive udfordret af uortodokse id\u00e9er vedr\u00f8rende Guds natur \u2014 id\u00e9er, som, advarer hun, vil true s\u00e5danne grund\u00adl\u00e6ggende sandheder som den himmelske helligdom. I et fortvivlet fors\u00f8g p\u00e5 at beskytte menigheden mod faren, uden rigtigt at vide hvordan, opfordrer hun adventistfor\u00e6ldre til at holde deres b\u00f8rn borte fra Battle Creek, hvor de kan blive \u00bbgennemsyret af forblommede hentydninger … og blive sv\u00e6kket i deres tillid til vore pr\u00e6dikanter og vort budskab.\u00ab9′ Solens sidste str\u00e5ler er ved at glide bort fra Guds folk, medens de k\u00f8ber og s\u00e6lger fast ejendom og bygger til Battle Creek Sanatorium og planl\u00e6gger og planl\u00e6gger . . .
\nSnart vil et brev, skrevet af Ellen White f\u00e5 dage f\u00f8r jul, n\u00e5 frem til dr. Kelloggs skrivebord. \u00bbJeg skriver til dig, som en moder ville skrive til sin s\u00f8n. Jeg ville hj\u00e6lpe dig, hvis jeg kunne. . . . Jeg ville rejse og bes\u00f8ge dig, hvis jeg kun\u00adne. … Hvis du tager imod de advarselsbudskaber, der er sendt til dig, vil du blive reddet fra store pr\u00f8velser.\u00ab10
\nAlt er s\u00e5 godt tilrettelagt. Som fordum Israel ved Sinaj er Guds folk kun f\u00e5 ugers rejse fra Det lovede Land.
\nTiden er inde, hvor adventbudskabet kan g\u00e5 over ver\u00adden som ild i en t\u00f8r mark.
\nTiden er inde, hvor Dj\u00e6velen vil g\u00e5 til modangreb.
\nTiden er inde for et frafald, som er blevet kaldt Alfa.<\/p>\n
2. kapitel<\/p>\n
\u00bbVi har f\u00e5et den triste nyhed\u00ab
\nDet er den 18. februar 1902 \u2014 i de kolde timer f\u00f8r daggry. Inde bag brandstationens murede buegange i Battle Creek ringer alarmklokken. Lygter blafrer, brandfolkene fumler med messingknapperne p\u00e5 deres klodsede uniformsfrakker med brystforst\u00e6rkning, medens hestene skyndsomt sp\u00e6ndes for brandspr\u00f8jten nede i g\u00e5rden. Kusken svinger sig op p\u00e5 s\u00e6det, griber t\u00f8j\u00adlerne, og den store maskine rasler af sted over brol\u00e6gningen og bryder den sorte vintermorgens stilhed. Det er tirsdag, og Battle Creek Sanatorium er ved at br\u00e6nde ned til grunden.
\nP\u00e5 selve stedet lykkedes det nattevagterne at f\u00f8re de fire hundrede patienter i sikkerhed, medens hovedbygningen blev som en ilds\u00f8jle. En brandmand bem\u00e6rkede senere, hvor virkningsl\u00f8se hans anstrengelser syntes at v\u00e6re. Vandet, der blev spr\u00f8jtet p\u00e5 flammerne, syntes kun at \u00f8ge deres raseri. Ved daggry var det meste af det store kompleks nedbr\u00e6ndt, forvandlet til rygende ruiner under vinterhimmelen.
\nDr. Kellogg, der var p\u00e5 vej hjem fra Stillehavskysten, h\u00f8rte om tragedien fra en nyhedsudr\u00e5ber under et ophold p\u00e5 Chicagos baneg\u00e5rd. Han skred \u00f8jeblikkelig til handling. Efter at v\u00e6re steget p\u00e5 toget til Battle Creek, lod han sin sekret\u00e6r fremskaffe et bord, og resten af rejsen tilbragte han med at skitsere tegningerne til en ny bygning. \u00bbI dag har vi modtaget den triste nyhed, at Battle Creek Sanatorium er nedbr\u00e6ndt,\u00ab skrev Ellen White to dage senere, men hun udtrykte ingen overraskelse. I mange uger havde hun v\u00e6ret bekymret over det, der foregik i Battle Creek, hun \u00bbfandt slet ingen hvile\u00ab om natten p\u00e5 grund af en forudanelse om kommende ulykker, og nu fandt hun ingen ord. \u00bbVed denne tid ville jeg gerne have talt kloge ord, men hvad kan jeg sige? Vi s\u00f8rger med dem, hvis livsinteresser h\u00e6nger n\u00f8je sammen med denne institution. … Vi kan i sandhed gr\u00e6de med de gr\u00e6dende.\u00ab1′ Imidlertid havde hun \u00e9t r\u00e5d, der stillede hende i direkte mods\u00e6tning til dr. Kellogg: Sanatoriet m\u00e5 under ingen omst\u00e6ndigheder genopbygges i Battle Creek. I stedet b\u00f8r der opf\u00f8res et antal mindre institutioner. \u00bbEt h\u00f8jtideligt ansvar p\u00e5hviler dem, der har ansvaret for Battle Creek Sanatorium. Vil de bygge en meget stor institution i Battle Creek, eller vil de udf\u00f8re Guds vilje ved at indrette institu\u00adtioner mange steder?\u00ab2)
\nDet var et sp\u00f8rgsm\u00e5l, som meget hurtigt skulle blive besvaret. Den 17. marts 1902 m\u00f8dtes en stor gruppe af samfundets ledere i Battle Creek for at planl\u00e6gge, hvad der nu skulle g\u00f8res. Kellogg var til stede, lysende af begej\u00adstring formelig malede han ordbilleder af en pragtfuld ny bygning, og sk\u00f8nt Ellen Whites advarsler var mindre end en m\u00e5ned gamle, blev der udarbejdet en plan, som nogle af br\u00f8drene kan have betragtet som en slags kompromis. I stedet for at genrejse begge de to store bygninger, ville man n\u00f8jes med den ene, som kun skulle v\u00e6re fem etager h\u00f8j og 450 fod lang. F\u00f8rst senere, da de inspicerede de nye fundamenter, skulle det g\u00e5 op for dem, hvor lemf\u00e6ldigt Kellogg havde t\u00e6nkt at rette sig efter de begr\u00e6nsninger, der var blevet p\u00e5lagt ham.
\nImidlertid h\u00f8rte denne opdagelse stadig fremtiden til, og i mellemtiden var der fremkommet en plan for at skaffe penge til byggeriet. A. G. Daniells, der var formand for generalkonferensen, erindrede, at Ellen White for nylig havde helliget sin bog Kristi lignelser (Lys over hverdagen) specielt til form\u00e5let at rejse penge til adventistskoler. Det var lykkedes ganske godt, og Daniells var kommet til at t\u00e6nke p\u00e5, om ikke Kellogg, der var landskendt for sine sundhedsforedrag, kunne skrive en popul\u00e6r sundhedsbog for at skaffe de forn\u00f8dne penge til sanatoriets genopbygning. Kellogg p\u00e5tog sig opgaven med stor veloplagthed. Han var en produktiv skribent, som dikterede under togrejser, mens han cyklede, ja, endog n\u00e5r han l\u00e5 i badekarret, til en mandlig sekret\u00e6r, der synes at have fungeret rimelig godt p\u00e5 trods af de meget distraherende omst\u00e6ndigheder. Begejstret gik Kellogg i gang med opgaven og fuldf\u00f8rte manuskriptet til den nye bog p\u00e5 rekordtid, derefter rejste han p\u00e5 en l\u00e6ngere sommerferie i Europa.
\nDermed var terningerne kastet. Battle Creek Sanatorium ville blive genopbygget p\u00e5 trods af Ellen Whites r\u00e5d, og br\u00f8drene skulle snart erfare, at de spillede et spil, hvor indsatsen var h\u00f8j og reglerne g\u00e5defulde. Under inspekti\u00adon af fundamenterne en dag i forsommeren, blev en eller anden opm\u00e6rksom p\u00e5 et besynderligt faktum: fundamenterne var 100 fod l\u00e6ngere, end Kellogg havde lovet, og nu viste det sig, at flere store fl\u00f8je ville rage frem i en halvcirkel fra bygningens bagside. I 1904 opsummerede Ellen White situationen med f\u00f8lgende dybt s\u00f8rgmodige ord: \u00bbDa Herren bortryddede det store sanatorium i Battle Creek, var det ikke hans mening, at det nogen sinde skulle genopbygges p\u00e5 dette sted. . . . Havde man givet agt p\u00e5 dette r\u00e5d, ville det tunge ansvar i forbindelse med Battle Creek Sanatorium ikke have eksisteret nu. Dette ansvar er en frygtelig byrde.\u00ab3′
\nDen \u00bbfrygtelige byrde\u00ab, hun henviste til, var naturligvis den finansielle. Kellogg var i f\u00e6rd med genopbygningsarbejdet i en meget stor m\u00e5lestok, som langt overgik alt, hvad br\u00f8drene havde forestillet sig, og det var ved at blive meget dyrt. Sanatoriet p\u00e5 Washington Street viste sig at fremst\u00e5 som en massiv italiensk ren\u00e6ssancebygning med en kapacitet p\u00e5 mere end tusind patienter \u2014 ca. ti gange det antal, Ellen White havde anbefalet som det ideelle. Der var fem acres gulvareal, blanke, funklende gulve med indlagt marmor udf\u00f8rt af den samme begavede italienske kunstner, som havde st\u00e5et for udf\u00f8relsen af den pragtfulde mosaik i Kongresbiblioteket, og det viste sig, at intet ville blive sparet for at g\u00f8re stedet til \u00bbden mest gennemf\u00f8rte, bedst udstyrede og fuldendte institution af sin art i verden.\u00ab4) Den finansielle byrde, som disse planer indebar, blev snart af rystende omfang.
\nMen den virkelige krise for menigheden, s\u00e5 frygtelig, at Ellen White \u00e5bent undrede sig over, om hun kunne gennemleve den, gjaldt noget dybere end penge. Sk\u00f8nt den kun var synlig for nogle f\u00e5, var den allerede kommet. Skjult i dr. Kelloggs nye bog fandtes alle elementerne til en hidtil ukendt krise med hensyn til menighedens tro og l\u00e6re.
\nGennem flere \u00e5r var Kellogg fremkommet med nogle ret ejendommelige udtalelser vedr\u00f8rende Guds natur. \u00bbGud er i mig,\u00ab havde han erkl\u00e6ret over for forsamlingen under en generalkonference for nylig, \u00bbog alt, hvad jeg g\u00f8r, er i Guds kraft; hver eneste gerning er en Guds skabergerning. \u00ab5) Det var en betagende tanke, der syntes at bringe Guddommen meget n\u00e6r, og snart gik nogle af samfundets velanskrevne t\u00e6nkende m\u00e6nd ind for den samme tanke. Der var noget besynderligt tiltr\u00e6kkende ved Kelloggs p\u00e5stand, at den luft, vi ind\u00e5nder, er det middel, Gud bruger til fysisk at sende sin Hellig\u00e5nd ind i vort liv, og at sollyset er hans synlige \u00bbShekinah\u00ab. Og selv h\u00f8jtuddannede personer gik ind for den nye opfattelse, opildnet af Kelloggs evangeliske begejstring. Nu fandtes disse synspunkter fremstillet endnu mere overbevisende i spal\u00adtekorrekturen til den nye bog, som han havde valgt at kalde Det levende tempel I menneskelegemet, h\u00e6vdede han, var \u00bbden kraft, som bygger, som skaber \u2014 det er Gud selv, den guddommelige n\u00e6rv\u00e6relse i templet.\u00ab6)
\nYderst f\u00e5 inds\u00e5, at denne tanke kunne f\u00f8re en helt v\u00e6k fra kristendommen, ind i den religi\u00f8se mysticisme, hvor der ikke var plads for en personlig Gud eller et sted, som kaldes Himmelen. En af dem, der s\u00e5 faren, var William Spicer, en nylig hjemvendt Indiensmission\u00e6r, der nu bekl\u00e6dte en stilling i generalkonferensen. I Kelloggs nye teologi genkendte Spicer straks de samme ideer, som han havde set i hinduismen. Urolig til sinds begav han sig til Kellogg for at f\u00e5 tingene til at tr\u00e6kke sig i lave ved en personlig samtale. De to m\u00e6nd sad p\u00e5 verandaen til det sto\u00adre, noget uregelm\u00e6ssige hus med syvogtyve v\u00e6relser, som Kellogg kaldte Residensen, og til sin overraskelse befandt Spicer sig \u00bbstraks midt i en diskussion om de mest kontroversielle sp\u00f8rgsm\u00e5l\u00ab.
\n\u00bbHvor er Gud?\u00ab spurgte Kellogg.
\n\u00bbHan er i Himmelen,\u00ab svarede Spicer. \u00bbDer findes if\u00f8lge Bibelen Guds trone, og de himmelske h\u00e6rskarer, som tjener og lyder ham.\u00ab
\nKellogg, der var 50 \u00e5r gammel og 13 \u00e5r \u00e6ldre end Spicer, svingede armen i en fejende gestus i retning af gr\u00e6sp\u00adl\u00e6nen og erkl\u00e6rede, at Gud var i gr\u00e6sset, tr\u00e6erne, planterne, i alt omkring dem.
\n\u00bbHvor er Himmelen?\u00ab spurgte han.
\n\u00bbI universets centrum,\u00ab svarede Spicer. \u00bbHvor det er, ved vi ikke.\u00ab
\n\u00bbHimmelen er, hvor Gud er, og Gud er alle vegne,\u00ab svarede Kellogg skarpt. Lamsl\u00e5et gik Spicer fra samtalen, vel vidende, at han havde skimtet toppen af noget st\u00f8rre end nogen havde forestillet sig \u2014 noget der kunne ryste menigheden. \u00bbI denne verdensorden var der ingen plads for engle, som stiger op og ned mellem Himmelen og jorden. . . . Helligdommens renselse . . . var ikke noget i en fjern himmel.\u00ab Hjertet var \u00bbhelligdommen, som skulle renses.\u00ab7)
\nWilliam Spicer havde m\u00f8dt stormens f\u00f8rste vindst\u00f8d, og han var fuldt ud i stand til at tyde deres frygtelige betydning. I sommeren 1902, da verden l\u00e5 \u00e5ben for den tredje engels budskab og en fredfyldt anlednings sidste minutter var ved at svinde hen, var en af grundpillerne i adventisternes l\u00e6re pludselig blevet udfordret. P\u00e5 en m\u00e5de, som han ikke selv forstod fuldt ud, havde Kellogg angrebet selve adventismens grundlag. Han havde, m\u00e5ske ubevidst i begyndelsen, angrebet l\u00e6ren om den himmelske helligdom.
\nI selve hjertet af Syvende Dags Adventistsamfundets l\u00e6re stod den opfattelse, at i 1844 havde en stor begivenhed fundet sted i Himmelen. Adventisterne byggede den\u00adne tro p\u00e5 deres forst\u00e5else af profetierne i Dan. 8 og 9, if\u00f8lge hvilke de 2300 profetiske \u00e5r begyndte med den persiske konges dekret, og sluttede i efter\u00e5ret 1844.1 de bev\u00e6gede efter\u00e5rsm\u00e5neder samme \u00e5r havde de adventtroende taget disse profetier op til fornyet pr\u00f8velse for at s\u00f8ge at forst\u00e5, hvorfor Kristus ikke var kommet, s\u00e5dan som Millerbev\u00e6gelsens pr\u00e6dikanter havde forudsagt. Denne forskning f\u00f8rte dem til en ny forst\u00e5else af Daniels bog og til en teologi, som aldrig f\u00f8r var forst\u00e5et i den kristne verden. Dybtg\u00e5ende studium og inderlig b\u00f8n havde f\u00f8rt dem til den konklusion, at Kristus i oktober 1844 var g\u00e5et ind i det Allerhelligste i den store himmelske helligdom, af hvilken det gamle j\u00f8diske tabernakel kun havde v\u00e6ret en model. D\u00e9r havde han p\u00e5begyndt den sidste, afg\u00f8rende fase i menneskesl\u00e6gtens genl\u00f8sning. I de helligste omgivelser af alle havde han begyndt unders\u00f8gelsen af alle de menneskers liv, som nogen sinde havde gjort fordring p\u00e5 frelse i hans navn.
\nDet var en h\u00f8jtidelig tanke, selv hvis man kun t\u00e6nkte p\u00e5 dommen over dem, som allerede var d\u00f8de, men adventisterne fik \u00f8jnene op for en endnu mere udfordrende tanke: p\u00e5 et eller andet tidspunkt, og muligvis s\u00e5 tidligt, at det angik den generation, som levede i 1844, ville Kristi domsunders\u00f8gelse v\u00e6re afsluttet for de d\u00f8des vedkommende og derfor g\u00e5 over til at g\u00e6lde de levende. N\u00e5r denne gerning var afsluttet, ville der f\u00f8lge en sidste handling af katastrofeagtig betydning for hele menneskesl\u00e6gten. Kristus ville kaste r\u00f8gelseskarret, der symboliserede hans tjeneste for menneskene, og udtale ordene i \u00c5b. 22, 11: \u00bbLad den, som g\u00f8r uret, blive ved at g\u00f8re uret, . . .og lad den hellige blive ved at leve helligt.\u00ab Menneskets n\u00e5detid, som man s\u00e6dvanligvis regnede for afsluttet med d\u00f8den, ville for en generations vedkommende afsluttes, medens de endnu levede. Alt i adventismen pegede hen p\u00e5 denne begivenhed, advarede om den og opfordrede indtr\u00e6ngende menneskene til at berede sig. Adventbudskabet i 1844 var et opildnende, inciterende kald beregnet p\u00e5 at afsl\u00f8re usikkerheden ved al jordisk sikkerhed og berede et folk til at m\u00f8de Herren. Og medmindre man var villig til at overgive alt, ofre alt, hvad menneskelig fornuft ans\u00e5 for vigtigt, var det en opfattelse, der kunne g\u00f8re en overm\u00e5de ilde til mode.
\nN\u00e6sten lige fra sin tilblivelse havde adventisternes hel-ligdomsl\u00e6re v\u00e6ret udsat for angreb. Teologer latterliggjorde den som et gennemskueligt fors\u00f8g p\u00e5 at bortforklare det faktum, at Kristus ikke var kommet i 1844. Andre havde, m\u00e5ske uden at ville det, angrebet helligdomsl\u00e6ren p\u00e5 mere raffinerede m\u00e5der. Det var en frygtelig udfordring at se i \u00f8jnene, at ens liv snart kunne v\u00e6re under Guds sidste og endelige unders\u00f8gelse. Angrebene var kommet fra alle kanter, s\u00e5 vedholdende og voldsomme, at Ellen White til sidst sagde, at \u00bbi de forl\u00f8bne halvtreds \u00e5r er vi blevet beskyldt for alle mulige former for k\u00e6tteri for at forplumre vore sind med hensyn til hvad ordet l\u00e6rer \u2014 s\u00e6rlig ang\u00e5ende Kristi tjeneste i den himmelske helligdom og Himmelens budskab for disse sidste dage, som det er givet af englene i \u00c5benbaringens fjortende kapitel.\u00ab8) Og hun havde udr\u00e5bt: \u00bbGud forbyde, at al denne snakken fra menneskelige l\u00e6ber skulle sv\u00e6kke vort folks tro p\u00e5 den sandhed, at der er en helligdom i Himmelen, og at der engang blev bygget et forbillede p\u00e5 denne helligdom her p\u00e5 denne jord.\u00ab9)
\nNoget af den mest h\u00f8jr\u00f8stede \u00bbsnakken\u00ab, som Ellen White valgte at kalde det, var kommet fra en fremtr\u00e6dende adventistpr\u00e6dikant ved navn D. M. Canright, der i \u00e5revis havde leget med sp\u00f8rgsm\u00e5l og tvivl og antaget l\u00e6r\u00addomme, der var fjendske over for adventismen. Til sidst tr\u00e5dte han helt ud af menigheden, for derefter at g\u00f8re det til sin livsopgave at bek\u00e6mpe det, han tidligere troede p\u00e5. I 1899 havde han udgivet en bog med titlen Syvende Dags Adventismen Afsl\u00f8ret, hvori han havde anklaget syvende dags adventisterne for at \u00bbf\u00e5 alting til at dreje sig om deres helligdomssyn. . . . Hvis de tager fejl i dette, bryder hele deres l\u00e6re sammen.\u00ab10) Efter denne p\u00e5stand fortsatte han med et angreb p\u00e5 Ellen White, efterfulgt af storml\u00f8b p\u00e5 sabbaten, loven og de d\u00f8des tilstand. Heni-mod slutningen af sine 418 sider n\u00e5ede Canright til denne konklusion: \u00bbSyvende Dags Adventismens system har som sit grundlag de ikke underbyggede teorier, fremsat af en uvidende gammel farmer i hans sidste \u00e5r og dr\u00f8mmerier af en fuldst\u00e6ndig uoplyst, uvidende, sygelig og oversp\u00e6ndt ung pige.\u00ab11) Men Canrights korte velmagtstid var til ende, og det eneste, han havde tilbage, var ensomme minder om det, der kunne have v\u00e6ret. 11919, da han var dybt m\u00e6rket af sin sidste, sv\u00e6re sygdom, udsendte han fra det tusm\u00f8rke, han var ved at synke ned i, en sidste appel til sin broder: \u00bbHold fast ved budskabet, Jasper! Jeg gik bort fra det, og jeg ved, jeg er d\u00f8ende, en fortabt menneske.\u00ab12)
\nCanright havde valgt at rette et frontalangreb p\u00e5 sandheden om helligdommen ved at h\u00e6vde, at adventisterne havde mistolket Dan. 8, 14 og fejlagtigt knyttet dette skriftsted til 3 Mos. 16, som beskriver j\u00f8dernes forso-ningsdag. Ved sin himmelfart var Kristus g\u00e5et lige ind i det Allerhelligste, erkl\u00e6rede Canright, og derfor var adventisternes st\u00e6rke betoning af helligdommens renselse i 1844 fejlagtig. Det var, for at gentage det, et direkte angreb p\u00e5 et af menighedens grundl\u00e6ggende trospunkter. N\u00e5r man l\u00e6ste hans bog, kr\u00e6vede det ingen s\u00e6rlig begavelse at indse, at han var dybt uenig med adventismen.
\nMen den seneste udfordring til helligdomsl\u00e6ren udg\u00e5ende fra John Harvey Kellogg i 1902, var alt andet end tydelig. Den var opbygget ved hj\u00e6lp af en r\u00e6kke tilsyneladende logiske trin, men s\u00e5dan at det for hvert skridt ikke kunne ses, hvor det n\u00e6ste f\u00f8rte hen, og p\u00e5 den m\u00e5de var det muligt at finde sig selv langt borte fra adventismen, f\u00f8r man inds\u00e5, at noget var forkert. For mange mennesker, som l\u00e6ngtes efter at kende Gud bedre, var det beroligende at se ham i sollyset, f\u00f8le ham i den luft, man ind\u00e5ndede, og tro, at han var til stede i alle livets handlinger. Men hvis man gjorde sig ulejlighed med at t\u00e6nke n\u00e6rmere over det, rejste alt dette nogle sp\u00f8rgsm\u00e5l, som vanskeligt lod sig besvare inden for den traditionelle adventismes rammer \u2014 sp\u00f8rgsm\u00e5l, som William Spicer allerede var blevet stillet over for p\u00e5 Kelloggs veranda. Hvis Gud er alle vegne, og hvis Himmelen er, hvor Gud er, s\u00e5 m\u00e5 Himmelen ogs\u00e5 v\u00e6re alle vegne. Hvis dette er tilf\u00e6ldet, hvor er s\u00e5 helligdommen? Kellogg havde naturligvis et svar: man kunne allerede finde det i titlen til hans nye bog Det levende tempel. Guds helligdom var i det menneskelige legeme \u2014 et logisk skridt, som nu tvang en til at aff\u00e6rdige begivenhederne i 1844 som en irrelevans, der ikke passede ind i det nye lys. I bedste fald kunne 1844 blot forklares som en episode i historien, en mellemstation p\u00e5 adventismens vej frem til modenhed.
\nDet var en underfundigt snigende vildfarelse, som end ikke doktoren selv forstod fuldt ud, og dog var den erkendt af nogle af samfundets ledere, og det sp\u00f8rgsm\u00e5l, der nu blev stillet rundt omkring i Battle Creek, var: Skulle Kelloggs nye bog i det hele taget trykkes? Det var ikke noget enkelt problem. Som 1902 var ved at g\u00e5 p\u00e5 h\u00e6ld, truede det omfattende sanatoriebyggeri med at udl\u00f8se en fuldst\u00e6ndig finansiel krise. Af hensyn til \u00f8konomien var det p\u00e5tr\u00e6ngende n\u00f8dvendigt, at Kelloggs bog blev udgivet og solgt. Desuden var der ikke s\u00e5 f\u00e5 mennesker omkring Battle Creek, der ikke kunne se noget forkert ved bogen i det hele taget, og som med evangelisk begejstring gik ind for doktorens teologi. Det var i en stormfuld atmosf\u00e6re, generalkonferensens bestyrelse samledes i efter\u00e5ret 1902 for at afg\u00f8re, hvorvidt en ordre til trykning skulle tilg\u00e5 disponenten for Review and Herald.
\nDet var ikke let at tr\u00e6ffe nogen beslutning p\u00e5 baggrund af rapporten fra den litteraturkommit\u00e9, der havde f\u00e5et som opgave at genneml\u00e6se manuskriptet og indstille det til trykning eller henl\u00e6ggelse. Flertallet i denne gruppe s\u00e5 \u00bbingen grund til, at det ikke kunne anbefales\u00ab, det var en rapport underskrevet af m\u00e6nd som A. T. Jones, der havde rejst og pr\u00e6diket sammen med Ellen White i \u00e5rene efter 1888. Kun to af de fem udvalgsmedlemmer stemte imod bogen.
\nOg da indtraf en af disse us\u00e6dvanlige begivenheder, derfor altid vender historiens gang og \u00e6ndrer forholdene mellem mennesker og institutioner. P\u00e5 efter\u00e5rsr\u00e5dslag-ningsm\u00f8det i 1902 valgte man at g\u00e5 ind for mindretallets afg\u00f8relse: bogen skulle ikke udgives, og samfundet ville s\u00e6tte sin lid til, at der ved Guds hj\u00e6lp kunne findes midler til det nye sanatorium.
\nEfter alle samfundets normer og hidtidige praksis skulle dette have v\u00e6ret enden p\u00e5 historien. Men i 1902 var dr. John Kellogg ved at n\u00e6rme sig et punkt, hvorfra ingen tilbagevenden er mulig. Gennem flere \u00e5r havde han forkastet de budskaber fra Ellen White, der gik p\u00e5 tv\u00e6rs af hans planer, som regel med den undskyldning, at hun havde handlet ud fra forkerte oplysninger fremskaffet af hans fjender, og at hendes vidnesbyrd imod ham s\u00e5ledes var uberettigede. Nu stod han over for en direkte udfordring fra den organiserede menighed, og han m\u00e5tte tr\u00e6ffe en afg\u00f8relse. Hurtigt greb han et alternativ: Udf\u00f8rte Review ikke trykopgaver for kunder uden for samfundet? Alts\u00e5 blev der sendt en ordre ned ad Washington Street til Adventistsamfundets st\u00f8rste trykkeri og forlagshus: Tryk 5000 eksemplarer af Det levende tempel og send regningen til J. H. Kellogg!
\nOrdren blev bekr\u00e6ftet. Blysatsen, som allerede var fremstillet og blot ventede p\u00e5 bogens endelige godkendelse, var klar til brug. Pladerne var parat til at g\u00e5 i trykken. I trykkeriet stod der nydelige papirstabler klar til at l\u00e6gges i den store dampdrevne trykpresse. Men i en stille dal i Californien gik Ellen White til ro tynget af en forudanelse, som hun forstod alt for godt: \u00bbI nattens syner har jeg set en engel st\u00e5ende med et flammesv\u00e6rd udrakt over Battle Creek.\u00ab14)
\nFor Review kunne tiden nu m\u00e5les i timer.<\/p>\n
3. kapitel<\/p>\n
\u00bbEt sv\u00e6rd som af ild\u00ab
\nARTHUR G. DANIELLS, den 44-\u00e5rige formand for generalkonferensen, arbejdede sent p\u00e5 aftenen den 30. december 1902.1 en kort pause havde han f\u00f8rst passiaret lidt med sin unge sekret\u00e6r og derp\u00e5 med I. H. Evans, der var \u00f8verste leder for Review and Herald trykkeri og forlagshus. Det var en lun aften som s\u00e5 ofte i Michigans vinter, stille og fri for sne. De to m\u00e6nd har sandsynligvis v\u00e6ret afslappede og haft f\u00e6lles synspunkter under deres samtale. Review and Heraids trykkeri var det st\u00f8rste og mest moderne trykkeri i Michigan og kunne fremvise s\u00e6rdeles tilfredsstillende regnskaber. Det gamle \u00e5r viste et smukt overskud, og det nye tegnede lige s\u00e5 lyst.
\nTo blokke l\u00e6ngere oppe ad Washington Street ringede kirkeklokken til bedem\u00f8de, og Daniells har m\u00e5ske kastet et blik p\u00e5 sit ur for at konstatere, at klokken var nitten tredive. Hvis dette har v\u00e6ret tilf\u00e6ldet, var det den sidste dagligdags handling, Daniells foretog sig den aften. Et \u00f8jeblik efter gik lyset ud. Fra den anden side af gaden kom et uhyggeligt brandsk\u00e6r, som var umiskendeligt for enhver, som havde set sanatoriets brand. Review and Heralds hovedbygning br\u00e6ndte.
\nDa Daniells og Evans kom ned p\u00e5 gaden, stod hele trykkeriet i flammer. Ind imellem blev det frygtelige syn afbrudt af voldsomme eksplosioner, idet vinduerne blev bl\u00e6st ud af de overophedede kontorer. P\u00e5 lang afstand kunne man h\u00f8re maskinerne styrte ned, idet gulvet til f\u00f8rste sal br\u00f8d sammen. I l\u00f8bet af en time var forlag og trykkeri br\u00e6ndt ned, forvandlet til en dynge tr\u00e6kul og sodsv\u00e6rtede mursten, med knuste trykpresser liggende mellem de smeltede trykplader til Kelloggs Det levende tempel
\nBorte. Inden for \u00e9t \u00f8del\u00e6ggende \u00e5r var to store adventistinstitutioner g\u00e5et op i r\u00f8g. Brandchef Weeks fra Battle Creek opsummerede situationen med disse rammende ord: \u00bbDer er noget m\u00e6rkeligt ved disse ildebrande hos jer adventister, n\u00e5r man spr\u00f8jter vand p\u00e5, virker det n\u00e6rmest som benzin.\u00ab1) Gennem flere uger var det som om der hang et s\u00e6lsomt, uheldsvangert vartegn i luften over Battle Creek og gjorde det umuligt at glemme, hvad der var sket. Under branden var der nemlig g\u00e5et ild i en stor dynge kul. Den br\u00e6ndte til helt ind i februar og frembrag\u00adte en r\u00f8gs\u00f8jle, en tavs p\u00e5mindelse, der uden ord mindede om Ellen Whites advarsel: \u00bbMedmindre der sker en reformation, vil ulykke ramme forlagshuset, og verden vil vide hvorfor.\u00ab2)0 Nu var det sket, og budskabet stod skrevet gennem flere uger p\u00e5 Michigans himmel.
\n\u00bbGennem mange \u00e5r har jeg haft en tung byrde for vore institutioner,\u00ab skrev Ellen White, efter at have modtaget det triste telegram. \u00bbSomme tider har jeg t\u00e6nkt, at jeg ikke ville overv\u00e6re flere store sammenkomster blandt vort folk, for n\u00e5r m\u00f8derne er forbi, synes mine budskaber kun at have gjort lidet indtryk p\u00e5 vore ledende br\u00f8dres sind.\u00ab Bedr\u00f8vet fortalte hun, hvordan hun havde forladt s\u00e5danne m\u00f8der \u00bbtynget ned som en h\u00f8stvogn under negene\u00ab.3) R\u00f8gbudskabet over Battle Creek kunne reduce0res til \u00e9t s\u00e5re enkelt sp\u00f8rgsm\u00e5l: Ville Guds folk, selv p\u00e5 bekostning af deres egne planer og \u00f8jeblikkelige interesser, f\u00f8lge de anvisninger, der var givet gennem hans sendebud?
\nDet var dette sp\u00f8rgsm\u00e5l, John Harvey Kellogg syntes meget t\u00e6t ved at give et uigenkaldeligt svar p\u00e5. Ellen White havde gentagne gange advaret ham om, at hans nye teologiske ideer kunne f\u00f8re ham og alle, som fulgte ham, ind p\u00e5 farlig grund. Syvende Dags Adventistsamfundet som organisation havde afsl\u00e5et at trykke hans manuskript. Han havde fortsat p\u00e5 egen h\u00e5nd, og nu l\u00e5 ruinerne af Review and Heraids trykkeri under en s\u00f8jle af kulr\u00f8g, som tilsmudsede vinterhimmelen. Uanset hvordan man s\u00e5 p\u00e5 denne sag, var her et budskab til dr. Kellogg, og dog skulle han demonstrere en viljekraft, der, efter at han havde forkastet sandheden, skulle f\u00f8re ham stadig l\u00e6ngere bort fra den. Noget af det f\u00f8rste, han foretog sig efter bran\u00adden, var at indlevere sit manuskript til en anden bogtrykker for at f\u00e5 det trykt d\u00e9r.
\nKellogg var begyndt at udfordre samfundets ledelse direkte, og det blev snart tydeligt, at dette spil drejede sig om langt mere end blot trykningen af en bog \u2014 det gjaldt intet mindre end kontrollen over selve generalkonferensen.
\nSyvende Dags Adventistsamfundet var organiseret som et demokrati. De lokale menigheder valgte deres embedsm\u00e6nd ved simpelt flertal. Med bestemte mellemrum valgte de ogs\u00e5 repr\u00e6sentanter til konferensens gene\u00adralforsamlinger, hvor delegater repr\u00e6senterede de respektive menigheder, n\u00e5r konferensens embedsm\u00e6nd skulle v\u00e6lges, og bestyrelsesudvalget skulle neds\u00e6ttes. De lokale konferenser sendte ligeledes repr\u00e6sentanter til generalforsamlinger, hvor unionens embedsm\u00e6nd blev valgt. Og med visse bestemte mellemrum blev den samme demokratiske proces anvendt, n\u00e5r samfundets verdensledere skulle v\u00e6lges.
\nDet var et brugbart system, det samme som anvendtes af demokratiske regeringer over hele verden, men det havde ogs\u00e5 en bestemt svaghed f\u00e6lles med dem: det var ikke immunt over for manipulation fra personer med politisk t\u00e6ft og organisationstalent. S\u00e5ledes kunne en velstruktureret lokal gruppe til konferensens generalforsamling sende delegater, som m\u00e5ske ikke virkelig repr\u00e6sen\u00adterede menighedens synspunkter, men som kunne tale s\u00e5 dygtigt for et bestemt synspunkt eller en bestemt teologi, at det kunne medvirke til, at selve ledelsen af en stor konferens fik en bestemt drejning. Og alt tyder p\u00e5, at John Harvey Kellogg i 1903 r\u00e6sonnerede n\u00f8jagtig p\u00e5 denne m\u00e5de. I Battle Creek begyndte der at foreg\u00e5 de m\u00e6rkeligste ting. Politiske kliker, koncentreret omkring sanatoriet, stred for at vinde kontrollen over selve Battle Creek menighed, rygter svirrede, gamle venskaber gik i stykker. Menigheden i Battle Creek begyndte at vise de klassiske symptomer p\u00e5 en menighed i alvorlig splid med sig selv.
\nImidlertid tydede noget p\u00e5, at Kellogg ogs\u00e5 pr\u00f8vede at afs\u00e6tte generalkonferensens ledelse. Fra 1901 til 1903 var der formelt ingen formand for generalkonferensen. I stedet var der en bestyrelse p\u00e5 femogtyve m\u00e6nd, som valgte en \u00bbformand\u00ab eller ordstyrer. Under ideelle forhold kunne denne form for organisation have fungeret ud\u00adm\u00e6rket, men den rummede en svaghed, som straks m\u00e5tte springe i \u00f8jnene p\u00e5 den, der b\u00e5de havde ambitioner og sans for politik: Adventistsamfundets verdensleder blev ikke l\u00e6ngere valgt af en generalforsamling i arbejde og havde ikke sit mandat fra denne, han blev valgt af fireog\u00adtyve andre m\u00e6nd. Havde man kontrol over de tretten af disse m\u00e6nd, kunne man f\u00e5 den, megi selv \u00f8nskede, indsat i embedet.
\nDet ville ligne Kellogg d\u00e5rligt at lade en s\u00e5dan anledning g\u00e5 fra sig, og 1902 og 1903 skulle heller ikke danne nogen undtagelse. Han begyndte en intens kampagne for at f\u00e5 A. G. Daniells fjernet fra generalkonferensens ledelse, og sk\u00f8nt hans plan i den sidste ende slog fejl, lykkedes det doktoren at hverve en gruppe m\u00e6gtige, velformulerede m\u00e6nd, som fuldt ud gik ind for hans teologi og mente, at hans synspunkter burde udbredes i menighederne i videst muligt omfang. De var \u00bbm\u00e6nd i forgrundstillinger\u00ab, som Daniells siden beskrev dem \u2014 pr\u00e6ster, l\u00e6ger og undervisere, som \u00bb\u00e5bent tog standpunkt for bogen og dens l\u00e6re.\u00ab4) Og henimod sommeren blev b\u00e5de Daniells og Ellen White rystet, da det gik op for dem, at denne gruppe st\u00e6rke, indflydelsesrige personligheder udfoldede ganske s\u00e6rlige anstrengelser for at vinde magten over netop det aktiv, som menigheden ikke havde r\u00e5d til at miste \u2014 ungdommen.
\nFor dem, der \u00f8nsker drastiske forandringer i status quo, har de unge altid v\u00e6ret et fristende m\u00e5l. Hvis forandringer ikke lykkes ved f\u00f8rste fors\u00f8g, er der altid h\u00e5b om at n\u00e5 ungdommen, hvis begejstring for nye og ukonventionelle tanker kan bruges til at fremme udviklingen af en mere velvillig \u00bbn\u00e6ste generation\u00ab. (Denne taktik var netop ved at blive praktiseret i \u00d8steuropa, hvor kr\u00e6fter som br\u00e6ndte for politiske forandringer, efter fejlslagne fors\u00f8g havde begyndt at appellere indtr\u00e6ngende til ungdommen; tiden skulle vise, hvor effektiv denne fremgangsm\u00e5de ville blive). Ellen White var inderligt overbevist om den kraft, unge mennesker kunne tilf\u00f8re menigheden. Hun talte l\u00e6ngselsfuldt om en \u00bbh\u00e6r\u00ab af unge, der skulle bringe evangeliet til \u00bbhele verden\u00ab,5) og hun foruds\u00e5 straks nye vanskeligheder, n\u00e5r det blev klart, at Kelloggs styrker begyndte at se med interesse p\u00e5 menighedens unge mennesker.
\nDen f\u00f8rste antydning af denne taktik blev \u00e5benbaret, da Kelloggs bog kom fra trykpressen. Der blev \u00f8jeblikkelig taget skridt til udbredelse af Det levende tempel Bogen blev sendt til de lokale konferenser lige ved den tid, hvor \u00e5rsm\u00f8derne skulle holdes, og der blev udfoldet \u00bbenergiske anstrengelser\u00ab for at engagere de unge i salget og udbredelsen af den.6) Pastor Daniells bem\u00e6rkede den nye udvikling med stor bekymring. \u00bbJeg s\u00e5, at der blev s\u00e5et fr\u00f8korn blandt hundreder af unge mennesker i vore ledende institutioner,\u00ab rapporterede han, og han troede fuldt og fast, at \u00bbdette ville frembringe hjertesk\u00e6rende resultater for hundreder af vore br\u00f8dre.\u00ab7)
\nKellogg benyttede ogs\u00e5 unge mennesker til fremme af sin politik. I november 1903 skrev Ellen White til pastor S. N. Haskell for at g\u00f8re ham opm\u00e6rksom p\u00e5, at unge studerende var engageret i en brevskrivningskampagne med det form\u00e5l at \u00f8ve politisk pres til gunst for sanatoriet. \u00bbP\u00e5 sanatoriet i Battle Creek er eleverne og de ansatte blevet opfordret af afdelingslederne til at skrive til deres for\u00e6ldre og venner og fort\u00e6lle om alt det vidunderlige, der bliver udrettet p\u00e5 institutionen,\u00ab sagde hun \u2014 det var blevet vist hende, at det, der foregik, var alt andet end vidunderligt.8) Hun var til stadighed bekymret for de unge elever p\u00e5 sanatoriet, som h\u00f8rte den nye teologi fra professorer, som de respekterede, og faren var s\u00e5 stor, at hun di\u00adrekte advarede for\u00e6ldre mod at sende deres b\u00f8rn p\u00e5 skole i Battle Creek. P\u00e5 grund af disse bekymringer og p\u00e5 hendes foranledning var skolen allerede i 1901 blevet lukket og flyttet til nye omgivelser i Berrien Springs for kun at efterlade Battle Creek de klasser, der modtog undervisning i medicin p\u00e5 sanatoriet.
\nImidlertid stod vedt\u00e6gterne for Battle Creek College stadig ved magt, og det gjorde det teoretisk muligt at gen\u00ad\u00e5bne skolen, n\u00e5r som helst nogen m\u00e5tte \u00f8nske det, og nu, hvor kampen var ved at blive mere ophedet, greb Kellogg til denne tekniske mulighed som et middel til at n\u00e5 menighedens unge. Tiltalende brochurer blev udformet, trykt og udsendt med det budskab, at Battle Creek College nu var gen\u00e5bnet (en n\u00f8dvendighed, p\u00e5pegede Kellogg, for at sikre den tekniske ekspertise i forbindelse med l\u00e6geskolen). Hele team af agenter blev sendt ud p\u00e5 feltet. Storsl\u00e5ede planer blev lagt for den nye institution, og ung\u00addommen blev gjort opm\u00e6rksom p\u00e5 \u00bbde store fordele ved en uddannelse i det gen\u00e5bnede Battle Creek College\u00ab.9) Det var en udfordring, der fik Ellen White til at sl\u00e5 alarm.
\n\u00bbHvordan kan vi g\u00e5 med til at lade blomsten af vor ungdom komme til Battle Creek for at f\u00e5 deres uddannelse, n\u00e5r Gud gang p\u00e5 gang har advaret dem mod at komme der?\u00ab udr\u00e5bte hun. Nogle af underviserne \u00bbforst\u00e5r ikke den virkelige grundvold for vor tro. . . .Gud forbyde, at der bliver talt et eneste ord for at kalde vor ungdom til et sted, hvor de vil blive gennemsyret af fordrejede fremstillinger og usandheder om vidnesbyrdene og om Guds tjeneres gerning og karakter.\u00ab10) If\u00f8lge Ellen White drejede striden sig s\u00e5ledes om to hovedpunkter: troen p\u00e5 Profetiens \u00c5nd og tilliden til Adventistsamfundets pr\u00e6dikanter. Og at sende unge mennesker til Battle Creek ville uds\u00e6tte dem for angreb p\u00e5 begge disse punkter.
\nDer var en stigende risiko for, at de ville blive udsat for endnu en fare. Tidligt i adventismens historie havde afvigelser fra de grundl\u00e6ggende trospunkter v\u00e6ret ledsaget af bizar livsf\u00f8relse, og nu syntes de samme problemer i f\u00e6rd med at opst\u00e5. \u00bbDer var forvirrende ideer om fri k\u00e6rlighed,\u00ab erindrede pastor L. H. Christian p\u00e5 et senere tid\u00adspunkt, \u00bbog der blev beg\u00e5et umoralske handlinger af nogle af dem, der fremholdt l\u00e6ren om en upersonlig Gud, som var til stede overalt i naturen og om k\u00f8dets hellighed.\u00ab Der skal ikke nu berettes om detaljer i dette skammens kapitel, men de, der kendte til forholdene, forstod sandheden i disse ord: \u00bbPanteistiske teorier finder ingen st\u00f8tte i Guds ord. . . . M\u00f8rke er deres element, sanselighed deres sf\u00e6re. De til\u00adfredsstiller det naturlige hjerte og giver lysterne frit spil.\u00ab Review and Herald, 21. jan. 1904, s. 9.11)
\nDe, der gik ind for Kelloggs ideer, syntes besj\u00e6let af en n\u00e6sten evangelisk nidk\u00e6rhed, der meget hurtigt kunne sl\u00e5 om til aggressivitet, hvis noget kom dem p\u00e5 tv\u00e6rs. En aften var pastor Daniells p\u00e5 vej hjem fra et efter\u00e5rsr\u00e5dslag-ningsm\u00f8de i generalkonferensens bestyrelse. Det var i oktober 1903, og sagen omkring Kelloggs bog, som nu var trykt, p\u00e5 trods af samfundets r\u00e5d, havde udviklet sig til en intens, f\u00f8lelsesladet konflikt inden for menigheden. Daniells standsede under en t\u00e6ndt gadelygte for at tale nogle minutter med en arbejder, som gik ind for Kelloggs synspunkter, og som gjorde \u00bbalt, hvad der stod i hans magt\u00ab, for at udbrede bogen. De to m\u00e6nd talte lidt sammen, pr\u00f8vede uden tvivl at overbevise hinanden, da arbejderens holdning pludselig blev ubehagelig. \u00bbDu er ved at beg\u00e5 dit livs fejltagelse,\u00ab truede han. \u00bbEfter al denne st\u00e5hej vil du en sk\u00f8nne dag v\u00e5gne op og finde dig selv rullet i st\u00f8vet, medens en anden har ledelsen af styrkerne.\u00ab
\n\u00bbJeg tror ikke p\u00e5 din profeti,\u00ab svarede Daniells, og s\u00e5 brast det ud af ham, noget han kom i tanker om bagefter, som en mand, der har skimtet noget langt st\u00f8rre end sin personlige karriere: \u00bbUnder alle omst\u00e6ndigheder ville jeg hellere rulles i st\u00f8vet og g\u00f8re, hvad jeg i min sj\u00e6l er overbevist om er det rigtige, end at vandre med fyrster og g\u00f8re, hvad min samvittighed fort\u00e6ller mig er uret.\u00ab Og s\u00e5 vendte han sig mod sin gaded\u00f8r for at pr\u00f8ve at finde en smule hvile efter en problemfyldt aften. Han grublede utvivlsomt over de m\u00e6rkelige forandringer i hans venners opf\u00f8rsel, efterh\u00e5nden som de tog mere eller mindre til sig af denne nye teologi.12)
\nHvis man standsede for at t\u00e6nke over tingene, var her tale om en af de st\u00f8rste farer, som menigheden endnu havde st\u00e5et over for. Til syvende og sidst havde adventbudskabet altid grebet ind i menneskers adf\u00e6rd. Frygt Gud og giv ham \u00e6re! Kom hviledagen i hu, at du holder den hellig! Frygt Gud og hold hans bud! Den, der sejrer…..
\nFor dem, der kun \u00f8nskede at g\u00e5 halvt ind for kristendommen, var der intet bekvemt ved adventbudskabet. \u00bbDe mennesker, der lever p\u00e5 jorden, n\u00e5r Kristi midlergerning oph\u00f8rer i den himmelske helligdom, skal st\u00e5 over for en hellig Guds \u00e5syn uden en mellemmand. Deres kl\u00e6der skal v\u00e6re pletfrie, og deres karakter skal v\u00e6re renset med best\u00e6nkelsens blod. Ved Guds n\u00e5de og deres egne ih\u00e6rdige bestr\u00e6belser skal de sejre i kampen mod det onde. Mens den unders\u00f8gende retshandling finder sted i Himmelen og de angergivne troendes synder bliver fjernet fra helligdommen, skal der foreg\u00e5 en speciel renselse og bortfjernelse af synd hos Guds folk p\u00e5 jorden.\u00ab13)
\nAdventismen havde f\u00f8rt menneskene l\u00e6ngere, end de nogen sinde tidligere havde v\u00e6ret, ind til selve Himmelens midtpunkt, til et rum, hvor bl\u00e6ndende lysglans dv\u00e6lede over et sted, som kaldes n\u00e5destolen, og hvor man ogs\u00e5 genopdagede en evig realitet, som kaldes Guds lov. Her foregik nu den endelige, afsluttende akt i frelsesplanen. Fra dette sted udgik ikke alene n\u00e5de og barmhjertighed, men ogs\u00e5 en ny udfordring til menneskenes adf\u00e6rd, og en kraft, f\u00f8dt af troen, til at leve det sejrende liv. \u00bbVed Guds n\u00e5de og deres egne ih\u00e6rdige bestr\u00e6belser skal de sejre i kampen mod det onde. Mens den unders\u00f8gende retshandling finder sted i Himmelen og de angergivne troendes synder bliver fjernet fra helligdommen, skal der foreg\u00e5 en speciel renselse og bortfjernelse af synd hos Guds folk p\u00e5 jorden.\u00ab14)
\nDet var dette enest\u00e5ende, som adventismen havde sk\u00e6nket verden, et sidste budskab, der satte kronen p\u00e5 reformationens v\u00e6rk. I \u00e5rhundreder havde de kristne troet, at frelse kommer af tro p\u00e5 Kristus. Adventisterne gik fuldt og helt ind for dette, og p\u00e5 samme tid uddrog de fra Den hellige Skrift en ny dimension, der tr\u00e6ngte ind i troens inderste v\u00e6sen, s\u00e5 dybt som man i det hele taget kunne komme: ved tro p\u00e5 Kristus kunne hele livet bringes i harmoni med den guddommelige lov, der holdt hele universet sammen.
\nOg alt dette blev fremf\u00f8rt med en gl\u00f8d, s\u00e5 man f\u00f8lte, at det var en sag af st\u00f8rste betydning, og at man kun havde meget kort tid til at f\u00f8re det ud i virkeligheden. \u00bbVi er i f\u00e6rd med at berede os til at m\u00f8de ham, som, ledsaget af hellige engle, skal vise sig i Himmelens skyer for, som kronen p\u00e5 v\u00e6rket, at sk\u00e6nke de trofaste og retf\u00e6rdige ud\u00f8delighed. N\u00e5r han kommer, skal han ikke rense os for vore synder, ikke fjerne ufuldkommenhederne fra vor karakter, ikke helbrede os for svaghederne i vor natur og vore tilb\u00f8jeligheder. S\u00e5 snart dette beredelsens v\u00e6rk er fuldkommet i os, er hans gerning allerede sket. N\u00e5r Herren kommer, vil de, som er hellige, blive ved at leve hel\u00adligt.\u00ab15)
\nEn sommerdag i 1868 havde Ellen White nedf\u00e6ldet de samme tanker i et f\u00f8dselsdagsbrev til sin s\u00f8n, et brev, hvori en moders k\u00e6rlighed var blandet med den umiskendelige udfordring i det gamle adventbudskab. \u00bbLad dig ikke f\u00f8re vild. Gud lader sig ikke spotte. Intet mindre end hellighed vil g\u00f8re dig skikket for Himmelen. . . .Den himmelske karakter m\u00e5 erhverves her p\u00e5 jorden, ellers vil den aldrig kunne erhverves i det hele taget. \u00ab16)
\nDer var en idealisme over adventismen, som endog overgik de reformatorers dr\u00f8mme, som havde oplyst verden med et fornyet budskab om troens retf\u00e6rdighed. Luther, Calvin, Knox \u2014 alle havde de levet under den voldsomme og urolige afslutning p\u00e5 historiens lange nat, og hver is\u00e6r s\u00f8gte de p\u00e5 deres egen m\u00e5de at tr\u00e6nge skyggerne tilbage, efter som Gud gav styrke til. Men den dag, der var begyndt s\u00e5 lovende i det sekstende \u00e5rhundrede, var forl\u00e6ngst udrundet. Menneskehedens historie var n\u00e6sten til ende, og syvende dags adventisterne havde et budskab, som verden aldrig f\u00f8r havde h\u00f8rt. Denne generation ville m\u00e5ske komme til at gennemleve den unders\u00f8gende dom \u2014 skulle m\u00e5ske leve og se Jesu komme.
\nAdventisternes opm\u00e6rksomhed var s\u00e5ledes fokuseret p\u00e5 m\u00e5l, der ikke l\u00e6ngere kunne skubbes ud i en tilpas bekvem fjern fremtid. For dem var udfordringen her og nu, og i Bibelen fandt de eksempler p\u00e5, hvad Gud forventede af mennesker, som m\u00e5ske ville blive levende forvandlet og skikket for Himmelen, uden at blive lagt i graven forinden. \u00bbVed Enoks optagelse til Himmelen var det Guds hensigt at give menneskene en vigtig l\u00e6re,\u00ab skrev Ellen White. \u00bbMenneskene fik at vide, at det er muligt at adlyde Guds lov, og at de, selv om de lever midt blandt syndige, ford\u00e6rvede mennesker, ved Guds n\u00e5de kan modst\u00e5 fri\u00adstelse og blive rene og hellige. . . . Denne profets gudfrygtige karakter viser den hellige tilstand, de mennesker skal v\u00e6re i, der vil blive ‘l\u00f8sk\u00f8bt fra jorden’ ved Kristi andet komme. \u00c5b. 14, 3.\u00ab17) Og denne standard syntes at v\u00e6re en del af selve menighedens mission.
\nEnok havde levet p\u00e5 jorden f\u00f8r den store \u00f8del\u00e6ggelse ved vand, og hans liv var i sig selv et budskab om barmhjertighed og viste Guds kraft til at frelse. Nu ventede der en endnu st\u00f8rre \u00f8del\u00e6ggelse, og verden fortjente at f\u00e5 et sidste, klart syn af Guds karakter. \u00bbSom Enok vil de advare verden om Herrens andet komme og om de straffedomme, som vil hjems\u00f8ge overtr\u00e6derne, og ved deres hellige tale som eksempel vil de ford\u00f8mme de ugudeliges synder.\u00ab18) I 1902 havde Ellen White igen advaret adventisterne om, at \u00bbikke alle de b\u00f8ger, der er skrevet, kan g\u00f8re det ud for et helligt liv. Mennesker vil tro, ikke hvad pr\u00e6dikanten pr\u00e6diker, men hvad menigheden lever.\u00ab19)
\nI det hele taget havde adventisterne fremf\u00f8rt en af de mest dristige p\u00e5stande, der overhovedet var fremkommet i kristenheden. De h\u00e6vdede at have f\u00e5et et nyt indblik i et af Himmelens l\u00f8nligste steder, hvor den standard fandtes, efter hvilken Jesus allerede nu var i f\u00e6rd med at d\u00f8m\u00adme verden. Adventisterne havde genopdaget loven, og nu var de n\u00f8dsaget til at g\u00f8re \u00e9t af to: enten m\u00e5tte de i Guds kraft efterleve denne lov, eller ogs\u00e5 udvikle verdens bedste undskyldninger for at synde.
\nDer var en virkelig fare for, at de kunne fristes til at v\u00e6lge det sidste alternativ. Den standard, der nu \u00e5benbarede sig i helligdommen, var i det hele taget overm\u00e5de h\u00f8j. Og Ellen White advarede mod denne mulighed i vendinger, som er vanskelige at misforst\u00e5. \u00bbLad ingen sige: ‘Jeg kan ikke g\u00f8re noget for at rette op p\u00e5 mine karaktermangler.’ Hvis du kommer til den slutning, er det ganske sikkert, at du vil g\u00e5 glip af det evige liv.\u00ab20′
\nI det betydningsfulde \u00e5r 1888 havde hun nedf\u00e6ldet lignende tanker: \u00bbSatan bestr\u00e6ber sig p\u00e5 at skaffe sig kontrol over hele sindet ved hj\u00e6lp af menneskets karaktermangler, og han ved, at det vil lykkes ham, hvis man h\u00e6ger om disse mangler. Derfor s\u00f8ger han ustandselig at f\u00e5 Kristi efterf\u00f8lgere til at tro p\u00e5 den sk\u00e6bnesvangre, bestikkende usandhed, at det er umuligt for dem at sejre.\u00ab21)
\nDet var en meget overraskende advarsel, rettet mod de farer, der ville blive resultatet, hvis adventisterne nogen sinde skulle beslutte sig til at g\u00f8re undskyldninger for loven fremfor at holde den, og dog sluttede hendes budskab som altid med et glimt af h\u00e5b: \u00bbDerfor b\u00f8r ingen mene, at deres fejl ikke kan rettes. Gud vil give dem tro og n\u00e5de til at overvinde dem.\u00ab22) Og hun giver denne opmuntrende forsikring: \u00bbN\u00e5r det er hjertets \u00f8nske at adlyde Gud, n\u00e5r bestr\u00e6belser udfoldes for at opn\u00e5 dette, antager Jesus denne l\u00e6ngsel og disse bestr\u00e6belser som menne\u00adskets bedste tjeneste, og han opvejer det ufuldkomne med sin egen guddommelige fortjeneste. Men han vil ikke antage dem, der h\u00e6vder at have tro p\u00e5 ham, og dog er ulydige mod hans Faders bud.\u00ab23)
\nDer syntes s\u00e5ledes at v\u00e6re en s\u00e6rlig mission for de mennesker, der kaldte sig syvende dags adventister og vidste s\u00e5 meget om, hvad der snart skulle ske med verden. I \u00e5rhundreder havde de kristne h\u00f8jt og klart forkyndt troens budskab. Nu f\u00f8rte adventisterne dette budskab ud til dets yderste konsekvenser, udm\u00f8ntet i et Elias-budskab, der begyndte p\u00e5 jorden og endte i Himmelen. Alt, hvad der udfordrede dette budskab om personlig sejr og personligt vidnesbyrd, satte ogs\u00e5 sp\u00f8igsm\u00e5lstegn ved selve menighedens mission.
\nOg deri l\u00e5 det farlige ved Kelloggs l\u00e6re i 1903: \u00bbDisse l\u00e6res\u00e6tninger, fulgt op til deres logiske slutning, bortfejer hele den kristne tros grundvold,\u00ab advarede Ellen White. \u00bbDe l\u00e6rer, at scenerne lige foran os ikke er betydningsfulde nok til at ofres s\u00e6rlig opm\u00e6rksomhed.\u00ab24) Gennem en aften med tiltagende m\u00f8rke st\u00e6vnede menigheden og verden henimod noget, der er ben\u00e6vnt som n\u00e5detidens afslutning, og forinden skulle hvert eneste menneske unders\u00f8ges af Gud \u00bbs\u00e5 n\u00f8je og s\u00e5 grundigt, som om der ikke levede andre levende v\u00e6sen p\u00e5 jorden.\u00ab25) N\u00e5r den begivenhed indtraf, ville alles sk\u00e6bne v\u00e6re afgjort til liv eller til d\u00f8d. Det var en udfordring, som umuligt kunne betones for st\u00e6rkt.
\nOg dog var adventisterne ved at blive lullet i s\u00f8vn af behagelige teorier om Guds natur, hvor de \u00e6refrygtindgydende sandheder om helligdommen svandt ud af syne, og hvor Shekinah’en, herligheden, lysglansen fra Guds n\u00e6rv\u00e6relse, blev reduceret til ikke at v\u00e6re andet og mere end for\u00e5rets sollys. I et fortvivlet fors\u00f8g p\u00e5 at advare menigheden, og opskr\u00e6mt ved vildfarelsens fortryllende tiltr\u00e6kningskraft, s\u00f8gte Ellen White efter en eller anden illustration for at vise, hvor let man kunne tage vildfarelse for sandhed, og hun greb da til det optiske bedrag med de to jernbanelinjer, der, n\u00e5r de ses p\u00e5 lang afstand, synes at smelte sammen til \u00e9n. \u00bbSandhedens og vildfarelsens spor ligger t\u00e6t op ad hinanden, og de to spor kan, for sind, som ikke er oplyst af Hellig\u00e5nden, se ud som \u00e9t.\u00ab26)
\nOg idet hun s\u00e5 nogle af samfundets bedste hjerner indfanget i snaren og optaget af ogs\u00e5 at lede andre ind i den med en veltalenhed, som engang havde v\u00e6ret helliget adventbudskabet, udr\u00e5bte hun i n\u00e6sten fuldst\u00e6ndig for\u00adtvivlelse: \u00bbMin sj\u00e6l er s\u00e5 dybt bedr\u00f8vet, n\u00e5r jeg ser fristerens planer lykkes, at jeg ikke kan finde ord til at udtrykke smerten i mit sind. Skal Guds menighed da altid forvirres af anklagerens p\u00e5fund, n\u00e5r Kristi advarsler er s\u00e5 klare og tydelige?\u00ab27)
\nSammen med den menighed, hun elskede, var Ellen White nu ved at synke ned i en krise s\u00e5 alvorlig, at hun spurgte sig selv, om hun i det hele taget kunne overleve den. \u00c5ret 1904 var ved at glide over i 1905. Fire dyrebare \u00e5r var svundet, \u00e5r med fred og velstand, og den menighed, der skulle have forkyndt sit budskab for verden, var i stedet optaget af at bek\u00e6mpe angreb p\u00e5 nogle af de mest grundl\u00e6ggende sandheder. Menighedens st\u00f8rste institution stod p\u00e5 nippet til at v\u00e6re tabt. (Lidt senere, i 1906, skulle den virkelig g\u00e5 tabt). Profetiens \u00c5nd var under et stadig mere voldsomt angreb, b\u00e5de \u00e5benlyst og skjult, fra dygtige hjerner, som, ville rygterne vide, var underholdt af pengestr\u00f8mmen fra Battle Creek Sanatori\u00adum. Endog den store kirkebygning, i sin tid opf\u00f8rt for ti-centstykker sk\u00e6nket af trofaste medlemmer og interesserede borgere i Battle Creek, var genstand for denne kamp om herred\u00f8mmet. P\u00e5 samme tid blev vildfarelser fremholdt som nyt lys, i en form s\u00e5 underfundig, at den forvirrede b\u00e5de college-elever og erfarne arbejdere. Menigheden bev\u00e6gede sig som et skib over et t\u00e5get, forr\u00e6derisk hav, der var blevet fremstillet for Ellen White som fyldt med isbjerge.
\nI Port Arthur beordrer admiral Heichachiro den japanske fl\u00e5de i kampformation, kanonerne tordner, og den russiske \u00f8sters\u00f8fl\u00e5de er oph\u00f8rt at eksistere. Rusland afst\u00e5r den sydlige del af Manchuriet. Japan, hvis magt er ubestridt, okkuperer Korea. Magtbalancen i Asien vakler, og forholdene vil aldrig mere blive de samme. Der er nu sat begivenheder i gang, som ikke vil oph\u00f8re, f\u00f8r den halve verden for en tid er lukket for evangeliet.
\nFor menigheden er disse udfordringer kun begyndelsen.
\nTiden er inde for endnu et af Satans angreb.
\nTiden er inde for Albion Fox Ballenger.<\/p>\n
4. kapitel<\/p>\n
\u00bbDu er manden …\u00ab
\nDen 16. marts 1905 skrev generalkonferensens formand, A. G. Daniells, til pastor William White, der p\u00e5 det tidspunkt opholdt sig i Californien, ang\u00e5ende et foruroligende problem. En pr\u00e6dikant, der for nylig var sendt til England som evangelist og leder af missionen d\u00e9r, var begyndt at fremkomme med nogle ejendommelige udtalelser omkring l\u00e6ren om helligdommen \u2014 de samme ideer, som havde bevirket D. M. Canrights udtr\u00e6\u00adden af menigheden atten \u00e5r tidligere. Evangelisten var \u00e5benbart ved at skaffe sig en betydelig skare tilh\u00e6ngere, menighederne i Irland, Wales, Skotland \u2014 n\u00e6sten overalt hvor manden havde v\u00e6ret \u2014 var nu i opr\u00f8r. I Birmingham og andre steder havde pr\u00e6dikanterne \u00bbalvorlige vanskeligheder\u00ab med \u00bbnogle af de ledende br\u00f8dre vedr\u00f8rende emnet om helligdommen.\u00ab1) Pastor Eugene W. Farnsworth, der fortvivlet pr\u00f8vede at lappe den forvoldte skade, var n\u00e6sten ude af sig selv, og havde skrevet til Daniells og bedt om hj\u00e6lp. Med Farnsworths egne ord, citeret af Daniells i hans brev til White:
\n\u00bbBroder Ballenger er kommet i en sindstilstand, der for mig at se g\u00f8r ham fuldst\u00e6ndig uegnet til at pr\u00e6dike budskabet. I den senere tid har Ballenger studeret en hel del i emnet om helligdommen, og han kommer til den konklusion, at da han (Kristus) drog til Himmelen, gik han straks ind i det Allerhelligste, og at Kristi tjeneste er foreg\u00e5et d\u00e9r lige siden. Ballenger bruger skriftsteder som Hebr. 6, 19 og sammenholder dem med femogtyve-tredive tilsvarende udtryk i Det gamle Testamente, hvor udtrykket ‘inden for forh\u00e6nget’ i hvert enkelt tilf\u00e6lde betegner det Allerhelligste. . . .
\nHan er ganske klar over, at dette synspunkt ikke kan bringes i harmoni med Vidnesbyrdene, i det mindste indr\u00f8mmer han selv villigt, at han ikke er i stand til det, og endog i hans eget sind … er der en uforenelig mods\u00e6tning.\u00ab21
\nProblemet var s\u00e5ledes viderebragt til generalkonferensens formand af Farnsworth, en mand, der var blevet d\u00f8bt ude i det fri midt om vinteren i New Hampshire. Dengang m\u00e5tte man hugge sig gennem den halve meter is, som d\u00e6kkede s\u00f8en, og Farnsworth havde ikke til hensigt at lade sig forvirre over noget s\u00e5 grundl\u00e6ggende som l\u00e6ren om helligdommen. Og Daniells var nu, efter at have ford\u00f8jet dette og en hel del mere, i f\u00e6rd med at skrive til pastor White. Medens han grublede over, hvordan samfundet burde behandle problemet, t\u00e6nkte han h\u00f8jt: \u00bbJeg skulle v\u00e6re glad, n\u00e5r han er ude af England,\u00ab mumlede han, \u00bbmen hvad vi skal stille op med ham her, er mere end jeg kan sige for \u00f8jeblikket. . . . Det er bare s\u00e5 underligt, at en mand, som har v\u00e6ret med i dette budskab hele sit liv, skulle sl\u00e5 ind p\u00e5 et andet spor over s\u00e5dan et sp\u00f8rgsm\u00e5l. Helligdommen er grundpillen i hele denne bev\u00e6gelse. Fjerner man denne grundpille, da vil det hele vakle.
\nKender du denne broder, og kan du give mig et r\u00e5d?\u00ab3)
\nJa, pastor White kendte Albion Ballenger s\u00e6rdeles godt, og det gjorde Ellen White for den sags skyld ogs\u00e5. Ballenger var en smuk mand med et v\u00e6ldigt, flyvende oversk\u00e6g og en udstr\u00e5ling, der kunne rive mange med, og dette var ikke hans f\u00f8rste uheldige fors\u00f8g p\u00e5 at rokere ved grundl\u00e6ggende trospunkter. Da han nogle \u00e5r tidligere var medredakt\u00f8r af Liberty, et tidsskrift til fremme af religi\u00f8s frihed, havde han f\u00e5et den tanke, at samfundet burde skabe sig et mere tiltalende image ved at l\u00e6gge mindre v\u00e6gt p\u00e5 de skarpe, s\u00e6rpr\u00e6gede trospunkter som f.eks. sabbaten. Som f\u00f8lge af dette havde Ellen White f\u00e5et et syn, da hun opholdt sig i Salamanca, New York, og dette syn \u00e5benbarede hun under s\u00e6rdeles indtryksfulde omst\u00e6ndigheder. (Hun havde gentagne gange s\u00f8gt at gengive synet, men hver gang var det ligesom forsvundet fra hendes erindring. F\u00f8rst senere var hun i stand til at berette udf\u00f8rligt om det \u2014 netop dagen efter Ballengers bem\u00e6rkninger under et bestyrelsesm\u00f8de). Ballenger havde dengang taget det guddommelige budskab til efterretning og gr\u00e6dende bekendt, at han havde haft uret. Men nu var et helt nyt problem under opsejling, og Ballenger blev kaldt hjem fra England, medens br\u00f8drene spekulerede over, hvad de skulle stille op med ham.
\nEllen White var n\u00e6ppe i tvivl. Midt i maj 1905 overv\u00e6rede hun generalkonferensens samling i Takoma Park. Idet hun gik gennem forhallen til den elevbygning, der tjente til indkvartering for tilrejsende g\u00e6ster, m\u00f8dte hun tilf\u00e6ldigt Ballenger, og hun havde et skarpt budskab at overbringe ham: \u00bbDu er den, som Herren viste mig i Sala\u00admanca,\u00ab erkl\u00e6rede hun, og s\u00e5 gik hun over til at fort\u00e6lle ham noget, som vi kun kan udlede af hendes dagbog. \u00bbOg nu er vor broder Ballenger igen i f\u00e6rd med at fremf\u00f8\u00adre teorier, som ikke finder st\u00f8tte i Guds ord. . . . Jeg erkl\u00e6rer i Herrens navn, at de farligste vildfarelser er ved at f\u00e5 indpas hos os som et folk, og pastor Ballenger er p\u00e5 vej til at \u00f8del\u00e6gge sin sj\u00e6l. . . .
\nDisse teorier, som har s\u00e5 mange fine tr\u00e5de og beh\u00f8ver s\u00e5 mange forklaringer, er ikke sandhed og skal ikke bringes til Guds hjord. . . . Gud forbyder dine fremgangsm\u00e5der \u2014 at sammenstille de hellige skrifter p\u00e5 din m\u00e5de, s\u00e5 de kommer til at underbygge en usandhed.
\nLad os alle holde fast ved sandheden om helligdommen.\u00ab4)
\nBallenger svarede ved at sammenkalde femogtyve af samfundets ledere til et m\u00f8de, hvorfra der fremkom et dokument, som han kaldte \u00bbDe ni teser\u00ab. Adventisternes helligdomsopfattelse var forkert p\u00e5 \u00bbn\u00e6sten ethvert afg\u00f8rende punkt,\u00ab p\u00e5stod han, og is\u00e6r argumenterede han mod, at tjenesten i den f\u00f8rste del af helligdommen blev henf\u00f8rt til perioden efter Kristi himmelfart.5) Hvis man fulgte Ballengers tankegang, ville profetien om de 2300 \u00e5r bryde sammen, 1844-budskabet liges\u00e5, og l\u00e6ren om den unders\u00f8gende dom blev pludselig et teologisk problem, som m\u00e5tte bortforklares. Som A. G. Daniells ram\u00admende udtrykte det: \u00bbda vil det hele vakle,\u00ab og ingen s\u00e5 det tydeligere end Ellen White.
\n\u00bbJeg m\u00e5 sige det i klare, tydelige ord til de forsamlede ved denne konference, at broder Ballenger har tilladt sit sind at modtage og tro besn\u00e6rende vildfarelser,\u00ab erkl\u00e6rede hun, blot nogle f\u00e5 dage senere. \u00bbHvis dette blev accepteret, ville det undergrave vor tros s\u00f8jler.\u00ab Og dern\u00e6st henviste hun direkte til Matt\u00e6us-Evangeliets syvende kapitel: \u00bbVogt jer for de falske profeter, som kommer til jer i f\u00e5rekl\u00e6der, men i deres indre er glubske ulve.\u00ab6)
\n\u00bbDe, der s\u00f8ger at indf\u00f8re teorier, som ville flytte vor tros s\u00f8jler vedr\u00f8rende helligdommen eller vedr\u00f8rende Guds natur eller Kristus, arbejder som blinde,\u00ab fortsatte hun. \u00bbDe s\u00f8ger at indf\u00f8re usikkerhed og tvivl og at s\u00e6tte Guds folk i drift, uden et anker. . . .
\nVor Vejleder udtalte til pastor Ballenger: ‘Du indf\u00f8rer forvirring og tvivlr\u00e5dighed ved din fortolkning af Den hellige Skrift. Du tror, du har f\u00e5et nyt lys, men dit lys vil blive til m\u00f8rke for dem, som modtager det. . . .
\nStands lige hvor du er, for Gud har ikke givet dig dette budskab at bringe til folket.’\u00ab7)
\nHer var en fare, som var langt st\u00f8rre end en enkelt mands forvirring over de grundl\u00e6ggende adventistiske trospunkter. Albion Ballenger var en mand med fremragende overtalelsesevner, et vindende v\u00e6sen og et godt udseende, en mand, der kunne skrive digte og tale med en s\u00e5 afv\u00e6bnende blidhed at man n\u00e6sten m\u00e5tte s\u00e6tte sine egne sanser ud af kraft for at mistro ham. For mange mennesker syntes det hele at kunne sammenfattes i \u00e9t enkelt sp\u00f8rgsm\u00e5l: Hvordan kunne pastor Ballenger tage fejl?
\nDer er afgjort en vis risiko forbundet med at lege med en mands argumenter, om hvem Guds sendebud har sagt, at han tror p\u00e5 \u00bbbesn\u00e6rende vildfarelser\u00ab, men m\u00e5ske kan den risiko et kort \u00f8jeblik retf\u00e6rdigg\u00f8res i betragtning af den overtalende kraft, adventisterne m\u00e5tte st\u00e5 over for i 1905. Ballenger skrev til Ellen White og antydede, at han m\u00e5tte v\u00e6lge mellem at tro p\u00e5 hende eller at tro p\u00e5 Bibelen, og han sluttede som f\u00f8lger:
\n\u00bbN\u00e5r vi st\u00e5r side om side foran den store, hvide trone, og hvis Mesteren sp\u00f8rger mig, hvorfor jeg l\u00e6rte, at ‘inden for forh\u00e6nget’ var i helligdommens f\u00f8rste afdeling, hvad skal jeg s\u00e5 svare? Skal jeg sige: ‘Fordi s\u00f8ster White, der h\u00e6vdede at have f\u00e5et det hverv at fortolke Skrifterne for mig, sagde, at dette var den rette tolkning, og at jeg, hvis jeg ikke accepterede og l\u00e6rte dette, ville v\u00e6re under din ford\u00f8mmelse’?
\n\u00c5h, s\u00f8ster White, om dog dette svar m\u00e5tte v\u00e6re Herren velbehageligt! Da ville jeg overgive mig til dine vidnesbyrd. Da ville du tale opmuntrende ord til mig p\u00e5 ny. Da ville mine br\u00f8dre, med hvem jeg tidligere n\u00f8d lifligt f\u00e6llesskab, ikke l\u00e6ngere betragte mig som en spedalsk. Da ville jeg p\u00e5 ny vise mig i en stor forsamling, og vi ville gr\u00e6de og bede og lovprise i f\u00e6llesskab som f\u00f8r.\u00ab8)
\nBallenger havde et beundringsv\u00e6rdigt herred\u00f8mme over b\u00e5de ord og f\u00f8lelser, og han inds\u00e5 klart, at folk instinktivt vil st\u00f8tte den svagere part, somme tider endog p\u00e5 bekostning af en religi\u00f8s sandhed. Dette i sig selv var tan\u00adkev\u00e6kkende, fordi den samme taktik blev benyttet af John Harvey Kellogg, der efter at have man\u00f8vreret Battle Creek Sanatorium uden for samfundets indflydelse stadig kunne tale overbevisende om at \u00bbkaste sig p\u00e5 sit ansigt og gr\u00e6de\u00ab over den uret, der fors\u00e6tligt var tilf\u00f8jet ham af pastor Daniells og Willie White. Canright havde ligeledes givet udseende af et vist martyrium over at g\u00e5 bort fra adventtroen, og Ballengers anvendelse af den samme taktik skulle snart fremg\u00e5 af titlen p\u00e5 hans bog Cast Out for the Cross of Christ (Udelukket p\u00e5 grund af Kristi kors). Interessant nok fulgte de m\u00e6nd, som forlod menigheden p\u00e5 grund af dette sp\u00f8rgsm\u00e5l, et lignende adf\u00e6rdsm\u00f8nster: de lovede h\u00f8jtideligt ikke at skabe vanskeligheder for menigheden, kun for kort efter deres udtr\u00e6den at rette et voldsomt angreb p\u00e5 adventismen. Ballenger dannede ingen undtagelse, og hans tilsyneladende sagtmodige brev til Ellen White kommer til at sige det stik modsatte, n\u00e5r det s\u00e6ttes ved siden af den skarpe, ubehagelige tone i The Gathering Call (Kaldet til samling), hvori han og hans broder udbasunerede anti-adventistisk materiale fra hans hovedkvarter i n\u00e6rheden af Adventistsamfundets livsvigtige nye l\u00e6geskole.
\nMen dette skulle f\u00f8rst \u00e5benbares i fremtiden. I 1905 kunne den enkelte adventist ikke vide, hvor langt Albion Ballenger ville g\u00e5, for han vidste det m\u00e5ske ikke engang selv, og i mellemtiden var der mere end forbig\u00e5ende fare for, at hans personlighed og talegaver kunne rive adskillige velmenende mennesker med. Et var, at han optr\u00e5dte mere og mere som en fanatiker, en mand, der var overbevist om, at han havde \u00bbnyt lys\u00ab, og gik mere op i at sprede disse synspunkter end i noget som helst andet, inklusive den organiserede menigheds vel. Et andet var, at han til st\u00f8tte for sine ideer havde samlet et imponerende opbud af skriftsteder, og havde man ikke personligt studeret disse emner, kunne masseopbudet af argumenter i sig selv virke besn\u00e6rende. \u00bbPastor Ballenger har allerede forvirret sindene med sin lange r\u00e6kke af skriftsteder,\u00ab bem\u00e6rkede Ellen White i sin dagbog sidst p\u00e5 \u00e5ret 1905. \u00bbDisse skriftsteder er sande og rigtige, men han anvender dem i en sammenh\u00e6ng, hvor de ikke h\u00f8rer til.\u00ab9)
\n\u00bbVi har m\u00e5ttet m\u00f8de mange m\u00e6nd, som er kommet med netop den slags fortolkninger,\u00ab tilf\u00f8jede hun, \u00bbog s\u00f8gt at stadf\u00e6ste falske teorier og bragt uro i sindet hos mange ved deres lettalenhed og store opbud af skriftsteder, som de har anvendt forkert for at f\u00e5 dem til at passe ind i deres egne ideer. Det er for sent i denne jords historie til, at noget nyt kan opst\u00e5. \u00ab10)
\nHvis dette havde v\u00e6ret den eneste fare, ville menigheden have haft rigeligt at t\u00e6nke p\u00e5. Men der var mere. Der var endnu en fare, s\u00e5 ufattelig stor, at den kun kunne ses af \u00f8jne, der havde skimtet den usynlige verden. Og nu trak Ellen White forh\u00e6nget til side for at give menigheden et forf\u00e6rdende indblik i det usynlige. I1905 skulle vildfarende l\u00e6rdomme ikke fremholdes ved mennesker alene, de skulle ogs\u00e5 fremf\u00f8res af faldne engle.
\nFor at forst\u00e5, hvad Ellen White her ville fort\u00e6lle menigheden, m\u00e5 man ogs\u00e5 forst\u00e5, at der fandtes en anden verden hinsides den, det menneskelige \u00f8je kunne se, men lige s\u00e5 virkelig og bogstavelig. Hun havde ofte oplevet denne anden verden. For hende var de himmelske v\u00e6sener ikke noget abstrakt eller uvedkommende, men en realitet. Hun havde ofte set dem, somme tider i intens kamp for en menneskesj\u00e6ls evige sk\u00e6bne. De levede, og de sang. Undertiden gr\u00e6d de, og iagttog med dybeste interesse menigheden, om den dog ville efterleve adventbudskabet. De kom og gik uafladeligt fra jord til Himmel, og ved Himmelens port fremviste de et kort af guld, n\u00e5r de tr\u00e5dte ind i Lysets rige. Og der var andre engle, drevet af en afsindig trang til det onde, s\u00e5 uhyggeligt, at almindelige d\u00f8delige mennesker ikke kan fatte det. Engle, der styrede mod tilintetg\u00f8relse og var fast besluttet p\u00e5 at drage hvert eneste levende v\u00e6sen p\u00e5 jorden med sig, hvis det var muligt. Atter og atter havde Ellen White p\u00e5peget over for Guds folk, at denne v\u00e6ldige kamp var en realitet og hvor n\u00f8dvendigt det var ikke at foretage sig noget, som kunne give de onde magter nogen som helst indflydelse over sj\u00e6len. \u00bbHvis du kunne se de rene engle med deres klare, gennemtr\u00e6ngende \u00f8jne f\u00e6stet p\u00e5 dig, ivrige efter at kunne berette, hvordan den kristne herligg\u00f8r sin Mester, eller du kunne iagttage de onde engles h\u00e5nlige, triumferende vr\u00e6ngen, n\u00e5r de udt\u00e6nker alskens krogveje og dern\u00e6st citerer Den samme hellige Skrift, som er overtr\u00e5dt og sammenligner de kristnes liv med disse skriftsteder, som du bekender dig til at f\u00f8lge, men alligevel er afveget fra, ville du blive forbavset og forf\u00e6rdet for din egen frelses skyld,\u00ab havde hun skrevet i 1868.11) I 1899 havde hun beskrevet \u00bben stor konflikt, som foreg\u00e5r mellem usynlige magter, kampen mellem de gode og onde engle. Onde engle er uafladelig i arbejde og planl\u00e6gger deres angrebsm\u00e5de. . . . Bed, mine br\u00f8dre, bed som I aldrig f\u00f8r har bedt. Vi er ikke beredt for Herrens komme.\u00ab12)
\nNu var 1905 oprundet. John Harvey Kellogg stod i begreb med at forlade menigheden og tage menighedens st\u00f8rste institution og dens bedste hjerner med sig. Albion Ballenger pr\u00e6dikede \u00bbnyt lys\u00ab vedr\u00f8rende helligdommen og efterlod i sit k\u00f8lvand splittede menigheder og adventister, som ikke l\u00e6ngere var sikre p\u00e5 deres tros hovedpunkter. Alle vegne syntes det ondes kr\u00e6fter at v\u00e6re p\u00e5 fremmarch, opslugende territorium som en plyndrende h\u00e6r, og m\u00e5ske kan der findes et fingerpeg i Ellen Whites dagbog, skrevet den sidste dag i oktober: \u00bbSatan bruger al sin viden i det at spille livets spil om menneskesj\u00e6lene. Hans engle blander sig med mennesker og underviser dem i ondskabens mysterier. Disse faldne engle vil drage disciplene efter sig, vil tale med mennesker og frems\u00e6tte principper, der er s\u00e5 falske, som de kan blive, og lede sj\u00e6le ind p\u00e5 vildfarelsens vej. Disse engle findes over hele verden og fremholder de vidunderlige ting, der snart skal vise sig i et endnu klarere lys. Gud kalder sit folk til at skaffe sig indsigt i gudsfrygtens hemmelighed.\u00ab13′
\nS\u00e5dan var det. Foruden menneskelige fjender indkaldte Satan faldne v\u00e6sener fra m\u00f8rkets verden. Ubevidst, p\u00e5ber\u00e5bende sig at have en ny sandhed, allierede mennesker sig med m\u00f8rkets kr\u00e6fter, og Ellen White beskrev denne proces i vendinger beregnet p\u00e5 at form\u00e5 mennesker til at l\u00e6se deres bibler og falde p\u00e5 kn\u00e6: \u00bbFalske teorier vil blive blandet ind i ethvert erfaringstrin og forf\u00e6gtet med satanisk alvor for at tage hvert menneskes tanker til fange, som ikke er rodf\u00e6stet og grundf\u00e6stet i fuldst\u00e6ndigt kendskab til de hellige principper i Ordet. \u00ab14)
\nDer ville \u00f8jensynlig blive taget st\u00e6rke psykologiske mekanismer i anvendelse, beregnet p\u00e5 at drage mennesker i retning af st\u00e6rke menneskelige personligheders udstr\u00e5ling og s\u00e5ledes g\u00f8re den nye l\u00e6re s\u00e5 meget mere tiltr\u00e6kkende. \u00bbAf vor egen midte skal der fremst\u00e5 falske l\u00e6rere, som agter p\u00e5 forf\u00f8rende \u00e5nder, hvis l\u00e6rdomme er af satanisk oprindelse. Disse l\u00e6rere vil drage disciplene efter sig. Snigende skaffer de sig adgang hos intetanende, de bruger smigrende ord og fremholder fordrejede kendsgerninger med forf\u00f8rende takt.\u00ab15) Mennesker ville blive inddraget i en vildfarelse s\u00e5 st\u00e6rk, at \u00bbn\u00e5r de engang har smagt lokkemaden, synes det umuligt at bryde den trold\u00addom, Satan kaster over dem.\u00ab16) De, der s\u00e5ledes gik i f\u00e6lden, ville ikke have nogen forestilling om deres sande tilstand, de ville protestere mod den tanke, at de skulle v\u00e6re fanget i en snare, og dog er det sandheden.\u00ab17)
\nMed \u00e9t ord: overraskende! Det unddrog sig n\u00e6sten enhver forklaring. Mennesker, der havde gl\u00e6det sig over det st\u00f8rste religi\u00f8se lys i historien, var nu bragt i fare af vildfarelser, der kunne efterlade dem siddende i saksen, og de vidste det ikke engang. I n\u00e6sten to tusinde \u00e5r havde kristne \u00e6rligt givet agt p\u00e5 Bibelens advarsler om vildfarelser s\u00e5 underfundige, at de om muligt skulle f\u00f8re selv de udvalgte vild. Som Peter fordum havde sl\u00e6gt efter sl\u00e6gt af troende h\u00f8jtideligt meddelt Herren, at dette vel nok kunne ske for de andre, men aldrig for dem \u2014 men nu stod man midt i det, og Ellen White skildrede gribende billedet af et stort frafald: \u00bbMangen en stjerne, som vi har beundret for dens glans, vil til den tid g\u00e5 ud i m\u00f8rket. Avner vil som en sky b\u00e6res bort af vinden, endog fra steder, hvor vi mente at have lader fulde af god hvede.\u00ab18′
\n\u00bbJeg sp\u00f8rger: Hvordan skal dette dog ende?\u00ab spurgte hun den 30. oktober 1905. \u00bbAtter og atter har jeg spurgt om dette, og jeg har altid f\u00e5et den samme befaling: aldrig at lade en sj\u00e6l v\u00e6re uden advarsel.\u00ab19′
\n\u00bbAldrig at lade en sj\u00e6l v\u00e6re uden advarsel\u00ab Midt i alle de alvorlige udfordringer, som menigheden m\u00e5tte forsvare sig imod, m\u00e5tte den aldrig lade en anledning g\u00e5 fra sig til at udbringe sandheden og advare hver eneste sj\u00e6l, som vil st\u00e5 stille l\u00e6nge nok til at lytte. For nu var kampen d\u00f8delig alvor. Guds v\u00e6rk var ved at blive udfordret af noget, som Ellen White kaldte \u00bbde d\u00f8delige vildfarelsers alfa\u00ab.20) Og s\u00e5 tilf\u00f8jede hun noget, hun kom i tanker om bagefter, at dette ikke ville blive det sidste angreb af denne art. Der ville komme endnu et, endnu mere forr\u00e6derisk over for Guds v\u00e6rk.
\nAlfa-angrebet var kommet. Omega-angrebet ville visselig komme. Og Ellen White \u00bbsk\u00e6lvede for vort folk\u00ab.21)<\/p>\n
5. kapitel<\/p>\n
Omega
\n\u00bbDet, der kommer, er det, der var, det, der sker, er det, der skete; der er slet intet nyt under solen.\u00ab1)
\nDet er blevet sagt, at den, der fors\u00f8mmer at l\u00e6re af historien, er henvist til at gentage dens fejlgreb. For Syvende Dags Adventisterne er denne udtalelse mere end en klich\u00e9. Den er en uomg\u00e6ngelig kendsgerning.
\n\u00bblad jer ikke forf\u00f8re, mange vil g\u00e5 bort fra troen og lytte til forf\u00f8rende \u00e5nder og d\u00e6moners l\u00e6rdomme. Vi st\u00e5r nu over for denne fares alfa. Dens omega vil blive af en h\u00f8jst overraskende karakter. \u00ab2)
\nDenne udtalelse blev fremsat i juli 1904, idet samfundet stod overfor en r\u00e6kke vanskeligheder, som man n\u00e6sten ikke kunne forestille sig. Dets st\u00f8rste institution var tabt, og det livsvigtige sundhedsarbejde n\u00e6sten lammet. Nogle af samfundets mest indflydelsesrige personer var faldet fra. Vildfarelserne var s\u00e5 underfundige, at endog de m\u00e6nd, som forf\u00e6gtede dem, ikke var klar over, hvad de indebar. Legale transaktioner bevirkede, at midler blev \u00f8st ud i visse, afgr\u00e6nsede omr\u00e5der, medens missionen ude p\u00e5 verdensfeltet k\u00e6mpede for at overleve. Og Bal-lengers forest\u00e5ende angreb var rettet mod selve grundlaget for adventismen. Det var en tid, hvor der var brug for alle trofaste medlemmers handlekraft for at holde skibet flydende, og alligevel tog Ellen White tid til midt i krisen at advare menigheden om en fare, der stadig l\u00e5 ude i fremtiden.
\n\u00bbI bogen Det levende tempel er fremstillet de d\u00f8delige vildfarelsers alfa,\u00ab sagde hun. \u00bbDer vil f\u00f8lge et omega, og det vil blive antaget af dem, som ikke er villige til at give agt p\u00e5 den advarsel, Gud har givet.\u00ab3)
\nOmega. Noget mere skulle f\u00f8lge efter, noget som lignede den forh\u00e5ndenv\u00e6rende krise s\u00e5 meget, at de to forskellige begivenheder kunne betegnes med bogstaver fra det samme alfabet. Udover dette sagde Herrens sendebud meget lidt. Det var en g\u00e5defuld advarsel, r\u00e5bt ud i stormen, n\u00e6sten som en sidebem\u00e6rkning, en gave til fremtiden, givet p\u00e5 et tidspunkt, hvor hun n\u00e6sten ikke havde tid til at besk\u00e6ftige sig med andet end den \u00f8jeblikkelige, overv\u00e6ldende krise. Og alligevel efterlod Ellen White visse fingerpeg i retning af, hvad omega ville dreje sig om, og p\u00e5 grund af den indtr\u00e6ngende appel i hendes advarsel m\u00e5 det v\u00e6re v\u00e6sentligt, at vi pr\u00f8ver at stykke disse spredte hentydninger sammen til et helhedsbillede.
\nUd fra Profetiens \u00c5nd kan vi med sikkerhed fastsl\u00e5 i det mindste tre kendetegn p\u00e5 dette omega. Det er ikke en del af alfa-frafaldet, men skulle \u00bbf\u00f8lge\u00ab p\u00e5 et senere tidspunkt. Det skulle blive endnu mere d\u00f8deligt end alfa, en udfordring s\u00e5 frygtelig, at Ellen White \u00bbsk\u00e6lvede\u00ab for vort folk. Dette omega ville blive antaget af dem, der \u00bbikke er villige til at f\u00f8lge den advarsel, Gud har givet.\u00ab Med andre ord: de, der kun v\u00e6lger at f\u00f8lge Guds r\u00e5d, n\u00e5r de falder sammen med deres personlige sympatier, vil \u00e5benbart v\u00e6re lette angrebsm\u00e5l for omega-forf\u00f8relsen.
\nMen hvis vi borer lidt i Ellen Whites valg af symboler, synes der at v\u00e6re endnu mere, end vi kan tyde. I 1904 ser hun, at der er ved at ske noget frygteligt for menigheden. D\u00f8re, som engang stod \u00e5bne for evangeliet, sm\u00e6k\u00adkes i. Selv de mest grundl\u00e6ggende sandheder drages i tvivl p\u00e5 enhver m\u00e5de. Det er en forf\u00e6rdelig erfaring, som hun ligefrem frygter vil koste hende livet, og idet hun sku\u00ader ind i fremtiden, ser hun, at det vil ske igen, n\u00e6r ved tidens ende. Guds folk m\u00e5 p\u00e5 en eller anden m\u00e5de advares, og str. White leder efter et billedligt udtryk for at beskrive de to begivenheder, der nok indtr\u00e6ffer p\u00e5 forskellige tidspunkter, men er ens i karakter. Hun advarer ikke om et \u00bbbeta-frafald\u00ab, et \u00bbgamma\u00ab eller et \u00bbdelta\u00ab. Nej, hun styrer langt frem, til slutningen af alfabetet, og v\u00e6lger et symbol, som ogs\u00e5 Kristus har brugt i forbindelse med verdens ende. Alfa og omega. Det er tydeligt, hvad det indeb\u00e6rer. Der er to begivenheder, adskilte, men alligevel ens. Den ene finder sted ved tidens afslutning. Og hvis man forst\u00e5r den f\u00f8rste, vil man have mulighed for at genkende den anden.
\nEt kan vi v\u00e6re n\u00e6sten sikre p\u00e5: Omega vil angribe Syvende Dags Adventistsamfundets grundl\u00e6ggende trospunkter. N\u00e6sten alle st\u00f8rre frafaldsbev\u00e6gelser har med stor ensartethed angrebet de tre omr\u00e5der: Helligdommen, den unders\u00f8gende dom og Profetiens \u00c5nd \u2014 altid under p\u00e5ber\u00e5belse af at s\u00f8ge menighedens bedste. Der er med fork\u00e6rlighed benyttet udtryk for reformation. \u00bbSj\u00e6lefjenden har s\u00f8gt at indf\u00f8re den formodning, at der skal ske en stor reformation blandt syvende dags adventisterne, og at denne reformation skulle best\u00e5 i at opgive de tro-spunkter, der st\u00e5r som vor tros s\u00f8jler, og i at man g\u00e5r ind for en slags reorganisering.\u00ab4) Et s\u00e5dant frafald, advarede hun, kunne have en \u00f8del\u00e6ggende virkning, for adventismen er et system af n\u00e6rt forbundne, besl\u00e6gtede sandheder. V\u00e6lter man \u00e9n af dem, vil de alle begynde at vakle. De \u00bbsandhedens principper\u00ab, som den sidste menighed s\u00e5 l\u00e6nge har troet p\u00e5, \u00bbville blive fejet til side\u00ab. Der ville blive etableret en \u00bbny organisation\u00ab og skrevet b\u00f8ger af \u00bbny observans\u00ab. Intellektuel filosofi ville erstatte menighedens fundamentale sandheder. Sabbaten ville blive \u00bbta\u00adget let\u00ab. Og den nye bev\u00e6gelse ville v\u00e6re anf\u00f8rt af aggressive m\u00e6nd, som ikke ville tillade \u00bbnoget som helst … at st\u00e5 dem i vejen.\u00ab5)
\nDet var en isnende fremstilling. Under p\u00e5ber\u00e5belse af at have \u00bbnyt lys\u00ab ville st\u00e6rke kr\u00e6fter s\u00f8ge at presse Guds menighed ind i en eller anden ubestemmelig ny form. De ville handle i en reformations navn, ganske forglemmende at det, Bibelen kalder reformation, skal foreg\u00e5 i den enkeltes liv, ikke i de fastsl\u00e5ede trospunkter. Ligeledes ville de glemme Ellen Whites advarsel om, at menigheden ikke s\u00e5 meget beh\u00f8vede nyt lys, som den beh\u00f8vede at leve op til det lys, den allerede havde. Og i denne proces ville de n\u00e6sten med sikkerhed skabe dyb forvirring omkring et af menighedens allervigtigste sp\u00f8rgsm\u00e5l: Hvordan burde adventister leve?
\nDer er intet ford\u00e6gtigt ved adventismen. Den hvisker eller antyder ikke noget for verden, den r\u00e5ber det ud. Den begynder, i Bibelens billedsprog, som engle, der r\u00e5ber med h\u00f8j r\u00f8st midt oppe under himmelen. Og den ender med historiens v\u00e6ldigste jordsk\u00e6lv. Og idet adventismen s\u00e5ledes har p\u00e5kaldt verdens opm\u00e6rksomhed, fremholder den Guds lov og erkl\u00e6rer, at dommen allerede er begyndt. I en s\u00e5dan religion er der liden plads for dobbeltmoral, for at pr\u00e6dike \u00e9t og g\u00f8re et andet. Guds folk h\u00e6vder at leve i den store modbilledlige forsoningsdag, deres liv passerer hen foran Gud i et sidste stort overblik. At pr\u00e6dike et s\u00e5dant budskab og derefter leve som om dette budskab ikke var sandt, ville v\u00e6re det st\u00f8rste svigt, man overhovedet kunne forestille sig.
\nMen dette ville ikke desto mindre v\u00e6re et ufravigeligt resultat af at angribe l\u00e6ren om helligdommen og den unders\u00f8gende dom. Adventismen udg\u00f8r et uomg\u00e6ngeligt problem for enhver, som nogen sinde har pr\u00f8vet at omskrive eller omarbejde dens sandhed. Helligdommen og helligg\u00f8relsen h\u00e6nger uadskilleligt sammen. Angrib den ene, og du skader ogs\u00e5 den anden. Fjern sandheden om helligdommen, og du vil snart finde dig selv vankende om uden m\u00e5l og med i en labyrint af teologiske udtryk, for at pr\u00f8ve at forklare, hvorfor gerninger ogs\u00e5 er n\u00f8dvendige. Angrib helligg\u00f8relsen, og du vil ikke f\u00e5 en rolig time, f\u00f8r du ogs\u00e5 har fjernet det plagsomme lys, der udg\u00e5r fra helligdommen.
\nEr det muligt, at dette vil blive gentaget som en del af det kommende omega? M\u00e5ske. Et af de tydeligste fingerpeg kan vi finde i den symbolik, som blev anvendt af Guds sendebud. Vi skal huske, at alfa og omega betegner de to yderpunkter i det samme alfabet. De er k\u00e6det sammen af noget, de har tilf\u00e6lles, men de vender s\u00e5 at sige i hver sin retning. Betydningen af dette kommer frem ved n\u00e6rmere eftertanke.
\nFor at forst\u00e5 dette m\u00e5 man se tilbage p\u00e5 alfa4rafaldets teologi. Hele livet igennem fastholdt Kellogg standhaftigt sin tro p\u00e5 kristendommen. Overfladisk betragtet, og det g\u00e6lder endog hans sidste samtale med lederne for Battle Creek menighed, lyder hans ord, som om de var udtalt af en gudhengiven kristen. Men Kelloggs teologi, f\u00f8rt ud i dens logiske konsekvens, fjerner behovet for en Frelser. Gud, erkl\u00e6rede Kellogg, var overalt \u2014 i den luft, vi ind\u00e5nder (et udtryk for Hellig\u00e5nden), i sollyset, ja, endog i gr\u00e6spl\u00e6nerne omkring hans hus. Hvis Gud er i alle ting, m\u00e5 han ogs\u00e5 v\u00e6re i mennesket, og p\u00e5 den m\u00e5de bliver hver eneste menneskelig handling til noget, som Gud g\u00f8r. P\u00e5 den m\u00e5de bliver det guddommelige til en slags indre anliggende, og tanken om en Frelser uden for en selv bliver meningsl\u00f8s.
\nIngen Frelser \u2014 intet uden for mennesket. Dette, f\u00f8rt ud i en konsekvens, som m\u00e5ske aldrig er g\u00e5et fuldst\u00e6ndig op for Kellogg eller Waggoner, er i sidste instans alfa-bev\u00e6gelsens budskab. Lad os nu se p\u00e5 de to bogstavers logiske symbolik. De h\u00f8rer begge til det samme alfabet, men i hver sin ende. Hvis alfa skaber forvirring vedr\u00f8rende Kristi rolle i frelsesv\u00e6rket, og det peger i \u00e9n retning i det gr\u00e6ske alfabet, kunne det da t\u00e6nkes, at omega ogs\u00e5 vil mistolke Kristi v\u00e6rk, men g\u00f8re det ved at pege i modsat ret\u00adning? Sagt p\u00e5 en anden m\u00e5de: er det muligt, at et omega af \u00bbd\u00f8delige vildfarelser\u00ab vil pr\u00f8ve at anbringe Kristus helt uden for mennesket og s\u00e5ledes skabe forvirring omkring helligg\u00f8relsen, fordi den g\u00f8r frelsen til noget fuldst\u00e6ndig udvortes?
\nDet er et sp\u00f8rgsm\u00e5l, som fortjener den mest omhyggelige overvejelse. Kristi rolle og gerning er de centrale sandheder i kristendommen. At blive forvirret over Kristi v\u00e6rk, det v\u00e6re sig i helligdommen eller i livet, vil, som Daniells rammende udtrykte det, f\u00e5 alting til at vakle. I 1904 blev adventisterne opfordret til at tro p\u00e5 en ny l\u00e6re, der gjorde frelsen til noget fuldst\u00e6ndig indvortes. Det var en um\u00e5delig tiltr\u00e6kkende vildfarelse, fuldkomment udformet til at appellere til mennesker i en optimismens tidsalder, hvor alle, fra finansfolk til pr\u00e6ster, talte om menneskelige fremskridt.
\nMen hvad med en senere tid, hvor en desillusioneret verden ser tilbage p\u00e5 \u00e5rhundredets vragrester og kun ser endel\u00f8s krig og dyb depression, hvor lysene svinder bort i en atmosf\u00e6re, der bliver mere og mere uegnet til at ind\u00e5nde? Hvad med adventisterne, tr\u00e6tte og mismodige som de er, modne for noget, der synes at kunne tilbyde en lettere vej ud af de endel\u00f8se udfordringer?
\nTil denne gruppe mennesker kunne Dj\u00e6velen aldrig g\u00f8re sig h\u00e5b om at \u00bbs\u00e6lge\u00ab den gr\u00e6nsel\u00f8se optimisme, der kendetegnede alfa. Men han kunne g\u00f8re noget andet. I en verden, som der er vendt op og ned p\u00e5, kunne han vende op og ned p\u00e5 alfa, s\u00e5 at sige anvende det med modsat fortegn. Han kunne tage det samme emne og n\u00e6rme sig det fra en modsat angrebsvinkel, ligesom omega er det modsatte af alfa. Og da kunne hans ord lyde som s\u00f8d musik for en tr\u00e6t og mismodig menighed: \u00bbSlap bare af! Arbejdet er allerede gjort og har v\u00e6ret det i \u00e5rhundreder. Det eneste, du skal g\u00f8re, er at tro.\u00ab
\nOg med \u00e9t eneste slag ville mesterforf\u00f8reren s\u00e5ledes have f\u00f8rt adventismen tilbage til et tidspunkt inden dens begyndelse. Den bev\u00e6gelse, som var inspireret af Gud selv, ville blot blive affejet som et ejendommeligt f\u00e6nomen i science fictiongenren. For adventismens enest\u00e5ende gave til verden er jo netop dens forst\u00e5else af tidens korthed, af de kommende v\u00e6ldige begivenheder, der kr\u00e6vede omfattende forberedelser. Lige fra sin allerf\u00f8rste begyndelse havde adventismen frembudt den herligste, levende demonstration af tro og gerninger siden pinsedagen. De troende havde i ordets bogstaveligste forstand besteget de mest svimlende h\u00f8jder, langt udover hvad Luther nogen sinde havde dr\u00f8mt om at n\u00e5. De havde ikke blot troet p\u00e5 Kristus, de havde ventet at se ham, og udsig\u00adten til denne begivenhed var blevet mere virkelig for dem end livet p\u00e5 jorden. Snart, troede de, skulle de se ham ansigt til ansigt, leve sammen med engle som vidnesbyrd for ufaldne verdener. Et s\u00e5dant perspektiv n\u00e5ede man ikke frem til i sk\u00f8desl\u00f8s ligegyldighed med sin personlige livsf\u00f8relse. \u00bbVi forbereder os til at m\u00f8de ham, der, ledsaget af sin eskorte af hellige engle skal vise sig p\u00e5 himmelens skyer for endeligt og afsluttende at sk\u00e6nke de trofaste og retf\u00e6rdige ud\u00f8deligheden.\u00ab6) havde Ellen White skrevet, og hendes ord gengav n\u00f8jagtigt stemningen i 1844. Det var en overm\u00e5de h\u00f8jtidelig periode, et eksempel p\u00e5, hvordan det virkelig er at tro, at Jesus kommer. Gammel uret blev gjort god igen. \u00bbMange s\u00f8gte Herren i anger og ydmyghed. Deres interesser, som s\u00e5 l\u00e6nge havde v\u00e6ret knyttet til det jordiske, blev nu himmelvendte. . . .
\nStolthedens og tilbageholdenhedens skranker blev fjernet. Der blev aflagt dybtf\u00f8lte bekendelser, og i hjemmene arbejdede man p\u00e5 at frelse dem, som var \u00e9n n\u00e6rest og k\u00e6rest. Ofte l\u00f8d der alvorlig forb\u00f8n.\u00ab7) Og resultatet? En kraft til at vidne, som nok siden er blevet efterlignet, men sj\u00e6ldent opn\u00e5et: \u00bbStore skarer lyttede i fuldst\u00e6ndig tavshed til de h\u00f8jtidelige ord, n\u00e5r beviserne p\u00e5 Kristi genkomst blev fremholdt. Himmelen og jorden syntes at komme hinanden n\u00e6rmere. . . . Ingen af dem, der overv\u00e6rede disse m\u00f8der, kunne nogen sinde glemme den forunderlige og interessante oplevelse.\u00ab8)
\nHavde Guds menighed fortsat ad denne vej, ville intet have v\u00e6ret umuligt for den \u2014 Dj\u00e6velen m\u00e5tte finde en vej til at st\u00e6kke dette budskab. Og for ham var det ligegyldigt, om Guds folk fejlede ved at regne frelsen for noget indvortes, eller om de til sidst gav op under indtrykket af de truende stormskyer ved tidens afslutning og satte deres lid til noget, der var maskeret som tro, men endte med fiasko. For ham eksisterede der kun \u00e9n n\u00f8dvendighed: han m\u00e5tte f\u00f8re Guds folk bort fra Guds plan.
\nDet var en situation, der viste en bem\u00e6rkelsesv\u00e6rdig lighed med Israel ved Jordanfloden. S\u00e5 l\u00e6nge de var lydige mod Gud, var de uovervindelige. Kong Balak kunne ikke finde nogen m\u00e5de at standse dem p\u00e5, ikke engang ved at leje en profet, der ufrivilligt m\u00e5tte udr\u00e5be velsignelser over det folk, han var betalt til at forbande. Og alligevel var der en m\u00e5de. Guds folk kunne besejres, hvis de holdt op med at handle som Guds folk. Bileam havde ingen magt til at forbande Israel, men han kunne stadig f\u00f8re dem til randen af en katastrofe ved en snedig intrige, der f\u00f8rte dem uden for Guds lovs beskyttelse. Guds velsignelser var frie, men de kunne forspildes.
\nS\u00e5dan var det med adventismen. Guds menighed stod nu, billedligt talt, ved Jordanfloden \u2014 for\u00e5rsfloden, der svulmede og steg over sine bredder p\u00e5 vej til Det d\u00f8de Hav, et symbol p\u00e5 en vred verden, som Guds folk m\u00e5tte passere over p\u00e5 deres vandring hjemad. Menneskeligt set var der ingen vej over den rasende flod, og dog kunne de g\u00e5 over \u2014 sikre under Guds arks beskyttelse, den ark, der indeholdt hans lov. Det var et enest\u00e5ende budskab om adventismen. Store forandringer var p\u00e5 vej, verden styrede mod sine afsluttende begivenheder, og der var intet mere betydningsfuldt end at blive rede. Ingen religi\u00f8s gruppe i moderne tid havde nogen sinde p\u00e5ber\u00e5bt sig det samme som adventisterne: de gjorde fordring p\u00e5 at have opn\u00e5et et nyt, stort indblik i selve Himmelen, hvor Jesus d\u00f8mte verden med Guds lov som standard. Hele adventismens berettigelse l\u00e5 i dette budskab. De troende havde for verdens \u00f8jne l\u00f8ftet arken og var begyndt at bev\u00e6ge sig i retning af Jordan, og den mest ut\u00e6nkelige af alle ulykker ville v\u00e6re, at de af en eller anden \u00e5rsag skulle standse op p\u00e5 bredden og lade arken falde.
\nDette var det br\u00e6ndende sp\u00f8rgsm\u00e5l, og det var her, Satan valgte at s\u00e6tte ind med sine angreb p\u00e5 menigheden, netop som Ellen White havde sagt, han ville. Angrebene p\u00e5 adventismen syntes altid at g\u00e6lde de trospunkter, som den var alene om. Angriberne ville ramme Guds h\u00f8je standard for sit folk \u2014 enten ved at erkl\u00e6re, at kravene var un\u00f8dvendige, eller, p\u00e5 den anden side, at de var umulige at leve op til. Det var her, Canright var g\u00e5et ned, da han \u00e5bent udfordrede Guds lov, sabbaten og Profetiens \u00c5nds inspiration. John Kellogg havde n\u00e6rmet sig det samme klipperev fra en anden retning og havde ligeledes lidt skibbrud p\u00e5 troen med sine ikke underbyggede ideer, som aff\u00e6rdigede den unders\u00f8gende dom og anbragte Guds helligdom i det menneskelige legeme. Ballenger, Waggoner, Jones, McCoy, Conradi \u2014 alle fulgte de i samme retning og l\u00f8b p\u00e5 grund, hvor de havde ment at se en \u00e5ben sejlrende for sandheden. Og p\u00e5 samme tid kom de ubevidst til at bevise gerningernes rolle i adventismen.
\nLivsf\u00f8relsen hos dem, der forf\u00e6gtede alfa-vildfarelsen, giver et interessant indblik i den falske l\u00e6res virkninger, og samtidig nogle s\u00e6rdeles nyttige signaler, hvorp\u00e5 man kan kende disse ideer, n\u00e5r de igen dukker op. Kristus havde selv sagt, at k\u00e6tteriet somme tider kan v\u00e6re overordentlig vanskeligt at opdage, is\u00e6r n\u00e5r det er dygtigt tilpasset til tidens fremherskende stemning. Ved tidens afslutning skulle der fremst\u00e5 vildfarelser, som ville v\u00e6re i stand til at f\u00f8re \u00bbselv de udvalgte\u00ab vild. Det var en forudsigelse, som med s\u00f8rgelig n\u00f8jagtighed gik i opfyldelse p\u00e5 alfavildfarelsen, der hentede mange tilh\u00e6ngere blandt ad\u00adventismens intellektuelle elite. Og s\u00e5 p\u00e5pegede Gud i sin visdom endnu et middel, hvorved sandheden kan skelnes fra vildfarelse: frugterne. Menneskenes livsf\u00f8relse. De midler, som menneskene benytter sig af for at fremme de ting, som er vigtige for dem. Og de midler, som blev anvendt af \u00bbreformatorerne\u00ab i 1905, forekommer n\u00e6sten som en kontrolliste over advarselssignaler, som man m\u00e5 v\u00e6re p\u00e5 vagt over for i den sidste forf\u00f8relse, der havde f\u00e5et betegnelsen omega. \u00d8verst p\u00e5 listen finder man den samme taktik, som Lucifer brugte for at f\u00f8re menneskesl\u00e6gten ind i syndens mareridt. Den taktik hedder u\u00e6rlighed.
\n\u00bbStriden vil blive mere og mere voldsom,\u00ab havde Ellen White advaret i 1898. \u00bbSind vil g\u00f8re front mod sind, planer mod planer, principper af himmelsk oprindelse st\u00e5r over for Satans principper.\u00ab Og derp\u00e5 forudsagde hun den taktik, som nogle ville benytte sig af. \u00bbDer er m\u00e6nd, som underviser i sandheden, men ikke fuldkommer deres veje for Gud, som pr\u00f8ver at skjule deres fejl og mangler og tilskynder til adskillelse fra Gud.\u00ab9)
\n\u00bbAf vor egen midte vil der opst\u00e5 falske l\u00e6rere, som lytter til forf\u00f8rende \u00e5nder, hvis l\u00e6rdomme er af satanisk oprindelse. Disse l\u00e6rere vil drage disciplene efter sig. Snigende skaffer de sig adgang hos intetanende, de bruger smigrende ord og fremholder fordrejede kendsgerninger med forf\u00f8rende takt.\u00abl0) I n\u00e6sten samme \u00e5ndedrag sagde hun, at \u00bbfalske teorier vil blive blandet ind p\u00e5 ethvert erfaringstrin og forf\u00e6gtet med satanisk iver for at tage enhver mennesketanke til fange, som ikke er rodf\u00e6stet og grundf\u00e6stet i et solidt kendskab til de hellige principper i Ordet.\u00ab11)
\nDisse forudsigelser var p\u00e5 tragisk m\u00e5de g\u00e5et i opfyldelse p\u00e5 dr. Kellogg og den sn\u00e6vre kreds af tilh\u00e6ngere, som st\u00f8ttede hans man\u00f8vrer i Battle Creek. Snedigt udt\u00e6nkte intriger blev sat i gang, som for en tid var ukendte for alle andre end de sammensvorne \u2014 og for Guds sendebud, som i nattesyner var vidne til disse hemmelige m\u00f8der. I 1905 var deres planer n\u00e6sten modne, Battle Creek Sanatorium havde kun kort tid tilbage som en syvende dags adventist-institution, og Ellen White udbasunerede en st\u00e6rk advarsel til menigheden: \u00bbJeg vil udr\u00e5be en advarsel til vort folk n\u00e6r og fjern. De, der har ledelsen af vort sundhedsarbejde i Battle Creek, arbejder p\u00e5 at skaffe sig kontrol over ejendom, som de, set med Himmelens \u00f8jne, ikke har ret til at kontrollere. . . . Der udfoldes bedrageriske bestr\u00e6belser for at erhverve ejendom p\u00e5 en ford\u00e6gtig m\u00e5de. Guds lov ford\u00f8mmer dette. Jeg vil ikke n\u00e6vne navne. Men der er l\u00e6ger og pr\u00e6ster, som er under hypnotisk indflydelse af l\u00f8gnens fader. Uagtet de givne advarsler er Satans sofisterier blevet antaget, ligesom de i sin tid blev antaget i Himmelens sale.\u00ab12)
\nTidligere havde Ellen White skrevet et r\u00f8rende brev til sin s\u00f8n, der var stillet over for opr\u00f8rets fulde rasen i Michigan. \u00bbDoktoren str\u00e6ber efter at knytte sundhedsinstitutionerne til sin egen person, p\u00e5 samme m\u00e5de som Satan i Himmelens sale arbejdede p\u00e5 at f\u00e5 englene over p\u00e5 sit parti og anstifte opr\u00f8r i Himmelen.\u00ab Dern\u00e6st havde hun tilf\u00f8jet: \u00bbJeg har ondt af dig, Willie. Jeg \u00f8nsker ikke at v\u00e6re i Battle Creek. Men st\u00e5 fast for sandheden!\u00ab13)
\nDen samme taktik bredte sig nu til andre omr\u00e5der. Kellogg og hans medarbejdere, der var afsl\u00f8ret af Guds sendebud, rettede deres angreb mod hende. Underfundigt blev der s\u00e5et tvivl vedr\u00f8rende hendes budskabers p\u00e5lide\u00adlighed, ofte af arbejdere, som af taktiske grunde eller af hensyn til deres ans\u00e6ttelse foregav at v\u00e6re loyale. (Kellogg kunne holde folk tryllebundne, idet han fyldte dem med historier om, hvordan han havde \u00bbsat en f\u00e6lde for s\u00f8ster White\u00ab, og hvordan hendes vidnesbyrd til ham var fyldt med forkerte oplysninger fremskaffet af A. G. Daniells og \u00bbGr\u00e6dende Willie\u00ab White). Alt dette s\u00e5 Ellen White og beskrev det med lidenskabsl\u00f8s n\u00f8jagtighed. \u00bbNogle har med den st\u00f8rste snedighed arbejdet p\u00e5 at g\u00f8re Vidnesbyrdenes budskaber, indeholdende advarsler og tilrettevisning, til intet, de budskaber, som har st\u00e5et deres pr\u00f8ve i et halvt \u00e5rhundrede. P\u00e5 samme tid n\u00e6gter de at have gjort noget s\u00e5dant.\u00ab14)
\nSandhed. Den mest livsvigtige vare i verden. Selve vor overlevelse afh\u00e6nger af den. Hver dag er vi i h\u00f8j grad afh\u00e6ngige af n\u00f8jagtige informationer om selv de enkleste ting, som f.eks. farven p\u00e5 et trafiklys eller en bj\u00e6lkes b\u00e6reevne. Uden sandhed er der ingen sikkerhed, hverken i fysisk eller \u00e5ndelig forstand. Sandheden er den eneste kanal, Gud kommunikerer igennem, og der blev manipuleret med sandheden af m\u00e6nd, som h\u00e6vdede at have et reformationsbudskab til Guds menighed, m\u00e6nd, som ikke engang var \u00e6rlige med hensyn til deres virkelige hensigter.
\n\u00bbEndnu inden den senere tids begivenheder havde udviklet sig, blev den kurs, som skulle udstikkes af Kellogg og hans medarbejdere, tydeligt fremstillet for mig. Sammen med andre planlagde han, hvordan de kunne vinde folkets sympati. De ville s\u00f8ge at give indtryk af at tro p\u00e5 vore sandhedspunkter og have tillid til Vidnesbyrdene. P\u00e5 den m\u00e5de ville mange blive forf\u00f8rt og stille sig p\u00e5 deres side, som var veget fra troen. \u00ab15)
\nAlt dette f\u00f8rer til endnu et kendetegn p\u00e5 alfa-vildfarelsen, den bev\u00e6gelse, som Guds folk ved tidens ende p\u00e5 forh\u00e5nd m\u00e5 advares ganske s\u00e6rlig imod. Dette kendetegn er den dygtige manipulation med mennesker. Alfalederne var blevet s\u00e5 opslugt af at ville forandre menigheden, at de synes at have besluttet, at hensigten helliger midlerne. Der blev fremsat bevidste planer for at give et urigtigt billede af dem selv som loyale adventister, der troede sandheden, men som havde nyt lys, et lys, som selv s\u00f8ster White ville g\u00e5 ind for, hvis hun blot havde forst\u00e5et det helt rigtigt. Selv m\u00e6nd som dr. David Paulson, der i en vis periode var besn\u00e6ret af Kellogg, troede oprigtigt, at den nye teologi var st\u00f8ttet af Ellen Whites skrifter. Hun advarede i \u00f8vrigt om, at dr. Kellogg af al magt s\u00f8gte at udbrede ogs\u00e5 denne vildfarelse.16′ Det var en mesterligt udt\u00e6nkt forf\u00f8relse, og resultatet var en kerne af fremtr\u00e6dende, indflydelsesrige mennesker, som samledes om en mand og en ny bev\u00e6gelse, selv om dette bet\u00f8d udtr\u00e6den af menigheden.
\nDette har dyb betydning for de mennesker, som er p\u00e5 vagt for at identificere omega. Guds sandheder er s\u00e5 indbyrdes forbundne, s\u00e5 klart logiske, at n\u00e5r nogen er g\u00e5et bort fra disse sandheder, har der n\u00e6sten altid v\u00e6ret en distraherende faktor med i billedet, som f.eks. et menneske med en st\u00e6rk personlighed. Hos de fleste mennesker er der en st\u00e6rk tilb\u00f8jelighed til at f\u00f8lge en magtfuld leder, s\u00e6rlig hvis denne leder er dynamisk, fyldt med spillende liv. Dette er, hvad hele nationer \u2014 millioner af mennesker \u2014 har gjort og fulgt en mand ned i skyggerne, hvor solens str\u00e5ler ikke kan n\u00e5. Dette er en trussel, som end ikke Guds folk er immunt over for. Ellen White advarer, at der er en bestemt klasse, som er s\u00e6rlig s\u00e5rbar over for denne taktik. \u00bbDer er mange, som ikke har fuldkommet en kristelig karakter, deres liv er ikke gjort rene og ubesmittede og ikke helliget ved sandheden. De vil bringe deres ufuldkommenheder ind i menigheden, forn\u00e6gte deres tro og opsamle m\u00e6rkelige teorier, som de vil fremf\u00f8re som sandhed. \u00ab17) (Her er et punkt, som vi b\u00f8r standse ved et \u00f8jeblik. S\u00e5 snart det g\u00e5r op for en falsk leder, at ufuldkommenheder i hans efterf\u00f8lgeres liv knytter dem n\u00e6rmere til ham og hans teorier, vil det blive en m\u00e6gtig tilskyndelse for ham til at udt\u00e6nke en teologi, som f\u00e5r folk til at sl\u00e5 sig til ro med deres vildfarelser).
\n\u00bbStr\u00e5lende, tiltalende ideer udspringer ofte fra et sind, som er under indflydelse af den store forf\u00f8rer. De, som lytter og f\u00f8jer sig, vil blive fortryllet, som Eva lod sig fortrylle af slangens ord. De kan ikke lytte til disse betagende, filosofiske udredninger og p\u00e5 samme tid bevare den levende Guds ord klart i deres sind.\u00ab18)
\nEn aften i 1904, inden Ellen White forlod Washington for at rejse til Berrien Springs, blev der fremstillet for hen\u00adde et m\u00f8de, som var i fuld gang i Battle Creek. \u00bb(Dr. Kellogg) talte og var fyldt med begejstring over sine ideer. . . . Han var noget forblommet i sin fremstilling, men i virkeligheden fremholdt han … videnskabelige teorier besl\u00e6gtet med panteisme.
\nEfter at have betragtet tilh\u00f8rernes velvillige, interesserede ansigter, fik jeg at vide af En ved min side, at onde engle havde taget talerens sind til fange.\u00ab Og Ellen White tilf\u00f8jede, at hun var \u00bbforbl\u00f8ffet over at se, med hvilken be\u00adgejstring disse sofisterier og forf\u00f8rende ideer blev modtaget.\u00ab19)
\nSelv det at diskutere s\u00e5danne emner med alfa-ledere var forbundet med fare, og det havde igen noget at g\u00f8re med \u00e6rligheden som grundl\u00e6ggende princip. \u00bbN\u00e5r de diskuterer deres teorier, vil de bruge deres modstanderes ord og fordreje dem, s\u00e5 de kommer til at sige det modsatte af, hvad taleren havde ment.\u00ab20) Blot man talte med disse m\u00e6nd, l\u00f8b man med andre ord en risiko for at blive citeret forkert, for at f\u00e5 sine ord fordrejet, s\u00e5 de tilsyneladende st\u00f8ttede Kelloggs ideer. P\u00e5 den m\u00e5de kunne de sammensvorne omkring alfa f\u00e5 det til at se ud, som om masserne var \u00bbmed dem\u00ab, og at deres tilh\u00e6ngerskare var langt st\u00f8rre, end den i virkeligheden var. … Et d\u00f8dsensfarligt spil, spillet efter uortodokse regler, som Guds tjenere ikke kunne anvende \u2014 et spil spillet for menneskelige hjerner, som brikker p\u00e5 et skakbord, og spillet drejede sig i sidste instans om kontrollen over menigheden. Et kan siges med sikkerhed: alfa-spillet blev spillet med ildhu og med evige konsekvenser.
\nFor at n\u00e5 de m\u00e5l, de s\u00e5 br\u00e6ndende gik ind for, benyttede Kellogg og hans tilh\u00e6ngere sig af nogle fascinerende psykologiske mekanismer. M\u00f8derne blev ofte holdt om natten og strakte sig somme tider til ud p\u00e5 de tidlige mor\u00adgentimer, hvor tilh\u00f8rerne var tr\u00e6tte og mindre i stand til at t\u00e6nke selvst\u00e6ndigt. \u00bbDe lange, natlige samtaler, som dr. Kellogg f\u00f8rer, er et af hans mest effektive midler til at opn\u00e5 sin hensigt. Hans konstante talestr\u00f8m forvirrer sindet hos dem, han s\u00f8ger at \u00f8ve indflydelse p\u00e5. Han kommer med forkerte oplysninger, citerer forkert og fremstiller sine modstandere i s\u00e5 slet et lys, at man n\u00e6sten ikke kan regne med deres d\u00f8mmekraft. Han tager deres ord og fordrejer dem, s\u00e5 de kommer til at sige det modsatte af, hvad de i virkeligheden bet\u00f8d.\u00ab21) I sin sj\u00e6lekvide skrev Ellen White endnu en gang til Kellogg og mindede ham om, at den samme taktik var blevet benyttet tidligere og havde for\u00e5rsaget, at en tredjedel af Himmelens engle var blevet nedstyrtet. Ogs\u00e5 Lucifer havde med stor dygtighed benyttet sig af denne teknik, at g\u00e5 fra engel til engel og provokere dem til at frems\u00e6tte udtalelser, som han derefter gentog og mistydede over for de andre engle. Det var en \u00f8del\u00e6ggende taktik, der fik det til at se ud, som han havde st\u00f8rre opbakning, end han i virkeligheden havde, p\u00e5 samme tid som den tjente til at bringe dem i vanry, som var tro mod Gud og sv\u00e6kke deres trov\u00e6rdighed og dermed deres indflydelse p\u00e5 sandhedens side. Det var en taktik, som ikke engang Gud havde andre foranstaltninger imod end tiden \u2014 og sikkerheden for, at Lucifer en dag ville g\u00e5 for vidt og bryde igennem den tynde skal af anst\u00e6ndighed, der skjulte hans sande karakter.
\nSladderens teknik synes at have v\u00e6ret en del af alfavildfarelsen og er en fare, som Guds menighed i s\u00e6rlig grad m\u00e5 v\u00e6re p\u00e5 vagt over for. \u00bbSelv i vor tid . . . vil der fortsat v\u00e6re familier, som engang har gl\u00e6det sig i sandheden, men som mister troen p\u00e5 grund af bagvaskelse og usandheder om dem, de har elsket og gl\u00e6det sig sammen med.\u00ab Deres fejltagelse bestod i at lytte. \u00bbDe \u00e5bnede deres hjerter for ham, der s\u00e5ede rajgr\u00e6s. Rajgr\u00e6sset sk\u00f8d op mellem hveden, … og stjal den kraft, som den dyrebare sandhed skulle have haft.\u00ab Som det skete med Eva fordum medf\u00f8rte disse afstikkere ind i dette nye bagtalelsens spil en m\u00e6rkelig f\u00f8lelse af opstemthed: \u00bbFalsk nidk\u00e6rhed ledsagede deres nye teorier, som forh\u00e6rdede deres hjerter mod sandhedens fortalere, som j\u00f8derne forh\u00e6rdede sig mod Kristus.\u00ab22)
\nDenne udstr\u00e5ling, den dygtige udbredelse af usandheder om sandhedens fork\u00e6mpere, tilb\u00f8jeligheden til at f\u00f8lge st\u00e6rke personligheder, det blev alt sammen st\u00e6rke faktorer i et frafald, der endog fejede nogle af de m\u00e6nd ud af menigheden, som engang \u00bbi sandhed\u00ab havde fremholdt den tredje engels budskab. Ethvert p\u00e5fund blev taget i anvendelse for at drage loyaliteten over til en mand og hans prangende teorier, og den teknik fungerede med frygtelig effektivitet. Det er en trussel, som Guds folk m\u00e5 v\u00e6re p\u00e5 vagt over for med intens opm\u00e6rksomhed for at sikre, at det aldrig sker igen. Og for dem, der f\u00f8ler sig draget af en st\u00e6rk personligheds tiltr\u00e6kning, som f\u00f8ler deres nysgerrighed pirret af nye id\u00e9er, som endog synes at appellere til de ledende og toneangivende, er der fremsat en advarsel p\u00e5 baggrund af begivenhederne i 1905: \u00bbJeg er bekymret for de m\u00e6nd, som har kastet sig over studiet af den videnskab, som Satan benyttede i kampen i Himmelen. . . . Har de blot \u00e9n gang smagt lokkemaden, synes det umuligt at bryde den fortryllelse, Satan har kastet over dem.\u00ab23)
\nDet, man skal huske, er, at det virkelige stridspunkt var, hvem der skulle have kontrollen over menigheden. Hvis tilstr\u00e6kkelig mange mennesker ville omvende sig til den nye teologi, hvis menighederne ville sende disse \u00bbomvendte\u00ab til generalforsamlingerne, og hvis institutionerne kunne forsynes med mennesker, som gik ind for alfa-ideerne, ville hele samfundet til sidst bev\u00e6ge sig i den retning, enten A. G. Daniells og Ellen White syntes om det eller ej. Ud fra Ellen Whites skrifter er der al mulig grund til at antage, at der er udfoldet grundigt gennemt\u00e6nkte og bevidste bestr\u00e6belser for at omstyrte selve samfundets organisation. Bem\u00e6rk ordvalget i en advarsel givet i juni 1905: \u00bbJeg m\u00e5 advare alle vore menigheder om at tage sig i agt for m\u00e6nd, som bliver udsendt for at virke som spioner i vore konferenser og menigheder \u2014 et arbejde, som er anstiftet af l\u00f8gnens og forf\u00f8relsens fader.\u00ab24) Andetsteds advarede hun, at \u00bbder under \u00e5rsm\u00f8det har v\u00e6ret mange forr\u00e6dere i forkl\u00e6dning til stede, og Kristus kender hver eneste af dem. Gud er blevet van\u00e6ret af illoyale unders\u00e5tter. .,. . Til dem i Battle Creek vil jeg sige: For jeres sj\u00e6les skyld, lad s\u00e5 mange, som kan, holde sig borte fra denne strid og dens farer. \u00ab25)
\nDen \u00bbstrid\u00ab og de \u00bbfarer\u00ab, hun henviste til, var ved at tilspidses i 1906. S\u00e5 tidligt som i 1902 havde menighedsmedlemmer truet med at anl\u00e6gge sag mod samfundet for at forebygge, at Review and Heraids forlag blev flyttet til Washington DC. Nur var denne stridens og pressionens \u00e5nd ved at dukke op igen. Den store kirkebygning i Battle Creek blev genstand for en magtkamp. Der blev endog f\u00f8rt en proces for retten i Michigan for at hindre, at den lokale konferens kom til at st\u00e5 som ejer af menighedens ejendom. Det endelige udfald blev, at de loyale medlemmer vandt sagen, men f\u00f8rst efter en dramatisk retsprocedure p\u00e5 ikke mindre end to \u00e5r. En Chicago-avis forkyndte med store bogstaver p\u00e5 forsiden, at Adventistsamfundet nu var ved at blive splittet op i to fraktioner, og den lagde en stor del af skylden p\u00e5 Ellen White. Hele den triste aff\u00e6re tjente blot til at belyse endnu et kendetegn p\u00e5 alfa-bev\u00e6gelsen: overalt, hvor den kom, opstod der vanskeligheder.
\nDet samme var tilf\u00e6ldet ved Ballengers frafald. Fra England havde pastor Farnsworth rapporteret, at \u00bbBallenger har talt mer eller mindre om disse ting, indtil han sagde, at broder Hutchinson i Irland anskuede tingene p\u00e5 samme m\u00e5de, og det samme gjorde et ganske stort antal indflydelsesrige l\u00e6gbr\u00f8dre. Broder Meredith, som ledede arbejdet i Wales, sagde, at et ganske stort antal l\u00e6gbr\u00f8dre var bragt ud af ligev\u00e6gt over hans synspunkter, og i Nordengland havde broder Andross alvorlige vanskeligheder i Birmingham menighed og flere andre steder med nogle af de ledende br\u00f8dre over emnet om helligdommen. . . . Dette frafald er som en m\u00f8rk sky, der p\u00e5 en eller anden m\u00e5de har gjort det vanskeligt for os.\u00ab26) Og i Battle Creek havde Kellogg for nylig arbejdet bag kulisserne i en ganske vist forg\u00e6ves bestr\u00e6belse for at fjerne generalkonferensens ledelse fra embedet. Gennem alt dette gik der en ind\u00e6dt str\u00e6ben efter at forandre menigheden \u2014 om muligt ved politiske transaktioner, om n\u00f8dvendigt ved omstyrtning \u2014 og Ellen Whites beskrivelse er malende: \u00bbIntet m\u00e5tte tillades, som stod i vejen for den nye bev\u00e6gelse.\u00ab27′ Det var en m\u00e6rkelig hensynsl\u00f8shed, som sj\u00e6ldent, om nogen sinde var set tidligere, hvor langvarige venskaber ikke l\u00e6ngere syntes at t\u00e6lle ret meget, og tra\u00additionel loyalitet forsvandt p\u00e5 mystisk vis. John Kellogg var blevet hjulpet finansielt gennem l\u00e6gestudiet af familien White: nu vendte han sig med h\u00e5rde og bidende an\u00adgreb mod sine gamle venner. A. T. Jones og E. J. Waggoner, der havde rejst og pr\u00e6diket sammen med Ellen White, svigtede gamle forbindelser til fordel for den nye teologi. Selv Frank Belden, forfatter af adskillige adventsalmer og nev\u00f8 af s\u00f8ster White, pr\u00f8vede uden held at narre hende til at udgive et falsk vidnesbyrd, og han anlagde sag mod loyale medlemmer, som pr\u00f8vede at beskytte menighedens ejendom. Alle vegne, hvor den nye teologi rykkede frem, syntes der at opst\u00e5 vanskeligheder \u00bbfor\u00e5rsaget af onde tunger og heftige sind og sk\u00e6rpet af lang tids smygen sig uden om sandheden,\u00ab som \u00bbtil stadighed virkede for at skabe forvirring og udf\u00f8re planer, der var anstiftet af fjenden.\u00ab28′
\nSom tidligere p\u00e5peget kendetegnedes alfa ligeledes af dens aggressive efterstr\u00e6ben af Adventistsamfundets unge mennesker. Efter at bogen Det levende tempel var blevet trykt, sendte Kellogg den ud til de lokale konferenser og s\u00f8gte at hverve ungdommen til at distribuere og s\u00e6lge bogen. Battle Creek, hvor mange elever jo modtog undervisning af Kelloggs varmeste fortalere, blev n\u00e6rmest sat p\u00e5 den anden ende. Ved at p\u00e5virke de unge i den mest modtagelige alder h\u00e5bede han at vinde en stor skare tilh\u00e6ngere blandt menighedens n\u00e6ste generation. Og p\u00e5 den m\u00e5de ville fortalerne for den nye teologi have skaffet sig en ny, st\u00e6rk angrebslinje. Fik de ikke deres synspunkter igennem i menigheden, beh\u00f8vede de blot at vente, t\u00e5lmodigt opl\u00e6re deres elever og dern\u00e6st sprede dem over verdensfeltet, og derved ville selve strukturen i det organiserede arbejde langsomt begynde at \u00e6ndre sig. Og \u00e9n dag ville disse afvigere m\u00e5ske have indflydelse og stemmer nok til at g\u00f8re forandringen officiel. Dette var m\u00e5ske p\u00e5 nogle m\u00e5der den farligste taktik af alle. Og p\u00e5 dette punkt var Ellen White parat til at s\u00e6tte alt, ogs\u00e5 hendes eget liv, p\u00e5 spil. \u00bbGud forbyde, at der tales et eneste ord for at kalde vore unge til et sted, hvor de vil blive gennem\u00adsyret af urigtige fremstillinger og usandheder om vidnesbyrdene, Guds tjeneres gerning og karakter.
\nMit budskab vil blive mere og mere skarpt, ganske som Johannes D\u00f8bers budskab, selv om det skulle koste mig livet. Vort folk m\u00e5 ikke blive forf\u00f8rt.\u00ab29′ Man h\u00f8rer somme tider den uvenlige bem\u00e6rkning fremsat, at Ellen White ikke var i samklang med den virkelighed, som menighedens unge var stillet over for. 11904 var hun rede til at d\u00f8 for de unge.
\nEndelig havde de, der var involveret i alfa-vildfarelsen, endnu \u00e9t til f\u00e6lles: de var fjendtligt indstillet over for Profetiens \u00c5nd. Det er ikke vanskeligt at finde motivet til dette. Mange af deres yndlingsideer var i direkte modstrid med Ellen Whites anvisninger. Ved Guds \u00c5nds kraft var deres skjulte planer tit kommet for dagens lys, deres m\u00f8der var blevet iagttaget endog over lange afstande. Da de ikke havde den guddommelige sandhed p\u00e5 deres side, m\u00e5tte de ty til en eller anden erstatning, og det letteste middel syntes at v\u00e6re personlige angreb p\u00e5 det sendebud, Gud havde udvalgt. Der var intet nyt i denne taktik. Vi finder den s\u00e5 langt tilbage som ved Kadesh-Barnea, hvor Israel \u2014 med fuldt udsyn til den guddommelige skyst\u00f8tte \u2014 bebrejdede Moses, fordi han havde f\u00f8rt dem gennem en vild og vanskelig \u00f8rken. Og resultatet, dengang som senere, blev altid adskillelse fra Guds velsigneler.<\/p>\n
6. kapitel
\n\u00bbPr\u00f8ven vil komme til hver eneste sj\u00e6l\u00ab
\nKlokken var \u00e9t om natten, og Ellen White sad oppe i sengen, m\u00e5ske brugte hun et br\u00e6t over sk\u00f8det som skrivepult, og skrev s\u00e5 hurtigt, som pennen kunne bev\u00e6ge sig hen over papiret. Som regel stod hun op f\u00f8r daggry for at udf\u00f8re sit arbejde, men denne gang, bare en time efter midnat, f\u00f8lte hun et pres og et ansvar som hun sj\u00e6ldent havde oplevet tidligere. Guds folk bev\u00e6gede sig frem mod en stor rystelse, et v\u00e6ldigt sammenst\u00f8d med vildfarelsen, hvorunder mange ville fare vild, og hun f\u00f8lte sig n\u00f8dsaget til at give dem en sidste, tydelig advarsel, f\u00f8r rystelsen indtraf.
\nDet var begyndt tidligere samme nat med en meget livagtig dr\u00f8m, som hun forstod var et budskab fra Gud, og beretningen gengives bedst med hendes egne ord:
\n\u00bbKort f\u00f8r jeg udsendte vidnesbyrdene om fjendens fors\u00f8g p\u00e5 at undergrave vor tros grundvold gennem udbredelse af forf\u00f8rende teorier, havde jeg l\u00e6st beretningen om et skib, som var ude i t\u00e5ge og st\u00f8dte p\u00e5 et isbjerg. I flere n\u00e6tter sov jeg meget lidt. Jeg f\u00f8lte mig som en h\u00f8stvogn, der er tynget under negene. En nat blev en scene fremstillet tydeligt for mig. Et fart\u00f8j var ude p\u00e5 havet i t\u00e6t t\u00e5ge. Pludselig r\u00e5bte udkigsmanden: ‘Isbjerg umiddelbart forude!’ Der, h\u00f8jt over skibet, knejsede et v\u00e6ldigt isbjerg. En myndig stemme r\u00e5bte: ‘Sejl det i m\u00f8de!’ Der blev ikke t\u00f8vet et \u00f8jeblik. Der var brug for \u00f8jeblikkelig handling. Maskinmesteren satte fuld kraft p\u00e5, og rorg\u00e6ngeren styrede skibet lige ind i isbjerget. Med et brag t\u00f8rnede skibet mod isen. Det rystede forf\u00e6rdeligt, og isbjerget gik i mange stykker og styrtede med en tordnende lyd ned p\u00e5 d\u00e6kket. Jeg vidste godt, hvad denne fremstilling bet\u00f8d. Jeg havde mine ordrer. Jeg havde h\u00f8rt ordene som en stemme fra vor store Anf\u00f8rer: ‘Sejl det i m\u00f8de!’ De f\u00f8lgende f\u00e5 dage arbejdede jeg tidlig og sent p\u00e5 at tilrettel\u00e6gge den advarsel, det var p\u00e5lagt mig at bringe vort folk vedr\u00f8rende de vildfarelser, der var ved at tr\u00e6nge ind iblandt os.\u00ab1)
\nI nogen tid havde Ellen White v\u00e6ret tvivlr\u00e5dig og grundet over, hvad der kunne g\u00f8res ved disse underfundige nye id\u00e9er, som Kellogg var ved at sl\u00e5 s\u00e5 kraftigt til lyd for i menigheden. Guds menighed var for hende den st\u00f8rste skat p\u00e5 jorden. Ofte fejlede den, og mangen en gang havde hun overbragt dybt alvorlige budskaber til dens ledere, og hun havde tryglet om reformation. Men aldrig vaklede hun i sin loyalitet. Og nu syntes det, som om man ved at im\u00f8deg\u00e5 en stor udfordring kunne volde splid blandt menighedens medlemmer og blive \u00e5rsag til et frygteligt tab af talenter, midler og sj\u00e6le. Det var en forf\u00e6rdelig sv\u00e6r beslutning for hende at tr\u00e6ffe.
\nI mange m\u00e5neder havde hun ventet og h\u00e5bet, at nogle af hendes ord m\u00e5tte finde klangbund i Kelloggs hjerte og stadig redde ham fra denne kritiske situation. Men Gud havde vist hende et bestemt signal, der ville fort\u00e6lle, hvorn\u00e5r konfrontationen ikke kunne uds\u00e6ttes l\u00e6ngere. Det var, n\u00e5r \u00bblederne i Battle Creek \u00e5bent angreb Vidnesbyrdene\u00ab \u2014 n\u00e5r Profetiens \u00c5nd blev genstand for \u00e5bent angreb. Derp\u00e5 sagde hun: \u00bbBr\u00f8dre! Nu st\u00e5r vi over for stridens h\u00f8jdepunkt. G\u00e5 det i m\u00f8de i al Guds kraft og styrke.\u00ab Det trak op til \u00e5ben konfrontation, menigheden drog ud for at tage kampen op med fjenden, og Ellen White udtrykte det med et ordbillede hentet fra beretningen om Gideon, \u00bbkrukkerne blev knust, og lyset skinnede frem i klare str\u00e5ler.\u00ab 2)
\nTanken om en stor krise, hvor medlemmer g\u00e5r tabt for sagen, er en fornuftstridig og alligevel uundg\u00e5elig del af adventismen. Et eller andet sted, og p\u00e5 et eller andet tidspunkt vil der komme en stor udfordring, som vil ryste menigheden. I denne ildpr\u00f8ve vil mange g\u00e5 tabt, ogs\u00e5 blandt vore bedste hjerner. \u00bbDen tid er ikke langt borte, da pr\u00f8ven vil komme til hver eneste sj\u00e6l. . . . Mangen en stjerne, som vi har beundret for dens glans, vil til den tid g\u00e5 ud i m\u00f8rket. Avner vil som en sky b\u00e6res bort af vinden, endog fra steder, hvor vi mente at have lader fulde af god hvede.\u00ab3) Og stridspunktet, som vil for\u00e5rsage denne store omv\u00e6ltning, vil blive falsk l\u00e6re.
\n\u00bbN\u00e5r rystelsen kommer, ved indf\u00f8relsen af falske teorier, er disse overfladiske l\u00e6sere at sammenligne med flyvesand.\u00ab4) Til den tid er vort eneste h\u00e5b at kende Guds vilje, som den er \u00e5benbaret i De hellige Skrifter. \u00bbDe dage n\u00e6rmer sig hastigt, hvor der vil blive stor r\u00e5dvildhed og forvirring. Satan, ikl\u00e6dt engles kl\u00e6debon, vil, om det var muligt, f\u00f8re endog de udvalgte vild. . . . Enhver l\u00e6rdommens vind vi bl\u00e6se. . . . De, der s\u00e6tter deres lid til forstand, evner eller talenter, vil ikke til den tid st\u00e5 i spidsen for de j\u00e6vne medlemmer. De fulgte ikke lyset.\u00ab Og dern\u00e6st frems\u00e6tter hun en udtalelse, fyldt med tragiske overtoner: \u00bbI den sidste store gerning vil kun f\u00e5 store m\u00e6nd v\u00e6re engageret.\u00ab5)
\nFor at det ikke skal undslippe vor opm\u00e6rksomhed, hvad der ligger i alt dette, s\u00e5 lad os g\u00f8re os klart, hvor stor
\nen tragedie, der beskrives her. En eller anden overv\u00e6ldende forblindelse vil \u00e5benbart feje hen over menigheden og tage enhver med sig, som ikke er fuldst\u00e6ndig grundf\u00e6stet, uanset hvor h\u00f8j en uddannelse vedkommende m\u00e5tte have. Jesus advarede selv mod vildfarelser, der, om det var muligt, kunne f\u00f8re selv de udvalgte vild. Paulus forudsagde, at der ville komme \u00bbglubske ulve\u00ab og han advarede: \u00bbAf jeres egen midte skal der fremst\u00e5 m\u00e6nd, som f\u00f8rer falsk tale for at drage disciplene efter sig.\u00ab6 Det er ikke \u00e5bent opr\u00f8r, ikke frontalangreb p\u00e5 den kristne tro, der drager mennesker bort fra sandheden, det er snarere en underfundig blanding af sandhed og vildfarelse, der er s\u00e5 dygtigt sammenstillet, at ens eneste h\u00e5b om at kunne skelne det ene fra det andet ligger i Hellig\u00e5ndens vejledning og et flittigt studium af Guds \u00e5benbarede sandhed. Det vil blive n\u00f8dvendigt endog at ben\u00e6gte, hvad ens egne sanser fort\u00e6ller en, og ved tro alene at vandre i det lys, der udg\u00e5r af Guds ord.
\nDet er sagt os, at der vil komme en stor v\u00e6kkelse, lige f\u00f8r Guds domme til sidst hjems\u00f8ger jorden. I forudviden om dette vil Satan \u00bbfors\u00f8ge at forhindre den ved selv at skabe en efterligning. I de menigheder, som han f\u00e5r i sin bedrageriske magt, vil han f\u00e5 det til at se ud, som Guds s\u00e6rlige velsignelse udgydes, og der vil komme noget, som ligner en stor \u00e5ndelig interesse. Mange vil fryde sig over, at Gud arbejder mirakul\u00f8st for dem, sk\u00f8nt det er en anden \u00e5nd, som leder v\u00e6rket\u00ab7)
\nI generationer har vi tillagt os den opfattelse, at alt dette stort set vil finde sted uden for Adventistsamfundet, og at vi, som har fundet vort sikre st\u00e5sted inden for Guds sidste menighed, vil kunne iagttage det i bekvem og sikker afstand. Og denne antagelse kan igen give anledning til en vis forvirring med hensyn til hvorledes de udvalgte i vor egen midte kan trues af forf\u00f8relse. Er det muligt, at vi har undervurderet det faktum, at den samme falske v\u00e6kkelse ogs\u00e5 kan opst\u00e5 i adventisternes egen midte, ledsaget af alle de f\u00f8lelsesm\u00e6ssige effekter, der kr\u00e6ver tro. Svarer vi ben\u00e6gtende p\u00e5 dette, skylder vi i h\u00f8j grad en forklaring p\u00e5, hvorfor nogle af vore mest \u00bbstr\u00e5lende lys\u00ab vil g\u00e5 ud og blive vore v\u00e6rste, og samtidig bedst formulerede fjender. Mennesker lader sig ikke i den grad ophidse over \u00bbubetydelige\u00ab interne stridspunkter. Den vredest\u00e6rskel overskrides f\u00f8rst, n\u00e5r folk overbeviser sig selv om, at menigheden har forkastet en eller anden id\u00e9, som de selv anser for at v\u00e6re en v\u00e6sentlig religi\u00f8s sandhed.
\nDerfor vil den rystelse, som vi har ventet og gruet for s\u00e5 l\u00e6nge, have noget at g\u00f8re med l\u00e6ren og \u2014 hvis historien og logikken har ret \u2014 den vil m\u00e5ske indbefatte, hvad nogle betragter som betydningsfuldt \u00bbnyt lys\u00ab. (Husk p\u00e5, at Ellen White tydeligt siger, at rystelsen vil hidr\u00f8re fra \u00bbindf\u00f8relsen af falske teorier\u00ab). Dette efterlader os med et vigtigt sp\u00f8rgsm\u00e5l: Hvad vil blive angrebet?
\nDet er et sp\u00f8rgsm\u00e5l, der m\u00e5ske kunne aff\u00e6rdiges som rent spekulativt, medmindre vi allerede har forskellige svar. Fremfor alt ved vi, at sabbaten vil blive et doktrin\u00e6rt stridspunkt ved endens tid. Kunne den ogs\u00e5 blive et stridspunkt inden for menigheden? Inden vi aff\u00e6rdiger dette som en umulighed, m\u00e5 vi erkende, at dette allerede er sket. Umiddelbart efter at Canright havde angrebet l\u00e6ren om helligdommen, rettede han sine angreb mod sabbaten og mod loven. Kellogg, der oprindelig bekendte sig til at tro p\u00e5 sabbatsl\u00e6ren, fjernede sig i sit liv gradvist fra denne og arbejdede ih\u00e6rdigt p\u00e5, at sabbatshelligholdelsen stort set skulle udg\u00e5 af sanatoriets drift. Patienternes sabbatsrekreation blev mere og mere verdslig. Det er vigtigt at g\u00f8re sig klart, at sabbaten kan angribes p\u00e5 mange m\u00e5der, nogle \u00e5benlyse, andre mere underfundige og listige. Den kan ogs\u00e5 angribes indirekte, ved at undergrave dens grundvold. Den grundvold er jo til syvende og sidst loven. Hvis vi antager en teologi, som nedvurderer Guds lov \u2014 som f.eks. siger, at det er umuligt at efterleve dens forskrifter \u2014 s\u00e5 har vi angrebet lovens enkelte bestanddele, og en af dem er sabbaten. Det er sagt os, at n\u00e5r endens tid n\u00e6rmer sig, vil det blive kr\u00e6vet af nogle adventister, at de forsvarer deres sabbatshelligholdelse foran domstolene. Og det er vanskeligt for denne bogs forfatter, som selv er advokat, at forestille sig en domstol, der vil tage den adventist alvorligt, som kr\u00e6ver ret til at helligholde sabbaten, men p\u00e5 samme tid indr\u00f8mmer, at han ikke kan holde den lov, som sabbaten er bygget p\u00e5.
\nDern\u00e6st ved vi med sikkerhed, at der vil blive rettet st\u00e6rke angreb mod Profetiens \u00c5nd. \u00bbSatans allersidste forf\u00f8relse vil blive at g\u00f8re Guds \u00c5nds vidnesbyrd virkningsl\u00f8se.\u00ab8) Det lyder n\u00e6sten utroligt: det er vanskeligt at forestille sig mennesker forkaste noget, som giver dem uvurderlig f\u00f8rsteh\u00e5ndsinformation om den fjendes taktik, som vil ber\u00f8ve dem det evige liv. Men det er et kendt paradoks, som har gentaget sig lige s\u00e5 l\u00e6nge, historien har kunnet berette om sendebud fra Gud. Det er forholdsvis let at l\u00e6se en profets skrifter, som kan rykkes to tusind \u00e5r tilbage i tiden og som ikke taler vor tids sprog og hvis beskrivelse af synden ikke synes s\u00e6rlig vedkommende. S\u00e5 er det noget ganske andet med tak at tage imod en profets ord, som taler netop til ens egen tid. Men m\u00e5ske var det vigtigere end n\u00e6sten alt andet, at tage imod netop dette budskab.
\nHvis historien har noget at l\u00e6re os, vil omega muligvis ogs\u00e5 komme til at omfatte en eller anden form for forvirring med hensyn til troens og gerningernes rolle. Vi ved, at tidligere frafaldsbev\u00e6gelser n\u00e6sten altid har personers adf\u00e6rd, som gik ind for radikale forandringer. Canright angreb \u00e5benlyst loven. De, der p\u00e5ber\u00e5ber sig at \u00bbk\u00f8det er helligt\u00ab, var mere ford\u00e6kte i deres angreb p\u00e5 loven. De h\u00e6vdede at v\u00e6re troende, medens de p\u00e5 samme tid i hellighedens navn hengav sig til alskens synder. I Kelloggs epoke forekom der vitterlig umoralske handlinger mellem nogle af de troende. N\u00e5r som helst adventisterne enten direkte eller indirekte er kommet i vildrede med hensyn til deres moralske ansvar, har det altid resulteret i stor skade. Og derfor er det s\u00e5 livsvigtigt for os at forst\u00e5, hvad nogle har skildret som et paradoks i adventismen: pligten til at s\u00e6tte alle menneskelige bestr\u00e6belser ind p\u00e5 at g\u00f8re evangeliet til virkelighed i livet, det evangelium, som if\u00f8lge de fleste an\u00addre protestanter er en fri gave fra Gud, som ikke skulle beh\u00f8ve en s\u00e5dan menneskelig krafttilf\u00f8rsel.
\nDet er et tilsyneladende kompliceret sp\u00f8rgsm\u00e5l, som dog er bem\u00e6rkelsesv\u00e6rdigt let at besvare, hvis man forst\u00e5r to juridiske principper, nemlig betingelse opfyldt p\u00e5 forskud og betingelse opfyldt p\u00e5 efterskud. En betingelse, der m\u00e5 opfyldes forud, p\u00e5l\u00e6gges en person, inden han\/hun overtager en ejendom eller en formue. For at et sk\u00f8de kan overdrages, m\u00e5 den p\u00e5g\u00e6ldende udf\u00f8re en eller anden n\u00e6rmere fastsat handling, hvorefter ejendommen tilh\u00f8rer ham eller hende. I religi\u00f8s forstand er dette en forfalskning af det sande evangelium \u2014 og det er den mest udbredte form for religion, som mennesker kender til. Alt hedenskab har dybe r\u00f8dder i den forestilling, der, f\u00f8rt ud i yderste konsekvens, kr\u00e6ver menneskeofringer for at skaffe mennesker Guds velbehag. I kristendommen er den eneste forudg\u00e5ende betingelse tro \u2014 en tro s\u00e5 fuldst\u00e6ndig, at den f\u00e5r en til at overgive hele sin vilje til en k\u00e6rlig Gud.
\nN\u00e5r det g\u00e6lder betingelser, som f\u00f8rst skal opfyldes senere, ligner de tilsyneladende de tidligere omtalte, men de virker p\u00e5 en helt anden m\u00e5de. Her overf\u00f8res ejendommen direkte, uden at der kr\u00e6ves nogen forudg\u00e5ende handling. Men ogs\u00e5 her sker overdragelsen p\u00e5 betingelser \u2014 betingelser, som tr\u00e6der i kraft efter overdragelsen. En mand kan f .eks. overdrage en byggegrund til en nabo p\u00e5 betingelse af, at den aldrig m\u00e5 benyttes til udsk\u00e6nkning af st\u00e6rke drikke. Hvis naboen nogen sinde overtr\u00e6der denne bestemmelse, g\u00e5r ejendomsretten til arealet tilbage til den oprindelige ejer. Og dette eksempel, hentet fra menneskelig lovgivning, kan tjene som eksempel p\u00e5 Guds lovs virkem\u00e5de. Gaven er fri, den nye ejer kan p\u00e5 ingen m\u00e5de siges at have \u00bbfortjent\u00ab den, men ved misligholdelse af de betingelser, hvorunder den er sk\u00e6nket, kan han g\u00f8re sig selv til en d\u00e5rlig nabo og dermed uegnet til at forts\u00e6tte som ejer.
\nDen id\u00e9 at leve et retf\u00e6rdigt liv er uudsletteligt indpr\u00e6get i adventismens struktur. Til syvende og sidst g\u00f8r adventisterne jo fordring p\u00e5 at besidde det sidste advarselsbudskab til verden, et budskab, der f\u00e5r langt st\u00f8rre kraft, n\u00e5r det ikke blot forkyndes i ord, men ogs\u00e5 i gerning. \u00bbI er verdens lys,\u00ab sagde Kristus. \u00bbS\u00e5ledes skal jeres lys skinne for menneskene, for at de m\u00e5 se jeres gode gerninger og prise jeres Fader, som er i Himlene.\u00ab9) I Kristi teologi er der intet grundlag for at skamme sig over gode gerninger eller for tvivlr\u00e5dighed med hensyn til, om man har ansvar for at b\u00e6re et helliggjort livs frugter. I hans plan synes et gudfrygtigt liv at v\u00e6re en af de vigtigste veje til at forkynde det sidste h\u00e5bets budskab p\u00e5 denne jord..
\nMen dette stridspunkt synes ogs\u00e5 at dukke op som et hovedelement i den sidste ildpr\u00f8ve for Guds menighed, blandt adventister omtalt som rystelsen. \u00bbNogle vil m\u00e5ske sige, at det er at oph\u00f8je vore egne gode gerninger, at forvente Guds velbehag p\u00e5 grund af vore gode gerninger. Det er sandt, at vi ikke kan k\u00f8be en eneste sejr med vore gode gerninger, men vi kan ikke blive sejrvindere uden dem. … I hver religi\u00f8s krise falder nogle for fristelsen. Guds rystelse bl\u00e6ser store skarer bort som t\u00f8rt l\u00f8v.\u00ab10) Tidligt i adventbev\u00e6gelsens historie havde Ellen White advaret, at \u00bblige s\u00e5 l\u00e6nge som Gud har en menighed, vil han have nogle, som vil r\u00e5be h\u00f8jt og ikke spare deres strube, som vil v\u00e6re hans redskaber til at irettes\u00e6tte selviskhed og synder,\u00ab og hun s\u00e5, at \u00bbenkeltpersoner ville rejse sig imod de enkle vidnesbyrd.\u00ab Resultatet ville blive tragisk og uundg\u00e5eligt. \u00bbRystelsen m\u00e5 snart finde sted for at rense menigheden.\u00ab11)
\nM\u00e6rkelige ord fra en kvinde, som ville bruge en hel levetid p\u00e5 at holde sammen p\u00e5 en menighed, som bet\u00f8d mere for hende end selve livet. En s\u00e5dan ildpr\u00f8ve synes fremmed for en menighed, der fra f\u00f8rste f\u00e6rd har v\u00e6ret v\u00e6nnet til at tro p\u00e5 betydningen af enhed. Det var h\u00e5rdt for Ellen White; det vil ogs\u00e5 blive h\u00e5rdt for os. Men ogs\u00e5 enhedens gave \u2014 ligesom Guds mange andre gaver til mennesket \u2014 kan misbruges. At bringe vildfarelser ind i menigheden, som vil \u00f8del\u00e6gge den samme menighed, og dern\u00e6st beskytte disse vildfarelser under en paraply af \u00bbenhed\u00ab, er et problem, som Ellen White m\u00e5tte give sig i kast med i 1904. \u00bbVi skal slutte os sammen,\u00ab erkl\u00e6rede hun, \u00bbmen ikke p\u00e5 en platform af vildfarelse.\u00ab12) \u00bbVi skal ikke tage imod deres ord, som kommer med et budskab, der g\u00e5r imod de specielle punkter i vor tro. De samler et stort antal skriftsteder og opstiller dem som bevis for deres p\u00e5st\u00e5ede teorier. Dette er blevet gjort atter og atter i l\u00f8bet af de sidste halvtreds \u00e5r.\u00ab13)
\nFor adventister, som \u00f8nskede at undg\u00e5 en stor fare, havde hun et overraskende r\u00e5d ang\u00e5ende de teorier, som dr. Kellogg gik ind for, og som hun selv fulgte i doktorens tilf\u00e6lde: Lad v\u00e6re med i det hele taget at diskutere med de personer, som, efter at menigheden er skredet ind, alligevel forts\u00e6tter deres eget l\u00f8b. \u00bbVed tiden for generalkonferencen i Oakland blev det forbudt mig af Herren at have nogen form samtale med dr. Kellogg. Under dette m\u00f8de blev der fremstillet for mig en scene, som viste onde engle i samtale med doktoren. . . . Han syntes ude af stand til at undslippe snaren.\u00ab14) I 1907 skrev hun et brev til opl\u00e6sning i Oakland, Battle Creek, Chicago og andre st\u00f8rre menigheder: \u00bbDer er en ondskabens \u00e5nd i virksomhed i menigheden, som str\u00e6ber efter at g\u00f8re Guds lov ugyldig. . . . Vor vigtigste gerning nu er ikke at arbejde for dem, der, sk\u00f8nt de har haft lys og vejledning i overflod, stadig forts\u00e6tter p\u00e5 vantroens side.\u00ab15) At diskutere disse stridspunkter med dem, der gik ind for vildfarelsen, var ensbetydende med at blive fejlciteret, og hun advarede ligeledes kraftigt mod dem, der \u00bbkan finde p\u00e5 at opsamle de citater fra mine skrifter, som tilf\u00e6ldigvis behager dem, og som stemmer overens med deres menneskelige d\u00f8mmekraft, og som ved at rive disse citater ud af deres sammenh\u00e6ng og arrangere dem efter forgodtbefindende f\u00e5r det til at se ud, som om mine skrifter st\u00f8tter det, de i virkeligheden ford\u00f8mmer.\u00ab16)
\nOg hun advarede ganske s\u00e6rligt imod at lade s\u00e5danne personer f\u00e5 ans\u00e6ttelse p\u00e5 adventistskoler. \u00bbEthvert menneske, som s\u00f8ger at fremf\u00f8re teorier, som vil lede os bort fra det lys, vi har f\u00e5et vedr\u00f8rende tjeneste, i den himmelske helligdom, b\u00f8r ikke ans\u00e6ttes som l\u00e6rer.\u00ab17)
\nMenighedens st\u00e5ende befaling er s\u00e5ledes ganske klar, overleveret som en arv fra pionererne, der gennemlevede en tidligere krise. Det var dem, der udstak kursen, uanset hvad det kostede, og derved var de med til at opbygge en sikker ark for vor generation. En ark, som hedder Syvende Dags Adventisternes menighed.<\/p>\n
7. kapitel<\/p>\n
Ni fremtr\u00e6dende punkter
\nVi har set en frafaldsbev\u00e6gelse ben\u00e6vnt som alfa feje hen over Syvende Dags Adventistsamfundet i tiden omkring \u00e5rhundredskiftet. Vi har set, hvorledes denne bev\u00e6gelse st\u00e6kkede menighedens kraft netop ved den tid, hvor verden ved Guds forsyn stod \u00e5ben for evangeliet. Vi har h\u00f8rt advarslen om, at der \u00e9n dag vil fremst\u00e5 noget endnu mere farefuldt. Derfor er det af afg\u00f8rende betydning, at vi unders\u00f8ger, hvad der tidligere er sket, og s\u00f8ger at genkende de signaler, der viser, at det sidste store frafald er n\u00e6rt forest\u00e5ende. Her f\u00f8lger i sammendrag de vigtigste punkter.
\n1. Forf\u00f8relse: Et af alfa-bev\u00e6gelsens vigtigste kendetegn var dens svigefuldhed. Undertiden fremholdt man direkte usandheder. Undertiden fortalte man kun en del af sandheden, og s\u00e5ledes kunne endog sandheden bruges til at give falske indtryk. Ellen White skrev engang til dr. Kellogg vedr\u00f8rende en stor bygning i Chicago. Dette vidnesbyrd citerede han ofte som bevis p\u00e5, at Ellen White kunne tage fejl. Selvsikkert erkl\u00e6rede han, at der havde aldrig eksisteret en s\u00e5dan bygning. Ellen White havde ganske enkelt taget fejl. Hvad dr. Kellogg ikke gjorde sig ulejlighed med at tilf\u00f8je, var, at hans tilh\u00e6ngere i Chicago havde v\u00e6ret fast besluttede p\u00e5 at opf\u00f8re den p\u00e5g\u00e6ldende bygning. De var n\u00e5et s\u00e5 langt, at de havde arkitekttegningerne fuldt f\u00e6rdige, inden projektet blev standset.
\nIs\u00e6r havde Ellen White advaret om, at nogle ville v\u00e6re u\u00e6rlige i deres tro p\u00e5 Profetiens \u00c5nd og p\u00e5 menighedens grundl\u00e6ggende trospunkter. Ved s\u00e5ledes at skjule deres sande hensigter f\u00f8lte de, at de mere effektivt kunne appellere til adventister, som p\u00e5 bunden var loyale mod deres menighed, og som aldrig ville lytte til alfa-fortalerne, hvis de havde afsl\u00f8ret deres sande hensigter fra begyndelsen. Atter og atter gennem hele alfa-bev\u00e6gelsens udvikling ser vi, at sandheden er blevet tillempet for at opn\u00e5 en eller anden \u00f8jeblikkelig fordel. Dette er m\u00e5ske skildret mest rammende af Ellen White i f\u00f8lgende ord: \u00bbOnde tunger og skarpe hjerner, sk\u00e6rpet ved lang tids \u00f8velse i at g\u00e5 uden om sandheden, er til stadighed i virksomhed for at indf\u00f8re forvirring.\u00ab1)
\nFor alfas vedkommende kom denne teknik til udtryk gennem misbrug af Den hellige Skrift og Profetiens \u00c5nds skrifter. I 1905 blev adventisterne advaret mod \u00bbfolk, som samler en m\u00e6ngde skriftsteder og opstiller dem som bevis p\u00e5 de teorier, de forf\u00e6gter. … Den hellige Skrift er Guds ord og b\u00f8r respekteres, men hvis det anvendes p\u00e5 denne m\u00e5de, for derved at flytte \u00e9n eneste s\u00f8jle fra den grundvold, som Gud har opretholdt gennem disse halvtreds \u00e5r, s\u00e5 er denne anvendelse \u00e9n stor fejltagelse.\u00ab2)
\nEndnu st\u00e6rkere er den advarsel, hun gav mod fremtidigt misbrug af hendes skrifter. \u00bbMan vil finde, at de, der b\u00e6rer falsk vidnesbyrd, ikke har nogen udpr\u00e6get sans for \u00e6re og h\u00e6derlighed.De vil forf\u00f8re folket og blande deres vildfarelser med s\u00f8ster Whites vidnesbyrd og bruge hendes navn til at skaffe sig indflydelse. Fra vidnesbyrdene udv\u00e6lger de afsnit, som de mener at kunne dreje, s\u00e5 de st\u00f8tter deres standpunkter, og anbringer dem i en forkert sammenh\u00e6ng, s\u00e5 deres vildfarelser kan f\u00e5 v\u00e6gt og blive antaget affolket\u00ab3)
\nDet er ganske interessant, at de, der p\u00e5 denne m\u00e5de s\u00f8ger at fordreje sandheden, muligvis selv mener at have ret, og optr\u00e6der med en selvsikkerhed, som g\u00f8r indtryk. S\u00e5dan var det med dr. Kellogg, og Ellen White advarede Generalkonferensens ledere mod endog at tale med ham, for at han ikke skulle \u00bbforlokke jer med sine udtalelser. Nogle kan v\u00e6re sande, andre er det ikke. Selv mener han m\u00e5ske, at alle hans p\u00e5stande er rigtige, men det skal I aldrig tro, ej heller opmuntre ham til at tro, at han har ret.\u00ab4)
\n2. Splid: Alfa-bev\u00e6gelsen afsl\u00f8rede det paradoks, at m\u00e6nd, som h\u00e6vder at have en eller anden vidunderlig, ny sandhed, uv\u00e6gerligt skaber splid i menigheden, hvor som helst disse nye id\u00e9er bliver fremf\u00f8rt. Landegr\u00e6nser var tilsyneladende ingen hindring for dette splittende f\u00e6nomen. Den store menighed i Battle Creek hjems\u00f8gtes af indre splid. Menigheder i England, Skotland og Wales kom i opr\u00f8r, n\u00e5r der blev givet udtryk for disse teorier, som afveg fra Adventistsamfundets trospunkter. Imidlertid har Kristus i sin visdom givet sin menighed et ganske bestemt kendetegn, hvorved man kan skelne det sande fra det falske, og dette kendetegn er menneskenes liv og vandel. S\u00e5fremt disse splittende elementer igen skal dukke op inden for adventismen, s\u00e5 viser historien, at vort folk b\u00f8r v\u00e6re ganske s\u00e6rlig p\u00e5 vagt.
\n3. Angreb p\u00e5 grundl\u00e6ggende trospunkter: Alle st\u00f8rre frafaldsbev\u00e6gelser har haft det til f\u00e6lles, at de har angrebet adventismens grundl\u00e6ggende trospunkter, bl.a. helligdommen, den unders\u00f8gende dom og Profetiens \u00c5nds inspiration. Ved \u00e5rhundredskiftet kunne Ellen White erindre, at der gennem de forl\u00f8bne halvtreds \u00e5r var udfoldet betydelige bestr\u00e6belser for at undergrave menighedens grundl\u00e6ggende sandheder, navnlig dem, der drejer sig om helligdommen. For dem, der studerer historien, er det fascinerende at se angrebene p\u00e5 disse specielle punkter vende tilbage med visse mellemrum, hver gang med en ny gl\u00f8d, som om det var en ny sandhed, der lige var blevet opdaget. Ofte vil talsm\u00e6ndene for en omstrukturering inden for samfundet bruge den logiske begrundelse, at ogs\u00e5 Ellen White opfordrede til lydh\u00f8rhed over for nyt lys. Men det er sj\u00e6ldent, de anf\u00f8rer betingelserne, hvorunder hun opfordrer til dette. Betingelserne g\u00e5r ud p\u00e5 at s\u00f8ge r\u00e5d hos erfarne br\u00f8dre, og, s\u00e5fremt den organiserede menighed ikke ser noget v\u00e6rdifuldt i det nye, da at lade det hvile. Og \u00bbnyt lys\u00ab vil p\u00e5 ingen m\u00e5de afskaffe grundl\u00e6ggende sandheder, som har v\u00e6ret fastsl\u00e5et gennem mange \u00e5r. \u00bbDer vil fremst\u00e5 m\u00e6nd og kvinder, som bekender sig til at have et eller andet nyt lys eller en eller anden ny \u00e5benbaring, hvor tendensen g\u00e5r i retning af at rokke troen p\u00e5 de gamle landem\u00e6rker. . . . Der vil blive udspredt falske rygter, og nogle vil blive fanget i f\u00e6lden. De vil tro p\u00e5 disse rygter og bringe dem videre. … P\u00e5 denne m\u00e5de vil mange sj\u00e6le blive vendt i den forkerte retning.\u00ab5) Andetsteds erkl\u00e6rede Ellen White direkte, at sandhederne om helligdommen, om de tre engles budskaber, om sabbaten og om de d\u00f8des tilstand alle h\u00f8rte til de gamle landem\u00e6rker. Hun advarede, at Satan ville pr\u00f8ve at overbevise Guds folk om, at disse trospunkter tr\u00e6ngte til at \u00e6ndres \u2014 noget de skulle im\u00f8deg\u00e5 \u00bbmed st\u00f8rste fasthed og nidk\u00e6rhed\u00ab.6)
\n4. Skjulte angreb p\u00e5 menighedens struktur: En af de mest alarmerende anklager, som nogen sinde er fremf\u00f8rt af Ellen White, gik ud p\u00e5, at der var \u00bbspioner\u00ab i virksomhed, der s\u00f8gte at omstyrte menighedens grundl\u00e6ggende struktur.7) Der blev lagt bevidste planer for at vinde kontrol over de store institutioner. Ogs\u00e5 konferenser var truet af denne taktik, sagde hun. I profetiske syner havde hun v\u00e6ret vidne til hemmelige m\u00f8der, hvor deltagerne planlagde, hvorledes de bedst kunne vinde kontrol, skaffe sig folkets sympati og forandre menighedens struktur, og hun beskrev en sammensv\u00e6rgelse, hvor m\u00e6nd \u00bbsluttede sig sammen for at st\u00f8tte hinanden.\u00ab8)
\nP\u00e5 trods af alle forh\u00e5bninger vil det v\u00e6re naivt at antage, at man ikke igen kommer til at st\u00e5 over for dette. Denne trussel mod Guds v\u00e6rk er s\u00e5 alvorlig, fordi den g\u00e5r s\u00e5 stille til v\u00e6rks og breder sig under en tilsyneladende rolig overflade, indtil det pludselig er for sent. N\u00e5r man spejder efter kendetegn p\u00e5 omega, er dette en faktor, som ikke b\u00f8r overses. Og der er tegn, som historien l\u00e6rer os at v\u00e6re p\u00e5 vagt over for. Der kan n\u00e6vnes politiske stridigheder inden for en menighed eller konferens, som det skete i Battle Creek. Ligeledes er forekommet velorganiserede bev\u00e6gelser under \u00e5rsm\u00f8der og general-forsamlinger, som g\u00e5r ind for id\u00e9er i modstrid med menighedens fastsl\u00e5ede standpunkter.
\nDer er forekommet st\u00e6rke angreb p\u00e5 dem, der indtr\u00e6ngende har opfordret til troskab mod den organiserede menigheds l\u00e6re. Der kan ogs\u00e5 n\u00e6vnes manipulation med institutionernes midler. (En kendt bog med angreb p\u00e5 Profetiens \u00c5nd blev udgivet af Battle Creek Sanatorium, skrevet af nogle af sanatoriets l\u00e6ger, og dens \u00f8konomiske grundlag er fremkommet under mystiske omst\u00e6ndigheder) .
\nDet m\u00e5ske mest nedsl\u00e5ende kendetegn kunne allerede iagttages i alfa-sammenh\u00e6nge: Pr\u00e6dikanter, som stadig var p\u00e5 samfundets l\u00f8nningsliste, h\u00e6vdede med deres ord stadig at v\u00e6re loyale, medens de i handling st\u00f8ttede bev\u00e6gelser, der modarbejdede menigheden som helhed.
\nI et dramatisk syn s\u00e5 Ellen White i 1904 menigheden fremstillet som et skib, der styrede mod et isbjerg. Kun toppen af isbjerget var synligt, men det viste, at der lurede en langt st\u00f8rre fare under overfladen. Guds r\u00e5d var: \u00bbSejl det i m\u00f8de!\u00ab \u2014 G\u00e5 lige p\u00e5! Der ville komme en rystelse, som gik gennem marv og ben, men skibet ville holde sig flydende. St\u00f8dte man derimod p\u00e5 isbjerget i en sk\u00e6v vinkel, ville der blive et gabende hul, som vandet kunne str\u00f8mme uhindret igennem. (Kun otte \u00e5r senere skulle denne illustration blive anskueliggjort ved det \u00bbsynkefri\u00ab Titanic’s forlis). Symbolikken er krystalklar: mange af de farer, menigheden vil m\u00f8de, ligger skjult under overfladen og kan kun afsl\u00f8res af nogle f\u00e5 kendetegn, som blot er toppen af et st\u00f8rre isbjerg. De farligste trusler ligger under overfladen, og i Ellen Whites syn blev de im\u00f8deg\u00e5et ved at styre skibet lige frem mod forhindringen med al den kraft, som menigheden kunne opbyde.
\n5. S\u00e6rlige bestr\u00e6belser for at gribe ungdommen: John Harvey Kellogg skrev en bog, hvori han gik ind for avancerede ideer, som kunne \u00bbbortfeje hele den kristne husholdning\u00ab. Han insisterede p\u00e5 at f\u00e5 bogen udgivet, ef\u00adter at Ellen White havde advaret mod panteismens underfundigheder, efter at generalkonferensens bestyrelse havde nedstemt projektet, efter at Review and Heraids trykkeri og forlagsbygning var br\u00e6ndt ned til grunden. Umiddelbart efter bogens trykning bejlede Kellogg til menighedens unge mennesker for at g\u00f8re dem til sine forbundsf\u00e6ller i udbredelsen af den nye teologi. Alle mulige anstrengelser blev gjort for at n\u00e5 ungdommen, inklusive gen\u00e5bningen af Battle Creek College i modstrid med Guds r\u00e5d. Der blev udsendt en s\u00e6rlig brochure, specielt tilrettelagt med sigte p\u00e5 de unge, og der blev udsendt agenter for direkte at rekruttere unge til det dristige foretagende i Battle Creek. Hvis Kelloggs planer var blevet gennemf\u00f8rt, ville Adventistsamfundets historie m\u00e5ske have set helt anderledes ud. \u00bbNyt lys\u00ab har en s\u00e6rlig appel til de unge, og det er en s\u00e6rlig trussel, som ogs\u00e5 vor tids adventister m\u00e5 v\u00e6re p\u00e5 vagt over for, efter p\u00e5 ny at have l\u00e6st Ellen Whites r\u00e5d til for\u00e6ldre i 1906:
\n\u00bbFor\u00e6ldre! hold jeres b\u00f8rn borte fra Battle Creek. . . . Besn\u00e6rende k\u00e6tteri har taget sindene til fange, og dets tr\u00e5de er indv\u00e6vet overalt. Hvem er ansvarlig for at give unge m\u00e6nd og kvinder en uddannelse, som har haft en forlokkende indflydelse p\u00e5 deres sind? En fader skriver, at af hans to b\u00f8rn, som blev sendt til Battle Creek, er den ene nu ateist, og den anden er g\u00e5et bort fra sandheden.
\nBreve som disse er kommet fra flere forskellige sider. Det er p\u00e5lagt mig at bringe for\u00e6ldre denne advarsel: Er jeres b\u00f8rn i Battle Creek, s\u00e5 kald dem derfra uden t\u00f8ven.\u00ab10)
\nHvad var en af de vigtigste \u00e5rsager til, at det var s\u00e5 farligt for de unge at opholde sig i Battle Creek? Det var holdningen, som blev lagt for dagen af ledere d\u00e9r, at Guds s\u00e6rlige budskaber til adventmenigheden ikke var til at stole p\u00e5.
\n6. Specielle angreb p\u00e5 Profetiens \u00c5nd: F\u00e5 af menighedens elementer har i den grad v\u00e6ret udsat for angreb som Profetiens \u00c5nd. \u00bbSatans allersidste forf\u00f8relse vil g\u00e5 ud p\u00e5 at g\u00f8re Guds \u00c5nds vidnesbyrd uden virkning. . . .Satan vil arbejde ih\u00e6rdigt, p\u00e5 forskellige m\u00e5der og gennem forskellige kanaler, for at rokke Guds folks tro p\u00e5 det sande vidnesbyrd.\u00ab11) N\u00e5r man t\u00e6nker lidt over det, bliver dette ganske indlysende. Forf\u00f8relsen i endens allersidste tid vil blive overm\u00e5de st\u00e6rk og underfundig, men l\u00f8ftet er givet, at \u00bballe, som tror, at Gud har talt gennem s\u00f8ster White og har givet hende et budskab, vil v\u00e6re sikret mod de mange vildfarelser, der vil komme i disse sidste dage.\u00ab12)
\nDerfor ville det v\u00e6re m\u00e6rkeligt, om ikke Satans angreb s\u00e6rlig var rettet mod denne livsvigtige hj\u00e6lp for Guds folk. Det s\u00f8rgelige er, at han vinder nogle af sine st\u00e6rkeste forbundsf\u00e6ller blandt adventister, som er g\u00e5et bort fra troen i deres s\u00f8gen efter noget nyt, og som var s\u00e6rlig disponeret ved f\u00f8rst at have forkastet den sandhed, Gud havde sendt p\u00e5 deres vej.
\n\u00bbDygtigt og beh\u00e6ndigt har nogle arbejdet p\u00e5 at g\u00f8re vidnesbyrdenes advarsler og irettes\u00e6ttelser uden virkning, de vidnesbyrd, som har st\u00e5et deres pr\u00f8ve gennem et halvt \u00e5rhundrede. P\u00e5 samme tid ben\u00e6gter de at g\u00f8re noget s\u00e5dant.\u00ab13) Her beskrives et paradoks. Der er mennesker i f\u00e6rd med at \u00f8del\u00e6gge virkningen af Profetiens \u00c5nd, p\u00e5 samme tid som de p\u00e5 overfladen erkl\u00e6rer at tro p\u00e5 samme. L\u00e6g m\u00e6rke til, at der er forskel p\u00e5 \u00e5ben, direkte modstand og skjulte, underfundige kneb, der g\u00f8r Guds budskab \u00bbuden virkning\u00ab. Vi kan v\u00e6re praktisk talt sikre p\u00e5, at angreb p\u00e5 Profetiens \u00c5nd, b\u00e5de direkte og indirekte, vil blive en del af alfa-frafaldet ved endens tid. Dette er i realiteten \u00bbSatans allersidste forf\u00f8relse\u00ab.
\nI dette ligger en stor mulighed for katastrofe blandt Guds folk, for budskaberne til denne menighed st\u00e5r som et bolv\u00e6k, der beskytter samme menigheds medlemmer mod mange farer. \u00bbEt er sikkert: De syvende dags adventister, der stiller sig under Satans banner, vil f\u00f8rst opgive deres tro p\u00e5 advarslerne og irettes\u00e6ttelserne, som findes i Guds \u00c5nds vidnesbyrd.\u00ab14)
\nMen der er \u00e9t angreb, som vi afgjort kan vente at se: \u00bbDer vil blive opt\u00e6ndt et had mod Vidnesbyrdene, som er satanisk. . . . Satan kan ikke have s\u00e5 let adgang til at indf\u00f8re sit bl\u00e6ndv\u00e6rk og stramme nettet om sj\u00e6len, der hvor Guds \u00e5nds advarsler og tilrettevisninger efterleves.\u00ab15)
\n7. En atmosf\u00e6re af personlige angreb: Gentagne gange i alfas historie ser man hos denne bev\u00e6gelses fork\u00e6mpere en tilb\u00f8jelighed til at l\u00e6gge pres p\u00e5 andre. Modstand mod deres id\u00e9er synes at have fremkaldt en meget personlig reaktion, som udm\u00f8ntede sig i st\u00e6rke personlige angreb. Idet Ellen White beskrev denne s\u00e6rpr\u00e6gede side af frafaldet, sagde hun, at \u00bbintet ville f\u00e5 lov at st\u00e5 i vejen for den nye bev\u00e6gelse.\u00ab16) I denne forbindelse kommer man uvilk\u00e5rligt til at t\u00e6nke p\u00e5 episoden, hvor generalkonferensens formand blev truet af en ung arbejder, som ivrigt gik ind for den nye teologi. Den p\u00e5g\u00e6ldende arbejder advarede, at hvis ikke pastor Daniells gik med, ville han blive afsat fra sit embede og \u00bbrullet i st\u00f8vet\u00ab. Mange, inklusive Kellogg og Ballenger, angreb Ellen White. Modstand mod alfa-id\u00e9erne synes at v\u00e6re signalet til angreb p\u00e5 alle og enhver, inklusive de ledere p\u00e5 h\u00f8jeste plan, som op\u00adponerede. Dette er ligeledes en adf\u00e6rd, som adventisterne b\u00f8r v\u00e6re p\u00e5 vagt over for, idet omega rykker n\u00e6rmere.
\n8. Angreb p\u00e5 menighedens normer: Syvende Dags Adventistsamfundets idealer har altid v\u00e6ret h\u00f8je, deres liv har v\u00e6ret et budskab til verden, at alle mennesker snart skal st\u00e5 foran en retf\u00e6rdig Gud. Disse normer er hyppigt blevet angrebet af folk, som h\u00e6vder, at adventisterne er lovtr\u00e6lle, som s\u00f8ger at skaffe sig adgang til Himmelen ved deres egen fortjeneste. N\u00e5r denne anklage frems\u00e6t\u00adtes af nogen uden for menigheden, er de fleste af Guds folk i stand til at tage det for, hvad det er. Men hvilken virkning vil det f\u00e5, hvis dette angreb nogen sinde skulle frems\u00e6ttes af nogen inden for menigheden? Profetiens \u00c5nd har givet et n\u00f8gternt svar, udtrykt med Lucifers egne ord, idet han r\u00e5dsl\u00e5r med sine faldne engle, hvorledes han bedst kan \u00f8del\u00e6gge Syvende Dags Adventisternes menighed.
\n\u00bbGennem dem, der har gudsfrygts skin, men forn\u00e6gter dens kraft, kan vi vinde mange, som ellers ville skade os. De, der er lystens venner mere end de er Guds ven\u00adner, vil v\u00e6re vore mest virkningsfulde hj\u00e6lpere. Intelli\u00adgente og velformulerede personer af denne kategori vil tjene som lokkeduer for at drage andre ind i vore snarer. Mange vil ikke frygte deres indflydelse, fordi de bekender sig til den samme tro. Derved vil vi kunne lede dem til den konklusion, at Kristi krav er mindre strenge, end de engang troede, og at de ved at ligne verden vil kunne \u00f8ve en st\u00f8rre indflydelse p\u00e5 verdsligt sindede mennesker. P\u00e5 den m\u00e5de vil de fjerne sig fra Kristus, de har ingen kraft til at st\u00e5 os imod, og inden l\u00e6nge vil de v\u00e6re parate til at latterligg\u00f8re deres tidligere iver og nidk\u00e6rhed.\u00abl7)
\n9. De h\u00e6vder at have et reformationsbudskab for menigheden. Der ligger en stor fare i at tage fejl p\u00e5 dette punkt, for Bibelen og Profetiens \u00c5nd p\u00e5peger tydeligt, at der vil komme en reformation i Guds menighed. Problemet ligger i at skelne det sande fra det falske. Heldigvis findes der ogs\u00e5 et svar.
\n\u00bbSj\u00e6lefjenden har s\u00f8gt at indf\u00f8re den formodning, at en stor reformation skulle finde sted blandt syvende dags adventisterne, og at denne reformation skulle best\u00e5 i at opgive de trospunkter, der er vor tros grundvold.\u00ab18) Pr\u00f8ven synes derfor at g\u00e5 ud p\u00e5, hvorvidt en \u00bbreformation\u00ab er i overensstemmelse med tidligere fastsl\u00e5ede sandheder. (I dette tilf\u00e6lde vil den reformation, der virkelig betyder noget, finde sted i den troendes liv).
\nHvis en s\u00e5kaldt reformation p\u00e5 den anden side vil tilskynde til at forlade de gamle sandheder til fordel for noget nyt, alts\u00e5 en reformation i l\u00e6ren og ikke i den enkeltes liv, vil den v\u00e6re falsk. Dette er muligvis en fare, som ad\u00adventisterne b\u00f8r v\u00e6re s\u00e6rlig p\u00e5 vagt over for. Adventisterne er et folk, der er indstillet p\u00e5 reformer, hele deres budskab tilskynder til reformation. Og hvis fjenden kommer til dem ad denne indfaldsvej, har han st\u00f8rre mulighed for at forf\u00f8re dem, simpelt hen fordi m\u00e5let eller hensigten med den nye l\u00e6re synes at v\u00e6re noget, som de enkelte adventister hele tiden har \u00f8nsket. N\u00e5r man skal skelne mellem det sande og det falske, m\u00e5 man ganske enkelt sp\u00f8rge: Opfordrer den nye l\u00e6re til reformation i livet, eller til fjernelse fra de fastsl\u00e5ede trospunkter?
\n\u00bbSatan har taget enhver t\u00e6nkelig forholdsregel, for at intet skal komme ind blandt os som et folk for at revse og tilrettevise os og formane os til at afl\u00e6gge vore vildfarelser,\u00ab skrev Ellen White, idet hun skildrede behovet for en sand reformation. \u00bbMen der er et folk, som vil l\u00f8fte Guds ark. Fra vor egen midte vil der udg\u00e5 nogle, som ikke l\u00e6ngere vil b\u00e6re arken. Men disse vil ikke kunne bygge mure til at standse sandheden, den vil g\u00e5 fremad og opad lige til det sidste.\u00ab19)
\nOg deri ligger h\u00e5bet for Guds menighed, selv under omegas m\u00e6gtige udfordring. Intet sted er det sagt os, at sejren er let, men vi er gentagne gange blevet forsikret om, at den er mulig. \u00bbDe, der er i harmoni med Gud, og som ved tro p\u00e5 ham f\u00e5r styrke til at holde stand mod det onde og st\u00e5 fast for at forsvare retten, vil altid have h\u00e5rde kampe og m\u00e5 tit st\u00e5 n\u00e6sten alene. Men herlige sejre vil blive deres, hvis de s\u00e6tter hele deres lid til Gud. Hans n\u00e5\u00adde vil v\u00e6re deres styrke. Deres moralske f\u00f8lsomhed vil v\u00e6re skarp og fintm\u00e6rkende, og deres moralske styrke vil v\u00e6re i stand til at modst\u00e5 uretf\u00e6rdighedens indflydelser. Ligesom hos Moses vil deres retskaffenhed v\u00e6re af reneste karat\u00ab20)
\nOmega betegner en hemmelighedsfuld fare, der lurer p\u00e5 menigheden ved endens tid. Ellen White s\u00e5 den og \u00bbsk\u00e6lvede for vort folk\u00ab. Men samtidig efterlod hun os et dyrebart h\u00e5b, h\u00e5bet om, at vi vil komme igennem denne store udfordring.
\n\u00bbAt st\u00e5 og forsvare sandhed og ret, n\u00e5r flertallet forlader os, at k\u00e6mpe Herrens kampe, n\u00e5r heltene er f\u00e5 \u2014 dette vil blive vor pr\u00f8ve.\u00ab21)<\/p>\n
8. kapitel<\/p>\n
\u00bbSom en \u00f8del\u00e6ggende hvirvelstorm\u00ab
\n\u00c5ret var 1914. Battle Creek l\u00e5 der stadig, med det hvide st\u00f8v lysende i forsommersolen \u2014 kun som minder om hvad der havde v\u00e6ret \u2014 om hvad der kunne have v\u00e6ret. P\u00e5 hj\u00f8rnet af Washington Street og Hovedgaden var der lidet, som tydede p\u00e5, at Review and Heraids trykkeri og forlagsbygning engang havde ligget her, at Generalkonferensens kontorer engang havde haft til huse ikke langt herfra. Battle Creek College, som dr. Kellogg havde gen\u00e5bnet med s\u00e5 store forventninger, var lukket, en trist fejltagelse. Nu boede her relativt f\u00e5 adventister. Folk, der var gamle i g\u00e5rde, kunne huske den skov af \u00bbtil salg\u00ab-skilte, der var skudt frem, da kolonien br\u00f8d op. \u00bbVerden vil vide \u00e5rsagen,\u00ab havde Ellen White engang advaret, og nu udgav D. M. Canright en ny udgave af sin bog Syvende Dags Adventismen afsl\u00f8ret \u2014 og var derved uforvarende \u00e5rsag til, at denne forudsigelse gik i opfyldelse.
\n\u00bbBattle Creek, Michigan, st\u00e5r som en rammende illu\u00adstration p\u00e5 adventismens fejlgreb efter en rimelig styrkepr\u00f8ve. … Da jeg i 1887 trak mig tilbage, var her n\u00e6sten to tusinde sabbatsholdere, alle forenede. Ofte pr\u00e6dikede jeg i den store kirkebygning, og hver en plads i salen og p\u00e5 galleriet, var optaget. P\u00e5 den h\u00f8jere skole underviste jeg en klasse p\u00e5 omkring to hundrede, alle sammen unge m\u00e6nd og kvinder, der forberedte sig til en gerning enten som pr\u00e6dikanter eller bibelarbejdere. Nu, i 1914, er skolen lukket og tabt for adventismen, sanatoriet er trukket ud af samfundets kontrol, og n\u00e6sten hele ledelsen, l\u00e6ger, sygeplejersker og sygehj\u00e6lpere, er s\u00f8ndagsholdere. Forlagsbygningerne er nedbr\u00e6ndt, og det, der var tilbage, er flyttet fra stedet. Menigheden er svundet ind til omkring fire-fem hundrede medlemmer. Kirkebygningen er stort set tom og n\u00e6rmest at sammenligne med en elefant i deres h\u00e6nder. … Et stort antal er faldet fra, har mistet troen p\u00e5 alt og s\u00f8ger ikke til gudstjeneste nogetsteds. Det har v\u00e6ret som en \u00f8del\u00e6ggende hvirvelstorm.\u00ab1′
\nFjorten \u00e5r var g\u00e5et siden hin str\u00e5lende januarmorgen, da det gryede ad et nyt \u00e5rhundrede, da verden stod \u00e5ben, og adventbudskabet havde mulighed for at komme ud i sollyset. Nu var dagen til ende, dens sidste skygger var ved at blive trukket sammen af en 19-\u00e5rig serbisk nationalist med en pistol. I den bosniske by Sarajevo kom en forvirret chauff\u00f8r til at dreje forkert og k\u00f8re sin \u00e5bne limousine hen ad en overfyldt gade. Bag ham, sk\u00e6rmet af en parasol mod den br\u00e6ndende sommersol, sad et kongeligt par, hvis liv havde v\u00e6ret en klassisk love story, og denne dag var i \u00f8vrigt deres fjorten \u00e5rs bryllupsdag. Chauff\u00f8ren t\u00f8vede et \u00f8jeblik, pr\u00f8vede s\u00e5 at vende vognen, og under dette fors\u00f8g l\u00f8d der to skud. \u00c6rkehertug Franz Ferdinand og hans hustru sank sammen i s\u00e6det, og anledningernes dag var forbi. De f\u00f8rste skud i den f\u00f8rste verdenskrig var affyret. Fra nu af m\u00e5tte menigheden arbejde i en verden, som sank stadig dybere ned i m\u00f8rket.
\nS\u00e5 mange lys var g\u00e5et ud. Der var sundhedsarbejdets leder, J. H. Kellogg, hvis l\u00e6gestudium delvis var betalt af James og Ellen White. Der var Albion Ballenger, som havde v\u00e6ret besluttet p\u00e5 at omg\u00f8re sandheden om hel\u00adligdommen og hellere brugte teologiske v\u00e6rker end Profetiens \u00c5nd. Der var pr\u00e6dikanterne A. T. Jones og E. J. Waggoner, der havde rejst og pr\u00e6diket sammen med Ellen White. Der var pastor George Tenny, redakt\u00f8r, pr\u00e6st, mission\u00e6r. Der var pastor L. McCoy, kapellan ved Battle Creek Sanatorium \u2014 og til disse sluttede sig, som Can-right p\u00e5pegede i forbifarten, \u00bbmange personer i betyd\u00adningsfulde stillinger, s\u00e5som disponenter, professorer ved h\u00f8jere skoler, l\u00e6ger m.fl. Alle disse er nu uden for sam\u00adfundet, og hele deres indflydelse er rettet imod dette. \u00ab2) Tabet havde v\u00e6ret lammende, og nu, ligesom kulr\u00f8gen fra Review and Heraids brand havde h\u00e6ngt i luften i lang tid, hang der stadig et plagsomt sp\u00f8rgsm\u00e5l over menigheden: Hvordan kunne noget s\u00e5dant ske? Hvad kunne give anledning til et s\u00e5 massivt frafald blandt samfundets bedste hjerner?
\nSvaret er afv\u00e6bnende enkelt, og interessant nok havde menigheden hele tiden kendt dette svar. I de endnu fredfyldte dage i 1898 havde Ellen White klart advaret om, hvad der kunne ske. \u00bbDer vil aldrig komme en tid i menighedens historie, hvor en Guds arbejder kan l\u00e6gge h\u00e6nderne i sk\u00f8det i ro og mag og sige: ‘Alt er fred og tryghed.’ Da er det netop, den pludselige \u00f8del\u00e6ggelse kommer. Alt kan nok tilsyneladende have fremgang, men Sa\u00adtan er lysv\u00e5gen og gransker og r\u00e5dsl\u00e5r med sine onde engle for at finde nye m\u00e5der at gennemf\u00f8re sine angreb p\u00e5. Fra Satans side vil striden blive mere og mere vold\u00adsom. . . . Sind vil g\u00f8re front mod sind, planer mod planer, principper af himmelsk oprindelse mod Satans principper. Sandheden i dens forskellige faser vil v\u00e6re i konflikt med vildfarelsen i dens uafladeligt skiftende, forst\u00e6rkede udtryksformer, for, om det var muligt, at f\u00f8re selv de udvalgte vild.\u00ab3) Hvis man gjorde sig ulejlighed med at t\u00e6nke over dette, havde man her hele krisens hi\u00adstorie fremsat fem \u00e5r f\u00f8r Kelloggs bog overhovedet var udgivet. Satan var ved at tilrettel\u00e6gge sit angreb. Anf\u00f8reren for m\u00f8rkets magter havde vundet dette slag. Kampen var udk\u00e6mpet p\u00e5 et overnaturligt plan, hvor selv de skarpeste hjerner uden overnaturlig hj\u00e6lp ville blive spredt som l\u00f8vet for efter\u00e5rsvinden. Kellogg, Jones, Waggoner, McCoy \u2014 alle var de draget ud for at m\u00f8de fjenden, men forinden havde de besluttet at stole p\u00e5 deres egen d\u00f8m\u00admekraft i stedet for Guds sendebuds advarsler, og derved havde de frivilligt givet afkald p\u00e5 det eneste forsvar, der virkelig kunne hj\u00e6lpe dem. P\u00e5 et eller andet tidspunkt i begivenhedernes forl\u00f8b var de blevet overbevist om, at de havde ret, at tiden var inde til at g\u00e5 bort fra \u00bbhele denne m\u00e6ngde d\u00f8de profetier\u00ab,og idet de tog afstand fra adventismen, gjorde de det med fromme b\u00f8nner om Guds velsignelse over deres udtr\u00e6den.
\nOg hen over tidens dal rungede de ord, Ellen White havde fremsat allerede i 1903, da det for de flestes vedkommende endnu ikke var for sent: \u00bbSatan har sine forbundsf\u00e6ller blandt mennesker. Og onde engle i menneskelig skikkelse vil vise sig for mennesker og pr\u00e6sentere dem for s\u00e5 gl\u00f8dende fremstillinger af alt det, de vil kunne udrette, blot de vil f\u00f8lge deres (de onde engles) r\u00e5d, at deres anger ofte bliver til trods. . . . Synden har form\u00f8rket deres d\u00f8mmekraft, og helvede triumferer. \u00c5h, vil mennesker dog ikke oph\u00f8re med at s\u00e6tte deres lid til menneskelige v\u00e6sener?\u00ab4)
\nOnde engle i menneskelig skikkelse. Der var intet h\u00e5b om at overleve en s\u00e5dan udfordring i menneskelig styrke alene. Menneskeheden havde intet svar p\u00e5 logikken i en engels sind, hvor visdom fra Paradiset forvr\u00e6ngedes til en forf\u00f8relse s\u00e5 overv\u00e6ldende, at en tredjedel af Himmelens engle var ude af stand til at gennemskue det. Ingen uddannelse eller erfaring, uanset hvor meget, ville kunne udruste mennesker til at im\u00f8deg\u00e5 en fare som denne. Hvad ang\u00e5r John Kellogg, var han g\u00e5et lige i f\u00e6lden, p\u00e5 trods af alt det lys og alle de advarsler, der var kommet til ham gennem Ellen Whites skrifter.
\nEn nat i forsommeren 1904 havde Ellen White i et syn set et m\u00f8de, som fandt sted i Battle Creek. En forsamling af l\u00e6ger og pr\u00e6ster var til stede og h\u00f8rte dr. Kellogg udvikle sine ideer om Guds tilstedev\u00e6relse i alle ting, uden at vide, at de p\u00e5 overnaturlig vis blev iagttaget. Ellen White lagde is\u00e6r m\u00e6rke til \u00bbde velvillige, interesserede ansigter hos tilh\u00f8rerne\u00ab, og s\u00e5 vendte hendes himmelske ledsager sig til hende med et isnende budskab. \u00bbOnde engle har taget talerens sind til fange,\u00ab sagde han. Dern\u00e6st advarede han, at \u00bblige s\u00e5 sikkert som de faldne engle var forf\u00f8rt og bedraget af Satan, s\u00e5 sikkert var taleren under onde engles p\u00e5virkning.
\nDet overraskede mig i h\u00f8j grad at se, med hvilken begejstring sofisterierne og de forf\u00f8rende teorier blev modtaget,\u00ab erindrede Ellen White, og p\u00e5pegede videre, hvordan Kellogg, opildnet af det medhold, han fik fra pr\u00e6ster og l\u00e6ger, havde kaldt sammen til et s\u00e6rligt r\u00e5dslagnings-m\u00f8de i Battle Creek for yderligere at presse den organiserede menighed til at antage sine ideer. \u00ab5)
\n\u00bbI roser jer af, at I bev\u00e6ger jer under Guds ledelse,\u00ab advarede Ellen White folket i Battle Creek, \u00bbmen nogle f\u00f8lger den samme falske inspiration, som forf\u00f8rte englene i Himmelens sale.\u00ab6) Til Kellogg rettede hun den advarsel, at han var ved at blive \u00bbhypnotiseret\u00ab af Satan (noget Kellogg selv afviste som fuldst\u00e6ndig latterligt). I oktober 1905 advarede hun mod \u00bbm\u00e6nd, som har kastet sig over studiet af den videnskab, som Satan gjorde brug af for at f\u00f8re krigen i Himmelen.\u00ab7) P\u00e5 trods af disse advarsler havde Kellogg og hans efterf\u00f8lgere blot fortsat deres kurs, beroliget af doktorens forsikringer om, at man ikke altid kunne stole p\u00e5 Ellen Whites vidnesbyrd. P\u00e5 den m\u00e5de var de uden selv at vide det til sidst blevet en opfyldelse af en anden af hendes forudsigelser: \u00bbOnde engle vil, hvis de f\u00e5r lov til det, p\u00e5virke menneskers sind, indtil de ikke l\u00e6ngere bestemmer over deres eget sind og deres egen vilje. . . . S\u00e5dan vil det blive med l\u00e6ger og pr\u00e6ster, som fortsat holder sig til den, der har haft lyset og er blevet advaret, men ikke har rettet sig efter det.\u00ab8)
\nDen samme sandhed fremg\u00e5r tydeligt af Albion Ballengers liv. Under et evangelisk m\u00f8de i London havde han en aften fors\u00f8gt at fremholde emnet om helligdommen. Han var sluppet meget d\u00e5rligt fra det, og frygtelig nedsl\u00e5et havde han svoret \u00bbaldrig mere at pr\u00e6dike, f\u00f8r jeg ved, hvad jeg pr\u00e6diker.\u00ab Og s\u00e5 havde han beg\u00e5et en sk\u00e6bnesvanger fejltagelse. \u00bbJeg vil ikke hente viden fra vore b\u00f8ger,\u00ab erkl\u00e6rede han. \u00bbHvis vore br\u00f8dre kunne \u00f8se fra de oprindelige kilder, hvorfor kan jeg s\u00e5 ikke g\u00f8re det samme?\u00ab
\nPastor Ballenger begik den samme fejltagelse, som allerede var beg\u00e5et af dr. Kellogg: han gik ud fra, at intet an\u00addet havde betydning i denne forbindelse end den menneskelige fornuft, og hvor den enes forskning kunne v\u00e6re lige s\u00e5 god som den andens. \u00bbJeg vil g\u00e5 til de b\u00f8ger og kommentarer og alle disse forskellige kilder, hvorfra pastor Uriah Smith har f\u00e5et lys over emnet,\u00ab erkl\u00e6rede han, og dermed vandrede han lige ud i m\u00f8rket. For adventisternes helligdomsl\u00e6re fandtes ikke i \u00bbb\u00f8ger og kom\u00admentarer\u00ab \u2014 fandtes ingen andre steder end hos den selvsamme Kilde, som en gruppe bedende m\u00e6nd og kvinder havde s\u00f8gt hen til og gransket i de kolde efter\u00e5rsn\u00e6tter 1844, og i hvis midte var det samme s\u00e6rlige sendebud, som nu appellerede til Ballenger om at omvende sig, inden det var for sent. Ogs\u00e5 han havde valgt at ignorere denne indtr\u00e6ngende opfordring, og ligesom Kellogg gik han bort fra adventtroen for aldrig mere at vende tilba\u00adge. I Riverside, Californien (blot nogle f\u00e5 km fra samfun\u00addets nye l\u00e6geskole) skulle han tilbringe de sidste seksten \u00e5r af sit liv med at rette angreb mod Ellen White, udtalelser, som, under en tynd fernis af n\u00e6stek\u00e6rlighed, s\u00f8gte at rejse tvivl om hendes trov\u00e6rdighed som et s\u00e6rligt sendebud fra Gud.9)
\n\u00bbSom en \u00f8del\u00e6ggende hvirvelstorm.\u00ab Canright havde anvendt disse ord p\u00e5 Guds menighed, men hvor ram\u00admende passede de ikke p\u00e5 deres liv, som havde forladt menigheden. En mangfoldighed af lysende stjerner var g\u00e5et ud, hver p\u00e5 sin m\u00e5de, men alle var de knyttet sammen af deres f\u00e6lles tragedie, at forkaste Guds sendebud i en tid, hvor faldne engle vandrede om p\u00e5 jorden i men\u00adneskelig skikkelse. Menigheden og verden var nu p\u00e5 vej ind i en ny \u00e6ra. Begik man nu den fejl at tr\u00e6de uden for Guds s\u00e6rlige beskyttelse, ville det uv\u00e6gerligt og \u00f8jeblikkeligt f\u00e5 de mest tragiske f\u00f8lger.
\nNittenhundredeogfjorten. Guds folk har levet i sollyset fra jordens sidste sommerdag. Nu er himmelen ved at m\u00f8rkne, det tr\u00e6kker op til de f\u00f8rste efter\u00e5rsstorme. Hen over Belgiens flade, s\u00e5rbare sletteland buldrer tordenen fra tungt artilleri, en fejende st\u00f8vsky, en uendelig r\u00e6kke af gr\u00e5 uniformer, kendetegnet p\u00e5 general Karl von Bulows anden arm\u00e9. I Berlin tr\u00e6kker prangende milit\u00e6rparader for sidste gang gennem de brolagte gader. En ung kvinde i hvid bluse med fl\u00e6ser bryder ind i soldaternes r\u00e6kker, tager soldaterne under armen og marcherer sammen med dem. Nogle skridt bagved g\u00f8r en velkl\u00e6dt forretningsmand det samme, b\u00e6rer p\u00e5 en soldats gev\u00e6r \u2014 smilende ansigter, men blinde, de er p\u00e5 vej til Marnes og Verduns frygtelige midnat, et mareridt, som ingen f\u00f8r havde set, undtagen en lille kvinde, der flere \u00e5r i forvejen havde tryglet menigheden om at skride til handling. \u00bbSnart vil der komme d\u00f8d og \u00f8del\u00e6ggelse, tiltagende forbrydelser og store grusomheder mod de rige, der har op\u00adh\u00f8jet sig p\u00e5 de fattiges bekostning. De, der er uden for Guds beskyttelse, vil ikke finde sikkerhed noget sted eller i nogen stilling. Menneskelige redskaber er ved at blive opl\u00e6rt og bruger deres opfindersnilde til at iv\u00e6rks\u00e6tte det m\u00e6gtigste maskineri til at s\u00e5re og dr\u00e6be. . . . Lad midlerne og arbejderne spredes.\u00ab10)
\nEngang skinnede solen, et gyldent \u00f8jeblik fyldt med anledninger for Guds folk. Det gyldne \u00f8jeblik blev forspildt, fordi en dygtig fjende havde held til at aflede deres opm\u00e6rksomhed fra det eneste budskab, de virkelig havde at bringe. Og op af denne tragedie stiger \u00e9t eneste sp\u00f8rgsm\u00e5l, der virkelig har betydning: Vil vi lade det ske igen?<\/p>\n
Henvisninger
\nProlog
\n*Ellen G. White: Testimonies for the Church, vol. 8, p. 50.
\n1.\tkapitel \u00bbJeg ville hj\u00e6lpe, hvis jeg kunne\u00ab
\n1) Testimonies, vol. 8, p. 190.
\n1) Milton Hook: Flames Over Battle Creek, Review and Herald, 1977, p. 98.
\n2) Medical Missionary, oktober 1895.
\n3) Ellen G. White: Special Testimonies, Series A, No. 11, p. 21.
\n4) Medical Missionary Conference Bulletin, maj 1899.
\n5) Medical Missionary, februar 1906 (fremh\u00e6vet her).
\n6) General Conference Bulletin, 18. april 1901, pp. 316. 317.
\n7) Ellen G. White letter 3, 1900.
\n9)\tSpecial Testimonies, Series B. No. 6, p. 3.
\n10) Testimonies, vol. 8, pp. 190. 191.
\n2.\tkapitel \u00bbVi har f\u00e5et den triste nyhed\u00ab
\n1) Special Testimonies, Series B. No. 5, p. 5.
\n2) Samme, p. 9.
\n3) Samme, p. 26.
\n4) The Battle Creek Sanitarium Food Idea, vol. 1, 15. nov. 1902.
\n5) GC Bulletin, 2. kvartal 1901, p. 497.
\n6) J. H. Kellogg: The Living Temple, Good Health Pub. Co, 1903, p. 52.
\n7) Se Ellen G. White Estate Document File 15 C, W. A. Spicer: \u00bbHow the Spirit of Prophecy Met a Crisis\u00ab, p. 21.
\n8) Ellen G. White manuscript 44, 1905.
\n9) Ellen G. White letter 233, 1904.<\/p>\n
10) D. M. Canright: Seventh-day Aduentism Renounced, p. 117.
\n11) Samme, p. 413.
\n12) Document File 351, if\u00f8lge brevet dateret 5. juli 1970.
\n13) DocumentFile 15 C, Spicer: \u00bbHowtheSpiritof Prophecy MetaCrisis\u00ab, p. 29.
\n14) Testimonies, vol. 8, p. 97.
\n3.\tkapitel \u00bbEt sv\u00e6rd som af ild\u00ab
\n1) Citeret i et brev fra B. P Fairchild til A. L. White, 4. dec. 1965.
\n2) Testimonies, vol. 8, p. 96.
\n3) Special Testimonies, Series B. No. 6, p. 56.
\n4) A. G. Daniells: The Abiding Gift of Prophecy, p. 336.
\n5) Ellen G. White: Uddannelse, s. 271.
\n6) Daniells, se henvisning 4.
\n7) Samme.
\n8) Brev fra Ellen G. White til S. N. Haskell, 28. nov. 1903.
\n9)\tA. G. Daniells, samme, p. 341.
\n10) Special Testimonies, Series B. No. 2, pp. 21. 22.
\n11) L. H. Christian: The Fruitage of Spiritual Gifts, pp. 291. 292.
\n12) Daniells, samme, pp. 336. 337.
\n13) Ellen G. White: Den store strid, s. 376. 377.
\n14) Samme (fremh\u00e6vet her).
\n15) Testimonies, vol. 2, p. 355.
\n16) Ellen G. White: Testimony Treasures, vol. 1, p. 245.
\n17) Ellen G. White: Patriarker og Profeter, s. 45.
\n18) Samme, s. 46.
\n19) Testimonies, vol. 9, p. 21.
\n20) Ellen G. White: Lys over hverdagen II, s. 135.
\n21) Ellen G. White: Den store strid, s. 433.
\n22) Samme.
\n23) Ellen G. White: Selected Messages, book 1, p. 382.
\n24) Special Testimonies, Series B. No. 7, p. 37.
\n25) Ellen G. White: Den store strid, s. 433. 434.
\n26) Ellen G. White letter 211, 1903.
\n27\tSpecial Testimonies, Series B. No. 2, p. 23.
\n4.\tkapital \u00bbDu er manden . . .\u00ab
\n1) Brev fra A. G. Daniells til E. G. White, 16. marts 1905.
\n2) Samme.
\n3) Samme.
\n4) Ellen G. White manuscript 59, 1905.
\n5) A. F. Ballenger: \u00bbThe Nine Theses\u00ab, pp. 1. 4.
\n6) Ellen G. White manuscript 62, 1905.
\n7) Samme.
\n8) A. F. Ballenger: Cast Out for the Cross of Christ, p. 112.
\n9) Ellen G. White manuscript 145, 1905.<\/p>\n
10) Samme (fremh\u00e6vet her).
\n11) Testimonies, vol. 2, p. 171.
\n12) Ellen G. White letter 201, 1899.
\n13) Ellen G. White manuscript 145, 1905 (fremh\u00e6vet her).
\n14) Ellen G. White manuscript 94, 1903.
\n15) Samme.
\n16) Brev fra Ellen G. White til br\u00f8drene Daniells og Prescott og deres med\u00adarbejdere, 30. okt. 1905, samlet af J. H. N. Tindall.
\n17) Samme.
\n18) Testimonies, vol. 5, p. 81.
\n19) Brev fra Ellen G. White til br\u00f8drene Daniells og Prescott og deres med\u00adarbejdere, 30. okt. 1905, samlet af J. H. N. Tindall.
\n20) Selected Messages, book 1, p. 200.
\n21) Special Testimonies, Series B. No. 2, p. 53.
\n5.\tkapitel \u00bbOmega\u00ab
\n1)\tPr\u00e6d. 1, 9.
\n2) Selected Messages, book 1, p. 197 (fremh\u00e6vet her).
\n3) Samme, p. 200 (fremh\u00e6vet her).
\n4) Samme, s. 204.
\n5) Samme, p. 205.
\n6) Testimonies, vol. 2, p. 355.
\n7) Den store strid, s. 328.
\n8) Samme, s. 329.
\n9) Special Testimonies, Series A, No. 11, pp. 5. 6. (fremh\u00e6vet her).<\/p>\n
10) Ellen G. White manuscript 94, 1903 (fremh\u00e6vet her).
\n11) Samme (fremh\u00e6vet her).
\n12) Special Testimonies, Series B. No. 7, p. 30 (fremh\u00e6vet her).
\n13) Brev fra Ellen G. White til W. C. White, 5. aug. 1903 (fremh\u00e6vet her).
\n14) Special Testimonies, Series B. No. 7, p. 31 (fremh\u00e6vet her).
\n15) Ellen G. White letter 328, 1906 (fremh\u00e6vet her).
\n16) Brev fra Ellen G. White til S. N. Haskell, 28. nov. 1903.
\n17) Ellen G. White manuscript 145, 1905 (fremh\u00e6vet her).
\n18) Selected Messages, book 1, p. 197.
\n19) Special Testimonies, Series B. No. 6, p. 41.
\n20) Samme, p. 42.
\n21) Ellen G. White letter 259, 1904.
\n22) Special Testimonies, Series A, No. 11, pp. 9. 10.
\n23) Brev fra Ellen G. White til br\u00f8drene Daniells og Prescott og deres med\u00adarbejdere, 30. okt. 1905, samlet af J. H. N. Tindall.
\n24) Special Testimonies, Series A. No. 12, p. 9 (fremh\u00e6vet her).
\n25) Samme, Series B. No. 7, p. 15.
\n26) Brev fra A. G. Daniells til W. C. White, 16. marts 1905.
\n27) Selected Messages, book 1, p. 205.
\n28) Samme, p. 195.
\n29) Special Testimonies, Series B. No. 7, p. 34.
\n6. kapitel \u00bbPr\u00f8ven til komme til hver eneste sj\u00e6l\u00ab
\n1) Selected Messages, book 1, pp. 205. 206.
\n2) Ellen G. White letter 328, 1906.
\n3) Testimonies, vol. 5, p. 81.
\n4) Ellen G. White: Testimonies to Ministers, p. 112 (fremh\u00e6vet her).
\n5) Testimonies, vol. 5, p. 80.
\n6) Matt. 24, 24; Ap. G. 20, 29. 30.
\n7) Den store strid, s. 410. 411 (fremh\u00e6vet her).
\n8) Selected Messages, book 1, p. 48.
\n9) Matt. 5, 14. 16.<\/p>\n
10) Testimonies, vol. 4, p. 89.
\n11) Ellen G. White: Spiritual Gifts, vol. 2, p. 284.
\n12) Brev fra Ellen G. White til dr. W. H. Riley, 3. aug. 1904.
\n13) Selected Messages, book 1, p. 161.
\n14) Brev fra Ellen G. White til S. N. Haskell, 28. nov. 1903.
\n15) Ellen G. White manuscript 125, 1907.
\n16) Brev fra Ellen G. White til G. C. Tenney, 29. juni 1906.
\n17) Ellen G. White manuscript 125, 1907.
\n7.\tkapitel \u00bbNi fremtr\u00e6dende punkter\u00ab
\n1) Selected Messages, book 1, p. 195.
\n2) Samme, p. 161.
\n3) Testimonies to Ministers, p. 42 (fremh\u00e6vet her).
\n4) Ellen G. White letter 138, 1902.
\n5) Ellen G. White: Counsels to Writers and Editors, pp. 49. 50.
\n6) Samme, p. 31.
\n7) Ellen G. White manuscript 79, 1905.
\n8) Brev fra Ellen G. White til G. C. Tenney, 29. juni 1906.
\n9) Special Testimonies, Series B. No. 7, p. 37.<\/p>\n
10) Ellen G. White manuscript 20, 1906.
\n11) Selected Messages, book 1, p. 48.
\n12) Ellen G. White letter 50, 1906.
\n13) Special Testimonies, Series B. No. 7, p. 31.
\n14) Ellen G. White: Selected Messages, book 3, p. 84.
\n15) Samme, book 1, p. 48.
\n16) Samme, p. 205.
\n17) Testimonies to Ministers, p. 474 (fremh\u00e6vet her).
\n18) Selected Messages, book 1, p. 204.
\n19) Testimonies to Ministers, p. 411.
\n20) Testimonies, vol. 3, pp. 302. 303.
\n21) Samme, vol. 5, p. 136.
\n8.\tkapitel \u00bbSom en \u00f8del\u00e6ggende hvirvelstorm\u00ab
\n1) Canright: Som en \u00f8del\u00e6ggende hvirvelstorm, p. 411.
\n2) Samme, p. 412.
\n3) Special Testimonies, Series A, No. 11, p. 5 (fremh\u00e6vet her).
\n4) Samme, Series B. No. 7, pp. 21. 22 (fremh\u00e6vet her).
\n5) Samme, No. 6, p. 41.
\n6) Samme, Series A, No. 12, p. 1.
\n7) Brev fra Ellen G. White til br\u00f8drene Daniells og Prescott og deres med\u00adarbejdere, 30. okt. 1905, samlet af J. H. N. Tindall.
\n8) Special Testimonies, Series B, No. 6, pp. 42. 43.
\n9) E. E. Andross: \u00bbBible Study No. II\u00ab, 13. juli 1911, pp. 13. 14. Docu-ment File 178.
\n10) Testimonies, vol. 8, p. 50.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
Omega Oversat af Aage Andersen Forord 7 Prolog 9 \u00bbJeg ville hj\u00e6lpe, hvis jeg kunne\u00ab 13 \u00bbVi har f\u00e5et den triste nyhed\u00ab 21 \u00bbEt sv\u00e6rd som af ild\u00ab 32 \u00bbDu er manden . . .\u00ab 47 Omega 58 \u00bbPr\u00f8ven vil … Les videre