{"id":168,"date":"2014-10-14T22:57:08","date_gmt":"2014-10-14T20:57:08","guid":{"rendered":"http:\/\/www.kainos.no\/?p=168"},"modified":"2021-04-01T00:13:57","modified_gmt":"2021-03-31T22:13:57","slug":"jesus-i-helligdommen-eller-forbillede-og-modbillede-af-uriah-smith","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.kainos.no\/?p=168","title":{"rendered":"Jesus i Helligdommen eller forbillede og modbillede af Uriah Smith"},"content":{"rendered":"

\"Jesus<\/a>Indhold<\/b><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Indledning<\/span><\/span><\/span><\/span> 6<\/span><\/span><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Kristus som Skaber 9<\/span><\/span><\/p>\n

Kristus som genl\u00f8ser. <\/span><\/span><\/span>14<\/span><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Kristi menneskevorden<\/span><\/span><\/span> 19<\/span><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Grundprincipper i striden mellem synd og retf\u00e6rdighed<\/span><\/span><\/span> 23<\/span><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

L\u00e6rdom af korset<\/span><\/span><\/span> 28<\/span><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Kristus – bibelens tema <\/span><\/span><\/span>32<\/span><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Den evige pagt<\/span><\/span><\/span> 34<\/span><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Offersystemet<\/span><\/span><\/span> 37<\/span><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Helligdommen<\/span><\/span><\/span> 40<\/span><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Tjenesten i helligdommen <\/span><\/span><\/span>57<\/span><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Den symbolske betydning af helligdommens tjeneste<\/span><\/span><\/span> 65<\/span><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Den nye pagts helligdom<\/span><\/span><\/span> 71<\/span><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Tjenesten i den himmelske helligdom<\/span><\/span><\/span> 77<\/span><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

S\u00e6rskilte indvendinger besvaret<\/span><\/span><\/span> 82<\/span><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Kristi pr\u00e6sted\u00f8mme<\/span><\/span><\/span> 89<\/span><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Den himmelske helligdoms renselse<\/span><\/span><\/span> 93<\/span><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\u00bbDa skal helligdommen komme til sin ret igen.\u00ab<\/span><\/span><\/span> 97<\/span><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Symbolsk tidsregning<\/span><\/span><\/span> 105<\/span><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Daniels ottende kapitel forklaret ved det niende<\/span><\/span><\/span> 109<\/span><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

De halvfjerds uger. <\/span><\/span><\/span>112<\/span><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

De forskellige tidsafsnit henh\u00f8rende til de halvfjerds uger. 120<\/span><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Den bestemte dag<\/span><\/span><\/span> 135<\/span><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Etdomsv\u00e6rk<\/span><\/span><\/span> 139<\/span><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Det himmelske tempel oplades<\/span><\/span><\/span> 143<\/span><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\u00bbGuds hemmelighed\u00ab fuldkommet<\/span><\/span><\/span> 147<\/span><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Forsoningen<\/span><\/span><\/span> 150<\/span><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Pr\u00f8vetidens ende<\/span><\/span><\/span> 155<\/span><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

De syv sidste plager.<\/span><\/span><\/span> 159<\/span><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Syndebukken <\/span><\/span><\/span>163<\/span><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Syndens oph\u00f8r.<\/span><\/span><\/span> 170<\/span><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Slutning <\/span><\/span><\/span>173<\/span><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Noter<\/span><\/span><\/span> 178<\/span><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Jesus i Helligdommen<\/span><\/p>\n

Forord.<\/b><\/span><\/p>\n

I denne bog optager vi et overordentlig vigtigt emne til dr\u00f8ftelse: J<\/span><\/span><\/span>esus i <\/span><\/span><\/span>helligdommen. Vi betragter ham i al hans gerning i forbindelse med Frelsens <\/span><\/span><\/span>plan fra f\u00f8rst til sidst, men i s\u00e6rdeleshed hans sidste, afsluttende v\u00e6rk for <\/span><\/span><\/span>syndere, f\u00f8r n\u00e5detiden ender. Vi betragter ham som den udsendte af Faderen, <\/span><\/span><\/span>hans repr\u00e6sentant blandt menneskene. Vi betragter ham som vor L\u00e6rer og <\/span><\/span><\/span>Vejleder. Vi betragter ham som vort eksempel, \u00bbTroens Begynder og Fulden<\/span><\/span><\/span>der\u00ab. Men fremfor alt betragter vi ham som vor Frelser, Genl\u00f8ser og Fbrbeder, <\/span><\/span><\/span>der sk\u00e6nker os evigt liv og evig salighed.<\/span><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Mange falske opfattelser om vor Frelser har gjort sig g\u00e6ldende blandt <\/span><\/span><\/span>menneskene, egnet til at vildlede og forf\u00f8re; thi al sandhedens fjende g\u00f8r sig al <\/span><\/span><\/span>mulig flid for at fremstille Kristus i et falsk lys for verden. Derfor vil nogle, at <\/span><\/span><\/span>vi skal betragte Jesus blot som et menneske, vist nok et godt menneske, men <\/span><\/span><\/span>ikke som Faderens enb\u00e5rne S\u00f8n. De vil, at vi skal betragte ham blot som en <\/span><\/span><\/span>skabning og ikke som den, gennem hvem alle ting er skabt. De h\u00e6vder at han <\/span><\/span><\/span>ingen tilv\u00e6relse havde, f\u00e5r han blev f\u00f8dt af jomfru Maria, og forn\u00e6gter, hvad <\/span><\/span><\/span>han var i begyndelsen, og den herlighed, han havde hos Faderen, f\u00f8r verden <\/span><\/span><\/span>var. De fremstiller ham som ophavet kun til lykken og ikke til selve livet ved <\/span><\/span><\/span>sin store fortjeneste. S\u00e5ledes fremstilles Jesus i et falsk lys b\u00e5de med hensyn <\/span><\/span><\/span>til sin natur, sit v\u00e6sen og sine underfulde gerninger. Hensigten med denne bog <\/span><\/span><\/span>er s\u00e5ledes at fremstille vor Frelser for l\u00e6seren, s\u00e5 han ikke skal bedrages af <\/span><\/span><\/span>disse vildfarelser, men se ham som han er i gerning og sandhed, \u00bbal guddom<\/span><\/span><\/span>mens fylde legemlig.\u00ab<\/span><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Hvis vi kan bidrage til, at l\u00e6seren ud fra skriftens eget synspunkt kan f\u00e5 et <\/span><\/span><\/span>klart blik p\u00e5 Jesus, hvor alt ellers ville v\u00e6re dunkelt for ham, vil hensigten v\u00e6re n\u00e5et S\u00e6rlig har vi lagt v\u00e6gt p\u00e5 at fremh\u00e6ve den stilling Jesus indtager <\/span><\/span><\/span>i Frelsesplanen, og den gerning, han udf\u00f8rer som vor mellemmand, da dette er <\/span><\/span><\/span>en sag af overm\u00e5de stor vigtighed og af overordentlig interesse. Her vil man <\/span><\/span><\/span>finde betragtninger, som vi h\u00e5ber ikke alene vil anses som n\u00f8dvendig til en <\/span><\/span><\/span>korrekt forst\u00e5else af genl\u00f8sningens store v\u00e6rk, men som vil <\/span><\/span><\/span>v\u00e6re af stort prak-<\/span><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

F\u00d8RSTE KAPITEL.<\/span><\/p>\n

Indledning.<\/b><\/span><\/p>\n

Da Johannes D\u00f8beren udbr\u00f8d, idet han pegede p\u00e5 Jesus: \u00bbSe det Guds Lam, som b\u00e6rer verdens Synd!\u00ab bragte han med det samme det store tema om<\/span><\/span><\/span> menneskesl\u00e6gtens fald og genrejsning p\u00e5 bane. Verdens f\u00f8rste og d\u00f8deligste pest er synden. Alle dens lidelser og sorger, dens veer og skuffelser, dens for\u00ad<\/span><\/span><\/span>d\u00e6rvede s\u00e6der og onde lidenskaber – hovmod, had, misundelse og h\u00e6vnlyst –<\/span><\/span><\/span>dens torne og tidsler, dens sumpe og vildmarker, dens lyseste og k\u00e6reste for<\/span><\/span><\/span>h\u00e5bninger sl\u00e5et og gemt i gravens gru og m\u00f8rke – alt dette har sit udspring fra, <\/span><\/span><\/span>sin n\u00e6ring og best\u00e5en i denne ene bitterheds rod, dette upastr\u00e6: synden. Ver<\/span><\/span><\/span>den er \u00f8delagt og ruineret, s\u00e5 l\u00e6nge giften af dette d\u00f8delige onde flyder i men<\/span><\/span><\/span>neskenes \u00e5rer.<\/span><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Den eneste redning er derfor syndens borttagelse. Den ene, uundg\u00e5elige <\/span><\/span><\/span>betingelse for genoprettelsen af freden, lykken og paradiset er, at menneskene <\/span><\/span><\/span>bliver fri for denne spedalskhedens plage, at synden og k\u00e6rligheden til den –<\/span><\/span><\/span>synden, der som en giftig urt har spredt sig og ford\u00e6rvet sind og hjerte –<\/span><\/span><\/span>bliver udryddet af menneskets sj\u00e6l, og forbandelsen med alle de m\u00e6rker, den <\/span><\/span><\/span>har efterladt sig, bliver fjernet fra jorden for stedse.<\/span><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Men hvem er m\u00e6gtig til at udf\u00f8re denne store gerning? Hvilke midler vil <\/span><\/span><\/span>sl\u00e5 til for at f\u00e5 den fuldbragt? Mennesker kan ikke g\u00f8re det Engle kan ikke <\/span><\/span><\/span>g\u00f8re det Der er kun en, som er s\u00e5 h\u00f8jt oph\u00f8jet, s\u00e5 stor i \u00e6re, s\u00e5 m\u00e6gtig i kraft, at han kan udr\u00e6kke sin arm og l\u00f8fte af menneskenes skuldre denne frygtelige <\/span><\/span><\/span>byrde; der er kun et navn under himmelen givet blandt mennesker, ved hvilket <\/span><\/span><\/span>de kan blive frelst – navnet <\/span><\/span><\/span>Jesus, <\/span><\/span><\/span>der b\u00e6res af det oph\u00f8jede v\u00e6sen, som Jo<\/span><\/span><\/span>hannes pegede p\u00e5 – det Guds Lam, Guds enb\u00e5rne S\u00f8n, f\u00f8dt af Faderen fra <\/span><\/span><\/span>evighed.<\/span><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

S\u00e5ledes peger Johannes her p\u00e5 verdens tunge byrde og sorg: synden. Han <\/span><\/span><\/span>viser os, hvad der alene kan bringe befrielse: syndens borttagelse. Og han <\/span><\/span><\/span>n\u00e6vner den, ved hvem det alene kan ske: det Guds Lam.<\/span><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Derved stilles vor Herre og Frelser straks i forgrunden p\u00e5 den skueplads, <\/span><\/span><\/span>hvorp\u00e5 hele menneskesl\u00e6gtens opm\u00e6rksomhed burde v\u00e6re rettet Alles \u00f8jne <\/span><\/span><\/span>burde v\u00e6re vendt mod ham, vor eneste tilflugt, den eneste h\u00e5bets stjerne, der lyser i denne verdens m\u00f8rke; og r\u00f8sten af den mand, som fremstod i Jud\u00e6as <\/span><\/span><\/span>\u00f8rken for at berede Herrens vej, var idet den l\u00f8d h\u00f8j t og klart i folkets \u00f8ren og <\/span><\/span><\/span>b\u00f8d dem at \u00bbse\u00ab p\u00e5 ham, kun et udtryk for den naturlige f\u00f8lelse, der r\u00f8rer sig <\/span><\/span><\/span>i ethvert virkelig opvakt hjerte.<\/span><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Men s\u00e5 stor er syndens lammende magt, at den blotte \u00e5benbarelse af den <\/span><\/span><\/span>sandhed, at redning er tilvejebragt, ikke er nok til at v\u00e6kke sj\u00e6len. For de <\/span><\/span><\/span>blindes \u00f8jne m\u00e5 der s\u00e6ttes et bl\u00e6ndende lys, for de d\u00f8ves \u00f8ren m\u00e5 der lyde et <\/span><\/span><\/span>gennemtr\u00e6ngende r\u00e5b, for at de kan forst\u00e5 og fatte, at der er frelse for dem <\/span><\/span><\/span>fra synd og d\u00f8d. Derfor opl\u00f8ftede den m\u00e6rkv\u00e6rdige forl\u00f8ber for Kristus sin <\/span><\/span><\/span>r\u00f8st og r\u00e5bte: \u00bbSe det Guds Lam, som b\u00e6rer verdens synd!\u00ab Profetierne havde <\/span><\/span><\/span>l\u00e6nge forudsagt hans komme; nu var han kommet og menneskene kunne se ham. Senere l\u00e6rere af Guds ord gentog atter og atter den samme opfordring <\/span><\/span><\/span>som Johannes. Paulus siger: \u00bbVi ser hen til troens begynder og fuldender, <\/span><\/span><\/span>Je<\/span><\/span><\/span>sus.\u00ab <\/span><\/span><\/span>Atter siger han: \u00bbham, som \u00bben kort tid var blevet gjort ringere end <\/span><\/span><\/span>englene\u00ab, Jesus, ham ser vi, fordi ham led d\u00f8den, \u00bbkronet med herlighed og <\/span><\/span><\/span>\u00e6re\u00ab, og p\u00e5 to andre steder p\u00e5l\u00e6gger han os udtrykkelig at betragte Jesus: <\/span><\/span><\/span>\u00bbBetragt ham, som t\u00e5lmodigt har lidt en s\u00e5dan modsigelse af syndere mod sig, <\/span><\/span><\/span>for at I ikke skal blive tr\u00e6tte og modl\u00f8se i eders sj\u00e6le;\u00ab og atter: \u00bbBetragt vor <\/span><\/span><\/span>bekendelses apostel og ypperstepr\u00e6st, Kristus Jesus.\u00ab Heb 12,2.3; 2,9; 3,1.<\/span><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Og vor Herre selv har lagt endnu st\u00e6rkere v\u00e6gt p\u00e5 dette. \u00bbKom hid til <\/span><\/span><\/span>mig,\u00ab siger ham, \u00bbog jeg vil giver jer hvile! Tag mit \u00e5g p\u00e5 eder, og I skal finde <\/span><\/span><\/span>hvile for eders sj\u00e6le.\u00ab Matt 11,28-30. Han vidner, at han er det sande vintr\u00e6, og at vi er grenene, og at ligesom grenen ikke kan b\u00e6re frugt, n\u00e5r den er skilt <\/span><\/span><\/span>fra tr\u00e6et, s\u00e5ledes kan vi slet intet g\u00f8re uden ham. Joh 15,1-6. Og atter henven<\/span><\/span><\/span>der han sig til os ved den samme apostel: \u00bbDen, som har S\u00f8nnen, har livet; den, <\/span><\/span><\/span>som ikke har Guds S\u00f8n, har ikke livet.\u00ab l Joh 5,12. Den st\u00f8rste straf udtales <\/span><\/span><\/span>over den, der tr\u00e6der Guds s\u00f8n under fode (Heb, 10,29.), medens den, der sej<\/span><\/span><\/span>rer, har det l\u00f8fte, at han skal sidde med Kristus p\u00e5 hans trone. Ab 3,21.<\/span><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Disse skriftsteder udg\u00f8r en indledning til de underfulde \u00e5benbarelser ved\u00ad<\/span><\/span><\/span>r\u00f8rende ham, om hvem Johannes talte. De begynder med at vise os \u00e5rsagen, <\/span><\/span><\/span>hvorfor vi b\u00f8r se hen til Jesus og \u00bbbetragte\u00ab ham, vor bekendelses apostel og <\/span><\/span><\/span>ypperstepr\u00e6st. Den kendsgerning, at en levende forbindelse med ham er af s\u00e5 <\/span><\/span><\/span>stor vigtighed for vort fremtidige liv og vor sande lykke, burde v\u00e6kke i os en <\/span><\/span><\/span>inderlig l\u00e6ngsel efter desto st\u00f8rre kendskab til hans natur, stilling og det v\u00e6rk, <\/span><\/span><\/span>han udf\u00f8rer, samt p\u00e5 hvilke betingelser den levende forbindelse med ham, <\/span><\/span><\/span>hvorp\u00e5 vor lykke beror, kan vedligeholdes. <\/span><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\u00bbBetragt vor bekendelses apostel og ypperstepr\u00e6st, Kristus <\/span><\/span><\/span>Jesus.\u00ab<\/span><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\u00bbHovedsagen i det, som her siges, er: Vi har en s\u00e5dan <\/span><\/span><\/span>ypperstepr\u00e6st, som sidder ved h\u00f8jre side af majest\u00e6tens trone <\/span><\/span><\/span>i himlene som en tjener ved helligdommen og det sande <\/span><\/span><\/span>tabernakel, hvilket Herren har oprejst, og ikke et menneske.\u00ab<\/span><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

ANDET KAPITEL.<\/span><\/span><\/p>\n

Kristus som Skaber<\/b><\/span><\/span><\/p>\n

Kun Gud er uden begyndelse. P\u00e5 det tidligste tidspunkt, en begyndelse var mulig – en periode s\u00e5 fjern, at den for den menneskelige tanke er entydig med <\/span><\/span><\/span>evigheden – udgik ordet \u00bbI begyndelsen var ordet, og ordet var hos Gud, og ordet var Gud.\u00ab Joh 1,1. Dette uskabte ord var det v\u00e6sen, som i tidens fylde blev k\u00f8d og boede iblandt os. Hans begyndelse var ikke lig noget andet v\u00e6<\/span><\/span><\/span>sens<\/span><\/span><\/span> i hele universet. Den omtales i s\u00e5 mystiske udtryk som: \u00bbDen enb\u00e5rne\u00ab <\/span><\/span><\/span>(Joh 3,16; l Joh 4,9.), \u00bbDen enb\u00e5rne af Faderen\u00ab (Joh 1,14.) og: \u00bbfra Gud er jeg <\/span><\/span><\/span>udg\u00e5et og kommen.\u00ab Joh 8,42. S\u00e5ledes fremstod Guds s\u00f8n, ikke ved en skabelse, men ved en eller anden guddommelig tilskyndelse eller virken, kendt alene af den alvidende og mulig kun for den alm\u00e6gtige. Og da var ogs\u00e5 den <\/span><\/span><\/span>Hellig\u00e5nd til, den \u00c5nd, kaldet Guds \u00c5nd og Kristi \u00c5nd, der udg\u00e5r som deres <\/span><\/span><\/span>repr\u00e6sentant, og gennem hvem de \u00e5benbarer sin kraft Sal 139,7.<\/span><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

S\u00f8nnen var i Fladerens lignelse og var lig med Eaderen. S\u00e5 vidner Paulus for <\/span><\/span><\/span>br\u00f8drene i Filippi: \u00bbLad det samme sindelag v\u00e6re i jer, som var i Kristus Jesus: <\/span><\/span><\/span>Da han var i guddomsskikkelse, holdt han det ej for et r\u00f8vet bytte at v\u00e6re Gud <\/span><\/span><\/span>lig, men han gav afkald og tog tjener skikkelse p\u00e5 og blev mennesker lig… <\/span><\/span><\/span>ydmygede han sig selv og blev lydig til d\u00f8den, ja d\u00f8den p\u00e5 et kors.\u00ab Fil 2,5-8 <\/span><\/span><\/span>Ordene \u00bbr\u00f8vet bytte\u00ab betegner her noget, man \u00bbgriber efter\u00ab, \u00bbholder fast <\/span><\/span><\/span>ved\u00ab eller \u00bbforetr\u00e6kker\u00ab for noget andet, hvormed det sammenlignes. Men<\/span><\/span><\/span>neskene havde syndetog m\u00e5tte g\u00e5 fortabt, medmindre et middel til deres frelse <\/span><\/span><\/span>kunne tilvejebringes. Ingen uden Kristus, det eneste v\u00e6sen undtagen Gud, <\/span><\/span><\/span>der var h\u00e6vet over loven og derfor i stand til at m\u00f8de dens krav p\u00e5 syndens <\/span><\/span><\/span>vegne, kunne redde dem. Men ville han g\u00f8re det? Dette var det sp\u00f8rgsm\u00e5l, der <\/span><\/span><\/span>var af s\u00e5 uendelig stor betydning for menneskesl\u00e6gten, hvis sk\u00e6bne nu l\u00e5 i <\/span><\/span><\/span>v\u00e6gtsk\u00e5len. Der var alts\u00e5 Kristus, Himmelens Majest\u00e6t, Faderen lig og del<\/span><\/span><\/span>agtig i hans herlighed; han kunne have \u00bbholdt fast ved\u00ab og \u00bbforetrukket\u00ab at <\/span><\/span><\/span>forblive i denne stilling. Men i s\u00e5 fald m\u00e5tte mennesket g\u00e5 fortabt Skulle han <\/span><\/span><\/span>beholde sin stilling og lade mennesket d\u00f8? Eller skulle han give afkald p\u00e5 den <\/span><\/span><\/span>og komme en opr\u00f8rsk verden til hj\u00e6lp? Dette var det sp\u00f8rgsm\u00e5l, som skulle <\/span><\/span><\/span>\u00e5benbare \u00bb Kristi sindelag\u00ab for verdensaltet, der nu stod i sp\u00e6ndt forventning. <\/span><\/span><\/span>0 <\/span><\/span><\/span>fryd dig, du jord! – han agtede det ikke for et \u00bbr\u00f8vet bytte\u00ab, noget, der var at <\/span><\/span><\/span>v\u00e6lge \u00ab eller \u00bbforetr\u00e6kke \u00ab, at fastholde sin stilling som Faderens j\u00e6vnbyrdige i <\/span><\/span><\/span>himmelen, hvortil han med rette var beskikket, og lade verden g\u00e5 sin under<\/span><\/span><\/span>gang i m\u00f8de; nej, drevet af usigelig k\u00e6rlighed ilede han straks de fortabte til hj\u00e6lp. Han forlod sin h\u00f8je stilling i himmelen, afkl\u00e6dte sig al sin himmelske <\/span><\/span><\/span>prydelse, gav afsig selv afkald p\u00e5 al sin glans og \u00e6re, forringede sig, p\u00e5tog sig <\/span><\/span><\/span>Abrahams natur, og tog en tjeners skikkelse p\u00e5 sig, blev menneske, opfyldte <\/span><\/span><\/span>p\u00e5 menneskenes vegne lovens krav og blev lydig indtil d\u00f8den, ja korsets d\u00f8d, <\/span><\/span><\/span>for at hver den, som ville tro p\u00e5 ham, ikke skulle fortabes, men have et evigt <\/span><\/span><\/span>liv!<\/span><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Apostelen stiller i denne beretning vor Herres Jesu oprindelige oph\u00f8jelse i <\/span><\/span><\/span>mods\u00e6tning til den ydmygelse, han var villig til at lide for menneskets skyld; <\/span><\/span><\/span>men en hel side af denne mods\u00e6tning mangler, medmindre Kris tus var, f\u00f8rend <\/span><\/span><\/span>han p\u00e5tog sig at forl\u00f8se mennesket, lige med Gud. Derfor m\u00e5 det v\u00e6re for<\/span><\/span><\/span>st\u00e5et, at Paulus tydelig h\u00e6vder, at Jesus havde en s\u00e5dan stilling. Han bekr\u00e6f<\/span><\/span><\/span>ter Johannes’ vidnesbyrd, at \u00bbordet var Gud\u00ab.<\/span><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

I denne herlighedens tilstand var Kristus f\u00f8r alle ting. I Ab 3,14 fore-<\/b><\/span><\/span><\/span>kommeren ben\u00e6vnelse p\u00e5 ham, som overs\u00e6tterne har gengivet med \u00bbGuds <\/b><\/span><\/span><\/span>skabnings begyndelse (\u00e6ldre overe)\u00ab<\/b><\/span><\/span><\/span>1<\/b><\/span><\/span><\/sup><\/span>, hvilket nogle mener m\u00e5 betyde, at <\/b><\/span><\/span><\/span>skaberv\u00e6rket begyndte, ikke<\/b><\/span><\/span><\/span> <\/b>ved<\/span><\/span><\/span> ham<\/span><\/span><\/span>, <\/span><\/span><\/span>men<\/span><\/span><\/span> med<\/span><\/span><\/span> ham<\/span><\/span><\/span>, <\/span><\/span><\/span>hvorved de s\u00e6tter <\/span><\/span><\/span>ham p\u00e5 lige fod med skabte v\u00e6sener, hvorimod meningen i ordet snarere <\/span><\/span><\/span>indbefatter begrebet af \u00bbOphavsmand\u00ab, – at han er, ikke \u00bbbegyndelsen\u00ab men <\/span><\/span><\/span>begynderen <\/span><\/span><\/span>til Guds skabning.<\/span><\/span><\/span> Og hensynet til andre skriftsteder, byder at vi holder os til denne mening. Intet af skaberv\u00e6rket blev udf\u00f8rt, f\u00f8r Kristus op<\/span><\/span><\/span>tr\u00e5dte virksomt p\u00e5 scenen som den handlende; for det blev alt udf\u00f8rt ved ham. <\/span><\/span><\/span>Johannes siger: \u00bbAlt er blevet til ved ham, og uden ham er ikke noget blevet til <\/span><\/span><\/span>af alt, som er blevet til.\u00ab Og Paulus stadf\u00e6ster i hebr\u00e6erbrevet Johannes’ ord, <\/span><\/span><\/span>n\u00e5r han siger, at Gud har sat sin S\u00f8n til \u00bbarving over alle ting\u00ab, og at han er <\/span><\/span><\/span>\u00bbhans herligheds afglans og hans v\u00e6sens udtrykte billede\u00ab, og at ved ham har han \u00bbgjort verden\u00ab. Heb 1,2.3. Men i Kolossenserbrevet harvi et endnu tydeligere vidnesbyrd. I kapitel 1,15-17. siger han om Kristus: \u00bbHan er den usynlige <\/span><\/span><\/span>Guds billede, f\u00f8rstef\u00f8dt forud for al skabningen; thi i ham skabtes alt i himlene <\/span><\/span><\/span>og p\u00e5 jorden, det synlige og det usynlige, hvad enten det er tronengie eller <\/span><\/span><\/span>herskere eller magter eller myndigheder: alt er skabt ved ham og til ham; og <\/span><\/span><\/span>han er f\u00f8r alt, og alt best\u00e5r ved ham.\u00ab<\/span><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

S\u00f8nnen er Gud sammen med Faderen. Alt andet, det v\u00e6re sig levende eller <\/span><\/span><\/span>livl\u00f8st, er blevet til, frembragt ved Faderen og S\u00f8nnen. Faderen er oprindel<\/span><\/span><\/span>sen dertil, og S\u00f8nnen er den handlende, gennem hvem alt er blevet udf\u00f8rt Der findes ingen fornuftige v\u00e6sner, hvor h\u00f8je de end m\u00e5tte v\u00e6re, i himmelen eller <\/span><\/span><\/span>p\u00e5 jorden, ingen keruber eller serafer, ingen v\u00e6rdigheder eller m\u00e6gtige herre<\/span><\/span><\/span>d\u00f8mmer, myndigheder eller magter, uden at de blev skabt ved den Herre Jesus <\/span><\/span><\/span>Kristus. Han var f\u00f8r dem alle, er over dem alle og opholder dem alle; for \u00bballe <\/span><\/span><\/span>ting best\u00e5r ved ham\u00ab. Den samme apostel erkl\u00e6rer i hebr\u00e6erbrevet, at han <\/span><\/span><\/span>\u00bbb\u00e6rer alle ting ved sin krafts ord\u00ab Heb 1,3. og de fireogtyve \u00e6ldste i den <\/span><\/span><\/span>himmelske verden udbryder i deres tilbedelse af ham, som sider p\u00e5 tronen: <\/span><\/span><\/span>\u00bbV\u00e6rdig er du, vor Herre og Gud, til at f\u00e5 \u00e6ren og prisen og magten; thi du har <\/span><\/span><\/span>skabt alle ting, og de blev til og blev skabt, fordi det var din vilje.\u00ab Ab 4,11. Det <\/span><\/span><\/span>er intet under, at Kristus i sin sidste b\u00f8n for sine disciple n\u00e6vner den herlig<\/span><\/span><\/span>hed, han havde hos Faderen, f\u00f8r verden var, og udtrykker \u00f8nsket om, at ogs\u00e5 <\/span><\/span><\/span>de, n\u00e5r det behager Faderen, m\u00e5tte f\u00e5 den forret at beskue denne herlighed <\/span><\/span><\/span>sammen med ham. Joh 17,5.24.<\/span><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

S\u00e5ledes f\u00f8res vi til det tidspunkt, da denne verden blev skabt De skriftr <\/span><\/span><\/span>steder, vi allerede har henvist til, viser os, hvilken del Kristus havde i denne <\/span><\/span><\/span>udfoldelse af Guds almagt Da Gud i begyndelsen skabte himlene og jorden (l <\/span><\/span><\/span>Mos.l), var Kristus den handlende, gennem hvem det skete; for \u00bbUden ham er <\/span><\/span><\/span>ikke noget blevet til af alt, som er blevet til\u00ab. Joh 1,3. Da Guds \u00c5nd sv\u00e6vede <\/span><\/span><\/span>eller rugede over vandene, var det Kristi \u00c5nd med dens livgivende evne, som <\/span><\/span><\/span>bredte sig over dybet. Da Gud sagde: \u00bbDer blive lys!\u00ab og der blev lys var det <\/span><\/span><\/span>Kristi r\u00f8st, som l\u00f8d. \u00bbDen Gud,\u00ab sagde Luther, \u00bbsom ikke taler gennem Kristi mund, er ikke Gud. Og da Gud s\u00e5 alt det, han havde gjort, og det var s\u00e5re godt, <\/span><\/span><\/span>da var det Kristi \u00f8jne, der overskuede den herlige scene. Da \u00bbMorgenstjernerne <\/span><\/span><\/span>jublede til hobe, og alle Guds b\u00f8rn r\u00e5bte med fryd \u00ab, var det om Kristi v\u00e6rks <\/span><\/span><\/span>herlighed, de istemte sin himmelske frydesang. Job 38,4-7. Da han talte, og <\/span><\/span><\/span>det skete, og han b\u00f8d, og det stod der (Sal 33,6.9.), var det Kristus, som udtalte <\/span><\/span><\/span>det altform\u00e5ende, skabende ord.<\/span><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Kristus sabbatens ophav. – <\/span><\/span><\/span>Den samme som skabte denne jord og indret-<\/span><\/span><\/span>tede den til et bosted for menneskene, og som indstiftede \u00e6gteskabet og gav <\/span><\/span><\/span>det f\u00f8rste menneskepar deres yndige arv i eje, var ogs\u00e5 den, som tilbragte den <\/span><\/span><\/span>syvende dag i hellig hvile og betragtning og s\u00e5ledes lagde grundvolden til den <\/span><\/span><\/span>nyskabte verdens sabbat eller hviledag. Derp\u00e5 velsignede han dagen og satte <\/span><\/span><\/span>den til side til helligt brug. Idet han adskilte den fra al anden tid og opsatte en <\/span><\/span><\/span>gr\u00e6nse for den, som aldrig skulle overskrides, indviede han den for evigt til sin <\/span><\/span><\/span>egen tilbedelse og til et minde om sit skaberv\u00e6rk; for som skrevet st\u00e5r, han <\/span><\/span><\/span>\u00bbhelligede\u00ab den, det vil sige, han satte den under bestemt lovbuds beskyttelse, <\/span><\/span><\/span>hvorved dens overholdelse blev forordnet At \u00bbHellige\u00ab betyder intet mindre <\/span><\/span><\/span>end dette. Da Kristus s\u00e5 udtrykkelig erkl\u00e6rede for folket, medens han van<\/span><\/span><\/span>drede hernede, at \u00bbsabbaten blev til for menneskets skyld\u00ab (Mark 2,27.), vid<\/span><\/span><\/span>ste han, hvorp\u00e5 hans erkl\u00e6ring var grundet; for han var selv den, som gjorde, at den blev til, og han vidste, bedre end menneskene kan vide det, hvad dens <\/span><\/span><\/span>hensigt og m\u00e5l var.<\/span><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Kristus kundgjorde loven p\u00e5 Sinaj. – <\/span><\/span><\/span>Eftersom forkyndelsen af sabbats<\/span><\/span><\/span>budet p\u00e5 Sinaj kun var en gentagelse af sabbatens \u00bbHelligelse\u00ab, udtalt i Eden <\/span><\/span><\/span>og eftersom Kristus var den, som her gjorde den til en uforanderlig forskrift <\/span><\/span><\/span>for menneskesl\u00e6gten, er det klart at han ogs\u00e5 m\u00e5 have v\u00e6ret den, som for<\/span><\/span><\/span>kyndte den tillige med de andre bud i den moralske lov p\u00e5 Sinaj, – visselig ikke <\/span><\/span><\/span>uafh\u00e6ngig af Faderen, men i forening med ham, her ligesom i alle de andre <\/span><\/span><\/span>gerninger, hvori de handlede i f\u00e6llesskab. At det var Kristi r\u00f8st, der for folkets <\/span><\/span><\/span>\u00f8ren fra det b\u00e6vende bjerg, da Guds lovs principper blev forkyndt en s\u00e5dan <\/span><\/span><\/span>herlighed og kraft, er tydeligt anf\u00f8rt af hebr\u00e6erbrevets forfatter. Idet han <\/span><\/span><\/span>taler om \u00bbden nye pagts mellemmand, Jesus\u00ab, og hentyder til den tid, da Loven blev forkyndt under torden og ild p\u00e5 Sinaj, siger han: \u00bbHvis r\u00f8st dengang <\/span><\/span><\/span>rystede jorden; men nu har han lovet, sigende: endnu en gang vil jeg ryste, <\/span><\/span><\/span>ikke alene jorden, men ogs\u00e5 himlen.\u00ab Heb 12,26.<\/span><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

At dette siges om Kristus, derom kan der ikke v\u00e6re sp\u00f8rgsm\u00e5l. Jorden b\u00e6vede under guddommens fodtrin, og den \u00e6refrygtindgydende r\u00f8st, der <\/span><\/span><\/span>h\u00f8rtes, da den moralske lovs forskrifter blev indsk\u00e6rpet, var en r\u00f8st, som slog <\/span><\/span><\/span>hele Israels forsamling med frygt Endog Moses blev forf\u00e6rdet og b\u00e6vede, og <\/span><\/span><\/span>hele jorden rystede. Hele verden h\u00f8rte r\u00f8sten og b\u00e6vede for den, fordi den lov, <\/span><\/span><\/span>som der var forkyndt, gjaldt verden. Og da r\u00f8sten var Kristi r\u00f8st, viser det os, <\/span><\/span><\/span>i hvilket forhold han st\u00e5r til denne den kongelige lov, indbefattet i de ti bud. <\/span><\/span><\/span>Men dette udelukker ikke Faderen fra scenen. Da Kristus er uadskilleligt for<\/span><\/span><\/span>bundet med faderen i alle tings tilblivelse, uadskilleligt forbundet med ham i at <\/span><\/span><\/span>forordne love og oprette regeringsstyrke inden for hele hans herlige omr\u00e5de, s\u00e5 var han heller ikke skilt fra ham i den \u00e6refrygtindgydende scene p\u00e5 Sinaj. Som den, der handlede for Faderen i alt, hvad de i deres forenede r\u00e5d beslut<\/span><\/span><\/span>tede at g\u00f8re, talte han ogs\u00e5 for Faderen i alt, hvad de i forening fandt p\u00e5kr\u00e6vet at forkynde. Ligestillet i den myndighed, hvorved loven blev forordnet, <\/span><\/span><\/span>angik det dem ogs\u00e5 lige meget, n\u00e5r den skulle kundg\u00f8res. Hvad som helst Gud g\u00f8r, det g\u00f8r Kristus, fordi Gud g\u00f8r det gennem ham; og hvad som helst Kristus <\/span><\/span><\/span>g\u00f8r, det g\u00f8r Gud, fordi Kristus g\u00f8r det ved ham; og Kristi ord er Guds ord, <\/span><\/span><\/span>fordi Kristus modtager dem af ham. S\u00e5ledes siger Paulus: \u00bbEfter at Gud for<\/span><\/span><\/span>dum har talt mange gange og p\u00e5 mange m\u00e5der til f\u00e6drene ved profeterne, har <\/span><\/span><\/span>han i disse sidste dage talt til os ved S\u00f8nnen.\u00ab Heb 1,1-2. Og Kristus selv havde <\/span><\/span><\/span>forud vidnet, at hans gerninger var hans Faders gerninger, hans, som havde <\/span><\/span><\/span>sendt ham, og at hans ord ikke var hans egne, men s\u00e5danne som han havde <\/span><\/span><\/span>modtaget af sin fader. Joh 14,10.24.<\/span><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Denne forening mellem Faderen og S\u00f8nnen tager intet bort hverken fra <\/span><\/span><\/span>den ene eller den anden, men g\u00f8r dem begge st\u00e6rke. Deri har vi, n\u00e5r den <\/span><\/span><\/span>Hellig\u00e5nd tages med, hele Guddommen. S\u00e5ledes er vi i stand til at \u00bbse Jesus\u00ab <\/span><\/span><\/span>i al hans fylde og herlighed; for det behagede Gud, at \u00bbal fylde\u00ab skulle bo i ham, ja endog \u00bbhele Guddommens fylde legemlig\u00ab. Kol 1,19;2.9. Og idet vi \u00bbser hen <\/span><\/span><\/span>til Jesus\u00ab, beskuer vi ham s\u00e5ledes, da Guddommen endnu var ene i hele uni<\/span><\/span><\/span>verset<\/span><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

I forhold til alt andet, levende eller livl\u00f8st, alle lysende kloder, der fylder <\/span><\/span><\/span>rummet, alle fornuftige v\u00e6sner oventil og nedentil, troner, herred\u00f8mmer, myn<\/span><\/span><\/span>digheder og magter, synlige og usynlige, var han f\u00f8r dem alle, idet han som et <\/span><\/span><\/span>uskabt v\u00e6sen indtog sin plads som Faderens \u00bbenb\u00e5rne S\u00f8n\u00ab. \u00bbI begyndelsen <\/span><\/span><\/span>var ordet\u00ab F\u00f8rend noget af alt det skabte blev til, var Kristus. Derefter be\u00ad<\/span><\/span><\/span>gyndte skabelsen, til hvilken han var \u00bbBegynderen\u00ab, Ophavet Af alt under <\/span><\/span><\/span>ham var han Skaber. Og ligesom alle skylder ham deres tilv\u00e6relse, er de ogs\u00e5 <\/span><\/span><\/span>beroende p\u00e5 ham for deres ophold og best\u00e5en; for han \u00bbb\u00e6rer alle ting ved sin <\/span><\/span><\/span>krafts ord\u00ab. Heb 1,3. Grundet p\u00e5 dette forhold siger det sig selv, at alle verdener og herred\u00f8mmer, alle v\u00e6sner, h\u00f8je eller lave, derfor st\u00e5r under hans auto<\/span><\/span><\/span>ritet og er underlagt hans vilje. Hvem kan vel fatte Kristi overv\u00e6ttes herlig<\/span><\/span><\/span>hed og kraft, idet han s\u00e5ledes st\u00e5r som hoved for hele verdensaltet og alt, som deri er, som Skaber, Opholder, Hersker? <\/span><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

TREDJE KAPITEL<\/span><\/span><\/span>.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Kristus som genl\u00f8ser.<\/b><\/span><\/span><\/p>\n

Dette er dog ikke alle hans veje. Havde ikke utroskab f\u00e5et indpas i hans <\/span><\/span><\/span>fredfyldte og lykkelige herred\u00f8mme, da er det muligt, at han p\u00e5 denne m\u00e5de <\/span><\/span><\/span>alene – som Skaber, Opholder og Hersker – ville have \u00e5benbaret sin herlighed. <\/span><\/span><\/span>Man da verden blev styrtet i synd og dog l\u00e5 indenfor n\u00e5dens r\u00e6kkevidde, \u00e5b<\/span><\/span><\/span>nede der sig en ny skueplads for udfoldelsen af de egenskaber, som indtil da <\/span><\/span><\/span>havde slumret i Guddommens barm. Den holdning, Gud iagttog overfor de af sine skabninger, som var fanget i syndens snarer, blev et vidunder for de himmelske h\u00e6rskarer; og den stilling, Kristus indtog overfor en tabt verden, over<\/span><\/span><\/span>gik alle de andre \u00e5benbarelser af Guddommens v\u00e6sen, som universet hidtil <\/span><\/span><\/span>havde v\u00e6ret vidne til. Guddommelig k\u00e6rlighed og miskundhed, retf\u00e6rdighed <\/span><\/span><\/span>og sandhed udfoldede sig her i en s\u00e5 sk\u00f8n forening og i en s\u00e5 omfattende ud<\/span><\/span><\/span>str\u00e6kning, at det til evig tid vil v\u00e6kke b\u00e5de skyldfrie engles og geni\u00f8ste men<\/span><\/span><\/span>neskers forbavselse og undren.<\/span><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

De f\u00f8r anf\u00f8rte ord af Johannes l\u00f8fter sl\u00f8ret for genl\u00f8sningens forunderlige <\/span><\/span><\/span>hemmelighed: \u00bbSe det Guds Lam, som b\u00e6rer verdens synd!\u00ab Lammet st\u00e5r <\/span><\/span><\/span>som symbol p\u00e5 et offer; og ved at give Kristus dette navn tilkendegiver Johan<\/span><\/span><\/span>nes m\u00e5den, hvorp\u00e5 den gerning at borttage verdens synd skulle udf\u00f8res. Intet <\/span><\/span><\/span>uden et offerlam kunne g\u00f8re fyldest – ikke noget jordisk lam; for der st\u00e5r skre<\/span><\/span><\/span>vet, at blod af okser og bukke ikke kunne borttage synd. Men det m\u00e5tte v\u00e6re <\/span><\/span><\/span>netop det, som Johannes udpeger Det Guds Lam. Intet andet end s\u00e5 dyrebart <\/span><\/span><\/span>et offer kunne svare til hensigten. Intet, der var skabt, ville v\u00e6re tilstr\u00e6kke<\/span><\/span><\/span>ligt. Det m\u00e5tte v\u00e6re en, i hvem selve guddommen boede.<\/span><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Da Johannes udtalte hine ord i j\u00f8dernes p\u00e5h\u00f8r, havde dette folk i femten-hundrede \u00e5r daglig haft foran sig et levende billede p\u00e5 offer for synd. I deres <\/span><\/span><\/span>hellige, h\u00f8jtidelige offertejeneste var offerlammets blod blevet udgydt p\u00e5 de<\/span><\/span><\/span>res altre, og r\u00f8gen af ofrene var opsteget som en Gud behagelig r\u00f8gelse mod <\/span><\/span><\/span>himmelen – behagelig, fordi den var et bevis p\u00e5 anger fra menneskets side. <\/span><\/span><\/span>Udgydelsen af blod, tegnet p\u00e5 et forspildt liv, var n\u00f8dvendigt, for at det kunne <\/span><\/span><\/span>blive et virkeligt offer for synd; for apostlen siger udtrykkelig, at \u00bbder opn\u00e5es <\/span><\/span><\/span>ingen tilgivelse, uden at blod bliver udgydt\u00ab. Heb 9,22. Tilgivelse (egtl. tilbage<\/span><\/span><\/span>kaldelsen) betegner bortfjernelse af synd; og et blik p\u00e5 det virkelige forhold vil <\/span><\/span><\/span>overbevise os om rigtigheden af denne fremstilling, og hvorfor det er n\u00f8dven<\/span><\/span><\/span>digt, at der skal blod til for at forsone for synd.<\/span><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Universets Gud er ikke forvirringens Gud. Der hersker orden overalt i hele <\/span><\/span><\/span>hans riges omr\u00e5de; men orden opretholdes ved lov; og en lov m\u00e5, om den skal <\/span><\/span><\/span>gl\u00e6de som lov, p\u00e5l\u00e6gge straf. Straffen for synden var d\u00f8den. \u00bbSynde er lov<\/span><\/span><\/span>brud.\u00ab 1. Joh 3,4. \u00bbDen sj\u00e6l, som synder, den skal d\u00f8.\u00ab Ez 18,20. Dette varden uigenkaldelige dom, der udtaltes over dem, der viste ulydighed mod Guds retr <\/span><\/span><\/span>f\u00e6rdige og hellige lov. Ingen, der fordomsfrit betragter sagen, kan have noget at uds\u00e6tte p\u00e5 denne dom. N\u00e5r det g\u00e6lder en, der modtager livets herlige gave ufortjent og dog ringeagter den sammen med alle de privilegier, livet sk\u00e6nker <\/span><\/span><\/span>ham, og trodser Gud og rejser sig til strid mod hans vilje ogveje, s\u00e5 kunne Gud <\/span><\/span><\/span>visselig ikke andet end betragte hans liv som forspildt og fratage ham den <\/span><\/span><\/span>dyrebare gave, han satte s\u00e5 lille pris p\u00e5. Derfor er det gamle testamentes straf<\/span><\/span><\/span>fedom: \u00bbDen sj\u00e6l, som synder, den skal d\u00f8,\u00ab gentaget i det nye: syndens l\u00f8n er <\/span><\/span><\/span>d\u00f8den.\u00ab Rom 6,23.<\/span><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Det er alts\u00e5 livet, loven kr\u00e6ver af enhver overtr\u00e6der. Men hvad har det at <\/span><\/span><\/span>g\u00f8re med den erkl\u00e6ring, at \u00bbuden blodsudgydelse sker ikke forladelse\u00ab? For<\/span><\/span><\/span>klaringen herp\u00e5 findes i tredje Mosebog. Blodet er livet. 13Mos 17,14: \u00bbThi om <\/span><\/span><\/span>alt k\u00f8ds sj\u00e6l [eng. liv] g\u00e6lder det, at dets blod er dets sj\u00e6l; derfor har jeg sagt <\/span><\/span><\/span>til israelitterne: I m\u00e5 ikke nyde blodet af noget som helst k\u00f8d, thi alt k\u00f8ds sj\u00e6l <\/span><\/span><\/span>[liv] er dets blod.\u00ab I vers 11 l\u00e6ser vi videre: \u00bbThi k\u00f8dets sj\u00e6l [liv] er blodet, og <\/span><\/span><\/span>jeg har givet eder det til brug p\u00e5 alteret til at skaffe eders sj\u00e6le soning; thi det <\/span><\/span><\/span>er blodet, som skaffer soning, fordi det er sj\u00e6len.\u00ab Fremb\u00e6reisen af blodet <\/span><\/span><\/span>var s\u00e5ledes et bevis p\u00e5, at livet var taget for at m\u00f8de lovens krav, og at dens <\/span><\/span><\/span>krav, nemlig, at \u00bbden sj\u00e6l, som synder, den skal d\u00f8\u00ab, derved var blevet stillet Men dersom synderen selv skulle m\u00f8de dette krav, dersom blodet, der skulle <\/span><\/span><\/span>g\u00f8re forligelse, var hans eget blod, hvad ville der da blive af hans liv? Hans <\/span><\/span><\/span>synd ville vel blive bortskaffet, men han ville selv omkomme i \u00f8del\u00e6ggelsen; <\/span><\/span><\/span>han m\u00e5tte forg\u00e5 i sine overtr\u00e6delser.<\/span><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Da menneskene s\u00e5ledes havde styrtet sig ned i denne hj\u00e6lpel\u00f8se og h\u00e5b<\/span><\/span><\/span>l\u00f8se tilstand som f\u00f8lge af ulydighed mod befalingen om ikke at \u00e6de af kundskab<\/span><\/span><\/span>ens tr\u00e6 (et forbud, der ber\u00f8rte ethvert princip i Guds lov), da var det, at Frel<\/span><\/span><\/span>seren fremtr\u00e5dte for at yde dem hj\u00e6lp. Kristus alene kunne, som h\u00e6vet over <\/span><\/span><\/span>loven, udf\u00f8re denne gerning. Hvert eneste skabt v\u00e6sen var loven underkastet <\/span><\/span><\/span>og kunne derfor kun m\u00e5de dens krav for sig selv. Loven kr\u00e6ver fuldkommen <\/span><\/span><\/span>lydighed og intet v\u00e6sen, som var loven underkastet, kunne yde mere end det Men af Kristus, hvis selve natur stemte med lovens krav, havde loven intet at <\/span><\/span><\/span>kr\u00e6ve. Han kunne derfor betale en g\u00e6ld for andre. Han kunne som Skaber <\/span><\/span><\/span>m\u00f8de lovens fordringer p\u00e5 hvilken som helst af sine skabningers vegne. Og <\/span><\/span><\/span>som vi har set, er han <\/span><\/span><\/span>alles <\/span><\/span><\/span>Skaber og kunne derfor m\u00f8de lovens krav for <\/span><\/span><\/span>alle<\/span><\/span><\/span>.<\/span><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Dette ville ikke uds\u00e6tte hans rige for nogen fare; for hans regerings <\/span><\/span><\/span>retskaffenhed ville blive opretholdt, hans egen \u00e6re ville forblive uplettet, og <\/span><\/span><\/span>lovens h\u00f8jhed ville blive vedligeholdt Kristus kunne s\u00e5ledes fremstille for lo<\/span><\/span><\/span>ven et fejlfrit liv, som kunne m\u00f8de alle dens krav – et liv af st\u00f8rre v\u00e6rd end alle <\/span><\/span><\/span>skabte v\u00e6sener tilsammen; og synderen kunne, ved at han fik lov til at p\u00e5be<\/span><\/span><\/span>r\u00e5be sig det offer, der var tilvejebragt for udslettelsen af hans synder, og det <\/span><\/span><\/span>blod – Kristi blod – ved hvilket der var sonet for lovens krav, som om det var <\/span><\/span><\/span>hans eget, s\u00e5ledes sikre sig bortskaffelsen af sin synd og samtidig leve. Denne <\/span><\/span><\/span>frikendelse af synderen var ikke at betragte som en indr\u00f8mmelse til synden <\/span><\/span><\/span>selv; for den skr\u00e6kkelige straf, der kr\u00e6vedes, var et vidnesbyrd om dens fryg<\/span><\/span><\/span>telige natur, og at den ikke var at anse som en ubetydelighed, man kunne se <\/span><\/span><\/span>bort fra. Denne ordning om tilgivelse kunne ikke tages til indt\u00e6gt for, at syn<\/span><\/span><\/span>deren kunne vedblive i sin synd; for kun p\u00e5 den betingelse kunne genl\u00f8sning<\/span><\/span><\/span>ens goder sikres og fordelen ved den tilbudte n\u00e5de opn\u00e5s, at der i det anger<\/span><\/span><\/span>fulde hjerte virkedes en afsky for synden og i hans liv en afst\u00e5else fra dens <\/span><\/span><\/span>gerninger.<\/span><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Kristus blev ikke ofret af h\u00e6vnlyst fra Guds side eller som et udslag af en <\/span><\/span><\/span>vrede, han ikke kunne stille p\u00e5 nogen anden m\u00e5de; nej, det var en «uudsigelig <\/span><\/span><\/span>gave», Gud i sin k\u00e6rlighed sk\u00e6nkede verden i Kristus. Kristus vidnede herom <\/span><\/span><\/span>selv for Nikodemus: \u00bbThi, s\u00e5ledes elskede Gud verden, at han gav sin S\u00f8n, den <\/span><\/span><\/span>enb\u00e5rne, for at enhver, som tror p\u00e5 ham, ikke skal fortabes, men have evigt <\/span><\/span><\/span>liv.\u00ab Joh 3,16. Det var ingen vilk\u00e5rlig ud\u00f8velse af uret og grumhed mod en uskyldig, for at den endnu genstridige og ubodf\u00e6rdige synder p\u00e5 uretf\u00e6rdig <\/span><\/span><\/span>vis kunne undfly de lovm\u00e6ssige f\u00f8lger af sine gerninger; thi offeret var frivil<\/span><\/span><\/span>ligt fra Kristi side. Faderen blot indviligede i hans forslag om at ofre sig, han <\/span><\/span><\/span>d\u00f8mte ham ikke dertil. Kristus gav sig selv for os. Heb 7,27. Af egen fri vilje <\/span><\/span><\/span>gik han – den uskyldige – ind p\u00e5 at tage den skyldiges plads og betale det, som <\/span><\/span><\/span>loven kr\u00e6vede for syndens udslettelse, for at den skyldige ved at tr\u00e6de i forening med ham kunne anses som uskyldig. \u00bbHans sj\u00e6l bragte skyldofferet.\u00ab <\/span><\/span><\/span>Es 53,10. Han \u00bbofrede sig selv som et ulasteligt offer for Gud\u00ab. Heb 9,14. Han, <\/span><\/span><\/span>som var uden synd, blev til synd, for at vi, som havde synd, kunne blive uden synd. Denne herlige sandhed er i skriften fremsat i f\u00f8lgende betryggende ord: <\/span><\/span><\/span>\u00bbThi den, som ikke vidste af synd, har han gjort til synd for os, for at vi i ham skal blive retf\u00e6rdige for Gud.\u00ab 2Kor 5,21.<\/span><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Det ville i sandhed have v\u00e6ret et vidunderligt skue, om Kristus var kom<\/span><\/span><\/span>met herned for at udf\u00f8re denne gerning i sin egen oph\u00f8jede natur og stilling; <\/span><\/span><\/span>en guddommens repr\u00e6sentant i magt og herlighed; men da ville menneskene <\/span><\/span><\/span>have frygtet for at n\u00e6rme sig ham. De ville have veget tilbage i ford\u00e6rvelse <\/span><\/span><\/span>og \u00e6refrygt. De ville have sm\u00e6gtet for hans overv\u00e6ldende herlighed. Mod<\/span><\/span><\/span>s\u00e6tningen mellem ham og dem ville have v\u00e6ret for pinlig. De ville have be<\/span><\/span><\/span>tragtet ham som en, der stod langt borte, og have set et sv\u00e6lg mellem ham og <\/span><\/span><\/span>dem s\u00e5 stort, at det ville trodse alle deres fors\u00f8g p\u00e5 at overstige det Hans <\/span><\/span><\/span>eksempel ville have forekommet dem alt for h\u00f8jt til, at de kunne efterf\u00f8lge det <\/span><\/span><\/span>Kristus fandt det derfor ikke tjenligt at komme p\u00e5 den made. Han m\u00e5tte komme <\/span><\/span><\/span>mennesket n\u00e6rmere end det Han ville ikke alene r\u00e6kke sin arm ned, men <\/span><\/span><\/span>han ville selv komme ned. Han ville ikke n\u00e6rme sig mennesket kun som en <\/span><\/span><\/span>bes\u00f8gende fra en anden verden, men som en fra deres eget land og af deres <\/span><\/span><\/span>egen sl\u00e6gt. Han ville ikke frelse dem alene som Guds S\u00f8n, men som Menne<\/span><\/span><\/span>skes\u00f8nnen.<\/span><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Det ville have v\u00e6ret et stort skrid t for ham, om han havde p\u00e5taget sig eng<\/span><\/span><\/span>les natur. Men han ville ikke engang det. Nej, han ville stige helt ned og blive <\/span><\/span><\/span>mennesker lig. Herom vidner apostlen tydelig nok: \u00bbThi han tager sig dog <\/span><\/span><\/span>ikke af engle, men Abrahams afkom tager hans sig af.\u00ab Heb 2,16. Det vil sige, <\/span><\/span><\/span>han p\u00e5tog sig menneskenes natur, for at han kunne \u00bbf\u00e5 fat p\u00e5\u00ab dem, som \u00e9n <\/span><\/span><\/span>l\u00e6sem\u00e5de har det S\u00e5ledes fornedrede han sig og p\u00e5tog sig en tjeners skik<\/span><\/span><\/span>kelse, idet han indvilgede i at komme i svage, syndige menneskers lignelse. Fil <\/span><\/span><\/span>2,8.1 syndigt k\u00f8ds lignelse Rom 8,3. steg han ned til selve dybden af menneskets faldne tilstand og blev lydig til d\u00f8den, ja endog korsets van\u00e6rende d\u00f8d. <\/span><\/span><\/span>Han blev gjort ringere end englene for at lide og d\u00f8 for os. \u00bbDa nu b\u00f8rnene har <\/span><\/span><\/span>del i k\u00f8d og blod, fik ogs\u00e5 han p\u00e5 lignende m\u00e5de del deri, for at han ved sin d\u00f8d <\/span><\/span><\/span>skulle g\u00f8re ham magtesl\u00f8s, der har d\u00f8dens v\u00e6lde, nemlig Dj\u00e6velen, og udfri <\/span><\/span><\/span>alle dem, som af frygt for d\u00f8den hele deres liv havde levet i tr\u00e6ldom.\u00ab Heb <\/span><\/span><\/span>2,9.14.15. Han, som var oph\u00f8jet, blev fornedret, for at vi kunne blive oph\u00f8jet <\/span><\/span><\/span>Han som var rig, blev fattig, for at vi, som er fattige, kunne blive rige. Han, <\/span><\/span><\/span>som var ud\u00f8delig, blev d\u00f8delig, for at vi, som er d\u00f8delige, kunne blive ud\u00f8de<\/span><\/span><\/span>lige. Himlens herlighed ombyttet med jordens m\u00f8rke! Himlens rigdom opgi<\/span><\/span><\/span>vet for jordens fattigdom! Selve livskilden ombyttet med gravens kolde muld! <\/span><\/span><\/span>Hvorledes kunne livets herre, han, som Faderen havde givet at have livet i sig <\/span><\/span><\/span>selv, komme ned kl\u00e6dt i d\u00f8delig dragt og lide og d\u00f8 for menneskesl\u00e6gten? <\/span><\/span><\/span>Hvorledes kunne ud\u00f8deligheden blive til d\u00f8delighed?<\/span><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Da Kristus forlod himmelen for at d\u00f8 for en fortabt verden, aflagde han <\/span><\/span><\/span>ogs\u00e5 foren tid sin ud\u00f8delighed, men hvorledes kunne han l\u00e6gge denne fra sig? <\/span><\/span><\/span>At han gjorde det er sikkert, ellers havde han ikke kunnet d\u00f8; men han d\u00f8de <\/span><\/span><\/span>som en hel personlighed, for at guddommeligt v\u00e6sen, som Guds s\u00f8n. Ikke blot <\/span><\/span><\/span>legemligt, s\u00e5 at \u00e5nden, det guddommelige, vedblev at leve; for da havde ver<\/span><\/span><\/span>den kun haft en menneskelig Frelser, et menneskeligt offer for synden; men <\/span><\/span><\/span>profeten siger, at \u00bbhans <\/span><\/span><\/span>sj\u00e6l\u00ab <\/span><\/span><\/span>bragte skyldofferet. Es 53,10. Men hvordan dette <\/span><\/span><\/span>kunne ske er et sp\u00f8rgsm\u00e5l, der ligesom hundrede andre sp\u00f8rgsm\u00e5l kunne frem<\/span><\/span><\/span>f\u00f8res ang\u00e5ende dette guddommelige v\u00e6rk, men som vi med vor menneskelige <\/span><\/span><\/span>evne ikke form\u00e5r at besvare. Denne magel\u00f8se begivenheds natur, om ikke <\/span><\/span><\/span>m\u00e5den, hvorp\u00e5 den foregik, forklarer Paulus delvis i ITim 3,16: \u00bbOg, som en<\/span><\/span><\/span>hver m\u00e5 bekende, stor er den gudfrygtighedens hemmelighed: Gud er \u00e5ben<\/span><\/span><\/span>baret i k\u00f8d, retf\u00e6rdighed i \u00e5nd, set af engle, pr\u00e6diket blandt hedninger, troet <\/span><\/span><\/span>i verden, optaget i herlighed.\u00ab \u00bbOrdet,\u00ab siger Johannes, \u00bbblev k\u00f8d og boede <\/span><\/span><\/span>iblandt os, og vi s\u00e5 hans herlighed, en herlighed, som den enb\u00e5rnes af Faderen, <\/span><\/span><\/span>fuld af n\u00e5de og sandhed.\u00ab Joh 1,14. <\/span><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

FJERDE KAPITEL.<\/span><\/span><\/p>\n

Kristi menneskevorden.<\/b><\/span><\/span><\/p>\n

S\u00e5ledes kom Guds S\u00f8n til verden, f\u00f8dt af en kvinde. Hemmeligheden ved hans forunderlige menneskevorden h\u00f8rer til de undere, englene beg\u00e6rer at skue ind i. IPet 1,11,12. Hermed driver tvivleren g\u00e6k, og den fr\u00e6kke spotter g\u00f8r sig lystig over forestillingen om Guds S\u00f8ns mirakul\u00f8se undfangelse og f\u00f8dsel. Dersom s\u00e5danne mennesker kunne overvinde tomheden i sit eget sind l\u00e6nge nok til at sk\u00e6nke dette emne en alvorlig og fornuftig tanke, s\u00e5 kunne man rette dem det sp\u00f8rgsm\u00e5l, at hvis der skulle l\u00e6gges en plan til menneske\u00adnes genl\u00f8sning, hvad de da ville foresl\u00e5, for at det kunne ske. Om det var n\u00f8d\u00advendigt, at et guddommeligt v\u00e6sen skulle komme til verden som menneske og p\u00e5tage sig menneskenes natur, hvorledes ville de da, at denne forandring skulle foreg\u00e5? Kunne der findes et medlem af den menneskelige familie, som ikke var f\u00f8dt af en kvinde? Kunne et guddommeligt v\u00e6sen blive et menneske blandt mennesker uden at blive f\u00f8dt under menneskelige forhold? Og hvad salgs kvinde ville vel blive valgt i dette \u00f8jemed? Kunne det blive nogen anden end en ren og elskelig ung jomfru, en s\u00e5dan, som skriften siger, at Maria, Jesu moder, var? Lad derfor alle k\u00e6vlere skamfulde tr\u00e6kke sig tilbage for det uundg\u00e5elige og for den guddommelige nedladelse, der \u00e5benbares under planens iv\u00e6rks\u00e6t-telse. I stedet for som tvivleren at lede efter et eller andet punkt, der kan g\u00f8res til genstand for h\u00e5n og spot – ligesom \u00f8rnen bespejder landskabet, ikke p\u00e5 grund af dets dejlige frugter og blomster, men for at finde et eller andet for\u00e5d-net \u00e5dsel, som den kan m\u00e6tte sig med – s\u00f8ger en kristen hellere at komme i en s\u00e5dan stemning, at han kan s\u00e6tte sig ind i englenes sang og den himmelske budb\u00e6rers forkyndelse, n\u00e5r han siger: \u00bbSe, jeg forkynder eder en stor gl\u00e6de, som skal v\u00e6re for hele folket. Thi eder er i dag en frelser f\u00f8dt i Davids by; han er Kristus, Herren!\u00ab (Luk 2,10.11.) Den tankefulde, angergivne synder, som f\u00f8ler sig nedtrykt af syndebyrden og inderlig l\u00e6nges efter befrielse fra dens mangt, er kun alt for glad over, at en plan blev udt\u00e6nkt, hvorved et guddom\u00admeligt v\u00e6sen, kaldet \u00bbJesus\u00ab, fordi han skulle \u00bbfrelse sig folk fra deres synder\u00ab, kunne komme ham til hj\u00e6lp, og han er alt for lykkelig herover til at f\u00f8le sig oplagt til at standse op drive g\u00e6k med den m\u00e5de, hvorp\u00e5 det behagede Gud at lade det ske.<\/span><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Ja, hvilket g\u00e5defuldt problem er ikke denne samme Jesus for en ugudelig verden! Sp\u00f8rgsm\u00e5let vedr\u00f8rende ham har virkelig altid v\u00e6ret det samme som Pilatus’: \u00bbHvad skal jeg da g\u00f8re med Jesus, som kaldes Kristus?\u00ab Man ser p\u00e5 hans liv og finder ingen fejl derved, ingen brist i hans karakter, som det mis\u00adt\u00e6nksomme \u00f8je kan kigge ind i, ingen plet p\u00e5 hans kl\u00e6debon, som bagvasker\u00adens tunge kan udst\u00f8de, ingen forseelse i ord eller handling, som kan v\u00e6kke spot og dadel. Hvad kan man da g\u00f8re med dette pletfrie menneske og samtidig retf\u00e6rdigg\u00f8re sin egen handlem\u00e5de, n\u00e5r man forkaster ham? Hvis han var god, hvorfor da ikke s\u00f8ge at ligne ham? Hvis han f\u00f8rte et \u00e6delt og helligt liv, viet til k\u00e6rligheds- og barmhjertighedsgerninger, hvorfor da ikke tr\u00e6de i hans fodspor og hj\u00e6lpe de tr\u00e6ngende og v\u00e6re til velsignelse for verden? Menneskene lader h\u00e5nt om hans jordiske oprindelse, som om det var en fabel eller en forbrydelse, og dog indr\u00f8mmer de, at han var det bedste menneske, der nogensinde har levet de glemmer, hvor urimeligt det ville v\u00e6re at antage, at den mest oph\u00f8jede karakter, som verden nogen gang har set, kunne have et s\u00e5dant ophav. De kalder ham et udm\u00e6rket menneske, uovertruffen i retskaffenhed og \u00e6dle dyder, men glemmer, at dersom han ikke var, hvad han gjorde krav p\u00e5 at v\u00e6re, hvilket de ikke vil erkende, da var han en af de fr\u00e6kkeste bedragere, som nogen sinde har vildledt menneskesl\u00e6gten. Ja, hvad skal vi g\u00f8re med Jesus, som kaldes Kristus? Hvis han var, hvad han foregav at v\u00e6re, vil ingen v\u00e6re fr\u00e6k nok til at ben\u00e6gte, at sand visdom og sund fornuft g\u00f8r krav p\u00e5, at vi vedkender os ham og efterf\u00f8lger ham som vor Herre og mester. Og vi kan kun forkaste ham p\u00e5 vor egen risiko. Hvis han derimod ikke var, hvad han bekendte sig til at v\u00e6re, men en fr\u00e6k forf\u00f8rer og ugudelig bedrager, som p\u00e5stod, at han kom ned fra himlen, at han var den H\u00f8jestes S\u00f8n, hellig og ubesmittet, vejen, sandheden og livet, det sande vintr\u00e6, den gode Hyrde, den eneste vej, ad hvilken man kan komme til Gud, den eneste d\u00f8r, der f\u00f8rer ind til den himmelske fold, – hvis han under et s\u00e5dant foregivende alligevel hele tiden kun var et bedraget, syndigt, fejlende menneske, hvorfra fik han da kraft til at leve det liv, han levede, og til at stadf\u00e6ste sin mission ved de undere, han var i stand til at g\u00f8re? Han m\u00e5 have v\u00e6ret enten det bedste eller det v\u00e6rste menneske p\u00e5 jorden. Han kunne ikke v\u00e6re begge dele samtidig. Hvis han var det v\u00e6rste menneske, hvorledes kan da det forklares, at han var den ypperste i enhver dyd og enhver egenskab, der forbinder mennesket med Gud? Hvis han var det bedste menneske, hvilket endog hans bitreste fjender er tvunget til at indr\u00f8mme, hvorfor da betragte ham p\u00e5 en m\u00e5de, som g\u00f8r ham til det v\u00e6rste? Hvad skal vi g\u00f8re med Jesus, som kaldes Kristus? Dette sp\u00f8rgsm\u00e5l h\u00f8rer med til den slags, som aldrig kan blive afgjort, f\u00f8r det er afgjort ret; og kun den afg\u00f8r det ret, som kommer til ham, vedkender sig ham som sin Frelser fra synd og tager hans liv som sit m\u00f8nster, hans kraft som sin styrke, hans retf\u00e6r<\/span><\/span><\/span>dighed som sin fortjeneste, – tager hans gavnlige \u00e5g og lette byrde p\u00e5 sine <\/span><\/span><\/span>skuldre og p\u00e5 sit hjerte og s\u00e5ledes finder hvile for sin sj\u00e6l.<\/span><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Da Kristus p\u00e5tog sig vor natur, kom han i en stilling, hvor han kunne kalde <\/span><\/span><\/span>os br\u00f8dre. Heb 2,11. Han kan derfor have medlidenhed med vore skr\u00f8belighe\u00ad<\/span><\/span><\/span>der; thi han blev pr\u00f8vet i alle ting i lighed med os, dog uden synd; og idet han s\u00e5ledes selv blev fristet, kan han komme dem til hj\u00e6lp, som fristes. Heb 4,14; 2,18. Han kom herned for at g\u00e5 med os gennem livets skole og vise os vejen. <\/span><\/span><\/span>Han kom ned blandt sine l\u00e6rlinge for i deres n\u00e6rv\u00e6relse at l\u00f8se de vanskelig<\/span><\/span><\/span>ste opgaver, hvorover de var kommet s\u00e5 h\u00e5bl\u00f8st i vildrede. Han f\u00e6rdedes p\u00e5 <\/span><\/span><\/span>ethvert sted, vi bliver bedt om at f\u00e6rdes p\u00e5. Han blev pr\u00f8vet i alle ting i lighed <\/span><\/span><\/span>med os, og i alle ting vandt han sejr for os. Han tog vore sygdomme p\u00e5 sig og <\/span><\/span><\/span>bar vore pinsler. Han forringede sig. Han blev foragtet og forkastet af menne<\/span><\/span><\/span>skene, fordi de ikke ville forn\u00e6gte sig k\u00f8dets attr\u00e5, men havde velbehag i uret <\/span><\/span><\/span>f\u00e6rdighed. De s\u00e5 ikke i hans udseende noget, de havde lyst til, fordi de ikke <\/span><\/span><\/span>ville f\u00f8lge ham p\u00e5 dydens, renhedens og fredens vej, den vej, han alene kunne <\/span><\/span><\/span>godkende. M\u00f8rket forstod ikke lyset Hans vej f\u00f8rte ikke til \u00e6re, glans eller <\/span><\/span><\/span>rigdom, og menneskene vendte sig bort fra ham. \u00bbEn mand fuld af pine og velkendt med sygdom\u00ab er ikke af dem, som verden agter. Han blev plaget, <\/span><\/span><\/span>sl\u00e5et, og gjort elendig; men det var for vore overtr\u00e6delser og misgerninger, <\/span><\/span><\/span>han led, og det er ved hans s\u00e5r, vi har f\u00e5et l\u00e6gedom. Hans sj\u00e6l havde m\u00f8je, og <\/span><\/span><\/span>han stod imod indtil blodet, idet han k\u00e6mpede mod synden. (Se Es 53; Heb <\/span><\/span><\/span>12,4.) Under alle disse erfaringer b\u00f8r vi \u00bbbetragte ham\u00ab og l\u00e6re af ham, for at <\/span><\/span><\/span>vi ikke skal blive tr\u00e6tte og miste vore sj\u00e6le. \u00bbDerfor,\u00ab siger Paulus, \u00bbm\u00e5tte han blive sine br\u00f8dre lig i alle ting, for at han skulle blive en varmhjertig og <\/span><\/span><\/span>trofast ypperstepr\u00e6st f or Gud til atforsone folkets synder\u00ab (Heb 2,17); og den <\/span><\/span><\/span>forsikring, vi har i kap. 4,15. er den naturlige f\u00f8lge heraf: \u00bbThi vi har ikke en ypperstepr\u00e6st, som ej kan have medlidenhed med vore skr\u00f8beligheder, men <\/span><\/span><\/span>en s\u00e5dan, som er pr\u00f8vet i alle ting i lighed med os, dog uden synd.\u00ab<\/span><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

S\u00e5ledes har Kristi efterladt os sit liv som et eksempel. Han l\u00e6rte os at g\u00f8re <\/span><\/span><\/span>vel, og om vi m\u00e5 lide for det, da at b\u00e6re det t\u00e5lmodigt \u00bbThi,\u00ab siger Peter, \u00bbdertil blev I kaldet, fordi ogs\u00e5 Kristus led for jer og efterlod jer et forbillede, for at <\/span><\/span><\/span>I skal g\u00e5 i hans fodspor, han, som ikke gjorde synd, og i hvis mund der ikke <\/span><\/span><\/span>blev fundet svig.\u00ab (IPet 2,21-22.) Sin karakter og sin stilling som skaber tabte <\/span><\/span><\/span>han ikke ved at komme til denne verden for at fuldbringe forl\u00f8sningens store <\/span><\/span><\/span>v\u00e6rk; derfor kan enhver af hans skabninger, som han kom for at genl\u00f8se, ved <\/span><\/span><\/span>troen tilegne sig det syndfrie liv, han levede for os, som sit eget. Dette liv, \u00e5ben\u00ad<\/span><\/span><\/span>baret i vor natur oph\u00f8jer Guds regerings retvished og frikender hans maje<\/span><\/span><\/span>st\u00e6t for enhver urimelig beskyldning om, at han forlangte af menneskene (el<\/span><\/span><\/span>ler det kunne synes, som om han forlangte af dem) mere, end de kunne g\u00f8re, <\/span><\/span><\/span>og ford\u00f8mte dem, fordi de ikke opfyldte de krav, som det var umuligt for dem <\/span><\/span><\/span>at opfylde. Dette fremholdes klart af Paulus i Rom 8,3.4. \u00bbThi det, som var <\/span><\/span><\/span>umuligt for loven, fordi den var magtesl\u00f8s p\u00e5 grund af k\u00f8det, det gjorde Gud, <\/span><\/span><\/span>da han sendte sin egen S\u00f8n i syndigt k\u00f8ds skikkelse og for syndens skyld og <\/span><\/span><\/span>s\u00e5ledes f\u00e6ldede d\u00f8dsdom over synden i k\u00f8det, for at lovens krav skulle opfyl\u00ad<\/span><\/span><\/span>des i os.\u00ab Himlens majest\u00e6t beskyldes foruretf\u00e6rdighed. Det p\u00e5st\u00e5s, at intet <\/span><\/span><\/span>menneske kunne holde loven, som Gud forlangte, ved nogen kraft, det ejede i <\/span><\/span><\/span>sig selv, eller som stod til dets r\u00e5dighed; at det ikke var retf\u00e6rdigt at forlange <\/span><\/span><\/span>af menneskene, at de skulle holde en s\u00e5dan lov, og at de aldrig burde blive <\/span><\/span><\/span>ford\u00f8mt, fordi de bryder den. Loven var, som apostlen siger, \u00bbmagtesl\u00f8s p\u00e5 <\/span><\/span><\/span>grund af k\u00f8det\u00ab; det vil sige at k\u00f8det, menneskets k\u00f8delige natur, gav slavisk <\/span><\/span><\/span>efter for fristelsen og br\u00f8d loven; men der fandtes ingen kraft i loven til at <\/span><\/span><\/span>genl\u00f8se; derfor, omend loven var givet til liv, det vil sige, til at bevare menne<\/span><\/span><\/span>skene p\u00e5 lydighedens vej, som er livets vej, s\u00e5 ejede den dog ingen kraft til at f\u00f8re dem tilbage, efter at de havde tr\u00e5dt ind p\u00e5 d\u00f8dens vej; de var, hvad loven <\/span><\/span><\/span>angik, d\u00f8mt til d\u00f8den. Men Gud sendte sin s\u00f8n til verden for at vise, at hele <\/span><\/span><\/span>fejlen l\u00e5 hos k\u00f8dets usle eftergivenhed for synden og ikke i nogen uretf\u00e6rdig<\/span><\/span><\/span>hed hos loven. Han kom i syndigt k\u00f8ds lignelse for at g\u00f8re det beviseligt for alle, der havde nogen del i striden, at det var muligt for mennesket i k\u00f8det at <\/span><\/span><\/span>holde loven. Han bevise dette ved selv at holde den. Stillet under vor tilv\u00e6rel<\/span><\/span><\/span>ses forhold og i vor natur udviste han en s\u00e5 fuldkommen lydighed med ethvert <\/span><\/span><\/span>princip og enhver forskrift, at endog den Alvidende selv ikke kunne opdage <\/span><\/span><\/span>nogen brist deri. Hele hans liv var som en genpart af denne lov i dens \u00e5ndelige <\/span><\/span><\/span>v\u00e6sen, i dens hellige, retf\u00e6rdige og gode krav. Derved ford\u00f8mte han synden i <\/span><\/span><\/span>k\u00f8det, ved selv at leve i k\u00f8det uden at synde og viste, at det var muligt for <\/span><\/span><\/span>menneskene at leve s\u00e5ledes. Det var en fuldst\u00e6ndig og sejrrig oph\u00f8jelse af <\/span><\/span><\/span>den kendsgerning, at Gud ikke er uretf\u00e6rdig i sine krav, at han ikke forlangte <\/span><\/span><\/span>mere af menneskene, end de kunne g\u00f8re, intet mere, end de burde have gjort, <\/span><\/span><\/span>og at fordi de ikke gjorde, hvad de kunne og burde g\u00f8re, blev de med rette <\/span><\/span><\/span>ford\u00f8mt. Dersom Kristus her som menneske kunne holde loven og til fulde <\/span><\/span><\/span>fuldbyrde Faderens vilje, da kunne menneskene ogs\u00e5 have gjort dette, og der<\/span><\/span><\/span>for st\u00e5r de m\u00e5ll\u00f8se foran den trone, der viser sig at v\u00e6re retf\u00e6rdighedens <\/span><\/span><\/span>trone, og overfor den lov, der viser sig at v\u00e6re hellig, retf\u00e6rdig og god, og <\/span><\/span><\/span>overfor Kristi pletfrie liv, som det viser sig at v\u00e6re muligt at leve i en verden <\/span><\/span><\/span>som denne og i en stilling betydelig vanskeligere end den, hvori Adam befandt <\/span><\/span><\/span>sig, da han s\u00e5 slavisk gav efter for fristelsen. <\/span><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

FEMTE KAPITEL.<\/span><\/span><\/p>\n

Grundprincipper i striden<\/b><\/span><\/span><\/p>\n

mellem synd og<\/b><\/span><\/span><\/p>\n

retf\u00e6rdighed<\/b><\/span><\/span><\/span>.<\/b><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Men dette har en endnu dybere betydning. Kristi liv var et bevis, ikke alene for denne verden, men for alle verdener p\u00e5; at Guds veje er retf\u00e6rdige og sande. Selve roden til striden findes i Satans opr\u00f8r mod Guds S\u00f8n. Denne l\u00f8gn\u00adens fader beskyldte Guds regering for, at den var grundet p\u00e5 egennytte og undertrykkelse, at Gud og Kristus kun havde egen oph\u00f8jelse og vinding for \u00f8je p\u00e5 bekostning af deres skabningers frihed og lykke, og at uretf\u00e6rdighed og partiskhed i stedet for retf\u00e6rdighed og sandhed var deres troens grundvold.<\/span><\/span><\/p>\n

Alt dette kommer tilsyne i den fristelse, hvorved vore f\u00f8rste for\u00e6ldre blev forf\u00f8rt til synd. P\u00e5 den mest indsmigrende m\u00e5de indsk\u00f8d Satan denne tanke i Evas sind, da han sagde: \u00bbI skal ingenlunde d\u00f8; men Gud ved, at n\u00e5r I spiser deraf, \u00e5bnes eders \u00f8jne, s\u00e5 I bliver som Gud til at kende godt og ondt!\u00ab IMos 3,4.5. Det argument, han s\u00e5ledes i virkeligheden fremstillede for Eva var dette: \u00bbGud og Kristus n\u00e6gter jer det gode, I burde have. De holder jer borte fra den stilling, I burde indtage. De frygter for, at andre skal opn\u00e5 at blive ligestillet med dem, og de er bestemt p\u00e5 at forebygge det De er egennyttige og partiske. Her er et tr\u00e6, hvis frugt vil l\u00f8fte jer ud af denne lave, slaviske tilstand. Derfor siger de, at om I \u00e6der deraf, skal I d\u00f8. Men heri lyver de; thi I skal visselig ikke d\u00f8.\u00ab<\/span><\/span><\/p>\n

Dette var det samme princip, som Satan forud for denne tid havde n\u00e6ret for sit eget vedkommende, og som var blevet \u00e5rsag til hans fald. Han fik den besynderlige id\u00e9, at han blev holdt i en ringere stilling end den, han var egnet til at indtage. Og ved at n\u00e6re denne falske forestilling gav han efter for det hovmod, hvorfra den havde sit udspring, og tragtede efter at sidde med den h\u00f8jeste p\u00e5 hans trone. S\u00e5ledes vidner profeten, idet han taler om Satan: \u00bbOg du, du sagde i dit hjerte: Til himmelen vil jeg stige op [eller: i himmelen vil jeg blive \u00e6ret] over Guds stjerner vil jeg rejse min trone, og jeg vil sidde p\u00e5 for\u00adsamlings-bjerget i det yderste norden; jeg vil stige op over skyernes toppe, jeg vil g\u00f8re mig den h\u00f8jeste lig.\u00ab Es 14,13.14. (GI. overs.) At det var ved denne formastelige anmasselse, at det onde kom ind i verdensaltet og blev \u00e5rsag til Satans fald, bekr\u00e6ftes af Paulus i ITim 3,6., hvor han kalder opbl\u00e6sthed \u00bbDj\u00e6\u00advelens dom\u00ab.<\/span><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

S\u00e5ledes fremf\u00f8rte Satan for hele universet den beskyldning mod Gud og Kristus, at de herskede for dem selv alene, at de ikke havde nogen omhu for deres skabninger, at de aldrig ville g\u00f8re noget til deres bedste, at de ville, at alle andre v\u00e6sner skulle v\u00e6re dem underlagt, for at de selv kunne drage fordel af deres fornedrelse, og at de var partiske, idet de gav nogle bedre vilk\u00e5r end andre. Besj\u00e6let af s\u00e5danne f\u00f8lelser som disse kunne Satan ikke have noget begreb om den guddommelige k\u00e6rlighed, der boede i Faderens og S\u00f8nnens bryst. Denne k\u00e6rlighed var der hele tiden og ventede kun p\u00e5 en anledning til fuldt ud at \u00e5benbare sig. Og den viste sig i al sin rige fylde, da planen til faldne menneskers frelse blev lagt. Dog har der visselig altid v\u00e6ret nok af den fremvist, s\u00e5 det uford\u00e6rvede hjerte kunne fatte Guds natur og v\u00e6sen.<\/span><\/span><\/p>\n

Den m\u00e5de, hvorp\u00e5 menneskets opr\u00f8r blev m\u00f8dt, m\u00e5 derfor have v\u00e6ret en fuldst\u00e6ndig overraskelse for \u00e6rkeforf\u00f8ren! At himmelen skulle sk\u00e6nke det bedste og st\u00f8rste, den ejede, at den som, der er blevet sagt, skulle \u00bbt\u00f8mme sit skatkammer\u00ab for at tilvejebringe forl\u00f8sning for menneskene, at Gud skulle give sin egen elskede S\u00f8n, at S\u00f8nnen skulle indvilge i et s\u00e5dant offer, ikke n\u00f8lende og modstr\u00e6bende, under protest og med uvilje, men af uimodst\u00e5elig, br\u00e6ndende k\u00e6rlighed, og l\u00e6nges efter at frelse de fortabte, – det var noget, som Satan aldrig havde dr\u00f8mt om. Med hvilken bestyrtelse m\u00e5 han ikke have set sit fors\u00f8g p\u00e5 at ruinere verden, som han fra f\u00f8rst af var s\u00e5 vis p\u00e5 skulle lykkes, pludselig blive tilintetgjort p\u00e5 denne uventede m\u00e5de – tilintetgjort ved denne \u00e5benbarelse af Guds elskelige S\u00f8ns karakter, ham, som han s\u00e5 ondskabsfuldt havde misrepr\u00e6senteret og s\u00f8gt at skade! Nu vidste alle de syndfrie verdener, hvert eneste trofast v\u00e6sen i hele universet, hvad himlens regering var. De vidste, hvad der boede i de hellige v\u00e6seners hjerter, af hvem alle ting er. De vidste, hvilken \u00e5nd Satan besj\u00e6ledes af i sin strid mod dem.<\/span><\/span><\/p>\n

Kristi fremgangsm\u00e5de fra den tid, han samtykkede i at tr\u00e6de ud af sin stilling som ligestillet med Gud, hans liv her p\u00e5 jorden i sorg og lidelse og hans d\u00f8d som menneskes stedfortr\u00e6der, modbeviste og til intet gjorde alle de mis\u00adtydninger og falske beskyldninger, som Satan have fremsat mod Guds rege\u00adring, til uigenkaldeligt nederlag for den store opr\u00f8rer og hele hans h\u00e6r. Her s\u00e5 man en \u00e5benbarelse af k\u00e6rlighed og miskundhed, forbarmelse og medynk, opofrelse og lidelse, langmodighed og tilgivelse, hvori der ikke viste sig den ringeste antydning af egennytte. Det er ikke p\u00e5 grund af noget \u00f8nske om selv<\/span><\/span><\/span>.<\/span><\/span><\/span>oph\u00f8jelse fra Guds og Kristi side, at dette blev gjort. Den eneste hensigt med denne forunderlige handling var menneskenes redning fra undergang og deres evige oph\u00f8jelse i herlighed. Satans l\u00f8gn falder s\u00e5ledes tilbage p\u00e5 ham selv, og det med de mest sk\u00e6bnesvangre f\u00f8lger. Menneskenes frelse kan naturligvis ikke andet end bidrage til st\u00f8rre herlighed og \u00e6re for dem, som kunne udt\u00e6nke og iv\u00e6rks\u00e6tte en plan, der p\u00e5 en s\u00e5 vidunderlig m\u00e5de fremstiller den evige k\u00e6rligheds v\u00e6sen; for Guds trone m\u00e5, omgivet af den frelsende n\u00e5des regnbue, str\u00e5le med ny glans gennem hele hans herred\u00f8mmes omr\u00e5de. Men hovedhensigten med \u00e5benbarelsen af Guds evige k\u00e6rlighed i forl\u00f8sningens herlige v\u00e6rk er at redde menneskene fra d\u00f8den og sk\u00e6nke dem evigt liv i herlighed i det himmelske rige.<\/span><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

I lyset af disse kendsgerninger kan man lettere forst\u00e5 det udtryk, der be\u00adnyttes af Paulus i Kol 1,20. n\u00e5r han siger \u00bbOg ved ham at forlige med sig alle ting, det v\u00e6re nu de p\u00e5 jorden eller de i himlene, idet han gjorde fred ved hans korsets blod.\u00ab Hvad kan vel menes med de ord: at forlige ting i himlene? Eorligelsen af ting p\u00e5 jorden kan let forst\u00e5s; for her foreg\u00e5r opr\u00f8ret, og det er blandt de forf\u00f8rte her, at mennesker generhverves og forliges med Gud ved hans n\u00e5de. Men ingen s\u00e5dan tingenes tilstand eksistere i himmelen eller, hvad her utvivlsomt hentydes til, de himmelske verdener; og dog synes en forligelse at skulle ske ogs\u00e5 der.<\/span><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Satans opr\u00f8r er selvf\u00f8lgelig kendt gennem hele det himmelske rige og hans klagem\u00e5l og beskyldninger vel forst\u00e5et. Han havde indflydelse nok til at drage en mangfoldighed af de himmelske h\u00e6rskarer med sig i sin utilfredshed. Hvor vidt hans indflydelse kan have spredt sig til andre v\u00e6sener i andre verdener -ikke for at skabe opr\u00f8r, men for at v\u00e6kke nysgerrighed eller frembringe en f\u00f8lelse af uvished – ved vi ikke; men noget i den stil ligger vistnok ikke udenfor mulighedens gr\u00e6nser. Men Kristi gerning som menneskenes genl\u00f8ser bort-fejer enhver tvivl, fjerner al uvished og tjener til at bef\u00e6ste alle i urokkelig troskab mod Gud, idet de deri ser \u00e5benbarelsen af en k\u00e6rlighed, der for evigt stempler Satan som den falske anklager, han er. Den forligelse, Kristus har tilvejebragt, bringer s\u00e5ledes ikke alene mennesket tilbage og bygger bro over opr\u00f8ret, hernede, men dens indflydelse str\u00e6kker sig til hele universet for at bef\u00e6ste alle verdener i deres troskab og forebygge al mulig disharmoni med Gud med hensyn til denne store strid i alle kommende tider. I overensstem\u00admelse hermed finder vi, at de forl\u00f8ste priser Gud for, at han har skabt alle ting, og at fordi han ville det, er de og blev de skabt; og dette udbrud af lov og pris f\u00e6ster sig sluttelig ved Kristi genl\u00f8sningsv\u00e6rk som det, hvorom alt drejer sig, af hvilket det tydeligt fremg\u00e5r, at hans skabningers h\u00f8jeste gode, \u00e5benbaret i menneskenes genl\u00f8sning, er Skaberens gl\u00e6de, og at han ikke vil indskr\u00e6nke eller afkorte deres rettigheder og privilegier, som Satan s\u00e5 h\u00e5rdnakket p\u00e5st\u00e5r. Ab 4,11; 5,9.12.13.<\/span><\/span><\/p>\n

Men hvad der nu egentlig menes eller ikke menes med at forlige de ting, som er i himlene, s\u00e5 kan intet menneske her p\u00e5 jorden komme bort fra det ansvar, der p\u00e5hviler ham med hensyn til forligelsen af de ting, som er p\u00e5 jorden. Striden her ang\u00e5r hvert eneste medlem af den menneskelige familie, og alle m\u00e5 indtage deres standpunkt enten p\u00e5 den ene eller den anden side. Ved al den forf\u00f8rende, forblindende, lammende, vildledende og berusende indflydelse, han kan ud\u00f8ve, ved ethvert kunstgreb og anslag, han kan udt\u00e6nke, ved enhver verdslig tillokkelse, han kan opfinde, ved enhver fordrejelse af fakta og forestillinger, han kan opt\u00e6nke, og de v\u00e6rste og laveste lidenskaber han kan opt\u00e6nde, s\u00f8ger dj\u00e6velen at fa menneskene over p\u00e5 sin side til st\u00f8tte for den p\u00e5stand, at Guds og Kristi regering er partisk og uretf\u00e6rdig, og at Gud er tyrannisk, n\u00e5r han p\u00e5l\u00e6gger menneskene love, som de ikke kan holde, og ubarmhjertig, n\u00e5r han staffer dem. P\u00e5 den anden side s\u00f8ger Kristus ved frem\u00advisningen af en k\u00e6rlighed og miskundhed, hvis dybde er uudgrundelig, hvis h\u00f8jde er um\u00e5lelig, hvis l\u00e6ngde og bredde er ufattelig, ved en plan til de fortabtes redning, overfor hvilken de himmelske h\u00e6rskarer b\u00f8jer sig i beundring, ved en fornedrelse af sig selv for at l\u00f8se mennesket op af dets faldne tilstand, ved synet af hvilken englenes hjerter b\u00e6ver i undren, ved \u00e5benbarelsen af en usigelig medlidenhed med menneskene i den elendighed, hvori dj\u00e6velen har styret dem, ved l\u00f8ftet om guddommelig hj\u00e6lp i al deres hj\u00e6lpel\u00f8shed, idet han sk\u00e6nker syn for blindhed, styrke for svaghed, retf\u00e6rdighed for synd, liv for d\u00f8d, – ved alt dette, som viser, at hans medlidenhed er uendelig, s\u00f8ger Kristus at fremstille for verden et billede af Guds hjertelag, overfor hvilket Satans listige og falske anslag f alder til jorden, og falskheden af hans beskyldninger mod Gud tydeligt ses, og ved alt dette s\u00f8ger han at vinde menneskene over p\u00e5 Guds og sandhedens side. Og ethvert menneske m\u00e5 ved sine handlinger vise, p\u00e5 hvilken side det vil st\u00e5. Lad enhver l\u00e6ser sp\u00f8rge sig selv: Hvor st\u00e5r jeg i denne store strid? P\u00e5 hvilken side g\u00f8r min indflydelse sig g\u00e6ldende? Viser jeg ved min handlem\u00e5de, at Satan har ret og Kristus har uret? Thi alle m\u00e5 vide, at s\u00e5 l\u00e6nge nogen ikke st\u00e5r \u00e5benlyst, helt og fast.\/br Kristus, er han <\/span><\/span><\/span>imod <\/span><\/span><\/span>ham; da siger han for hele universet, som er vidne dertil, at Satan har ret og Kristus uret Thi den, som \u00bbikke tror Gud\u00ab, siger apostlen, \u00bbhar gjort ham til en l\u00f8gner.\u00ab 1.Joh 5,10<\/span><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Desuden beder Gud alle mennesker om at lade sig forlige med ham. Forligeisens ord er betroet dem, som er villige til at g\u00e5 ud og forkynde hans ord. I hver formaning, menneskene fremf\u00f8rer efter hans vit\u00f8e, i hver anledning, vi har til at l\u00e6re hans sandhed at kende, h\u00f8rer vi Kristi egen stemme, der beder og om at forlige os med Gud. Hvor r\u00f8rende lyder ikke apostlenes ord: \u00bbS\u00e5 er vi da sendebud i Kristi sted, ligesom Gud formaner gennem os; vi beder i Kristi sted: Lad eder forlige med Gud! Thi den, som ikke vidste af synd, har han gjort til synd for os, for at vi skal i ham v\u00e6re retf\u00e6rdige for Gud.\u00ab 2 Kor 5,20.21. Og hvorfor skulle vi ikke lade os forlige med Gud? Den, som n\u00e6gter at g\u00f8re dette, burde v\u00e6re i stand til at anf\u00f8re en eller anden grund til, hvorfor han ikke g\u00f8r det Hvad er der vel hos Gud, i hans natur, i hans orjd, i hans handlem\u00e5de med menneskene, og hvad han har til hensigt at g\u00f8re med dem i fremtiden, med hvilket vi ikke kan blive forligt? Lever du, l\u00e6ser, uden h\u00e5b og uden Gud i verden? Skynd dig da at tale din sag. Lad verden h\u00f8re dine grunde til, hvorfor du ikke vil lade dig forlige med Gud. <\/span><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

SJETTE KAPITEL.<\/span><\/span><\/p>\n

                                                    L\u00e6rdom af korset.<\/b><\/span><\/span><\/p>\n

Efter at Kristus helt havde fuldbyrdet Guds vilje i sit syndfrie liv, n\u00e6rmede han sig som verdens store sonoffer korset. Han var uden synd, men blev gjort til synd for os. \u00bbHerren lod vores alles misgerninger ramme ham.\u00ab Es 53,6. Han \u00bbbar vore synder p\u00e5 sit legeme p\u00e5 tr\u00e6et\u00ab IPet 2,24. \u00bbSe det Guds Lam, som b\u00e6rer verdens synd!\u00ab Joh 1,29. Og lad os her m\u00e6rke os, hvilken begivenhed disse skriftsteder sigter til. Det var, da han hang p\u00e5 tr\u00e6et – korset – at han, som Peter siger, bar vore synder p\u00e5 sit legeme. Det var der, han som Guds Lam efter Johannes’ vidnesbyrd bar verdens synd. Men da handlede han i egenskab af e t offer og ikke som pr\u00e6st, hvilket er en h\u00f8jest forskellig ting, som vi siden skal se. Som et offerlam gjaldt hans gerning hele verden, alle uden forskel. Det var n\u00f8dvendigt, at de l\u00f8sepenge, som blev givet for mennesket, skulle g\u00e6lde hele verden, s\u00e5 at alle, som ville, kunne f\u00e5 godt af dem. Men derved ville dog ikke alle blive frelst uden forskel; det stadf\u00e6ster ikke l\u00e6ren om hele verdens frelse; for mennesket er begavet med fri vilje, og dets antagelse af Guds gave m\u00e5 v\u00e6re frivillig, ikke tvungen. Og sin villighed til at modtage denne gave m\u00e5 mennesket vise ved at komme til Kristus som vor store ypperstepr\u00e6st, der altid st\u00e5r klar til at sk\u00e6nke den fortjeneste, han ved sit liv og sin d\u00f8d har tilvejebragt for os, til alle, som \u00f8nsker at modtage den p\u00e5 den anviste m\u00e5de, men ikke til nogen andre. Sonofferet var s\u00e5ledes fuldst\u00e6ndigt nok til at d\u00e6kke over alle menneskers skyld; for han, som blev gjort til synd for os, var alles skaber. Offeret var tilstr\u00e6kkeligt til at udslette alle menneskers synder; for det liv, som s\u00e5ledes frivillig blev opgivet, opvejede ethvert liv, der havde sit udspring fra ham. Og dog frelser det ingen ved tvang.<\/span><\/span><\/p>\n

Lad os h\u00f8re n\u00e5dens fremstilling i f\u00f8lgende samtale med loven: \u00bbO lov, vi ved, at if\u00f8lge dine krav er alle menneskers liv med rette forspildt; for alle har syndet; og den retf\u00e6rdige dommers retvise kendelse er, at syndens l\u00f8n er d\u00f8\u00adden. Dersom menneskene selv skal betale skylden, da m\u00e5 de g\u00e5 foragt, med vi \u00f8nsker at frelse dem. Derfor har den Herre Jesus gjort foranstaltning til at m\u00f8de de krav, du har p\u00e5 alle overtr\u00e6deres liv. Det er ikke meningen, at du skal sl\u00e5 noget af p\u00e5 dine krav, men at du skal lade dem falde p\u00e5 en stedfortr\u00e6der, som indtager synderens plads for alle, der vil modtage ham som s\u00e5dan. Kristus fremstiller sig selv frivilligt Han vil blive offeret p\u00e5 menneskenes vegne; for p\u00e5 ham har du intet krav. Fbr den k\u00e6rligheds skyld, hvormed han har elsket dem, giver han sit liv og sin d\u00f8d frit til alle, som vil modtage gaven. Han indbyder dem til at forene sig med ham. Han fremstiller sig som en frelser, til hvem alle, der vil kan flygte og finde frelse. For s\u00e5danne bliver Kristi liv og d\u00f8d deres. Hvad offeret ang\u00e5r, er deres d\u00f8d gennem ham en opgivelse af livet for syndens skyld; og hvad livet ang\u00e5r, d\u00e6kker det retf\u00e6rdighedens kl\u00e6debon, der tilvejebringes ved Kristi pletfrie liv, alt deres eget, og de ejer derved den sk\u00f8nne dragt, som de ville have ejet, hvis de aldrig havde syndet Derfor, o lov, er for den bodf\u00e6rdiges vedkommende alle dine krav opfyldt i Kristus.\u00ab<\/span><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\u00bbGodt,\u00ab svarer loven. \u00bbMine krav er opfyldt, mine fordringer m\u00f8dt Synderen kan g\u00e5 fri!\u00ab<\/span><\/span><\/p>\n

Og for at sikre sig denne velsignede forret beh\u00f8ver synderen kun i tro at vedkende sig Kristus som \u00bbdet Guds Lam, der b\u00e6rer verdens synd\u00ab.<\/span><\/span><\/p>\n

S\u00e5ledes er det store problem, om hvordan synderen kan blive retf\u00e6rdig-gjort, hans synd udslettet, og han selv blive frelst uden nogen eftergivelse fra lovens side, uden noget indgreb i retf\u00e6rdighedens fordringer, uden at Guds regerings \u00e6re, v\u00e6rdighed og sikkerhed p\u00e5 nogen m\u00e5de s\u00e6ttes i fare, tilfreds\u00adstillende l\u00f8st. En betryggende foranstaltning er gjort for den angerfuldes ved\u00adkommende for at v\u00e6rne om hans fremtid; for han vil herefter besj\u00e6les af lydighedens og underdanighedens \u00e5nd. Men dette alene str\u00e6kker ikke til som grundlag f or den skyldiges tilgivelse. Der m\u00e5 hos Gud selv herske en f\u00f8lelse af, at retf\u00e6rdighedens krav er opfyldt, og Kristi lidelse og d\u00f8d tjener netop som et s\u00e5dant grundlag for hans tilgivende k\u00e6rlighed. Alt, hvad mennesket har at g\u00f8re, alt hvad han kan g\u00f8re, er at modtage den forsoning, der s\u00e5 frit er tilveje\u00adbragt for ham. N\u00e5r han bekender sine synder og f\u00e5r tilgivelse, da er det ikke grundet p\u00e5 noget, han selv har gjort, men p\u00e5, hvad der er gjort for ham af en anden. Er det ikke et under over alle undre, at nogen skulle n\u00e6gte at blive forligt med Gud? M\u00e5 det ikke forbavse hele himlen, at noget syndigt menne\u00adske, som er i s\u00e5 stor n\u00f8d, skulle forsm\u00e5 \u00bbden uudsigelige gave\u00ab? Mon ikke synet af forkastelsen af denne herlige gave stadf\u00e6ster det ord, at \u00bbder er kun \u00e9t under st\u00f8rre end troen, og det er vantrdens under\u00ab?<\/span><\/span><\/p>\n

Vi m\u00e5 i forbig\u00e5ende sige et ord om det vidnesbyrd der her afl\u00e6gges om lovens uforanderlighed, grundet p\u00e5 den kendsgerning, at Gud s\u00e5ledes blev \u00e5benbaret i k\u00f8det og d\u00f8de for menneskene, \u00bbafskaffer vi da loven ved troen?\u00ab sp\u00f8rger apostlen s\u00e5 betydningsfuldt i Rom. 3,31. Og svaret lyder lige s\u00e5 beteg\u00adnende: \u00bbDetv\u00e6re langtfra! Men vi stadf\u00e6ster loven.\u00ab<\/span><\/span><\/p>\n

Kun tre udveje kunne \u00f8jnes efter den forf\u00e6rdelige ruin, synden var skyld i. Den ene var, at loven kunne tillades at g\u00e5 sin gang, s\u00e5 at d\u00f8den, som er syndens l\u00f8n, blev bragt i anvendelse, og mennesket m\u00e5tte forg\u00e5. Den anden udvej var, at der kunne ske forsoning for synden ved Kristi d\u00f8d til menneskenes frelse. Den tredje var, at loven, hvorved syndens erkendelse kommer, kunne bori tages, s\u00e5 at, grundet p\u00e5, at \u00bbhvor der ikke er lov, der er heller ikke overtr\u00e6delse\u00ab (Rom 4,15), menneskene kunne anses som skyldfrie og derfor ikke ford\u00f8mmelse og d\u00f8d underkastet Det f\u00f8rste, at lade mennesket forg\u00e5, kunne Kristus i sin k\u00e6rlighed til menneskesl\u00e6gten ikke udholde; det sidste, at <\/span><\/span><\/span>borttage <\/span><\/span><\/span>loven, kunne han ikke g\u00f8re, da det ikke alene ville blive en sejr for Satan, men endvidere medf\u00f8re universets \u00f8del\u00e6ggelse og en betingelsesl\u00f8s overgivelse af alt til syndens herred\u00f8mme. Hvis loven kunne v\u00e6re blevet forandret eller afskaffet, kunne menneskene v\u00e6re blevet frigjort fra syndens magt og dom (n\u00e5r undtages, at synden tilslut ville have medf\u00f8rt alle tings undergang) uden Guds S\u00f8ns d\u00f8d. Men dette gik ikke an. Loven m\u00e5tte opretholdes. Universets orden og sikkerhed beroede derp\u00e5. Om der havde v\u00e6ret en udvej, hvorved mennesket kunne v\u00e6re blevet frelst, uden at Kristus beh\u00f8vede at d\u00f8, ville Gud visselig have valgt den, hellere end at Kristus skulle gennemg\u00e5 en s\u00e5 frygelig ildpr\u00f8ve. Derfor burde et blik p\u00e5 det guddommelige offer p\u00e5 korset for evigt fastsl\u00e5 den kendsgerning hos hvert eneste menneske, at Guds trone liges\u00e5 snart kunne omstyrtes, som at loven kunne afskaffes eller den mindste bogstav eller t\u00f8ddel deri forandres. S\u00e5 uantastelig er den i sin v\u00e6rdighed, s\u00e5 uovervindelig i sine krav, at intet mindre end Guds S\u00f8ns d\u00f8d kunne frelse det skyldbetyngede menneske fra dens strenge krav. S\u00e5ledes stadf\u00e6ster Kristi d\u00f8d loven; s\u00e5ledes er det, at troen p\u00e5 Kristus som den eneste, der kan frelse menneskene fra lovens overtr\u00e6delse, stadf\u00e6ster loven; og dette er, hvad enhver troende sj\u00e6l bekender, n\u00e5r han flyr hen til Kristus for at blive frelst fra sine synder og den retf\u00e6rdige dom, under hvilken loven holder ham, s\u00e5 l\u00e6nge som synden besmudser hans sj\u00e6l. Synden er en virkelighed, og evangeliet et godt budskab, fordi loven endnu stiller sine krav.<\/span><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Kristi offer blev godkendt af Faderen. Dette bevidnede han ved at oprejse ham fra de d\u00f8de og s\u00e6tte ham ved sin h\u00f8jre h\u00e5nd i himlen, langt over alle fyrstend\u00f8mmer og magter og alt navn, som n\u00e6vnes, ikke alene i denne verden, men ogs\u00e5 i den tilkommende. Ef 1,20.21.1 denne h\u00f8je stilling tjener han som pr\u00e6st p\u00e5 menneskets vegne. Heb 8,1.2; 7,25. Og denne stilling ved Eade-rens h\u00f8jre h\u00e5nd vil han indehave, medens evangeliet lyder, og n\u00e5den tilbydes menneskene, og indtil alle hans fjender er ham underlagt, og han ombytter sin vigtige stilling som pr\u00e6st med sin stilling som konge, for dette var den befaling og det l\u00f8fte, Pladeren gav ham, efter at han havde fuldbyrdet sin gerning p\u00e5 jorden og opfor til sin Faderes trone i himlen: \u00bbS\u00e6t dig ved min h\u00f8jre h\u00e5nd, indtil jeg f\u00e5r lagt dine fjender til skammel for dine f\u00f8dder!\u00ab Sal 110.1. Og apost\u00adlen siger udtrykkelig, at Kristus nu indebar den stilling p\u00e5 Eaderens trone, som fremholdtes i denne salme, og at han der venter p\u00e5 l\u00f8ftets opfyldelse. L\u00e6g m\u00e6rke til hans ord; \u00bbMen han [Kristus] har ofret et offer for synder og sidder for stedse hos Guds h\u00f8jre h\u00e5nd, ventende fremdeles, indtil hans fjender. <\/span><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

SYVENDE KAPITEL.<\/span><\/span><\/p>\n

Kristus – bibelens tema.<\/b><\/span><\/span><\/p>\n

I Kristus som den, der herligt fuldbringer genl\u00f8sningens store v\u00e6rk, ejer <\/span><\/span><\/span>bibelen sit fornemste tema. Han er alfa og omega, \u00bbtroens begynder og fuld<\/span><\/span><\/span>ender\u00ab, den, som udt\u00e6nkte planen til menneskets frelse, og som vil binge den <\/span><\/span><\/span>til en herlig afslutning. Heb 12,2. Bibelen begynder med hans v\u00e6rk som skaber. Den slutter med hans komme anden gang som genl\u00f8ser. Han er gennem alle tider emnet for dens pris og genstand for dens forudsigelser. Fl\u00e5r menne<\/span><\/span><\/span>sket forlod edens have, blev han fremstillet som \u00bbkvindens s\u00e6d\u00ab, der skulle <\/span><\/span><\/span>knuse slangens hoved. IMos 3,5. gennem Noa advarede han den ugudelige <\/span><\/span><\/span>verden om den kommende syndflod. IPet 3,19,20. Melkisedik, konge i Salem <\/span><\/span><\/span>og den h\u00f8jeste Guds pr\u00e6st, var hans repr\u00e6sentant. Heb 7. Abraham og Isak <\/span><\/span><\/span>var forbilleder p\u00e5 ham. Sal 3,16; 4,28. Som profet og leder repr\u00e6senteres han <\/span><\/span><\/span>af Moses. 5Mos 18,15. Han var med menigheden i \u00f8rknen (2Mos 18,15.) i en <\/span><\/span><\/span>skyst\u00f8tte om dagen og i en ildst\u00f8tte om natten. 2Mos 13,21. Hans f\u00f8rste komme <\/span><\/span><\/span>til verden var tydeligt forudsagt og tiden for hans \u00e5benbarelse som Messias <\/span><\/span><\/span>fastsat ved en bestemt og let forst\u00e5elig profetisk tidsangivelse. Dan 9,25. Som <\/span><\/span><\/span>et synd- og sonoffer lovsynges han i salmerne og profetierne. Som en barm<\/span><\/span><\/span>hjertig ypperstepr\u00e6st, der kan have medlidenhed med vore skr\u00f8beligheder, <\/span><\/span><\/span>kundg\u00f8r apostlene hans pris. Og synerne om den herlighed, der skal \u00e5benbares, <\/span><\/span><\/span>n\u00e5r han opretter det rige, hvor synd og d\u00f8d er ukendt, og som aldrig f\u00e5r ende, har fyldt digtere og konger, profeter og apostle med hellig fryd og fremlokket <\/span><\/span><\/span>de dejligste sange af himmelsk melodi blandt englenes h\u00e6rskarer, de oph\u00f8<\/span><\/span><\/span>jede v\u00e6sener, der \u00f8nsker at skue ind i og udgrunde det forunderlige tema, 1.<\/span><\/span><\/span>Pet 1,11.12.<\/span><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

N\u00e5r derfor apostlen byder os at se p\u00e5 Jesus, s\u00e5 er det ikke noget be\u00adgr\u00e6nset skue. For at se ham i alle hans veje og alle hans gerninger m\u00e5 <\/b><\/span><\/span><\/span>blikket fare over hele synskredsen. Ser vi efter alle tings Skabe i; da servi Jesus. S\u00f8ger vi efter verdens forl\u00f8sei; da er det Jesus, vi f\u00f8res hen til. Le<\/b><\/span><\/span><\/span>der vi efter dem, gennem hvem alle Guds planer iv\u00e6rks\u00e6ttes, da er det <\/b><\/span><\/span><\/span>Jesus. \u00d8nsker vi at finde et syndoffer s\u00e5 fortjenstfuld!, at det kan sone for <\/b><\/span><\/span><\/span>syndens dybeste ford\u00e6rvelse, s\u00e5 finder vi det i Jesus. Tragter vi efter et <\/b><\/span><\/span><\/span>sonoffer af s\u00e5 stort v\u00e6rd, at Gud kan vedkende sig det som et offer for en <\/b><\/span><\/span><\/span>skyldig verden, da ser vi atter Jesus. L\u00e6nges vi efter en, som kan b\u00e6re <\/b><\/span><\/span><\/span>menneskenes smertei; sygdomme og sorger og s\u00e5ledes ogs\u00e5 vore egne, <\/b><\/span><\/span><\/span>finder vi ham i vennen Jesus. Ser vi p\u00e5 den menneskelige histories gang <\/b><\/span><\/span><\/span>og sp\u00f8rger om betydningen heraf, da finder vi den i Jesus; thi al sand hi<\/b><\/span><\/span><\/span>storie er kun en nedtegnelse af Guds planei; der tjener til hans v\u00e6rks fuld<\/b><\/span><\/span><\/span>byrdelse i verden. \u00bbOldtidens historie kulminerede ved hans kors; thi mere <\/b><\/span><\/span><\/span>tids historie har f\u00e5et sit pr\u00e6g af hans v\u00e6rk.\u00ab<\/b><\/span><\/span><\/span>2<\/b><\/span><\/span><\/sup><\/span> De senere tiders historie <\/b><\/span><\/span><\/span>bestr\u00e5les af glansen fra Golgatas h\u00f8j, og alle begivenheder styres direkte <\/b><\/span><\/span><\/span>eller indirekte med henblik p\u00e5, at Guds n\u00e5derige hensigt med sit folk kan <\/b><\/span><\/span><\/span>opn\u00e5es. Ser vi p\u00e5 de hellige d\u00f8des utallige grave, f\u00e6stes vore tanker ved <\/b><\/span><\/span><\/span>Jesus, der skal opv\u00e6kke dem. Bet\u00e6nker vi de retf\u00e6rdige levendes sk\u00e6bne, <\/b><\/span><\/span><\/span>f\u00e6stes vort blik atter ved Jesus; for han kommer for at hente dem. Be<\/b><\/span><\/span><\/span>tragter vi profetierne, ser vi Jesus; for det er om alle tings genoprettelse, <\/b><\/span><\/span><\/span>der skal fuldbyrdes ved ham, alle de hellige profeter har talt fra verdens begyndelse af. Apg 3,19-21. Og \u00f8nsker vi at dv\u00e6le ved de helliges fremtidige arv, ser vi atter vor elskede Jesus i al hans herlighed; for det er ham, <\/b><\/span><\/span><\/span>som opretter riget og byder sin faders velsignede at komme og tage det i <\/b><\/span><\/span><\/span>eje i al evighed. Matt 25,34.1 hvilken retning vi s\u00e5ledes kaster hl ikke l, <\/b><\/span><\/span><\/span>oven til eller neden til, p\u00e5 de ting, der er n\u00e6r, eller de, der er langt borte, p\u00e5 <\/b><\/span><\/span><\/span>fortiden, nutiden eller fremtiden, i enhver bibelsk l\u00e6res\u00e6tning, i enhver <\/b><\/span><\/span><\/span>praktisk sandhed, entten det g\u00e6lder alle tings ophav eller alle tings fuldendelse – overalt ser vi Jesus, summen af det hele, begyndelsen og enden, <\/b><\/span><\/span><\/span>kilden til al forsmag p\u00e5 sand lykke og gl\u00e6de, han, hvis hele v\u00e6sen er liflig<\/b><\/span><\/span><\/span>hed, og som er udm\u00e6rket fremfor titusinde, vort alt i alle.<\/b><\/span><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

OTTENDE KAPITEL.<\/span><\/span><\/p>\n

Den evige pagt.<\/b><\/span><\/span><\/p>\n

I den foreg\u00e5ende almindelige betragtning af emnet er mange punkter, som fortjener et mere indg\u00e5ende studium, og som det ville l\u00f8nne sig n\u00f8jere at betragte, kun flygtig blevet hentydet til. L\u00e6serens opm\u00e6rksomhed vil nu s\u00e6rligt blive henledt p\u00e5 Kristus som sonofferet samt de midler, hvormed den store sandhed i et tidsrum af firetusinde \u00e5r blev fremholdt for verden, at der var gjort en udvej til, at synden kunne blive sonet ved blod – det eneste, der kan stille det menneskelige hjertes trang. Gud siger til David: \u00bbJeg har sluttet en pagt med min udvalgte.\u00ab Sal 89,4. Dette m\u00e5 hentyde til Kristus; for det er forbundet med et l\u00f8fte, som alene kan opfyldes i Kristus. Luk. 1,32.33.1 det \u00bbfredsr\u00e5d \u00ab mellem Faderen og S\u00f8nnen, hvori forl\u00f8sningens plan blev udt\u00e6nkt og fastsl\u00e5et (Zak 6,13), indgik Gud i en h\u00f8jtidelig pagt med sin s\u00f8n om, at han ville give ham alle dem, der ville antage hans offer. Joh 6,39.40. Dette er n\u00e5dens pagt, \u00bbden evige pagt\u00ab, stadf\u00e6stet ved Kristi blod, og kaldet \u00bbden nye pagt\u00ab, da den blev fuldbragt og stadf\u00e6stet p\u00e5 korset Den pagt, som sluttedes med Israel ved Sinaj, blev kaldet den \u00bbf\u00f8rste\u00ab eller \u00bbgamle\u00ab pagt, ikke fordi den blev stiftet f\u00f8rst i tidens l\u00f8b, men fordi, den, afh\u00e6ngig kun af dyrs blod, kunne blive og blev stadf\u00e6stet og fuldbragt – som berettet i 2.Mos 24,8; Heb 9,17-20. – f\u00f8r den anden, med hvilken det sande sonoffer for hele verden var forbundet, blev stadf\u00e6stet Denne sidste kunne nemlig ikke siges at v\u00e6re nildt afsluttet, f\u00f8rend Kristus, som gjorde testamentet, havde beseglet det det med sit eget blod p\u00e5 Golgata. Heb 9,16,17.<\/span><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Kristi blod var den evige pagts blod. Tro mod denne sin pagt f\u00f8rte Gud Kristus op fra de d\u00f8de. \u00bbMen Fredens Gud, som i kraft af en evig pagts blod, har f\u00f8rt den store f\u00e5renes hyrde, vor Herre Jesus, op fra de d\u00f8de, han g\u00f8re eder fuldkommen i al god gerning, s\u00e5 I g\u00f8r hans vilje, og han virke i eder det, som er velbehageligt for ham selv, ved Jesus Kristus! Ham v\u00e6re \u00e6re i al evig\u00adhed! Amen.\u00ab Heb 13, 20.21. Denne pagt, \u00bbstadf\u00e6stet af Gud om Kristus\u00ab, indbefatter alle de l\u00f8fter om \u00e5ndelige velsignelser, som Gud har tilsagt menne\u00adskenes b\u00f8rn. Adam var forbundet med den ved det l\u00f8fte, at kvindens s\u00e6d skulle <\/span><\/span><\/span>knuse slangens hoved. Noa var forbundet med den som menneske sl\u00e6gtens <\/span><\/span><\/span>anden stamfader og den eneste, der fandtes retf\u00e6rdig og ustraffelig blandt <\/span><\/span><\/span>sine samtidige. Abraham var forbundet med den ved l\u00f8ftet om, at i ham skulle <\/span><\/span><\/span>alle Jordens sl\u00e6gter velsignes. David var forbundet med den ved den forsik<\/span><\/span><\/span>ring, at p\u00e5 hans trone skulle hans s\u00e6d, Kristus, regere til evig tid. Dette kaldes <\/span><\/span><\/span>\u00bbDavids rige n\u00e5de, den vise\u00ab; for s\u00e5ledes siger profeten: \u00bbB\u00f8j eders \u00f8re, kom <\/span><\/span><\/span>til mig, h\u00f8r, og eders sj\u00e6l skal leve! S\u00e5 slutter jeg med jer en evig pagt; de <\/span><\/span><\/span>trofaste n\u00e5del\u00f8fter til David.\u00ab Es 55,3. Og Paulus s\u00e6tter dette i sin tale i Antiokia <\/span><\/span><\/span>(Apg. 13,34), som han ogs\u00e5 siden skrev til hebr\u00e6erne, s\u00e5ledes som f\u00f8r anf\u00f8rt, <\/span><\/span><\/span>i forbindelse med Kristi opstandelse. Hans ord lyder s\u00e5ledes: \u00bbMen at han har <\/span><\/span><\/span>oprejst ham fra de d\u00f8de, s\u00e5 han ikke mere skal vende tilbage til forr\u00e5dnelse, <\/span><\/span><\/span>derom har han s\u00e5ledes sagt: Jeg vil give eder de hellige forj\u00e6ttelser til David, <\/span><\/span><\/span>de trofaste.\u00ab<\/span><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

I denne pagt, som sikrer Kristus l\u00f8nnen for hans m\u00f8je (Es 53,11.), har vi <\/span><\/span><\/span>skriftens udv\u00e6lgelse og forudbestemmelse, der volder mange mennesker s\u00e5 <\/span><\/span><\/span>meget besv\u00e6r. Det er simpelthen en \u00bbn\u00e5dens udv\u00e6lgelse \u00ab, ikke en udv\u00e6lgelse <\/span><\/span><\/span>af s\u00e6rskilte individer, udk\u00e5ret og bestemt for himmelen uden hensyn til deres <\/span><\/span><\/span>egen vilje og frie valg og handlem\u00e5de, men kun af dem, der er villige til at <\/span><\/span><\/span>antage Kristus som deres Frelser og g\u00f8re hans vilje. \u00bbMen alle dem, som tog imod ham, gav han magt til at blive Guds b\u00f8rn.\u00ab Joh 1,12. De, som Faderen <\/span><\/span><\/span>har givet ham, er de udvalgte; og alle er givet ham, som er villige til at modtage <\/span><\/span><\/span>ham, og han skal ingen miste af dem, men oprejse dem p\u00e5 den yderste dag. <\/span><\/span><\/span>Joh 6,39.40.<\/span><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Da frelsens plan var lagt, og Kristus havde tilbudt sig at nedl\u00e6gge sit liv for at genl\u00f8se menneskene, var han allerede, hvad planens hensigt og \u00f8jemed an<\/span><\/span><\/span>g\u00e5r, selve sonoffret og kaldes derfor det slagtede Lam, \u00bbfra verdens grund<\/span><\/span><\/span>vold blev lagt\u00ab, eller fra den tid, n\u00e5dens husholdning blev oprettet. Ab 13,8. <\/span><\/span><\/span>IPet 1,20 .Man g\u00f8r vel i at m\u00e6rke sig, at der ikke st\u00e5r noget sted at han var det slagtede Lam<\/span><\/span><\/span>)4<\/span><\/span><\/sub><\/span>\/\u00f8rverdens grundvold blev lagt, hvilket kunne lede til den sluk<\/span><\/span><\/span>ning, at menneskets fald og dets genl\u00f8sning ved Kristi d\u00f8d var fastsat og forud<\/span><\/span><\/span>bestemt, f\u00f8r verden blev til, og mennesket blev skabt. Dette ville l\u00e6gge et alt <\/span><\/span><\/span>for kraftigt v\u00e5ben imod den guddommelige regering i den vantros h\u00e6nder.<\/span><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Men, siger den vantro med en vis overlegen mine, vidste Gud ikke p\u00e5 for<\/span><\/span><\/span>h\u00e5nd, at mennesket ville synde? Var det derfor ikke en fastsl\u00e5et kendsgerning, <\/span><\/span><\/span>at det m\u00e5tte synde? Og blev s\u00e5 ikke Gud, da han skabte mennesket med fuldt <\/span><\/span><\/span>kendskab hertil, ansvarlig for syndens indgang i verden? S\u00e5ledes kunne det <\/span><\/span><\/span>vel synes fra dette synspunkt og efter dette r\u00e6sonnement. Men eftersom skif<\/span><\/span><\/span>ten ikke fremstiller det s\u00e5ledes, er det ikke n\u00f8dvendigt at drage en s\u00e5dan slut<\/span><\/span><\/span>ning. Gud skabte menneskene, som han jo m\u00e5tte med alle de v\u00e6sener, der skal <\/span><\/span><\/span>tjene ham, men fornuft og fri vilje, for at deres tjeneste ikke skulle v\u00e6re me<\/span><\/span><\/span>kanisk og tvungen, men frivillig og utvungen. De kunne s\u00e5ledes enten adlyde ham eller ikke, enten vise troskab eller synde, som de selv ville. De m\u00e5tte selv <\/span><\/span><\/span>bestemme, hvilken vej de ville sl\u00e5 ind p\u00e5. Gud tvang dem ikke til at synde, ej <\/span><\/span><\/span>heller var det hans hensigt, at de skulle synde. Tv\u00e6rtimod gjorde han al den <\/span><\/span><\/span>foranstaltning han kunne opt\u00e6nke, og gav dem enhver mulig tilskyndelse (uden <\/span><\/span><\/span>dog at indskr\u00e6nke deres frie vilje) til at blive p\u00e5 lydighedens vej. Selvf\u00f8lgelig <\/span><\/span><\/span>vidste Gud, at menneskene som frie skabninger <\/span><\/span><\/span>kunne<\/span><\/span><\/span> synde, men dette er jo <\/span><\/span><\/span>helt forskelligt fra alt sige, at han vidste, de <\/span><\/span><\/span>ville<\/span><\/span><\/span> synde.<\/span><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Og er ikke dette s\u00e5 langt, som det er n\u00f8dvendigt for os at g\u00e5? For Guds <\/span><\/span><\/span>alvidende \u00f8je l\u00e5 jo enhver vej, Adam som en fri skabning med frit valg kunne <\/span><\/span><\/span>sl\u00e5 ind p\u00e5, med alle de f\u00f8lger, det m\u00e5tte have for ham, idet han fulgte sin tilskyndelse, klart udlagt Ligeledes l\u00e5 ogs\u00e5 ethvert skridt, som det var n\u00f8dven<\/span><\/span><\/span>digt at tage for at m\u00f8de alle p\u00e5kommende tilf\u00e6lde, \u00e5bent og klart for ham. Hvad mere kr\u00e6ves der? Intet kunne v\u00e6re en overraskelse for ham. Da han <\/span><\/span><\/span>vidste, at det var muligt for mennesket at synde, kunne han selvf\u00f8lge tilvejebringe ethvert middel, som det var n\u00f8dvendigt at anvende mod den tingenes <\/span><\/span><\/span>tilstand, som ville blive f\u00f8lgen deraf, om den skulle indtr\u00e6de. Men, sp\u00f8rger <\/span><\/span><\/span>nogen, siger ikke Peter, at Kristus var forud bestemt til sin gerninge,<\/span><\/span><\/span>f\u00f8r<\/span><\/span><\/span> ver<\/span><\/span><\/span>dens grundvold blev lagt? IPet 1,20. Nej, ikke forud \u00bbbestemt\u00ab, som der st\u00e5r i <\/span><\/span><\/span>den almindelige overs\u00e6ttelse, men forud <\/span><\/span><\/span>\u00bbkendt\u00ab, proegnosmenou.<\/span><\/span><\/span> Kristus kunne v\u00e6re forud <\/span><\/span><\/span>kendt <\/span><\/span><\/span>efter Guds plan som en genl\u00f8ser for i p\u00e5kommende tilf\u00e6lde at g\u00f8re forsoning for synd uden at v\u00e6re forud <\/span><\/span><\/span>bestemt<\/span><\/span><\/span> til at afhj\u00e6lpe <\/span><\/span><\/span>en trang, der allerede eksisterede. Mennesket valgte at synde; og da frem<\/span><\/span><\/span>tr\u00e5dte han, de – forud i Guds r\u00e5d var kendt som den, der i det tilf\u00e6lde, om det skulle indtr\u00e6ffe, kunne tilvejebringe frelse, for at optage sin gerning og blev, <\/span><\/span><\/span>som Peter siger, ved tidernes ende \u00e5benbaret for verden.<\/span><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Dette syn p\u00e5 sagen indskr\u00e6nker ikke Guds forudviden, men viser os den i <\/span><\/span><\/span>en endnu st\u00f8rre fylde. Mennesket vedbliver at v\u00e6re et v\u00e6sen med frivilje og <\/span><\/span><\/span>frit valg, og tvivleren st\u00e5r fastbundet Det kunne derfor kun med rette siges <\/span><\/span><\/span>om Kristus, at han er det slagtede Lam, <\/span><\/span><\/span>fra<\/span><\/span><\/span> verdens grundvold blev lagt, netop <\/span><\/span><\/span>som skriften omtaler ham; thi det ville \u00e5benbart v\u00e6re liges\u00e5 selvmodsigende at omtale ham som slagtet, <\/span><\/span><\/span>f\u00f8r<\/span><\/span><\/span> verdens grund blev lagt, f\u00f8r menneskets handlem\u00e5de kr\u00e6vede et s\u00e5dant offer, som det ville have v\u00e6ret at fremstille et for<\/span><\/span><\/span>billede p\u00e5 Kristus i edens have forud for menneskets fald, f\u00f8rend en Genl\u00f8ser <\/span><\/span><\/span>gjordes n\u00f8dvendig. <\/span><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

NIENDE KAPITEL.<\/span><\/span><\/p>\n

Offersystemet.<\/b><\/span><\/span><\/p>\n

S\u00e5 snart som menneskene ved overtr\u00e6delsen af den moralske lov var ble\u00advet syndere og beh\u00f8vede en frelser, behagede det Gud gennem forbilleder og skygger at fremstille den Frelser, der skulle komme; og en anden lov, loven om forbilleder og skygger og k\u00f8delige anordninger, blev anordnet for at vejlede menneskene i deres tilbedelse i forbindelse med brugen af disse symboler. Udenfor edens have begyndte offerr\u00f8gen straks at opstige mod himlen. Dette var oprindelsen og begyndelsen til den siden s\u00e5 almindelige skik overalt i ver\u00adden at fremb\u00e6re ofringer. Ofringerne var befalet af Gud og fastsat i et meget vigtigt \u00f8jemed. Men hvor s\u00f8rgeligt er de ikke blevet forvandsket fra deres-oprindelige bestemmelse! Til hvilken meningsl\u00f8s farce af skuffende spot har ikke al retf\u00e6rdigheds fjende gjort dem! Der er oprejst altre, og offerdyrs blod har flydt i alle lande; for i sit inderste har menneskene en pinlig fornemmelse af, at de er skyldige, og at der p\u00e5 en eller anden m\u00e5de m\u00e5 sones for synden. Men blod af dyr kan aldrig borttage synder. Hvorledes har ikke sj\u00e6lefjenden ved at skjule den sande Gud for menneskene, ved at indf\u00f8re guder efter det menneskelige hjertes egne begreber, h\u00e6vngerrige og vederstyggelige, ved at bedrage dem vedr\u00f8rende hensigten med ofringer, ved at belaste tjenesten med grusomme ceremonier og smudse den til med urene lyster, – hvorledes har han ikke derved gjort <\/span><\/span><\/span>det <\/span><\/span><\/span>til en forf\u00e6rdelig forbandelse, der fra f\u00f8rst af var tilveje\u00adbragt for menneskene for at stille en naturlig trang hos dem og \u00e5bne en udvej, hvorved de i tro kunne gribe den levende Frelser!<\/span><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Det var ved tro, at ofringer blev fremf\u00f8rt i begyndelsen. Om det f\u00f8rste offer, hvorom vi har nogen beretning, l\u00e6ser vi: \u00bbVed tro ofrede Abel Gud et bedre offer end Kain, og ved den, fik han det vidnesbyrd, at han var retf\u00e6rdig, idet Gud bevidnede sit velbehag i hans gaver og ved den taler han endnu, sk\u00f8nt han er d\u00f8d.\u00ab Heb 11,4. G\u00e5r vi tilbage til den oprindelige nedtegnelse i IMos 4,3-9., ser vi straks, i hvilken henseende Abels offer var bedre end Kains. Kain frembar et offer af Jordens frugt; men Abel frembar af sin hjords f\u00f8rstef\u00f8dte. Hvad Kain frembar kunne i sig selv have v\u00e6ret af liges\u00e5 stor v\u00e6rdi og liges\u00e5 smukt som det, Abel frembar. Men en ting manglede, for at det kunne blive et offer, som Gud kunne antage: der var intet blod i det; det bestod bare af jordens frugt. Men Abel ofrede blod, det eneste, der kunne v\u00e6re et forbillede p\u00e5 en genl\u00f8ser, som skulle komme og udgyde sit blod for menneskenes synders skyld; for \u00bbuden blods udgydelse sker ikke forladelse\u00ab.<\/span><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Abels offer viste tro p\u00e5 en s\u00e5dan genl\u00f8ser, og det behagede Gud. Kains deri\u00admod viste ingen tro; for det var et offer uden blod, og derfor kunne Gud ikke vedkende sig det Troen, som var selve sj\u00e6len i og indbegrebet af hele offer\u00adsystemet, kom ikke til syne ved Kains offer, og derfor havde dette offer ingen betydning. Hvor troen mangler, bliver tjenesten blot en tom efterabelse. Og fordi Gud vedkendte sig Abels offer, der blev fremf\u00f8rt p\u00e5 den af ham selv fore\u00adskrevne m\u00e5de, og ikke fandt behag i Kains tomme ceremoni, hvormed der ingen tro var forbundet, blev Kain vred og rejste sig mod Abel og slog ham ihjel. Her har man begyndelsen til striden mellem sandhedens efterf\u00f8lgere og vildfarelsens tr\u00e6lle, og siden har det altid g\u00e5et i samme retning. Abel repr\u00e6\u00adsenterer alle, der er blevet forfulgt for sandhedens skyld, medens alle forf\u00f8lgere er Kains b\u00f8rn og vil vedblive at v\u00e6re det indtil tidens ende. Det princip, som ligger til grund herfor, har altid v\u00e6ret og vil altid blive det samme. Dette fremg\u00e5r tydeligt af disse Johannes’ ord: \u00bbIkke som Kain, der var af den onde og myrdede sin border. Og hvorfor myrdede han ham? fordi hans gerninger var onde, men hans broders retf\u00e6rdige.\u00ab Uoh 3,12<\/span><\/span><\/p>\n

I den j\u00f8diske husholdning n\u00e5ede de t sys tern, der bestod af forbilleder, skyg\u00adger og ofringer, sin st\u00f8rste fuldkommenhed. I de forudg\u00e5ende tider, da hver mand var pr\u00e6st i sin egen familie, havde menneskene udvist sin tro p\u00e5 den kommende Frelser ved sine familieofringer, der blev frembaret efter den un\u00addervisning, der var givet i eden og mundtlig overleveret fra sl\u00e6gt til sl\u00e6gt Men tiden var nu kommet, da en mere fuldst\u00e6ndig og bedre overskuelig anskuelses-undervisning skulle forel\u00e6gges verden. Jakobs s\u00f8nner drog ned til \u00c6gypten som en enkelt familie; de kom tilbage som en stor nation. Gud antog sig dem som sit folk og indtr\u00e5dte i en s\u00e5 inderlige forbindelse med dem, at han fremstillede sig som viet til dem; for idet han bebrejder dem for deres utroskab, siger han: \u00bbJeg var dog deres \u00e6gtemand.\u00ab Jer 31,32 Nu kunne han organisere et teokrati i verden og oprette blandt nationerne et synligt rige, der var hans egnet, hvorved hans navn og hans sandhed kunne blive kundgjort i alle lande. Han sluttede en pagt med (57) dem og lovede at g\u00f8re dem til et helligt folk, et ejendomsfolk, det fornemste blandt alle rigerne, en pryd i verden, dersom de ville adlyde hans r\u00f8st og holde hans pagt. 2Mos 19,5.6 Dette var ogs\u00e5 den eneste stilling, de kunne indtage som hans repr\u00e6sentanter p\u00e5 jorden. Men de viste sig s\u00f8rgelig ustadeige i at holde sine l\u00f8fter og tilb\u00f8jelige til frafald. 2Mos 32 Dog forsikrer Nehemias os om, at Herren ikke forlod dem eller forkastede dem derfor, men var langmodig og miskundelig mod dem og vedblev lige fuldt med den gerning, han havde besluttet at udf\u00f8re gennem dem. Neh 9,12-25.31.32 Han betroede dem sin lov og gav dem de levende ord, de ti budord. Apg 7,38 Derefter lod han dem bygge sig en bolig, som de kunne f\u00f8re med sig p\u00e5 deres vandringer, for at han kunne bo iblandt dem og g\u00e5 med dem og give dem hvile. 2Mos 33,14 Og da de omsider fik det forj\u00e6ttede land i eje, skete det i overensstemmelse med den pagt, han havde sluttet med dem ved Sinaj. 2Mos 23,27 5Mos 11,25 Jos 1,3-7; 21,44.45 <\/span><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

TIENDE KAPITEL<\/span><\/span><\/p>\n

Helligdommen<\/b><\/span><\/span><\/p>\n

Vi er nu n\u00e5et til det punkt i vort studium, da den underfulde bygning, som Gud lod Israels b\u00f8rn opf\u00f8re, for at han kunne bo iblandt dem, g\u00f8r krav p\u00e5 vor opm\u00e6rksomhed. Rettelig betragtet ses den at kaste lys over de mest vidun\u00adderlige og vidtstr\u00e6kkende sandheder. De redskaber, som fandtes deri var for\u00adbilleder p\u00e5 evangeliets velsignelser. Den tjeneste, som forrettedes deri, afbildede Kristi gerning. Intet menneske kan se hen til Jesus og f\u00e5 en rigtig forst\u00e5else af hans stilling og v\u00e6rk uden at betragte sagen i lyset af denne Guds helligdom, bygget af Moses i \u00f8rknen – denne skygge kastet p\u00e5 jorden for at fremstille \u00bbdet himmelske \u00ab. Den blev kaldt b\u00e5de tabernaklet og helligdommen; men dens fornemste ogmest almindelige navn var \u00bbhelligdommen\u00ab; og under dette navn vil vi nu have lejlighed til med udelt interesse at studere den vigtige plads, den indtager i Guds n\u00e5des husholdning.<\/span><\/span><\/p>\n

L\u00e6seren vil nok tillade, at vi i forvejen kommer med nogle udtalelser, som han, om de ikke til fulde fastsl\u00e5s, f\u00f8r vi kommer til slutningen p\u00e5 vor bevisf\u00f8\u00adrelse, har fuld frihed til at forkaste sammen med det, vi heri tilsigter at fremholde som sandhed. Denne helligdom vil findes vor opm\u00e6rksomhed v\u00e6rd som det store midtpunkt, hvorom frelsens plan gennem Jesus Kristus drejer sig. Den var ikke noget, der kun angik det gamle testamentes tid, men den har sin plads ogs\u00e5 i det nye. N\u00e6st efter Kristus selv, den nye pagts tjener, og den midlergerning, han udf\u00f8rer, kr\u00e6ver helligdommen vor opm\u00e6rksomhed som det sted, hvor forl\u00f8sningens uudgrundelige gerning foreg\u00e5r ogfuldbyrdes. Der findes ikke noget andet enkelt emne forbundet med frelsens plan, hvori vi ser de forskellige \u00e5benbarelser i Guds ord samle sig til et s\u00e5 harmonisk hele som heri. De forskellige dele af et hjul kan, betragtet hver for sig, besidde symme\u00adtri og sk\u00f8nhed; men det er kun, n\u00e5r de aDe er sammenf\u00f8j et ved navet i midten og f\u00e6lgene yderst, at deres brug og v\u00e6rd som dele af et fuldkomment hele ses. S\u00e5ledes er det ogs\u00e5 med sandhedens store hjul. Alle de enkelte dele ejer styrke og sk\u00f8nhed i sig selv, men samlet om Helligdommen som det centrale nav forenes de alle til et harmonisk hele. Dette emne udg\u00f8r midtpunktet i alle de store sandheder, som er os \u00e5benbaret Derfra udstr\u00e5ler de i alle retninger. Det forener de to store husholdninger, den j\u00f8diske og den kristne, og klarg\u00f8r deres forhold til hinanden. Det er enest\u00e5ende deri, at det forklarer for os vor Herre Jesu Kristi stilling og v\u00e6rk. Som en skinnende fakkel kaster det sit lys over hele den j\u00f8diske husholdning. Belyst heraf bliver Moseb\u00f8gerne – med sine udf\u00f8rlige skildringer af slagtofre og br\u00e6ndofre, sine skikke og ceremonier og alt, hvad dermed var forbundet, som i almindelighed anses for at v\u00e6re s\u00e5 anderle\u00addes uden interesse og mening – fulde af liv og sk\u00f8nhed.<\/span><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

I dette emne har man n\u00f8glen til udtydningen af nogle af de vigtigste profe\u00adtier, som g\u00e6lder vor tid. Undlader fortolkeren at bruge denne n\u00f8gle, kan han n\u00e6ppe komme til nogen rigtig slutning; men bruger han den, vil han sj\u00e6ldent fare vild. Det viser os, hvor vi befinder os i verdens historie. Det besvarer sp\u00f8rgsm\u00e5let: Hvordan skrider natten? Det s\u00e6tter loven p\u00e5 rette plads, \u00e5bner hjerterne for partisk kristendom, viser den s\u00f8gende vejen til Kristus, fremstiller, hvordan dommen g\u00e5r for sig, hvorledes og hvorn\u00e5r n\u00e5dens v\u00e6rk for syndere vil f\u00e5 ende, Kristus \u00e5benbares, genl\u00f8sningen blive fuldbragt og den evige pagts velsignelser blive opn\u00e5et Fbrunderligt er det, at et emne, som indtager en s\u00e5 vigtig plads i den guddommelige husholdning, s\u00e5 l\u00e6nge er blevet overset Og forunderligt er det ogs\u00e5, at der findes s\u00e5 f\u00e5 selv nu, som sk\u00e6nker det nogen videre opm\u00e6rksomhed, langt mindre g\u00f8r det til genstand for alvorlig gransk\u00adning. Kun i \u00e9n bev\u00e6gelse blandt menneskene har det f\u00e5et en fremst\u00e5ende plads. Alene blandt \u00e9t folk er det gjort til genstand for en omfattende dr\u00f8ftelse og omfattes det med gl\u00e6de, som vi herefter skal se.<\/span><\/span><\/p>\n

Men lad os f\u00f8rst g\u00f8re os bekendt med denne bygning og betragte dens op\u00adrindelse og konstruktion. Dern\u00e6st kan vi dr\u00f8fte dens brug og bestemmelse. Der findes vel ingen bedre indledning til denne del af emnet end apostlens ord i brevet til hebr\u00e6erne. I ottende kapitel taler han om de to pagter, den f\u00f8rste og den anden, den gamle og den nye, under hvilken sidste vi nu lever. I niende kapitel viser han os, at begge disse pagter havde en helligdom, og siger:<\/span><\/span><\/p>\n

\u00bbNu havde jo ogs\u00e5 den f\u00f8rste pagt sin gudstjenesteordning og sin jordiske helligdom. Thi i den var der indrettet et forreste rum, hvori lysestagen og bordet og skuebr\u00f8dene var; det kaldes \u00bbdet hellige\u00ab. Og bag det andet forh\u00e6ng var der et rum, som kaldes \u00bbdet allerhelligste\u00ab. Deri stod et gyldent r\u00f8gelsesalter og pagtens ark, p\u00e5 alle sider besl\u00e5et med guld, og i den var der en guldkrukke med mannaen, og Arons stav – den, som havde blomstret – og pagtens tavler. Oven p\u00e5 den stod herlighedens keruber, som overskyggede soned\u00e6kket\u00ab osv. vers 1-5.<\/span><\/span><\/p>\n

Lad os n\u00f8je betragte disse apostel-ord. De b\u00e5de indleder og afg\u00f8r en vigtig side ved dette sp\u00f8rgsm\u00e5l, som der hersker uenighed om. De siger os tydelig, hvad der i en vis tid udgjorde Herrens helligdom. I det tidsrum, der indg\u00e5r under den f\u00f8rste pagt, et tidsrum af omtrent 1500 \u00e5r, fra Moses til Kristus, medens det tabernakel, der her s\u00e5 n\u00f8je er beskrevet, eksisterede, kan der med disse apostlens ord for \u00f8je ikke v\u00e6re nogen tvivl om, hvad der da udgjorde helligdommen. Vender vi os til tidligere tiders optegnelser, finder vi der en mere udf\u00f8rlig beskrivelse af denne bygning, der p\u00e5 grund af sin brug som sandhedens guddommelige tempel fortjener at betragtes med udelt og sti\u00adgende interesse.<\/span><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

G\u00e5 da tilbage til den tid, da israelitterne blev befriet fra \u00c6gyptens tr\u00e6ldom. De var netop kommet over p\u00e5 den anden side af Det r\u00f8de Hav gennem den vej, Herren \u00e5bnede for dem, medens vandet stod som en mur p\u00e5 begge sider. \u00c6gypterne, som fors\u00f8gte at g\u00f8re liges\u00e5, var midt i havet, da Gud befalede Moses at udr\u00e6kke sin stav, og de blev overv\u00e6ldet af den rivende str\u00f8m og druknede. Lyt til den sejrssang, som Moses da sang: \u00bbHerren er min styrke og lovsang, og han blev mig til frelse; han er min Gud, og jeg vil prise ham,\u00ab eller der st\u00e5r p\u00e5 engelsk: \u00bbJeg vil berede ham en <\/span><\/span><\/span>bolig<\/span><\/span><\/span>.\u00ab <\/span><\/span><\/span>2Mos 15,2.<\/span><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Her findes den f\u00f8rste hentydning til den bygning, som Herren snart ville lade opf\u00f8re, for at han kunne bo iblandt sit folk. 12Mos 15,17. forekommer ordet \u00bbhelligdom\u00ab forf\u00f8rste gangi biblen: \u00bbDu skal f\u00f8re dem ind og plante den p\u00e5 din arvs bjerg, det sted, du har beredt til din bolig, o Herre, den helligdom, o Herre, som dine h\u00e6nder har grundlagt\u00ab Heraf har nogle draget den slut-ning, at Kanaans land, hvori Israels b\u00f8rn tilslut skulle bo, m\u00e5tte v\u00e6re hellig\u00addommen. Men man m\u00e5 bet\u00e6nke, at den her anvendte talem\u00e5de forekommer i en jublende sejrssang, hvor et poetisk billedsprog er fuldt ud berettiget. Ordet \u00bbhelligdom\u00ab anvendes ved navneombytning p\u00e5 det sted, hvor Israel skulle bo, fordi der skulle helligdommen tilsidst blive opsl\u00e5et og udg\u00f8re den vigtigste genstand i landet I Salme 78 skildrer David dette afsnit i Israels historie og giver os s\u00e5ledes en inspirere t forklaring over denne sang af Moses. Han siger: \u00bbHan bragte dem til sit hellige [eng.: sin helligdoms] <\/span><\/span><\/span>land<\/span><\/span><\/span>, <\/span><\/span><\/span>de bjerge, hans h\u00f8je vandt.\u00ab vers 54. Og med henblik p\u00e5 templet, siger han i vers 69: \u00bbHan <\/span><\/span><\/span>bygged<\/span><\/span><\/span> sit tempel himmelh\u00f8jt, grundf\u00e6sted det evigt som jorden.\u00ab<\/span><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

g\u00e5r vi nu tilbage til anden Mosebog, finder vi i det 25. kapitel og fremover en mere udf\u00f8rlig beskrivelse af denne helligdom, og hvorledes den skulle byg\u00adges. Gud talte med Moses om de offergaver, folket skulle bringe, s\u00e5 hans bolig kunne opf\u00f8res, og sagde: \u00bbOg de skal g\u00f8re mig en helligdom, og jeg vil bo midt iblandt dem.\u00ab Vers 8. Ordet \u00bbhelligdom\u00ab forklares som: et \u00bbhelligt sted\u00ab; og dertil m\u00e5 f\u00f8res, efter denne Guds \u00e5benbarede hensigt’ \u00bbden h\u00f8jestes bolig\u00ab. Hvad dens brug i skriften ang\u00e5r, m\u00e5 den derfor, s\u00e5 l\u00e6nge den bestod her p\u00e5 jorden, betragtes som Guds synlige bolig blandt menneskene. Hvor tjener ikke denne kendsgerning til at for\u00f8ge den interesse, med hvilken den burde betragtes af enhver sandhedss\u00f8gende sj\u00e6l!<\/span><\/span><\/p>\n

I den tredje m\u00e5ned efter Israels b\u00f8rns udgang af \u00c6gypten kom de til Sinajs \u00f8rken. Moses fik der befaling til at stige op p\u00e5 bjerget for at tale med sin skaber. Denne mindev\u00e6rdige sammenkomst varede i 40 dage og 40 n\u00e6tter. Der fik Moses at se et billede af helligdommen og alle de hellige kar og modtog fuldst\u00e6ndig underretning med hensyn til dens opf\u00f8relse og indretning. L\u00e6seren vil g\u00f8re vel i at studere den n\u00f8jagtige beskrivelse af tabernaklet, som findes i 2Mos kap. 25-31. Lad det v\u00e6re nok her at sige, at det var en ualmindelig pragtfuld bygning. Da den fra f\u00f8rst af blev indrettet efter Israels forhold f\u00f8r deres indgang i Kanaans land, var den s\u00e5ledes sammensat, at den med lethed kunne tages ned, flyttes fra sted til sted og s\u00e6ttes sammen igen p\u00e5 de forskel\u00adlige stoppesteder p\u00e5 deres rejse. Med dette for \u00f8je var bygningens v\u00e6gge dan-netafl\u00f8se, opretst\u00e5ende planker sammenf\u00f8jet med tv\u00e6rst\u00e6nger, og b\u00e5de plan\u00adkerne og st\u00e6ngerne var belagt med guld. Bygningen var 30 alen lang, ti alen bred og ti alen h\u00f8j. Ved den \u00f8stlige ende, som udgjorde indgangen, stod fem st\u00f8tter af akacietr\u00e6, belagt med guld, og med kroge af guld og fodstykker af kobber. Over tabernaklet, efter at det s\u00e5ledes var opf\u00f8rt, lagdes fire forskellige slags t\u00e6pper. Det f\u00f8rste og inderste t\u00e6ppe var af fint tvundet lin, broderet med figurer af keruber i bl\u00e5t, purpur og skarlagen. Dette m\u00e5tte udg\u00f8re et overm\u00e5de smukt og pr\u00e6gtigt loft Det andet t\u00e6ppe var af geddeh\u00e5r. Det tredje af r\u00f8gfarvede v\u00e6derskind og det fjerde ogsidste af takasskind tjente til d\u00e6kke over de andre. Et rigt broderet d\u00e6kke, der hang p\u00e5 de fem st\u00f8tter, som var belagt med guld og stod ved indgangen mod \u00f8st, udgjorde tabernaklets d\u00f8r.<\/span><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Dette hellige telt var delt i to afdelinger ved et forh\u00e6ng, som hang p\u00e5 fire st\u00f8tter af akacietr\u00e6, der var belagt med guld og sat i fodstykker af s\u00f8lv. Der siges intet om de to afdelingers forholdsvise st\u00f8rrelse, men forholdet var vist det samme, som siden efter blev iagttaget i templet (l Kong 6), hvor to tredje\u00addele af rummet udgjorde den f\u00f8rste afdeling og den \u00f8vrige tredjedel den an\u00adden. Her ville alts\u00e5 den f\u00f8rste afdeling, det hellige, blive tyve alen lang, og ti alen bred og ti alen h\u00f8j, medens den anden afdeling det allerhelligste, ville blive ti alen hver vej og s\u00e5ledes udg\u00f8re et fuldkomment kvadrat.<\/span><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

I den f\u00f8rste afdeling eller det hellige var der tre redskaber, som vi m\u00e5 f\u00e6ste os lidt ved: Guldlysestagen, bordet med skuebr\u00f8dene og r\u00f8gelsesalteret Lysestagen var af rent guld, bordet og r\u00f8gelsesalteret af akacietr\u00e6, men belagt med guld. Lysestagen havde tre arme p\u00e5 hver side, som med den midterste stang udgjorde syv lamper. Disse holdtes hele tiden br\u00e6ndende, og alene p\u00e5 den m\u00e5de blev helligdommen oplyst P\u00e5 bordet l\u00e5 tolv br\u00f8d, som skulle forestille Israels tolv stammer. Disse br\u00f8d skulle byttes hver sabbat, da friske br\u00f8d blev lagt p\u00e5 bordet i stedet for de gamle. R\u00f8gelsesalteret blev benyttet til at ofre vellugtende r\u00f8gelse p\u00e5 i forbindelse med ofrene. I den anden afdeling, det allerhelligste, var der ogs\u00e5 tre redskaber, som vi m\u00e5 m\u00e6rke os: Arken, n\u00e5de\u00adstolen og keruberne. Arken var en kiste af akacie tr\u00e6, treogenhalv alen lang og halvanden alen bred og halvanden alen h\u00f8j. Den var belagt b\u00e5de indvendig og udvendig med purt guld. I denne ark l\u00e5 de to stentavler, som indeholdt de ti Guds bud, skrevet med Guds egen finger. Den blev lavet specielt i dette \u00f8je\u00admed. N\u00e5destolen, som udgjorde arkens l\u00e5g, var af purt guld, og keruberne, som ogs\u00e5 var af purt guld, stod p\u00e5 hver sin ende af n\u00e5destolen. Den kaldtes n\u00e5desfofett, ikke fordi ypperstepr\u00e6sten nogen gange sad der under tjenesten i helligdommen, men fordi n\u00e5den der havde sit s\u00e6de. Thi p\u00e5 forsoningsdagen blev, som vi senere skal se, blodet st\u00e6nket p\u00e5 arkens l\u00e5g for at tilfredsstille den lovs krav, som forvaredes derunder; og gennem denne tjeneste blev n\u00e5de sk\u00e6nket angrende syndere.<\/span><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Det var over arken, ovenover n\u00e5destolen, i helligdommens allerhelligste, at Guds synlige n\u00e6rv\u00e6relse \u00e5benbaredes, og fra dette h\u00f8jthellige sted plejede Gud at tale med sit folk. Og derfor beder David: \u00bbDu, som troner p\u00e5 keruberne, \u00e5benbar dig i herlighed.\u00ab Sal 80,1.<\/span><\/span><\/p>\n

Til at udf\u00f8re hele dette underfulde arbejde kaldte Gud s\u00e6rskilte personer, som han dygtiggjorde ved at lade sin \u00e5nd hvile over dem. Helligdommen var derfor ikke bare menneskers v\u00e6rk; den var et under Hellig\u00e5ndens vejledning udf\u00f8rt mesterligt kunstv\u00e6rk. Hvilket indtryksnildt skue m\u00e5 ikke helligdommens indre have frembudt! Der var v\u00e6gge med et udseende af massivt, rent guld, hvori lyset fra guldlysestagens syv lamper gav genskin og kastede sine str\u00e5ler i alle retninger! Der var bordet med skuebr\u00f8dene og r\u00f8gelsesalteret, der i lyset fra guldlysestagen glitrede som blankt guld! Der var t\u00e6ppet, som dannede det pragtfulde loft med de mystiske englefigurer i bl\u00e5t, purpur og skarlagen! Alt bidrog til at g\u00f8re det til et skue af uforlignelig sk\u00f8nhed. Og bag det andet forh\u00e6ng var desuden den synlige \u00e5benbarelse af Guds herlighed, foran hvilken ingen kunne tr\u00e6de ind og leve undtagen ypperstepr\u00e6sten en gang om \u00e5ret. Heb 9,7.<\/span><\/span><\/p>\n

I det andet \u00e5r efter Israels b\u00f8rns udgang af \u00c6gypten, p\u00e5 den f\u00f8rste dag i den f\u00f8rste m\u00e5ned, blev tabernaklet oprejst Moses bredte teltet over tabernaklet og lagde vidnesbyrdet, stentavlerne med de ti bud, i arken, satte n\u00e5destolen over den, bragte den ind i tabernaklet og oph\u00e6ngte forh\u00e6nget. Han satte bordet med skuebr\u00f8dene og guldlysestagen ind i den f\u00f8rste afdeling og t\u00e6ndte lamperne for Herrens \u00e5syn. Han satte det gyldne r\u00f8gelsesalter foran forh\u00e6nget og br\u00e6ndte vellugtende r\u00f8gelse p\u00e5 det. Og p\u00e5 alteret foran tabernaklets d\u00f8r ofrede han br\u00e6ndoffer og madoffer, ligesom Gud havde befalet. Da d\u00e6kkede skyen sammenkomstens telt, og Herrens herlighed fyldte tabernaklet 2Mos 40. Den bolig, som Gud havde befalet folket at bygge, for at han kunne bo iblandt dem, var nu fuldf\u00f8rt, og ved sin herligheds sky, i hvis n\u00e6rhed ikke engang Moses kunne komme, vedkendte Gud sig deres v\u00e6rk og tog sin bolig i besiddelse. Enkelthederne vedr\u00f8rende alt det, der her er hentydet til, vil man kunne finde i en del af anden Mosebog, hvortil l\u00e6serens opm\u00e6rksomhed allerede er henvist Gud havde nu taget sin bolig i besiddelse midt iblandt sit folk.<\/span><\/span><\/p>\n

Vi har nu for os helligdommen, som Moses lod den opf\u00f8re i Sinajs \u00f8rken 1490 \u00e5r f\u00f8r Kristus. Med pagtens ark, n\u00e5destolen og Guds herligheds sky ud\u00adgjorde den midtpunktet f or Israels religi\u00f8se tilbedelse under det tidligere for\u00adbilledlige system. Som allerede bem\u00e6rket var israelitterne dengang p\u00e5 sine vandringer, og helligdommen var, som den f\u00f8rst blev givet dem, indrettet efter deres specielle forhold. Den var sammensat s\u00e5ledes, at de med lethed kunne tage den ned og b\u00e6re den med sig p\u00e5 deres rejser. Den kunne ogs\u00e5 straks ops\u00e6ttes, hvor som helst Herren, som ledte dem i en skyst\u00f8tte om dagen og i en ildst\u00f8tte om natten, anviste, at de skulle sl\u00e5 lejr. 4Mos 9,15-23.<\/span><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Levitterne var udset til tjenesten ved helligdommen, og de havde f\u00e5et det hverv at b\u00e6re den og alle dens hellige kar, n\u00e5r lejren skulle flyttes. S\u00e5ledes var det hele tiden under de 40 \u00e5r, de vandrede i \u00f8rknen. I denne tid kaldes den bygning, som Gud selv gjorde til sin helligdom, og hvor hans tjeneste blev udf\u00f8rt, helligdommen p\u00e5 60 forskellige steder som f\u00f8lger: 2Mos 25,8; 30,13.24; 36,1. 3. 4. 6; 38,24-27; 3Mos 4,6; 5,15; 10,4; 12,4; 16,33; 19,30; 20,3; 21,12,23; 26,2; 27,3.25; 4Mos 3,28.31.32.38.47.50; 4,12.15.16; 7,9.13.19.25.31.37.43. 49.55.61.67.73.79.85.86; 8,19; 10,21; 18,1.3.5.16; 19,20.<\/span><\/span><\/p>\n

Det vil v\u00e6re af interesse i korthed at f\u00f8lge denne bygnings historie under de forskellige omvekslinger, s\u00e5 l\u00e6nge den udgjorde helligdommen eller Guds bolig p\u00e5 jorden. L\u00e6nge efter at Israel if\u00f8lge Herrens l\u00f8fte havde indtaget Kanaans land, indtog helligdommen en ny plads som: <\/span><\/span><\/p>\n

1.Tempel.<\/b><\/span><\/span><\/p>\n

Ved denne tid behagede det Gud, at helligdommen skulle oprettes i en mere varig skikkelse. Det var ikke l\u00e6ngere n\u00f8dvendigt, at den skulle v\u00e6re s\u00e5ledes indrettet, at den kunne flyttes fra sted til sted. Tiden for Israels vandringer var forl\u00e6ngst forbi. De var nu fast bosatte i det forj\u00e6ttede land. Den lange periode p\u00e5 over 400 \u00e5r, da Israels anliggender forvaltedes af dommere, og stillingen ofte var usikker og vanskelig, var ogs\u00e5 til ende. Israels stammer var forenede og dannede et nyt og m\u00e6gtigt rige. P\u00e5 Davids tid ud\u00f8vede det he\u00adbraiske herskev\u00e6lde sin st\u00f8rste magt og indflydelse.<\/span><\/span><\/p>\n

Tiisids t gav Gud David ro for alle hans fjender rundt omkring. 2Sam kap 7 og 8. Da kom han til at f\u00e6ste sine tanker ved Guds hus og udtalte sig s\u00e5ledes til profeten Natan herom: \u00bbSe dog! Jeg bor i et hus af cedertr\u00e6, medens Guds ark bor imellem teltt\u00e6pper.\u00ab Dette hentyder uden tvivl til det telt, han havde opsl\u00e5et for Guds ark i Davids stad, hvortil muligvis hetitten Urias ord (2Sam 11,11.) ogs\u00e5 hentyder.<\/span><\/span><\/p>\n

Profeten billigede, hvad der l\u00e5 David p\u00e5 hjerte: at opf\u00f8re en passende bygning, hvortil Guds ark kunne f\u00e5 en fast plads, og han sagde:\u00bb G\u00e5 hen og g\u00f8r alt, hvad der er i dit hjerte! Thi Herren er med dig.\u00ab Men i den samme nat talte Herren til profeten og b\u00f8d ham at sige til kongen, at han ikke skulle bygge ham et hus til at bo i, fordi han havde v\u00e6ret en krigens mand og udgydt meget blod. Dette var et meget vigtigt og helligt v\u00e6rk. I dette hus ville Herren r\u00e6kke fredens oljekvist til en opr\u00f8rsk verden, og kun de, som havde tilbragt deres liv med fredelige sysler, kunne ans\u00e6ttes ved dets opf\u00f8relse. <\/span><\/span><\/p>\n

2.TempIet bygget efter et billede.<\/b><\/span><\/span><\/p>\n

Ikke desto mindre gav Gud David ved sin \u00c5nds \u00e5benbarelse et n\u00f8jagtigt billede af templet og alt dets tilbeh\u00f8r, ligesom han havde givet Moses et billede af tabernaklet i Sinajs \u00f8rken. Dette finder vi i IKr\u00f8n 28,llff. I det 19. vers siger David: \u00bbOm alt dette har Herren undervist mig ved et skrift til mig fra sin h\u00e5nd, om alle billedets v\u00e6rker.\u00ab<\/span><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Foruden det, at han s\u00e5ledes modtog billedet, blev det ham ogs\u00e5 tilladt at g\u00f8re rigelige forberedelser for den kommende bygning. Dens opf\u00f8relse blev overladt til hans s\u00f8n Salomo, og til ham og fyrsterne gav David f\u00f8lgende h\u00f8jti\u00addelige formaning vedr\u00f8rende arbejdet: \u00bbS\u00e5 giv da eders hjerter og sj\u00e6le hen til at s\u00f8ge HERREN eders Gud og tag fat p\u00e5 at bygge Gud HERRENs Hel\u00adligdom, s\u00e5 at HERRENs Pagts Ark og Guds hellige ting kan f\u00f8res ind i huset, der skal bygges HERRENS navn.\u00ab IKr\u00f8n 22,19. Dette tempel skulle bygges p\u00e5 Moria bjerg i Jerusalem.<\/span><\/span><\/p>\n

Atter siger han, i IKr\u00f8n 28,10.: \u00bbS\u00e5 se da til, thi HERREN har udvalgt dig til at bygge et hus til Helligdom! G\u00e5 til v\u00e6rket med frimodighed!\u00ab<\/span><\/span><\/p>\n

Bem\u00e6rk, <\/span><\/span><\/span>det var <\/span><\/span><\/span>helligdommen<\/span><\/span><\/span>, <\/span><\/span><\/span>der blev gjort s\u00e5 omhyggelige forberedel\u00adser for – den <\/span><\/span><\/span>helligdom<\/span><\/span><\/span>, <\/span><\/span><\/span>hvoraf David havde set et billede, hvortil han havde samlet materiale, og om hvilken han gav denne formaning.<\/span><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Den inderlige forbindelse, der bestod mellem templet og dets forbillede, tabernaklet, ses af hele bygningens indretning og redskaberne deri. Ligesom tabernaklet havde templet sit hellige og allerhelligste, sk\u00f8nt disse afdelinger i l\u00e6ngde, bredde og h\u00f8jde var akkurat dobbelt s\u00e5 store som tabernaklet Det allerhelligste var s\u00e5ledes tyve alen p\u00e5 hver led i stedet for ti og det hellige tyve alen langt og 40 alen bredt i stedet for ti alen langt og tyve alen bredt<\/span><\/span><\/p>\n

Foruden disse afdelinger var der en tyve alen lang forhal ved indgangen, og bygningen var omgivet af kamre for pr\u00e6sterne foruden flere forg\u00e5rde og d\u00e6k\u00adkede buegange, som omgav det hele. Det d\u00e6kkede et stort areal og fremb\u00f8d et imponerende og pr\u00e6gtigt skue. Ragende op fra sin anselige h\u00f8jde ligesom et bjerg af marmor og guld stod det for verden som et bygningsv\u00e6rk, hvis sk\u00f8nhed og pragt overgik alt, hvad menneskene nogensinde f\u00f8r havde set De udsk\u00e5rede keruber p\u00e5 husets v\u00e6gge, bel\u00e6gning af purt guld indvendig ogud-vendig, d\u00f8rene af oliventr\u00e6 prydet med udsk\u00e5ret arbejde og belagt med guld svarende til udsk\u00e6reisen tillige med de utallige andre kostbare prydelser og forsk\u00f8nnelser – alt var tilvejebragt til en v\u00e6rdi, som det var umuligt at beregne.<\/span><\/span><\/p>\n

To k\u00e6mpem\u00e6ssige keruber af oliventr\u00e6 belagt med guld, hver ti alen h\u00f8j, blev forarbejdet for det allerhelligste og stillet p\u00e5 hver sin side af det sted, hvor arken skulle st\u00e5.\u00bb Og man udbredte kerubernes vinger, s\u00e5 den enes vinge r\u00f8rte ved den ene v\u00e6g, og den anden kerubs vinge r\u00f8rte ved en anden v\u00e6g, medens deres vinger midt i huset r\u00f8rte vinge ved vinge.\u00ab IKong 6,27. S\u00e5ledes udgjorde de et tr\u00e6ffende symbol p\u00e5 de to husholdninger, der oversp\u00e6nder n\u00e5dens frelses-v\u00e6rk og ber\u00f8rer hinanden over n\u00e5destolen og Guds lov.<\/span><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Mange af helligdommens kar blev ogs\u00e5 forst\u00f8rret og flere taget i brug ved tjenesten i templet Ti guldlysestager oplyste det hellige, og p\u00e5 ti borde l\u00e5 det indviede br\u00f8d, som hver sabbat blev lagt for Herrens \u00e5syn. 2Kr\u00f8n 4,7.8.<\/span><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Efter syv \u00e5r og seks m\u00e5neders forl\u00f8b fra den tid, arbejdet blev p\u00e5begyndt, var bygningen f\u00e6rdig, sk\u00f8nt indvielsen ikke fandt sted f\u00f8r det f\u00f8lgende \u00e5r, det tolvte i Salomos regering. Efter at alting var beredt for denne gl\u00e6delige begi\u00advenhed, forsamlede Salomo Israels \u00e6ldste og alle stammernes overhoveder, \u00f8versterne for Israels b\u00f8rns husf\u00e6dre, for at f\u00f8re Herrens pagts ark op fra Davids stad til dens nye hjem. IKong 8. \u00bbOg kong Salomo og med ham hele Israels menighed, som havde forsamlet sig hos ham, var foran arken og ofrede sm\u00e5t kv\u00e6g og stort kv\u00e6g, som ikke kunne t\u00e6lles og ikke beregnes for mang\u00adfoldighed.\u00ab Hvilket imponerende og frydefuldt skue m\u00e5 ikke dette have v\u00e6ret! (71)<\/span><\/span><\/p>\n

De f\u00f8rte ogs\u00e5 tabernaklet med sig op til templet. Det oprindelige tabernakel blev ladt tilbage i Gibeon 38 \u00e5r forud, og det er den almindelige formodning, at David havde bygget et nyt telt for arken, da han f\u00f8rte den ind i sin stad. Hvilket af disse var det, som blev f\u00f8rt til templet? Nogle tror, at begge blev f\u00f8rt dit. Dr Clarke mener, hvad der synes at v\u00e6re det mest sandsynlige, at det oprindelige tabernakel blev f\u00f8rt op fra Gibeon for at opbevares i templet som et minde, og at det midlertidige telt, der var oprejst af David, blev \u00f8delagt.<\/span><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Arken blev f\u00f8rt ind i det allerhelligste og stillet mellem kerubernes vinger; og s\u00e5ledes blev den atter forbundet med helligdommen efter at have v\u00e6ret skilt fra den i 136 \u00e5r. Gud billigede alt, hvad der var blevet gjort som en passende beredelse for hans tilbedelse efter de tiders forholde; og ligesom han havde taget det f\u00f8rste tabernakel i besiddelse (2Mos 40,34.), s\u00e5ledes tog han nu ogs\u00e5 dette i besiddelse: \u00bbOg det skete, da pr\u00e6sterne gik ud af helligdommen, da fyldte skyen Herrens hus. Og pr\u00e6sterne kunne ikke blive st\u00e5ende for at forrette tjeneste for skyen; thi Herrens herlighed fyldte Herrens hus.\u00ab l Kong 8,10.11.<\/span><\/span><\/p>\n

Dette var en gl\u00e6desdag i Israel. De tusinder af offre, som blev fort\u00e6ret p\u00e5 altrene, den sky af vellugtende r\u00f8gelse, som opsteg fra templet, lyden af de mange musikinstrumenter, r\u00f8sten af sangerne, den vise Salmons uforlignelige b\u00f8n, det nye tempels herlighed, den uhyre m\u00e6ngde mennesker og fremfor alt Herrens herligheds sky, idet han tog sin bolig i besiddelse, – alt dette tjente til at g\u00f8re dette til <\/span><\/span><\/span>den mest imponerende gudstjeneste, der nogensinde er forrettet i denne verden enten f\u00f8r eller siden den tid<\/span><\/span><\/span>.<\/span><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

22.000 okser og 120.000 f\u00e5r udgjorde Salomos takoffer. Desuden ofrede han slagtofre, br\u00e6ndofre og drikofre, og hele den forsamlede m\u00e6ngde ofrede til Herren. I fjorten dage holdt Salomo og alt folket fest for Herren, og siden vendte folket tilbage til deres hjem, glade og vel til mode over alt det gode, Herren havde gjort mod dem.<\/span><\/span><\/p>\n

Under Israels \u00f8rkenvandring blev, som vi allerede har set, tabernaklet kaldt helligdommen 56 gange. Fra den tid af, da det blev f\u00f8rt ind i det hellige land, og indtil dets indlemmelse i templet er det i f\u00f8lgende skriftsteder nitten gange til kaldt helligdommen: Josva 2,26; IKr\u00f8n 9,29; 22,19; 24,5; 28,10; 2Kr\u00f8n 20,8; Sal 20,2; 28,2; 29,2; 68,24; 73,17; 17,13; 78,54.69; 96,6.9; 134,2; 150,1.<\/span><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

3<\/b><\/span><\/span><\/span>.TempIets \u00f8del\u00e6ggelse.<\/b><\/span><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Med indvielsen af Salomos tempel n\u00e5ede den jordiske helligdom h\u00f8jdepunktet af sin herlighed. Dens hellige kar var fuldkomne og komplette. Den indeholder den samme ark, som Moses havde gjort efter Guds egen anvisning; og arken indeholdt de selvsamme sten tavler, hvorp\u00e5 Gud havde skrevet med sin egen finger. Templet var en overm\u00e5de pr\u00e6gtig og herlig bygning, og der var intet tO hinder for, at den levitiske gudsdyrkelse kunne udf\u00f8res i al sin fuldendt-hed.<\/span><\/span><\/p>\n

Det ville v\u00e6re en forn\u00f8jelse at dv\u00e6le l\u00e6nge b\u00e5de ved templet og helligdom\u00admen under disse lykkelige forhold; men syndens m\u00f8rke sp\u00f8gelse med de uundg\u00e5elige straffedomme og ulykker, det bebuder, viser sig snart atter p\u00e5 scenen.<\/span><\/span><\/p>\n

Templet blev indviet \u00e5r 1005 f.Kr. 34 \u00e5r derefter, 971 f.Kr., erkl\u00e6rede Sifak, \u00e6gypternes konge, krig mod Rehabeam, indtog Jerusalem og bortf\u00f8rte templets skatte, l Kong 14,25.26; 2Kong 12,9. Men da kongen ydmygede sig og omvendte sig fra de synder, som havde f\u00f8rt Guds domme over ham, vendte Herren sin vrede fra ham. Vers 12.<\/span><\/span><\/p>\n

Joas begyndte udbedringsarbejdet p\u00e5 templet \u00e5r 856 f.Kr. 2Kong 12,4.5. Akas, Judas konge, blev indviklet i krig med kongerne af Israel og Damaskus og ranede templet 740 f.Kr. for at kunne betale TilgatrPileser, Asyriens konge, hos hvem han havde s\u00f8gt hj\u00e6lp. 2Kr\u00f8n 28,21.22. Ezekias, hans s\u00f8n, erstattede i en vis grad dette tab, men blev tilsidst n\u00f8d til at tage alle templets rigdomme for at k\u00f8be sig fred med Sankerib, som var draget op imod ham. 2Kong 18,14-16.<\/span><\/span><\/p>\n

Manasse, Ezekias’ s\u00f8n og efterf\u00f8lger, vanhelligede Herrens tempel ved at oprejse altre for hele himlens h\u00e6r, endog i Herrens hus’ forg\u00e5rde (2Kong 21,4-7.), hvorfor Gud overgav ham i den assyriske konges h\u00e5nd. Han blev lagt i l\u00e6nker og f\u00f8rt til Babel (2Kr\u00f8n 33,11.) \u00e5r 677 f.Kr. Men da han ydmygede sig og angrede sin synd, blev han f\u00f8rt tilbage til sit eget rige og bestr\u00e6bte sig for at godtg\u00f8re, hvad han havde forbrudt, da han vanhelligede Herrens hus. vers 14-16.<\/span><\/span><\/p>\n

Josias, Judas konge, arbejdede ivrigt for at udbedre templet 2Kong 22,4-6. Han befalede, at levitterne skulle s\u00e6tte Herrens ark ind i helligdommen p\u00e5 dens rette sted, og at de ikke l\u00e6ngere skulle b\u00e6re den omkring, hvilket de muligvis havde gjort under de ugudelige kongers regering, som havde hersket f\u00f8r ham. 2Kr\u00f8n 35,3.<\/span><\/span><\/p>\n

Men det var blot ubetydelige forseelser og ulykker sammenlignet med den \u00f8del\u00e6ggelsens storm, hvis fremrykkende skygge nu begyndte at falde over det hellige land. Fblket var sunket s\u00e5 dybt i synd, at Gud ikke l\u00e6ngere kunne bo iblandt det Zefanias klager over, at dets profeter var letf\u00e6rdige pralene, trol\u00f8se m\u00e6nd, at dets pr\u00e6ster havde vanhelliget helligdommen og gjort vold p\u00e5 loven. Zef 3,4. Hos profeten Ezekiel (kap 23,38.39.) l\u00e6gger Herren folket det samme til last og tilf\u00f8jer (kap 24,21.): \u00bbSe, jeg vanhelliger min helligdom.\u00ab Alts\u00e5:<\/span><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

4.Gud giver atter afkald p\u00e5 sin Helligdom.<\/b><\/span><\/span><\/p>\n

Gud hjems\u00f8ger aldrig sit folk med straffedomme uden forudg\u00e5ende advar\u00adsel. I al hans handlem\u00e5de med sit folk ned igennem tiderne er der ingen undta\u00adgelse fra denne regel. Denne gang gives advarslen i disse ord:<\/span><\/span><\/p>\n

\u00bbG\u00e5 dog hen til mit hellige sted i Silo, hvor jeg f\u00f8rst stedf\u00e6stede mit navn, og se, hvad jeg gjorde ved det for mit folk Israels ondskabs skyld. Og nu, fordi I \u00f8ver alle disse gerninger, lyder det fra Herren, og fordi I ikke ville h\u00f8re, n\u00e5r jeg \u00e5rle og silde talede til eder, eller svare, n\u00e5r jeg kaldte p\u00e5 eder, derfor vi jeg g\u00f8re med huset, som mit navn n\u00e6vnes over, og som I stoler p\u00e5, og med stedet, jeg gav eder og eders f\u00e6dre, ligesom jeg gjorde med Silo.\u00ab Jer 7,12-14. se ogs\u00e5 kap 26,1-7.<\/span><\/span><\/p>\n

Hvad havde Gud gjort med Silo? Lad David svare: \u00bbGud h\u00f8rte det og blev vred, og han blev s\u00e5re ked af Israel. Og han forlod sin bolig i Silo, det telt, han havde opsl\u00e5et iblandt menneskene. Og han gav sin styrke hen i fangenskab og sin herlighed i fjendens h\u00e5nd.\u00ab Sal 78,59-61. At g\u00f8re det samme med templet ville v\u00e6re at forlade det og give det over i fjendens h\u00e6nder.<\/span><\/span><\/p>\n

Den m\u00e5de, hvorp\u00e5 folket forholdt sig overfor denne advarsel, beseglede Guds hensigt i denne henseende. \u00bbDe spottede Guds sendebud og foragtede hans ord og forh\u00e5nede hans profeter, indtil Herrens vrede mod hans folk tog s\u00e5ledes til, at der ikke var nogen l\u00e6gedom.\u00ab 2Kr\u00f8n 36,16.<\/span><\/span><\/p>\n

Nebukadnezar, kongen af Babylon (det f\u00f8rste verdensrige, hoved af guld p\u00e5 det store symbolske billede i Dan 2), var det redskab, Gud valgte til sin hensigts fuldbyrdelse. \u00c5r 606 f.Kr. blev Jerusalem indtaget, templet plyndret og en del af de hellige kar bortf\u00f8rt og sat i Belustemplet i Babylon, og en stor m\u00e6ngde affolket blev f\u00f8rt i fangenskab, og den kongelige families s\u00f8nner og folkets fyrster blev gildinger og slaver i kongen af Babels palads; hele landet blev gjort skatskyldigt, Jojakim blev kongen af Babels tjener, og de forud-sagte 70 \u00e5rs fangenskab tog sin begyndelse. Jer 25,11.12; 2Kr\u00f8n 36,6.7.<\/span><\/span><\/p>\n

P\u00e5 grund af Jojakins, Jojakims s\u00f8ns, d\u00e5rlige opf\u00f8rsel drog Nebukadnezar op mod Jerusalem for anden gang i \u00e5r 599 f.Kr., ved hvilken lejlighed han end yderligere plyndrede Guds hus og dets hellige kar. vers 10.<\/span><\/span><\/p>\n

Tilsidst f\u00f8rte Zedekias, Jojakins efterf\u00f8lger p\u00e5 Judas trone, den frygtelige \u00f8del\u00e6ggelse over Jerusalem, der medf\u00f8rte, at byen for en tid udslettedes af jorden. Zedekias var t\u00e5belig nok til at trodse den konges magt, som allerede to gange havde indtaget Jerusalem. Nebukadnezar drog derfor tredje gang op imod den d\u00f8mte stad, fast bestemt p\u00e5, at han denne gang for stedse ville kue dens opr\u00f8rte \u00e5nd. Efter omtrent et \u00e5rs belejring faldt staden, \u00e5r 588 f.Kr. Alle de kar, som fandtes i Herrens hus blev bortf\u00f8rt, og man sikrede sig alle de skatte, som fandtes i hvert eneste hus i staden. Derefter blev templet og hele staden opbr\u00e6ndt med ild. Dens mure, f\u00e6stninger og t\u00e5rne blev nedbrudt, og hver bygning blev j\u00e6vnet med jorden indtil grunden, hvor staden l\u00e5, n\u00e5r undtages dyngerne af det ufort\u00e6rede affald, var s\u00e5 bar, som om ingen menneskelig fod nogen sinde havde betr\u00e5dt den.<\/span><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Det samme som Gud havde gjort med helligdommen i Silo, havde han nu gjort med helligdommen i Jerusalem, men med en tifold tungere straffedom. I lyset af disse kendsgerninger er det let at forst\u00e5 f\u00f8lgende hentydninger til helligdommen: Sal 74,3.7; 79.1; Es 63,18; 64,10.11; Ez 24,21; Jer 51,51; Klag 1,10; 2,7.20; 4,1.<\/span><\/span><\/p>\n

Medens Israel s\u00e5ledes var adspredt blandt nationerne, og deres sk\u00f8nne helligdom i Jerusalem l\u00e5 i ruiner, lovede Gud selv at v\u00e6re dem en helligdom en lille tid i de lande, hvorhen de skulle komme. Ez 11,16. Henimod slutningen af det 70-\u00e5rige fangenskab bad Daniel til Gud s\u00e5ledes: \u00bbLad dit \u00e5syn lyse over den \u00f8delagte helligdom.\u00ab Dan 9,17. 5.En helligdom p\u00e5 betingelser.<\/span><\/span><\/p>\n

Medens j\u00f8derne i det 70-\u00e5rige fangenskab i Babylon, \u00e5r 606-536 f.Kr., h\u00f8stede frugten af sit frafald fra Gud, fremstillede herren for dem en ny helligdom, underfuld og herlig, som de skulle komme i besiddelse af, og hvis tjeneste de kunne gl\u00e6de sig over, dersom de ville g\u00e5 ind p\u00e5 de betingelser, hvorp\u00e5 den blev dem tilbudt Denne helligdom har aldrig eksisteret p\u00e5 jorden; og ganske naturligt opst\u00e5r nu sp\u00f8rgsm\u00e5let om, hvorfor denne profeti aldrig er blevet opfyldt, og g\u00f8r krav p\u00e5 bevarelse. Den vantro vil straks besvare det med den p\u00e5stand, at Guds ord har sl\u00e5et fejl. Andre g\u00e5r ud fra at tiden for denne forudsigelses opfyldelse endnu ikke er kommen, at den skal opfyldes engang i fremtiden, i det forventede timelige tusind\u00e5rsrige, da de forestiller sig, store ting skal ske, som de med et mindre velbegrundet h\u00e5b gl\u00e6der sig over. Vi b\u00f8r derfor for kritikkens skyld i forbig\u00e5ende give denne profeti lidt opm\u00e6rksomhed. Hvad vi her vil bekr\u00e6fte er, af forudsigelsen ikke har sl\u00e5et fejl, fordi intet Guds ord kan sl\u00e5 fejl, og at den ikke vil blive opfyldt i en kommende tidsalder, fordi den tingenes tilstand, som fremstilles deri, er af en s\u00e5dan art, at den ikke p\u00e5 nogen mulig m\u00e5de kan eksistere under Kristi fremtidige regering. I sandhed, en s\u00e5dan tingenes tilstand kunne ikke engang eksistere under evangeliet i verden i denne tidsalder. Om forudsigelsen derfor i det hele taget er blevet opfyldt, m\u00e5tte det v\u00e6re under den forrige eller mosaiske tidsalder. Men en s\u00e5dan opfyldelse har man aldrig bevidnet, og sp\u00f8rgsm\u00e5let st\u00e5r endnu \u00e5bent til besvarelse. Vi har allerede hentydet til den kendsgerning, at den profeti, hvoraf dette om helligdommen er en del, blev givet p\u00e5 betingelser, det vil sige, hvis folket ville g\u00e5 med p\u00e5 visse ting, ville profetien blive opfyldt; men hvis de undlod dette, ville den ikke blive opfyldt Betingelserne var, at folket skulle g\u00f8re en grundig, gennemgribende forandring, at de skulle omvende sig fra deres frafald, som havde f\u00f8rt de dav\u00e6rende ulykker over dem, og med bluelse og et s\u00f8nderknust hjerte ydmygesigfor Herren i betragtning af deres svundne forseelser. Hvis de ikke ville g\u00f8re dette, da havde Herren ikke i sinde at sk\u00e6nke dem de velsignelser, han nu tilb\u00f8d dem; for det ville v\u00e6re som at kaste perler for svin. I Ez 43,11. siger Herren: \u00bbOg dersom de skammer sig over alt, hvad de har gjort, s\u00e5 kundg\u00f8r dem templets omrids og indretning\u00ab osv. Dette for\u00aduds\u00e6tter at hvis de ikke ville g\u00f8re dette, ville de aldrig komme i besiddelse af den dem tilt\u00e6nkte helligdom. Forudsigelsens opfyldelse beroede s\u00e5ledes helt og holdent p\u00e5 folkets handlem\u00e5de. Men skammende de sig da? Gik de ind p\u00e5 betingelserne? Nej, aldeles ikke. Jeremias siger i sin profeti (kap 6,15.), at de ville ikke; og da de under Kyros’ regering havde anledning til at vende tilbage til deresland, var der kun forholdsvis f\u00e5, som havde s\u00e5 megen nidk\u00e6rhed for Herren, at de modtog tilbudet<\/span><\/span><\/p>\n

Men for at g\u00f8re sagen dobbelt sikker vil vi lade enkelthederne i profetien selv vise, i hvilken husholdning den m\u00e5tte opfyldes, om den i det hele taget skulle g\u00e5 i opfyldelse. Man vil da snart komme til den slutning, at den var bestemt til at f\u00e5 sin opfyldelse, ikke i den kommende tidsalder, i ud\u00f8delighed\u00adstilstanden, ikke heller i den n\u00e6rv\u00e6rende tidsalder, men i fortiden. Dette vil klart fremg\u00e5 af nogle af de udsagn, vi m\u00e6rker os i selve forudsigelsen:<\/span><\/span><\/p>\n

    \n
  1. \n

    Den skulle opfyldes, medens omsk\u00e6relsen endnu stod ved magt. Ez 44,9.
    \nMen omsk\u00e6relsen blev afskaffet ved Kristi f\u00f8rste komme. Gal 5,2; 6,12.<\/span><\/span><\/p>\n<\/li>\n

  2. \n

    Den skulle opfyldes, medens skilsmisse endnu var tilladt. Ez 44,22. Men den lov er nu afskaffet Matt 5,31.32; 19,8.9.<\/span><\/span><\/span><\/span><\/p>\n<\/li>\n

  3. \n

    Den skulle opfyldes, medens den j\u00f8diske lov, som skelnede mellem rene og urene dyr, anerkendtes. Ez 44,23.31. Men dette g\u00e6lder ikke nu. Apg 10,11- 16; Rom 14.<\/span><\/span><\/span><\/span><\/p>\n<\/li>\n

  4. \n

    Ofringerne, br\u00e6ndofre og syndofre af okser og bukke, skulle da st\u00e5 ved magt Ez 46. Men s\u00e5danne ofre ville i fremtiden s\u00e5vel som nu v\u00e6re synd mod Gud, et tegn p\u00e5, at man ikke troede, at Kristus, modbilledet, var kommet. Heb 9,9-14; 10,1-14.<\/span><\/span><\/span><\/span><\/p>\n<\/li>\n

  5. \n

    H\u00f8jtiderne og jubelr\u00e5bet skulle st\u00e5 ved magt. Ez 45,21-25; 46,9.11.17. Men disse anordninger blev naglet til korset Kol 2,14-17.<\/span><\/span><\/span><\/span><\/p>\n<\/li>\n

  6. \n

    Det levitiske pr\u00e6sted\u00f8mme skulle forts\u00e6tte. Ez 40,46; 44,15. Men Melkisedeks pr\u00e6sted\u00f8mme, som ikke overlades til nogen anden, har tr\u00e5dt i dets sted. Heb 5,6.<\/span><\/span><\/span><\/span><\/p>\n<\/li>\n

  7. \n

    Den skulle opfyldes, medens \u00bbadskillelsens mellemv\u00e6g\u00ab endnu eksisterede, hvilket alle disse anordninger viser, og medens man endnu anerkendte
    \nforskellen mellem \u00bbIsraels hus’ s\u00e6d\u00ab og den fremmede. Men denneadskillelsens mellemv\u00e6g er nu nedbrudt, og denne forskel eksister ikke l\u00e6ngere. Ef 2,14.<\/span><\/span><\/p>\n<\/li>\n<\/ol>\n

    Alle disse betragtninger viser, at l\u00f8ftet om ovenn\u00e6vnte helligdom alene kunne have fundet sin opfyldelse, medens den j\u00f8diske husholdning med sine forbilleder og skygger endnu bestod; men denne husholdning har veget for den nye husholdning eller evangeliets tidsalder. Og grunden til, at profetierne ikke blev opfyldt, og Israel aldrig fik den her beskrevne helligdom, har vi allerede anf\u00f8rt<\/span><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

    Hvad skal vi da sige om dem, der h\u00e6vder, at denne profeti vil f\u00e5 sin opfyl\u00addelse i fremtiden? Nogle fa betragtninger vil fastsl\u00e5 d\u00e5rskaben af en s\u00e5dan anvendelse.<\/span><\/span><\/p>\n

    1.1 den kommende tidsalder skal Kristus v\u00e6re Israels fyrste, og der skal kun v\u00e6re en fyrste. Luk 1,32.33. Men den fyrste, som fremstilles hos Ezekiel, er et svagt, d\u00f8deligt menneske, hvilket ses af visse udtryk vedr\u00f8rende ham.<\/span><\/span><\/p>\n

      \n
    1. \n

      Han p\u00e5l\u00e6gges at ofre en okse til syndoffer for sig selv. Ez 45,22. Men Kristus, den tilkommende tids fyrste, er selv det store syndoffer, der blev frembaret for verden. Uoh 2,1.2.<\/span><\/span><\/span><\/span><\/p>\n<\/li>\n

    2. \n

      Han skulle ofre alle slags ofre for sig selv. Ez 4,1-8 Men Kristus bragte alle disse ofre til oph\u00f8r ved sin d\u00f8d. Dan 9,27; Ef 2,15; Kol 2,14.<\/span><\/span><\/span><\/span><\/p>\n<\/li>\n

    3. \n

      Gud siger til de fyrster, som Ezekiel omtaler: \u00bbH\u00f8r op at fortr\u00e6nge mit folk.\u00ab Ez 45,9 .Men under Kristi regering vil ingen blive fortr\u00e6ngt eller underkuet; for hans \u00f8vrighed skal v\u00e6re til fred og hans styrelse til retf\u00e6rdighed. Es60,17-19.<\/span><\/span><\/span><\/span><\/p>\n<\/li>\n

    4. \n

      Den fyrste, Ezekiel omtaler, skulle have s\u00f8nner og tjenere, til hvem hankunne, om han ville, give arv; men denne skulle gives ham tilbage i Jubel\u00e5ret;og det var ham forbudt at undertrykke folket Ez 46,16-18. Det ville jo v\u00e6rebespotteligt at anvende dette p\u00e5 Kristus, p\u00e5 hvem det dog m\u00e5tte anvendes,om denne profeti sigtede til fremtiden.<\/span><\/span><\/p>\n<\/li>\n

    5. \n

      Og endelig, under de forhold, Ezekiel skildrer, er \u00e6gteskab, skilsmisse og<\/span><\/span><\/span>d\u00f8d. <\/span><\/span><\/span>Ez 44,22.24-27. Men i den tilkommende tilstand skal de hverken tage til\u00e6gte eller bortgiftes, men er engle lige og kan ikke mere d\u00f8. Luk 20,35.36.<\/span><\/span><\/span><\/span><\/p>\n<\/li>\n<\/ol>\n

      Det er s\u00e5ledes klart p\u00e5vise, 1) at Ezekiel ikke hentyder til den tilkommende verden eller tidsalder; 2) at han ikke hentydertil den nuv\u00e6rende husholdning; 3) at hans profeti udelukkende hentyder til den svundne eller mosaiske hus\u00adholdning; 4) at profetien var givet p\u00e5 betingelser, og da tiden nu er g\u00e5et, og betingelserne aldrig er blevet m\u00f8dt, er den aldrig blevet og vil aldrig blive opfyldt<\/span><\/span><\/p>\n

      P\u00e5 den bygning, som omtales hos Ezekiel, anvendes ordet \u00bbHelligdom\u00ab atten gange som f\u00f8lger: Ez 41,21.23; 42,20; 43,21; 44,1.5. (vers 7 og 8 hentyder til Salomos tempel).9.11.15.16.27; 45,2.3.4.18; 47,12; 48.8.10.21. <\/span><\/span><\/p>\n

      6. Helligdommen i sin sidste skikkelse.<\/b><\/span><\/span><\/p>\n

      Da de 70 \u00e5r af Israels fangenskab var g\u00e5et, og Judas land havde ligget \u00f8de og s\u00e5ledes gjort fyldest for sine sabbater, som folket ved sin ugudelighed havde ber\u00f8vet det (3Mos 26,34.35; 2Kr\u00f8n 36.21.), opvakte Herren if\u00f8lge sit ord Kyros’, kongen af Persiens, \u00e5nd, s\u00e5 at han lod udr\u00e5be over hele riget, at hvem som helst, der var iblandt dem af Guds folk, kunne vende tilbage til Jerusalem, om han ville. Kun to stammer, Juda og Benjamin, anerkendte, som stammer betragtet, dette som Guds kald og benyttede anledningen. Flertallet af de andre stammer valgte at forts\u00e6tte i deres ugudelighed og forblive i hedningernes land. Nogle fra hver af stammerne sluttede sig dog til det tilbagevendende selskab, s\u00e5 at \u00bbhele Israel\u00ab var repr\u00e6senteret, og alle stammerne blev forplantet i Jud\u00e6a efter fangenskabet Ezra 6,17.21; 8,35; 10,1; Apg 26,7. Den tanke, som nogle har, at der er ti tabte stammer, som engang i fremtiden skal blive genoprettet, er s\u00e5ledes kun en indbildt formodning. 2Kbng 17,18-23.<\/span><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

      I alt 42.000 personer, nok til at befolke en ganske almindelig by, vendte efter Kyros’ befaling tilbage til Jerusalem for at genopbygge Herrens hus. De hellige kar, som var bortf\u00f8rt, blev ogs\u00e5 f\u00f8rt tilbage. Ezra 5,13-15.52 \u00e5r efter det f\u00f8rste tempels fuldst\u00e6ndige \u00f8del\u00e6ggelse blev grundvolden til det andet tempel lagt af Zerubabel. Profeterne Haggai og Zakarias opmuntrede dem, som byggede. Ezra 5,1; 6.14. P\u00e5 grund af samaritanernes og andres indflydelse blev arbejdet forhindret i femten \u00e5r; men endelig blev bygningen f\u00e6rdig og indviet i Darius Hystaspis’ sjette regerings\u00e5r, 515 f.Kr., 21 \u00e5r efter dens p\u00e5begyndelse.<\/span><\/span><\/p>\n

      Da grundvolden til dette hus blev lagt, opl\u00f8ftede de yngre blandt folket et stort fryder\u00e5b; men de gamle, som havde set det forrige hus og mindedes dets herlighed, gr\u00e6d, n\u00e5r de t\u00e6nkte p\u00e5, hvad der ville fattes i dette hus. Ezra 3,10-13. Dog skulle det sidste hus tiisids t f\u00e5 st\u00f8rre herlighed end det f\u00f8rste; for i tidens fylde skulle han, som var alle nationernes forventning, livets og herlighedens herre, komme til det. Haggaj kap 2.<\/span><\/span><\/p>\n

      Hvad der fattedes i det andet tempel<\/span><\/span><\/span> – <\/span><\/span><\/span>Det var ikke st\u00f8rrelse, at det f\u00f8rste tempel overgik det andet; for dette havde de samme dimensioner som det for\u00adrige, da det blev bygget p\u00e5 den samme grundvold. Men de kendetegn p\u00e5 guddommelig yndest, som udgjorde det f\u00f8rste tempels herlighed, savnedes helt i dette. Hertil regnede j\u00f8derne fem, nemlig: 1) arken og n\u00e5destolen, som var over den; 2) Guds herligheds sky over n\u00e5destolen; 3) Urim og lummim; 4) den hellige ild p\u00e5 alteret; 5) profetiens \u00e5nd.<\/span><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

      Hvad var der blevet af arken?<\/span><\/span><\/span> – Vedr\u00f8rende dette sp\u00f8rgsm\u00e5l har der v\u00e6ret fremsat mange formodninger. At den sammen med andre af helligdommens st\u00f8rre genstande ikke blev f\u00f8rt til Babylon medgives i almindelighed; thi om s\u00e5 var, ville den v\u00e6re blevet bragt tilbage med andre hellige skatte, der var bortf\u00f8rt (Ezra 1,8-11.), og man ville uden tvivl have sagt noget derom. Nogle menei; at denne blev bortgemtogforvaretaf Jeremias. Et sted iMakkab\u00e6ernes bog st\u00f8tter denne anskuelse. Det hedder der, at profeten Jeremias, \u00bbefter at der var kommet et svar fra Gud, b\u00f8d, at tabernaklet og arken skulle b\u00e6res efter ham, og hvorledes han kom ud til bjerget, hvor Moses steg op, og s\u00e5 Guds arvedel. Og da Jeremias kom derhen, fandt han en klippehule, og bragte tabernaklet og arken og r\u00f8gelsesofrets alter derind og tillukkede d\u00f8ren. Og nogle af dem, som fulgte med, gik hen for at m\u00e6rke sig vejen, men de kunne ikke finde den. Men da Jeremias fik det at vide, dadlede han dem og sagde: Det sted skal v\u00e6re ubekendt, indtil Gud samler sit folks menighed igen, og vil v\u00e6re dem n\u00e5dig.\u00ab 2Makk 2,4-7. Og af dette sidste udtryk har nogle sluttet, at den skal blive opdaget og bringes for lyset igen f\u00f8r enden. Prideaux fort\u00e6ller, at \u00bbde fleste af j\u00f8derne p\u00e5st\u00e5r, at kong Josias, da han var blevet underrettet af profetinden Hulda om, at templet straks efter hans d\u00f8d ville blive \u00f8delagt, satte arken i en hv\u00e6lving underjorden, som Salomo, der havde forudset denne \u00f8del\u00e6ggelse, havde ladet bygge til dens opbevarelse.\u00ab Som bevis herp\u00e5 henviser de til 2Kr\u00f8n 35,3. Men Prideaux mener, at \u00bbdisse ord ikke viser andet, end at Manasse eller Ammon havde flyttet arken fra det sted, hvor den havde st\u00e5et, og at Joas befalede, at den atter skulle s\u00e6ttes tilbage p\u00e5 sin rette plads.\u00ab<\/span><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

      Men undtagelse af stedet i Makkab\u00e6ernes bog er det hele kun formodninger. Men med hensyn til arken kunne der synes at v\u00e6re st\u00f8rre sandsynlighed for, at Gud p\u00e5 en s\u00e6rskilt m\u00e5de ville tage sig af den fremfor det \u00f8vrige (empeludstyi; for dette var jo kun menneskev\u00e6rk; og sk\u00f8nt arken blev forarbejdet af mennesker og endog stentavlerne blev beredt af Moses efter Guds anvisning (2Mos 34,L), var dog skriften \u00bbGuds skrift, indgraveret p\u00e5 Tavlerne\u00ab (2Mos 32,16; 5Mos 1,4.), og det synes n\u00e6ppe rimeligt, at Gud ville tillade, at et v\u00e6rk af hans h\u00e6nder, som han havde holdt s\u00e5 helligt, at endog hans eget folk ikke kunne se p\u00e5 det og leve (ISam 6,19.), skulle blive genstand for ugudelige menneskers spot og \u00f8del\u00e6ggelse. Det er meget mere behageligt og tilfredsstillende at antage, at den blev omhyggeligt opbevaret, som der st\u00e5r i Makkab\u00e6ernes bog, selv om det medf\u00f8rer, at man m\u00e5 anse den sidste del af det anf\u00f8rte sted som en sand profetis k ytring om, at den endnu skal blive opdaget og bringes for lyset i de sidste dage, til stadf\u00e6stelse af Guds ord, n\u00e5r tvivleren og den h\u00f8jere kritik bestr\u00e6ber sig for at tilintetg\u00f8re det Den manglende ark blev dog, hvad den ydre form angik, erstattet; for en ark af samme form og st\u00f8rrelse som den f\u00f8rste blev forf\u00e6rdige t og sat p\u00e5 det dertil bestemte sted i det andet tempel;<\/b><\/span><\/span><\/span>3<\/b><\/span><\/span><\/sup><\/span> men den indeholdt ikke lovens tavlet; kun to rul-lei; hvorp\u00e5 de ti bud var skrevet; deri var der ingen \u00e5benbarelse af Guds herlighed over den, og intet orakelsvar kom fra den.<\/b><\/span><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

      Urim ogTummim. – Disse var det tredje, der n\u00e6vntes, af hvad der manglede i det andet tempel. Vedr\u00f8rende sp\u00f8rgsm\u00e5let om, hvad Urim og Tummim egentlig vai; udtaler Prideaux den mening, at disse ord anvend\u00adtes alene til at betegne \u00bbden guddommelige fuldkommehed og kraft tillagt brystpladen, der var indviet til at modtage orakelsvar fra Gud p\u00e5 en s\u00e5dan m\u00e5de, som Guds ord foreskrev, n\u00e5r som helst ypperstepr\u00e6sten if\u00f8rt dette s\u00f8gte r\u00e5d hos ham, og at navnene Urim ogTummim anvendtes som betegnelse p\u00e5 det lys og den fuldkommenhed, som altid udm\u00e6rkede disse orakelsvar; for disse svar var ikke som de hedenske orakelsvar g\u00e5defulde og tvetydige, men altid tydelige og klare, aldrig mangelfulde, hverken hvad svarets udf\u00f8rlighed angik eller med hensyn til dets p\u00e5lidelighed og sanddruhed. Derfor overs\u00e6ttes Urim og Tummim i Septuaginta med ordene delosin kai aletheian, dvs. \u00e5benbarelse og sandhed, fordi alle disse orakelsvar, der fremkom gennem Urim og Tummim, altid var klare og \u00e5benbare, og sandheden i dem altid sikker og ufejlbar. Man gjorde brug af Urim og Tummim, n\u00e5r man \u00f8nskede at s\u00f8ge r\u00e5d hos Gud i vanskelige og vigtige anliggendet; der angik hele Israel som et folk.\u00ab<\/b><\/span><\/span><\/span>4<\/b><\/span><\/span><\/sup><\/span><\/span><\/p>\n

      Fem hundrede \u00e5r gik hen. Som man vel kan vente blev templet gennem denne tid s\u00e5 forfaldent, at det i h\u00f8j grad tr\u00e6ngte til restaurering. S\u00e5 besluk tede Herodes den store for at indsmigre sig hos j\u00f8derne, at han helt ville ombygge det Det gamle tempel blev nedrevet til grunden, og arbejdet p\u00e5 det nye blev p\u00e5begyndt \u00e5r 19 f.Kr. Det var dette tempel, j\u00f8derne hentydede til, da de sagde til Frelseren ved hans f\u00f8rste p\u00e5skefest \u00e5r 28 e.Kr.: \u00bbI seksogfyrre \u00e5r har der v\u00e6ret bygget p\u00e5 dette tempel.\u00ab Joh 2,20. Det var blevet fuldf\u00f8rt \u00e5ret forud, \u00e5r 27 e.Kr, det samme \u00e5r, som Jesus begyndte sin offentlige virksomhed. Hvor lykkelig ville ikke j\u00f8derne have v\u00e6ret, om de havde kendt deres bes\u00f8gelsestid, vedkendt sig Kristus som deres Herre og modtaget de velsignelser, han kom for at give dem.<\/span><\/span><\/p>\n

      Betragtet udvendig fra var dette tempel, som blev bygget af Herodes, med det samme genstand for verdens beundring og misundelse. \u00bbDets udsende,\u00ab siger Josefus, \u00bbfremb\u00f8d alt, som kunne f\u00e6ngsle sindet og forbavse \u00f8jet; thi det var p\u00e5 alle sider besl\u00e5et med solide guldplader, s\u00e5 solen, n\u00e5r den skinnede p\u00e5 det, gav et s\u00e5 kraftigt og bl\u00e6ndende genskin, at beskueren var n\u00f8d til at vende sit blik bort derfra, da han liges\u00e5 lidt kunne t\u00e5le dets bl\u00e6ndende skin som solens glans.\u00ab \u00bbBetragtet p\u00e5 afstand syntes det som et v\u00e6ldigt bjerg d\u00e6kket med sne; thi hvor det ikke var besl\u00e5et med guld, var det us\u00e6dvanligt hvidt og glitrende.\u00ab<\/span><\/span><\/p>\n

      S\u00e5ledes f\u00f8res vi ned til vor Frelsers tid. Den pagt, der havde anordninger for gudstjeneste i forbindelse med \u00bben jordisk helligdom\u00ab, n\u00e6rmede sig sin afslutning. Det store sonoffer, som alle offere i helligdommen pegede hen til, var lige ved at blive ofret Vor Frelser var optaget med sin store missions-gerning for menneskene. Hvor ofte ville han ikke have samlet dem for at oplyse deres form\u00f8rkede forstand, l\u00e6ge deres frafald og redde dem fra ford\u00e6rvelsen; men de ville ikke. Deres h\u00e5rdnakkede genstridighed fremtvang tilsidst denne s\u00f8rgelige erkl\u00e6ringfra hans l\u00e6ber: \u00bbSe, eders hus skal lades eder \u00f8de.\u00ab Matt 23,38. Ja, deres sk\u00f8nne hus blev, da Guds \u00e5nd og hans egen n\u00e6rv\u00e6relse var borte, kun en m\u00f8rk og \u00f8de grav. Og idet Kristus med tunge skridt og et bedr\u00f8vet hjerte forlod templet i bevidstheden om den frygtelige straffedom, der var i vente for dette folk, f\u00f8lte han sig tvunget til at kundg\u00f8re, ikke i vrede, men i sorg, at templet skulle falde sammen, og at der ikke skulle lades sten p\u00e5 sten tilbage i det<\/span><\/span><\/p>\n

      Som allerede bem\u00e6rket var dette Tempel netop blevet fuldf\u00f8rt, da Kristus <\/span><\/span><\/span>begyndte sin jordiske mission \u00e5r 27 f.Kr. Hans virksomhed varede i tre og et halvt \u00e5r, indtil p\u00e5skeh\u00f8jtiden om for\u00e5ret 31 e.Kr. Lige f\u00f8r sin d\u00f8d udtalte han ovenst\u00e5ende s\u00f8rgelige dom over folket Hvor lidet de anede, da de tog det nye og herlige hus i besiddelse, at dets tid, og dermed ogs\u00e5 deres egen, skulle blive s\u00e5 kort. De havde aldrig v\u00e6ret bedre tilfreds med deres \u00e5ndelige stilling end netop da. Aldrig f\u00f8r havde de h\u00e6vet sig s\u00e5 h\u00f8jt p\u00e5 den \u00e5ndelige stoltheds tinde som da. Og aldrig f\u00f8r havde de v\u00e6ret s\u00e5 n\u00e6r \u00f8del\u00e6ggelsen. Hvilket sl\u00e5ende eksempel p\u00e5 \u00e5ndeligt selvbedrag! De kunne have vedkendt sig forl\u00f8seren og v\u00e6re blevet frelst. Den forbilledlige gudstjeneste ville selvf\u00f8lgelig have oph\u00f8rt; men Jerusalem ville v\u00e6re blevet sk\u00e5net, og templet ville fremdeles have st\u00e5et og v\u00e6ret midtpunktet for den endnu herligere evangeliets tjeneste. Thi kun \u00e9n ting beh\u00f8vedes, nemlig at de skulle underkaste sig Guds plan og vise lydighed mod hans vilje, for at nationen kunne blive bevaretog Jerusalem st\u00e5 som hovedstad og en pryd for hele jorden. Jer 17,24-27. Men de kendte ikke deres bes\u00f8gelsestid, de vidste ikke, hvad der tjente til deres fred, og derfor var det skjult for deres \u00f8jne. Luk 19,41-44.<\/span><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

      If\u00f8lge Guds plan var tjenesten i den jordiske helligdom nu til ende. Og da midt under de r\u00e6dselsfulde scener, m\u00f8rket og jordsk\u00e6lvet, som ledsagede Guds S\u00f8ns korsf\u00e6stelse, det pr\u00e6gtige forh\u00e6ng, som hang foran det allerhelligste, af usynlige h\u00e6nder blev revet itu, var det et alvorsfuldt tegn p\u00e5, at tjenesten var til ende; for i ham, som hang p\u00e5 korset, fandt alle forbilleder sit modbillede, alle skygger deres virkelighed.<\/span><\/span><\/p>\n

      Kun nogle f\u00e5 \u00e5r senere blev vor Frelsers forudsigelse bogstaveligt opfyldt J\u00f8derne gjorde opr\u00f8r mod Rom, og de romerske h\u00e6re omringede Jerusalem. Staden faldt Titus, den romerske general, \u00f8nskede at sk\u00e5ne et s\u00e5 pr\u00e6gtigt sejrstrof\u00e6 som templet, men en romersk soldat, drevet af vanvittig forblindelse, eller m\u00e5ske af guddommelig indskydelse, steg op p\u00e5 sin kammerats skulder og kastede en flammende brand ind gennem forg\u00e5rdens gyldne gitterv\u00e6rk. Templet stod straks i luer. Ingen magt kunne rede det Ilden j\u00e6vnede det med jorden, og Ibrentuis Rufiis drev sin plov over den plet, hvor templet engang stod<\/span><\/span><\/p>\n

      Denne \u00f8del\u00e6ggelse \u00e5r 70 f.Kr. falder p\u00e5 samme m\u00e5ned og samme dag i m\u00e5neden som \u00f8del\u00e6ggelsen af Salomos tempel ved Nebukadnezar \u00e5r 588 f.kr, 658 \u00e5r forud.<\/span><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

      ELLEVTE KAPITEL<\/span><\/span><\/p>\n

      Tjenesten i helligdommen.<\/b><\/span><\/span><\/p>\n

      Vi har taget et kort overblik over den jordiske helligdom. Som vi har set, blev den indlemmet i Salomos, Zerrubabels og Herodes’ tempel, og vi har fiilgt dens historie ned til \u00e5r 70 e.Kr., da den forsvandt fra jorden. Bibelen anerken\u00adder ingen anden helligdom end denne i det lange tidsrum fra Moses til Kristus. Den var for det j\u00f8diske folk det synlige sindbillede p\u00e5 Guds bolig iblandt dem. Men alene det, at Herren var med dem, boende i Helligdommen, var ikke nok. De beh\u00f8vede endnu at l\u00e6re, hvorledes de kunne n\u00e6rme sig ham for at blive ben\u00e5det I dette \u00f8jemed blev offersystemet anskaffet. Til ofringer brugtes fem slags dyr: Okser, bukke, f\u00e5r, turtelduer og unge duer. De fornemste ofre be\u00adstod af syndofre, skyldofre, br\u00e6ndofre, mad- og drikofre og takofre. Vi har allerede n\u00e6vnt den kendsgerning, at ofringen var en guddommelig anordning. Dette fremg\u00e5r klart deraf, at vi allerede i Adams familie finder denne vigtige anordning fremstillet som en anordning i brug uden nogen beretning om dens indf\u00f8relse; og tanken om at fremstille et uskyldigt offer til soning for synd kunne hverken have haft sin oprindelse hos menneskene, ej heller kunne offeret have v\u00e6ret antageligt for ham og benyttet i forbindelse med hans tilbedelse, hvis det have v\u00e6ret en menneskelig oprindelse. F\u00f8r Moses’ tid synes det at have v\u00e6ret br\u00e6ndofferet, som var mest almindeligt i brug. Der n\u00e6vnes ikke noget andet slags med undtagelse af Kains, som blev forkastet, fordi dette ikke indeholdt blod og derfor ikke kunne afbilde den kommende Genl\u00f8ser. Men under den j\u00f8diske husholdning blev offersystemet udvidet og udviklet til fuldkommenhed. Is\u00e6r kom syndofferet nu i brug og blev et af de mest fremst\u00e5ende og vigtige ofre i hele gudstjenesten.<\/span><\/span><\/p>\n

      Rundt om tabernaklet var der en forg\u00e5rd, hundrede alen lang og halvtreds alen bred. Enderne vendte mod \u00f8st og vest, og indgangen, der vendte mod \u00f8st, var tyve alen bred og bestod af et d\u00e6kke. I den vestlige halvdel af denne forg\u00e5rd stod tabernaklet, der allerede er beskrevet I den \u00f8stlige halvdel, et areal p\u00e5 halvtreds alen i firkant, stod b\u00e6kkenet og b\u00e6rndofferalteret i n\u00e6rheden af tabernaklets d\u00f8r. Hertil havde alt folket adgang. Det var den genstand, som stod n\u00e6rmest, n\u00e5r de tr\u00e5dte ind i forg\u00e5rden. I helligdommens f\u00f8rste afdeling kunne blot pr\u00e6sterne g\u00e5 ind og i det allerhelligste blot ypperstepr\u00e6sten, og det kun en gang om \u00e5ret. Men alle kunne bringe deres ofre hen til kobberalteret i forg\u00e5rden. Dette var derfor i virkeligheden stedet, hvor Gud og folket m\u00f8dtes. P\u00e5 dette alter ofredes det hele af br\u00e6ndofrede og alle dele af andre ofre af dyr, som ofre til Herren. Syndofrene blev br\u00e6ndt udenfor lejren.<\/span><\/span><\/p>\n

      Blandt de forskellige ofre var: 1) de nationale eller s\u00e5danne, som blev ofret p\u00e5 hele nationens vegne; 2) de officielle eller de, der blev ofret af pr\u00e6ster og \u00f8vester i deres stilling som embedsm\u00e6nd; 3) de personlige eller de, som blev ofret for enkelte individer. Pr\u00e6sted\u00f8mme t var detaronitiske eller levitiske, da Levi stamme var udset til denne gerning. Ypperstepr\u00e6sted\u00f8mmet var i f\u00f8rste omgang indskr\u00e6nket til Arons familie. De nationale ofre omfattede de sta\u00addige, de festlige og de lejlighedsvise ved s\u00e6rskilte anledninger. De stadige ofre indbefattede den daglige tjeneste i helligdommen og bestod af det s\u00e6dvanlige morgen- og aften-br\u00e6ndoffer (2Mos 29,38-43.), ofringen af vellugtende r\u00f8gelse p\u00e5 det gyldne r\u00f8gelsesofferalter hver morgen, n\u00e5r ypperstepr\u00e6sten gjorde lamperne rede, og hver aften, n\u00e5r han t\u00e6ndte dem (2Mos 30), det foreskrevne ekstraoffer p\u00e5 Herrens sabbater samt p\u00e5 de \u00e5rlige sabbater, nym\u00e5ner og h\u00f8j\u00adtider. 3Mos 28.29. Hvad der forst\u00e5s med de officielle ofre fremg\u00e5r tilstr\u00e6kke\u00adligt af selve navnet Men den del af tjenesten, som var viet til personlige ofre, var den vigtigste og mest omfattende del og fortjener som s\u00e5dan en mere grun\u00addig betragtning.<\/span><\/span><\/p>\n

      Den tjeneste, der blev udf\u00f8rt for enkeltpersoner, som havde syndet, bestod af flere indtryksfulde og h\u00f8jtidelige handlinger. De vigtigste blandt disse var f\u00f8lgende: N\u00e5r en person havde syndet, sikrede han sig et s\u00e5dant offerdyr, som loven foreskrev, som da skulle d\u00f8 i hans sted. Dette offer bragte han til pr\u00e6\u00adsten til tabernaklets d\u00f8r. Derp\u00e5 lagde han sin h\u00e5nd p\u00e5 offerdyrets hoved og bekendte sin synd over det Ved s\u00e5ledes at fremstille sig selv og sit offer for pr\u00e6sterne udf\u00f8rte den ofrende en h\u00f8jtidelig religi\u00f8s handling.<\/span><\/span><\/p>\n

      \u00bbAt komme til alteret var at komme til Herren; at komme med et villigt sind og opfylde lovens betingelser var at bede om en andel i de l\u00f8fte i; som var knyttet dertil. Dern\u00e6st kom h\u00e5ndsp\u00e5l\u00e6ggelsen. Efter at offeret h\u00f8jtideligt var fremstillet, lagde den ofrende sin h\u00e5nd p\u00e5 dets hoved, uan\u00adset om ham var pr\u00e6st eller l\u00e6gmand, konge eller \u00e6ldste. Denne handling udgjorde en indvielse af offeret til det \u00f8jemed, for hvilket det var f\u00f8rt did.\u00ab<\/b><\/span><\/span><\/span><\/span>5<\/b><\/span><\/span><\/span><\/sup><\/span><\/p>\n

      \u00bbDet er umuligt i noget tilf\u00e6lde at skille den handling at l\u00e6gge h\u00e5nden p\u00e5 offerdyrets hoved fra anerkendelsen og overf\u00f8relsen af synd. Den s\u00e6r\u00adskilte tjeneste, blodet skulle udf\u00f8re i alle ofringei; var at g\u00f8re forsoning for synderens skyld p\u00e5 alteret; og den ofrendes h\u00e5ndsp\u00e5l\u00e6ggelse var et udtryk for hans \u00f8nske om gennem offeret at finde befrielse for sin synde\u00adbyrde og blive ben\u00e5det hos Gud. Vi l\u00e6rer af j\u00f8diske kildei; at h\u00e5ndsp\u00e5l\u00e6g\u00adgelse altid var ledsaget af syndsbekendelse. Og i den eneste forklaring, som Moses selv har givet os over betydningen af denne anordning – som den forekommer i forbindelse med tjenesten p\u00e5 forsoningsdagen – frem\u00adstilles den som ledsaget, ikke alene af syndsbekendelse, men ogs\u00e5 af skyld\u00adens overf\u00f8relse til offerdyret \u00bbAron skal l\u00e6gge begge sine h\u00e6nder p\u00e5 den levende buks hoved og bekende over den alle Israels b\u00f8rns misgerninger og al deres overtr\u00e6delse i alle deres synder; og han skal l\u00e6gge dem p\u00e5 bukkens hoved.\u00ab<\/b><\/span><\/span><\/span><\/span>6<\/b><\/span><\/span><\/span><\/sup><\/span><\/p>\n

      Ved at synderen lagde h\u00e5nden p\u00e5 offerdyret og bekendte sin synd, ans\u00e5 man synden som overf\u00f8rt fra den angrende synder til offeret; og det \u00f8vrige af tjenesten blev udf\u00f8rt i overensstemmelse med denne foruds\u00e6tning.<\/span><\/span><\/p>\n

      \u00bbDen h\u00f8jtidelige skik at l\u00e6gge h\u00e6nderne p\u00e5 offeret var uden betyd\u00adning, dersom den ikke betegnede overf\u00f8relsen af den o f rendes synd til det offer, der blev taget i hans sted. Ofringerne tjente s\u00e5ledes til stadig at ind\u00adprente i Folkets sind n\u00f8dvendigheden af en forsoning og den eneste m\u00e5de, hvorp\u00e5 den kunne tilvejebringes – ved at ofre liv for liv.\u00ab<\/b><\/span><\/span><\/span><\/span>7<\/b><\/span><\/span><\/span><\/sup><\/span><\/p>\n

      Dette begreb om overf\u00f8relsen af synderens skyld til offeret, der da blev behandlet som synderen selv, b\u00f8r vi omhyggeligt m\u00e6rke os. Som Dr. Alexan\u00adder sigen Dersom handlingen ikke betegnede dette, var den uden betydning. Denne foruds\u00e6tning ligger til grund for hele helligdomstjensten; og dersom dette ikke var tilsigtet, var hele tjenesten kun en komedie. Efter at synderen havde bekendt sin synd og overf\u00f8rt den til offerdyret, stod det tilbage, at dyret skulle d\u00f8 p\u00e5 grund af denne tilregnede synd. Dette gjorde synderen med sin egen h\u00e5nd og aflagde derved den mest sl\u00e5ende bekendelse, som det i dette tilf\u00e6lde var muligt, om, at han var skyldig til d\u00f8den. Dern\u00e6st gik tjenesten over til pr\u00e6sten. Han tog blodet, og var det et syndoffer, hvilket var det f\u00f8rste i en r\u00e6kke af de ofre, en synder skulle bringe, bar han det (blodet) ind i hellig\u00addommen s\u00e5 n\u00e6r arken, der indeholdt loven, som det var muligt under den daglige tjeneste, lige fra forh\u00e6nget, der skilte det hellige fra det allerhelligste, og st\u00e6nkede af det syv gange for forh\u00e6nget Eftersom blodet er livet (3Mos 17,11.), og i dette liv var syndeskylden, s\u00e5 var den omst\u00e6ndighed, at blodet var kommet ind i helligdommen, et bevis p\u00e5, at livet var taget, og at synden i og med dette blod var indf\u00f8rt i helligdommen selv. Det var ikke alle offerdyrs blod, som s\u00e5ledes blev f\u00f8rt ind i helligdommen; men de, der blev behandlet p\u00e5 denne m\u00e5de, fremstillede systemet som et hele. Men i alle tilf\u00e6lde havde pr\u00e6sten en tjeneste at udf\u00f8re med blodet Han tog sig altid af dette, og hvad som helst han end gjorde med det, enten han bar det ind i helligdommen og st\u00e6nkede det foran forh\u00e6nget, eller han st\u00e6nkede det p\u00e5 br\u00e6ndofferalteret eller str\u00f8g det p\u00e5 alterets horn eller h\u00e6ldte det p\u00e5 jorden ved alterets fod, var det lige s\u00e5 meget et vidnesbyrd om, at den ofrendes synder var fjernet fra ham selv og taget ind i helligdommen ved tjenesten der og s\u00e5ledes da fandtes i selve helligdommen.<\/span><\/span><\/p>\n

      P\u00e5 denne m\u00e5de forrettedes tjenesten gennem \u00e5ret Dag efter dag, uge efter uge, m\u00e5ned efter m\u00e5ned foregik denne tjeneste; ofrene f\u00f8rtes i uafbrudt r\u00e6kke til helligdommen, syndsbekendelsen gik stedse for sig, blodet fl\u00f8d rigelig til forsoning, og de alvorsfulde pr\u00e6ster vedblev h\u00f8jtideligt med at st\u00e6nke dette tegn p\u00e5 et forspildt liv foran den brudte lov. Der skete s\u00e5ledes en stadig over\u00adf\u00f8relse af synd fra folket til offerdyrene og gennem dem til helligdommen hele \u00e5ret igennem. Hvad blev der da af disse synder? M\u00e5ske kunne man sp\u00f8rge: Hvorfor beh\u00f8vedes der at g\u00f8res mere med dem? Hvorfor var ikke dette nok til at bortskaffe dem? Havde ikke synderen f\u00e5et tilgivelse, og var ikke det alt, der kr\u00e6vedes? Siges der ikke, at pr\u00e6sten skulle tage synderens offer og med det g\u00f8re forligelse for hans sj\u00e6l? Jo, hvad den enkelte synder angik, da var der sket forsoning for hans synd ved det offer, han bragte til pr\u00e6sten; men som allerede p\u00e5vist var synden ikke dermed udryddet Synderen havde f\u00e5et tilgivelse, fordi synden var fjernet fra ham. Men den var overf\u00f8rt til offerdyret og siden til helligdommen; og det var derfor n\u00f8dvendigt, at noget mere skulle g\u00f8res med den. Det kunne ikke tillades, at synden for stedse skulle ophobe sig i helligdommen. S\u00e5ledes bliver alts\u00e5 sp\u00f8rgsm\u00e5let: Hvad blev der videre gjort med disse synder, og hvad blev der af dem til sidst? Vor s\u00f8gen efter svaret p\u00e5 dette sp\u00f8rgsm\u00e5l f\u00f8rer os til den anden vigtige gerning i forbindelse med tjenesten af helligdommen, nemlig:<\/span><\/span><\/p>\n

      Helligdommens renselse<\/b><\/i><\/span><\/span><\/span><\/span>. – <\/i><\/span><\/span><\/span><\/span>Een dag om \u00e5ret var bestemt til denne del af tjenesten. Det var den tiende dag i den syvende m\u00e5ned og den vigtigste dag i den \u00e5rlige tjeneste, som da fandt sin afslutning. Den kaldtes forlige Isens dag, fordi det var den store forsoningsdag. I mods\u00e6tning til den individuelle forsoningtjeneste, der udf\u00f8rtes gennem \u00e5ret, blev der p\u00e5 den dag udf\u00f8rt en generel forsoninstjeneste for hele folket Det var en us\u00e6dvanlig h\u00f8jtidelig dag. Hensigten med den var at fjerne synden fra folket og fra helligdommen. Hand\u00adlingen p\u00e5 den dag havde at g\u00f8re med hele folket; for alle m\u00e5tte ydmyge deres sj\u00e6le, og enhver, som ikke ydmygede sig p\u00e5 den dag, skulle udryddes affolket 3Mos 23,27.29. Tjenesten p\u00e5 den dag bragte s\u00e5ledes i en vis forstand alle fol\u00adkets synder fra det foreg\u00e5ende \u00e5r frem, for at en endelig afg\u00f8relse kunne finde sted. Og det er uden tvivl dette, Paulus hentyder til, n\u00e5r han siger: \u00bbMen ved ofrene sker \u00e5rligt synders ihukommelse.\u00ab Heb 10,3. Som vi allerede har set, blev synderne ved den daglige tjeneste b\u00e5ret <\/span><\/span><\/span><\/span>indi <\/i><\/span><\/span><\/span><\/span>helligdommen; tjenesten p\u00e5 forligelsens dag derimod viser os, hvorledes de blev b\u00e5ret <\/span><\/span><\/span><\/span>ud <\/i><\/span><\/span><\/span><\/span>deraf.<\/span><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

      Den fornemste del af tjenesten p\u00e5 den dag var den, som blev udf\u00f8rt i den anden afdeling eller det allerhelligste. Denne afdeling, hvori arken og loven og n\u00e5destolen fandtes, og hvor herlighedens sky eller det synlige tegn p\u00e5 Guds n\u00e6rv\u00e6relse viste sig, var s\u00e5 hellig, at ingen m\u00e5tte g\u00e5 derind hele \u00e5ret igennem. Selv ypperstepr\u00e6sten var forbudt under d\u00f8dsstraf at g\u00e5 derind udenfor forsoningsdagen og selv da kun for at udf\u00f8re den h\u00f8jtidelige tjeneste, der var forbundet med denne afdeling. 3Mos 16.2. S\u00e5ledes siger Paulus, at i den anden afdeling \u00bbgik alene ypperstepr\u00e6sten ind en gang om \u00e5ret, ikke uden blod som han ofrede for sig selv og for folkets forseelser\u00ab. Heb 9,7. N\u00e5r denne forsoninsgerning i det allerhelligste sammen med de forskellige handlinger forbundet dermed var udf\u00f8rt, da var tjensten i helligdommen gennem \u00e5ret fuldendt S\u00e5 blev det allerhelligste atter tillukket for d\u00f8delige mennesker for et helt \u00e5r, og gerningen i den f\u00f8rste afdeling eller det hellige begyndte igen og vedblev som f\u00f8r indtil den n\u00e6ste tiende dag i den syvende m\u00e5ned, da hellig\u00addommen atter blev renset<\/span><\/span><\/p>\n

      Beskrivelsen af denne s\u00e6rskilte eller \u00e5rlige tjeneste i det allerhelligste, hvor\u00adved helligdommen blev renset, findes i 3Mos 16 .Vi henleder l\u00e6serens opm\u00e6rk\u00adsomhed p\u00e5 nogle af de v\u00e6sentligste tr\u00e6k ved denne tjeneste. Gennem Moses gav Herren f\u00f8lgende undervisning ang\u00e5ende Aron, pr\u00e6sten: \u00bbTal til Aron, din broder og sig, at han ikke til enhver tid m\u00e5 g\u00e5 ind i helligdommen indenfor forh\u00e6nget lige for n\u00e5destolen, som er over arken, for at han ikke skal d\u00f8; thi jeg vil \u00e5benbare mig i skyen over n\u00e5destolen.\u00ab 3Mos 16,2. Herren m\u00f8dte un\u00addertiden med sit folk p\u00e5 andre steder (2Mos 29,42.43 osv.), men over n\u00e5de\u00adstolen mellem Keruberne i den jordiske helligdom m\u00e5 betragtes som det sted, hvor Herren i almindelighed \u00e5benbarede sig, og hvorfra han havde sagt, at han ville tale med dem. I hvert fald havde han lovet at m\u00f8de med pr\u00e6sten p\u00e5 forligelsens dag.<\/span><\/span><\/p>\n

      Det var noget frygteligt alvorsfuldt s\u00e5ledes at komme i Guds umiddelbare n\u00e6rv\u00e6relse, og det m\u00e5tte ikke ske uden en passende forberedelse og ganske bestemt ikke p\u00e5 en letsindig eller ligegyldig m\u00e5de. Derfor skulle pr\u00e6sten ofre en ung okse til syndoffer og en v\u00e6dder til br\u00e6ndoffer og g\u00f8re forligelse for sig og sit hus. 2Mos 16,6.11-14. Efter at han s\u00e5ledes, s\u00e5vidt det lod sig g\u00f8re ved denne tjeneste, selv var befriet fra synd, var han skikket til i dagens \u00f8vrige h\u00f8jtidelige tjeneste at st\u00e5 som en midler mellem Gud og folket<\/span><\/span><\/p>\n

      Derefter s kul le han tage af Israels b\u00f8rns menighed to gedebukke og fremstille dem for Herrens ansigt ved indgangen til sammenkomstens telt vers 5,7. Den ene af disse bukke skulle slagtes, og dens blod b\u00e6res ind i det allerhelligste; den anden skulle v\u00e6re syndebukken; men det var ikke overladt til Aron at bestemme, hvilken af de to, der skulle tages til hvad. Herren selv afgjorde det, idet Aron efter hans anvisning kastede lod om dem. Vers 8. N\u00e5r dette var gjort, skulle han slagte den buk, hvorp\u00e5 loddet for Herren faldt, til et syndoffer for Folket og b\u00e6re dens blod indenfor forh\u00e6nget og st\u00e6nke det med s in finger p\u00e5 n\u00e5destolen<\/b><\/span><\/span><\/span><\/span>8<\/b><\/span><\/span><\/span><\/sup><\/span> (soned\u00e6kket) fortil og foran n\u00e5destolen (soned\u00e6kket) syv gange.<\/b><\/span><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

      Der anf\u00f8res to s\u00e6rskilte grunde, hvorfor dette blod blev ofret: 1) for at g\u00f8re forligelse for Israels b\u00f8rns overtr\u00e6delser i alle deres synder; 2) for at rense eller g\u00f8re forligelse for Helligdommen. Disse vigtige kendsgerninger frem-holdes klart i 3Mos 16,15-22. Vi vil her anf\u00f8re nogle af disse vers:<\/span><\/span><\/p>\n

      \u00bbDerefter skal han slagte folkets syndofferbuk, b\u00e6re dens blod inden for forh\u00e6nget og g\u00f8re med det som med tyrens blod, st\u00e6nke det p\u00e5 soned\u00e6kket <\/span><\/span><\/p>\n

      og foran soned\u00e6kket S\u00e5ledes skal han skaffe helligdommen soning for Israels urenhed og deres overtr\u00e6delser, alle deres synder, og p\u00e5 samme m\u00e5de skal han g\u00f8re med \u00e5benbaringsteltet, der har sin plads hos dem midt i deres uren\u00adhed. Intet menneske m\u00e5 komme i \u00e5benbaringsteltet, n\u00e5r han g\u00e5r ind for at skaffe soning i helligdommen, f\u00f8r han g\u00e5r ud igen. S\u00e5ledes skal han skaffe sig selv, sit hus og hele Israels forsamling soning. S\u00e5 skal han g\u00e5 ud til alteret, som st\u00e5r for Herrens \u00e5syn, og skaffe det soning; han skal tage noget af tyrens og bukkens blod og stryge det rundt om p\u00e5 alterets horn, og han skal syv gange st\u00e6nke noget af blodet derp\u00e5 med sin finger og s\u00e5ledes rense det og hellige det for israelitternes urenheder. N\u00e5r han s\u00e5 er f\u00e6rdig med at skaffe helligdom\u00admen, \u00e5benbaringsteltet og alteret soning, skal han f\u00f8re den levende buk frem. Aron skal l\u00e6gge begge sine h\u00e6nder p\u00e5 hovet af den levende buk og over den bekende alle israelitternes misgerninger og alle deres overtr\u00e6delser, alle de\u00adres synder, og l\u00e6gge dem p\u00e5 bukkens hoved og s\u00e5 sende den ud i \u00f8rkenen ved en mand, der holdes rede dertil. Bukken skal da b\u00e6re alle deres misgerninger til et \u00f8deland, og s\u00e5 skal han slippe bukken l\u00f8s i \u00f8rkenen.\u00ab<\/span><\/span><\/p>\n

      Denne buk blev fjernet fra folket. Den kom aldrig mere ind i lejren. Og med den ans\u00e5s den synd, som den bar, for evigt fjernet fra folket og skulle aldrig mere st\u00e5 frem mod dem. TVaditionen siger, at bukken blev nedstyrtet fra en stejl skr\u00e6nt og dr\u00e6bt. Hvordan dette nu end forholder sig, er det dog sikkert, at den p\u00e5 en eller anden m\u00e5de ynkelig omkom, og med den fjernedes ogs\u00e5 den syndebyrde, den havde b\u00e5ret, fra Israel. Den mand, som skulle f\u00f8re syndebuk\u00adken bort, m\u00e5tte tv\u00e6tte b\u00e5de sig selv og sine k\u00e6der i vand, f\u00f8rend han vendte tilbage til lejren. Hele tjenesten var beregnet p\u00e5 at indprente i Israels b\u00f8rns hjerter Guds hellighed samt hans afsky for synden, og at de ikke kunne have noget med den at g\u00f8re uden at blive besmittet.<\/span><\/span><\/p>\n

      Ved syndebukkens bortsendelse blev folket fri for f\u00f8lgen af deres synder, for hvilke der var gjort forligelse. Indtil da var de det ikke; for enhver m\u00e5tte ydmyge sig, medens forligelsens gerning gik for sig, og den, der n\u00e6gtede dette, skulle udryddes af folket 3Mos 23,29.30.<\/span><\/span><\/p>\n

      Pr\u00e6stens gerning i forbindelse med helligdommens renselse er atter kort skildretiSMos 16,29.30.33.34:<\/span><\/span><\/p>\n

      \u00bbDet skal v\u00e6re eder en evig gyldig anordning. Den tiende dag i den syvende m\u00e5ned skal I faste og afholde eder fra alt arbejde, b\u00e5de den indf\u00f8dte og den fremmede, der bor iblandt eder. Thi den dag skaffes der eder soning til eders renselse; fra alle eders synder renses I for Herrens \u00e5syn.\u00ab \u00bbOg han skal skaffe det allerhelligste soning; og \u00e5benbaringsteltet og alteret skal han skaffe soning; og pr\u00e6sterne og alt folkets forsamling skal han skaffe soning. Det skal v\u00e6re eder en evig gyldig anordning, for at der kan skaffes israelitterne soning for alle deres synder \u00e9n gang om \u00e5ret. Og Aron gjorde, som Herren b\u00f8d Moses.\u00ab<\/span><\/span><\/p>\n

      I tilknytning til ovenst\u00e5ende \u00f8nsker vi at fremstille nogle tanker, der er v\u00e6rd at overveje, vedr\u00f8rende syndens tilgivelse og udslettelse. Hensigten med an\u00adtagelsen af et offerdyr som en stedfortr\u00e6der for synderen var ikke, at det, der skete med offerdyret, skulle v\u00e6re den endelige straf for synderens synd, men kun at skaffe et middel, hvorved skylden kunne fjernes fra synderen. Udgy\u00addelsen af offerdyrets blod skete ikke for at udslette synden i den forstand, at den var helt udryddet, men kun for at befri synderen for hans skyld og tilveje\u00adbringe et middel for syndens overf\u00f8relse til et andet eller en anden. Gennem offerdyrets blod blev overtr\u00e6derens synd overf\u00f8rt til helligdommen. I dette stykke bestod synderens handlem\u00e5de i en tilst\u00e5else af, at han var skyldig over\u00adfor loven og \u00f8nskede tilgivelse ved troen p\u00e5 en stedfortr\u00e6der. Og derved sik\u00adrede han sig tilgivelse, og hans synd blev bortfjernet og ville vedblive at v\u00e6re det p\u00e5 visse betingelser. Synden blev ham ikke tilregnet og ville ikke blive det, s\u00e5 l\u00e6nge som han opfyldte betingelserne for at blive fri for den. Han var relativt set og p\u00e5 visse betingelser fri. Men lovens uigenkaldelige dom over synden er d\u00f8den, og menneskets eneste frelse best\u00e5r i at holde sig fri for dens besmit\u00adtelse, indtil denne dom er fuldbyrdet<\/span><\/span><\/p>\n

      P\u00e5 forsoningsdagen tog pr\u00e6sten, efter at han have taget et offer for hele folket, blodet af dette almindelige offer og st\u00e6nkede det p\u00e5 n\u00e5destolen (sone\u00add\u00e6kket) lige ovenover loven for at stille dens krav. N\u00e5r lovens krav s\u00e5ledes var stillet, gav den afkald p\u00e5 alle de synder, der var overf\u00f8rt til Helligdommen, og derved ogs\u00e5 p\u00e5 overtr\u00e6derne, fra hvem disse synder var kommet. Derefter tog ypperstepr\u00e6sten alle synderne p\u00e5 sig og bar dem ud af helligdommen. Og idet han lagde sine h\u00e6nder p\u00e5 syndebukkens hoved, bekendte han over den alle disse synder og overf\u00f8rte dem derved fra sig selv til bukken. Derefter bar bukken den bort, og med dens undergang blev de udslettet<\/span><\/span><\/p>\n

      Syndens udslettelse er deres absolutte bortkastelse, en udryddelse af dem for evig, s\u00e5 at de aldrig mere stilles frem for synderen. Tilgivelse sikredes ved det offer, synderen frembar; men en udslettelse kunne alene ske ved forligelsens tjeneste. Tilgivelsen var p\u00e5 betingelse, udslettelsen absolut. Mere vil blive sagt herom under en anden afdeling af emnet<\/span><\/span><\/p>\n

      Ceremonien med syndebukkens bortsendelse p\u00e5 forligelsens dag fastsl\u00e5r tydeligt den kendsgerning, at synden i sig selv betragtet anses som noget vir\u00adkeligt, et m\u00f8rkets og d\u00f8dens v\u00e6sen i abstrakt betydning, og at den forf\u00f8lges af lovens h\u00e6vnende magt, indtil den ikke mere er til. Dersom synderne ikke ans\u00e5s for at v\u00e6re noget virkeligt, der m\u00e5tte bortfjernes, og dersom de ikke ved Arons h\u00e5nd blev lagt p\u00e5 syndebukkens hoved og derefter ved denne b\u00e5ret ud i \u00f8rkenen og tilintetgjort, da er beretningen kun opdigtet og vildledende. Men ingen af Guds anordninger b\u00f8r betragtes p\u00e5 den m\u00e5de.<\/span><\/span><\/p>\n

      Det sp\u00f8rgsm\u00e5l, hvorfor offeret, som synderen bragte under den mosaiske husholdning, ikke strakte til for at borttage hans synd, kan besvares fra et andet standpunkt med Paulus’ ord i Heb 10,4: \u00bbThi det er umuligt, at blod af ofre og bukke kan borttage synder.\u00ab Det bedste offer, der kunne fremf\u00f8res under hin husholdning, var ikke v\u00e6rdifuldt nok til at opfylde kravet Et dyrs liv kunne ikke i v\u00e6rdi ligestilles med et menneskes liv. Der var ingen mulighed for, at det kunne sone for hans synder, uden at mennesket eller Guds regering m\u00e5tte forringes. Derfor blev i virkeligheden ikke en eneste synd borttaget under hele denne tjeneste. Men hvorfor blev den da vedligeholdt med s\u00e5 me\u00adget blodsspild og s\u00e5 meget arbejde i det lange tidsrum af femtenhundrede \u00e5r? Svaret er: Som et middel, hvorved menneskene kunne udvise deres tro. Dette blod kunne ikke borttage synd, men det kunne p\u00e5 en for alle parter passende m\u00e5de fremstille den sandhed, at et bedre offer var tilvejebragt og til sin tid ville blive \u00e5benbaret for verden; og ved den foreskrevne m\u00e5de at anvende dette forbilledlige blod kunne synderen vise, at han troede p\u00e5 den kommende frelser, og at han i troen tilegnede sig hans fortjeneste og stolede alene p\u00e5 ham til frelse fra synd. Heri l\u00e5 hele fordelen ved offerstystemet Uden en s\u00e5dan tro fra dens side, som bragte offeret, var alle hans bestr\u00e6belser kun en forg\u00e6ves og unyttig ceremoni.<\/span><\/span><\/p>\n

      Men tiden kom, da menneskene ikke l\u00e6ngere kunne vise deres tro p\u00e5 den m\u00e5de. Helligdommen og dens tjeneste skulle ikke best\u00e5 for bestandig. Det mere fuldkomne, som den afbildede, skulle \u00e5benbares i tidens fylde. Som vi allerede har set, forsvandt selve helligdommen i \u00e5ret 70 e.Kr, og tjenestens gyldighed oph\u00f8rte egentlig, da Kristus erkl\u00e6rede for j\u00f8derne: \u00bbSe, eders hus skal lades eder \u00f8de,\u00ab og da midt under korsf\u00e6stelsesscenen forh\u00e6nget i temp\u00adlet splittedes fra \u00f8verst til nederst og blottede alteret, som s\u00e5 l\u00e6nge havde v\u00e6ret skjult og bevogtet for ugudelige og vanhellige menneskers nysgerrige blikke.<\/span><\/span><\/p>\n

      Det vil derfor nu v\u00e6re p\u00e5 sin plads, at vi overf\u00f8rer vor granskning p\u00e5 det omr\u00e5de, hvor vi kan vente at finde, hvad hensigten med alle disse ceremonier var, og l\u00e6re betydningen af helligdommen og dens tjeneste at kende, samt hvad der fandt sted, da den helt oph\u00f8rte. Ligesom knoppen udfolder sig til en blomst, s\u00e5ledes vil vi finde disse ting udfolde sig i Guds S\u00f8ns herlige evange\u00adlium. Medens vi foretager vore unders\u00f8gelser p\u00e5 dette felt, vil vi ofte finde os foranlediget til at henvise til den undervisning, der gives os i den gamle hus\u00adholdning; dog m\u00e5 vi, f\u00f8r vi forlader dette system for Guds tilbedelse som en v\u00e6sentlig del af vort studium kaste et blik p\u00e5 dets bel\u00e6rende og oph\u00f8jende symbolske betydning. <\/span><\/span><\/p>\n

      TOLVTE KAPITEL.<\/span><\/span><\/p>\n

      Den symbolske betydning <\/b><\/span><\/span><\/span><\/span>af helligdommens tjeneste.<\/b><\/span><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

      Apostlen siger, at j\u00f8dernes religi\u00f8se system var \u00bbet forbillede indtil den n\u00e6rv\u00e6rende tid\u00ab. Det var forordnet af Gud og tjente i et vigtigt \u00f8jemed her p\u00e5 jorden i n\u00e6sten liges\u00e5 lang tid, som den evangeliske tidsalder nu har varet Det kaldes i 2Kor 3,7. \u00bbd\u00f8dens tjeneste\u00ab, fordi d\u00f8dsstraf derunder – det var jo et teokrati – blev p\u00e5lagt overtr\u00e6deren af at de ti bud, fordi disse var indlemmet i deres borgerlige love. Dog var denne anordning i <\/span><\/span><\/span><\/span>herlighed. <\/i><\/span><\/span><\/span><\/span>2Kor 3,7-11. If\u00f8lge apostlenes forklaring i dette kapitel har der aldrig v\u00e6ret noget her i verden mere herligt med undtagelse af evangeliet, af hvilket det blev efterfiilgt At det var \u00bbend ikke herligt\u00ab var ene og alene, fordi noget, som var mere herligt, nemlig Kristi evangelium, indtog dens plads. Vers 10. Det var det bedste der kunne g\u00f8res for hin tidsalder og hint folk under de dav\u00e6rende forhold. Det var en udfoldelse af Guds planer og fors\u00e6tter vedr\u00f8rende forl\u00f8sningsv\u00e6rket, s\u00e5 hurtigt som menneskene var f\u00e6rdige til at anerkende, vurdere og antage dem. Det fortjener, ikke at ringeagtes, men at studeres. Dets s\u00e6rskilte form\u00e5l var foruden dets sindbilledlige betydning at indplante i menneskenes hjerter den lydighed, hyldest og tilbedelse, de skyldte Gud. Derfor var de gudstjenestelige former, det foreskrev, beregnet p\u00e5 at v\u00e6kke i den tilbedendes sind den tanke, at Gud kom n\u00e6r til ham, og han kom n\u00e6r til Gud, og s\u00e5ledes opfostre hos ham en troens og angerens \u00e5nd. Det var bestemt til at v\u00e6kke og fastsl\u00e5 i folkets sind bevidstheden om synd og antyde, hvorledes synder kan tilgives og Gud acceptere sit folks ydmyge og \u00e6rb\u00f8dige tilbedelse, r\u00f8gende bem\u00e6rkninger af Hengstenberg vedr\u00f8rende j\u00f8dernes ceremoniallov vil her finde sin anvendelse:<\/span><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

      \u00bbDet bedste forsvar for den ceremonielle lov ligger i at p\u00e5vise dens form\u00e5l, thi disse gendriver de beskyldninger, der fremf\u00f8res imod dem. <\/span><\/span><\/p>\n

      F\u00f8rst<\/b><\/i><\/span><\/span><\/span><\/span>: <\/i><\/span><\/span><\/span><\/span>Den tjente til stadig at opelske den religi\u00f8se stemning. Den p\u00e5mindede israelitterne i alle<\/span><\/span><\/span><\/span> deres forbindelser om Gud; tanken p\u00e5 Gud blev indf\u00f8rt i alle forhold i folkelivet <\/span><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

      For det andet<\/b><\/i><\/span><\/span><\/span><\/span>: <\/i><\/span><\/span><\/span><\/span>Den gjorde krav p\u00e5 erkendelsen af synd og fremkaldte s\u00e5ledes det, der allerf\u00f8rst er n\u00f8dvendigheden for at f\u00e5 del i forl\u00f8sningen, nemlig en f\u00f8lelse af trang til forl\u00f8sning; loven var – og den var tilsigtet at skulle v\u00e6re – et tungt \u00e5g og ville derfor v\u00e6kke en l\u00e6ngsel efter forl\u00f8seren. <\/span><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

      For det tredje<\/b><\/i><\/span><\/span><\/span><\/span>: <\/i><\/span><\/span><\/span><\/span>Den tjente til at skille Israel fra hedningerne; den oprettede mellem den en adskillsens mellemv\u00e6g, hvorved samkvemmet dem imellem forhindredes. <\/span><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

      For det fjerde<\/b><\/i><\/span><\/span><\/span><\/span>: <\/i><\/span><\/span><\/span><\/span>Mange ting i den ceremonielle lov tjente ved de indtryk, de gjorde p\u00e5 sindet, til at v\u00e6kke \u00e6rb\u00f8dighed for hellige ting hos et sanseligt folk.<\/span><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

      For det femte<\/b><\/i><\/span><\/span><\/span><\/span>: <\/i><\/span><\/span><\/span><\/span>Et s\u00e6rskilt kendem\u00e6rke p\u00e5 den ceremonielle lov var dens syrn- , bolske betydning. Folket, som stadig var bundet til disse ydre genstande, var endnu ikke i stand til at tilegne sig oversanselige sandheder udtrykt ved ord. Det var n\u00f8dvendigt, at sandheden s\u00e5 at sige skulle nedlade sig og antage en skikkelse, hvori de med deres fatteevne kunne gribe den, berede sig et legeme af synlige ting for at befri folket fra dets tr\u00e6ldom under det synlige. Ville vi ikke hellere tale til den stumme end benytte os aftegn dertil? Den ceremonielle lov var ikke i mods\u00e6tning til tilbedelse af Gud i \u00e5nd og sandhed, men en ufuldkommen form af samme tilbedelse, en n\u00f8dvendig forberedelse for den. Den her anvendte ordning forandrede ikke den sande tilbedelses v\u00e6sen, men var blot afpasset efter omst\u00e6ndighederne, som store bogstaver er for b\u00f8rn, der endnu ikke kan l\u00e6se almindelig skrift\u00ab<\/span><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

      En bem\u00e6rkning af J.P Thompson, D.D., er det ogs\u00e5 v\u00e6rd at l\u00e6gge m\u00e6rke til:<\/span><\/span><\/p>\n

      \u00bbDet var aldrig meningen, at det af Moses s\u00e5 omhyggeligt udarbejdede system for Guds tilbedelse skulle v\u00e6re nok i sig selv. Men dets forskellige ofre, dets b\u00f8nner og lovsange, dets pr\u00e6stelige tjeneste i alle dens former var for\u00adbundet en indre f\u00f8lelse af anger, tro, taksigelse, k\u00e6rlighed og hengivenhed. De h\u00f8jtidelige ceremonier var et passende ydre udtryk for hjertes f\u00f8lelser i betragtning af dets synd og sorg og Herrens godhed og miskundhed. De skulle f\u00f8re til en bedre forst\u00e5else af de l\u00f8fter, der forestod og styrke tr\u00e6n p\u00e5 deres opfyldelse. De vakte i den troendes hjerte en forventning af messias og lagde v\u00e6gt p\u00e5 den vigtige forsoningsl\u00e6re, fremstillet igennem det daglige offer, et forbillede p\u00e5 det Guds Lam, slagtet fra verdens grundvold blev lagt\u00ab<\/span><\/span><\/p>\n

      Tabernaklet blev bygget af materialer, der blev sk\u00e6nket affolket Enhver, som kunne give af et villigt hjerte, skulle bringe en gave. Den l\u00e6rdom, der ligger heri, er, at Gud ikke kan tage imod nogen gave, som ikke gives frivillig. Og den beredvillighed, hvormed de efterkom opfordringen om at bringe materialer til Helligdommen, m\u00e5 med rette v\u00e6kke beundring. Og deres overordentlige gavmildhed er ikke mindre beundringsv\u00e6rdig. De bragte en s\u00e5dan mangfoldighed af gaver, at det var umuligt, at bruge dem alle, og det blev n\u00f8dvendigt at afholde dem fra at give mere. Har man nogensinde set et sidestykke hertil i noget andetforetagende? Heri gav folket et tydeligt bevis p\u00e5 en grundig omvendelse, en fuldst\u00e6ndig oprejsning fra det frafald, hvori det s\u00e5 nylig var sunket Materialerne til helligdommen bestod af guld, s\u00f8lv og kobber, som de havde f\u00f8rt med sig f r\u00e5 \u00c6gypten, v\u00e6vet t\u00f8j, purpur og skarlagen og fint hvidt linned, for hvis fabrikation \u00e6gypterne var ber\u00f8mte, stoffer af gedeh\u00e5r og v\u00e6derskind fra deres egne hjorde, takasskind, som kunne f\u00e5s i overflod i omegnen af det r\u00f8de hav, arkacietr\u00e6, der voksede vildt i \u00f8rknen, olie og r\u00f8gelse, der blev tilberedt af stof, som var forh\u00e5nden, urter, juveler og \u00e6del\u00adstene, der ejedes af familiernes og stammernes overhoveder.<\/span><\/span><\/p>\n

      Tb personer, Bezalel og Oholiab, blev kaldt af Herren og fyldt med Guds \u00c5nd, med visdom og forstand og f\u00e6rdighed i alle h\u00e5nde arbejde og kunstv\u00e6rk for tabernaklet Den l\u00e6rdom, vi kan drage heraf, er, at Gud ofte h\u00e5ret s\u00e6rskilt arbejde, som skal udf\u00f8res, og at han kalder og dygtigg\u00f8r s\u00e5danne dertil, som han ser er skikket til at udf\u00f8re det Moses var den dygtigste til leder, Aron var bedst egnet til ypperstepr\u00e6st; men ingen af den kunne m\u00e5le sig med Bezalel og Oholiab i at udf\u00f8re kunstnerisk arbejde for tabernaklet. Om disse m\u00e6nd er der blevet sagt, at de var kaldet af kunstnere; og medens deres h\u00e6nder var besk\u00e6ftiget med at omforme stoffet til nyttige og sk\u00f8nne figurer, kunne de gl\u00e6de sig over, at de arbejdede liges\u00e5 direkte i Herrens sag, som om de havde forrettet tjeneste ved alteret Men disse m\u00e6nd skulle ogs\u00e5 undervise andre, som var kunstf\u00e6rdige og vise af hjertet, hvori vi har en garanti, om en s\u00e5dan beh\u00f8vedes, for det rigtige i ved undervisning at s\u00f8ge at udvikle de evner, man allerede har som en Guds gave. Alle forstandige af hjertet, som Gud havde givet visdom, skulle deltage i denne undervisning, hvilket viser, at alle talenter er en gave fra Gud. Ligesom Bazalel var kaldet til kunstner, s\u00e5ledes er m\u00e6nd kaldet til andre livsstillinger – kaldet til agerdyrkere, til k\u00f8bm\u00e6nd, til l\u00e6rere, til l\u00e6ger, til statsm\u00e6nd eller hvilken som helst anden stilling, hvortil Gud har gjort dem skikket ved at give dem talenter, der skal bruges til hans \u00e6re. N\u00e5r nogen fristes til at rose sig af sin dygtighed eller sine bedrifter eller sin ejen\u00addom, som om det alt var opn\u00e5et ved hans egen fortjeneste, s\u00e5 udfordrer Her\u00adren ham med det sp\u00f8rgsm\u00e5l: Hvem har givet dig magt til at samle dig v\u00e6lde eller at g\u00f8re dette eller hint? Store \u00e5ndsevner er en gave fra Gud, liges\u00e5 meget som et rent og helligt hjerte er af Guds n\u00e5de. Men desv\u00e6rre er disse to ikke altid uadskillelig forbundet Hvor mange har ikke gode evner, men mangler n\u00e5den! Hvor mange er der ikke, som bruger sine forstandsevner og sin kunstf\u00e6rdighed, ikke til at forherlige Gud, men til at bringe ford\u00e6rvelse over sig selv med andre ved sit vanhellige liv. Bedre er et godt hjerte med mindre skarpsindighed end k\u00e6mpeevner uden gudsfrygt.<\/span><\/span><\/p>\n

      Medens vi s\u00f8ger at udgranske, hvilke l\u00e6rdomme det var ment, at vi skulle f\u00e5 af helligdommens materialer, udstyr og tjeneste, vil det v\u00e6re godt altid at erindre f\u00f8lgende fornuftige advarsler, den f\u00f8rste af Stuart Robinson, D.D., den anden af Albert Barnes.<\/span><\/span><\/p>\n

      \u00bbDet er ganske klart, at hensigten med tabernaklet og sidenhen med templet var, at de gennem symboler skulle indprente i folkets sind store og vigtige sandheder vedr\u00f8rende forl\u00f8sningens plan. Thi vi finder den symbolske gudstjeneste p\u00e5 det t\u00e6tteste forbundet med folkets hele t\u00e6nkes\u00e6t i eftertiden. Dog er det sikkert en fej Itagelse at fors\u00f8ge p\u00e5 at till\u00e6gge enhver del deraf en forbilledlig eller symbolsk betydning, da mange ting som i enhver anden bygning blev ordnet, som det var mest bekvemt.\u00ab<\/span><\/span><\/p>\n

      Hr Barnes siger:<\/span><\/span><\/p>\n

      \u00bbIngen, der er kendt med de mange fortolkninger, der er fremkommet, kan tvivle p\u00e5, at man har beg\u00e5et en stor fejl ved at fortolke det gamle testamente p\u00e5 en fanatisk m\u00e5de og g\u00f8re hver nagle og st\u00f8tte til etforbillede og hver kends\u00adgerning i dets historie til et symbol. Intet er mere egnet til at uds\u00e6tte den videnskabelige fortolkningskunst for foragt, og intet van\u00e6rer bibelen mere end at g\u00f8re den til en bog fuld af m\u00f8rke taler. Bibelen er en forst\u00e5elig bog.\u00ab<\/span><\/span><\/p>\n

      Men det er ganske naturligt, at visse sl\u00e5ende og nyttige l\u00e6rdomme, som det endnu er umagen v\u00e6rd at grunde p\u00e5, blev indtrykt p\u00e5 folkets sind. Der var aldrig p\u00e5 noget tidspunkt mere end et tabernakel og et tempel forbundet med den sande gudsdyrkelse. Dette udgjorde gennem hele Israels historie et sl\u00e5\u00adende vidnesbyrd imod alle de landes afguderi, som omgav dem, hvor hvert s\u00e6rskilt sted havde sin guddom og hver h\u00f8j sin lund med s\u00e6rlige former for afguderi. Akacietr\u00e6et, som benyttedes s\u00e5 meget til tabernaklet og dets red\u00adskaber, var et symbol p\u00e5 varighed. \u00d8sterl\u00e6ndingene kaldte det for <\/span><\/span><\/span><\/span>\u00bblignum imputrabile\u00ab, <\/i><\/span><\/span><\/span><\/span>det uforg\u00e6ngelige tr\u00e6, hvilket skulle tilkendegive, at det aldrig r\u00e5dnede. Guld st\u00e5r blandt alle folkeslag som et billede p\u00e5 det, der er herligt og sk\u00f8nt. Det eftertragtes af konger og fyrster, for at de kan smykke sig og sine slotte dermed. S\u00f8lv anses som et symbol p\u00e5 renhed og kobber p\u00e5 kraft N\u00e5r vi kommer til de v\u00e6vede t\u00e6pper, der skulle bruges til d\u00e6kker og forh\u00e6ng, vid\u00adnede da ikke de t fine hvide linned om hellighed, det bl\u00e5 om himlens hv\u00e6lving, purpuret om det kongelige kl\u00e6debon og skarlagenet om det frie og lykkelige liv, som Gud \u00f8nsker, at hans b\u00f8rn skal nyde? Hele prisen for de materialer, som benyttedes ved tabernaklets opf\u00f8relse, ansl\u00e5s til en og en fjerdedel million dollars. Professor Bush frems\u00e6tter den tanke, at anvendelsen af s\u00e5 stor en rigdom ved dets opf\u00f8relse \u00bbhavde en dobbelt hensigt: 1) at indprente i folkets sind den guddommelige majest\u00e6ts herlighed og v\u00e6lde; 2) at antydde den ydre forms pragt og glans de \u00e5ndelige tings overv\u00e6ttes herlighed, afbilledet deri\u00adgennem.\u00ab<\/span><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

      Som allerede bem\u00e6rket blev tabernaklet f\u00f8rst oprejst som en flytbar bygning og m\u00e5tte som s\u00e5dan bygges, netop som den blev bygget \u00bbAt s\u00f8ge efter en dybere og \u00e5ndelig betydning af s\u00e5danne ting som plankerne og st\u00e6ngerne, ringene og st\u00f8tterne og de forskellige slags t\u00e6pper og d\u00e6kker, hemper og hager osv. er derfor,\u00ab siger Fairbairn, \u00bbat g\u00e5 helt ind p\u00e5 gisningens omr\u00e5de og give fantasien frit spillerum.\u00ab<\/span><\/span><\/p>\n

      Lysestagen var dannet i form af et mandeltr\u00e6, det f\u00f8rste tr\u00e6, som v\u00e5gner op af vinterens s\u00f8vn og fremviser v\u00e5rens knopper og blande. Dets stammer og grene veksler med gyldne blomster og frugter og kunne s\u00e5ledes passende be\u00adtegne, at Gud s\u00f8ger efter en lignende levende og frugtbringende karakter hos sit folk, lyset, som udstr\u00e5lede fra lysestagens lamper, var et sk\u00f8nt symbol p\u00e5 det \u00e5ndelige lys, Gud altid \u00f8nsker at sende sit folk. Lyset, som udstr\u00e5lede fra lysestagens lamper, var et sk\u00f8nt symbol p\u00e5 det \u00e5ndelige lys, Gud altid \u00f8nsker at sende sit folk. Salveolien og r\u00f8gelsen blev tilberedt p\u00e5 en omhyggelig og kostbar m\u00e5de og m\u00e5tte ikke anvendes i noget verdsligt \u00f8jemed, hvilket tilken\u00addegiver, at intet almindeligt eller vanhelligt m\u00e5tte blandes med Guds v\u00e6rk og tilbedelse. R\u00f8gelsen var et sindbillede p\u00e5 b\u00f8n. Loven var langt ind i arken, men over den var n\u00e5destolen, hvormed fremstilles hovedbegrebet i evangeliet Det viser, at loven og evangeliet altid g\u00e5r sammen. De kan ikke skilles ad. At afskaffe loven ville v\u00e6re at g\u00f8re evangeliet overfl\u00f8digt og v\u00e6rdil\u00f8st. At afkaste evangeliet ville v\u00e6re at overlade menneskesl\u00e6gten til fortabelse. Men der er endnu en l\u00e6rdom at drage af, hvad der her er sagt om loven. Da anvi\u00adningen til opf\u00f8relsen af tabernaklet blev givet, var arken, hvori loven skulle opbevares, den f\u00f8rste genstand, som blev beskrevet. S\u00e5ledes har synderen, n\u00e5r han kommer til Kristus, allerf\u00f8rst med loven at g\u00f8re; for det er loven, som overbeviser om synd. Han m\u00e5 tro, at Gud \u00bber til, og at han bliver deres Bel\u00f8n\u00adner, som s\u00f8ger ham\u00ab, og at han alts\u00e5 vil overlade til deres egen sk\u00e6bne dem, der ikke s\u00f8ger ham. Ikke f\u00f8r synderen s\u00e5ledes er grebet og tugtet af loven, vil han se sit behov for det hj\u00e6lpemiddel, der er tilvejebragt ved evangeliet. Men n\u00e5r han, s\u00e5ledes vakt, s\u00f8ger hj\u00e6lp hos Kristus, da finder han ikke loven st\u00e5\u00adende ved d\u00f8rt\u00e6rsklen til den guddommelige n\u00e5des tempel, som om den ville sige: opfyld f\u00f8rst mine krav, og siden kan du g\u00e5 ind og s\u00f8ge n\u00e5de hos Gud; men han finder en indbydelse til at komme ind, og da vil han f\u00e5 n\u00e5de nok til at holde loven. Nu finder han loven i det allerhelligste, og de f\u00f8rste ting, som m\u00f8der hans blik, er alteret, offeret og pr\u00e6sten, hvorigennem han kan opn\u00e5 den ret-f\u00e6rdighed, der vil bringe ham i harmoni med loven, og hvis savn har forvoldt al hans elendighed. Han kan komme uden nogen egen retf\u00e6rdighed, og han <\/span><\/span><\/span><\/span>m\u00e5 <\/i><\/span><\/span><\/span><\/span>komme p\u00e5 den m\u00e5de; for han har ingen at bringe med sig; men han m\u00e5 have en hunger og t\u00f8rst efter retf\u00e6rdighed, at da siger disse n\u00e5dens foranstaltninger til ham: G\u00e5 frit ind og find den n\u00e5de, du s\u00f8ger, og som vil s\u00e6tte dig i stand til at holde loven. Og s\u00e5ledes bliver loven tilsidst indesluttet i hjertets ogsindet inderste helligdom, og da \u00bbfuldbringes lovens krav\u00ab i ham, som apostlen siger; og da kan han ogs\u00e5 med ham istemme og sige: \u00bbJeg har lyst til Guds lov efter det indvortes menneske.\u00ab Rom 8,4; 7,22.<\/span><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

      De tolv br\u00f8d henlagt p\u00e5 skuebr\u00f8dsbordet kan betegne Guds b\u00f8rns stadige festm\u00e5ltid hos Herren og den stadige meddelelse af hans n\u00e5de, eftersom de har behov. Der var ogs\u00e5 visse ting i forbindelse med ypperstepr\u00e6stens dragt, som indeholdt tr\u00f8st og opmuntring for Guds folk. Livkjortlen af guld, bl\u00e5, pur\u00adpurr\u00f8d og karmoisinr\u00f8d uld og fint tvundet lin henledte tanken p\u00e5 kongelige kl\u00e6der og tilkendegav den h\u00f8je stilling, den person indtog, som var folkets ypperstepr\u00e6st. Overkjortelen, et l\u00e6ngere kl\u00e6dningsstykke, af bl\u00e5uld havde p\u00e5 sin nederste kant en rad af granat\u00e6bler, \u00f8stens k\u00e6mpefrugt, med bj\u00e6lder af guld, hvis lyd folket kunne h\u00f8re, og hvoraf de vidste, at den, der gjorde tjeneste for dem for Guds \u00e5syn, ikke var omkommet, men at hans tjeneste for dem var antagelig, og at de var ben\u00e5det Livkjortelen havde to skulderstykker smykket med onyxstene, hvorp\u00e5 var indgraveret navnene p\u00e5 Israels tolv stam\u00admer, hvilket skulle betegne, at deres tjener for Herren bar dem p\u00e5 sine skuldre, et symbol p\u00e5 styrke. Ogs\u00e5 p\u00e5 brystspannet var Israels b\u00f8rns navne indgravere t p\u00e5 tolv forskellige stene, som var indfattet deri; dette skulle han b\u00e6re p\u00e5 sit bryst, over sit hjerte, n\u00e5r han udf\u00f8rte den store forsonergerning for folket Hermed betegnes, at verdens store ypperstepr\u00e6st har kraft til at b\u00e6re sit folk p\u00e5 sine skuldre, kraft til at opholde dem og \u00f8nsker at indeslutte dem i sit hjerte. Urim og Tummim, der betegner \u00bblys og fuldkommenhed\u00ab, viste det guddom\u00admelige lys, der str\u00e5lede frem af brystspannets \u00e6delstene som svar p\u00e5 de b\u00f8n\u00adner, ypperstepr\u00e6sten opsendte til Herren. Hermed betegnes den guddomme\u00adlige ledelse, Herren forunder dem, der s\u00f8ger at vandre p\u00e5 hans veje. Og s\u00e5 var der en plade af purt guld f\u00e6stet p\u00e5 pr\u00e6stens hue, hvorp\u00e5 var indgraveret disse h\u00f8jtidelige ord: \u00bbHelliget Herren.\u00ab Dette m\u00e5tte sikkert v\u00e6re en stadig p\u00e5min\u00addelse for folket om det store m\u00e5l, de kunne opn\u00e5 gennem denne tjeneste, og om den karakter, der burde udm\u00e6rke det folk, som fremstillede sig for Herrens alter.<\/span><\/span><\/p>\n

      S\u00e5ledes pegede alt det, som stod i forbindelse med j\u00f8dernes gudsdyrkelse, hen p\u00e5 Kristus og havde til m\u00e5l at h\u00e6ve deres sind opad mod det h\u00f8je og hel\u00adlige og lede dem til sandheden, og det skulle for verden v\u00e6re den banende vej, hvorp\u00e5 menneskene skulle f\u00f8res fremad til hans komme, der i tidens fylde skulle \u00e5benbares som menneskenes lys og liv.<\/span><\/span><\/p>\n

      TRETTENDE KAPITEL.<\/span><\/span><\/p>\n

      Den nye pagts helligdom.<\/b><\/span><\/span><\/p>\n

      L\u00e6seren vil nu forst\u00e5, hvorfor vi har anvendt s\u00e5 megen plads til betragtnin\u00adgen af den jordiske helligdom og dens historie. Det er, fordi, som Paulus s\u00e5 tydelig og bestemt erkl\u00e6rer, den bygning, der blev oprejst af Moses p\u00e5 Guds befaling, og som senere blev efterfulgt af de tre templer bygget af Salomo, Zerubabel og Herodes, var den f\u00f8rste pagts helligdom; og det var af vigtighed at forst\u00e5 hvor fremragende en stilling denne indtog i den gamle husholdning. Ordet \u00bbHelligdommen\u00ab forekommer omtrent 140 gange i det gamle testa\u00admente, og i n\u00e6sten hvert eneste tilf\u00e6lde anvendes det p\u00e5 denne bygning. Den var ingen ubetydelig genstand, ingen bagatel i den guddommelige husholdning p\u00e5 den tid. Overalt fremholdes den for os som helligdommen, det hellige sted, den h\u00f8jestes bolig blandt menneskene. Og Paulus stadf\u00e6ster alle disse udsagn, n\u00e5r han s\u00e5 tydelig vidner, at dette var den f\u00f8rste pagts helligdom.<\/span><\/span><\/p>\n

      VI <\/span><\/span><\/span>\u00f8nsker, at l\u00e6seren under betragtningen af dette emne skal forst\u00e5 denne fremstillings fulde v\u00e6rdi. Her kan der ikke v\u00e6re nogen grund til menings\u00adforskel. Her m\u00e5 alle, som tror p\u00e5 bibelen indtage et f\u00e6lles standpunkt Her har vi for os denne ordning, der bestod i et tidsrum af 1500 \u00e5r. PVa Moses til Kristus var denne genstand og ingen anden bibelens helligdom. Og vi har fuldt denne helligdoms historie ned til \u00e5r 70 efter Kristus, da den forsvandt; og siden har der ikke mere eksisteret noget lignende p\u00e5 jorden. F\u00f8lgende sp\u00f8rgsm\u00e5l er derfor nu betimelige: Har der ikke v\u00e6ret nogen helligdom noget sted siden den tid? Har noget andet tr\u00e5dt i stedet for denne helligdom? Hvis dette sidste er tilf\u00e6ldet, hvad er det da? Har en anden helligdom tr\u00e5dt i dens sted, hvorn\u00e5r og hvorfor skete det, og hvor er den?<\/span><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

      Den pagt, hvortil den jordiske helligdom h\u00f8rte, har veget pladsen for den nye pagt Jer 31,31. Heb 8.1042. Vi lever nu under den nye pagt; for Kristus stadf\u00e6stede den ved sin d\u00f8d p\u00e5 korset: \u00bbThi hvor der er et testa\u00admente [pagt], er det n\u00f8dvendigt, at hans d\u00f8d, som oprettede det, godg\u00f8res.\u00ab Heb 9,16. Kristus sagde til sine disciple, da han gav dem kalken ved nadveren: \u00bbDette er mit blod, pagtsblodet<\/b><\/span><\/span><\/span><\/span>9<\/b><\/span><\/span><\/span><\/sup><\/span>, som udgydes for mange til syndernes forladelse.\u00ab Matt 26,28. De to pagter fremstilles tydeligt i bib\u00adlen som st\u00e5ende i et s\u00e5dant forhold til hinanden, at de i de ydre tr\u00e6k er genparter af hinanden. Der m\u00e5 derfor i den nye pagt findes tr\u00e6k, som svarer til de v\u00e6sentlige s\u00e6regenheder ved den gamle pagt Den gamle pagts helligdom m\u00e5 f\u00f8lgelig finde sin genpart i en helligdom, der tilh\u00f8rer den nye pagt Og biblen anerkender ingen steder noget som Guds helligdom med undtagelse af den helligdom eller de helligdomme, der var forbundet med disse to pagter. Den nye pagt har derfor en helligdom s\u00e5vel som den gamle.<\/b><\/span><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

      Dette ses tydeligt af P\u00e5ulus’ ord i det skriftsted, der ligger til grund for disse betragtningen Heb 9,1: \u00bbNu havde vel ogs\u00e5 den f\u00f8rste pagt anord\u00adninger for Gudstjenesten og en jordisk helligdom.\u00ab Apostlen p\u00e5peger det forhold, de to pagter st\u00e5r i til hinanden; og ordet \u00bbogs\u00e5\u00ab viser, at de ting, han n\u00e6vner, tilh\u00f8rer begge. Den ene havde anordninger for gudstjene\u00adsten; den anden havde ogs\u00e5 s\u00e5danne anordninger. Den ene har en hellig\u00addom; den anden har ogs\u00e5 en helligdom. At Heb 9,1. hentyder til den gamle pagt, kan der ikke vare nogen god grund til at tvivle p\u00e5, uanset det, forun\u00adderligt nok er blevet draget i tvivl, fordi ordet \u00bbpagt\u00ab er et indskudt ord. Men et kort overblik over Heb 8, fra 6. til det sidste vers, vil til fulde be\u00adkr\u00e6fte, at kap 9,1. hentyder til den gamle pagt I kap 8,6. st\u00e5r den \u00bbMen nu har han f\u00e5et en s\u00e5 meget h\u00f8jere tjeneste, som han er mellemmand for en bedre pagt, der er grundet p\u00e5 bedre forj\u00e6ttelser.\u00ab Her st\u00e5r ordet \u00bbpagt\u00ab i teksten, og ingen strid kan opst\u00e5 derom. Men s\u00e5 l\u00e6ser vi i vers 7: \u00bbHvis nemlig den f\u00f8rste [pagt] havde v\u00e6ret udadlelig, ville ingen have s\u00f8gt at s\u00e6tte en anden i stedet.\u00ab Her er ordet \u00bbpagt\u00ab udeladt; men kan der v\u00e6re nogen tvivl om, at der her hentydes til den gamle pagt? Aldeles ikke. I vers 8-12 citerer apostlen den nye pagts l\u00f8fteq som Herren havde givet ved pro\u00adfeten Jeremias over 600 \u00e5r forud, stillerden nye mods\u00e6tning til den gamle, som da stod ved magt, samt viser den nye pagts fortrin fremfor den gamles. Derefter forts\u00e6tter han i vers 13: \u00bbN\u00e5r han siger en \u00bbny pagt\u00ab, [ordet \u00bbpagt\u00ab udeladt i 1871 overs.] har han dermed erkl\u00e6ret, at den f\u00f8rste er for\u00e6ldet; men det, som er ved at blive for\u00e6ldet og gammelt, er n\u00e6r ved at forsvinde.\u00ab Her er ordet \u00bbpagt\u00ab atter udeladt<\/b><\/span><\/span><\/span><\/span>10<\/b><\/span><\/span><\/span><\/sup><\/span> Men kan der v\u00e6re nogen som helst tvivl om, at det er den nye pagt, hvorom han netop har talt, der her hentydes til, og at adjektivet \u00bbf\u00f8rste\u00ab straks efter hentyder til den gamle pagt? Nej, slet ingen. Passerer vi nu lige forbi kapitelindelingen (der er foretaget af mennesker) og l\u00e6ser det f\u00f8rste vers i kap 9, s\u00e5 fors\u00e6tter han med samme tanke: \u00bbNu havde vel ogs\u00e5 den f\u00f8rste pagt anordninger for Gudstjenesten og en jordisk helligdom.\u00ab Her forekommer ordet pagt heller ikke i grundteksten, men det er indskudt (og med rette) af overs\u00e6tterne; for kan der v\u00e6re nogen tvivl om, at der her hentydes til den gamle pagt? Nej, bestemt ikke noget mere her end i kap 8,7, hvor ordet \u00bbf\u00f8rste\u00ab hentyder til den gamle pagt, og i Kap 8,13. hvor ordet \u00bbny\u00ab hentyder til den nye pagt Det er om pagterne, apostlen taler, og han skiller mellem den ved disse adjektiver. Ordet \u00bbf\u00f8rste\u00ab i kap 8,13. er man enig om hentyder til den gamle pagt Er det da muligt, at det samme ord i det f\u00f8lgende vers (kap 9,1.), brugt p\u00e5 samme m\u00e5de om samme emne, kan hentyde, ikke til pagten, men til noget helt andet, uden at der er den ringeste antydning til eller grund til at tro, at emnet er forandret? Det er aldeles umuligt En s\u00e5dan p\u00e5stand er ikke alene et brud p\u00e5 logikkens love, men en forn\u00e6gtelse af et direkte vidnesbyrd.<\/b><\/span><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

      N\u00e5r vi nu alts\u00e5 har det fastsl\u00e5et, at apostlen i Heb 9,1. hentyder til den f\u00f8rste pagt, s\u00e5 vil det v\u00e6re let at g\u00f8re en anvendelse af de skriftsteder, der om handler overgangen fra den gamle husholdning til den nye; i modsat fald bliver der kun forvirring, for den gamle pagts helligdom m\u00e5 st\u00e5 i samme forhold til den nye pagts helligdom, som den gamle pagt selv st\u00e5r til den nye. Og her foruds\u00e6ttes der ikke at v\u00e6re nogen meningsforskel. Alle m\u00e5 v\u00e6re enige om, at de st\u00e5r som forbillede og modbillede. Den gamle pagts anordninger var forbiDeder; den nye pagts er deres modbilleder. Paulus forklarer dette tyde\u00adliget, n\u00e5r han siger (Heb 10,1.): \u00bbThi loven, som kun var en skygge af de til\u00adkommende goder og ikke tingenes billede selv, kan aldrig ved de samme \u00e5rlige ofre, som de hele tiden fremb\u00e6rer, g\u00f8re dem fuldkomne, som kommer frem med dem.\u00ab Her kaldes loven, den mosaiske husholdning med dens anordnin\u00adger for gudstjenesten, dens \u00e5rlige ofre, en skygge af de tilkommende goder; og hvad disse \u00bbgoder\u00ab er, fort\u00e6ller den samme apostel og i Heb 9,11: \u00bbMen Kristus kom som ypperstepr\u00e6st for de goder, der nu er blevet virkelighed,\u00ab osv. Det er alts\u00e5 de ting som st\u00e5r i forbindelse med Kristi ypperstepr\u00e6stelige tjeneste, der er selve kernen, af hvilken de mosaiske anordninger var skygger. Den mosaiske husholdnings helligdom var skyggen; den nuv\u00e6rende husholdnings helligdom er virkeligheden. Det tidligere var forbilledet, denne er modbilledet Men den tidligere husholdnings helligdom var tabernaklet, bygget af Moses. Af hvad var dette tabernakel et forbillede eller en skygge?<\/span><\/span><\/p>\n

      Svaret p\u00e5 dette sp\u00f8rgsm\u00e5l fremg\u00e5r klart af flere skriftsteder, hvorp\u00e5 vi nu s\u00e6rskilt vil henlede l\u00e6serens opm\u00e6rksomhed. Herren sagde til Moses: \u00bbOg du skal indrette mig en helligdom, for at jeg kan bo midt i blandt dem. Du skal indrette boligen og alt dens tilbeh\u00f8r n\u00f8je efter <\/span><\/span><\/span><\/span>det forbillede, <\/i><\/span><\/span><\/span><\/span>jeg vil vise dig.\u00ab 2Mos 253-9. \u00bbSe til, at du udf\u00f8rer det efter <\/span><\/span><\/span><\/span>det forbillede, <\/i><\/span><\/span><\/span><\/span>som vises dig p\u00e5 bjerget\u00ab vers 40. \u00bbOg du skal rejse boligen p\u00e5 <\/span><\/span><\/span><\/span>den m\u00e5de, <\/i><\/span><\/span><\/span><\/span>som vises dig p\u00e5 bjerget\u00ab 2Mos 26,30. <\/span><\/span><\/span><\/span>\u00bbSom <\/i><\/span><\/span><\/span><\/span>det vises dig p\u00e5 bjerget, skal du lave det.\u00ab 2Mos 273- \u00bbVore f\u00e6dre i \u00f8rknen havde vidnesbyrdets telt, indrettet s\u00e5ledes som han, der talte til Moses, havde befalet, efter <\/span><\/span><\/span><\/span>det forbilede, <\/i><\/span><\/span><\/span><\/span>som han havde set\u00ab Apg 7,44. \u00bbS\u00e5 l\u00e6nge det f\u00f8rste tabernakel endnu er der. Heri har vi jo et <\/span><\/span><\/span><\/span>sindbillede <\/i><\/span><\/span><\/span><\/span>p\u00e5 den nuv\u00e6rende tid, og svarende dertil fremb\u00e6res der b\u00e5de ublodige og blodige ofre.\u00ab Heb 9,8.9. \u00bbThi Kristus gik ikke ind i en helligdom, som er gjort af h\u00e6nder og kun er et <\/span><\/span><\/span><\/span>billede <\/i><\/span><\/span><\/span><\/span>af den sande.\u00ab vers 24.<\/span><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

      Disse skriftsteder udelukker al argumentation. De kr\u00e6ver intet r\u00e6sonne\u00adment, hvorfra man drager slutninger. De indeholder tydelige udtalelser, der m\u00e5 godkendes, hvis man ellers tror skriften. De vidner om, at tabernaklet, bygget af Moses, den f\u00f8rste pagts helligdom, ikke var en orginalbygning; det var bygget efter et forbillede, et m\u00f8nster; det var kun en afbildning af noget andet og midlertidigt givet til folket p\u00e5 den tid; og det, efter hvis lignelse det blev dannet, siges at v\u00e6re det sande tabernakel; m\u00e5 v\u00e6re den nye pagts helligdom; for Gud vedkender sig kun disse to helligdomme i forbindelse med sin gerning, nemlig den sande og den forbilledlige, der blev gjort efter den. Den forbilledlige var det tabernakel, der blev bygget af Moses. Hvad er da den sande?<\/span><\/span><\/p>\n

      Vedr\u00f8rende dette punkt synes teologerne underligt nok at v\u00e6re kommet i forlegenhed og urede. Sp\u00f8rger man: Hvad er den sande helligdom, hvoraf den j\u00f8diske helligdom var en afbildning? Svarer en: \u00bbDet er jorden.\u00ab \u00bbDet er him\u00adlen,\u00ab siger en anden. \u00bbDen optager b\u00e5de himmelen og jorden,\u00ab siger en tredje. \u00bbDet er det hellige land,\u00ab forsikrer en fjerde. En femte svarer: \u00bbDet er menig\u00adheden,\u00ab en sjette: \u00bbDet menneskelige legeme,\u00ab en syvende: \u00bbMenneskets hjerte,\u00ab en ottende: \u00bbHerren selv.\u00ab Og om dette sidste synes en hel skare at v\u00e6re enige, idet de indbilder sig i Kristi person at finde modbilledet til hellig\u00addommen selv, alle dens dele, alt dens tilbeh\u00f8r og alle dens redskaber, der brug\u00adtes ved tjenesten. Heri finder man et udslag af den gisningens og indbildningens \u00e5ndsretning, som man i betragtning af ovenst\u00e5ende tydelige skriftsteder i s\u00e5 h\u00f8j grad m\u00e5 beklage.<\/span><\/span><\/p>\n

      Ville det ikke v\u00e6re vel med alle disse modstridende r\u00f8ster for os at lade en apostel tale og s\u00e5 lytte til hans ord? Heldigvis taler den store hedningernes apostel s\u00e5 tydeligt herom, at han ikke kan misforst\u00e5s. H\u00f8r hvad han siger: \u00bbMen hovedsagen i det, som her siges, er: Vi har en s\u00e5dan ypperstepr\u00e6st, som sidder ved h\u00f8jre side af Majest\u00e6tens trone i himlene som en tjener ved hellig\u00addommen og det sande tabernakel, hvilket Herren har oprejst og ikke et men\u00adneske.\u00ab Heb 8,1.2.<\/span><\/span><\/p>\n

      I de syv foreg\u00e5ende kapitler af Hebr\u00e6erbrevet har apostlen ledet tanken ind p\u00e5 Kristi pr\u00e6sted\u00f8mme. Han har sammenlignet det med Arons pr\u00e6sted\u00f8mme i det profetiske ords lys. Han p\u00e5viser storheden af Kristi pr\u00e6sted\u00f8mme fremfor Arons. Kristus er en pr\u00e6st til evig tid efter Melkisedeks vis.<\/span><\/span><\/p>\n

      Efter at han tydeligt har vist, at en pr\u00e6st i lighed med Melkisedek skulle inds\u00e6ttes, siger han til os i begyndelsen af det ottende kapitel, som f\u00f8r anf\u00f8rt, hvad hovedsagen i hans argument er: \u00bbVi haren s\u00e5dan ypperstepr\u00e6st\u00ab Hvem er han? \u00bbKristus.\u00ab Hvor er han? \u00bbI himlene.\u00ab P\u00e5 hvilket sted er han tjener? I \u00bbdet sande tabernakel,\u00ab ikke i det forbilledlige, som fandtes her p\u00e5 jorden. Hvem oprejste dette tabernakel eller denne helligdom? \u00bbIkke et menneske,\u00ab som Moses, der byggede den jordiske helligdom, men \u00bbHerren\u00ab. Hvor er denne sande helligdom? Selvf\u00f8lgelig i himlen, hvor ypperstepr\u00e6sten er. Kunne ikke Kristus v\u00e6re pr\u00e6st her p\u00e5 jorden? Nej, for gennem det aronske pr\u00e6sted\u00f8mme var der draget omsorg for al tjeneste af den slags, som skulle udf\u00f8res her p\u00e5 jorden; og den tids pr\u00e6ster tjente, siger Paulus, ved \u00bben afbildning og skygge af det himmelske\u00ab. Heb 8,4.5<\/span><\/span><\/p>\n

      Denne fremstilling fortjener en grundig og omhyggelig overvejelse. De to husholdninger er her sidestillet; det forhold, de st\u00e5r i til hinanden, er tydeligt tilkendegivet, s\u00e5vel som den tjeneste, der tilh\u00f8rer hvert sted, hvor tjenesten forrettes, og ved hvem den forrettes. I f\u00f8lgende sammenligning vil vi lade nr. l betegne den gamle husholdning og nr. 2 den nuv\u00e6rende.<\/span><\/span><\/p>\n

      Nr. l Pr\u00e6stetjensten forrettet af Aron og hans s\u00f8nner. 2Mos 28,1.<\/span><\/span><\/p>\n

      Nr. 2 Pr\u00e6stetjensten forrettet af Kristus, en pr\u00e6st til evig tid efter Melkisedeks vis. Heb 7,12-15.<\/span><\/span><\/p>\n

      Nr. l Pr\u00e6stetjensten forrettet her p\u00e5 jorden. Heb 8,4<\/span><\/span><\/p>\n

      Nr. 2 Pr\u00e6stetjensten forrettet i himlen. Heb 8,1.2; 9,11.12.<\/span><\/span><\/p>\n

      Nr. l Forrettet i den jordiske helligdom, oprejst af mennesker. Heb 8,1.2; 9.11.12<\/span><\/span><\/p>\n

      Nr. 2 Forrettet i den himmelske helligdom, som Herren har oprejst og ikke et menneske. Heb 8,1.2; 9.11.12.<\/span><\/span><\/p>\n

      Nr. l Skyggen. Heb 10,1.<\/span><\/span><\/p>\n

      Nr. 2 Virkeligheden.<\/span><\/span><\/p>\n

      Nr. l Forbilledet<\/span><\/span><\/p>\n

      Nr. 2 Modbilledet<\/span><\/span><\/p>\n

      Hvor er nu vor pr\u00e6st? I himlen. Hvor er nu vor Helligdom? I himlen. Er Helligdommen i himmelen en virkelig Helligdom? Ja, liges\u00e5 virkelig som pr\u00e6\u00adsten, vor Herre Jesus Kristus, som tjener deri.<\/span><\/span><\/p>\n

      Det m\u00e5sikkert v\u00e6re indlysende for alle, atden store orginalhelligdom, Moses havde som m\u00f8nter, da han byggede den tids helligdom, omtaltes i disse skriftsteder. Den mosaiske husholdnings helligdom var kun en efterligning af denne husholdnings helligdom. Den husholdnings pr\u00e6stetjenste var en efterligning af denne husholdnings pr\u00e6stetjeneste. Den husholdning med hele dens tjeneste fyldte den n\u00e6rv\u00e6rende husholdnings tilv\u00e6relse. Den blev givet med henblik p\u00e5 denne, den skulle blot indlede denne. Det var den n\u00e6rv\u00e6rende husholdning, som er den ene vigtige i hele ordning. Den oph\u00f8rte, da tiden var ude, og den indtog dens plads. Tjenesten p\u00e5 Jorden endte, og tjenesten i himmelen begyndte. Menneskene har nu hverken pr\u00e6st eller helligdom p\u00e5 jorden; men de har b\u00e5de en pr\u00e6st og en helligdom i himlen. Takket v\u00e6re Gud, at en s\u00e5 vigtig sandhed med s\u00e5 vidtr\u00e6kkende f\u00f8lger er s\u00e5 tydeligt \u00e5benbaret<\/span><\/span><\/p>\n

      Alle disse enkeltheder er s\u00e5 tydeligt fremsat af apostlen Paulus, at, ingen som tror p\u00e5, at han talte drevet af Guds \u00c5nd, et \u00f8jeblik kan tvivle p\u00e5 hans vidnesbyrd. Dette burde ende al strid ang\u00e5ende dette punkt<\/span><\/span><\/p>\n

      Denne helligdom i himmelen kaldes af David, Habakuk, og Johannes \u00bbGuds tempel i himlen\u00ab (Sal 11,4. H\u00e5b 2,29. Ab 11,19; 16,17.), af Zakarias og Jere\u00admias, Guds \u00bbhellige bolig\u00ab (Zak 2,17. Jer 25,30.), af Paulus \u00bbet st\u00f8rre og mere fuldkomment tabernakel, som ikke er gjort med h\u00e6nder\u00ab (Heb 9,11.), \u00bbden sande\u00ab (vers 24), \u00bbde himmelske ting\u00ab (vers 23).<\/span><\/span><\/p>\n

      Men nogen kunne sige: Dette lyder meget godt som et argument, men det er dog muligt, at der kunne v\u00e6re en eller anden fejl et sted i foruds\u00e6tningerne eller slutningerne. Om blot nogen havde v\u00e6ret i himmelen og set denne hellig\u00addom, da ville vi nok tro, at der er en helligdom der, som er den nuv\u00e6rende husholdnings helligdom. Nuvel, vil du antage en s\u00e5dan persons vidnesbyrd? Godt, du skal f\u00e5 at se. Johannes blev i et syn f\u00f8rt til himmelen og vist de ting, som var der, og han har tydeligt fortalt os om nogle af de ting, han s\u00e5. Han s\u00e5 et tempel der, som han kalder Guds tempel; og dette var helligdommen; for det havde redskaber, som kun tilh\u00f8rte helligdommen. Ab 11,19. Han s\u00e5, at \u00bbsyv lamper br\u00e6ndte foran tronen \u00ab. Ab 4,5. Her har man modbilledet til den gyldne lysestage med dens syv arme i den jordiske helligdom. Han s\u00e5 et r\u00f8gelsesalter, et r\u00f8gelsesalter af guld og \u00bbmegen r\u00f8gelse,\u00ab hvilket altsammen udelukkede tilh\u00f8rte helligdommen. Ab 8,3. \u00bbOg Guds tempel blev opladt i himlen, og hans pagts ark blev set i hans tempel.\u00ab Ab 11,19. Hvad var arken? Et redskab, der tilh\u00f8rte helligdommen, og intet andet; den fandtes i det allerhelligste og intet andet sted.<\/span><\/span><\/p>\n

      S\u00e5ledes s\u00e5 Johannes helligdommen i himlen; og han har givet os en beskri\u00advelse af den og de vigtigste dele af dens tilbeh\u00f8r. Hvad mere beh\u00f8ver vi? Moses siger, at han gjorde helligdommen efter et \u00bbbillede\u00ab, som blev vist ham; Paulus siger tydeligt, at dette billede var den \u00bbsande helligdom\u00ab, og at den nu er \u00bbi himlen\u00ab, og Johannes bekr\u00e6fter dette ved at sige, at han s\u00e5 den der. Hvorle\u00addes kunne noget bevis v\u00e6re mere tydeligt og afg\u00f8rende? Hvilket bevis af no\u00adget andet slags findes dervel, somkan frems\u00e6ttes? Det vil v\u00e6re overfl\u00f8digt at sp\u00f8rge nogen, der antager bibelen som Guds ord, om han tror disse profeters og apostles vidnesbyrd vedr\u00f8rende dette emne. Han m\u00e5 visselig tro dem, s\u00e5 l\u00e6nge som han bekender sig til at tro p\u00e5 den hellige skrift.<\/span><\/span><\/p>\n

      FJORTENDE KAPITEL<\/span><\/span><\/span><\/span>.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

      Tjenesten i den himmelske<\/b><\/span><\/span><\/p>\n

      helligdom.<\/b><\/span><\/span><\/p>\n

      Da det nu er tydeligt fastsl\u00e5et, at der er en virkelig helligdom i himlen, Guds tempel, hvor menneskene har en virkelige midler, Jesus Kristus, den retf\u00e6r\u00addige, som st\u00e5r rede til at tr\u00e6de frem for dem, s\u00e5 v\u00e6kkes der straks interesse for <\/span><\/span><\/span><\/span>tjenesten <\/i><\/span><\/span><\/span><\/span>i denne himmelske helligdom, og man sp\u00f8rger: Hvori best\u00e5r den tjeneste, der er forbundet med dette sted, og hvorledes udf\u00f8res den? Idet vi begiver os ind p\u00e5 dette felt, der udg\u00f8r den vigtigste del af det emne, vi har under betragtning, overlades vi ikke til selv at finde vejen alene. Herren har sat vejvisere til at f\u00f8re den s\u00f8gende sj\u00e6l ind p\u00e5 den rette vej. I sin af Gud inspirerede kommentar over det forbilledlige offersystem i brevet til hebr\u00e6\u00aderne har Paulus p\u00e5 det tydeligste trukket en sammenligning mellem dette sy\u00adstems pr\u00e6stetjenste og den tjeneste, vor Herre Jesus udf\u00f8rer som pr\u00e6st efter Melkisediks vis. Vejledet af apostlen kommer vi til f\u00f8lgende slutninger:<\/span><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

        \n
      1. \n

        Den jordiske helligdom m\u00f8der sit modbillede i det sande tabernakel, som
        \nHerren har oprejst og ikke et menneske, hvoraf den med sine to afdelinger
        \nudgjorde et n\u00f8jagtigt billede eller skygge. Heb 8,2.5; 9,8.9.12.23.24.<\/span><\/span><\/p>\n<\/li>\n

      2. \n

        De forbilledlige ofre m\u00f8der deres modbillede i det store offer p\u00e5 Golgata.
        \nHeb 7,27; 9,11-14; 10,10.12.14.<\/span><\/span><\/p>\n<\/li>\n

      3. \n

        Det forbilledlige pr\u00e6sted\u00f8mme m\u00f8der sit modbillede i vor Herres Jesu
        \npr\u00e6sted\u00f8mme. Heb 4,14; 7,23.24; 8,1.2; 9,11.24.25.<\/span><\/span><\/p>\n<\/li>\n

      4. \n

        Ligesom de jordiske pr\u00e6ster havde ofre at fremb\u00e6re, er det n\u00f8dvendigt,
        \nat Kristus ogs\u00e5 har noget, han kan ofre. Det fremholdes tydelig i Heb 8,3.<\/span><\/span><\/p>\n<\/li>\n

      5. \n

        Pr\u00e6sternes gerning i det jordiske tabernakel m\u00f8der sit modbillede i Kri\u00ad
        \nsti tjeneste i helligdommen oventil. Heb 8,5.6 At Kristus er vor ypperstepr\u00e6st,
        \nog at han er opfaret til himmelen for der at tr\u00e6de frem for os, vil ingen af dem
        \nn\u00e6gte, for hvem dette skrives.<\/span><\/span><\/p>\n<\/li>\n<\/ol>\n

        Hvorn\u00e5r <\/i><\/span><\/span><\/span><\/span>begyndte han sin tjeneste i den himmelske helligdom? Da han opfor til himmelen for at \u00e5benbares for Guds \u00e5syn for os. Heb 9,8.11-12.24; 19,12. Herom kan der ikke v\u00e6re delte meninger; for disse skriftsteder fem-holder det tydelig.<\/span><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

        Hvor <\/i><\/span><\/span><\/span><\/span>begyndte han sin tjeneste? Var det p\u00e5 et sted, der svarer til den f\u00f8rste afdeling, det hellige, i den jordiske helligdom, eller p\u00e5 et sted, der svarer til det allerhelligste? Med andre ord, g\u00f8r Kristus tjeneste i to afdelinger i Helligdom\u00admen oventil, s\u00e5 at han p\u00e5 et eller andet tidspunkt forl\u00e6gger sin tjeneste fra den ene til den anden afdeling, ligesom ypperstepr\u00e6sten gjorde i sin tjeneste i helligdommen her p\u00e5 jorden? Eller tjener han kun i en afdeling – den, der svarer til det allerhelligste? Uagtet alle beviser som st\u00f8tter den kendsgerning, at Kristus begyndte sin tjeneste i den f\u00f8rste afdeling af den himmelske helligdom, er der dog nogle, som afviger p\u00e5 dette punkt og p\u00e5st\u00e5r, at han kun tjener i det allerhelligste. Denne anskuelse er i virkeligheden, at der i modbilledet kun findes et \u00bballerhelligste\u00ab, og at dette er hele himlen; f\u00f8lgelig har Kristus kun et sted at tjene i, og hans gerning g\u00e5r for sig uden forandring i sin art eller med hensyn til sted fra begyndelsen til enden. Lad os se, hvad denne anskuelse vil lede til:<\/span><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

          \n
        1. \n

          Tjenesten i det allerhelligste best\u00e5r if\u00f8lge forbilledet af \u00bbHelligdommens renselse\u00ab, uanset hvor denne finder sted, eller hvor l\u00e6nge den varer. Efter ovenn\u00e6vnte anskuelse begyndte alts\u00e5 helligdommens renselse, da Kristus opfor til himlen, og han har ikke udf\u00f8rt nogen anden gerning i de svundne attenhundrede \u00e5r, og den er endnu ikke fuldf\u00f8rt! Hvorfor kan den da ikke med liges\u00e5 stor ret vedblive i attenhundrede \u00e5r til og endnu meget l\u00e6ngere? S\u00e5dant er efter hele begrebet om helligdommen ganske urimeligt; for i forbilledet var denne gerning et s\u00e6rskilt v\u00e6rk, der optog kun en del af en dag om \u00e5ret og afsluttende en runde af tjenester, som n\u00e6sten udelukkende udf\u00f8rtes i den f\u00f8rste afdeling.<\/span><\/span><\/p>\n<\/li>\n

        2. \n

          Den jordiske helligdom var en skygge af den himmelske, og den jordiske havde jo to afdelinger; men hvis den himmelske kun har en afdeling, det allerhelligste, hvordan kunne den da kaste en skygge med to afdelinger ned p\u00e5jorden? Om nogen kan vise os et monument med kun et t\u00e5rn, som i den samme
          \nsols lys kaster en skygge, der viser to t\u00e5rne, da kan man tale om en himmelsk helligdom med een afdeling, som kasteren skygge her p\u00e5 jorden med to. Indtil det sker, burde de, der har nogen agtelse for sig selv som mennesker med almindelig opfattelsesevne og sund fornuft, aldrig n\u00e6vne noget s\u00e5dant urimeligt Men hvis der er to afdelinger i den himmelske helligdom, s\u00e5 er dette afg\u00f8rende for tjenestes vedkommende; der m\u00e5 udf\u00f8res en tjeneste i <\/span><\/span><\/span><\/span>hver <\/i><\/span><\/span><\/span><\/span>afdeling; for der ville visselig ikke blive indrettet en afdeling, hvori ingen tjeneste udf\u00f8rtes.<\/span><\/span><\/span><\/span><\/p>\n<\/li>\n

        3. \n

          Men pr\u00e6sternes <\/span><\/span><\/span><\/span>tjeneste <\/i><\/span><\/span><\/span><\/span>var liges\u00e5 meget en skygge af de himmelske ting som stedet, hvor tjenesten udf\u00f8rtes. Og langt den st\u00f8rste del af deres tjeneste udf\u00f8rtes i den f\u00f8rste afdeling eller i det hellige. Men en tjeneste udf\u00f8rt af den jordiske pr\u00e6st i det hellige kunne ikke v\u00e6re en skygge af en tjeneste, der udf\u00f8rtes af Kristus kun i det allerhelligste. Alts\u00e5, i lyset af den anskuelse, vi nu dr\u00f8fter, blev hele denne tjeneste i det hellige i 364 af \u00e5rets dage et billede eller en skygge af – intet! og dette trods apostlenes tydelige erkl\u00e6ring, at de tjente – selvf\u00f8lgelig i <\/span><\/span><\/span><\/span>al <\/i><\/span><\/span><\/span><\/span>sin tjeneste – som en afbildning og skygge af Kristi tjeneste i himlen.<\/span><\/span><\/span><\/span><\/p>\n<\/li>\n<\/ol>\n

            \n
          1. \n

            Dersom himmelen kun er det allerhelligste, hvad da forh\u00e6nget, som i forbilledet delte mellem dette og det hellige? Man anf\u00f8rer undersiden Heb 10,19.20. som bevis for, at forh\u00e6nget betegnede Kristi k\u00f8d. Dette skal vi siden omtale. Det er tilstr\u00e6kkeligt her blot at bem\u00e6rke, at hvis dette er tilf\u00e6ldet, s\u00e5 gik Kristus, da han gik undenfor forh\u00e6nget, hvilket de siger, han gjorde, da han opfor, og hvilket Paulus vidner, at han har gjort (Heb 6,19.20.), indenfor sit k\u00f8d – noget, der ville v\u00e6re meningsl\u00f8st. Disse skriftsteder erkl\u00e6rer kun, at hans k\u00f8d er den nye og levende vej, der blev indviet for os, ikke at det er forh\u00e6nget Hans k\u00f8d, eller hvad der er det samme, hans offer, er det, hvorved vi i troen g\u00e5r ind i helligdommen, som disse vers siger.<\/span><\/span><\/p>\n<\/li>\n

          2. \n

            Det skriftsted: \u00bbMen han har frembaret \u00e9t offer for synder og derefter for bestandig taget s\u00e6de ved hos Guds h\u00f8jre h\u00e5nd\u00ab (Heb 10,12.), er blevet fremholdt som bevis for, at Jesus ikke tjener p\u00e5 to steder i helligdommen. Hertil svares, at hvad hans stilling som siddende ved Faderens h\u00f8jre h\u00e5nd ang\u00e5r, s\u00e5 ville det v\u00e6re liges\u00e5 rigtigt at fremstille ham som st\u00e5ende ved Faderens h\u00f8jre h\u00e5nd. Apg 7,55.56. Endvidere kan bem\u00e6rkes, at endog n\u00e5r han ses at komme i himlens skyer, siges han at \u00bbsidde hos kraftens h\u00f8jre h\u00e5nd \u00ab. Matt 26,24. Mark 14,62. S\u00e5ledes kan han visselig v\u00e6re ved Faderens h\u00f8jre h\u00e5nd p\u00e5 begge steder i helligdommen. Men Paulus afl\u00e6gger et direkte vidnesbyrd ang\u00e5ende dette punkt Han siger, at Kristus er helligdommens tjener; og det ord, der her er oversat \u00bbhelligdommen\u00ab (Heb 8,2.), st\u00e5r i grundteksten i flertal og betegner \u00bbhellige steder\u00ab. Man kan derfor med rette slutte, 1) at vor Frelser kan tjene i to hellige steder og dog v\u00e6re hos Faderens h\u00f8jre h\u00e5nd, og 2) at han <\/span><\/span><\/span><\/span>m\u00e5 <\/i><\/span><\/span><\/span><\/span>tjene i begge de hellige steder, ellers er Paulus’ vidnesbyrd om, at han er helligdommens, de hellige steders, tjener, falsk; for en pr\u00e6st, som blot skulle udf\u00f8re tjeneste i det allerhelligste, kunne ikke v\u00e6re \u00bbde hellige steders\u00ab tjener.<\/span><\/span><\/span><\/span><\/p>\n<\/li>\n

          3. \n

            Atter: Nogle har henvist til Heb 9,8.24. og 10,19. som bevis p\u00e5, at Kristus kun g\u00f8r tjeneste i det allerhelligste, Men i det f\u00f8rste og sidste af disse skriftsteder hvor ordet \u00bbHelligdommen\u00ab forekommer, st\u00e5r det i grundteksten i flertal, akkurat som i Heb 9,12.25. Og udtrykket \u00bbi himmelen selv\u00ab i kap 9,24. er intet bevis imod, at der er to afdelinger i den himmelske helligdom; thi de er begge, taget under et, midtpunktet for Kristi midlergerning, den ene er lige s\u00e5 meget \u00bbhimmelen selv\u00ab som den anden. Disse skriftsteder afgiver alts\u00e5, i stedet for at vise det modsatte, et tydeligt bevis for, at der er to helligede steder i den himmelske helligdom, og at Kristus g\u00f8r tjeneste i dem begge.<\/span><\/span><\/p>\n<\/li>\n<\/ol>\n

            Blot et par ord med hensyn til, hvorledes synderen s\u00e6ttes i stand til at til egne sig Kristi offer. Under den forbilledlige tjeneste lagde synderen sin h\u00e5nd p\u00e5 offeret og bekendte over det sin synd, som han \u00f8nskede tilgivelse for, og offeret blev da slagtet og dets blod frembaret, som allerede f\u00f8r sagt. I den nuv\u00e6rende husholdning er Kristus det store offer, modbilledet til alle de ofre, som fremf\u00f8rtes under loven. Han har allerede udgydt sit blod, idet han blev dr\u00e6bt ved synderes h\u00e6nder. Synderen kommer nu til Kristus og l\u00e6gger i vir\u00adkeligheden sine h\u00e6nder p\u00e5 ham ved at bekende sin synd og s\u00f8ge tilgivelse gennem hans blod. Han bekendelse og b\u00f8n godkendes; thi Kristus siger, at den, som kommer til ham, vil han ingenlunde st\u00f8dde bort Ved denne handling f\u00e5r synderen tilgivelse, hans synd bliver overf\u00f8rt til offeret, og gennem dette ved pr\u00e6stetjensten, som ogs\u00e5 udf\u00f8res af Kristus, til helligdommen. Dette sker nu i <\/span><\/span><\/span><\/span>virkeligheden, <\/i><\/span><\/span><\/span><\/span>ligesom det f\u00f8r skete <\/span><\/span><\/span><\/span>billedligt <\/i><\/span><\/span><\/span><\/span>under den forbilledlige tjeneste.<\/span><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

            Dersom nogen skulle komme p\u00e5 den tanke, at fordi Paulus siger, at vi indg\u00e5r i helligdommen, de hellige steder, ved troen, derfor skulle ordet st\u00e5 i ental, fordi vi ikke kunne g\u00e5 ind p\u00e5 to steder samtidig, vil det v\u00e6re tilstr\u00e6kkeligt at erindre, at disse skriftsteder ikke indeb\u00e6rer, at vi skal g\u00e5 ind p\u00e5 begge steder samtidig. Det var uden tvivl denne vanskelighed, der fremstillede sig for overs\u00e6tterne, s\u00e5 de med vilje gengav ordet i ental, uagtet det i grundteksten st\u00e5r i flertal. Kristus udf\u00f8rer sin tjeneste henholdsvis i begge de hellige steder, i det hellige, til hans gerning der er afsluttet, og siden i det allerhelligste, n\u00e5r tiden kommer, da v\u00e6rket der skal fuldbyrdes. Og Paulus siger, idet han taler til menigheden efter Kristi himmelfart, at vi indg\u00e5r i helligdommen, de hellige steder, ved troen. Det vil sige, at menigheden ned igennem tiderne finder Kristus ved troen, der hvor han er. De, som lever, medens Kristus tjener i den f\u00f8rste afdeling, finder ham der, og de, som lever, medens han tjener i den anden afdeling, finder ham der. Begge afdelinger i det \u00bbsande tabernakel\u00ab, hver til sin s\u00e6rskilte tid, er \u00e5bne for menigheden ved troen, s\u00e5 de kan n\u00e6rme sig deres store ypperstepr\u00e6st og fremf\u00f8re alle deres beg\u00e6ringer for ham.<\/span><\/span><\/p>\n

            Dersom der da er to afdelinger i helligdommen oventil, hvor Kristus tjener, hvilket vi har vist, at der m\u00e5 v\u00e6re, og dersom Kristus tjener i begge, hvilket forbillederne antyder, og Paulus tydelig erkl\u00e6rer, s\u00e5 f\u00f8lger heraf, at Kristus p\u00e5 et eller andet tidspunkt i sin tjeneste, m\u00e5 forl\u00e6gge denne fra det hellige til det allerhelligste for der at udf\u00f8re en s\u00e6rskilt gerning, ligesom ypperstepr\u00e6sten under den forbilledlige tjeneste gjorde p\u00e5 forsoningsdagen. Men i forbilledet var tjenesten i det allerhelligste den sidste gerning i den \u00e5rlige runde af tjenester i helligdommen, hvorefter, som vi har set, et nyt \u00e5rs v\u00e6rk p\u00e5begyndes. S\u00e5ledes m\u00e5 ogs\u00e5 i modbilledet Kristi gerning i det allerhelligste v\u00e6re den sidste del af hans pr\u00e6stelige tjeneste og udg\u00f8re fuldendelsen af han midlergerning for menneskene. Thi Kristus fuldender ikke en tjenestens runde en gang hvert \u00e5r, s\u00e5ledes som det skete i forbilledet, men han udf\u00f8rer al sin pr\u00e6stelige gerning engang for alle. Under forbilledet var det n\u00f8dvendigt at g\u00f8re tiden fortjenesten kort, s\u00e5 at den samme ypperstepr\u00e6st kunne fuldbyrde hele tjenesten og derved v\u00e6re et passende forbillede p\u00e5 Kristus. Dette gjordes muligt derved, at hele tjenesten kun var af et \u00e5rs varighed. Men hver af disse \u00e5rlige runder afbildede Kristi ene store runde engang for alle, hvori han for evigt vil afslutte den gerning, han tilsidst udf\u00f8rer i det allerhelligste.<\/span><\/span><\/p>\n

            Disse betragtninger f\u00f8rer til slutninger s\u00e5 vigtige og s\u00e5 sl\u00e5ende, at vi for et \u00f8jeblik vil standse for videre at fastsl\u00e5 den p\u00e5stand, at Kristus g\u00f8r tjeneste i to afdelinger i den himmelske helligdom, ved at gendrive to v\u00e6sentlige indven\u00addinger, som ofte fremf\u00f8res derimod.<\/span><\/span><\/p>\n

            FEMTENDE KAPITEL.<\/span><\/span><\/p>\n

            S\u00e6rskilte indvendinger <\/b><\/span><\/span><\/span><\/span>besvaret.<\/b><\/span><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

            1. Inden for forh\u00e6nget<\/b><\/span><\/span><\/p>\n

            Vi har fremsat afg\u00f8rende beviser p\u00e5, at Kristus p\u00e5begyndte sin tjeneste i den f\u00f8rste afdeling i den himmelske helligdom, og nogle af de mindre v\u00e6gtige indvendinger. Der fremkommer imod denne anskuelse, er blevet besvaret Der er dog endnu nogle punkter, som vi m\u00e5 ber\u00f8re.<\/span><\/span><\/p>\n

            Paulus’ vidnesbyrd i Heb 6,19.20. anf\u00f8res for at bevise, at Kristus, da han opfor til himmelen, m\u00e5 have g\u00e5et ind i det allerhelligste: \u00bbHvilket vi har som sj\u00e6lens trygge og faste anker, der g\u00e5r indenfor forh\u00e6nget, hvor Jesus som forl\u00f8ber er g\u00e5et ind for os, han, som efter Melkisedeks vis er blevet en ypper\u00adstepr\u00e6st til evig tid.\u00ab<\/span><\/span><\/p>\n

            Den p\u00e5stand, der her fremf\u00f8res, er, at forh\u00e6nget, indenfor hvilket Kristus er tr\u00e5dt, fremstiller det forh\u00e6ng, som adskiller det hellige og det allerhelligste, og at dersom Kristus gik indenfor dette forh\u00e6ng, da han opfor, eller dersom han var der, da Paulus skrev, da var han i det allerhelligste.<\/span><\/span><\/p>\n

            Erkender vi vigtigheden af denne p\u00e5stand, vil det f\u00f8re til slutninger, som n\u00f8je m\u00e5 overvejes. Er der et forh\u00e6ng, som skiller mellem det hellige og det allerhelligste (hvilket jo medgives i foranst\u00e5ende p\u00e5stand), da m\u00e5 der nogen steder v\u00e6re et hellig s\u00e5 vel som et allerhelligste. Men dersom det allerhelligste er hele himmelen, hvor Kristus er g\u00e5et ind, hvad og hvor er da det hellige? Det m\u00e5 v\u00e6re udenfor himmelen. Hvad er det da? Er det denne jord, som nogle p\u00e5st\u00e5r? Dersom det er udenfor himmelen, da m\u00e5 det v\u00e6re jorden; for det er det eneste sted, som vi har noget med at g\u00f8re uden for himmelen. Hvad skulle da det forh\u00e6ng v\u00e6re, som adskiller mellem himmelen og jorden? At sige, at det er skyerne, g\u00f8r forbilledet til en urimelighed.<\/span><\/span><\/p>\n

            Men videre, det hellige i helligdommen var dobbelt s\u00e5 stort som det aller\u00adhelligste, og dersom Jorden er det hellige i den sande helligdom og himmelen det allerhelligste, da f\u00f8lger det, om forholdet opretholdes, at denne vor lille jord, hvoraf der ville medg\u00e5 252 000 til at danne en klode af st\u00f8rrelse som solen, er dobbelt s\u00e5 stor som hele himmelen!<\/span><\/span><\/p>\n

            Men endvidere, svarende til forbilledet m\u00e5tte Kristus forrette en del af sin tjeneste i det hellige. Dersom dette er jorden, burde han have forrettet en del af sin tjeneste her. Men Paulus siger udtrykkelig, at han ikke kunne v\u00e6re pr\u00e6st p\u00e5 jorden, fordi der var andre pr\u00e6ster, som var indsat til at udf\u00f8re al den tje\u00adneste af den slags, som skulle udf\u00f8res p\u00e5 jorden. Heb 8,4. Og han siger atter, at vejen til helligdommen ikke var \u00e5benbaret, s\u00e5 l\u00e6nge det f\u00f8rste tabernakel endnu bestod, og s\u00e5 l\u00e6nge nogen tjeneste endnu bestod, og s\u00e5 l\u00e6nge nogen tjeneste endnu udf\u00f8rtes deri. Heb 9,8.<\/span><\/span><\/p>\n

            I lyset af disse kendsgerninger er det p\u00e5 sin plads at sp\u00f8rge, om ordet \u00bbfor\u00adh\u00e6nget\u00ab i Heb 6,19. betegner det andet forh\u00e6ng? Svaret er: Nej; og dette er der beviser for, som vil v\u00e6re afg\u00f8rende for enhver oprigtig sj\u00e6l. Der er kun to ord i det nye testamente, som er oversat med \u00bbforh\u00e6ng\u00ab. Disse er <\/span><\/span><\/span><\/span>kalymma <\/i><\/span><\/span><\/span><\/span>og <\/span><\/span><\/span><\/span>katapetasma. <\/i><\/span><\/span><\/span><\/span>Det f\u00f8rste forekommer kun fire gange, i vers 13.14.15. og 16. i 2Kor 3, og hentyder til det d\u00e6kke, der blev lagt over Moses’ ansigt Det an\u00adden anvendes seks gange, en gang hver af Matth\u00e6us, Markus og Lukas, alle med henblik p\u00e5 forh\u00e6nget i templet, som spittedes i to, da Kristus ud\u00e5ndede p\u00e5 korset (Matt 27,51; Mark 15,38; Luk 23,45.), og tre gange af Paulus i brevet til hebr\u00e6erne, nemlig i kap 6,19; 9,3. og 10,20. Er der noget s\u00e6regent ved Paulus’ brug af dette ord i Hebr\u00e6erbrevet? Ja, for n\u00e5r han mener det andet forh\u00e6ng, n\u00e6vner han det specielt. \u00bbMen n\u00e5r det <\/span><\/span><\/span><\/span>andet <\/i><\/span><\/span><\/span><\/span>forh\u00e6ng var det taber\u00adnakel, som kaldtes det allerhelligste.\u00ab Heb 9,3. Dersom ordet \u00bbforh\u00e6ng\u00ab over\u00adaltanvendtes som betegnelse p\u00e5 de t andet forh\u00e6ng, hvorfor tilf\u00f8jer da Paulus ordet \u00bbandet\u00ab? Hvorfor siger han ikke her bare: \u00bbMen bag forh\u00e6nget\u00ab? Fbrdi det andet foruds\u00e6tter, at der er et f\u00f8rste, og han vidste godt, at der ved ind\u00adgangen til tabernaklet hang et t\u00e6ppe, som var liges\u00e5 meget et forh\u00e6ng som det, der skilte mellem det hellige og allerhelligste; og for at g\u00f8re sig forst\u00e5elig i undervisningen om helligdommen – et af Paulus’ vigtigste emner i Hebr\u00e6er\u00adbrevet – skelner han p\u00e5 det n\u00f8jagtigste mellem de to, og n\u00e5r han mener det <\/span><\/span><\/span><\/span>andet, <\/i><\/span><\/span><\/span><\/span>siger han det<\/span><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

            Ordet \u00bbforh\u00e6ng\u00ab, <\/span><\/span><\/span><\/span>katapetasma, <\/i><\/span><\/span><\/span><\/span>defineres i Robinsons gr\u00e6ske Leksikon som f\u00f8lger: \u00bbEt d\u00e6kke, forh\u00e6ng, som h\u00e6nger ned. I Septuaginta: Et forh\u00e6ng, gardin, i tabernaklet eller templet, hvoraf der var to, nemlig et ved indgangen til den ydre helligdom (Heb. <\/span><\/span><\/span><\/span>makak, <\/i><\/span><\/span><\/span><\/span>sept <\/span><\/span><\/span><\/span>katapetasma, <\/i><\/span><\/span><\/span><\/span>2Mos 26,36; 40,5.) og det andet foran det allerhelligste, der skilte dette fra den ydre helligdom.\u00ab<\/span><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

            Dette er et godt vidnesbyrd om, at det samme ord anvendes som beteg\u00adnelse p\u00e5 begge forh\u00e6ng, detene ved indgangen, det andet i det indre af hellig\u00addommen. I grundsproget i 2Mos 35,12; 39,34; 40,21. og 4Mos 4,5. er begge de ord, som bruges for d\u00e6kke og forh\u00e6ng sammenf\u00f8jet, hvor der hentydes til det indre forh\u00e6ng foran det allerhelligste, og dette kaldes der \u00bbdet d\u00e6kkende forh\u00e6ng\u00ab. I \u00bbCyclopedia of Biblical literature\u00ab, af McClintok og Strong, st\u00e5r der under udtrykket \u00bbHanging\u00ab (d\u00e6kke):<\/span><\/span><\/p>\n

            \u00bbD\u00e6kket var et gardin, der brugtes som d\u00f8r for en indgang. Det var gjort af forskelligfarvede stoffer, udf\u00e6rdiget med broderier (saml Est 1,6)., og var i det mindste i et tilf\u00e6lde oph\u00e6ngt p\u00e5 fem st\u00f8tter af Akacietr\u00e6. Den samme ben\u00e6vnelse anvendes p\u00e5 den r\u00e6kke gardiner, som var oph\u00e6ngt foran de for\u00adskellige \u00e5bninger til tabernaklet og dets afdelinger. Af disse gardiner hang det f\u00f8rste foran indgangen til tabernaklets forg\u00e5rd (2Mos 27,15; 38,18,4Mos 4,26.), det andet foran Tabernaklets d\u00f8r (2Mos 26,36.37; 39,38.) og det tredje foran indgangen til det allerhelligste, ellers kaldet det d\u00e6kkende forh\u00e6ng. 2Mos 35,12; 29,34; 40,21.\u00ab<\/span><\/span><\/p>\n

            Disse citater giver os tilstr\u00e6kkelige beviser for, at d\u00e6kket ved den ydre indgang til tabernaklet var et forh\u00e6ng liges\u00e5 vel som det, der hang foran det allerhelligste. Det samme gr\u00e6ske ord og det samme hebraiske ord anvendes p\u00e5 begge.<\/span><\/span><\/p>\n

            Det, vi nu m\u00e5 komme p\u00e5 det rene med, er, i hvilken forstand Paulus anven\u00adder ben\u00e6vnelsen \u00bbforh\u00e6nget\u00ab. Alt beror p\u00e5 svaret p\u00e5 dette sp\u00f8rgsm\u00e5l, fordi det er ham, der g\u00f8r brug af denne talem\u00e5de. Som allerede bem\u00e6rket er Paulus med undtagelse af de tre evangelister, som hentyder til forh\u00e6nget i forbindelse med begivenheden ved korsf\u00e6stelsen, den eneste nytestamentlige skribent, som g\u00f8r anvendelse af dette udtryk. Og med den s\u00e6dvanlige n\u00f8jagtighed, hvormed han skriver, finder han det n\u00f8dvendigt at skelne mellem de to. Og for s\u00e5 vidt som han en gang specielt n\u00e6vner det andet forh\u00e6ng, n\u00e5r han hentyder til det, m\u00e5 vi forst\u00e5, at han hentyder til det f\u00f8rste forh\u00e6ng, n\u00e5r han ikke s\u00e5ledes specielt n\u00e6vner noget andet. At forst\u00e5 det anderledes ville v\u00e6re det samme som at beskylde Paulus for en vis grad af un\u00f8jagtighed i sine skrivelser, noget, der ville v\u00e6re utilg\u00e6ngeligt hos en mand med hans dygtighed og uddannelse og ganske uforklarligt, n\u00e5r man ved, at han skrev vejledt af Guds \u00e5nd.<\/span><\/span><\/p>\n

            Vi kan derfor trygt sige, at det intet har at betyde, hvordan andre skribenter anvender ordet. Evangelisterne kan mene \u00bbforh\u00e6nget\u00ab foran det allerhelligste, som de uden tvivl g\u00f8r; og om andre skribenter har brugt det i samme forstand titusinde gange, har det ikke p\u00e5 nogen m\u00e5de noget at g\u00f8re med dette tilf\u00e6lde; thi P\u00e5ulus har tydelig vist os, hvordan <\/span><\/span><\/span><\/span>han <\/i><\/span><\/span><\/span><\/span>bruger ordet, og det er alt, hvad vi beh\u00f8ver at vide for at forst\u00e5 hans forklaring af det N\u00e5r han mener det andet forh\u00e6ng, siger han udtrykkelig \u00bbdet andet forh\u00e6ng\u00ab; og n\u00e5r han ikke anf\u00f8rer noget s\u00e6rskilt, kan han kun mene det, der var igen, nemlig det f\u00f8rste.<\/span><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

            Som det sidste og afg\u00f8rende bevis for, at det forholder sig s\u00e5ledes, anmodes l\u00e6seren om at sl\u00e5 op og l\u00e6se Heb 10,19.20: \u00bbDa vi nu, br\u00f8dre ved Jesu blod har frimodighed til at g\u00e5 ind i helligdommen [de hellige steder], idet han har indviet os en ny og levende vej gennem forh\u00e6nget, det vil sige hans jordiske legeme. \u00ab Apostlen forsikrer os her, at Kristus ved sit k\u00f8d, sit offer, har indviet en ny og levnede vej for os gennem forh\u00e6nget Og hvortil leder denne vej gen\u00adnem forh\u00e6nget? Ind i helligdommen, de hellige steder, det hellige s\u00e5vel som det allerhelligste. Derfor er det at g\u00e5 ind i det hellige eller den f\u00f8rste afdeling det samme som at g\u00e5 igennem eller \u00bbindenfor\u00ab forh\u00e6nget, s\u00e5ledes som Paulus anvender udtrykket Og dette skriftsted svarer n\u00f8jagtig til Heb 6,19.20. Kristus, vor Forl\u00f8ber, er g\u00e5et indenfor forh\u00e6nget for at indvie denne levende vej for os ind i helligdommen. Dog tjener ikke Kristus i eller \u00e5bner vejen for os til begge afdelinger samtidig. Dette ville v\u00e6re at kuldkaste al orden og g\u00f8re vold p\u00e5 forbilledet Han tjener i den f\u00f8rste afdeling, indtil hans gerning der er fuldf\u00f8rt, og derefter g\u00e5r han indenfor det \u00bbandet\u00ab forh\u00e6ng for at udf\u00f8re den sidste del af sin alvorsfulde gerning, der best\u00e5r i at rense helligdommen og \u00e9n gang for alle tr\u00e6ffe en forf\u00f8jning med hensyn til deres synder, der har s\u00f8gt tilgivelse gennem hans blod.<\/span><\/span><\/p>\n

            Heri findes der harmoni, fornuft ogskriftm\u00e6ssighed, et guddommeligt tre\u00adkl\u00f8ver; og at stride herimod kunne synes direkte at lukke sine \u00f8jne mod lyset<\/span><\/span><\/p>\n

            Ved en ubetydelig omskrivning af Heb 10,19.20. vil det ses, at Paulus med udtrykket \u00bbforh\u00e6nget\u00ab her hentyder til det virkelige forh\u00e6ng i helligdommen og ikke til Kristi k\u00f8d eller hans offer; men Kristi k\u00f8d er den nye og levende vej, som han har indviet for os. Alts\u00e5 s\u00e5ledes: \u00bbDa vi nu, br\u00f8dre ved Jesu blod har frimodighed til gennem forh\u00e6nget at g\u00e5 ind i helligdommen, idet han har ind\u00adviet os en ny og levende vej, det vil sige hans jordiske legeme.\u00ab<\/span><\/span><\/p>\n

            Man vil l\u00e6gge m\u00e6rke til, at Paulus i brevet til hebr\u00e6erne stadig g\u00e5r tilbage til Tabernaklet, oprejst af Moses og ikke til helligdommen, efter at den var indlemmet i templet Herp\u00e5 grunder han alle sine illustrationer og erkl\u00e6ringer. P\u00e5 Kristi tid siges det, at der ved indgangen til det hellige var anbragt store fl\u00f8jd\u00f8re, og det eneste forh\u00e6ng, der da var, var det, som hang mellem det hellige og det allerhelligste. Dette vil forklare, hvorfor evangelisterne hentyder til det med det ene ord \u00bbforh\u00e6nget\u00ab; thi der var da ikke noget andet. Men Paulus tager i Heb 6,19.20. sit udgangspunkt fra Moses’ tabernakel, som havde et <\/span><\/span><\/span><\/span>forh\u00e6ng <\/i><\/span><\/span><\/span><\/span>foran indgangen til det hellige, s\u00e5vel som et forh\u00e6ng foran indgangen til det allerhelligste. Heraf ser vi, at \u00bbudenfor forh\u00e6nget\u00ab i Heb 6,19.20. kun betegner indenfor det f\u00f8rste forh\u00e6ng eller den d\u00f8r, som f\u00f8rte ind til det hellige.<\/span><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

            2. Mellem Keruberne.<\/b><\/span><\/span><\/p>\n

            Der g\u00f8res endnu et andet fors\u00f8g p\u00e5 at finde en indvending imod den ansku\u00adelse, der her h\u00e6vdes, at Kristus begyndte sin tjeneste i den f\u00f8rste afdeling i den himmelske helligdom, da han opfor til det h\u00f8je. Man siger nemlig: Gud omtales som den, der troner mellem keruberne. Disse keruber stod ved begge ender af n\u00e5destolen, der udgjorde arkens l\u00e5g, og arken var altid i det allerhel\u00adligste eller den anden afdeling i helligdommen. Da dette alts\u00e5 var Guds faste bolig, s\u00e5 m\u00e5tte Kristus, da han opfor og satte sig ved Fladerens h\u00f8jre h\u00e5nd, f\u00f8lgelig g\u00e5 ind der, hvor Gud var, i det allerhelligste, og kunne derfor ikke begynde sin tjeneste i det hellige.<\/span><\/span><\/p>\n

            De skriftsteder, hvor udtrykket \u00bbmellem keruberne\u00ab eller \u00bbp\u00e5 keruberne\u00ab forekommer, er f\u00f8lgende: 2Mos 25,22; 4Mos 7,89; ISam 4,4; 2Sam 6,2; 2Kbng 19,15; Sal 80,1; 99,1; Es 37,16; Ez 10,2.6.7. Man ser, at de alle er i det gamle testamente. De f\u00f8rste fire hentyder direkte til arken i tabernaklet. Af de andre skriftsteder hentyder to til kong Ezekias’ b\u00f8n, og to benyttes af David, og alle fire synes at v\u00e6re taget fra tjenesten i helligdommen. Stedet hos Ezekiel er, hvad han s\u00e5 i sit syn.<\/span><\/span><\/p>\n

            F\u00f8r de, der g\u00f8r indvendinger mod den anskuelse, vi her h\u00e6vder, kan finde st\u00f8tte i disse skriftsteder, m\u00e5 det bevises, –<\/span><\/span><\/p>\n

              \n
            1. \n

              At Gud bandt sig urokkelig til den stilling der var mellem keruberne over
              \narken og ikke m\u00f8dte eller talte med sit folk p\u00e5 noget andet sted. Men dette
              \nstrider mod skriften; thi der var tider, da han kom sammen med Moses og
              \nIsraels b\u00f8rn ved tabernaklets d\u00f8r. 2Mos 29,42.43; 33,9.10. Og atter: Gud tro\u00ad
              \nnede ikke mellem keruberne p\u00e5 arken, da Elis s\u00f8nner tog den med i krigen, og
              \nden faldt i filisternes h\u00e6nder. Det m\u00e5 bevises, –<\/span><\/span><\/p>\n<\/li>\n

            2. \n

              At omend Gud kom sammen med og talte med sine tjenere fra sin plads
              \nmellem keruberne p\u00e5 arken hernede, s\u00e5 at dette sted endog kaldtes hans bo\u00ad
              \nlig, det ogs\u00e5 m\u00e5 v\u00e6re s\u00e5 i himmelen. Men dette f\u00f8lger ikke n\u00f8dvendigvis heraf;
              \nthi om han benyttede sig af denne fremgangsm\u00e5de blandt menneskene p\u00e5 jor\u00ad
              \nden, beh\u00f8vede det ikke derfor at v\u00e6re s\u00e5ledes i himmelen. Det m\u00e5 bevises, –<\/span><\/span><\/p>\n<\/li>\n

            3. \n

              At keruberne, mellem hvem Gud troner i det h\u00f8je, er keruberne over
              \narken. Men dette kan ikke bevises; thi det fremg\u00e5r af Ezekiels syn (Ez kap l
              \nog 10), at Guds trone i sig selv er en levende trone, b\u00e5ret af keruber af den
              \nh\u00f8jeste orden. Og den mest passende fremstilling af denne kendsgerning, som
              \nkunne gives her p\u00e5 jorden, var at angive stedet mellem keruberne over arken
              \nsom hans bolig, n\u00e5r han ville s\u00e6tte sig i forbindelse med menneskerne. Det m\u00e5
              \nbevises, –<\/span><\/span><\/p>\n<\/li>\n

            4. \n

              At Guds trone i himmelen er ubev\u00e6gelig f\u00e6stet til et sted. Men dette kan
              \nikke bevises; for i Ezekiels syn, hvortil ovenfor er hentydet, fremstilles den
              \nsom fuld af liv og kraft og som flyttende sig, hvorsomhelst \u00e5nden ville g\u00e5. Og
              \nsom det var i det jordiske tabernakel, s\u00e5ledes ogs\u00e5 her: den stod undertiden
              \nved d\u00f8ren til Herrens hus. Ez 10,18.19. Det m\u00e5 bevises, –<\/span><\/span><\/p>\n<\/li>\n

            5. \n

              At den erkl\u00e6ring, at Kristus opfor og satte sig ved h\u00f8jre side af majest\u00e6\u00ad
              \ntens trone i himmelen, har hensyn til stedet fremfor til den stilling, han indta\u00ad
              \nger der. Men dette kan ikke bevises; thi endog n\u00e5r Kristus ved sin genkomst
              \n\u00e5benbares i himmelens skyer, siges han at \u00bbsidde hos kraftens h\u00f8jre h\u00e5nd\u00ab.
              \nMatt 26,64.<\/span><\/span><\/p>\n<\/li>\n<\/ol>\n

              S\u00e5ledes m\u00e5 de, der vil benytte den kendsgerning, at Gud troner mellem keruberne, som bevis p\u00e5, at Kristus ikke tjener i begge afdelinger af den him\u00admelske helligdom, kunne se, at deres argumenter sl\u00e5r aldeles fejl.<\/span><\/span><\/p>\n

              Detfremg\u00e5r af Ezekiels oph\u00f8jede beskrivelse af Guds trone, at denne trone <\/span><\/span><\/p>\n

              i sig selv er fuld af liv og bev\u00e6gelse. Universets Skaber, som opholder alle ting og hersker over alle ting, er ikke indskr\u00e6nket til noget vist sted. Og dog troner han mellem keruberne, fordi selve hans trone b\u00e6res af disse vidunderlige v\u00e6sener. Endvidere er der tydelige beviser for, at da Kristus begyndte sin tjeneste oventil p\u00e5 Faderens trone, var denne trone i den f\u00f8rste afdeling af den himmelske helligdom.<\/span><\/span><\/p>\n

                \n
              1. \n

                Johannes siger i det fjerde kapitel i \u00e5benbaringens bog: \u00bbDerefter s\u00e5 jeg, og se, der var en d\u00f8r opladt i himmelen.\u00ab Derved f\u00f8rer han os ind, ikke alene i himmelen, men i en vis afdeling i himmelen. Da s\u00e5 han Guds trone i al dens v\u00e6lde og herlighed, og foran tronen s\u00e5 han syv lamper, der uden tvivl er modbilledet til lysestagen med de syv lamper, som stod i det hellige eller den f\u00f8rste afdeling i helligdommen. Derefter f\u00f8res Kristus frem p\u00e5 skuepladsen og beskrives b\u00e5de som l\u00f8ven af Judas stamme og som det lam, der var slagtet, hvilket betegner samtidig hans gerning som pr\u00e6st og hans oph\u00f8jede stilling og magt hos Gud; og han tager bogen, som var forseglet med de syv segl, og begynder at bryde seglene og oplade bogen til bedste for sit folk. Og det f\u00f8rste segl fremviser for os den f\u00f8rste eller apostolske menighed. S\u00e5ledes \u00e5bnes scenen med Kristi pr\u00e6stetjenestes begyndelse; og ved den tid var Guds trone iden f\u00f8rste afdeling i den himmelske helligdom, hvor modbilledet til den gyldnelysestage blev set<\/span><\/span><\/p>\n<\/li>\n

              2. \n

                Dette syn p\u00e5 sagen fastsl\u00e5s ved vidnesbyrdet i Ab 11,19, hvor der st\u00e5r, at Guds tempel, hvor arken er, det allerhelligste, ikke blev oplukket, f\u00f8rend den syvende engel bl\u00e6ste i sin basun, da alle verdens riger var n\u00e6r sin ende. Scenen i \u00c5b 4, hvor Johannes f\u00f8rst s\u00e5 Guds trone, foregik derfor visselig <\/span><\/span><\/span><\/span>ikke <\/i><\/span><\/span><\/span><\/span>i det allerhelligste.<\/span><\/span><\/span><\/span><\/p>\n<\/li>\n

              3. \n

                Begyndelsen til den unders\u00f8gende dom er bragt til skue i Dan 7,9.10. Og det hedder, at \u00bbden gamle af dage satte sig\u00ab ved den tid. Ordene \u00bbsatte sig\u00ab betegner b\u00e5de p\u00e5 hebraisk og gr\u00e6sk, efter Gesenius og Liddell og Scott, at \u00bbs\u00e6tte sig p\u00e5 tronen\u00ab eller \u00bbsom dommer at tage s\u00e6de i r\u00e5det\u00ab. Havde ikke den Gamle af Dage siddet p\u00e5 sin trone f\u00f8r nu? Jo bestemt; men udtryksm\u00e5den giver tydelig til kende, at han her indtog en ny stilling i et andet \u00f8jemed. En forandring sker deraf med hensyn til Fladerens s\u00e6de, n\u00e5r dommen begynder. Han indtager da en stilling, som han ikke havde f\u00f8r.<\/span><\/span><\/p>\n<\/li>\n

              4. \n

                Kristi forhold til denne forandring med hensyn til Faderens s\u00e6de p\u00e5peges i vers 13.14: Jeg skuede i nattens syner, og se, med himmelens skyer kom der en som en menneskes\u00f8n, og til den Gamle af Dage kom han hen, og man f\u00f8rte ham frem for ham. Og han blev givet Herred\u00f8mme og \u00e6re og rige,\u00ab osv. Dette er ikke Kristi andet komme til denne jord; thi den Gamle af Dage er ikke her; men han kom hen til den Gamle af Dage i himmelen, og han kom for at modtage herred\u00f8mme og et rige, som han vil f\u00e5 ved slutningen af sin tjeneste som pr\u00e6st, men som han ikke vil fa f\u00f8r den tid. Her fremstilles derfor noget, som skal foreg\u00e5 i forbindelse med Kristi afslutning af sin tjenergerning som pr\u00e6st. Vi har set Kristus med Faderen p\u00e5 hans trone i det hellige. Men vi har ogs\u00e5 set Faderen forandre sin stilling og tage del i en ny handling, en doms-handling. Og for at v\u00e6re med der m\u00e5 han komme til det sted, hvor denne handling skal foreg\u00e5. Derefter f\u00f8res Kristus som den anden vigtige deltager i denne handling, ledsage t af en mangfoldighed af himmelske v\u00e6sener, der om\u00adgiver ham som en sky af herlighed, frem til den Gamle af Dage, hvor denne da sidder, if\u00f8lge Dan. 7,13. Under den foruds\u00e6tning, at tjenesten i den himmelske helligdom overf\u00f8res fra det hellige til det allerhelligste henimod enden af Kristi gerning der, finder alt dette sin rette anvendelse og forklaring; men ikke p\u00e5 nogen anden m\u00e5de kan det forst\u00e5s og forklares.<\/span><\/span><\/p>\n<\/li>\n<\/ol>\n

                S\u00e5ledes bliver det stadig mere klart, at den anskuelse, at Kristus gik ind i det allerhelligste, da han opfor, st\u00e5r, set fra alle sider, i strid med b\u00e5de fornuften og skriften, medens enhver indvending mod den anskuelse, at han begyndte sin tjeneste i den f\u00f8rste afdeling, forsvinder n\u00e6sten af sig selv; thi Gud kan trone mellem keruberne, og Kristus kan sidde ved hans h\u00f8jre h\u00e5nd og begge alligevel v\u00e6re i det hellige. <\/span><\/span><\/p>\n

                SEKSTENDE KAPITEL<\/span><\/span><\/p>\n

                Kristi pr\u00e6sted\u00f8mme<\/b><\/span><\/span><\/p>\n

                I de foreg\u00e5ende betragtninger er f\u00f8lgende kendsgerninger tydeligt blevet fastsl\u00e5et: at der er en virkelig, bogstavelig helligdom i himmelen, modbilledet til den jordiske bygning, kaldet \u00bbtemplet\u00ab, \u00bbGuds tempel\u00ab og \u00bbtemplet i him\u00admelen\u00ab, og at Kristus, da han opfor til det h\u00f8je, begyndte sin herlige tjeneste som pr\u00e6st i den f\u00f8rste afdeling i det himmelske tabernakel, ligesom de jordiske pr\u00e6ster, der tjente ved afbildningen og skyggen af de himmelske ting, begyndte deres tjenestes runde i den f\u00f8rste afdeling i den jordiske bygning.<\/span><\/span><\/p>\n

                At denne kendsgerning er forklaret er af den allerst\u00f8rste betydning. Andre slutninger af overordentlig vigtighed for menigheden og for verden f\u00f8lger uundg\u00e5elig heraf i hurtig r\u00e6kkef\u00f8lge, som vi snart skal se.<\/span><\/span><\/p>\n

                F\u00f8r <\/i><\/span><\/span><\/span><\/span>vi g\u00e5r videre, vil vi standse et \u00f8jeblik for at ber\u00f8re endnu et sp\u00f8rgsm\u00e5l – det eneste, der st\u00e5r tilbage i forbindelse med dette emne – vedr\u00f8rende tiden forud for begyndelsen af Kristi tjeneste i himmelen.<\/span><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

                Tjenesten i den forbilledlige helligdom fandt egentlig sin afslutning, da det sande offer blev ofret p\u00e5 korset, ogforh\u00e6nget i templet splittedes i to fra \u00f8verst til nederst Det var da ikke l\u00e6ngere til nogen nytte for synderen at fremstille sine ofringer der. Men Kristus opfor ikke til himmelen f\u00f8r 43 dage derefter, og han kunne selvf\u00f8lgelig ikke p\u00e5begynde sin tjeneste f\u00f8r sin himmelfart Derfor bliver sp\u00f8rgsm\u00e5let: Hvordan var tilstanden i verden under den tid? N\u00e5r der ingen tjeneste var p\u00e5 jorden, som gjaldt noget, og tjenesten i den himmelske helligdom endnu ikke var begyndt, var der da ikke et tidsrum af mindst 43 dage, hvorunder synderen stod uden nogen midler?<\/span><\/span><\/p>\n

                Som svar herp\u00e5 kunne vi henvise til tiden, f\u00f8r det jordiske tabernakel blev oprejst, og f\u00f8r noget almindeligt pr\u00e6sted\u00f8mme var indsat, til de ofringer, om hvilke Adam og Eva blev undervist, da synden drev dem til at g\u00e5 ud af det hellige eden i verdens tidligste barndom. Ingen pr\u00e6ster var da indsat, men synderen fremstillede sit offer for sig selv. Der var ingen helligdom \u00e5bnet, og ingen pr\u00e6stelig tjeneste var oprettet i himmelen. Og dog var de ofre, som da blev frembaret, n\u00e5r de ofredes p\u00e5 den rette m\u00e5de, liges\u00e5 gyldige som noget, der nogen gang senere blev ofret forud for Kristus. Det store offer var endnu ikke frembaret, men de ofrende s\u00e5 fremad til det i troen, og troen p\u00e5 den kommende Genl\u00f8ser gav disse ofre al den betydning, de havde.<\/span><\/span><\/p>\n

                Det kunne siges, at omend der ikke var nogen tjeneste i himmelen i disse tidlige tider, havde menneskene dengang alligevel gyldige ofre, som de kunne fremb\u00e6re, hvilket de ikke havde, efter at forh\u00e6nget i templet splittedes, og dets tjeneste oph\u00f8rte. Dette er sandt; men i det selvsamme \u00f8jeblik var der et offer tilvejebragt, hvis fortjeneste de kunne p\u00e5ber\u00e5be sig for Gud for sig selv. I virkeligheden var der intet ophold i tjenesten. De to systemer, det forbilledlige og det modbilledlige, ber\u00f8rte hinanden ved korset Der m\u00f8dte skyggen helt fra eden af og nedover virkeligheden, og der var ingen tom plads mellem de to. Ligesom menneskene ved deres ofringer kunne vise deres tro p\u00e5 den kom\u00admende Genl\u00f8ser, uagtet der ikke forrettedes nogen tjeneste i himmelen, og ligesom disse ofringer var g\u00e6ldende helt hen til korset, s\u00e5ledes kunne menne\u00adskene fra dette selvsamme \u00f8jeblik af, p\u00e5 grund af hvad der var tilvejebragt gennem evangeliet, vise deres tro p\u00e5 det offer, der var frembaret p\u00e5 korset, omend den virkelige begyndelse og Kristi tjeneste som pr\u00e6st endnu foren tid m\u00e5tte uds\u00e6ttes.<\/span><\/span><\/p>\n

                Idet vejen s\u00e5ledes er ryddet op til dette punkt, vil vi nu betragte beskaffen\u00adheden af den pr\u00e6stetjensten, Kristus p\u00e5begyndte, da han opfor. Tjenesten i det jordiske tabernakel blev udf\u00f8rt af skr\u00f8belige mennesker, der var sygdom og d\u00f8d underkastet, og den var derfor bebyrdet med s\u00e5danne ufuldkommenheder, som var uadskillelig fra de mangelfulde redskaber, ved hvilke den blev udf\u00f8rt Kristi pr\u00e6sted\u00f8mme er et ypperligere pr\u00e6sted\u00f8mme, hvori det jordiske pr\u00e6sted\u00f8mmes ufuldkommenheder intet tilsvarende finder. Dette fremg\u00e5r tydeligt af f\u00f8lgende:<\/span><\/span><\/p>\n

                  \n
                1. \n

                  Kristus er en pr\u00e6st efter Melkisedeks vis og ikke efter Arons vis. Heb 5,6.<\/span><\/span><\/p>\n<\/li>\n

                2. \n

                  Der var ingen fuldkommenhed ved det levitiske pr\u00e6sted\u00f8mme; thi i s\u00e5 fald havde det ikke v\u00e6ret n\u00f8dvendigt, at en anden pr\u00e6st skulle opst\u00e5 efter Melkisedeks vis og ikke efter Arons vis. Heb 7,11.<\/span><\/span><\/p>\n<\/li>\n

                3. \n

                  De tidligere pr\u00e6ster var mange, fordi d\u00f8den ikke lod dem vedblive; men denne bliver til evig tid og har et uforg\u00e6ngeligt pr\u00e6sted\u00f8mme. Vers 23.24<\/span><\/span><\/p>\n<\/li>\n

                4. \n

                  Det var n\u00f8dvendigt for pr\u00e6sterne af Levis stamme at fremf\u00f8re ofre daglig, indbefattende alle de forskellige ofre, der fremdrages af dem, som havde beg\u00e5et overtr\u00e6delse; men alt dette indbefattede Kristus i et offer, da han ofrede sig selv. Heb <\/span><\/span><\/span><\/span>9252628; <\/i><\/span><\/span><\/span><\/span>10,10.12.14.<\/span><\/span><\/span><\/span><\/p>\n<\/li>\n

                5. \n

                  Tjenestens runde i det jordiske tabernakel blev gentaget mange gange; men Kristi tjeneste udf\u00f8rtes \u00e9n gang for alle. Heb 9,11.12.24.25; 10,3.12.<\/span><\/span><\/p>\n<\/li>\n

                6. \n

                  Alt det blod, som ofredes under den forrige husholdning, blev kun ofret for tidligere overtr\u00e6delser og gjaldt ikke for noget i fremtiden, medens fortjenesten ved det blod, der blev udgydt p\u00e5 Golgata, gjaldt ikke alene for den tidligere tid, men ogs\u00e5 for den kommende. Heb 9,14.15.<\/span><\/span><\/p>\n<\/li>\n<\/ol>\n

                    \n
                  1. \n

                    Eftersom Kristi blod er det eneste blod, der ofredes i forbindelse med tjenesten i den himmelske helligdom (enten det sker ved en virkelig fremstilling eller i kraft af dets fortjeneste er uv\u00e6sentlig), m\u00e5 dette blod danne grundlaget for tjenesten i begge afdelinger.<\/span><\/span><\/p>\n<\/li>\n

                  2. \n

                    S\u00e5 l\u00e6nge som Kristus bekl\u00e6der pr\u00e6steembedet, s\u00e5 l\u00e6nge er han Midler mellem Gud og menneskene.<\/span><\/span><\/p>\n<\/li>\n<\/ol>\n

                    Den v\u00e6sentlige forskel mellem Kristi pr\u00e6stegerning og de levitiske pr\u00e6sters bygger derfor p\u00e5 f\u00f8lgende kendsgerninger: at Kristus under hele sin tjeneste kun fremf\u00f8rer et offer; at han lever altid og derfor ikke beh\u00f8ver at gentage sin tjeneste, men udf\u00f8rer den \u00e9n gang for alle; at hans offer g\u00e6lder for fremtiden s\u00e5vel som for den forbig\u00e5ende tid; og at det g\u00f8r fuldkommen og virkelig borttager alle deres synder, som tilegner sig dets fortjeneste. Der er intet i det faktum, at Kristus er en pr\u00e6st efter Melkisedeks vis og ikke efter Arons vis, som tyder p\u00e5, at han ikke udf\u00f8rer et v\u00e6rk n\u00f8jagtigt som det, Aron udf\u00f8rte – s\u00e5 n\u00f8jagtigt, som de fuldkomne himmelske ting kan fremstilles ved de ufuldkomne jordiske ting. Og Paulus forsikrer os om, at han udf\u00f8rer netop et s\u00e5dant v\u00e6rk; thi han siger, at de aronske pr\u00e6ster i deres gerning tjente ved afbildningen og skyggen af det v\u00e6rk, som Kristus udf\u00f8rer i himlen.<\/span><\/span><\/p>\n

                    Den slutning bliver derfor uundg\u00e5elig, at ligesom folkets synder under forbil\u00adledet blev f\u00f8rt ind i helligdommen ved offerdyrenes blod, s\u00e5ledes bliver de nu i virkeligheden f\u00f8rt ind i den himmelske helligdom ved Jesu blod. En sammen\u00adligning mellem tredje Mosebog og hebr\u00e6erbrevet vil g\u00f8re dette ganske klart<\/span><\/span><\/p>\n

                    Det fremg\u00e5r, at det ikke var alle offerdyrs blod, pr\u00e6sten bar ind i hellig\u00addommen og st\u00e6nkede foran forh\u00e6nget. Det var blodet af de ofre, der kaldes syndofre, som blev anvendt p\u00e5 denne m\u00e5de. Om disse ofre siger Wm. Smith i sin bibleordbog:<\/span><\/span><\/p>\n

                    \u00bbSyndofferet fremstillede denne pagt som brudt af mennesket og atter istandsat ved Guds foranstaltning p\u00e5 grund af \u00bbblods udgydelse\u00ab. Dens s\u00e6r\u00adegne ceremoni bestod i, at pr\u00e6sten skulle st\u00e6nke af blodet foran forh\u00e6nget i helligdommen, stryge noget deraf op r\u00f8gelsesalterets horn og ud\u00f8se det \u00f8vrige ved foden af br\u00e6ndofferalteret. K\u00f8det blev i intet tilf\u00e6lde r\u00f8rt af den ofrende; det blev enten opbr\u00e6ndt ved ild udenfor lejren eller spistes af pr\u00e6sten alene i det hellige, og alt, som kom i ber\u00f8ring med det, var helligt. Dette sidste adskilte det fra takofferet og viste, at den ofrende var uv\u00e6rdig til at have samfund med Gud. Udgydelsen af blodet – symbolet p\u00e5 liv – betegnede, at overtr\u00e6deren p\u00e5 grund af sin synd fortjente d\u00f8den, men at offerets d\u00f8d ved Guds n\u00e5des foranstaltning skulle g\u00e6lde for hans d\u00f8d… I overensstemmelse hermed finder vi, at det i alle tilf\u00e6lde var skik, at den ofrende lagde sine h\u00e6nder p\u00e5 syndofferets hoved for p\u00e5 en almindelig eller s\u00e6rskilt m\u00e5de at bekende sine synder, idet han sagde: \u00bbLad dette v\u00e6re mit sonoffer.\u00ab Uden al tvivl vidnede syndofferet tydeligt om, at synden var tilstede hos mennesket, at ens l\u00f8n var d\u00f8den, og at Gud have tilvejebragt forsoning ved et dertil udset offers stedfortr\u00e6dende lidelse.\u00ab<\/span><\/span><\/p>\n

                    Alle havde anledning til at fremf\u00f8re dette slags offer, hvis blod i visse tilf\u00e6lde blev b\u00e5ret ind i helligdommen og sk\u00e6nket foran forh\u00e6nget, f\u00f8rst pr\u00e6sten (3Mos 4,3-12), dern\u00e6st hele menigheden (v 13-21), videre folkets \u00f8verste (vers 22-26) og endelig hvilken som helst af det menige folk (vers 27-31).<\/span><\/span><\/p>\n

                    13Mos 16,23. l\u00e6ser vi: \u00bbMen ethvert syndoffer, af hvis blod der bliver b\u00e5ret ind i sammenkomstens telt for at g\u00f8re forligelse i helligdommen, skal ikke \u00e6des; det skal opbr\u00e6ndes med ild.\u00ab Det synes at fremg\u00e5 af apostlenes vidnes\u00adbyrd i hebr\u00e6erbrevet, at af alle ofre var det s\u00e6rlig disse syndofre, hvis blod blev b\u00e5ret ind i helligdommen, og hvis kroppe blev opbr\u00e6ndt udenfor lejeren, som afbillede vor frelsers offer. Han siger (Heb 13,11.12): \u00bbThi de dyr, hvis blod ypperstepr\u00e6sten b\u00e6rer ind i helligdommen for at sone synden, deres kroppe \u00bbopbr\u00e6ndes uden for lejren.\u00ab Derfor led ogs\u00e5 Jesus uden for byporten, for at han kunne hellige folket ved sit blod.\u00ab Kristus var p\u00e5 en s\u00e6rskilt m\u00e5de modbilledet til disse ofre. Og ligesom folkets synder f\u00f8rhen ved disse blev over\u00adf\u00f8rt til helligdommen (thi apostlen siger, at deres blod blev b\u00e5ret derind <\/span><\/span><\/span><\/span>for synden), <\/i><\/span><\/span><\/span><\/span>s\u00e5ledes bliver vore synder ved Kristi blod, som fremb\u00e6res i hellig\u00addommen oven til, overf\u00f8rt til det himmelske tempel. <\/span><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

                    SYTTENDE KAPITEL.<\/span><\/span><\/p>\n

                    Den himmelske helligdoms renselse.<\/b><\/span><\/span><\/p>\n

                    En del vidnesbyrd blev i det foreg\u00e5ende kapitel fremsat til bevis for, at vore synder bliver overf\u00f8rt til den himmelske helligdom ved Kristi blod. Dette be\u00adkr\u00e6ftes endvidere ved apostlens ord i IPet 2,24. \u00bbHan [Kristus], som selv bar vore synder p\u00e5 sit legeme p\u00e5 tr\u00e6et.\u00ab P\u00e5 korset bar Kristus v\u00e6re synder som et sonoffer. I den forstand b\u00e6rer han dem ikke til nogen anden tid eller p\u00e5 noget andet sted. Her blev han fremstillet som \u00bbdet Guds Lam, som b\u00e6rer verdens synd\u00ab. Joh 1,29. Her blev han ofret som en forsoning for hele verdens synder. Men hvor meget ligger der i disse udtryk, at han bar vore synder p\u00e5 tr\u00e6et, og at han er det Lam, som b\u00e6rer verdens synd? Jo det, at her blev det offer tilvejebragt, hvis fortjeneste hos Gud var tilstr\u00e6kkelig til at udslette hele verdens skyld; at her blev et offer givet, hvorp\u00e5 alle, som ville, kunne l\u00e6gge deres synder. Men dersom ingen var kommet eller ville komme til Kristus, ville hans offer havde v\u00e6ret forg\u00e6ves. Om hans offer skal blive til fordel for den enkelte eller ej beror p\u00e5 individets egen handlem\u00e5de.<\/span><\/span><\/p>\n

                    Sk\u00f8nt m\u00e5den, hvorp\u00e5 synderen nu kommer til Kristus, allerede er omtalt, er dette dog en sag af s\u00e5 stor vigtighed, at l\u00e6seren vil b\u00e6re over med en kort gentagelse og undskylde, om emnet bliver fremstillet \u00bbbud p\u00e5 bud, regel p\u00e5 regel, lidt her og lidt der\u00ab, s\u00e5ledes som dets dybe betydning g\u00f8r krav p\u00e5, at det skulle behandles.<\/span><\/span><\/p>\n

                    Efter at Kristus havde bragt offeret, begyndte han sin gerning, som pr\u00e6st i helligdommen oventil, og indbydelsen sendtes ud i hele verden: Kom til mig og f\u00e5 tilgivelse og evigt liv. M\u00e5den, hvorp\u00e5 vi kan komme, beskrives i Apg 20,21; ved \u00bbomvendelse til Gud og tro p\u00e5 den herre Jesus Kristus\u00ab. Vi bekender vore synder for Gud gennem Kristus, vort offer, ligesom den angrende synder i den forrige husholdning lagde sine synder p\u00e5 sit offer ved at bekende over det sine overtr\u00e6delser, s\u00e5ledes l\u00e6gger vi vore synder p\u00e5 Kristus ved at bekende dem for Gud gennem ham. Derved finder den tidligere synders bekendelse og offer sit modbillede i vor syndsbekendelse for Gud gennem Kristus. Ved de mosaiske ofre blev synden f\u00f8rt ind i den jordiske helligdom; ved troen p\u00e5 Kristus som vort offer og ved vor bekendelse gennem ham overf\u00f8res vore synder til den himmelske helligdom, hvor han tjener for os. S\u00e5ledes fors\u00e6tter vor Frel-ser det store v\u00e6rk, han p\u00e5begyndte, da han ved sin d\u00f8d bar verdens synd, idet han taler den angrende synderes sag gennem sit blod, som blev udgydt for dem. Og s\u00e5ledes sker der i denne husholdning s\u00e5vel som i den forrige en overf\u00f8relse af synder – f\u00f8r forbilledligt, nu i virkeligheden. Der er intet forunderligt eller mystisk ved dette. Enhver kan forst\u00e5 det S\u00e5dan var tjenesten ved forbilledet, som var en skygge af det himmelske, og s\u00e5dan er derfor ogs\u00e5 den him\u00admelske tjeneste selv.<\/span><\/span><\/p>\n

                    Ligesom der i forbindelse med syndernes overf\u00f8relse til det jordiske taber\u00adnakel opstod det sp\u00f8rgsm\u00e5l: Hvad blev der af disse synder? s\u00e5ledes har vi her det samme sp\u00f8rgsm\u00e5l at besvare ang\u00e5ende syndernes overf\u00f8relse gennem Kristus til den himmelske helligdom: Hvad skal der blive af disse synder? Vil de forblive der for evigt? Nej de vil engang blive fjernet, ligesom de blev i forbilledet; thi den himmelske helligdom vil blive \u00bbrenset\u00ab, ligesom den jordiske blev.<\/span><\/span><\/p>\n

                    Men herimod indvendes atter, at denne anvendelse ikke kan v\u00e6re berettiget, og at dette ikke kan hentyde til helligdommen i himmelen, fordi der intet er der, som beh\u00f8ver at renses, intet, som er urent, hvorp\u00e5 en s\u00e5dan talem\u00e5de kan passe. Og for nogle bliver denne lille anst\u00f8dssten til et stort bjerg, som de hele tiden forg\u00e6ves fors\u00f8ger at overstige, og som fordunkler for dem alle de tydelige vidnesbyrd, der fra andre hold kan fremf\u00f8res vedr\u00f8rende dette sp\u00f8rgs\u00adm\u00e5l. Det er ikke s\u00e5 underligt, om denne tanke allerf\u00f8rst skulle opst\u00e5 og frem\u00adbyde en tilsyneladende vanskelighed. Men ved lidt n\u00e6rmere betragtning og eftertanke bliver sagen ganske klar. L\u00e6g m\u00e6rke til, at denne renselse <\/span><\/span><\/span><\/span>ikke <\/i><\/span><\/span><\/span><\/span>er en renselse fra fysisk urenhed. Den kan ikke udf\u00f8res med vand, s\u00e6be, sand og b\u00f8rste. Det er en renselse, som udf\u00f8res med blod. Men anvendelsen af blod er til renselsen en renselse fra synd; og Paulus vidner, at en s\u00e5dan renselse er n\u00f8dvendig b\u00e5de for den jordiske og den himmelske helligdoms vedkommende. L\u00e6seren b\u00f8r n\u00f8je og omhyggeligt overveje apostlens vidnesbyrd ang\u00e5ende dette punkt Han siger: \u00bbOg det er n\u00e6sten s\u00e5dan, at efter loven bliver alt renset med blod, og der opn\u00e5s ingen tilgivelse, uden at blod bliver udgydt S\u00e5 er det da n\u00f8dvendigt, at afbillederne fra den himmelske helligdom renses p\u00e5 denne m\u00e5de, men at selve den himmelske helligdom renses ved bedre ofre end disse.\u00ab Heb 9,22.23. Ved en lille omskrivning vil betydningen af disse ord muligvis ses tydeligere, s\u00e5ledes: \u00bbOg n\u00e6sten alt bliver if\u00f8lge loven renset med blod; thi uden blods udgydelse sker ikke forladelse. Af den grund var det n\u00f8dvendigt, at den jordiske helligdom (forbilledet af den himmelske) skulle renses med blodet af disse jordiske ofre (offerdyrs blod, vers 19); og af samme grund var det n\u00f8dvendigt, at ogs\u00e5 den himmelske helligdom skulle renses, men dette m\u00e5tte ske med blod, som er bedre eller af st\u00f8rre v\u00e6rd end blodet af dyr, blod, nemlig med Kristi eget dyrebare blod.\u00ab<\/span><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

                    Det kan vistnok med fuld vished siges, at enhver, som forst\u00e5r sig p\u00e5 almin\u00addeligt sprog, vil indr\u00f8mme, at dette er n\u00f8jagtig den tanke, som apostlen her udtrykker; og alts\u00e5 bekr\u00e6fter han med tydelige ord, at den himmelske hellig\u00addom <\/span><\/span><\/span><\/span>skal renses. <\/i><\/span><\/span><\/span><\/span>Enten det s\u00e5 er rimeligt eller urimeligt, s\u00e5 er dette netop, hvad apostlen siger, og de, som ikke stemmer overens med hans vidnesbyrd, m\u00e5 selv afg\u00f8re sagen med ham.<\/span><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

                    At synderne overf\u00f8res til den himmelske helligdom fremg\u00e5r af den kends\u00adgerning, at det er n\u00f8dvendigt, at den skal renses; og der kan intet andet v\u00e6re der undtagen synden, som g\u00f8r en s\u00e5dan handling n\u00f8dvendig. Se p\u00e5 forbilledet Et renselsesv\u00e6rk blev if\u00f8lge Guds anordning udf\u00f8rt med stor h\u00f8jtidelighed hvert \u00e5r i forbindelse med helligdommen. Hvad tjente det til? Hvad var det, som gjorde den tidligere helligdoms renselse n\u00f8dvendig? Ind i det allerhelligste m\u00e5tte ingen uden ypperstepr\u00e6sten g\u00e5, og han kun <\/span><\/span><\/span><\/span>\u00e9n gang <\/i><\/span><\/span><\/span><\/span>om \u00e5ret Kunne der p\u00e5 et sted, som holdtes s\u00e5 n\u00f8je bevogtet, findes noget fysisk urent? Bestemt ikke. Og dog skulle den helligdom, det allerhelligste s\u00e5vel som det hellige, renses. Atter vil vi anmode vore l\u00e6serer, og is\u00e6r s\u00e5danne, som m\u00e5tte g\u00f8re indvendinger mod de her fremsatte anskuelser, om n\u00f8je at overveje sp\u00f8rgs\u00adm\u00e5let: Hvorfor skulle den renses? Der kan kun gives et svar: Folkets synder var f\u00f8rt ind der, og det var fra dem, helligdommen m\u00e5tte renses. Og denne renselse var, som vi har set, ikke en renselse fra materiel urenhed, men sim\u00adpelthen en ceremoni, hvorved de til helligdommen overf\u00f8rte synder blev fjer\u00adnet og for evigt bortskaffet<\/span><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

                    S\u00e5ledes er det ogs\u00e5 i modbilledet Der er intet bogstaveligt urent i den him\u00admelske helligdom. Men alle deres synder, som har s\u00f8gt tilgivelse gennem Jesu fortjeneste, er blevet overf\u00f8rt dertil, og de m\u00e5 fjernes. Deri best\u00e5r Renselsen. Ingen anden renselse omtales. De ord om, at helligdommen skal f\u00e5 sin ret igen eller renses, bruges aldrig om nogen anden handling. Alle kan forst\u00e5 dette; og der er ingen grund til at mods\u00e6tte sig denne anskuelse.<\/span><\/span><\/p>\n

                    Paulus’ vidnesbyrd i Heb 9,22-24, som for altid afg\u00f8r dette punkt, er alle\u00adrede blevet fremstillet Vi beh\u00f8ver n\u00e6ppe at gentage, at hans argument her g\u00e6lder forladelse og udslettelse af synd. Han siger i n\u00e6vnte vers, at det var n\u00f8dvendigt, at den jordiske helligdom skulle renses, fordi synden skulle ud\u00adslettes, og at det m\u00e5tte ske med blod. Derp\u00e5 vidner han tydelig, at det var n\u00f8dvendig af samme grund, at den himmelske helligdom skulle renses p\u00e5 samme m\u00e5de og ved de samme midler, kun at offeret her var uendelig meget bedre, da det skulle ske ved Kristi blod i stedet for offerdyrs blod. Det er ikke n\u00f8dvendigt at dv\u00e6le l\u00e6ngere ved dette punkt; apostlenes erkl\u00e6ring er tydelig nok. Intet andet lys beh\u00f8ves, n\u00e5r middagssolen str\u00e5ler i sin fulde glans.<\/span><\/span><\/p>\n

                    Det synes, at det nu m\u00e5 v\u00e6re klart, hvad der menes med helligdommens renselse. Den udf\u00f8res med blod. Den er en del af Kristi gerning som pr\u00e6st, ikke som konge. Den er en gerning, som udf\u00f8res i det allerhelligste, og hermed afsluttes helligdommens tjeneste.<\/span><\/span><\/p>\n

                    Men nogen vil m\u00e5ske sige: Selv om nu alt dette forholder sig s\u00e5ledes, selv om der engang kommer en tid, da Kristus skal g\u00e5 ind i det allerhelligste, i himmelen for at udf\u00f8re sin afsluttende gerning, som pr\u00e6st, hvilken betydning har s\u00e5 dette for os? <\/span><\/span><\/span><\/span>«VI <\/span><\/span><\/span>kan jo intet vide om, hvorn\u00e5r det skal ske, og kan derfor ikke h\u00f8ste nogen praktisk nytte deraf.<\/span><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

                    Vent, min ven, her er det netop, folk er tilb\u00f8jelige til at fare vild, fordi de ikke kender skifterne. Gud har ikke ladet os i m\u00f8rke ang\u00e5ende en begivenhed af s\u00e5 stor betydning og interesse for os. Netop dette emne behandles i profetierne, og tiden er angivet, da denne store forandring skal foreg\u00e5 i himmelen og helligdommens renselse begynde. En videre granskning af dette vigtige tema vil f\u00f8re os til slutninger mere overraskende end Noas budskab p\u00e5 syndflodens tid, Lots advarsel til indbyggerne i Sodoma og Gomorra eller for Frelsers alvors-fulde formaninger til folket p\u00e5 sin tid. <\/span><\/span><\/p>\n

                    \u00c5TTENDE KAPITEL<\/span><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

                    \u00bbDa skal helligdommen <\/b><\/span><\/span><\/span><\/span>komme til sin ret igen.\u00ab<\/b><\/span><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

                    I profeten Daniels ottende kapitel findes nedtegnet et af hans m\u00e6rkeligste syner. Han ser en symbolsk fremstilling af flere jordiske riger, der skulle un\u00addertrykke Guds folk p\u00e5 jorden. Tilsidst ser han to himmelske v\u00e6sener samtale med hinanden (utvivlsomt Mikael og Gabriel, der andetsteds n\u00e6vnes i Daniels bog), og ang\u00e5ende deres samtale siger han:<\/span><\/span><\/p>\n

                    \u00bbDa h\u00f8rte jeg en hellig tale, og en anden hellig spurgte den talende: \u00bbHvor lang tid g\u00e6lder syndet om, at det daglige offer oph\u00e6ves, \u00f8del\u00e6ggelsens mis\u00adgerning opstilles, og helligdommen og h\u00e6ren nedtrampes? \u00ab Han svarede: \u00bb2300 aftner og morgener; s\u00e5 skal helligdommen komme til sin ret igen!\u00ab(eng. \u00bbren\u00adses\u00ab). Dan 8,13.14.<\/span><\/span><\/p>\n

                    Englene forst\u00e5r, hvad der er tjenstligt for os at vide. Derfor stiller den ene hellige med fors\u00e6t i Daniels p\u00e5h\u00f8r den anden dette vigtige sp\u00f8rgsm\u00e5l: \u00bbP\u00e5 hvor lang tid g\u00e5r synet,… at b\u00e5de helligdom og h\u00e6r hengives til nedtr\u00e6delse?\u00ab Og den tiltalte vender sig derefter til Daniel og giver ham dette svar til gavn for menigheden: \u00bb2300 aftner og morgener; s\u00e5 skal helligdommen komme til sin ret igen!\u00ab(renses). Nu bliver det af vigtighed at udregne denne tidsperiode, at finde dens begyndelse og afslutning, for at profetien kan blive os til nogen nytte. Og medens vi g\u00f8r dette, s\u00e5 lad os huske, hvad det er, vi har for os. Vi ser endnu \u00bbhen til Jesus\u00ab, omend vi er optaget med en profeti, thi profetien ang\u00e5r helligdommen, og helligdommen er det sted, hvor Jesus forretter sin tjeneste som pr\u00e6st, ja endnu mere, den ang\u00e5r helligdommens ret og renselse, afslutningshandlingen i Guds n\u00e5dev\u00e6rk for menneskene. Visselig vil ingen, som gerne gransker skriften, forbig\u00e5 et emne, der lover s\u00e5 meget<\/span><\/span><\/p>\n

                    Dette tidsrum p\u00e5 2300 aftner og morgener er ikke forklaret i Dan 8; men n\u00f8glen til forklaringen findes i kap 9. Vi h\u00e5ber, at l\u00e6seren nu er f\u00e6rdig til med ny interesse at kaste sig over studiet af disse dele af profetien. Begyndende med Kap 8,2 finder vi, at flere genstande fremstiller sig i r\u00e6kkef\u00f8lge for profets ens blik.<\/span><\/span><\/p>\n

                    F\u00f8rste scene<\/b><\/i><\/span><\/span><\/span><\/span>: <\/i><\/span><\/span><\/span><\/span>Det f\u00f8rste, han s\u00e5, var en v\u00e6der, som stod ved floden, og den havde to horn, det ene h\u00f8jere end det andet. Han s\u00e5 denne v\u00e6dder stange mod vest og mod nord og mod syd med en s\u00e5dan kraft, at intet dyr kunne holde stand for den, og den gjorde efter sin vilje og teede sig overmodig.<\/span><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

                    Anden scene<\/b><\/i><\/span><\/span><\/span><\/span>: <\/i><\/span><\/span><\/span><\/span>En gedebuk, som havde et anseligt horn mellem sine \u00f8jne, kom frem fra vest med en s\u00e5dan hurtighed, at det s\u00e5 ud, som om den ikke ber\u00f8rte jorden; og den l\u00f8b imod v\u00e6dderen, st\u00f8dte den omkuld, s\u00f8nderbr\u00f8d begge dens horn og tr\u00e5dte den ned. Og gedebukken blev s\u00e5re m\u00e6gtig; men som den var i sin styrke, blev det store horn brudt af, og i stedet for det vok\u00adsede der pludselig fire anselige horn frem mod himlens fire vinde.<\/span><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

                    Tredje scene<\/b><\/i><\/span><\/span><\/span><\/span>: <\/i><\/span><\/span><\/span><\/span>Af det ene af disse fire horn s\u00e5 profeten et ganske lille horn skyde frem, og det voksede med vidunderlig hurtighed. Det blev v\u00e6ldig stort mod syden og mod \u00f8sten og mod det dejlige land. Det voksede lige op til himelens h\u00e6r, og det kastede nogle af h\u00e6ren og af stjernerne til jorden og tr\u00e5dte dem ned. Ja det h\u00e6vede sig lige til h\u00e6rens fyrste og tog fra ham det bestandige offer og nedkastede hans helligdom, gav h\u00e6ren til pris for frafaldet og kastede sandheden til jorden, og det udf\u00f8rte det og havde fremgang. Det lille horn blev overm\u00e5de stort<\/span><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

                    Fjerde scene<\/b><\/i><\/span><\/span><\/span><\/span>: <\/i><\/span><\/span><\/span><\/span>Andre ting viser sig nu for seerens blik. Himmelens beboere ser ikke med ligegyldighed p\u00e5 de begivenheder, der fremstilles ved disse sym\u00adboler, is\u00e6r da de har betydning for Guds folk. Englene har interesse derfor og samtaler derom. Tb af dem har en samtale i profetens p\u00e5h\u00f8r. \u00bbP\u00e5 hvor lang tid,\u00ab siger den ene til den anden, \u00bbg\u00e5r synet om det bestandige offer og det \u00f8del\u00e6ggende frafald, at b\u00e5de helligdom og h\u00e6r hengives til nedtr\u00e6delse?\u00ab Derefter vender den tiltalte sig til Daniel, og som om han ved at rette svaret til ham ville tale til Guds folk, hvem svaret s\u00e6rskilt angik, siger han: \u00bbIndtil to tusinde og tre hundrede aftner og morgener, s\u00e5 skal helligdommen komme til sin ret igen.\u00ab<\/span><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

                    Dette udg\u00f8r hele synet og optager de f\u00f8rste fjorten vers af kapitlet Det var nu n\u00f8dvendigt, at det skulle forklares, og Daniel h\u00f8rer straks englen f\u00e5 en befaling om at forklare synet<\/span><\/span><\/p>\n

                    \u00bbMedens jeg, Daniel, nu s\u00e5 synet og s\u00f8gte af forst\u00e5 det, se, da stod der for mig en som en mand at se til, og jeg h\u00f8rte en menneskelig r\u00f8st r\u00e5be over Ulaj: \u00bbGabriel, udl\u00e6g ham syndet!\u00ab S\u00e5 kom han hen, hvor jeg stod, og ved hans komme blev jeg overv\u00e6ldet af r\u00e6dsel og faldt p\u00e5 mit ansigt og han sagde til mig; \u00bbSe n\u00f8je til, menneskes\u00f8n, thi synet g\u00e6lder endens tid!\u00ab Medens han talede med mig, l\u00e5 jeg bedr\u00f8vet med ansigtet mod jorden; men han r\u00f8rte ved mig og fik mig p\u00e5 benene og sagde: \u00bbSe, jeg vil kundg\u00f8re dig, hvad der skal ske i vredens sidste tid; thi syndet g\u00e6lder endens bestemte tid.\u00ab Dan 8,15-19.<\/span><\/span><\/p>\n

                    Det er umuligt at l\u00e6se disse ord uden at blive klar over den interesse, hvor<\/span><\/span><\/span><\/span>\u00bb<\/i><\/span><\/span><\/span><\/span>med englen f\u00f8lger Guds planer vedr\u00f8rende menneskene. Paulus siger i Heb 1,14, at de er alle tjenende \u00e5nder, og Peter vidner i IPet 1,12, at de \u00f8nsker at skue ind i de ting, som Gud forud har \u00e5benbaret S\u00e5ledes finder vi, at da Jo\u00adhannes s\u00e5 de syv segl og begyndte at gr\u00e6de af frygt for, at ingen skulle findes hverken i himmelen eller p\u00e5 jorden, som var v\u00e6rdig til at oplukke bogen og bryde dens segl, og at de vigtige sandheder derfor for evigt ville forblive skjult, – da kom en af de \u00e6ldste hen til ham og sagde, at han ikke skulle gr\u00e6de; Thi l\u00f8ven, som var af Judas stamme, ville oplade bogen. \u00c5b 5,4.6.<\/span><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

                    Vender vi tilbage til Daniels bog, s\u00e5 finder vi, at Gabriel, tro mod befalingen, straks g\u00e5r tilv\u00e6rks med at udf\u00f8re sin pligt og give den forklaring, der var ham p\u00e5lagt at give.<\/span><\/span><\/p>\n

                    Forklaring af det f\u00f8rste symbol.<\/b><\/span><\/span><\/p>\n

                    \u00bbDen tvehornede v\u00e6dder, du s\u00e5, er kongerne af Medien og Persien.\u00ab Dan 8,20.<\/span><\/span><\/p>\n

                    Dette er tydelige ord. De kan ikke misforst\u00e5s. Da dette er det f\u00f8rste sym\u00adbol, ved vi, p\u00e5 hvilket tidspunkt, synet begynder. Det begynder ikke med Ba\u00adbylon, som synerne i det andetog syvende kapitel g\u00f8r. Det babylonske rige var sin undergang n\u00e6r i Belsazars tredje \u00e5r, da dette syn blev givet, og synet be\u00adgynder derfor med det medopersiske rige, der stod for tur. V\u00e6dderes to horn betegner de to magter, mederne og perserne, under \u00e9n regering.<\/span><\/span><\/p>\n

                    Det Medo-persiske overherred\u00f8mme begyndte ved Kyros<\/span><\/span><\/span><\/span>1<\/span><\/span><\/span><\/sup><\/span> erobring af Ba\u00adbylon \u00e5r 538 f.Kr. og varede til slaget ved Arbela, \u00e5r 331 f.Kr., alts\u00e5 i 207 \u00e5r. S\u00e5 langt et tidsrum omfatter det f\u00f8rste symbol. I forklaringen af det n\u00e6ste symbol har vi den magt, som omstyrtede det persiske rige og f\u00f8lgelig indtog dets plads.<\/span><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

                    Forklaring af det andet symbol.<\/b><\/span><\/span><\/p>\n

                    \u00bbDen l\u00e5dne buk er kongen af Gr\u00e6kenland, og det store horn i dens pande er den f\u00f8rste konge. At det br\u00f8des af, og at fire andre voksede frem i stedet, betyder, at fire riger skal fremst\u00e5 af hans folk, dog uden hans kraft\u00ab Dan 8,21.22.<\/span><\/span><\/p>\n

                    Dette er ligeledes klare og tydelige ord. Den verdensmagt, der if\u00f8lge profe\u00adtien skulle opst\u00e5 efter Persien, var Gr\u00e6kenland. Dette opfyldes, 207 \u00e5r efter at synet var givet, da Alexander den store i slaget ved Arbela den l.okt 331 f.Kr. fuldst\u00e6ndig besejrede Darius Kodomannus’ h\u00e6r og s\u00e5ledes blev uindskr\u00e6nket hersker over riget i hele dets udstr\u00e6kning.<\/span><\/span><\/p>\n

                    Det store horn mellem bukkens \u00f8jne var den f\u00f8rste konge, Alexander den store. Dette horn blev afbrudt Otte \u00e5r efter slaget ved Arbela d\u00f8de Alexander en drankers d\u00f8d den 12.nov, 323 f.Kr. kun 33 \u00e5r gammel.<\/span><\/span><\/p>\n

                    I stedet for dette f\u00f8rste horn fremstod fire horn mod himmelens fire vinde. Englen sagde, at dette bet\u00f8d, at fire kongeriger skulle opst\u00e5 af det folk. Efter Alexanders d\u00f8d var der megen splid og forvirring blandt hans tilh\u00e6ngere med hensyn til tronf\u00f8lgen. Endelig blev det afgjort, at hans k\u00f8delige broder, den halvt vanvittige Filip Arid\u00e6us, skulle udr\u00e5bes til konge. Af ham og Alexan\u00adders s\u00f8nner, Alexander Agud og Herkules, blev det gr\u00e6ske makedonske rige af navn opretholdt for en tid. Men alle disse personer blev snart myrdet; og da den kongelige familie da var udd\u00f8et, antog de \u00f8verstkommanderende for h\u00e6\u00adren, der r\u00e5dede som Guvern\u00f8rer i de forskellige provinser, navn af konger. Derved kom de i strid med hverandre, og efter femten \u00e5rs forl\u00f8b fra Alexanders d\u00f8d af var stillingen den, at riget fandtes delt i fire dele, just som profetien havde erkl\u00e6ret Disse kongeriger opstod s\u00e5ledes omtrent ved \u00e5r 308 f.Kr. De var: Makedonien i vest, TVakien i nord, Syrien i \u00f8st og \u00c6gypten i syd, og de styredes henholdsvis af Kassander, Lysimakus, Seleukus og Ptolem\u00e6us. Det ved gedebukken fremstillede rige daterer sig fra \u00e5r 331 f.Kr. til den tid, da den efterf\u00f8lgende magt fremtr\u00e5dte p\u00e5 scene, hvilket skete \u00e5r 161 f.Kr., som vi snart skal se. Dette symbol omfatter s\u00e5ledes et tidsrum p\u00e5 170 \u00e5r. Forklaring af det lille horn.<\/span><\/span><\/p>\n

                    \u00bbMen i deres herred\u00f8mmes sidste tid, n\u00e5r overtr\u00e6delserne har gjort m\u00e5let fuldt, skal en fr\u00e6k og r\u00e6nkefuld konge fremst\u00e5. Hans mangt skal blive stor, dog ikke som hins; han skal tale utrolige ting og have lykke med, hvad han g\u00f8r, og gennemf\u00f8re sine r\u00e5d og \u00f8del\u00e6gge m\u00e6gtige m\u00e6nd. Mod de hellige skal hans tanke rettes; hans svigefulde r\u00e5d skal lykkes ham, og han skal s\u00e6tte sig store ting for at styrte mange i ulykke i deres tryghed. Mod fyrsternes fyrste skal han rejse sig, men s\u00e5 skal han knuses, dog ikke ved menneskeh\u00e5nd.\u00ab vers 23-25.<\/span><\/span><\/p>\n

                    Dette lille horn er ubestridelig et symbol p\u00e5 den magt, der opstod efter Gr\u00e6kenland som et verdensrige. Og dette var efter profetierne i Dan 2 og 7 Rom. Skulle man indtage dette standpunkt, at denne profeti ikke l\u00f8ber i lige linie med de andre, og at den lige fra begyndelsen bringer de samme verdens\u00adriger frem igen p\u00e5 skuepladsen, m\u00e5tte der angives s\u00e6rskilte grunde herfor. I dette tilf\u00e6lde m\u00e5 selvf\u00f8lgelig de t lille horn repr\u00e6sentere Rom. Der findes imid\u00adlertid dem, som har den anskuelse, at denne profeti ikke er ligel\u00f8bende med Dan 2 og 7, og at det lille horn i dette kapitel ikke fremstiller Rom; men gode grunde for denne anskuelse har de ikke leveret. Fbr at forebygge, at n\u00e6vnte profeti skulle blive anvendt p\u00e5 Romerriget, indebefattende paved\u00f8mmet, har katolikkerne gjort den anvendelig p\u00e5 Antiokus Epifanes. Og denne papisternes anskuelse er blevet godkendt af de fleste protestanter, enten tankel\u00f8st, som det synes, eller af en eller anden egen \u00e5rsag. Men denne anskuelse kan ikke v\u00e6re rigtig; thi der er endog flere og bedre grunde for, at dette symbol betegner Rom, end der er for, hvad de andre symboler betegner.<\/span><\/span><\/p>\n

                    Det lille horn i Dan 8 betegner ikke Antiokus Epifanes, men derimod Rom. Dette er det let at bevise, dersom folk blot ville behandle profetiernes fortolk\u00adning, som de behandler pengesedler, det er, overbevise sig om deres \u00e6gthed, da ville der ikke v\u00e6re nogen vanskelighed. Man kan kun undres over, at nogen for alvor har antaget anvendelsen p\u00e5 Antiokus for rigtig. <\/span><\/span><\/p>\n

                    Den p\u00e5stand, som h\u00e6vdes, er alts\u00e5, at det lille horn i Dan 8 ikke betegner Antiokus, men at det betegner Romerriget; for –<\/span><\/span><\/p>\n

                    1. Dette horn sk\u00f8d op af et af gedebukkens fire horn. Vers 9. Det var derfor et <\/span><\/span><\/span><\/span>andet <\/i><\/span><\/span><\/span><\/span>horn, forskelligt fra nogen af de fire horn. Som vi allerede har set, (162) var et af disse fire horn Syrien, der blev grundlagt af Seleukus, fra hvem den ber\u00f8mte kongesl\u00e6gt, kendt i historien som Seleucuderne, udgik. Af disse var der 26 i f\u00f8lgende orden:<\/span><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

                    1) Seleukus Nikator, 2) Antiokus Soter, 3) Antiokus Theus, 4) Seleukus Callinikus, 5) Seleukus Ceraunus, 6) Antiokus den Store, 7) Seleukus Pilopater, 8) <\/span><\/span><\/span><\/span>Antiokus Epifanes, <\/i><\/span><\/span><\/span><\/span>9) Antiokus Eupater, 10) Demetrius Soter, 11) Alexan\u00adder Bala, 12) Demetrius Nikator, 13) Atriokus Theus, 14) Antiokus Sidetes, 15) Zebia, 16) Seleukus, s\u00f8n af Nikator, 17) Antiokus Grypus, 18) Antiokus Cyzicenia, 19) Seleukus, s\u00f8n af Grypus, 20) Antiokus Eufebes, 21) Antiokus, anden s\u00f8n af Grypus, 22) Filip, tredje s\u00f8n af Grypus, 23) Demetrius Gukeres, 24) Antiokus Dionysius, 25) Tigrans, 26) Antiokus Afiaticus, der var den sidste af Seleucudernes sl\u00e6gt, og som efter en fire \u00e5rs svag regering blev fordrevet fra sine landskaber af den romerske general Pompaj, \u00e5r 65 f.Kr, hvorefter Sy\u00adrien blev en romersk provins.<\/span><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

                    Vi ser s\u00e5ledes, at Antiokus Epifanes kun var en af de 26 konger i Syrien, den magt, der betegnes ved det ene af gedebukkens fire horn. Medens han rege\u00adrede, bar han dette horn; og s\u00e5ledes kunne han ikke samtidig v\u00e6re en <\/span><\/span><\/span><\/span>s\u00e6rskilt <\/i><\/span><\/span><\/span><\/span>og <\/span><\/span><\/span><\/span>uafh\u00e6ngig <\/i><\/span><\/span><\/span><\/span>magt eller et andet anseligt horn, s\u00e5ledes som det lille horn var.<\/span><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

                    Romerriget <\/span><\/span><\/span><\/span>var <\/i><\/span><\/span><\/span><\/span>et s\u00e5dant s\u00e6rskilt horn og sk\u00f8d, profetisk set, op af et af gedebukkens horn, s\u00e5ledes svarende n\u00f8jagtig til den profetiske beskrivelse. Hvorfor det fremstilles som voksende op af et af gedebukken horn vil tydeligt ses af f\u00f8lgende kendsgerninger: \u00c5r 161 f.Kr. indgik romerne i forbund med j\u00f8derne (l Mak 8; Josefus’ \u00bbAntiquities\u00ab, 12. bind, kap 10, afs. 6; Prideaux, 2.bind. side 166). Nationerne bliver genstand for omtale i profetien, n\u00e5r deres historie falder sammen med Guds folks historie. Derfor blev profeten \u00e5r 161 f.Kr. opm\u00e6rksom p\u00e5 den romerske magt Men netop syv \u00e5r tidligere, 168 f.Kr., havde Rom erobret Makedonien (et af gedebukkens fire horn) og indlemmet det i kejserriget Profeten havde blikket vendt mod gedebukkens horn, og da Rom havde gjort Makedonien til en provins og syv \u00e5r senere ved forbundet med j\u00f8derne kom indenfor den profetiske synskreds, ville han selvf\u00f8lgelig omtale det, fra dette synspunkt set, som skydende op af hint horn. Og som om det stammede derfra f\u00f8lger Profeten det p\u00e5 dets sejrrige l\u00f8bebane.<\/span><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

                    2. Skulle man anvende det lille horn p\u00e5 nogen af disse 26 syriske konger, m\u00e5tte det v\u00e6re p\u00e5 den navnkundige og m\u00e6gtigste af den alle. Men dette var ikke Antiokus Epifanes. Thi historikerne oplyser os om, at hans navn \u00bbEpifanes\u00ab, som betyder den \u00bbherlige\u00ab, blev forandret til \u00bbEpimanes\u00ab, d.e. \u00bbD\u00e5ren\u00ab, p\u00e5 grund af hans usle og overd\u00e5dige levned. Antiokus den store var muligvis den mest ber\u00f8mte af de syriske konger. Det lille horn kan ikke anvendes p\u00e5 Antiokus, men m\u00e5 betegne Rom; for –<\/span><\/span><\/p>\n

                    3. Dette lille horn blev, sammenlignet med de foreg\u00e5ende riger, Medien og Persien, \u00bboverm\u00e5de stort\u00ab. Der er efter profetien, idet herred\u00f8mmet g\u00e5r over fra det ene rige til det andet, en stadig og gradvis for\u00f8gelse af magt Ved at anvende det lille horn p\u00e5 Antiokus, f\u00e5r man f\u00f8lgende resultater: 1) V\u00e6dderen \u00bbteede sig overmodig\u00ab. Var det sandt om Persien? Ja, 2) Gedebukken blev \u00bbs\u00e5re m\u00e6gtig\u00ab. Var det sandt om Gr\u00e6kenland? Ja, 3) Det lille horn blev \u00bboverm\u00e5de stort\u00ab, Var det sandt om Antiokus? Nej, bestemt ikke.<\/span><\/span><\/p>\n

                    Det persiske rige kaldes bare \u00bbovermodigt\u00ab, selvom det herskede fra Indien til \u00c6gypten, over 127 provinser. Gr\u00e6kenland, som var endnu st\u00f8rre og v\u00e6ldigere, kaldes \u00bbs\u00e5re m\u00e6gtigt\u00ab. Derefter kommer den magt, der fremstilles ved det lille horn, og den kaldes \u00bboverm\u00e5de stor\u00ab. Var Antiokus stor sam\u00admenlignet med Alexander, der erobrede verden, eller med den romerske magt, som erobrede endnu meget mere end alle Alexanders riger? Antiokus* rige var kun en del af det rige, der fremstilledes ved gedebukken. Er da en del mere end det hele? Vi finder f\u00f8lgende i \u00bbThe religious Encydopedia\u00ab om forholdet mellem Antiokus og romerne: \u00bbDa han [Antiokus] fandt alle sine hj\u00e6lpekilder udt\u00f8mt, besluttede han at rejse til Persien for at opkr\u00e6ve skat og indkassere store pengesummer, som han havde <\/span><\/span><\/span><\/span>samtykket i at betale romerne.\u00ab<\/i><\/span><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

                    Kan der siges om nogen konge, at han blev overm\u00e5de stor, n\u00e5r han ikke efterlod sig sit rige st\u00f8rre, end han fik det? Men Newton siger, at Antiokus ikke udvidede sit kongerige. Han gjorde nogle midlertidige erobringer i \u00c6gypten, men gav \u00f8jeblikkelig slip p\u00e5 dem, da romerne tog Ptolem\u00e6us’ parti og <\/span><\/span><\/span><\/span>befalede <\/i><\/span><\/span><\/span><\/span>ham, at han skulle give den tilbage.<\/span><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

                    Det vil sikkert ikke tage lang tid for nogen at afg\u00f8re, hvilken magt var den st\u00f8rste, enten den, som m\u00e5tte r\u00f8mme \u00c6gypten, eller den, som befalede den at r\u00f8mme det, enten den, som p\u00e5lagde den at betale skat, eller den som blev det p\u00e5lagt? Den f\u00f8rste var Antiokus, den anden var Rom. Med Romerriget som det tredje i r\u00e6kken kommer vi til dette resultat: \u00bbOvermodig\u00ab – Persien; sandt 2) \u00bbs\u00e5re m\u00e6gtig\u00ab – Gr\u00e6kenland; sandt 3) \u00bboverm\u00e5de stort\u00ab – Rom; mere ef\u00adtertrykkeligt sandt, end hvad der kan siges om en eller begge de andre.<\/span><\/span><\/p>\n

                    4. Det lille horn skulle h\u00e6ve sig lige til h\u00e6rens fyrste, hvilken rangstitel uden tvivl passer p\u00e5 vor Herre. Men Antiokus d\u00f8de, 164 \u00e5r f\u00f8r Rristus blev f\u00f8dt Der var imidlertid en magt, som h\u00e6vede sig imod Frelseren. Det romerske rige stod p\u00e5 Kristi tid p\u00e5 sit h\u00f8jdepunkt Og det var Rom, som under Herodes bestr\u00e6bte sig for at dr\u00e6be Jesus som barn. Senere hen, da Pilatus var landsh\u00f8vding i Jud\u00e6a, var det Rom, som i lydighed mod de frafaldne j\u00f8ders afsindige skrig naglede ham til korset<\/span><\/span><\/p>\n

                    Den samme gerning tilskrives den store ildr\u00f8de drage i Ab 12, et symbol, der s\u00e5 tydeligt betegner den romerske magt, at der ingen grund er til at tvivle derp\u00e5.<\/span><\/span><\/p>\n

                    Antiokus svarer ikke til en eneste af profetiens beskrivelser, og derfor forla der vi ham her. Men om profetiens anvendelse p\u00e5 den romerske magt kan endvidere siges:<\/span><\/span><\/p>\n

                      \n
                    1. \n

                      Dette var fra f\u00f8rst af \u00bblidet\u00ab. S\u00e5ledes var den romerske magt; men den \u00bbvoksede\u00ab og blev \u00bboverm\u00e5de stor\u00ab i tre forskellige retninger. Hvilket bedre 0udtryk kunne vel benyttes til at skildre denne magts fremgang, da den fra en lille begyndelse steg til at blive verdens herskerinde?<\/span><\/span><\/p>\n<\/li>\n

                    2. \n

                      Det erholdt lande mod syd. \u00c6gypten blev en romersk provins \u00e5r 30 f.Kr. og vedblev som s\u00e5dan i over sekshundrede \u00e5r.<\/span><\/span><\/p>\n<\/li>\n

                    3. \n

                      Det sendte sine sejrende legioner mod \u00f8sten. Rom undertvang Syrien \u00e5r 65 f.Kr. og gjorde det til en af sine provinser.<\/span><\/span><\/p>\n<\/li>\n

                    4. \n

                      Det vendte sig mod det dejlige land. Jud\u00e6a kaldtes s\u00e5ledes p\u00e5 mange steder i skriften. Sal 106,24; Sak 7,14; osv. FVa f\u00f8rst af var det med l\u00f8fte om bistand og venskab, at Romerne fik indflydelse over Jud\u00e6a. Derefter gjorde de landet til en romersk provins \u00e5r 63 f.Kr., og endelig \u00f8delagde de Jerusalem \u00e5r 70 e.Kr, opbr\u00e6ndte det herlige tempel med ild og adspredte j\u00f8derne over hele jorden.<\/span><\/span><\/p>\n<\/li>\n

                    5. \n

                      Det voksede lige op til himmelens h\u00e6r. Udtrykket \u00bbhimmelens h\u00e6r\u00ab m\u00e5, symbolsk anvendt, med jordiske forhold for \u00f8je, betegne personer med en ypperlig karakter eller i en oph\u00f8jet stilling. Den store ildr\u00f8de drage (Ab 12,4), det hedenske Rom, siges at have kastet \u00e9n tredjedel af stjernerne til jorden. Dette er den samme magt som det lille horn, der nu er under dr\u00f8ftelse, og dette skriftsted i \u00c5benbaringens bog henviser til den samme gerning, nemlig romernes fors\u00f8g p\u00e5 at undertrykke j\u00f8derne og ber\u00f8ve dem deres regenter.<\/span><\/span><\/p>\n<\/li>\n<\/ol>\n

                      10. Ved det blev det bestandige offer taget bort og den \u00f8del\u00e6ggende vederstyggelighed opstillet Kap 11,31. Medens Rom var den herskende verdensmagt, fandt en enest\u00e5ende forandring sted. Rigets religion blev ombyttet fra hedensk til kristen, det vil sige til den ford\u00e6rvede form af kristendommen 0kendt som paved\u00f8mmet Og det sted, hvor hedenskabet s\u00e5 l\u00e6nge havde sin helligdom, nemlig Rom med dets Pantheon eller alle Guders tempel, blev nedkastet eller sat p\u00e5 et lavere trin ved forflytningen af regeringens s\u00e6de til Konstantinobel \u00e5r 330 e.Kr. S\u00e5ledes, som der st\u00e5r i \u00c5b 13,2. gav dragen (det hedenske Rom) dyret (det pavelige rom) sin trone og stor magt.<\/span><\/span><\/p>\n

                      11.1 fortolkningen i vers 23 kaldes denne magt \u00bben fr\u00e6k og r\u00e6nkefuld konge\u00ab. Dette kan trygt siges om Rom med dets krigslyst og snuhed i at til\u00advende sig myndighed og v\u00e6lde. Moses anvender en lignende talem\u00e5de p\u00e5 et sted, hvor han, som alle er enige om, hentyder til romerne. 5Mos 28,49.50.<\/span><\/span><\/p>\n

                        \n
                      1. \n

                        Det skulle opst\u00e5 i deres, de fire rigers, herred\u00f8mmes sidste tid, n\u00e5r de n\u00e6rmede sig deres ende. Det var netop p\u00e5 den tid, Romerriget opstod.<\/span><\/span><\/p>\n<\/li>\n

                      2. \n

                        Det skulle \u00f8del\u00e6gge p\u00e5 uh\u00f8rt vis. Det kan man h\u00f8re alle de magter, som det med r\u00e5hed omstyrtede, bevidne: S\u00e5ledes gjorde Rom.<\/span><\/span><\/p>\n<\/li>\n

                      3. \n

                        Rom har (i sin pavelige skikkelse) \u00f8delagt de m\u00e6gtige og de helliges folk, Guds folk, i st\u00f8rre grad end alle andre magter tilsammen. R\u00f8sten af over 50 millioner martyrers blod opstiger til Gud og vidner imod det.<\/span><\/span><\/p>\n<\/li>\n<\/ol>\n

                          \n
                        1. \n

                          Og det har (gennem pavemagten) vist \u00bbkl\u00f8gt\u00ab – drevet af bedrag, sin forf\u00f8relse, blandt folket og sine listige anslag blandt nationerne for at opn\u00e5 egen fordel og magtfylde.<\/span><\/span><\/p>\n<\/li>\n

                        2. \n

                          Og det har \u00bblykkedes \u00ab. Det har f\u00f8rt krig mod de hellige og undertrykket og overvundet dem.<\/span><\/span><\/p>\n<\/li>\n

                        3. \n

                          Det har fuldendt sin l\u00f8bebane og skal s\u00f8nderbrydes – \u00bbuden menneskeh\u00e5nd\u00ab, vers 25. Hvor klart hentyder ikke dette udtryk til den sten, som, l\u00f8sreven uden h\u00e6nder, skal ramme billedet p\u00e5 f\u00f8dderne og knuse det S\u00e5ledes skal pavemagten snartforg\u00e5 ogfort\u00e6res af Jesu herlighed ved hans andetkomme.<\/span><\/span><\/p>\n<\/li>\n<\/ol>\n

                          S\u00e5ledes opfyldes gennem romermagten alle profetiens enkeltheder. Ingen anden magt opfylder en eneste af dem. Romerriget er den magt, det g\u00e6lder. Det kan ikke v\u00e6re nogen anden.<\/span><\/span><\/p>\n

                          Hvis nogen fremdeles i lyset af disse kendsgerninger vil p\u00e5st\u00e5, at Antiokus var det lille horn, eller hvis han endnu n\u00f8ler med at erkende, at Rom er den her betegnende magt, da kan man ikke g\u00f8re andet end at byde ham h\u00e5nden og med den dybeste medlidenhed for den tilstand, han befinder sig i, udr\u00e5bte: <\/span><\/span><\/span><\/span>\u00bbNon compos mentis. <\/i><\/span><\/span><\/span><\/span>Farvel!\u00ab<\/span><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

                          Hvorledes det her fremholdte vedr\u00f8rer det \u00f8vrige af profetien, vil vi snart se. <\/span><\/span><\/p>\n

                           <\/p>\n

                          NITTENDE KAPITEL.<\/span><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

                                                                            Symbolsk tidsregning.<\/b><\/span><\/span><\/p>\n

                          Ved forklaringen af de hidtil fremstillede symboler har vi synets omfang klart for os. Det f\u00f8rste symbol, Persien, optager et tidsrum af 207 \u00e5r; det andet, Gr\u00e6kenland 170 \u00e5r; det tredje, som vi har set betegnede Rom, b\u00e5de det hedenske og pavelige, fra \u00e5r 161 f.Kr. til dets deling i ti dele f\u00f8r \u00e5r 483 f.Kr, varede i 644 \u00e5r; og kommer vi ned til enden af det pavelige overherred\u00f8mme \u00e5r 1798, har vi det lange tidsrum af 1959 \u00e5r; og passerer vi videre ned til vor egen tid (for denne magt er endnu ikke s\u00f8nderbrudt uden menneskeh\u00e5nd), har vi et tidsrum af ikke langt fra 2100 \u00e5r, der optages af dette symbol.<\/span><\/span><\/p>\n

                          L\u00e6gger vi disse tidsrum sammen, har vi fra begyndelsen af dette persiske riges overh\u00f8jhed \u00e5r 538 f.Kr. til Roms fuldst\u00e6ndige deling i ti riger, \u00e5r 483 f.Kr., 1021 \u00e5r; til den nutidige omstyrtelse af det pavelige Rom i 1798 har vi 2336 \u00e5r og ned til vor egen tid over 100 \u00e5r til. Af s\u00e5 uhyre vid udstr\u00e6kning er et syn, som vi her har under dr\u00f8ftelse.<\/span><\/span><\/p>\n

                          Denne kendsgerning er at vigtighed, n\u00e5r vi nu n\u00e6rmere skal betragte den genst\u00e5ende del af synet, der handler om tid. Der er kun et punkt, som ikke bliver forklaret i Dan 8, og det er de 2300 aftener og morgener eller dage, hvorom der tales i vers 14. Herom sp\u00f8rger vi nu:<\/span><\/span><\/p>\n

                            \n
                          1. \n

                            Betyder udtrykket \u00bbaftener og morgener\u00ab almindelige dage, som man
                            \nellers ville forst\u00e5 det af en s\u00e5dan talem\u00e5de?<\/span><\/span><\/p>\n<\/li>\n

                          2. \n

                            Har vi den rigtige l\u00e6sem\u00e5de, 2300?<\/span><\/span><\/p>\n<\/li>\n

                          3. \n

                            Er disse aftener og morgener bogstavelige eller symbolske, og kan vi
                            \nvide, hvorlangt et tidsrum de optager?<\/span><\/span><\/p>\n<\/li>\n<\/ol>\n

                            Vedr\u00f8rende det f\u00f8rste sp\u00f8rgsm\u00e5l vedl\u00e6gger vi f\u00f8lgende vidnesbyrd fra Dr. Hales:<\/span><\/span><\/p>\n

                            \u00bbDen tidligste tids inddeling, vi har er dagen. I den gamle, \u00e6rv\u00e6rdige beretning af Moses om skabelsen inddeles tiden i dage, idet et vist v\u00e6rk udf\u00f8res hver dag. \u00bbDet blev aften, og det blev morgen, f\u00f8rste dag.\u00ab IMos 1,5, osv. Her betegner ordet \u00bbdag\u00ab den almindelige dag, kalenderdagen, p\u00e5 24 timet; indbefattende \u00bbaften\u00ab, naturlig nat, og \u00bbmorgen\u00ab, naturlig dag, medens solen er enten under eller over horisonten p\u00e5 noget sted under jordens daglige omdrejning fra en givet meridian og tilbage did, svarende til en soldag i astronomien. Det er m\u00e6rkeligt, at \u00bbaften\u00ab, naturlig nat, g\u00e5r forud for \u00bbmorgen\u00ab, i den mosaiske beretning. Heraf f\u00f8lge i; at profe\u00adten Daniel i sin bekendte kronologiske profeti om de 2300 dage benytter den hebraiske sammens\u00e6tningereb-bokei; aften-morgen, som betegnelse p\u00e5 en almindelig dag. Dan 8,14.\u00ab»<\/b><\/span><\/span><\/p>\n

                            Atter siger Dr. Hales, idet han hentyder til samme tekst (i 2.bind, side 512, anm.): \u00bbaften-morgen var en almindelig dag eller kalenderdag.\u00ab<\/span><\/span><\/p>\n

                            S\u00e5ledes er det f\u00f8rste sp\u00f8rgsm\u00e5l tilstr\u00e6kkeligt besvaret: Ordene \u00bbaftener og morgener\u00ab i Dan 8,14. anvendes som betegnelse p\u00e5 almindelige dage. Over\u00ads\u00e6ttelsen er derfor rigtig.<\/span><\/span><\/p>\n

                            P\u00e5 det andet sp\u00f8rgsm\u00e5l: Er 2300 den rigtige l\u00e6sem\u00e5de? svarer vi atter med et citat fra samme forfatter:<\/span><\/span><\/p>\n

                            \u00bbDer er intet tal i biblen, hvis \u00e6gthed bedre kan p\u00e5vises end de 2300 dage. Det findes i alle hebraiske udgaver af det gamle testamente, i alle Kennicotts manuskripter og De Ros is noteringer og i alle \u00e6ldre overs\u00e6t\u00adtelser med undtagelse af Vatikanets eksemplar af Septuaginta, hvori der st\u00e5r 2400, samt hos Symmakus og i nogle eksemplarer omtalt af H ie ro ny mus, som har 2200; men begge disse er \u00f8jensynlig bogstavfejl, det ene st\u00f8rre og det andet mindre, hvilke jo erstatter hinanden og fastsl\u00e5r i; 2300.\u00ab<\/b><\/span><\/span><\/span><\/span>12<\/b><\/span><\/span><\/span><\/sup><\/span><\/p>\n

                            Da det nu er fastsl\u00e5et, at udtrykket aften og morgen betegner en almindelig dag, og at l\u00e6sem\u00e5den, 2300, er rigtig, sp\u00f8rger vi igen: Er disse dage <\/span><\/span><\/span><\/span>bogsta\u00advelige <\/i><\/span><\/span><\/span><\/span>eller <\/span><\/span><\/span><\/span>symbolskel <\/i><\/span><\/span><\/span><\/span>Dersom de er bogstavelige, f\u00e5r vi, n\u00e5r de divideres med 365, seks og en tredjedels \u00e5r som det hele tidsrum. Dersom de er symbolske; s\u00e5 hver dag st\u00e5r for et \u00e5r (Ez 4,6; 4Mos 14,34), udg\u00f8r de et tidsrum af 2300 \u00e5r. Hvilke af disse to anskuelser stemmer bedst med det \u00f8vrige af profetien?<\/span><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

                            Sp\u00f8rgsm\u00e5let har sikkert at g\u00f8re med synet i det meste af om ikke hele dets udstr\u00e6kning, og som vi har set, str\u00e6kker det sig over et tidsrum af over 2400 \u00e5r. Dersom englen som svar angav et tidsrum p\u00e5 blot seks og en tredjedel \u00e5r, ville der ingen overensstemmelse v\u00e6re mellem svaret og synet, i sammen\u00adh\u00e6ng med hvilket det var givet, eller mellem svaret og sp\u00f8rgsm\u00e5let selv. Hvis disse dage skulle forst\u00e5s bogstavelig, ville de ikke engang d\u00e6kke det tidsrum, noget enkelt af de her fremstillede riger optog, langt mindre, n\u00e5r de alle tages sammen.<\/span><\/span><\/p>\n

                            Dette er en symbolsk profeti; og det er derfor helt naturligt at slutte, at den tidsperiode, der omtales, m\u00e5 v\u00e6re af lignende art 2300 dage kunne svare til de dyrs levetid, som omtales i synet, hvis alt skulle tages bogstaveligt; men da disse dyr er symboler, som fremstiller riger, der bestod i en lang \u00e5rr\u00e6kke, s\u00e5 m\u00e5 dagene ogs\u00e5 tages i symbolsk forstand og betegne \u00e5r.<\/span><\/span><\/p>\n

                            Den regel finder man ogs\u00e5 almindelig anerkendt i bibelen, at et kortere tidsrum st\u00e5r som betegnelse p\u00e5 et l\u00e6ngere. I Ez 16 fremstilles j\u00f8derne under billedet af en pige, en kvinde i den unge alder, og med det forholdsvis korte tidsrum, det medg\u00e5r til hendes udvikling, fremstilles nationen i dens ungdom og de \u00e5r, under hvilke den n\u00e5ede den modne alder. (Se Elliotts \u00bbHor\u00e6 Apocalyptic\u00e6\u00ab, 3.bind, side 241.)<\/span><\/span><\/p>\n

                            Men ikke nok hermed, biblen fastsl\u00e5r endvidere n\u00f8jagtigt forholdet mellem bogstavelig og symbolsk tid. Under det selvsamme babylonske fangenskab, da Daniels profetier blev nedtegnet, fremstiller profeten Ezekiel <\/span><\/span><\/span><\/span>\u00e5r <\/i><\/span><\/span><\/span><\/span>med <\/span><\/span><\/span><\/span>dage. <\/i><\/span><\/span><\/span><\/span>Han fik befaling til at kundg\u00f8re for sine medfanger ved floden Kebar i n\u00e6rheden af Eufrat, hvilken sk\u00e6bne der skulle blive Jerusalem til del under den sidste konge, Zedekias, og ligeledes grunden dertil. I dette \u00f8jemed skulle han l\u00e6gge sig p\u00e5 marken med sit \u00e5syn mod staden og lige s\u00e5ledes 390 dage p\u00e5 sin venstre side for Israels hus og 40 dage p\u00e5 sin h\u00f8jre side for Judas hus, hele tiden p\u00e5 en meget sparsom di\u00e6t, som under en hungersn\u00f8d, ligesom de j\u00f8der, han repr\u00e6senterede, der blev belejret af fjenden. Og Gud sagde: <\/span><\/span><\/span><\/span>\u00bbEen dag for hvert \u00e5r <\/i><\/span><\/span><\/span><\/span>giver jeg dig.\u00ab Ez 4,6.<\/span><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

                            Under denne fremstilling blev Ezekiel selv et symbol. Han optr\u00e5dte i en symbolsk rolle, som et individ, der forestillede en nation, og de <\/span><\/span><\/span><\/span>dage, <\/i><\/span><\/span><\/span><\/span>i hvilke han spillede sin rolle, forestillede de dr, der var bestemt til straf over dem, han repr\u00e6senterede.<\/span><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

                            Et andet tilf\u00e6lde, vistnok ikke af s\u00e5 \u00e5benbar symbolsk beskaffenhed, men som liges\u00e5 afg\u00f8rende viser, hvordan Gud bruger korte tidsafsnit som beteg\u00adnelse p\u00e5 l\u00e6ngere, samt forholdet mellem dem, findes i 4Mos 14,34: \u00bbFyrretyve dage, et <\/span><\/span><\/span><\/span>\u00e5r <\/i><\/span><\/span><\/span><\/span>for hver <\/span><\/span><\/span><\/span>dag.\u00ab<\/i><\/span><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

                            Der indvendes mod denne fortolkningsregel, at den er ny, at den ikke har v\u00e6ret kendt inden kirken fra Daniels dage til Wiclifs tid, og dern\u00e6st, at de, som godkender, at en dag st\u00e5r for et \u00e5r, ikke stemmer overens i sine fortolkninger af profetien.<\/span><\/span><\/p>\n

                            Den f\u00f8rste af disse indvendinger viser Hr. Elliott ikke er velbegrundet, da den samme fortolkningsregel, om ikke den samme anvendelse af den her n\u00e6vnte profeti, blev godkendt af Augustin, Tikonius, Primafius, Andreas, den \u00e6rv\u00e6rdige Beda, Ambrofius, Ansbertus, Berengaus, Bruno Astenfis, osv.<\/span><\/span><\/p>\n

                            Hvad den anden indvending ang\u00e5r, hersker der sikkert ikke st\u00f8rre uover\u00adensstemmelse mellem dem, der antager den regel, at en dag st\u00e5r for et \u00e5r, end mellem dem, der hylder den opfattelse, at en dag er en dag; og det er ikke s\u00e5 underligt, at der har v\u00e6ret modstridende anskuelser i fortiden, siden profetien var tillukket og forseglet indtil endens tid (Dan 12,4); men den antydning er klar, at da skulle seglet brydes, de forstandige skulle forst\u00e5 den, at kundskab skulle blive mangfoldig ang\u00e5ende disse ting. Vers 9.10. Og siden er den anskuelse, at en dag i symbolsk profeti st\u00e5r for et \u00e5r, blevet fundet og h\u00e6vdet som en n\u00f8gle til profetiens udtydning.<\/span><\/span><\/p>\n

                            Men det, der ubestridelig fastsl\u00e5r gyldigheden af denne fortolkningsregl, er den kendsgerning, at vi, som lever i de sidste \u00e5r af profetiens opfyldelse, nu er i stand til historisk at p\u00e5vise fuldbyrdelsen af disse forudsigelser; og vi finder, at de 70 uger i Dan 9, de 1260,1290 og 1335 dage i Dan 7 og 12 og de 1260 dage og 42 m\u00e5neder i Ab 12 og 13 og de 5 m\u00e5neder i \u00c5b 9,5. og timen, dagen, m\u00e5neden og \u00e5ret i Ab 9,15. alle n\u00f8jagtig er g\u00e5et i opfyldelse – en dag for et \u00e5r.<\/span><\/span><\/p>\n

                            De 2300 dage i Dan 8,14. er derfor 2300 bogstavelige \u00e5r. S\u00e5ledes n\u00e6rmer vi os nu en fuld forst\u00e5else af, hvad vi har for os; thi det eneste sp\u00f8rgsm\u00e5l, der nu st\u00e5r tilbage, hvad tiden ang\u00e5r, er: Hvor begynder disse dage, og hvor ender de? <\/span><\/span><\/p>\n

                            TYVENDE KAPITEL.<\/span><\/span><\/p>\n

                            Daniels ottende kapitel <\/b><\/span><\/span><\/span><\/span>forklaret ved det niende.<\/b><\/span><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

                            Da vi nu har set, at de 2300 dage i Daniels ottende kapitel er symbolske og betegner 2300 bogstavelige \u00e5r, kommer vi tilbage til sp\u00f8rgsm\u00e5let: Hvorn\u00e5r begynder de, og hvorn\u00e5r skal de ende? Synet om v\u00e6dderen, gedebukken og det lille horn forklares tydeligt i ottende kapitel, Gabriel havde f\u00e5et befaling til at forklare Daniel hele synet; men ved slutningen af kapitlet siger Daniel: \u00bbJeg var forf\u00e6rdet over synet, og der var ingen, om forstod det.\u00ab<\/span><\/span><\/p>\n

                            S\u00e5ledes ser vi, af hvad der st\u00e5r i slutningen af det ottende kapitel, at Gabriel endnu ikke helt havde fuldbyrdet sit hverv. Det punkt, der stod tilbage at for\u00adklare, var de 2300 aftener og morgener. Hvorfor fortsatte han ikke med sin undervisning, indtil dette punkt ogs\u00e5 blev klargjort? Fordi Daniel havde h\u00f8rt s\u00e5 meget, som han kunne t\u00e5le, og \u00bbblev aldeles afm\u00e6gtig\u00ab og \u00bbsyg en tid\u00ab. Men et sted m\u00e5 Gabriel have forklaret dette om tiden, ellers ville han v\u00e6re ulydig mod den befaling, han havde f\u00e5et Vi kan v\u00e6re forvisset om, at der ikke var nogen undladelse fra hans side; for over femhundrede \u00e5r senere finder vi ham ganske godt bekr\u00e6ftet som et Guds sendebud, udsendt i et hellig \u00e6rinde til Zakarias og Maria. Luk 1,19,26. Gabriel m\u00e5 derfor et eller andet sted have givet Daniels videre oplysning om den del af synet, som endnu ikke var forkla\u00adret, nemlig de 2300 aftener og morgener. Og vi m\u00e5 selvf\u00f8lgelig s\u00f8ge derefter i de efterf\u00f8lgende kapitler i Daniels bog.<\/span><\/span><\/p>\n

                            Ikke fuldt et \u00e5r er henrundet, f\u00f8r beretningen i niende kapitel begynder. For synet i det ottende kapitel var i Beltsazzars tredje \u00e5r, det sidste \u00e5r af det babylonske riges best\u00e5en. Samme \u00e5r indtog Kyros Babylon, og Darius besteg tronen; og i det f\u00f8rste \u00e5r af hans regering blev synet i det niende kapitel givet Vi har nu n\u00e5et til 538 f.Kr. En stor omv\u00e6ltning har netop fundet sted. Verdens\u00adriget har f\u00e5et andre ved styret Babylon er g\u00e5et under. Den stolte undertrykker af Guds folk ligger b\u00f8jet i st\u00f8vet Medio-persien har taget scepteretniel ser i i dette en Guds styrelse og en opfyldelse af profetien. Han forstod at Herrens ord ved Jeremias, at 70 \u00e5r skulle g\u00e5 hen over Jerusalems ruiner, og at ved enden af dette tidsrum skulle Babels konge og folk blive hjems\u00f8gt Jer 25,12. Han har set hjems\u00f8gelsen over Babylon og slutter deraf, at befrielsens dag for hans folk er n\u00e6r. De 70 \u00e5r endte jo ogs\u00e5 virkelig to \u00e5r senere, i Kyros’ f\u00f8rste \u00e5r, 536 f.Kr; og da udsendte Kyros sin befaling om, at j\u00f8derne kunne vende tilbage til sit land og genoprette templet<\/span><\/span><\/p>\n

                            Daniel vendte derfor sit hjerte til at s\u00f8ge Herren og bede til ham om opfyl\u00addelsen af hans ord. Denne Daniels m\u00e6rkelige b\u00f8n nedtegnet i kap 9,4-19. Blandt andet siger han deri: \u00bbOg nu, h\u00f8r vor Gud, p\u00e5 din tjeners b\u00f8n og p\u00e5 hans yd\u00admyge beg\u00e6ringer, og lad dit \u00e5syn lyse over din \u00f8delagte helligdom.\u00ab<\/span><\/span><\/p>\n

                            Vi husker, som Daniel uden tvivl gjorde, at de 2300 dage endte med et l\u00f8fte vedr\u00f8rende helligdommen. Og af dette udtryk i Daniels b\u00f8n fremg\u00e5r det, at han p\u00e5 en eller anden m\u00e5de havde forbundet slutningen af de 2300 dage med slutningen af j\u00f8dernes 70-\u00e5rige fangenskab. Det var n\u00f8dvendigt, at han skulle komme til klarhed herover og i den hensigt var det, at englen atter bes\u00f8gte ham.<\/span><\/span><\/p>\n

                            Profeten bliver atter henrykket i et syn, og et himmelsk sendebud viser sig for ham. Vi beder l\u00e6seren omhyggeligt m\u00e6rke sig, hvem dette er. Vi fandt Daniel sidst i samtale med Gabriel. Kap 8,16. og flg.. Englen forklarede da for Daniel, hvad han havde set, og dette gjorde ham i overensstemmelse med det p\u00e5bud, der var ham givet af en h\u00f8jere: \u00bbForklar denne synet!\u00ab Han havde forklaret alt med undtagelse af tiden, da Daniel blev afm\u00e6gtig, og han var n\u00f8d til at holde op. S\u00e5ledes slutter det ottende kapitel med, at Gabriel vender tilbage til himmelen med et delvis udf\u00f8rt \u00e6rinde, og Daniel, som nu havde gen-, vundet styrke nok til at passe sin gerning ved kongens hof, st\u00e5r der og undres over synet, som han ikke forstod synet i det niende kapitel er det n\u00e6ste syn, profeten havde, s\u00e5vidt vi ved. Atter f\u00e5r han bes\u00f8g af den himmelske g\u00e6st Og hvem er det? <\/span><\/span><\/span><\/span>\u00bbGabriel,\u00ab <\/i><\/span><\/span><\/span><\/span>siger profeten selv; og for at der ikke skal v\u00e6re nogen tvivl om, hvem han var, tilf\u00f8jer han: \u00bbsom jeg f\u00f8r havde set i synet\u00ab S\u00e5ledes f\u00f8res vi lige tilbage til synet i det ottende kapitel, og profeten erkl\u00e6rer, at den selvsamme engel, som han havde set den gang, nu atter var hos ham.<\/span><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

                            Synet i det niende kapitel begynder derfor, som synet i det ottende kapitel ender, nemlig med Daniel og englen Gabriel i selskab med hinanden. Og der er intet mellemliggende syn, som afsk\u00e6rer forbindelsen mellem disse to scener. Her har vi da to af de mange led, som binder disse kapitler sammen: det er det samme syn, det g\u00e6lder, og den samme engel, der forklarer det, p\u00e5 begge steder.<\/span><\/span><\/p>\n

                            Gabriel taler, og hans allerf\u00f8rste ord stadf\u00e6ster det her fremholdte: \u00bbDaniel! Nu er jeg udgangen for at l\u00e6re dig at forst\u00e5.\u00ab Det er det samme, som om han ville sige: Daniel! Da jeg sidst var hos dig og forklarede det syn, du havde, var jeg n\u00f8d til at standse med min forklaring p\u00e5 halvvejen, fordi du ikke kunne t\u00e5le mere; derfor kunne du ikke forst\u00e5 det; men jeg havde opdaget ved at l\u00e6re dig at forst\u00e5 det, og derfor er jeg nu kommet tilbage for at give dig den forkla\u00adring, som jeg da ikke kunne give dig.<\/span><\/span><\/p>\n

                            Gabriel forts\u00e6tter – og hvert ord, han ytrer, styrker denne slutning. H\u00f8r, hvad han siger: \u00bbI begyndelsen af dine b\u00f8nner udgik et ord, og jeg, jeg er kommet for at kundg\u00f8re dig det, thi du er s\u00e5re elsket; s\u00e5 agt nu p\u00e5 ordet og <\/span><\/span><\/span><\/span>giv agt p\u00e5 synet.\u00ab<\/i><\/span><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

                            Det ville V\u00e6re til ingen nytte, om nogen ville n\u00e6gte, at der her hentydes til et forudg\u00e5ende syn, og det ville v\u00e6re til liges\u00e5 lille nytte for nogen at n\u00e6gte, at dette er synet i det ottende kapitel.<\/span><\/span><\/p>\n

                            Vi vil nu foretage en pr\u00f8ve for til fulde at afg\u00f8re, om det standpunkt, vi her indtager, er holdbart eller ej. Hvis det niende kapitel er forbundet med det ottende kapitel, hvis synet i det niende kapitel er en forts\u00e6ttelse af synet i det ottende kapitel, hvis det udtryk, der benyttes af Gabriel i det niende kapitel: \u00bbGiv agt p\u00e5 synet,\u00ab hentyder til synet i det ottende kapitel, og hvis han nu er kommet for at fuldende den forklaring, han der standsede med, – s\u00e5 vil han ganske sikkert begynde med det samme emne, som han efterlod uforklaret i dette syn, nemlig emnet om tiden. Dersom han g\u00f8r det, da er forbindelsen mellem de to kapitler, som her h\u00e6vdet, fastsl\u00e5et. Dersom han ikke g\u00f8r det, da st\u00e5r sp\u00f8rgsm\u00e5let m\u00e5ske helt ubesvaret<\/span><\/span><\/p>\n

                            Men hvad siger han? \u00bbHalvfjerds uger er afm\u00e5lt over dit folk og over din hellige stad.\u00ab Han begynder s\u00e5ledes straks med emnet om tiden. Men hvordan ved vi, at denne tid har nogen forbindelse med tiden i det ottende kapitel? Jo, fordi han siger om den, at den er \u00bbafm\u00e5lt\u00ab. Men der er ingen tidsperiode, fra hvilken de 70 uger kunne siges at v\u00e6re \u00bbafm\u00e5lt\u00ab, undtagen de 2300 dage i .ottende kapitel. S\u00e5ledes h\u00e6nger de udtryk, der benyttes om tiden, p\u00e5 det n\u00f8jeste sammen, og Gabriel giver os en forklaring af de 2300 Dage ved at dele dem i to perioder, den f\u00f8rste p\u00e5 70 uger eller 490 dage og den anden p\u00e5 1810 dage, og ved derefter at forklare den kortere periode, der udg\u00f8r n\u00f8glen til det hele. <\/span><\/span><\/p>\n

                            EN OG TYVENDE KAPITEL.<\/span><\/span><\/p>\n

                            De halvfjerds uger (70).<\/b><\/span><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

                            Det er nu blevet p\u00e5vist: <\/span><\/span><\/p>\n

                            1) at der er en tydelig forbindelse mellem det ottende og niende kapitel hos Daniel; <\/span><\/span><\/p>\n

                            2) at de 70 uger derfor udg\u00f8r en del af de 2300 dage; <\/span><\/span><\/p>\n

                            3) at disse uger er afm\u00e5lt fra disse dage; <\/span><\/span><\/p>\n

                            4) at de 70 uger udg\u00f8r de f\u00f8rste 490 dage af de 2300 dage; <\/span><\/span><\/p>\n

                            5) at hvor de 70 uger begynder, der begynder ogs\u00e5 de 2300 dage.<\/span><\/span><\/p>\n

                            Vedr\u00f8rende tiden beh\u00f8ver vi nu kun yderligere at sp\u00f8rge: Fra hvilket tids\u00adpunkt skal de 70 uger regnes? De oplysninger, bibelen indeholder ang\u00e5ende dette punkt, findes i den undervisning, englen videre gav Daniel i det niende kapitel. Efter at have oplyst ham om, at 70 uger var afm\u00e5lt fra de 2300 dage og bestemt for hans folk og staden Jerusalem, g\u00e5r han straks over til at fort\u00e6lle, hvorn\u00e5r de begynder, og hvilke begivenheder der udm\u00e6rker deres afslutning:<\/span><\/span><\/p>\n

                            \u00bbOg du skal vide og forst\u00e5: fra den tid ordet om Jerusalems genrejsning og opbyggelse udgik, indtil en salvet, en fyrste kommer, er der syv uger, og i toogtresindstyve uger skal det genrejses og opbygges med torve og gader under tidernes tr\u00e6ngsel. Men efter de toogtresindstyve uger skal en salvet bortryddes uden dom, og byen og helligdommen skal \u00f8del\u00e6gges tillige med en fyrste. Og enden kommer med oversv\u00f8mmelse, og indtil enden skal der v\u00e6re krig, den fastsatte \u00f8del\u00e6ggelse. Og pagten skal oph\u00e6ves for de mange i en uge, og i ugens sidste halvdel skal slagtoffer og afgr\u00f8de offer oph\u00f8re, og \u00f8de\u00adl\u00e6ggelsens vederstyggelighed skal s\u00e6ttes p\u00e5 det hellige sted, indtil den fast\u00adsatte undergang ud\u00f8ser sig over \u00f8del\u00e6ggeren.\u00ab Dan 9,25-27<\/span><\/span><\/p>\n

                            Af dette vidnesbyrd vedr\u00f8rende de 70 uger l\u00e6rer vi: <\/span><\/span><\/p>\n

                            1) at de begynder, n\u00e5r ordet udg\u00e5r om at genoprette og ombygge Jerusalem; <\/span><\/span><\/p>\n

                            2) at syv uger eller 49 \u00e5r skulle medg\u00e5 til dette genoprettelsesv\u00e6rk; <\/span><\/span><\/p>\n

                            3) at 69 uger eller 483 \u00e5r skulle n\u00e5 ned til den tid, da den salvede, fyrsten, skulle \u00e5benbares, d.e., da vor Herre skulle begynde sin offentlige virksomhed her p\u00e5 jorden; <\/span><\/span><\/p>\n

                            4) at den salvede i den sidste eller 70. uge skulle bef\u00e6ste pagten (den nye pagt, Jer 31,31-34; Heb 8,8-12) for de mange; <\/span><\/span><\/p>\n

                            5) at han i midten af den sidste uge skulle udryddes og bringe slagtoffer og madoffer til at oph\u00f8re. <\/span><\/span><\/p>\n

                            Disse udtryk kan ikke hentyde til noget andet end til hans korsf\u00e6stelse og den virkning det, at han s\u00e5ledes gav sig selv som et offer p\u00e5 korset, ville have p\u00e5 de j\u00f8diske ofre og ceremonien de skulle oph\u00f8re. N\u00e5r de 70 uger derfor f\u00e5r sin rigtige plads, vil vi finde, at den 70. uge falder p\u00e5 et s\u00e5dant tidspunkt, at begyndelsen af Kristi virksomhed falder sammen med begyndelsen af den 70. uge eller de sidste syv at de 490 \u00e5r, og at hans korsf\u00e6stelse tre og et halvt \u00e5r senere indtr\u00e6ffer i midten af denne sidste uge. Man kunne derfor for den sags skyld lade hele sp\u00f8rgsm\u00e5let bestemmes af tidspunktet for Kristi korsf\u00e6stelse, fordi dette er af liges\u00e5 stor betydning i den sag, de t her drejer sig om, som befalingen om at genoprette og ombygge Jerusalem, hvorfra denne periode tager sit udgangspunkt<\/span><\/span><\/p>\n

                            Men det er ikke vanskeligt at finde befalingen om at genoprette Jerusalem eller at forvisse sig om, at den udgik netop p\u00e5 et tidspunkt, der stemmer med profetiens anvendelse i alle dens dele.<\/span><\/span><\/p>\n

                            Der er fire dekreter, som af forskellige personer til forskellige tider er blevet betragtet som befalingen om at genoprette og ombygge Jerusalem. Disse er: 1) Kyros’ befaling om at genopbygge Herrens hus, \u00e5r 536 f.Kr. (Ezra 1,1-4); 2) Darius’ befaling om at fremskynde dette arbejde, der var blevet forhindret, \u00e5r 519 f.Kr. (Ezra 6,6-12); 3) Artaxerxes Longimanus’ befaling til Ezra, \u00e5r 457 f.Kr. (Ezra 7); og 4) den befaling, der blev givet Nehemias af den samme konge i hans tyvende \u00e5r, 444 f.Kr. Neh 2.<\/span><\/span><\/p>\n

                              \n
                            1. \n

                              Hvad denne sidste ang\u00e5r, finder vi intet i den som g\u00f8r det n\u00f8dvendigt at \u00e6nse den som en persisk befaling. Det var p\u00e5kr\u00e6vet, at en s\u00e5dan befaling skulle nedskrives og undertegnes af kongen. Men Nehemias fik intet skriftligt dokument. Hans befaling var kun mundtlig. Hvis man siger, at de breve, han fik udgjorde en s\u00e5dan befaling, da blev befalingen udstedt, ikke til Nehemias, men til \u00bbstatholderne hinsides floden\u00ab, og desuden ville det da have v\u00e6ret flere befalinger, ikke bare en befaling, s\u00e5ledes som profetien har for \u00f8je.<\/span><\/span><\/p>\n<\/li>\n

                            2. \n

                              Det, der gav Nehemias anledning til at beg\u00e6re tilladelse af kongen til at g\u00e5 op til Jerusalem, var det rygte, som nogle af dem, der var vendt tilbage, havde bragt med sig, at de, som var der i landskabet, var i stor ulykke og forsm\u00e6delse, og at Jerusalems mure var nedrevet og dets porte opbr\u00e6ndt med ild. Neh 1. Hvilke mure og porte var det, som var nedrevet og opbr\u00e6ndt med ild? Sandsynligvis nogle af dem, der var opbygget af de j\u00f8der som var vendt tilbage til Jerusalem under en af alle de forudg\u00e5ende befalinger, Kyros’, Darius’ og Artaxerxes’; for man kan ikke for et \u00f8jeblik tro, at den endelige \u00f8del\u00e6ggelse af Jerusalem ved Nebukadnezar 144 \u00e5r forud for den tid ville blive indberettet til Nehemias som en nyhed, eller at han ville have betragtet det, hvad han \u00f8jensynlig gjorde, som en ny ulykke, der fremkaldte ny sorg hos ham. Derfor var en befaling, som p\u00e5b\u00f8d opf\u00f8relsen af disse mure og porte, udg\u00e5et forud for befalingen til Nehemias.<\/span><\/span><\/p>\n<\/li>\n

                            3. \n

                              Om nogen vil h\u00e6vde, at befalingen til Nehemias m\u00e5 v\u00e6re den omtalte befaling, fordi hensigten med hans beg\u00e6ring var, at han ville bygge staden, da er det tilstr\u00e6kkeligt at svare som f\u00f8r, at portene og murene var opbygget, f\u00f8r han rejste op til Jerusalem; og desuden blev det bygningsarbejde, han rejste der for at udf\u00f8re, fuldf\u00f8rt p\u00e5 52 dage, hvorimod profeten angiver syv uger eller 49 \u00e5r, i hvilke staden skulle ombygges.<\/span><\/span><\/p>\n<\/li>\n<\/ol>\n

                                \n
                              1. \n

                                Der var intet i befalingen til Nehemias, som ikke var indbefattet i de forudg\u00e5ende befalinger, medens disse befalinger allerede har sikret folket mange flere privilegier, end hans befaling gjorde.<\/span><\/span><\/p>\n<\/li>\n

                              2. \n

                                Regner man fra den tid, befalingen givedes til Nehemias, \u00e5r 444 f.Kr, kommer alle datoerne ud af orden; for fra det punkt varede ikke den tidernes tr\u00e6ngsel, som skulle f\u00f8lge arbejdet med at ombygge staden med gader og mure, i syv uger eller 49 \u00e5r, regnet fra den dato f\u00f8rer de 69 uger eller 483 \u00e5r, som kun skulle n\u00e5 til en salvet, en fyrste, os ned til \u00e5r 39-40 e.Kr; men Jesus blev d\u00f8bt af Johannes i Jordans flod, og hans Faders r\u00f8st blev h\u00f8rt fra himmelen sigende: \u00bbDenne er min S\u00f8n\u00ab osv., \u00e5r 27 e.Kr, tretten \u00e5r forud. Matt 3,16.17. Efter samme beregning s\u00e6ttes midten af den sidste eller 70. uge, som skulle bestemmes ved tiden for korsf\u00e6stelsen, til \u00e5ret 44 e.kr; men korsf\u00e6stelsen fandt sted tretten \u00e5r forud, nemlig \u00e5r 31 e.Kr. Og skulle de 70 uger eller 490 \u00e5r dateres fra Atarxerxes’ tyvende \u00e5r, n\u00e5r de ned til \u00e5r 47 e.Kr.; men der er intet ved det tidspunkt, som udm\u00e6rker deres afslutning. Derfor, hvis dette var det \u00e5r og befalingen til Nehemias den begivenhed, hvorfra tiden skulle regnes, har profetien sl\u00e5et fejl. Men dette er kun et overv\u00e6ldende bevis p\u00e5, at den teori, hvorefter man daterer de 70 uger fra befalingen til Nehemias i Artaxerxes tyvende \u00e5r, er helt ubegrundet<\/span><\/span><\/p>\n<\/li>\n<\/ol>\n

                                Derfor lades denne befaling og dette tidspunkt ud af betragtning. Sp\u00f8rgs\u00adm\u00e5let drejer sig nu mellem de af Kyros, Darius og Ataxerxes udsendte befa\u00adlinger. Hvilken af disse, om det kun var en, og hvor mange, om det var flere, var det, der skulle udg\u00f8re den befaling, profetien hentyder til som udgangspunktet for de 70 uger?<\/span><\/span><\/p>\n

                                Som allerede bem\u00e6rket, m\u00e5 vi holde os til den ene eller til alle disse tre befalinger, udsendt henholdsvis af Kyros, Darius og Artaxerxes, som befalingen om at genoprette og ombygge Jerusalem. Og valget m\u00e5 for en stor del bestemmes ved betragtningen af, hvor meget der tilsigtes i profetien vedr\u00f8\u00adrende stadens genoprettelse.<\/span><\/span><\/p>\n

                                L\u00f8ftet indbefattede genoprettelsen s\u00e5vel som opbyggelsen af Jerusalem. At <\/span><\/span><\/span><\/span>genoprette <\/i><\/span><\/span><\/span><\/span>og ombygge betyder mere end blot at bygge. Det at de nedrevne paladser blev genopbygget, at de forladte gader blev \u00e5bne for f\u00e6rdsel, at de med jorden j\u00e6vnede mure blev genrejst og de s\u00f8nderbrudte porte sat op, det alene var ikke nok til profetiens opfyldelse. Der m\u00e5tte ogs\u00e5 foreskrives former for den almindelige gudsdyrkelse, udsendes vedt\u00e6gter til rettens h\u00e6vdelse, inds\u00e6ttes dommere til at fortolke lovene og en \u00f8vrighed til at ud\u00f8ve dem, s\u00e5 at hele statsstyret kom i den regelm\u00e6ssige g\u00e6nge, hvori det var, f\u00f8r Jerusalem blev \u00f8delagt <\/span><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

                                1. <\/span><\/span><\/span><\/span>Kyros’ befaling. – <\/i><\/span><\/span><\/span><\/span>Da Kyros’ befaling st\u00e5r profetien n\u00e6rmest, hvad ordet om at genoprette og ombygge Jerusalem ang\u00e5r, er det ganske naturligt, at vi betragter den f\u00f8rst<\/span><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

                                Nogle har h\u00e6vdet, at denne befaling af Kyros m\u00e5 v\u00e6re den omhandlende befaling, fordi Gud gennem profeten Esajas taler om Kyros som den, der skulle sige til Jerusalem \u00bbDet skal bygges.\u00ab Es 44,28. Men der er tre gyldige indven\u00addinger mod denne anskuelse: <\/span><\/span><\/p>\n

                                1) Det er ikke Kyros, som hos Esajas siger til Jerusalem: \u00bbDet skal bygges,\u00ab men det er Herren selv, som siger dette. (L\u00e6s vers 26 og 27) <\/span><\/span><\/p>\n

                                2) Kyros’ befaling angik kun Jerusalems tempel (se Ezra 1,2). Den indeholdt ingen bestemmelse vedr\u00f8rende de andre ting, der, som vi har set, m\u00e5 indbefattes i en s\u00e5dan befaling. <\/span><\/span><\/p>\n

                                3) Regnet fra den tid, da denne befaling udgik, nemlig \u00e5r 536 f.Kr, ville de 69 uger eller 483 \u00e5r, som skulle n\u00e5 ned til en salvet, en fyrste, ikke n\u00e5 l\u00e6ngere end til et tidspunkt, der ligger 53 \u00e5r l\u00e6ngere tilbage end tiden for Kristi f\u00f8dsel. F\u00f8lgelig har de, der anser Kyros’ befaling som den omhandlede befaling, gjort et fors\u00f8g p\u00e5 at forandre datoen for denne befaling og henl\u00e6gge den til et tidspunkt sent nok til at harmonere med profetien ang\u00e5ende Messias. Dette kan imidlertid ikke lade sig g\u00f8re, som vi snart skal se.<\/span><\/span><\/p>\n

                                Vi har ikke ved disse bem\u00e6rkninger i sinde at i nogen m\u00e5de ber\u00f8ve Kyros’ befaling noget af dens vigtighed. Den indtager en fremst\u00e5ende plads i forbindelse med beretningen om Jerusalems genoprettelse. Det hverv, Kyros udf\u00f8rte, var betroet ham af Herren. Han blev kaldet ved navn over et hundrede \u00e5r, f\u00f8r han blev f\u00f8dt, og hans gerning var i al fald til en vis grad udpeget Og det, hans befaling sigtede p\u00e5, var et af de f\u00f8rste skridt, og et meget n\u00f8dvendigt skridt, i arbejdet med genoprettelsen; men den var ikke omfattende nok til at svare til alt, hvad der sigtedes til i profetien. Sikkert nok blev noget af dette n\u00f8dvendigvis iv\u00e6rksat i forbindelse med arbejdet, s\u00e5som bygning af huse for arbejdsfolkene, indf\u00f8relsen af gudsdyrkelsen og en s\u00e5 stor istands\u00e6ttelse af staden, at der kunne drives nogen forretning. Men disse ting var en naturlig f\u00f8lge af omst\u00e6ndighederne og ikke noget, der var specielt angivet i befalingen.<\/span><\/span><\/p>\n

                                2. <\/span><\/span><\/span><\/span>Darius’ befaling. – <\/i><\/span><\/span><\/span><\/span>Darius’ befaling er den n\u00e6ste i r\u00e6kken. Den foranlediges ved f\u00f8lgende h\u00e6ndelse: \u00c5ret efter at j\u00f8derne havde begyndt p\u00e5 arbejdet efter Kyros’ befaling, bad deres fjender om tilladelse til at deltage med dem i arbejdet. Dette n\u00e6gtede j\u00f8derne, hvorp\u00e5 disse fjender fors\u00f8gte at hindre dem i at bygge og g\u00f8re deres forehavende til intet \u00bbi alle Kyros’ dage lige til Darius’, Persiens konges, regering\u00ab. Ezra 4.<\/span><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

                                Kyros d\u00f8de syv \u00e5r, efter at han havde udsendt sin befaling, og blev efter\u00adfulgt af Kambyses (i Ezra 4,6 kaldet Ahasverus), som regerede syv \u00e5r og fem m\u00e5neder og siden blev efterfulgt af Mageren Smerdes (i Ezra 4,7 kaldet Atarxerxes), af hvem j\u00f8dernes fjender havde sikret sig et edikt, der forb\u00f8d en videre forts\u00e6ttelse af arbejdet i Jerusalem. Ezra 4,21-24. Men da der blev t\u00f8rke i landet, kundgjorde profeterne Haggaj og Zakarias j\u00f8derne \u00e5rsagen til ulykken og formanede dem til at genoptage arbejdet p\u00e5 Guds hus, hvilket de gjorde \u00e5r 520 f.Kr.<\/span><\/span><\/p>\n

                                Atter fors\u00f8gte fjenderne at hindre dem og standse arbejdet, og da de ind\u00adsendte en klage til Darius, der nu havde besteget den persiske trone, beor\u00addrede denne en unders\u00f8gelse i rigets kr\u00f8niker; og da Kyros’ befaling blev fun\u00addet, udsendte han denne igen og tilf\u00f8jede selv nogle nye bestemmelser, hvorefter arbejdet atter blev drevet med held.<\/span><\/span><\/p>\n

                                Dette var den anden befaling; men der var kun g\u00e5et sytten \u00e5r, siden Kyros’ befaling udgik, og derfor passer denne ikke bedre til profetien end den forrige, hvad tiden ang\u00e5r. Og desuden var den blot en stadf\u00e6stelse af Kyros’ befaling og derfor alt for begr\u00e6nset i sine bestemmelser til at kunne udg\u00f8re befalingen om at genoprette og ombygge Jerusalem. Men den var et videre skridt i arbejdet, og da den f\u00f8jede noget til Kyros’ befaling, tjente den til at f\u00f8re arbejdet frem mod det tilsigtede m\u00e5l.<\/span><\/span><\/p>\n

                                3. <\/span><\/span><\/span><\/span>Artaxerxes Longimamis’ befaling. – <\/i><\/span><\/span><\/span><\/span>Som den tredje og sidste i r\u00e6kken har vi Artaxerxes Longimanus’ befaling, s\u00e5ledes som den foreskrives i Ezra 7. Denne Artaxerxes var den Ahasverus, som omtales i Esters bog, i hvilken omst\u00e6ndighed man m\u00e5 s\u00f8ge grunden til den velvilje, han viste det j\u00f8diske folk. Denne befaling blev givet Ezra p\u00e5 hans indtr\u00e6ngende b\u00f8n; thi der st\u00e5r, at kongen gav ham \u00bbal hans beg\u00e6ring\u00ab.<\/span><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

                                L\u00e6ser man denne befaling omend let hurtig igennem ser man straks, hvor fuldst\u00e6ndig og udf\u00f8rlig den er i sine bestemmelser. Den er officielt affattet og kaldes udtrykkelig \u00bben befaling\u00ab. Den er skrevet, ikke p\u00e5 hebraisk, men p\u00e5 kald\u00e6isk eller aram\u00e6isk. \u00bbS\u00e5ledes\u00ab, siger professor Whiting, \u00bbhar vi her det oprindelige dokument, i kraft af hvilket Ezra blev bemyndiget til at \u00bbgenop\u00adrette og ombygge Jerusalem,\u00ab eller med andre ord, ved hvilket han fik magt (188) til ikke alene at opbygge mur og hus, men at ordne med sine landsm\u00e6nds anliggender i almindelighed, \u00bbat beskikke dommere og lovkyndige til at d\u00f8mme alt folket, som er hinsides floden\u00ab. Han var bemyndiget til at h\u00e5ndh\u00e6ve sin Guds love, at straffe overtr\u00e6dere med d\u00f8d, landsforvisning, straf p\u00e5 gods eller med f\u00e6ngsel. (Ezra 7,23-27)\u00ab<\/span><\/span><\/p>\n

                                Vi finder ikke i nogen af de andre befalinger en s\u00e5dan magt og myndighed som den, der her tildeltes Ezra. Denne befaling indeholdt, taget sammen med de andre, der var udstedt f\u00f8r den, alt, hvad der kunne g\u00f8res til gunst for et folk, der fremdeles skulle blive st\u00e5ende under persisk statsstyre. Og i Ezra 6,14. har vi en m\u00e6rkelig erkl\u00e6ring, som viser, at alle disse tre befalinger, taget under et, betragtes som ordet om at genoprette og ombygge Jerusalem. Der st\u00e5r: \u00bbOg de byggede og fuldf\u00f8rte det efter Israels Guds befaling og efter Kyros’ og Darius’ og Artaxerxes’, Persiens konges, <\/span><\/span><\/span><\/span>befaling.\u00ab <\/i><\/span><\/span><\/span><\/span>Her angives disse tre kongers p\u00e5bud som den \u00bbbefaling\u00ab – alts\u00e5 i ental efter hvilken arbejdet i Jeru\u00adsalem blev fuldf\u00f8rt Da alts\u00e5 denne sidste befaling, der indeholdt mere fuld st\u00e6ndige og udf\u00f8rlige bestemmelser end den sidste h\u00e5nd lagt p\u00e5 v\u00e6rket; og n\u00e5r de foranstaltninger, som dette p\u00e5bud indeholdt, blev g\u00e6ldende, da kan det siges, at den <\/span><\/span><\/span><\/span>\u00bbudgik\u00ab <\/i><\/span><\/span><\/span><\/span>i den forstand, som profetien sigter til.<\/span><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

                                Det st\u00e5r nu tilbage at fastsl\u00e5, n\u00e5r denne befaling udgik, og at unders\u00f8ge, hvorvidt den stemmer overens med den \u00f8vrige del af profetien eller ej.<\/span><\/span><\/p>\n

                                Efter at vi nu har p\u00e5vist, at befalingen om at genoprette og ombygge Jerusalem var den tredobbelte befaling af de persiske konger Kyros, Daruis og Artaxerxes, der gav j\u00f8derne myndighed til at genoprette deres tempel, deres gudstjeneste og deres stad og atter ordne deres borgerlige anliggender, og at denne befaling forel\u00e5 i sin fulde udstr\u00e6kning og udgik, da Artaxerxes Longimanus gav Ezra hans myndighed, og Ezra p\u00e5begyndte det arbejde, som befalingen gav ham frihed til at udf\u00f8re, opst\u00e5r s\u00e5 det sp\u00f8rgsm\u00e5l: I hvilket \u00e5r var det, at han fik denne befaling?<\/span><\/span><\/p>\n

                                Ezra siger, at det var i kongens syvende \u00e5r. Ezra 7,7.8.<\/span><\/span><\/p>\n

                                Hvilket \u00e5r var da det <\/span><\/span><\/span><\/span>syvende <\/i><\/span><\/span><\/span><\/span>\u00e5r i Artaxerxes’ regering?<\/span><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

                                F\u00f8lgende vidnesbyrd giver et klart og afg\u00f8rende svar p\u00e5 dette vigtige sp\u00f8rgsm\u00e5l:<\/span><\/span><\/p>\n

                                \u00bbBibelen giveros en fuldst\u00e6ndig sammenh\u00e6ngen kronologi fra ska\u00adbelsen til Kyros’ f\u00f8dsel. Fra dette tidspunkt af og nedover har vi den uomtvistede ptlom\u00e6iske kanon og den ligeledes uomtvistede Nabonasar’ske \u00e6ra, der n\u00e5r ned til og forbi begyndelsen af den kristelige tidsregning. P\u00e5 det tidspunkt, hvor den af Gud indbl\u00e6ste kronologi oph\u00f8ret; begynder denne kanon, om hvis n\u00f8jagtighed der ikke hersker nogen tvivl. S\u00e5ledes er der ingen afbrydelse i tidsregningen. Det er ved Ptolom\u00e6us’ kanon, at den store profetiske periode p\u00e5 70 uger fastsl\u00e5es. Denne kanon s\u00e6tter Artaxerxes’ syvende \u00e5r til \u00e5r 457 f.Kr; og denne Kanons n\u00f8jagtighed konstateres af den n\u00f8jagtige overensstemmelse af over tyve form\u00f8rkelser. De 70 uger begyndte ved udstedelsen af en befaling ang\u00e5ende Jerusalems genoprettelse. Der udgik ingen befalinger imellem det 7. og det 20. \u00e5r i Artaxerxes’ regering. De 490 \u00e5i; der begyndte med det 7., m\u00e5 begynde i 457 f.Kr og ende i \u00e5ret 34 e.Kr. Begynder man derimod med det 20. \u00e5r (af Artaxerxes’ regering), s\u00e5 m\u00e5 de n\u00e5 til 47 e.Ki; der kunne udg\u00f8re den n\u00e6vnte tidsperiodes afslutning, s\u00e5 kan vi ikke regne fra det 20. regerings\u00e5r. Vi m\u00e5 alts\u00e5 g\u00e5 ud fra Artaxerxes’ 7. \u00e5r. Denne dato kan man ikke forandre fra 457 f.Kr uden f\u00f8rst at have bevist, at Ptolom\u00e6us’ kanon er un\u00f8jagtig; men for at bevise dette m\u00e5tte man n\u00f8dvendigvis fastsl\u00e5, at et stort antal form\u00f8rkelser ved hvilke dens n\u00f8jagtighed atter og atter er blevet konstateret, ikke har v\u00e6ret rigtigt beregnet Men et s\u00e5dant resultat ville bringe alle kronologiske datoer ud af orden og give al bestemmelse vedr\u00f8rende tidsberegninger fuldst\u00e6ndig i dr\u00f8mmernes vold, s\u00e5 at kronologien ikke blev andet end det rene g\u00e6tv\u00e6rk. Eftersom de 70 uger m\u00e5 ende i \u00e5ret 34 e.Kr – medmindre da Artaxerxes’ 7. \u00e5rer fejlagtigt angivet – og eftersom vi ikke kan forandre denne dato uden at have beviset; der kunne berettige en afvigelse, s\u00e5 sp\u00f8rger vi: hvilken begivenhed har vi, som kendetegner denne afslutning? Det tidspunkt, da apostlene vendte sig til hedningerne, falder n\u00e6rmere sammen med n\u00e6vnte tidspunkt end noget andet, som er blevet n\u00e6vnt, og korsf\u00e6stelsen i \u00e5ret 31 e.Ki; i midten af den sidste uge, st\u00f8ttes af en m\u00e6ngde vidnesbyrd, der ikke kan afkr\u00e6ftes.\u00ab<\/b><\/span><\/span><\/span><\/span>13<\/b><\/span><\/span><\/span><\/sup><\/span><\/p>\n

                                Videre anf\u00f8rer vi fra samme kilde:<\/span><\/span><\/p>\n

                                \u00bbDer er visse kronologiske tidsangivelse!; som er anerkendt som fast\u00adsl\u00e5et; og f\u00f8r afslutningen p\u00e5 de 70 uger kan henl\u00e6gges til et senere tids\u00adpunkt, m\u00e5 disse tidsangivelser forandres, og det m\u00e5 p\u00e5vises, at de ikke hvilede p\u00e5 en grundvold, der var sikker nok, og et nyt udgangspunkt m\u00e5 fastsl\u00e5s, hvilende p\u00e5 en sikre grundvold. Men hvad det ang\u00e5 i; at begyndelsen af Artaxerxes’ regering daterer sig fra 464-63 f.Kq s\u00e5 er dette fastsl\u00e5et af et samstemmigt vidnesbyrd af over tyve form\u00f8rkelseq ang\u00e5ende hvilke der er gjort mange beregningen der alle har vist, at de indtraf netop p\u00e5 den angivne tid. F\u00f8r det kan p\u00e5vises, at tiden for begyndelsen af hans regering er fejlagtigt angivet, m\u00e5 det f\u00f8rst p\u00e5vises, at tiden for disse form\u00f8rkelserer fejlagtigt beregnet, Dette erder ingen, som har gjort, og heller ikke vil nogen fors\u00f8ge p\u00e5 at g\u00f8re det Som f\u00f8lge deraf kan ikke hans regerings begyndelse flyttes fra den her fastsatte tidsangivelse.\u00ab<\/b><\/span><\/span><\/span><\/span>14<\/b><\/span><\/span><\/span><\/sup><\/span><\/p>\n

                                Som det alts\u00e5 fremg\u00e5r heraf, bestemmes det syvende \u00e5r i Artaxerxes’ rege\u00adring for en stor del af historiske optegnelser vedr\u00f8rende form\u00f8rkelser og af astronomers vidnesbyrd ang\u00e5ende tiden, da disse form\u00f8rkelser indtraf. Med hensyn til den n\u00f8jagtighed, hvormed tidspunktet for de forskellige form\u00f8rkelser kan fastsl\u00e5s, siger professor Mitchell:<\/span><\/span><\/p>\n

                                \u00bbG\u00e5 3000 \u00e5r tilbage i tiden, stil dig p\u00e5 det m\u00e6gtigste vagtt\u00e5rn Belus’ tempel i det gamle Babylon, og vend blikket udad! Solen er ved at forsvinde i en for\u00adm\u00f8rkelse, og stor uro har grebet de skr\u00e6kslagne indbyggere. Vi har beretnin\u00adgen om denne kendsgerning og oplevelse i vor besiddelse. Men hvorledes kan vi bevise, at beretningen er korrekt? Astronomen kan bestemme solens, jor\u00addens og m\u00e5nens afvigende bev\u00e6gelser gennem hele denne periode p\u00e5 3000 \u00e5r. Med snilde gennemg\u00e5r han de forskellige cykler hele 30 \u00e5rhundreder tilbage i tiden og forkynder, at p\u00e5 den og den time og den og den dag – s\u00e5ledes som kald\u00e6eren har skrevet – fandt den og den form\u00f8rkelse sted.\u00ab<\/span><\/span><\/p>\n

                                Ang\u00e5ende p\u00e5lideligheden af Ptolom\u00e6us’ kanon siger Prideaux:<\/span><\/span><\/p>\n

                                \u00bbMen da Ptolom\u00e6us’ kanon er konstateret ved hj\u00e6lp af form\u00f8rkelser s\u00e5 kan dens p\u00e5lidelighed til enhver tid fastsl\u00e5s ved astronomiske bereg\u00adningei; og ingen har nogen sinde beregnet disse form\u00f8rkelser udenat finde, at de indtr\u00e6ffer n\u00f8jagtig p\u00e5 de angivne tider. Da dette derfor er den sikre\u00adste vejledning, vi har i tidsregningen, og den ogs\u00e5 overalt bekr\u00e6ftes ved sin overensstemmelse med den hellige skrift, s\u00e5 kan man ikke afvige fra den p\u00e5 grundlag af nogen menneskelig autoritet\u00ab<\/b><\/span><\/span><\/span><\/span>15<\/b><\/span><\/span><\/span><\/sup><\/span><\/p>\n

                                S\u00e5ledes har vi ganske sikkert fundet udgangspunktet, vi s\u00f8gte efter. Fra \u00e5ret 457 f.Kr m\u00e5 de 70 uger regnes. <\/span><\/span><\/p>\n

                                TO OG TYVENDE KAPITEL.<\/span><\/span><\/p>\n

                                De forskellige tidsafsnit<\/b><\/span><\/span><\/p>\n

                                henh\u00f8rende til de<\/b><\/span><\/span><\/p>\n

                                halvfjerds uger (70).<\/b><\/span><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

                                St\u00e5ende ved Artaxerxes Longimanus’ syvende \u00e5r, \u00e5ret 457 f.Kr, der, som vi har set, afm\u00e6rker begyndelsen til de 70 uger, lader vi vor m\u00e5lesnor glide ned gennem de efterf\u00f8lgende \u00e5rr\u00e6kker for at forvisse os om, hvorvidt de afm\u00e6r\u00adkede punkter p\u00e5 m\u00e5lesnoren falder sammen med de begivenheder, som den profetiske forudsigelse har henledt vor opm\u00e6rksomhed p\u00e5.<\/span><\/span><\/p>\n

                                Den f\u00f8rste del af vor m\u00e5lesnor er 49 \u00e5r lang; for, siger profeten, der skal v\u00e6re syv uger (49 sindbilledlige dage eller 49 bogstavelige \u00e5r), hvori Jerusalems gade og mur skal genopbygges under tidernes tr\u00e6ngsel. Dan 9,25. Denne f\u00f8r\u00adste inddeling af tiden bringer os ned til det tidspunkt, da genoprettelsen skulle v\u00e6re fuldendt, og denne blev fuldendt under Nehemias sidste reformations-v\u00e6rk i Darius Rothus’ femtende \u00e5r.<\/span><\/span><\/p>\n

                                49 \u00e5r fra \u00e5r 467 f.Kr. f\u00f8rer os ned til \u00e5r 408 f.Kr. Darius Rothus’ fem\u00adtende \u00e5r var i \u00e5ret 408 f.Kr.<\/b><\/span><\/span><\/span><\/span>16<\/b><\/span><\/span><\/span><\/sup><\/span><\/p>\n

                                S\u00e5ledes stemmer vor f\u00f8rste pr\u00f8ve overens med profeten, n\u00f8jagtig som ansigtet i spejlet svarer til ansigtet foran spejlet.<\/span><\/span><\/p>\n

                                Der er tre andre begivenheder, hvormed anvendelsen af denne profeti kan pr\u00f8ves: <\/span><\/span><\/p>\n

                                1) 69 uger eller 483 \u00e5r skulle n\u00e5 til den salvede, fyrsten; <\/span><\/span><\/p>\n

                                2) 69V4 uge eller 486V2 \u00e5r skulle n\u00e5 til den salvedes udryddelse; og <\/span><\/span><\/p>\n

                                3) de 70 uger eller 490 \u00e5r skulle n\u00e5 til det tidspunkt, da j\u00f8derne ikke l\u00e6ngere ville blive betragtet som Guds ejendomsfolk. Dersom vi ved at regne fra \u00e5r 457 f.Kr. finder, at de afm\u00e6rkede punkter p\u00e5 vor m\u00e5lesnor svarer netop til de omtalte begivenheder, s\u00e5 kan der ikke l\u00e6ngere v\u00e6re den mindste skygge af tvivl om, at anvendelsen af profetien er rigtig.<\/span><\/span><\/p>\n

                                Ordet den \u00bbsalvede \u00ab hentyder til \u00bbMessias\u00ab eller Kristus, og udtrykket \u00bben salvet, en fyrste\u00ab, m\u00e5 henvise til den tid, da Kristus fremstod for verden som den Guds salvede. Dette indtraf ikke ved hans f\u00f8dsel, s\u00e5ledes om nogle har t\u00e6nkt, men ved hans d\u00e5b, hvad der fremg\u00e5r af Apg 10,38; 4,27; Luk 4,18.<\/span><\/span><\/p>\n

                                Vi m\u00e5 derfor nu unders\u00f8ge: <\/span><\/span><\/p>\n

                                1) p\u00e5 hvilket tidspunkt Kristi d\u00e5b i f\u00f8lge ovenst\u00e5ende skulle finde sted; <\/span><\/span><\/p>\n

                                2) p\u00e5 hvilket tidspunkt den virkelig fandt sted; <\/span><\/span><\/p>\n

                                3) varigheden af Kristi virksomhed p\u00e5 jorden; <\/span><\/span><\/p>\n

                                4) hvorn\u00e5r korsf\u00e6stelsen indtraf; og <\/span><\/span><\/p>\n

                                5) det tidspunkt, da evangeliets forkyndelse oph\u00f8rte s\u00e6rlig at g\u00e6lde j\u00f8derne.<\/span><\/span><\/p>\n

                                  \n
                                1. \n

                                  Fra et givet tidspunkt i \u00e5ret 457 f.Kr. vil de 69 uger eller 483 \u00e5r til \u00bben salvet, en fyrste\u00ab, f\u00f8re os ned til et tilsvarende tidspunkt i \u00e5ret 27 e.Kr. Dette udg\u00f8r svaret p\u00e5 dette f\u00f8rste punkt i vor unders\u00f8gelse. Og dersom den f\u00f8rste dato er korrekt, s\u00e5 m\u00e5 vi her st\u00e5 overfor Kristi d\u00e5b.<\/span><\/span><\/p>\n<\/li>\n

                                2. \n

                                  Da Kristus umiddelbart efter sin d\u00e5b begyndte sin virksomhed, kom han til Galil\u00e6a, pr\u00e6dikede Guds riges evangelium og sagde:\u00bb <\/span><\/span><\/span><\/span>Tiden er inde.<\/i><\/span><\/span><\/span><\/span>\u00ab Mark 1,14.15. Dette m\u00e5 aftn\u00e6rke fuldbyrdelsen af en eller anden bestemt tidsperiode; forellers ville Frelseren ikke havde sagt, at \u00bbTiden er inde.\u00ab Den tid, som her var udl\u00f8bet, m\u00e5 v\u00e6re den, som omtales i Dan 9,25, hvor der st\u00e5r, at \u00bbIndtil en salvet, en fyrste, kommer, er der syv uger; og i toogtresinstyve uger\u00ab eller 483 \u00e5r. Det er rigtig at sige, at dette er den tidsperiode, som n\u00e5r ned til Kristi d\u00e5b. Kan vi nu komme til klarhed om, i hvilket \u00e5r vor Herres d\u00e5b indtraf?<\/span><\/span><\/span><\/span><\/p>\n<\/li>\n<\/ol>\n

                                  Kristus var seks m\u00e5neder yngre end Johannes D\u00f8beren, og det er en almin\u00addelig antagelse, at han tiltr\u00e5dte sin offentlige virksomhed seks m\u00e5neder se\u00adnere end denne. Begge begyndte deres virksomhed i overensstemmelse med loven ang\u00e5ende pr\u00e6ster, da de var 30 \u00e5r gamle. Om Kristus siger Lukas klart, at han ved sin d\u00e5b var henved 30 \u00e5r. Luk 3,23.1 kap 3,1 flg. beretter Lukas, at Johannes begyndte sin virksomhed i Kejser Tiberius’ 15. \u00e5r. Tiberius besteg tronen efter Augustus, der regerede til \u00e5r 14 e.Kr. Tiden for Kejser Augustus’ d\u00f8d er uomtvistelig fastsl\u00e5et ved hj\u00e6lp af den store m\u00e5neform\u00f8rkelse, som indtraf kort efter (den 27. september), og som bidrog til at kv\u00e6le et opr\u00f8r blandt pannonianerne og bragte dem til at sv\u00e6rge Tiberius troskab. Men Tiberius’ regeringstid m\u00e5 if\u00f8lge Prideaux, Dr Hales, Lardner og andre regnes fra det tidspunkt, da han besteg tronen for at regere i f\u00e6llesskab med sin sted\u00adfader Augustus, i august m\u00e5ned \u00e5r 12 e.Kr., to \u00e5r f\u00f8r sidstn\u00e6vntes d\u00f8d. Tiberius’ 15 \u00e5r vil s\u00e5ledes falde i tiden mellem august m\u00e5ned \u00e5r 26 og august m\u00e5ned \u00e5r 27 e.Kr. I overensstemmelse med profetien m\u00e5 Johannes have tiltr\u00e5dt sin virk\u00adsomhed om for\u00e5ret 27 e.Kr. Dette ville falde sammen med Tiberius’ 15. \u00e5r, som Lukas siger, og Kristus ville da komme til at p\u00e5begynde sin virksomhed seks m\u00e5neder senere, om h\u00f8sten 27 e.Kr. – netop p\u00e5 det tidspunkt, da de 483 \u00e5r, som omtales i Daniels 9. kapitel, udl\u00f8b.<\/span><\/span><\/p>\n

                                  3. Det n\u00e6ste er varigheden af Kristi offentlige virksomhed. Dette kan temmelig n\u00f8jagtig bestemmes ved hj\u00e6lp af de p\u00e5skefester, han overv\u00e6rede, hvilke var i alt fire, if\u00f8lge hvad Johannes omtaler i 2,13; 5,1; 6,4; 13,1 og man m\u00e5 g\u00e5 ud fra, at Johannes omtaler dem alle. Ved den sidste p\u00e5skefest blev han korsf\u00e6\u00adstet If\u00f8lge dette m\u00e5tte hans offentlige virksomhed vare i tre og et halvt \u00e5r. Hvis han s\u00e5ledes begyndte om h\u00f8sten 27, s\u00e5 ville han have pr\u00e6diket i seks m\u00e5neder, f\u00f8r han overv\u00e6rede den f\u00f8rste p\u00e5skefest om for\u00e5ret 28. Den anden p\u00e5skefest ville falde om for\u00e5ret 29, den tredje om for\u00e5ret 30 og den fjerde om for\u00e5ret 31, da han blev korsf\u00e6stet<\/span><\/span><\/p>\n

                                  Dette svarer n\u00f8jagtig til profetien; thi han skulle \u00bbbef\u00e6ste pagten for de mange\u00ab i \u00bben uge\u00ab, alts\u00e5 i syv \u00e5r, og i midten af ugen skulle han blive udryddet og bringe slagtoffer og madoffer til at oph\u00f8re. Dan 9,27. Dette gjorde han, da han ud\u00e5ndede p\u00e5 korse t tre og e t halvt \u00e5r efter begyndelsen af sin virksomhed, og gennem resten af denne \u00e5rs uge bef\u00e6stede han pagten ved sine apostle. Heb 2,3. If\u00f8lge Dr Hales siger Euebius, \u00e5r 300 e.Kr.: \u00bbDet berettes i historien, at hele varigheden af vor frelsers l\u00e6re og undergerninger bel\u00f8ber sig til tre og et halvt \u00e5i; der er halvdelen af en uge [\u00e5rs-uge]. Dette fremholder evangelisten Johannes for alle, der omhyggelig gransker hans evangelium.\u00ab<\/b><\/span><\/span><\/span><\/span>17<\/b><\/span><\/span><\/span><\/sup><\/span><\/p>\n

                                  4. Det tidspunkt, som vi her kommer til vedr\u00f8rende korsf\u00e6stelsen, \u00e5r 31, stadf\u00e6stes af talrige vidnesbyrd. Ved korsf\u00e6stelsen indtraf en unatur\u00adlig sol form\u00f8rke Ise, der varede i tre timer. Matt 27,45. \u00bbEn total m\u00e5nefor\u00adm\u00f8rkelse kan vare i halvanden time, hvorimod en total solform\u00f8rkelse aldrig kan vare mere end fire minutter p\u00e5 et og samme sted, n\u00e5r m\u00e5nen st\u00e5r jorden n\u00e6rmest og dens skygge er m\u00f8rkest.\u00ab<\/b><\/span><\/span><\/span><\/span>18<\/b><\/span><\/span><\/span><\/sup><\/span><\/p>\n

                                  Dette m\u00f8rke blev set i Heliopolis i \u00c6gypten af Areopagiten Dionysius, som senere hen blev omvendt under Paulus’ ophold i Athen. Apg 17,34.1 et brev til martyren Polykarp beskriver han sin egen og sin ledsagers, so\u00adfisten Apollfanes’ bestyrtelse over f\u00e6nomenet. \u00bbDisse ting, gode Dionysius, h\u00f8rer til guddommens vekslende tilskikkelser,\u00ab udbr\u00f8d Apollo fanes, hvortil Dionysius svarede: \u00bbEnten er det Gud selv, som lidet; eller ogs\u00e5 sympatiser han med den, som lider.\u00ab Den, som led, erkl\u00e6rede han, if\u00f8lge traditionen, var \u00bbden ukendte Gud, for hvis lidelsers skyld hele naturen blev form\u00f8rket og vred sig i krampetr\u00e6kninger\u00ab.<\/b><\/span><\/span><\/span><\/span>19<\/b><\/span><\/span><\/span><\/sup><\/span><\/p>\n

                                  \u00bbHeraf fremg\u00e5i; at det m\u00f8rke, som ved Kristi korsf\u00e6stelse spredte sig over hele landet \u00bbfra den sjette til den niende time\u00ab eller fra middag til kl 3 om eftermiddagen, var unaturligt, s\u00e5vel hvad varigheden ang\u00e5rsom med hensyn til tiden – det var nemlig omtrent ved fuldm\u00e5ne, da m\u00e5nen umulig kan form\u00f8rke solen. Den tid, det h\u00e6ndte, s\u00e5vel som h\u00e6ndelsen selv findes omtalt i en paragraf i en skrivelse af en agtet romersk konsul, Aurelius Cosiodorius Senatoq fra omkring \u00e5r 514 e.Kr. som f\u00f8lgen \u00bbUnder Kejser Tiberius’, Aug. <\/b><\/span><\/span><\/span><\/span>V, <\/b><\/i><\/span><\/span><\/span>og \u00c6lius Sejanus’ Konsulat (U.C.784, \u00e5r 31 e.kr) led vor Herre Jesus Kristus p\u00e5 den ottende dag i kalenderm\u00e5neden april (25.marts), da der indtraf en s\u00e5dan solform\u00f8rkelse, som aldrig har v\u00e6ret set hverken f\u00f8r eller siden.\u00ab Med dette \u00e5r og denne dag stemmer ogs\u00e5 koncilet i C\u00e6sarea, \u00e5r 196 eller 198, overens, ligeledes Alexandria-kr\u00f8niken, Maximus Monakus, Niceforus, Constantinus og Cedrenus; og om dette \u00e5i; men om forskellige dage, hersker der enighed mellem Eusebius og Epifanes, der f\u00f8lges af Keplei; Bukeq Patinus og Petavius, idet nogle anser, at den 10 april, andre den 13. er den rette dag.\u00ab<\/b><\/span><\/span><\/span><\/span>20<\/b><\/span><\/span><\/span><\/sup><\/span><\/p>\n

                                  P\u00e5 grundlag af disse mange trov\u00e6rdige autoriteter m\u00e5 korsf\u00e6stelsen have fundet sted om for\u00e5ret 31 e.Kr. Og alle de beviser, som vi har ang\u00e5ende dette punkt, bidrager ogs\u00e5 til at fastsl\u00e5, at Kristi d\u00e5b indtraf om h\u00f8sten 27 e.Kr; for if\u00f8lge profetien skulle Messias blive udryddet tre og et halvt \u00e5r efter sin frem\u00adkomst, og som vi har set, varede hans virksomhed i f\u00f8lge evangelierne netop i tre og et halvt \u00e5r. Hvis han derfor blev korsf\u00e6stet om for\u00e5ret 31, s\u00e5 blev han d\u00f8bt og begyndte at pr\u00e6dike tre og et halvt \u00e5r tidligere, om h\u00f8sten 27.<\/span><\/span><\/p>\n

                                  Og her er det, at de 69 uger ender, regnet fra 457 f.Kr. \u00c5r 31 ville da netop falde midt i den sidste eller den 70. uge, da Messias skulle udryddes og bringe de j\u00f8diske ofringer til at oph\u00f8re ved at ofre sig selv p\u00e5 korset som det store modbillede til de forbilledlige ofringer.<\/span><\/span><\/p>\n

                                  S\u00e5ledes finder vi den mest sl\u00e5ende og uomtvistelige harmoni i tidsregningen. Vi g\u00e5r nu tre og et halvt \u00e5r frem i tiden, til afslutningen af den profetiske tidsperiode p\u00e5 70 uger, og sp\u00f8rger, hvad der da fandt sted. Ang\u00e5ende dette punkt citerer vi atter den l\u00e6rde Dr Hales:<\/span><\/span><\/p>\n

                                  \u00bbEusebius regner den f\u00f8rste halvdel af den \u00e5ruge, hvori frelseren led d\u00f8den, fra vor Herres d\u00e5b til hans korsf\u00e6stelse. Denne samme tidsperiode omtales af Peter som indbefattende den tid, Frelseren udf\u00f8rte sin virksomhed, n\u00e5r han taler om \u00bbDen ganske tid, i hvilken den Herre Jesus gik ind og gik ud hos os, lige fra Johannes’ d\u00e5b indtil den dag, de han blev optaget fra os\u00ab Vedsin himmelfart, der fandt sted kun 43 dage efter korsf\u00e6\u00adstelsen. Apg 1,21<\/b><\/span><\/span><\/span><\/span>22. <\/b><\/i><\/span><\/span><\/span><\/span>Den resterende halvdel af passions uge n (lidelsesugen) afsluttedes med Stefanus’ martyr d\u00f8d i det syvende og sidste \u00e5r i ugen. Thi det er v\u00e6rd at l\u00e6gge m\u00e6rke til, at \u00e5ret derefter (\u00e5ret 35 e.Kr.) begyndte en ny \u00e6ra for menigheden, nemlig Saulus eller Paul ns’ omvendelse, da Kristus viste sig personlig for ham p\u00e5 vejen til Damaskus, og han fik sig sit kald anvist iblandt hedningerne, efter at det j\u00f8diske sanhedrin formelt havde forn\u00e6gtet Kristus ved at forf\u00f8lge hans disciple. Apg 9,1-18\u00ab<\/b><\/span><\/span><\/span><\/span>21<\/b><\/span><\/span><\/span><\/sup><\/span><\/p>\n

                                  S\u00e5ledes finder vi alts\u00e5 n\u00f8jagtig p\u00e5 det rette tidspunkt de begivenheder, der svarer til afslutningen af den tidsperiode, som var bestemt eller afm\u00e5lt for Jerusalem og j\u00f8derne: Stefanus lider martyrd\u00f8den, Paulus kaldes til apostel blandt hedningerne, j\u00f8derne forkaster Kristus og evangeliet ved at forkaste det budskab, de f\u00f8rste disciple bringer dem, og apostlene vender sig fra j\u00f8derne til andre folkeslag. En s\u00e5 tydelig opfyldelse af profetien kan bestemt ikke drages i tvivl.<\/span><\/span><\/p>\n

                                  Med henblik p\u00e5 de kendsgerninger, vi hidtil har fastsl\u00e5et i vore betragtninger, grundig stadf\u00e6stet som de er ved de tydeligste beviser, og med henblik p\u00e5 den fuldst\u00e6ndige harmoni, som vi har fundet i alle de profetiske tidsangivelser, har vi i vor h\u00e5nd en n\u00f8gle, som g\u00f8r det muligt for os at tr\u00e6nge ind i alle de forskellige afsnit af den vigtige og lange profetiske tidsperiode p\u00e5 2300 dage. Fra dette punkt af er vejen kort og ryddet til en fuld l\u00f8sning af sp\u00f8rgsm\u00e5let ang\u00e5ende tiden.<\/span><\/span><\/p>\n

                                  Dersom vi f.eks. har et tidsafsnit p\u00e5 ti \u00e5r, hvorom vi \u00f8nsker at meddele vore venner en del oplysninger, s\u00e5 beh\u00f8ver vi ikke at fort\u00e6lle dem, netop hvor hele denne tidsperiode ender, for at kunne bibringe dem den for\u00f8nskede oplysning. Det vil v\u00e6re nok, n\u00e5r vi siger \u00bbVi vil fort\u00e6lle jer alting vedr\u00f8rende de f\u00f8rste fem \u00e5r af denne tidsperiode, hvor de begynder og ender, og ang\u00e5ende de da\u00adtoer og begivenheder, som falder indenfor disse fem \u00e5r.\u00ab De vil da selv let kunne regne efter, n\u00e5r den hele tidsperiode p\u00e5 ti \u00e5r ender. Efter at de f\u00f8rste fem \u00e5r er g\u00e5et, vil der v\u00e6re fem tilbage, og ved at l\u00e6gge disse til det tidspunkt, da de fem \u00e5r ender, vil de straks have det n\u00f8jagtige tidspunkt, hvor de ti \u00e5r oph\u00f8rer.<\/span><\/span><\/p>\n

                                  Netop denne fremgangsm\u00e5de har Gud valgt vedr\u00f8rende de 2300 dage. Det er, som om englen havde sagt til Daniel \u00bbJeg er ikke kommet for at meddele dig, i hvilket \u00e5r de 2300 dage vil ende; men en del af denne tidsperiode tilh\u00f8rer dit folk og din hellige stad Jerusalem, og ang\u00e5ende dette tidsrum, der indbefatter 70 uger, som udg\u00f8r de f\u00f8rste 490 af de 2300 \u00e5r, vil jeg meddele dig alt, idet jeg vil vise dig tiden, hvor de begynder, og de vigtigste begivenheder, dervil finde sted i n\u00e6vnte tidsrum, samtderes afslutning.\u00ab Englen vidste godt, at enhver, der havde interesse nok til at unders\u00f8ge sagen, let ville kunne finde afslutningen p\u00e5 den hele tidsperiode.<\/span><\/span><\/p>\n

                                  lager vi nu alts\u00e5 490 \u00e5r fra de 2300, s\u00e5 har vi 1810 tilbage. Kort sagt med tal bliver det alts\u00e5 2300-490=1810. Tallet 1810 lagt til det tidspunkt de 490 \u00e5r endte, bringer os til afslutningen af de 2300 \u00e5r. Men vi har fundet, at de 490 \u00e5r endte om h\u00f8sten 34 e.Kr. Dette giver os alts\u00e5 f\u00f8lgende tal: H\u00f8sten 34 e.Kr.+1810=h\u00f8sten 1844. Om h\u00f8sten 1844 e.Kr. har vi alts\u00e5 afslutningen p\u00e5 den l\u00e6ngste og vigtigste tidsperiode, som bibelen omtaler.<\/span><\/span><\/p>\n

                                  Det er muligt, at en eller anden mener at kunne opdage en fejl p\u00e5 et vist punkt i beregningen af denne tidsperiode og sp\u00f8rger: \u00bbHvis de 2300 dage be\u00adgyndte \u00e5r 457 f.Kr, hvorledes kan de da n\u00e5 op til 1844 e.Kr.? Fbr n\u00e5r vi tr\u00e6kker 457 f r\u00e5 2300, f\u00e5r vi jo kun 1843 tilbage. M\u00e5tte de derfor ikke ende i 1843? \u00ab Den samme tanke n\u00e6rede de, der f\u00f8rst beregnede denne tidsperiode, og derfor satte de f\u00f8rst Herrens komme til 1843, men ved lidt n\u00e6rmere overvejelse inds\u00e5 de, at tiden m\u00e5tte str\u00e6kke sig ind i det efterf\u00f8lgende \u00e5r; thi for at f\u00e5 2300 m\u00e5tte man jo have 457 <\/span><\/span><\/span><\/span>hele <\/i><\/span><\/span><\/span><\/span>\u00e5r f.Kr og 1843 <\/span><\/span><\/span><\/span>hele <\/i><\/span><\/span><\/span><\/span>\u00e5r e.Kr. Om derfor den omtalte \u00e5rr\u00e6kke begyndte med den <\/span><\/span><\/span><\/span>allerf\u00f8rste <\/i><\/span><\/span><\/span><\/span>dag i \u00e5ret 457 f.Kr, s\u00e5 kunne den ikke v\u00e6re til ende f\u00f8r med den <\/span><\/span><\/span><\/span>allersidste <\/i><\/span><\/span><\/span><\/span>dag i \u00e5ret 1843 e.Kr. Men vi har beviser for, at den ikke begyndte med den f\u00f8rste dag i \u00e5ret 457 f.Kr, men at en del af \u00e5ret var forl\u00f8bet, inden vi n\u00e5ede det tidspunkt, hvorfra vi skal regne.<\/span><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

                                  Det fremg\u00e5r af profetiens ordlyd, at p\u00e5begyndelsen af arbejdet i Jerusalem udg\u00f8r begyndelsen til de 70 uger, eftersom de f\u00f8rste syv uger var bestemt til stadens genopbyggelse, og disse kan vi n\u00e6ppe med rette begynde at regne f\u00f8r det tidspunkt, da genopbyggelsesarbejdet virkelig blev p\u00e5begyndt. Men Ezra ankom ikke til Jerusalem f\u00f8r i den femte m\u00e5ned i Ataxerxes’ syvende \u00e5r (457). Ezra 7,8. Qg efter at han var ankommet (201) dertil, skulle den store skare, der havde fulgt med ham op, jo have tid til at skaffe sig boliger, tr\u00e6ffe den n\u00f8dvendige ordning med hensyn til deres daglige n\u00f8dt\u00f8rft, anskaffelse af lev\u00adnedsmidler m.m, f\u00f8r de var f\u00e6rdige til at tage fat p\u00e5 arbejdet med at opbygge murene og selve staden. Ib m\u00e5neder ville bestemt ikke v\u00e6re for lang en tid til denne forberedelse, og dette vil s\u00e5 bringe os ned til den syvende m\u00e5ned eller til h\u00f8sten i det n\u00e6vnte \u00e5r. Nu er det klart, at s\u00e5 stor en del af \u00e5r 457 f.Kr, som hengik, f\u00f8rend de 2300 \u00e5r var begyndt, netop s\u00e5 stor en del af \u00e5ret m\u00e5 l\u00e6gges til 1843 e.Kr. for at f\u00e5 2300 fulde \u00e5r; for i det \u00f8jeblik vi kun skal regne med 456 og en br\u00f8kdel af et \u00e5r f.Kr, m\u00e5 vi have 1843 og en modsvarende br\u00f8kdel e.Kr. for at f\u00e5 tallet fuldt Tager vi alts\u00e5 456 \u00e5r og fem m\u00e5neder fra 2300 \u00e5r, s\u00e5 har vi til rest 1843 \u00e5r og syv m\u00e5neder, og disse syv m\u00e5neder f\u00f8rer os selvf\u00f8lgelig langt ind i \u00e5ret 1844. Dette f\u00f8rer os atter ned til efter\u00e5ret 1844 som det tidspunkt, hvor de 2300 dage endte.<\/span><\/span><\/p>\n

                                  Dette kan belyses ved hj\u00e6lp af to m\u00e5lestokke, hvoraf den ene er forsynet med \u00e5rstal, heri indbefattet \u00e5rene 457 f.Kr og 1843 e.Kr., medens den anden fremstiller et tidsrum p\u00e5 n\u00f8jagtig 2300 \u00e5r: alts\u00e5 s\u00e5ledes:<\/span><\/span><\/p>\n

                                  Dette rids g\u00f8r det klart for \u00f8jet, at et tidsrum p\u00e5 2300 \u00e5rs varighed, begyn\u00addende med den f\u00f8rste dag i \u00e5r 457 f.Kr, ville n\u00e5 til den sidste dag i \u00e5r 1843. Men som vi har p\u00e5vist, begyndte de 2300 dage ikke med den f\u00f8rste dag i 457, men om h\u00f8sten, efter at en stor del af n\u00e6vnte \u00e5r var forbi. Vi giver derfor atter et nyt rids, som viser, hvorledes tidsperioderne falder sammen:<\/span><\/span><\/p>\n

                                  Man vil se, at ved at skyde den nederste af vore to m\u00e5lestokke, der alts\u00e5 fremstiller 2300 \u00e5r, s\u00e5 langt til h\u00f8jre, at dens begyndelse falder sammen med h\u00f8sten 457, vil dens anden ende falde sammen med h\u00f8sten 1844. Her har vi alts\u00e5 en synlig fremstilling af begyndelsen og slutningen af de 2300 dage eller \u00e5r.<\/span><\/span><\/p>\n

                                  Det samme bevis g\u00e6lder tidspunktet for Kristi d\u00e5b. Hvorledes kan vi sl\u00e5, at dette tidspunkt indtraf i \u00e5ret 27 e.Kr., n\u00e5r 457 forl\u00f8bet, forbi begynder at regne, s\u00e5 m\u00e5 vi tage en modsvarende del af \u00e5ret 27 e.Kr. for at f\u00e5 det fulde antal \u00e5r. De begivenheder, som st\u00e5r i forbindelse hermed i profetien om de 70 uger, viser afgjort, at dagene endte om h\u00f8sten det n\u00e6vnte \u00e5r. Ved begyndelsen af den 70. uge skulle Messias fremst\u00e5, det vil sige begynde sin virksomhed som den Salvede. Midt i ugen, alts\u00e5 tre \u00e5r og seks m\u00e5neder efter at ugen begyndte, skulle han udryddes. Den udryddelse der her tales om, kan ikke have hensyn til noget andet end hans korsf\u00e6stelse. Men uanset i hvilket \u00e5r korsf\u00e6stelsen indtraf, s\u00e5 ved vi, at den fandt sted om for\u00e5ret; for det var i p\u00e5sken. N\u00e5r vi s\u00e5 fra korsf\u00e6stelsen g\u00e5r tre og et halvt \u00e5r tilbage i tiden for at finde begyndelsen til hans offentlige virksomhed, s\u00e5 kommer vi tilbage til h\u00f8sten, og n\u00e5r vi fra korsf\u00e6stelsen g\u00e5r tre og et halvt \u00e5r frem i tiden, alts\u00e5 til slutningen af den 70. uge, s\u00e5 kommer vi atter til h\u00f8sten, men som vi allerede har bevist, er det uom\u00adtvisteligt fastsl\u00e5et, at korsf\u00e6stelsen fandt sted i \u00e5ret 31; og eftersom dette var i midten af den 70. uge, s\u00e5 m\u00e5 den sidste halve uge eller tre og et halvt \u00e5r derfra bringe os ned til h\u00f8sten 34. e.Kr. Men dersom de f\u00f8rste 490 af de 2300 \u00e5r endte om h\u00f8sten 34, s\u00e5 m\u00e5 de resterende 1810 liges\u00e5 vist ende om h\u00f8sten 1844.<\/span><\/span><\/p>\n

                                  Vi g\u00f8r <\/span><\/span><\/span><\/span>os s\u00e5 megen flid med at sl\u00e5 dette fast, fordi det er det punkt, som er det vigtigste af alle i de profetiske tidsangivelser, og det er derfor af betydning, at alle enkeltheder i denne bevisf\u00f8relse bliver klart forst\u00e5et<\/span><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

                                  Og hvad var nu nogle af de omst\u00e6ndigheder, der gjorde 1844 til et s\u00e5 vigtigt og mindev\u00e6rdigt \u00e5rstal i kirkens s\u00e5vel som i verdens historie? Svaret bliver: I det \u00e5r n\u00e5ede vi s\u00e5 at sige toppunktet af den store profetiske verdens\u00e6ra, I l\u00f8bet af de forudg\u00e5ende 46 \u00e5r var fem af de syv mest fremtr\u00e6dende profetiske tidsperioder i biblen blevet afsluttet som f\u00f8lger:<\/span><\/span><\/p>\n

                                    \n
                                  1. \n

                                    De 1290 \u00e5r, der begyndt med hedenskabets fald inden Romerriget i \u00e5ret
                                    \n508, udl\u00f8b i 1798.<\/span><\/span><\/p>\n<\/li>\n

                                  2. \n

                                    De 1260 \u00e5r, der begyndte, da paved\u00f8mmet kom til magten i 538, udl\u00f8b i
                                    \ndet samme \u00e5r (1798), og \u00bbendens tid\u00ab begyndte. Dan. 11,35.<\/span><\/span><\/p>\n<\/li>\n<\/ol>\n

                                      \n
                                    1. \n

                                      De 391 \u00e5r og 15 dage, som omtales i \u00c5benbaringens 9. kapitel, endte den 11.august 1840, og det Osmanniske riges uafh\u00e6ngighed oph\u00f8rte. Siden den tid har Tyrkiet f\u00e5et lov til at eksistere, kun fordi de s\u00e5kaldte kristne magter i Europa har villet det<\/span><\/span><\/p>\n<\/li>\n

                                    2. \n

                                      De 1335 \u00e5r, der begyndte samtidig med de 1290 (i \u00e5ret 508), udl\u00f8b i 1843 og bragte en velsignelse lig den, disciplene fik, da Kristus kom til verden f\u00f8rste gang. Dan 12,12; Matt 13,16.17.<\/span><\/span><\/p>\n<\/li>\n

                                    3. \n

                                      Og i 1844 var den lange tidsperiode p\u00e5 2300 \u00e5r til ende, og renselsen af den himmelske helligdom begyndte.<\/span><\/span><\/p>\n<\/li>\n<\/ol>\n

                                      Gud har aldrig ladet sin menighed v\u00e6re uden trofaste v\u00e6gtere; og vi kan derfor heller ikke t\u00e6nke os, at de skulle sove p\u00e5 et s\u00e5 vigtigt tidspunkt som det, vi her betragter. Nej, de sov ikke! Advarselsbudskabets forkyndelse for verden i den store adventbev\u00e6gelse i 1840-44 havde vokset og l\u00f8d nu som et m\u00e6gtigt r\u00e5b. En bev\u00e6gelse, som verden aldrig f\u00f8r har v\u00e6ret vidne til, n\u00e5ede her sit h\u00f8jdepunkt Det, som denne bev\u00e6gelse s\u00e6rlig gik ud p\u00e5, var forkyndelsen af Guds S\u00f8ns andet komme. Et h\u00f8jere og mere storsl\u00e5et emne har menneskene aldrig besk\u00e6ftiget sig med. I forskellige dele af verden var m\u00e6nd, kaldt af Gud, i f\u00e6rd med at udbrede dette herlige budskab. Det l\u00f8d ved enhver missionsstation verden over. Penge i str\u00f8mme blevet givet til dets forkyndelse, og h\u00e6re af dygtige, gudhengivne m\u00e6nd fremstod, fyldt med k\u00e6rlighed til sj\u00e6le og med nidk\u00e6rhed for Guds sandhed, og gav tid, evner og kr\u00e6fter til dette v\u00e6rk, overalt, hvor budskabet l\u00f8d, fulgte der en \u00e5ndelig v\u00e6kkelse, Gud var med og kristenheden blev rystet fra ende til anden.<\/span><\/span><\/p>\n

                                      Hvad bet\u00f8d nu alt dette? Det bet\u00f8d, at den f\u00f8rste del af det trefoldige budskab, som skulle udg\u00e5 forud for Kristi komme, l\u00f8d for verden. Ab, 14,5-12. Det bet\u00f8d, at den m\u00e6gtige engel, der stod p\u00e5 havet og p\u00e5 jorden h\u00f8jtideligt havde svoret, at der ikke mere skulle gives profetisk tid (Ab 10,6); thi tiden var kom\u00admet, da den l\u00e6ngste og sidste profetiske tidsperiode skulle ende.<\/span><\/span><\/p>\n

                                      De, der forventede Herrens genkomst, led dog en stor skuffelse i den bev\u00e6gelse, og det var klart, at der et eller andet sted m\u00e5tte v\u00e6re en fejl; og dog m\u00e5 vi ikke v\u00e6re altfor hastige til atdanne os vore egne slutninger vedr\u00f8rende dette v\u00e6rk. Som der blev spurgt om Johannes’ d\u00e5b, sp\u00f8rger vi nu om denne bev\u00e6gelse: Var den \u00bbaf himmelen eller af mennesker?\u00ab Og den samme vanskelighed ligger der i svaret: Var den af himmelen, kan vi ikke n\u00e6gte at vedkende os den. Men hvordan kan vi da forklare os den fejltagelse, der knyttede sig til den, uden at forn\u00e6gte dens himmelske oprindelse? Men hvis den var af mennesker, hvordan skal vi da forklare os den omst\u00e6ndighed, at Guds n\u00e6rv\u00e6r og kraft virkede s\u00e5 m\u00e6gtigt i og gennem den?<\/span><\/span><\/p>\n

                                      Dersom nu den sidste profetiske tidsperiode virkelig endte i 1844, s\u00e5 ville denne kendsgerning alene v\u00e6re bevis nok for, at Guds h\u00e5nd m\u00e5tte v\u00e6re med i den bev\u00e6gelse, som var grundet p\u00e5 denne opfyldelse af hans ord, selv om man den gang m\u00e5ske ikke var klar over, hvori den begivenhed bestod, som skulle indtr\u00e6ffe – netop ligesom Jesu disciple p\u00e5 deres tid havde urigtige forestillin\u00adger om Herrens v\u00e6rk, den gang de som en opfyldelse af hans ord fulgte Jesus til Jerusalem og i den tro, at han straks skulle blive konge, r\u00e5bte: \u00bbHosianna Davids s\u00f8n! velsignet v\u00e6re han, som kommer, i Herrens navn! Hosianna i det h\u00f8jeste!\u00ab Matt 21,4-9.<\/span><\/span><\/p>\n

                                      S\u00e5ledes forst\u00e5et alts\u00e5, at de profetiske perioder udl\u00f8b p\u00e5 den tid, men at fejltagelsen angik den begivenhed, der skulle indtr\u00e6ffe da, og ikke rigtighe\u00adden af beregningen med hensyn til tiden, er det ikke p\u00e5kr\u00e6vet, at vi skal forkaste dette store v\u00e6rk. Det kan gives sin plads i profetien og blive anerkendt med taknemmelighed for det gode, Gud p\u00e5 en s\u00e5 forunderlig m\u00e5de udrettede derigennem.<\/span><\/span><\/p>\n

                                      Men tager man det standpunkt, at de profetiske tidsperioder ikke endte p\u00e5 den her omhandlende tid, da falder det hele til jorden som falskt og uskriftm\u00e6ssigt For hvis afslutningen p\u00e5 de profetiske perioder endnu ligger i fremtiden, m\u00e5 en anden lignende bev\u00e6gelse opst\u00e5 og afm\u00e6rke deres afslutning, og den, som allerede har opst\u00e5et, var da et bedrag. Da m\u00e5 vi slutte, at det v\u00e6rk, der afgav s\u00e5 mange beviser for, at det var af Gud, kun var sv\u00e6rmeri, og medgive, at oprigtige og alvorlige bibelgranskere i denne vigtige tid, kaldet \u00bbendens tid\u00ab, da verden m\u00e5 advares om den kommende dag, satte alle deres kr\u00e6fter ind p\u00e5 at fremme en falsk bev\u00e6gelse og begik en utilgivelig fejltagelse, beregnet p\u00e5 at \u00f8del\u00e6gge troen p\u00e5 al profetisk granskning. Men dette kan intet fornuftigt og retsindigt menneske for et \u00f8jeblik t\u00e6nke sig muligheden af. Derfor kan fejltagelsen ikke have med v\u00e6ret med hensyn til den profetiske tid, der, som vi allerede har set, er fastsl\u00e5et ved urokkelige beviser, men snarere med hensyn til de r\u00e5dende anskuelser vedr\u00f8rende den <\/span><\/span><\/span><\/span>begivenhed, <\/i><\/span><\/span><\/span><\/span>der skulle indtr\u00e6ffe ved afslutningen p\u00e5 dette tidsrum.<\/span><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

                                      Det er ikke n\u00f8dvendigt at f\u00f8re denne bevisr\u00e6kke l\u00e6ngere frem. Det fremg\u00e5r nu klart for l\u00e6seren, at beregningen af tiden var rigtig; at man i Daniels niende kapitel har en forklaring af det ottende; at de 70 uger er en del af de 2300 dage; at de daterer sig fra \u00e5r 457 f.Kr; og at de 2300 dage f\u00f8lgelig endte i 1844. Det kan derfor med fuld vished siges, at de, som vil forklare skuffelsen i 1844 ud fra den foruds\u00e6tning, at der var en fejl med hensyn til tiden, og ikke med hensyn til selve helligdommen, helt og holdent har uret.<\/span><\/span><\/p>\n

                                      Fejltagelsen forklaret.<\/b><\/span><\/span><\/p>\n

                                      I betragtning af vigtigheden af den profetiske tidsregning, vi netop har haft blikket rettet p\u00e5, og den interesse, der knytter sig til den bev\u00e6gelse, som opstod i forbindelse dermed, ville det v\u00e6re s\u00e6rlig tilfredsstillende for enhver oprigtig bibelgransker, om man fandt, at alle de vanskeligheder, nogle har ment t\u00e5rnede sig op om den, og den skuffelse, der i manges tanker har kastet en skygge over den, kunne forklares og bortryddes og hele bev\u00e6gelsen fremst\u00e5 som en tydelig og uimodsigelig opfyldelse af profetien. Dette kan let ske; og den, der omhyggelig har l\u00e6st de foreg\u00e5ende kapitler, er vist ikke helt uforbe\u00adredt p\u00e5 svaret Men det vil v\u00e6re p\u00e5 rette sted at give det lidt mere opm\u00e6rksomhed netop her.<\/span><\/span><\/p>\n

                                      Hvorfor kom ikke Kristus i 1844, som adventisterne ventede? Deres argu\u00admenter var velovervejede; deres slutninger var dybsindige og logiske; deres historiske fakta var vel grundede; og deres anvendelse af det lange profetiske tidsrum p\u00e5 2300 dage (nemlig at disse dage ganske sikkert ville ende p\u00e5 det \u00e5r) hvilede, som vi allerede har set, p\u00e5 beviser, der ikke kunne kuldkastes. F\u00f8lgelig endte dagene virkelig da; og dersom profetien havde sagt, at Herrens skulle komme da, s\u00e5 ville han v\u00e6re kommet. Men profetien sagde kun: \u00bbDa skal helligdommen komme til sin ret igen\u00ab eller renses. Af det tilbageblik, vi nu er i stand til at tage over sagen, synes det ikke lidt forbavsende, at de tilsyneladende skulle tage det for givet, at Jorden var helligdommen, og s\u00e5 drage deres slutninger ud fra denne foruds\u00e6tning. Men det gjorde de. De sagde, at Jordenvar helligdommen, og at denne jord tilsidst skulle renses med ild, og alt det derfor var opbr\u00e6ndeisen af denne jord, profeten mente, da han sagde: \u00bbDa skal helligdommen komme til sin ret igen,\u00ab renses. Men jorden skal ikke opbr\u00e6ndes, f\u00f8r Kristus kommer; for han skal \u00e5benbares med ildslue for at \u00bbBringe h\u00e6vn over dem, som ikke kender Gud, og over dem, som ikke er vor Herres Jesu Kristi evangelium lydige \u00ab. Heraf sluttede de endvidere, at Kristus skulle komme da. Ved disse fornuftslutninger fik de skriftstedet helt fordrejet i deres sind, s\u00e5 det kom til at se s\u00e5ledes ud: \u00bbIndtil 2300 aftener og morgener, da skal helligdommen renses – eller, hvad der er det samme, da skal jorden opbr\u00e6ndes – eller, hvad der er uadskillelig forbundet dermed, da skal Herren komme.\u00ab Og idet de betragtede dette sidste som det grundtr\u00e6k i budskabet, der bedst kunne forst\u00e5s, gjorde de det til tyngdepunktet i deres forkyndelse, at Herrens skulle komme ved dagenes afslutning 1844.<\/span><\/span><\/p>\n

                                      En del beviser er allerede fremsat til st\u00f8tte for, hvad den sande helligdom er, og hvori den renselse best\u00e5r, som profetien siger skulle finde sted ved de 2300 dages ende; men feltet vil ikke v\u00e6re helt udforsket eller enhver indven\u00adding m\u00f8dt, f\u00f8rend vi har fremsat yderligere beviser for urigtigheden af den anskuelse, hvorved adventisterne kom p\u00e5 vildspor i 1844, og p\u00e5vist, at Jorden ikke er helligdommen, heller ikke det hellige land, heller ikke menigheden, som nogle har ment. At vise, hvad helligdommen ikke er, vil give de beviser, som viser, hvad den er, \u00f8get v\u00e6gt<\/span><\/span><\/p>\n

                                      Jorden er ikke helligdommen. – <\/i><\/span><\/span><\/span><\/span>Dette fremg\u00e5r –<\/span><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

                                        \n
                                      1. \n

                                        Af forklaringen af ordet \u00bbhelligdommen\u00ab, som if\u00f8lge Webster, Walker, Cruden og Bibelen selv betyder: \u00bbet helligt sted\u00ab, \u00bbet indviet sted\u00ab, den H\u00f8jestes bolig\u00ab. Er jorden et s\u00e5dant sted? Har den nogen sinde v\u00e6ret et s\u00e5dantsted, siden synden fik indpas og ford\u00e6rvede den? Alle ved, at den ikke harv\u00e6ret et s\u00e5dant sted; og alene den kendsgerning er nok til at udelukke den
                                        \ntanke, at Jorden er helligdommen.<\/span><\/span><\/p>\n<\/li>\n

                                      2. \n

                                        Den sindbilledlige beskaffenhed af den nye pagts helligdom viser, at denne jord ikke er helligdommen. Som vi har set, var den forrige husholdnings helligdom et forbillede p\u00e5 den nuv\u00e6rende husholdnings helligdom. Er denne nu Jorden? Da m\u00e5tte den forrige helligdom forbilledligt betegne det. Men i hvilken henseende fremstillede den helligdom denne jord? Kan vi for et \u00f8jeblik antage at Moses, da han var p\u00e5 bjerget, blev vist denne jord som et billede, hvorefter han skulle bygge helligdommen, og at den n\u00e6rmeste lighed, hankunne f\u00e5 af den, var en bygning ti alen bred og 30 alen lang? Og samme sp\u00f8rgsm\u00e5l kan stilles med hensyn til helligdommens tilbeh\u00f8r. Hvor p\u00e5 denne jord findes der noget modbillede til arken, r\u00f8gelsesalteret, guldlysestagen og skuebr\u00f8dsbordet?<\/span><\/span><\/p>\n<\/li>\n

                                      3. \n

                                        Brugen af udtrykket i skriften viser, at det ikke kan anvendes p\u00e5 denne jord. Ordet \u00bbhelligdommen\u00ab forekommer 144 gange i bibelen; men ikke i et 0eneste tilf\u00e6lde anvendes det p\u00e5 Jorden. De eneste skriftsteder, nogen kunne forestille sig kunne have endog en skygge af en anvendelse p\u00e5 denne jord, er Es 60,13; Ez 37,26-28; Ab 21,1-3. Men de hentyder til fremtiden, ikke til nutiden og viser kun, at denne jord, efter at den er fornyet er det sted, hvor Guds bolig, hvad der ellers kan menes hermed, i ud\u00f8deligheds-tilstanden, skal v\u00e6re.<\/span><\/span><\/p>\n<\/li>\n<\/ol>\n

                                        4. Men sluttelig, dersom Jorden er helligdommen nu, da var den det liges\u00e5 meget under den forrige husholdning. Ingen forandring har fundet sted, hvorved den i nogen henseende er blevet helligdommen nu, mere end den m\u00e5 have v\u00e6ret da. Men Paulus siger, at det tabernakel, som blev oprejst af Moses, var helligdommen p\u00e5 den tid; alts\u00e5 var ikke Jorden helligdommen da, og derfor er den ikke helligdommen nu.<\/span><\/span><\/p>\n

                                        Kanaans land er ikke helligdommen. – <\/i><\/span><\/span><\/span><\/span>Hvad der allerede er fremstillet i det foreg\u00e5ende tjener ogs\u00e5 delvis til at bevise urigtigheden af den anskuelse, hvorefter man mener, at helligdommen er Kanaans land eller menigheden (se punkt 1,2,3 og 4 ovenfor). Som bevis for, at Kanaans land er helligdommen, henviser man til 2Mos 15,17. Men dersom dette skriftsted beviser, at Kanaan land nogen sinde har v\u00e6ret helligdom p\u00e5 den tid, skriftstedet g\u00e6lder, alts\u00e5 den gamle pagts helligdom. Men her har vi atter Paulus’ ord, som tydeligt viser, at Kanaans land ikke var helligdommen p\u00e5 den tid, men derimod det tabernakel, som blev bygget af Moses. Dette er tilstr\u00e6kkeligt til at fastsl\u00e5 sagen. Men nogle er ikke tilfreds, f\u00f8r de har henvist til endnu andre skriftsteder. Lad os derfor sige, at 2Mos 15,17. forklares af Sal 78,53.54.69. David omtaler her de samme begivenheder, som Moses hentyder til. Hos Moses var det en forudsi\u00adgelse. David, som levede efter opfyldelse, omtaler det som historiske fakta. Det, som Moses i sin gl\u00f8dende sejrssang kalder Herrens arvs bjerg og hans helligdom, omtaler David p\u00e5 en tydeligere m\u00e5de som det hellige <\/span><\/span><\/span><\/span>Land <\/i><\/span><\/span><\/span><\/span>(glovers landem\u00e6rke) og tilf\u00f8jer, at helligdommen var noget, som blev <\/span><\/span><\/span><\/span>bygget <\/i><\/span><\/span><\/span><\/span>indenfor dette.<\/span><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

                                        Den gode kong Josafat g\u00f8r forskel. 2Kr\u00f8n 20,7-9. Han taler om det <\/span><\/span><\/span><\/span>Land, <\/i><\/span><\/span><\/span><\/span>der var givet dem, og om den <\/span><\/span><\/span><\/span>helligdom, <\/i><\/span><\/span><\/span><\/span>de havde <\/span><\/span><\/span><\/span>bygget, <\/i><\/span><\/span><\/span><\/span>og siger derefter, at denne helligdom var det hus (Salomos tempel), foran hvilket de stod frem. Man kan ikke tage fejl af en s\u00e5dan talem\u00e5de; alle kan se, at Kanaans land er eet og helligdommen et andet<\/span><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

                                        Esajas 63,18. hentyder til omstyrteisen og nedtr\u00e6delsen af Guds hus, den tids helligdom, som berettet i 2Kr\u00f8n 36,17-20, og Es 60,13. taler kun om den nye jord som det fremtidige herlige sted for helligdommen.<\/span><\/span><\/p>\n

                                        Kanaans land hverken var eller er helligdommen, men kun det sted, hvor den forbilledlige helligdom var beliggende.<\/span><\/span><\/p>\n

                                        Menigheden er ikke helligdommen. – <\/i><\/span><\/span><\/span><\/span>Hvad menigheden ang\u00e5r, da kaldes den ikke en eneste gang for helligdommen. Sal 115,2. taler om Juda som Guds helligdom. Men dette ville i det h\u00f8jeste kun vise, at bare en <\/span><\/span><\/span><\/span>del <\/i><\/span><\/span><\/span><\/span>af og ikke <\/span><\/span><\/span><\/span>hele <\/i><\/span><\/span><\/span><\/span>menigheden var helligdommen, da Juda kun var en af de tolv stammer. Men hvorn\u00e5r var det, Juda s\u00e5ledes kaldes for helligdommen? Da Israel \u00bbdrog ud af \u00c6gypten. Og hvad siger Paulus os at helligdommen da var? Tabernaklet, oprejst af Moses! Dette afg\u00f8r sp\u00f8rgsm\u00e5let. Men hvorfor kaldes Juda for hellig\u00addommen? simpelthed fordi Zions bjerg l\u00e5 i Juda, og helligdommen var bygget <\/span><\/span><\/span><\/span>p\u00e5 <\/i><\/span><\/span><\/span><\/span>Zions bjerg.<\/span><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

                                        Men selv om Juda (eller hele menigheden) kaltes for helligdommen den\u00adgang, kunne det dog ikke v\u00e6re helligdommen nu; thi helligdommen i den gamle husholdning har veget pladsen for helligdommen i den nye.<\/span><\/span><\/p>\n

                                        Men om det end kunne bevises, at menigheden p\u00e5 noget tidspunkt var helligdommen, kunne den dog ikke v\u00e6re den i Dan 8,13.14. omtalte helligdom, den eneste, vi nu har under betragtning; for der omtales menigheden udtryk\u00adkelig som <\/span><\/span><\/span><\/span>\u00bbH\u00e6ren\u00ab <\/i><\/span><\/span><\/span><\/span>eller tilbederne i den. Menigheden og helligdommen er her to ganske forskellige ting.<\/span><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

                                        L\u00e6seren m\u00e5 nu v\u00e6re i stand til ganske tydeligt at se, hvori den fejltagelse bestod, som blev beg\u00e5et i \u00e5ret 1844. Profetien hentydede hverken til Jorden eller til Kanaans land til menigheden og angik derfor ingen forandring, som m\u00e5tte foreg\u00e5 med hensyn hertil ved Kristi komme. Den gav derfor ingen nogen ret til at forvente Kristus ved den tid. Men profetien hentydede til den modbilledlige helligdom i himmelen og til den forandring, som skulle finde sted der, hvilken sandhed vi nu kan gribe ved troen.<\/span><\/span><\/p>\n

                                        Det synes dog forunderligt, at nogle mennesker kun modvillig vil erkende, at der er en virkelig helligdom i himmelen, og at det er den helligdom, hvortil profetien hentyder. Da vi ikke \u00f8nsker at lade noget punkt st\u00e5 uber\u00f8rt, der ikke er ganske klart, vil l\u00e6seren vistnok have t\u00e5lmodighed med os, om vi henviser til endnu et par punkter, der fremstilles som indvendinger. Det siges, at selv om der er en helligdom i himmelen, kan det ikke v\u00e6re den helligdom, som omtales i Dan 8,14, fordi det var en helligdom, der blev nedtr\u00e5dt; men en helligdom i himmelen kan ikke blive nedtr\u00e5dt<\/span><\/span><\/p>\n

                                        Denne indvending kan vist ikke v\u00e6re velovervejet Hvor er Kristus. Han er i himmelen. Kan han, medens han er der, blive tr\u00e5dt under f\u00f8dder? Hvis det er tilf\u00e6ldet, da kan ogs\u00e5 den helligdom, hvori han tjener, blive tr\u00e5dt under f\u00f8dder eller nedtr\u00e5dt Paulus siger udtrykkeligt, at der er nogle syndere, som tr\u00e6der Kristus under f\u00f8dder og korsf\u00e6ster ham p\u00e5ny. \u00bbHvor meget h\u00e5rdere straf mener I da ikke den fortjener, som har <\/span><\/span><\/span><\/span>tr\u00e5dt Guds S\u00f8n underfodt\u00ab <\/i><\/span><\/span><\/span><\/span>Heb 10,29. Hvorledes beg\u00e5r de denne store synd? Simpelthen derved, at de falder fra og ringeagter Kristi blod og forh\u00e5ner n\u00e5dens \u00c5nd. Og hvorledes nedtr\u00e6der de helligdommen? Jo, ved at g\u00f8re sig selv helligdomme og fors\u00f8ge at vende men\u00adneskenes sind bort fra den sande Helligdom. Medens helligdommen var her p\u00e5 jorden, bet\u00f8d det, at den blev nedtr\u00e5dt, og undertiden fuldst\u00e6ndig \u00f8del\u00e6g\u00adgelse af tabernaklet; men dette skete i omst\u00e6ndighedernes medf\u00f8r og udgjorde ikke det v\u00e6sentligste ved sagen.<\/span><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

                                        De to magter, som skulle nedtr\u00e6de h\u00e6ren og helligdommen, var hedenska\u00adbet og pavemagten. Hvorledes har de gjort dette? Ved at oprette andre falske helligdomme under Satans direkte tilskyndelse. P\u00e5 dommernes og Samuels tid var Satans helligdom dragens tempel, hvor filisterne tilbad. Dom 16,23.24. Efter at Salomo havde bygget en herlig helligdom p\u00e5 Morias bjerg i Jerusalem, byggede Jerobam, som fik Israel til at synde, en helligdom i Betel og ledte ti af de tolv stammer bort fra tilbedelsen af den levende Gud og vendte deres hjerter til guldkalven. Ikong 12,26-33; Amos 7,13. P\u00e5 Nebukanezars tid var den falske helligdom Belustemplet i Babylon eller \u00bballe guders tempel\u00ab i Rom, som efter at den forbilledlige helligdom havde veget pladsen for den sande, blev omd\u00f8bt og fik kristennavnet Siden den tid har Satan haft et \u00bbGuds tempel\u00ab i Rom, hvor der har siddet en, \u00bbsom s\u00e6tter sig op imod og oph\u00f8jer sig over alt, hvad der kaldes Gud eller helligt\u00ab, Det syndens menneske, fortabelsens s\u00f8n. Og om den pavelige vederstyggelighed blev der udtrykkelig sagt, at den skulle f\u00f8re krig mod de hellige og nedtr\u00e6de \u00bbh\u00e6ren\u00ab, f\u00f8re krig mod Guds bolig i himmelen og nedtr\u00e6de helligdommen oventil. Ab 13,6. Og begge disse onde ting har den gjort; den har plaget og dr\u00e6bt millioner af Guds hellige og vendt dem, som bor p\u00e5 j orden, dem, som den har haft magt over, bort fra Guds tempel i himmelen til sin egen helligdom i Rom. Den har tr\u00e5dt Guds S\u00f8n under f\u00f8dder, han, som tjener i den himmelske helligdom, ved at g\u00f8re paven til Guds stedfortr\u00e6der p\u00e5 Jorden og til menighedens hoved i stedet for Kristus og ved at lede menneskene til at tilbede denne ford\u00e6rvelsens s\u00f8n, som foregiver, ikke alene, at han er i stand til som Gud at tilgive forbig\u00e5ende synder, men endog, hvad Gud ingen sinde har haft til hensigt at g\u00f8re, at tilgive synd, f\u00f8r den bliver beg\u00e5et. Det er absolut berettiget at sige om dette v\u00e6rk, at det er en <\/span><\/span><\/span><\/span>nedtr\u00e6delse <\/i><\/span><\/span><\/span><\/span>af helligdommen og en \u00bbbespottelse mod Gud\u00ab, \u00bbhans navn og hans bolig og den, dem bor i himmelen\u00ab. S\u00e5ledes er enhver indvending, der i dette stykke kan anf\u00f8res mod det standpunkt, der her h\u00e6vdes, ryddet af vejen.<\/span><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

                                        Endnu et andet fremh\u00e6ves som en tilsyneladende indvending mod den h\u00e6vdede anskuelse. Man siger, at selv om der er en helligdom i himmelen, som engang skal renses, kan det ikke v\u00e6re den helligdom, som omtales i Dan 8,14; for det m\u00e5 v\u00e6re selve den helligdom, Daniel havde i tanker, ikke en helligdom i himmelen. Som svar er det kun n\u00f8dvendigt at hentyde til den kendsgerning, at der ikke findes nogen helligdom i Pal\u00e6stina. Der var heller ingen der, da de 2300 dage endte, i 1844. Og hvordan kan en helligdom renses, som ikke findes? Det m\u00e5 f\u00f8rst p\u00e5vises, at der er en helligdom der, f\u00f8r der kan blive tale om dens renselse.<\/span><\/span><\/p>\n

                                        Ligeledes sp\u00f8rges der: \u00bbHvis en mand havde lovet at rense et forsamlings\u00adhus i Detroit, som var blevet besmittet, og s\u00e5 rejste til Chicago for at rense et der, ville det da v\u00e6re at opfylde l\u00f8ftet? Et s\u00e5dant sp\u00f8rgsm\u00e5l r\u00f8ber straks en fuldst\u00e6ndig misforst\u00e5else af emnet. For det f\u00f8rste betyder ikke helligdom\u00admens renselse det samme som, at den skulle befries fra at nedtr\u00e6des. Det har at g\u00f8re med noget helt andet Af svaret p\u00e5 sp\u00f8rgsm\u00e5let i Dan 8,14. for vi at vide, hvad der var n\u00f8dvendigt for os at vide, nemlig: Tiden, da det afsluttende v\u00e6rk i helligdommen skulle begynde, hvilket v\u00e6rk efter et kort men ubestemt tidsrum ville f\u00f8re os ned til verdens ende. For det andet er helligdommen i Pal\u00e6stina og helligdommen i himmelen ikke som to forsamlingshuse, det ene i Detroit og det andet Chicago, uden forbindelse med hinanden. Disse helligdomme er genparter af hinanden. De st\u00e5r som forbillede og modbillede. Da den ene havde opfyldt sin bestemmelse, veg den pladsen for den anden, som fra den tid af blev Helligdommen. Den f\u00f8rste blev givet for at lede os hen til den anden og undervise os med hensyn til den. Alt, hvad der derfor siges om den helligdom, som tilh\u00f8rer den forrige husholdning, har hensyn til helligdommen p\u00e5 den tid; og alt, hvad der tilh\u00f8rer denne husholdning, har hensyn til denne husholdnings helligdom, nemlig helligdommen i himmelen. Men som vi har p\u00e5vist, n\u00e5r de 2300 dage langt ned i denne husholdning, og selvf\u00f8lgelig er den helligdom, som skal renses ved enden af disse dage, denne husholdnings helligdom, ikke den helligdom, som fandtes i det gamle Jerusalem, der er afskaffet og forsvundet, men Guds tabernakel i det h\u00f8je.<\/span><\/span><\/p>\n

                                        Dette belyses af, hvad der siges om h\u00e6ren. Med ordet \u00bbH\u00e6r\u00ab menes selvf\u00f8lgelig Guds folk. H\u00e6ren skulle nedtr\u00e6des i hele det tidsrum, synet gjaldt Hvem var da h\u00e6ren eller Guds folk, da Daniel skrev? Det var j\u00f8derne. Men synet n\u00e5r helt ind i denne husholdning; og hvem er h\u00e6ren eller Guds folk nu? Er det j\u00f8derne? Nej, men de kristne, som er kaldet ved evangeliet Da husholdningen omskiftedes, ans\u00e5s j\u00f8der ikke l\u00e6ngere som \u00bbh\u00e6ren\u00ab; men de kristne anses nu som h\u00e6ren, og p\u00e5 dem er det, Dan 8,13. anvendes. Ligeledes da den nye pagt blev oprettet, blev helligdommen i den svundne husholdning ikke l\u00e6ngere betragtet som Bibelens helligdom, men den sande helligdom i him\u00admelen, som da tog dens plads, blev Bibelens helligdom; og p\u00e5 denne er det, Dan 8,14 nu anvendes.<\/span><\/span><\/p>\n

                                        Men tilbage til den illustration, der ovenfor blev fremsat som en indvending: Hvis det blev ordnet s\u00e5ledes, at et forsamlingshus i Detroit skulle udg\u00f8re samlingsstedet for en vis forening i en tid af ti \u00e5r, og det derefter skulle \u00f8del\u00e6gges og dets plads indtages af et forsamlingshus i Chicago, som fra den tid af skulle v\u00e6re samlingsstedet for den samme forening i tyve \u00e5r, og der blev sagt, at ved enden af de tredive \u00e5r skulle det forsamlingshus, som benyttedes af denne forening, renses, hvilket hus ville det da g\u00e6lde? Forsamlingshuset i Detroit, som var blevet \u00f8delagt, eller forsamlingshuset i Chicago, som var foreningens forsamlingshus p\u00e5 den tid? Selvf\u00f8lgelig forsamlingshuset i Chicago. Dette ville v\u00e6re en illustration, som passende kunne anvendes p\u00e5 helligdom\u00admen; for det er netop s\u00e5ledes, Bibelen fremstiller det vedr\u00f8rende den. Den siger, at s\u00e5 l\u00e6nge den forrige husholdning varede skulle den jordiske hellig\u00addom v\u00e6re den helligdom, der var forbundet med gudsdyrkelsen, at derefter skulle denne helligdom blive \u00f8delagt og vige pladsen for det sande tabernakel, helligdommen i himmelen, hvilken Herren har oprejst og ikke et menneske, der fra den tid af skulle v\u00e6re gudsdyrkelsens og denne husholdnings helligdom, og at sluttelig skulle helligdommen ved enden af de 2300 dage, der f\u00f8rer os 1843 \u00e5r og 6 m\u00e5neder ind i denne husholdnings tid, renses. Hvilken helligdom? Var det den jordiske, som havde tjent sit \u00f8jemed, var blevet \u00f8delagt og fjernet sammen med det system, den tilh\u00f8rte, og havde veget pladsen for den nye? Nej, det var selvf\u00f8lgelig den helligdom, der tilh\u00f8rer denne husholdning. Kun s\u00e5ledes anvendt kan illustrationen passe. Men da taber den al sin betydning for dem, der vil bruge den som en indvending mod den her fremsatte anskuelse; fordi den fastsl\u00e5r netop, hvad der fastholdes herunder. Det er derfor helligdommen i himmelen, som skal renses ved slutningen af de 2300 aftener og morgener.<\/span><\/span><\/p>\n

                                        I en forg\u00e6ves s\u00f8gen efter endnu et andet, der kan tjene som indvending mod den slutning, at den himmelske helligdoms renselse begyndte i 1844, p\u00e5\u00adst\u00e5s der, at disse ord: \u00bbS\u00e5 skal helligdommen komme til sin ret igen\u00ab eller renses, betyder, at renselsen skulle <\/span><\/span><\/span><\/span>v\u00e6re fuldendt <\/i><\/span><\/span><\/span><\/span>ved enden af de 2300 dage, hvorimod det standpunkt, som her fastholdes, er, at den netop da begynder. Svaret herp\u00e5 er ikke vanskeligt at finde, ej heller kr\u00e6ver det mange ord. Som vi har set, optager helligdommens renselse et vist tidsrum, og n\u00e5r bibelen om\u00adtaler s\u00e5danne begivenheder, stiller den os ved v\u00e6rkets begyndelse og ikke ved dets afslutning. Der siges ikke: \u00bbS\u00e5 skal helligdommen v\u00e6re kommet til sin ret igen,\u00ab men: \u00bbS\u00e5 skal helligdommen komme til sin ret igen.\u00ab N\u00e5r skriften taler om noget, der er fuldf\u00f8rt, udtrykker den sig s\u00e5ledes, som for eksempel om de to vinder: \u00bbOg n\u00e5r de har aflagt hele deres vidnesbyrd\u00ab (Ab 11,7); eller om Kristus: \u00bbN\u00e5r han overgiver Riget til Gud og Eaderen.\u00ab l Kor 15,24. Men n\u00e5r der st\u00e5r \u00bbThi da skal der komme ‘en stor tr\u00e6ngsel’\u00ab (Matt 24,21), da betyder det, at da skal den begynde og derefter vedvare; og n\u00e5r der st\u00e5r: \u00bbDa skal den lovl\u00f8se \u00e5benbares\u00ab (2 Tess 2,8), da betyder det, at da skal den periode begynde, da han skal \u00e5benbares for verden. S\u00e5ledes henviser ordene: \u00bbS\u00e5 skal helligdommen komme til sin ret igen\u00ab, til den tid, da v\u00e6rket skal begynde.<\/span><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

                                        Derfor komme vi til den uundg\u00e5elige slutning, at ved enden af de 2300 dage, nemlig i \u00e5ret 1844, om h\u00f8sten, blev tjenesten i helligdommen oventil flyttet fra det hellige til det allerhelligste. Dette er den vigtig slutning, om vi nu hele tiden m\u00e5 have for \u00f8je. Og denne omst\u00e6ndighed s\u00e5vel som det v\u00e6rks beskaffenhed, der nu foreg\u00e5r der, er noget, som burde fylde vort sind med det dybeste alvor.<\/span><\/span><\/p>\n

                                        TRE OG TYVENDE KAPITEL<\/b><\/span><\/span><\/p>\n

                                        Den bestemte dag<\/b><\/span><\/span><\/span><\/span>.<\/span><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

                                        Vi har nu fremsat tilstr\u00e6kkelige beviser for, at den tidsperiode p\u00e5 2300 dage endte om h\u00f8sten 1844. Men det er noget, som er vel, kendt, at de, der forventede Herrens genkomst p\u00e5 den tid, satte en bestemt dag derp\u00e5; og det vil muligvis v\u00e6re af interesse for l\u00e6seren at f\u00e5 oplysning om, hvorp\u00e5 de begrundede deres forventning. Det er noget, som n\u00f8je er forbundet med emnet om helligdommen, og som fortjener at betragtes. De havde, som det vil ses, grund for, hvad de gjorde i dette stykke.<\/span><\/span><\/p>\n

                                        Det afsluttende v\u00e6rk i helligdommen er, som det vil ses, etforsoningsv\u00e6rk. I den forbilledlige tjeneste i det jordiske tabernakel blev der p\u00e5 en bestemt dag hvert \u00e5r udf\u00f8rt en s\u00e6rskilt tjeneste, og dette fandt sted p\u00e5 \u00bbforsonings-dagen\u00ab, som var den tiende dag i den syvende m\u00e5ned. 3Mos 16,29.30<\/span><\/span><\/p>\n

                                        Man vil l\u00e6gge m\u00e6rke til, at ogs\u00e5 n\u00e5r det g\u00e6lder opfyldelsen af den forbilledlige tjeneste, indtr\u00e6ffer alt til rette tid, det vil sige, fuldbyrdelsen sker i den samme m\u00e5ned i \u00e5ret og p\u00e5 den samme dag i m\u00e5neden, som tjenesten p\u00e5 den tid fandt sted. Fuldbyrdelsen af det, der i forbilledet indtraf om for\u00e5ret, findes angivet i det nye testamente, s\u00e5 at vi derfor har en af Gud selv antydet anvendelse af denne del af de forbilledlige system.<\/span><\/span><\/p>\n

                                        P\u00e5skelammet blev s\u00e5ledes slagtet p\u00e5 den fjortende dag i den f\u00f8rste m\u00e5ned. 2Mos 12,16; 3Mos 23,5. Kristus er vort p\u00e5skelam, og han blev korsf\u00e6stet for os den samme m\u00e5ned og p\u00e5 den samme dag, alts\u00e5 p\u00e5 den fjortende dag i den f\u00f8rste m\u00e5ned. IKbr 5,7; Mark 14,12; Joh 18,39.40. Ft\u00f8rstegr\u00f8dens svinge kornb\u00e5nd blev b\u00e5ret p\u00e5 den sekstende dag i den f\u00f8rste m\u00e5ned. Dette fandt sit modbillede i vor Herres opstandelse som f\u00f8rstegr\u00f8den af de hensovne p\u00e5 den sekstende dag i den f\u00f8rste m\u00e5ned. IKor 15,20; Luk 24,21. Ugernes h\u00f8jtid eller pinsen faldt p\u00e5 den 50. dag, efter at man havde frembaret f\u00f8rstegr\u00f8den. Modbilledet hertil, pinsefestens dag, som den selvsamme dag, 50 dage efter Kristi opstandelse, da Hellig\u00e5nden blev udgydt over disciplene.<\/span><\/span><\/p>\n

                                        Fuldbyrdelsen af disse forbilleder viser os f\u00f8lgende kendsgerninger: at de store begivenheder, som gjorde p\u00e5sken, f\u00f8rstegr\u00f8dens dag og pinsen s\u00e6rlig <\/span><\/span><\/span><\/span>fremtr\u00e6dende, m\u00f8dte deres modbillede netop p\u00e5 de samme dage, som disse forbilleder faldt p\u00e5. Anvender vi nu det samme princip p\u00e5 det v\u00e6rk, der blev udf\u00f8rt p\u00e5 den tiende dag i den syvende m\u00e5ned, s\u00e5 m\u00e5 vi forvente indtr\u00e6delsen af modbilledet til den store handling, som udm\u00e6rkede forsoningsdagen, nemlig helligdommens renselse, p\u00e5 den tiende dag i den syvende m\u00e5ned i det \u00e5r hvori de 2300 dage endte; for da var det, at helligdommen skulle renses.<\/span><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

                                        Eftersom disse dage endte i 1844, var det kun n\u00f8dvendigt at finde, n\u00e5r den tiende dag i den syvende m\u00e5ned if\u00f8lge j\u00f8disk tidsregning indtraf i dette \u00e5r. Og eftersom \u00e5ret begyndte med den f\u00f8rste nym\u00e5ne efter for\u00e5rsj\u00e6vnd\u00f8gn, s\u00e5 be\u00adgyndte den syvende m\u00e5ned den 12.oktober, og den tiende dag i samme m\u00e5ned faldt s\u00e5ledes den 22.oktober. B\u00e5de historiske kendsgerninger (221) s\u00e5vel som beregninger ang\u00e5ende de 2300 dage har vist, at disse dage afsluttedes i efter\u00ad\u00e5ret 1844, og forbillederne viser os bestemt, at man m\u00e5 holde sig udelukkende til den n\u00e6vnte dag. Dette er grunden til, at man satte denne dag for Kristi Genkomst Sk\u00f8nt det var m\u00e6rkv\u00e6rdigt, at det ikke ved en s\u00e5 n\u00f8jagtig under\u00ads\u00f8gelse af alt vedr\u00f8rende forbillederne gik op for adventisterne p\u00e5 den tid, at helligdommens renselse ikke sigtede til Kristi genkomst, havde de dog ikke noget andet valg, da deres \u00f8jne var fordunklede, s\u00e5 de ikke s\u00e5 dette, men forbandt helligdommens renselse med Kristi komme, end at antage denne dag som tiden for hans \u00e5benbarelse i himlens skyer.<\/span><\/span><\/p>\n

                                        I lyset af de beviser, vi ovenfor har fremholdt, er det un\u00f8dvendigt at tilf\u00f8je, at alt, hvad noget menneske kunne slutte, var, at p\u00e5 den dag skulle det store v\u00e6rk i den anden afdeling af den himmelske helligdom begynde. Og dersom det argument, vi her har bygget p\u00e5 tid og forbillede, er korrekt – og hvem kan vel modsige det? – s\u00e5 begyndte det h\u00f8jtidelige v\u00e6rk i det allerhelligste i det himmelske tempel netop p\u00e5 den dag. Hvad <\/span><\/span><\/span><\/span>tiden <\/i><\/span><\/span><\/span><\/span>ang\u00e5r, havde de ret; men hvad <\/span><\/span><\/span><\/span>begivenheden <\/i><\/span><\/span><\/span><\/span>ang\u00e5r, tog de fejl; Herren kom ikke tilbage til Jorden, men han gik visselig ind i det allerhelligste i det himmelske tempel for der at p\u00e5begynde v\u00e6rket med helligdommens renselse, s\u00e5 den kunne komme til sin ret igen. Der l\u00e5 mere i den store religi\u00f8se v\u00e6kkelse p\u00e5 den tid, end de fleste nu har anelse om. Bev\u00e6gelsen var ikke mislykket, og den kan p\u00e5 ingen m\u00e5de anses som sv\u00e6rmeri. Dersom nogen dato fortjener sin plads, n\u00e5r det g\u00e6lder bestemte tidsperioder, der har at g\u00f8re med vigtige begivenheder, s\u00e5 er det den 22.okt 1844, da den sidste profetiske m\u00e5lesnor i den hellige skrift n\u00e5ede sin endepunkt, og den store gerning, den skulle afm\u00e6rke, tog sin begyndelse i himmelen.<\/span><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

                                        Men siger nogen, dette er dog at v\u00e6re alt for n\u00f8jagtig, – det er at give sig ud for at vide vel meget vedr\u00f8rende, hvad der foreg\u00e5r i himmelen. Mon det er? Man beh\u00f8ver blot at gennemg\u00e5 sp\u00f8rgsm\u00e5let p\u00e5 ny – G\u00e5 det igennem omhyg\u00adgeligt og skridt for skridt i b\u00f8n til Gud og med et \u00f8nske om at forst\u00e5 sandheden. Hele den ved Moses indf\u00f8rtes husholdning i forbindelse med udfoldelsen af forl\u00f8sningens plan blandt menneskene indeholder undervisning ang\u00e5ende helligdommen og viser os, hvori dens renselse best\u00e5r. I tidens fylde kom denne husholdning til sin afslutning og blev efterfulgt af den evangeliske. Men skriften viser os, at den oprindelige helligdom, det sande tabernakel, hvoraf det, som Moses lod opf\u00f8re, kun var en skygge, er i himmelen, hvor vor Herre nu udf\u00f8rer tjeneste for os. Som vi allerede tidligere har set, p\u00e5viser hebr\u00e6erbrevets forfatter (Heb 9,23), at denne helligdom m\u00e5 blive renset (fra synd) i <\/span><\/span><\/span><\/span>virkelig\u00adheden, <\/i><\/span><\/span><\/span><\/span>s\u00e5ledes som den forbilledlige blev <\/span><\/span><\/span><\/span>renset forbilledligt. <\/i><\/span><\/span><\/span><\/span>Profeten Daniel afm\u00e6rker en profetisk tidsperiode, der r\u00e6kker 1813 \u00e5r ind i den evangeliske husholdning, og siger, at da skal helligdommen blive renset; og disse er ikke engang Daniels ord, men blev udtalt direkte af et sendebud fra himmelen. P\u00e5 basis af uomst\u00f8delige historiske vidnesbyrd ved vi, at disse dage endte om h\u00f8sten 1844; og dern\u00e6st viser forbilledet, at modbilledet efter guddommelige bestemmelse m\u00e5 m\u00f8de forbilledet i henseende af tiden, og at helligdommens renselse var fastsat til den tiende dag i den syvende m\u00e5ned, som i det \u00e5r, Dani\u00adels store profetiske tidsperiode endte, faldt p\u00e5 den 22.oktober.<\/span><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

                                        Er ikke alle disse punkter klart og tydeligt bevist? Er der nogen fejl ved anvendelsen af skriftens ord? Er der noget ubestemt og uklart ved historiens vidnesbyrd? Er der nogen fejl i de slutninger, vi har draget? Er det ikke s\u00e5ledes, at b\u00e5de forbilledet og modbilledet, skriften, historien, analogien og fornuften alle her forener sig og fastsl\u00e5r en overv\u00e6ldende sandhed? Hvor overraskende end slutningen kan v\u00e6re, s\u00e5 m\u00e5 den antages, s\u00e5sandt den er en logisk f\u00f8lge af foruds\u00e6tninger, som i sig selv er rigtige. Og kan mennesketanken overhovedet besk\u00e6ftige sig med en st\u00f8rre og mere oph\u00f8jet sandhed end den at komme til kundskab om, at Gud s\u00e5ledes har \u00e5benbaret sig, at vi ikke alene kan efterspore udviklingen af hans v\u00e6rk p\u00e5 jorden, men ogs\u00e5 f\u00f8lge det tilsvarende v\u00e6rk, som samtidig foreg\u00e5r i himmelen? Der er ogs\u00e5 et andet punkt, man b\u00f8r huske p\u00e5, nemlig, at modbilledet begyndte p\u00e5 den dag, som forbilledet viser, men kan str\u00e6kke sig langt ind i tiden. Vi er endnu delagtige i Kristus, vort P\u00e5skelam, s\u00e5ledes som menigheden har v\u00e6ret i de sidste atten \u00e5rhundreder; vi er endnu i de usyrede br\u00f8ds h\u00f8jtid. Og den Hellig\u00e5nd, som kom ned p\u00e5 pinsedagen, der var modbilledet til festen p\u00e5 den dag, er endnu n\u00e6rv\u00e6rende hos Kristi menighed. (L\u00e6s med eftertanke IKor 5,7.8; Joh 14,16.) S\u00e5ledes forholdt det sig ogs\u00e5 med v\u00e6rket i det allerhelligste p\u00e5 forsoningsdagen, den tiende dag i den syvende m\u00e5ned. Dens modbillede m\u00e5tte begynde p\u00e5 den dag og m\u00e5 naturligvis l\u00e6gge beslag p\u00e5 et tidsrum, der svarer til storheden og vigtigheden af det v\u00e6rk, der da skal udf\u00f8res; men eftersom forsoningsdagen h\u00f8rte med til et af de forbilleder, der, hvad tiden ang\u00e5r, faldt om efter\u00e5ret og var en af de sidste h\u00f8jtider om \u00e5ret og kun lagde beslag p\u00e5 en del af en dag i en lang r\u00e6kke af tjenester, som strakte sig over et helt \u00e5r, s\u00e5 m\u00e5 den modbilledlige forsoninstjeneste v\u00e6re af forholdsvis kortvarighed.<\/span><\/span><\/p>\n

                                        Men lige her p\u00e5 dette punkt har enkelte – sandsynligvis p\u00e5 grund af en eller anden uforklarlig uvillighed til at indr\u00f8mme, at helligdommens renselse har g\u00e5et for sig siden slutningen af n\u00e6vnte tidsperiode i 1844 – p\u00e5st\u00e5et, at de 2300 dage ikke n\u00e5ede til helligdommens renselse, men kun til den modbilledlige forsoningsdag, og at ligesom der p\u00e5 den tid blev udf\u00f8rt forel\u00f8blige ofringer p\u00e5 denne dag, f\u00f8rend det virkelige rensesesv\u00e6rk i helligdommen blev p\u00e5begyndt, s\u00e5ledes er vi nu, sk\u00f8nt de 2300 dage er til ende, blot n\u00e5et til dette forberedende arbejde, og helligdommens renselse er ikke begyndt<\/span><\/span><\/p>\n

                                        Kun nogle f\u00e5 ord vil v\u00e6re nok til svar p\u00e5 en s\u00e5dan p\u00e5stand. Vi l\u00e6ser ingen steder i Biblen om noget s\u00e5dant som en \u00bbmodbilledlig forsoningdag\u00ab. Det kan m\u00e5ske v\u00e6re rigtigt nok at anvende dette udtryk om den tid som faktisk benyt-tes til den modbilledlige renselse af helligdommen; vi kan m\u00e5ske tale om den som en modbilledlig forsoningsdag, idet vi indskr\u00e6nker den til den tid, da helligdommen bliver renset. Men eftersom Bibelen ingen steder benytter udtrykket, s\u00e5 kan det heller aldrig bruges til forsvar for tanken om nogen modbilledlig forsoningdag, der skulle ligge udenfor det tidsrum, da selve forsoningsv\u00e6rket foreg\u00e5r.<\/span><\/span><\/p>\n

                                        At sige, at de 2300 dage ikke str\u00e6kker sig til helligdommens renselse, er tydeligt i strid med Dan 8,13.14, som siger, at helligdommen skal blive renset og f\u00e5 sin ret igen p\u00e5 <\/span><\/span><\/span><\/span>den tid. <\/i><\/span><\/span><\/span><\/span>Det er kun ved at fordreje skriftens ord, s\u00e5 at der kommer til at st\u00e5: \u00bbS\u00e5 skal den modbilledlige forsoningsdag begynde,\u00ab i stedet for \u00bbS\u00e5 skal helligdommen komme til sin ret igen,\u00ab blive renset, at det kan lykkes nogen at f\u00e5 et tidsrum ind imellem de 2300 dages afslutning og p\u00e5begyndelsen af renselsesv\u00e6rket i helligdommen. Og hvem ved vel, om de s\u00e6rskilte ofringer p\u00e5 forsoningsdagen, som omtales i 4Mos 29, fandt sted, f\u00f8r ypperstepr\u00e6sten gik ind i det allerhelligste? Hvem ved, om de ikke blev ofret, <\/span><\/span><\/span><\/span>efter <\/i><\/span><\/span><\/span><\/span>at ypperstepr\u00e6sten kom ud af det allerhelligste, p\u00e5 den tid, som antydes i 3. Mos 16,23.24? Alt dette er noget, som man selv m\u00e5 slutte sig til; Bibelen forholder sig tavs ang\u00e5ende dette.<\/span><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

                                        Men selv om dette kunne bevises, at disse ofringer fandt sted, f\u00f8r ypperste\u00adpr\u00e6sten gik ind i det allerhelligste, s\u00e5 kunne man alligevel ikke deraf drage nogen s\u00e5dan slutning som den overfor omtalte; for i nogle af de forbilleder, der h\u00f8rte til for\u00e5ret, som f.eks. den dag, da f\u00f8rstegr\u00f8den blev frembaret, og ugernes fest eller pinsen blev fejret, ofredes de samme br\u00e6ndofre osv. som p\u00e5 forsonings-dagen. 3Mos 23,10-21; 4Mos 28,16-31. Men i opfyldelsen var der alligevel in\u00adgen tid afset til dette; modbilledet begyndte n\u00f8jagtig p\u00e5 den samme dag som forbilledet, if\u00f8lge hvad skriften viser.<\/span><\/span><\/p>\n

                                        Af disse betragtninger f\u00f8lger, at dersom der skulle udf\u00f8res et l\u00e6ngere for\u00adberedelsesarbejde forud for helligdommens renselse, s\u00e5 m\u00e5 dette have v\u00e6ret udf\u00f8rt forud for de 2300 dage. Men de 2300 dage er visselig til ende. <\/span><\/span><\/p>\n

                                        FIRE OG TYVENDE KAPITEL<\/span><\/span><\/p>\n

                                        Et domsv\u00e6rk.<\/b><\/span><\/span><\/p>\n

                                        En unders\u00f8gelse af det v\u00e6rk, som kaldes \u00bbhelligdommens renselse\u00ab, f\u00f8rer os ind p\u00e5 en r\u00e6kke emner af den st\u00f8rste vigtighed og betydning, emner, der forklarer nogle af de udtryk, vi finder i skriften, som ellers ville v\u00e6re dunkle og bringer harmoni ind i visse profetier, som ellers ikke ville kunne forenes, og besvarer nogle ellers uforst\u00e5elige sp\u00f8rgsm\u00e5l, der opst\u00e5r hos en vedr\u00f8rende begivenheder, som st\u00e5r i forbindelse med den st\u00f8rste af alle begivenheder, vor Herres Jesu Kristi andet komme.<\/span><\/span><\/p>\n

                                        Eksempelvis kan n\u00e6vnes, at n\u00e5r Kristus kommer, skilles Guds b\u00f8rn ud fra verdens b\u00f8rn, og der foreg\u00e5r en stor og pludselig forandring med dem, medens de andre bliver forbig\u00e5et De retf\u00e6rdige, som hviler i deres grave opst\u00e5r i herlighed, if\u00f8rt ud\u00f8delighed, medens de \u00f8vrige d\u00f8de ikke bliver levende igen f\u00f8r efter et tusinde \u00e5r (1.Tess 4,16; Ab 20,5); og de retf\u00e6rdige, som lever, forvandles fra d\u00f8delighed til ud\u00f8delighed i en hast, i et \u00f8jeblik (IKor 15, 51.52), medens de \u00f8vrige levende omkommer ved den alm\u00e6gtiges straffedomme. 2Tess 1,7-9. Denne forvanling med Guds folk foreg\u00e5r ved den sidste basun. Men f\u00f8rend denne forvandling kan finde sted, m\u00e5 det blive afgjort, hvem der h\u00f8rer med blandt Guds b\u00f8rn, hvem der s\u00e5ledes skal blive befriet, og hvem der ikke har villet omvende sig til Gud og derfor m\u00e5 g\u00e5 til fortabelse. Alt dette m\u00e5 blive afgjort, f\u00f8r Herren kommer; thi n\u00e5r han kommer, vil der ikke gives nogen anledning eller tid til at unders\u00f8ge menneskenes karakter og fatte bestem\u00admelse om deres sk\u00e6bne. Men dette s\u00e5ledes at bestemme menneskenes sk\u00e6bne er et domsv\u00e6rk; for menneskene skal jo d\u00f8mmes efter det onde eller det gode, de har gjort Ab 20,12. Et s\u00e5dant domsv\u00e6rk m\u00e5 derfor finde sted, f\u00f8r Herren kommer.<\/span><\/span><\/p>\n

                                        Vi kender ikke til noget folk, der har en trosl\u00e6re hvori der findes plads for et s\u00e5dant foudg\u00e5ende domsv\u00e6rk, andre end Syvende-dags Adventisterne. Hvorledes det skal forst\u00e5s, at Kristus \u00f8jeblikkelig skulle kunne bel\u00f8nne sine b\u00f8rn efter deres gerninger uden en forudg\u00e5ende dom (Ab 22,12), har voldt mange ikke s\u00e5 lidt besv\u00e6r, og for overhovedet at f\u00e5 nogen mening i det har man m\u00e5ttet ty til forskellige uskriftm\u00e6ssige slutninger, som f.eks.: 1) Alle mennesker, gode som onde, opst\u00e5r sammen. Men dette st\u00e5r jo i direkte strid med Bibelen; thi den erkl\u00e6rer tydelig, at der heng\u00e5r et tusinde \u00e5r mellem de retf\u00e6rdiges og de uretf\u00e6rdige opstandelse. Ab 20,5.2) En anden m\u00e5de, hvorp\u00e5 man har s\u00f8gt at klare vanskeligheden, er ved at sige, at n\u00e5r de retf\u00e6rdige opst\u00e5r, s\u00e5 opst\u00e5r de som d\u00f8delige, bliver d\u00f8mt og f\u00f8rst derefter forvandlet Men ogs\u00e5 dette strider mod Biblens ord; thi Biblen levner ingen plads for en s\u00e5dan unders\u00f8gelsesdom efter Kristi komme; og desuden siger den jo tydeligt, at de retf\u00e6rdige opst\u00e5r i kraft, i herlighed, med \u00e5ndelige legemer, uforkr\u00e6nkelige (IKor 15,42-44), og at de levende retf\u00e6rdige forvandles i hast, i et \u00f8jeblik, vers 51.52.<\/span><\/span><\/p>\n

                                        S\u00e5ledes viser det sig, at ethvert fors\u00f8g p\u00e5 ad anden vej at forklare, hvorle\u00addes de retf\u00e6rdige kan blive if\u00f8rt ud\u00f8delighed, n\u00e5r Kristus kommer, uden et s\u00e5dant forudg\u00e5ende domsv\u00e6rk, hver gang kommer i konflikt med den hellige skrift Og ingen forklaringer, der modsiger s\u00e5danne tydelige udtalelser i Bibelen, fortjener den mindste tiltro. Men i dette afsluttende v\u00e6rk i helligdommen finder vi netop den rette plads for dette domsv\u00e6rk forud for Jesu komme; og n\u00e5r vi betragter selve det v\u00e6rk, som udf\u00f8rtes i helligdommen, s\u00e5 finder vi, at det svarer n\u00f8jagtig til et v\u00e6rk som det, vi her omtaler.<\/span><\/span><\/p>\n

                                        En rigtig forst\u00e5else af helligdommen fjerner alle disse vanskeligheder. Helligdommens renselse giver netop plads til denne forudg\u00e5ende dom og fremstiller for os et v\u00e6rk netop af denne slags.<\/span><\/span><\/p>\n

                                        Helligdommens renselse er et domsv\u00e6rk. Nogle f\u00e5 betragtninger vil g\u00f8re dette klart Kristus vedbliver med sin pr\u00e6stetjeneste lige indtil det tidspunkt, da han bestiger sin egen trone som konge. Fra sin stilling som pr\u00e6st g\u00e5r han lige over til stillingen som konge, og n\u00e5r han er blevet konge, s\u00e5 er hans pr\u00e6st-egering fuldendt Da nu hans pr\u00e6stelige virksomhed g\u00e5r ud p\u00e5 at indsamle fra menneskene et folk efter sit navn og til sit rige (Apg 15,14), s\u00e5 kan hans pr\u00e6ste\u00adtjeneste ikke oph\u00f8re, f\u00f8rend dette resultat er n\u00e5et N\u00e5r hans pr\u00e6stelige ger\u00adning er endt, vil det v\u00e6re afgjort, hvem der har benyttet sig af hans midler\u00adgerning og s\u00e5ledes er blevet hans folk. Det, som her er det afg\u00f8rende, er, at man befries fra synd; men dette er netop det v\u00e6rk, som Kristus udf\u00f8rer i det allerhelligste ved slutningen af sin tjeneste. Her er det, at han borttager sit folks synder, og deri best\u00e5r helligdommens renselse.<\/span><\/span><\/p>\n

                                        Dette indbefatter en unders\u00f8gelse af b\u00f8gerne; for den regel, som Gud har nedlagt vedr\u00f8rende den sag, er, at al dom skal afsiges i overensstemmelse med enhvers gerninger, s\u00e5ledes som de findes nedskrevet i b\u00f8gerne. \u00bbOg de d\u00f8de,\u00ab siger Johannes, \u00bbblev d\u00f8mt ud fra det, der stod skrevet i b\u00f8gerne, efter deres gerninger.\u00ab Ab 20,12. Af denne hentydning, som vi i dette og mange andre skriftsteder finder til b\u00f8gerne, til livets bog, til de navne eller de ting, som deri er skrevet, og til et hertil knyttet v\u00e6rk, hvorunder noget vil blive \u00bbudslettet\u00ab, kan der kun drages een slutning, nemlig den, at der f\u00f8res n\u00f8jagtigt regnskab<\/span><\/span><\/span><\/span>, <\/i><\/span><\/span><\/span><\/span>over enhvers tanker og handlinger, ord og gerning her i livet N\u00e5r nogen omvender sig og f\u00f8rer en kristelig vandel, s\u00e5 l\u00e6nge han lever, s\u00e5 vil alle hans synder der findes nedskrevet i bogen, blive udslettet deraf. Derfor sagde Peter: \u00bbFat derfor et andet sind og vend om, s\u00e5 jeres synder m\u00e5 blive udslettede.\u00ab Apg 3,19. Kristus taler om den samme klasse i Ab 3,5: \u00bbDen, som sejrer, skal s\u00e5ledes if\u00f8res hvide kl\u00e6der, og jeg vil <\/span><\/span><\/span><\/span>aldrig <\/i><\/span><\/span><\/span><\/span>slette hans navn af livets bog, og jeg vil vedkende mig hans navn for min Fader og for hans engle.\u00ab Atter siger han: \u00bbEnhver, som kendes ved mig over for menneskene, han vil ogs\u00e5 jeg kendes ved over for min Fbder, som er i himlene. Men den, som forn\u00e6gter mig over for menneskene, ham vil jeg ogs\u00e5 forn\u00e6gte over for min Flader, som er i himlene.\u00ab Matt 10,32.33; Luk 12,8.9. Og dette g\u00e6lder den tid, da Jesus Kristus vil blive sendt anden gang til Jorden (Apg 3,20), og da han er ved at komme som en tyv over alle dem, som ikke v\u00e5ger. Ab 3,3. Sp\u00f8rg en af dem, der h\u00f8rer med til den almindelige klasse af kristne, hvorn\u00e5r disse her anf\u00f8rte tydelige skriftens ord er anvendelige – vil han kunne give noget svar? Men dette herlige emne om helligdommen stiller dem alle i et klart lys. Er det ikke et herligt emne, der s\u00e5ledes g\u00f8r Guds ord tydeligt og forst\u00e5eligt?<\/span><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

                                        Ib s\u00e6rdeles vigtige punkter er hermed fastsl\u00e5et: Dersom vi f\u00e5r syndernes forladelse, s\u00e5 kommer der en tid ligef\u00f8r alle tings ende, da disse synder udslet> tes af b\u00f8gerne, og vore navne bliver st\u00e5ende i livets bog, og frelseren bekender vore navne for Faderen som den, der har antaget frelsen ved ham. Dermed er vor sag afgjort, og vi bliver beseglet til evigt liv. Men dersom vi p\u00e5 den anden side ikke omvender os, s\u00e5 bliver vore synder ikke udslettet af de b\u00f8ger, hvor de st\u00e5r opskrevet, men vore navne udslettes af livets bog, og Kristus forn\u00e6gter os for Faderen som dem, der har kastet vrag p\u00e5 hans n\u00e5de og ikke er beretti\u00adget til evigt liv gennem ham.<\/span><\/span><\/p>\n

                                        Helligdommens renselse indbefatter s\u00e5ledes en unders\u00f8gelse af det, som er skrevet om alle de gerninger, vi har udf\u00f8rt i vor levetid. Det er en \u00bbunders\u00f8\u00adgende\u00ab dom. Hver enkelt af enhver sl\u00e6gt fra verdens begyndelse af, der nogensinde har interesseret sig for Kristi v\u00e6rk, bliver s\u00e5ledes fremstillet for den store domstol deroppe. Idet Daniel beskriver, hvad der foreg\u00e5r ved p\u00e5begyndelsen af dette v\u00e6rk, kalder han det derfor en retshandling og l\u00e6gger udtrykkeligt m\u00e6rke til den kendsgerning, at b\u00f8gerne \u00e5bnes. Dan 7,9.10.<\/span><\/span><\/p>\n

                                        Dette v\u00e6rk har nu v\u00e6ret i gang i helligdommen deroppe siden afslutningen af den profetiske tidsperiode der endte i 1844. Begyndende, som naturligt, er med den f\u00f8rste sl\u00e6gt, der levede p\u00e5 jorden, har denne unders\u00f8gelse g\u00e5et for sig ned igennem alle efterf\u00f8lgende sl\u00e6gter og vil afslutte med den nulevende sl\u00e6gt Da vil beseglingsbudskabet, som omtales i \u00e5benbareingens 7.kapitel, have fuldf\u00f8rt sit v\u00e6rk, og da alle sp\u00f8rgsm\u00e5l, som f\u00f8rst m\u00e5tte afg\u00f8res, nu er afgjort, og enhvers sag er afsluttet, vil alle forberedelser for Herrens genkomst v\u00e6re gjort<\/span><\/span><\/p>\n

                                        K\u00e6re l\u00e6ser, overvej, i hvor mange \u00e5r dette h\u00f8jtidelige v\u00e6rk allerede nu har g\u00e5et for sig! Hvor meget l\u00e6ngere kan det vedvare? I over tres \u00e5r har den unders\u00f8gende dom allerede v\u00e6ret i virksomhed, og hvor f\u00e5 er der alligevel ikke af den store menneskem\u00e6ngde p\u00e5 Jorden, som har nogen anelse om deres tilstand! O Kristi menighed, opl\u00f8ft din r\u00f8st som en basun, sl\u00e5 alarm, der vil bringe alle landets indbyggere til at h\u00f8re og b\u00e6ve! Thi Herrens dag er n\u00e6r og haster s\u00e5re.<\/span><\/span><\/p>\n

                                        Der kunne hos enklte rejse sig den indvending, at intet s\u00e5dant domsv\u00e6rk fandtes i forbilledet, og at der derfor heller intet s\u00e5dant kan v\u00e6re i modbilledet Som enhver vil forst\u00e5, er der en n\u00e6r sagt uendelig forskel mellem jordiske og himmelske ting. Loven, siger hebr\u00e6erbrevets forfatter, havde ikke <\/span><\/span><\/span><\/span>selve billedet <\/i><\/span><\/span><\/span><\/span>af de tilkommende goder, men kun en <\/span><\/span><\/span><\/span>skygge <\/i><\/span><\/span><\/span><\/span>af dem. Heb 10,1. Menneskene kunne den gang lige s\u00e5 lidt som nu l\u00e6se hjerterne og kunne f\u00f8lgelig heller ikke f\u00e6lde dom over den enkelte. Dette v\u00e6rk kunne derfor i forbilledet kun blive af en ganske almen art, et offer for hele menigheden. Men folket m\u00e5tte hver for sig ydmyge sine sj\u00e6le, medens ypperstepr\u00e6sten gjorde tjeneste for dem, eller ogs\u00e5 fik de ingen nytte af hans tjeneste. Det var derfor i virkeligheden et v\u00e6rk af samme art, s\u00e5 langt som det kunne udf\u00f8res af d\u00f8delige mennesker, og det var visselig tilstr\u00e6kkeligt til at tjene som et forbillede p\u00e5 det st\u00f8rre og langt alvorligere domsv\u00e6rk, som en gang m\u00e5tte finde sted, ja som nu foreg\u00e5r i himmelen. <\/span><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

                                        FEM OG TYVENDE KAPITEL.<\/span><\/span><\/p>\n

                                        Det himmelske tempel oplades.<\/b><\/span><\/span><\/p>\n

                                        \u00bbOg Guds tempel i himmelen blev \u00e5bnet, og hans pagts ark kom til syne i hans tempel.\u00ab \u00c5b 11,19-<\/span><\/span><\/p>\n

                                        Vi har set, at templet i himmelen er helligdommen, det sande tabernakel, som Herren oprejste og ikke et menneske. Opladelse af dette tempel, s\u00e5ledes som det fremstilles i ovenst\u00e5ende skriftsted, f\u00f8rer til, at Guds ark kommer til syne. Arken opbevaredes udelukkende i den anden afdeling i helligdommen p\u00e5 Jorden. N\u00e5r vi her ser arken i Guds tempel i himmelen, s\u00e5 er det alts\u00e5, fordi det allerhelligste i det himmelske tabernakel er blevet opladt Og hvorn\u00e5r fandt dette sted? Svaret bliver: Da den syvende engel bl\u00e6ste i basun. Ab 11,15. De begivenheder, der skal finde sted under denne basun er: <\/span><\/span><\/p>\n

                                        1) Nationerne vredes (18.vers), hvad der s\u00e6rlig begyndte i 1848, da de politiske forhold i Europa var i s\u00e6rlig grad urolige, og har fortsat indtil vor tid. <\/span><\/span><\/p>\n

                                        2) \u00bbnu er din vredes dag kommet\u00ab Dette hentyder til de syv plager som noget, der snart skal indtr\u00e6ffe. <\/span><\/span><\/p>\n

                                        3) Denne verdens riger bliver vor Herres og hans salvedes. 15. vers. Dette vil f\u00e5 sin opfyldelse, n\u00e5r Kristus bestiger tronen, og de verdslige riger, som st\u00e5r ham imod, gives i hans h\u00e5nd for at blive s\u00f8ndersl\u00e5et Sal 2,8.9; Dan 2,44. <\/span><\/span><\/p>\n

                                        4) \u00bbFolkeslagene vrededes, men nu er din vredes dag kommet og den tid, da de d\u00f8de skal d\u00f8mmes, og l\u00f8nnen gives dine tjenere, profeterne, og de hellige og dem, som frygter dit navn, b\u00e5de sm\u00e5 og store, og da de, der l\u00e6gger Jorden \u00f8de, selv skal \u00f8del\u00e6gges.\u00ab Ab 11,18. Det, som her omtales, m\u00e5 str\u00e6kke sig over det hele tidsrum indtil de ugudeliges tilintetg\u00f8relse ved slutningen af de tusinde \u00e5r. <\/span><\/span><\/p>\n

                                        5) \u00bbOg Guds tempel blev oplukket i himmelen.\u00ab Af det vi har fremholdt ang\u00e5ende helligdommen og de 2300 dage, ved vi, at dette fandt sted i 1844. Og da det ikke finder sted, f\u00f8rend den syvende basun lyder, den sidste i r\u00e6kken, s\u00e5 ved vi, at det m\u00e5 indtr\u00e6ffe n\u00e6r ved verdens ende og ikke kunne have fundet sted ved begyndelsen af denne husholdning, s\u00e5ledes som nogle forg\u00e6ves har s\u00f8gt at h\u00e6vde. Dette er den f\u00f8rste begivenhed, der omtales, som finder sted under den syvende basun, og derfor m\u00e5 man n\u00f8dvendigvis slutte at den syvende basun begyndte at lyde p\u00e5 det tidspunkt. Da de 2300 dage oph\u00f8rte, og den syvende basun begyndte at lyde, blev Guds tempel \u00e5bnet i himmelen, og arbejdet med at rense helligdommen blev p\u00e5begyndt<\/span><\/span><\/p>\n

                                        Og hvad var f\u00f8lgerne af templets opladelse? \u00bbOg hans pagts ark,\u00bb siger apostlen,\u00ab blev set i hans tempel.\u00ab Han siger ikke blot: \u00bbJeg s\u00e5 den,\u00ab men; den \u00bbblev set\u00ab. Johannes, der her st\u00e5r som menighedens repr\u00e6sentant, l\u00e6rer ty\u00addeligt, at menigheden i troen vil se arken i tabernaklet oventil. Synet af arken fremkalder kun een tanke hos os, og det er at den indeholder Guds lov. Arken blev kaldt parkens ark eller vidnesbyrdets ark, fordi den indeholdt de vidnesbyrdstavler, som Gud gav Moses, nemlig de ti bud. Dens navn kommer af, at den indeholdt lovens tavler. Havde den ikke indeholdt tavlerne, s\u00e5 ville den aldrig v\u00e6re blevet kaldt pagtens ark. Og n\u00e5r som helst og hvor som helst den kaldes \u00bbpagtens ark\u00ab er det et bevis p\u00e5, at Guds lov er i den.<\/span><\/span><\/p>\n

                                        Med disse f\u00e5 bem\u00e6rkninger i tanke beder vi l\u00e6seren l\u00e6gge n\u00f8je m\u00e6rke til, at arken, som den blev set i himmelen af Johannes p\u00e5 den tid, da den syvende engel bl\u00e6ste i basun, endnu kaldtes \u00bbhans pagts ark\u00ab. Hvad beviser dette? Det beviser, at denne ark i himmelen indeholder loven. Hvilken lov? Den samme lov, som gav den sit navn p\u00e5 Mose tid, nemlig vidnesbyrdets tavler, de ti bud. Og hvad kan vi antage, at disse bud, som findes i arken i himlen, indeholder? Naturligvis det samme, som de indeholdt i arken i den jordiske helligdom; det kan der ikke v\u00e6re nogen tvivl om. Men dette udelukker for bestandig al tanke om nogen forandring i loven. Kan der ikke blive tale om at forandre eller af\u00adskaffe loven? Nej, ikke f\u00f8r vi kan forandre eller afskaffe tavlerne i himmelen. Hvilket forf\u00e6ngeligt og unyttigt arbejde giver ikke de sig af med, som arbejder p\u00e5 at vise, at Guds lov som et hele eller endog blot sabbatsbudet alene er blevet i mindste m\u00e5de forandret endsige afskaffet! Hvor forf\u00e6ngeligt at fors\u00f8ge p\u00e5 at vise, at endog blot det mindste bogstav eller en t\u00f8ddel er blevet forandret i denne lov!<\/span><\/span><\/p>\n

                                        Den slutning er derfor ikke alene tydelig og skriftsm\u00e6ssig, men ogs\u00e5 smuk, at ligesom arken i himmelen er den store virkelighed, hvoraf arken p\u00e5 Jorden var et billede, s\u00e5ledes er ogs\u00e5 loven i arken deroppe den store, oprindelige virkelighed, hvoraf loven, som blev givet her p\u00e5 Jorden, kun var en afskrift eller en genpart<\/span><\/span><\/p>\n

                                        Da vi nu har set, at der findes en helligdom, en ark og en lov i himmelen, hvor Kris tus g\u00f8r tjeneste, kommer der \u00f8jeblikkelig en anden tanke frem ved\u00adr\u00f8rende det, som tjenesten i den jordiske og tjeneste i den himmelske hellig\u00addom havde hensyn til. Vi har set, hvilket forhold disse to tjenester st\u00e5r i til hinanden, nemlig som forbillede og modbillede. Den f\u00f8rste var et forbillede, den anden modbilledet. Den f\u00f8rste var en skygge, den anden var virkeligheden. Men ikke alt i forbindelse med den husholdning var forbillede eller skygge. Der var ogs\u00e5 noget, som var virkeligt, nemlig synden. Menneskene var virke\u00adlige overtr\u00e6dere; men synd eller misgerninger overtr\u00e6delse af loven. Der var derfor en virkelig lov tilstede, som de havde overtr\u00e5dt, nemlig den lov, som fandtes i arken, de ti bud. Kun tjenesten i forbindelse med den lov var forbilledlig. Loven var virkelig, og synden var virkelig; og pr\u00e6stetjenesten, som udf\u00f8res, havde til hensigt at borttage denne synd. Dette kunne den imidlertid alene g\u00f8re forbilledligt, for blod af dyr, som var det eneste blod, de havde at afse, kunne i f\u00f8lge apostlenes ord ikke i virkeligheden borttage synd. Heb 10,4. Men denne forbilledlige tjeneste sigtede til en tjeneste, der senere hen skulle udf\u00f8res af vor Herre, og som virkelig kunne borttage menneskenes synder.<\/span><\/span><\/p>\n

                                        Ofringerne p\u00e5 den tid var forbilleder p\u00e5 vor Herres offer. Disse ofringer skete med henblik p\u00e5 den lov, som var i arken. Vor Herres offer m\u00e5 derfor have hensyn til den lov, som findes i arken; for hvad de ofringer var i forbilledlig forstand, m\u00e5 hans offer v\u00e6re i virkelig forstand. Man kan ikke for et \u00f8jeblik fastholde den tanke, at de ofringer skulle have hensyn til en vis lov og alligevel v\u00e6re forbilleder p\u00e5 en ofring, der blev gjort med henblik p\u00e5 en <\/span><\/span><\/span><\/span>anden <\/i><\/span><\/span><\/span><\/span>eller <\/span><\/span><\/span><\/span>forskellig <\/i><\/span><\/span><\/span><\/span>lov. Dette ville v\u00e6re umuligt; for s\u00e5 ville det ene ikke kunne vare et forbillede p\u00e5 det andet. Det forhold, disse ofringer stod i til hinanden i forbilledlig og modbilledlig henseende, viser, at de m\u00e5 sigte til en og samme lov. Derfor m\u00e5 loven i den himmelske ark, foran hvilken Kristus udf\u00f8rer sin tjeneste, v\u00e6re af n\u00f8jagtig samme ordlyd som den lov, der var nedlagt i den forbilledlige ark p\u00e5 Jorden.<\/span><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

                                        Dette er den betydning, sp\u00f8rgsm\u00e5letom helligdommen har med henblik p\u00e5 Guds hellige lov, de ti bud. Det er et afg\u00f8rende bevis p\u00e5 budenes varighed og uforanderlighed. Og her har vi m\u00e5ske \u00e5rsagen til, at de, som s\u00e6tter sig op imod Guds lov, ogs\u00e5 lukker deres \u00f8jne til for det klare lys ang\u00e5ende helligdommen. De kan nemlig ikke antage det ene uden ogs\u00e5 at antage det andet<\/span><\/span><\/p>\n

                                        Templet er blevet opladt i himmelen, og Johannes siger, at pagtens ark blev set der – set ved troen af Guds menighed p\u00e5 Jorden. Hvilket yderligere bevis kan der gives for, at dette er blevet opfyldt? Vi svarer: Et s\u00e5dant bevis har vi i den store bev\u00e6gelse, som vi nu g\u00e5r over hele Jorden, og hvorved menneskene oplyses om Guds lov og den sande sabbat. Mange har antaget lyset ang\u00e5ende helligdommen. De ser templet \u00e5bnet i himmelen, der ser de ogs\u00e5 arken og vor Herre, som udf\u00f8rer sin sidste offertjeneste ved n\u00e5destolen, arkens l\u00e5g, i det allerhelligste i helligdommen deroppe. De ser, at lovens fordringer hverken er blevet slappet eller forandret, og de g\u00e5r ud for at h\u00e6vde dens krav og lede menneskene til atomvende sig og holde Guds lov. Denne bev\u00e6gelse er indtruffet n\u00f8jagtig p\u00e5 det rigtige tidspunkt og p\u00e5 den rette m\u00e5de til at v\u00e6re en opfyldelse af profetien og til at stadf\u00e6ste den fremstilling, som vi her har gjort ang\u00e5ende dette vigtige emne.<\/span><\/span><\/p>\n

                                        Husk altid p\u00e5, k\u00e6re l\u00e6ser, at vi endnu har blikket f\u00e6stet p\u00e5 Jesus! Og n\u00e5r dit blik nu s\u00f8ger efter ham, hvor vil du da finde ham? Ser du ham ikke st\u00e5ende foran Guds pagts ark i det himmelske tempel og talende deres sag, som s\u00f8ger hans forb\u00f8n? Tr\u00e6nger ikke ogs\u00e5 du til ham som din talsmand? Har du ikke brug for hans retf\u00e6rdighed? Beh\u00f8ver du ikke den forsoning, som han vil g\u00f8re for dine synder – din overtr\u00e6delse af den hellige lov, som ligger i arken foran ham? Men kan han med sit blod sone for din overtr\u00e6delse af den lov, f\u00f8r du oph\u00f8rer med al genstridighed og al ulydighed mod denne lov, f\u00f8rend de aner\u00adkender den i alle dens enkeltheder, og f\u00f8r end du i dit hjerte \u00f8nsker at n\u00e5 dertil, at du kan sige med apostlen: \u00bbJeg har lyst til Guds lov efter det indvortes menneske\u00ab? Og tror du, at nogen kan forandre den lov? Nej, ikke medmindre han form\u00e5r at tr\u00e6nge gennem englevagten ind i templet, styrte Jehova ned fra tronen, nedrive n\u00e5destolen og l\u00e6gge sin h\u00e5nd p\u00e5 og bortmejsle budene p\u00e5 de uforg\u00e6ngelige tavler.<\/span><\/span><\/p>\n

                                        Templet er blevet oplukket, og intet menneske kan lukke det. Arken ses, og intet menneske kan tilhylle den. Det tilsvarende v\u00e6rk p\u00e5 Jorden er i gang, og intet menneske kan standse det. Det bedste, et menneske nu kan g\u00f8re, er der\u00adfor at forene sig med den, der af hele hjertet s\u00f8ger efter og snart vil f\u00e5 adgang til det rige, som er vor Herres og hans salvedes. \u00c5b 11,15. <\/span><\/span><\/p>\n

                                        SEKS OG TYVENDE KAPITEL.<\/span><\/span><\/p>\n

                                                                                \u00bbGuds hemmelighed\u00ab fuldkomme!.<\/b><\/span><\/span><\/p>\n

                                        Vi p\u00e5viste i forrige kapitel, at p\u00e5 den tid, da de 2300 dage endte, og helligdom\u00admens renselse begyndte, blev Guds tempel, den afdeling, hvor arken st\u00e5r, \u00e5bnet Vi har endvidere p\u00e5vist, at dette fandt sted under den syvende basun, som da begyndte at lyde. N\u00e5r den syvende basun, den sidste af den r\u00e6kke basuner, der str\u00e6kker sig over den evangeliske tidsalder, lyder, bliver Guds tempel i himmelen opladt, og helligdommens renselse begynder.<\/span><\/span><\/p>\n

                                        Vor opm\u00e6rksomhed henledes nu p\u00e5 en anden m\u00e6rkv\u00e6rdig forudsigelse om, hvad der finder sted, n\u00e5r den syvende basun lyder, og v\u00e6rket i helligdom\u00admen fuldbyrdes. Til apostlen Johannes blev der sagt: \u00bbJa, i de dage, da den syvende engel lader sin r\u00f8st lyde og skal til at bl\u00e6se i basunen, er Guds hem\u00admelige r\u00e5dslutning fuldbyrdet, s\u00e5ledes som han har forkyndt i gl\u00e6desbudskabet til sine tjenere profeterne.\u00ab Ab 10,7. Hvad skal man forst\u00e5 ved \u00bbGuds hemmelige r\u00e5dslutning\u00ab og \u00bbdens fuldbyrdelse\u00ab Apostlen Paulus taler p\u00e5 flere steder meget tydeligt om Guds hemmelige r\u00e5dslutning. I Ef 3,3-6. siger han: \u00bbAt jeg ved en \u00e5benbaring fik kendskab til den hemmelighed, hvorom jeg f\u00f8r i korthed har skrevet. Og n\u00e5r I l\u00e6ser det, kan I deraf sk\u00f8nne, at jeg har indsigt i Kristi hemmelighed, som i tidligere sl\u00e6gter ikke var kundgjort for menneskenes b\u00f8rn, s\u00e5ledes som den nu ved \u00c5nden er blevet \u00e5benbaret for hans hellige apostle og profeter, nemlig den hemmelighed, at hedningerne er medarvinger, medindlemmede i legemet og meddelagtige i forj\u00e6ttelsen og alt dette i Kristus Jesus ved evangeliet.\u00ab<\/span><\/span><\/p>\n

                                        Her siger Paulus udtrykkelig, at \u00bbden hemmelighed\u00ab blev ham kundgjort ved \u00e5benbarelse. I sit brev til galaterne beretter han, hvad det var, der blev ham kundgjort ved \u00e5benbarelse: \u00bbDet vil jeg nemlig sige jer, br\u00f8dre! at det <\/span><\/span><\/span><\/span>evangelium, <\/i><\/span><\/span><\/span><\/span>som er blevet forkyndt af mig, er ikke menneskev\u00e6rk; det er jo heller ikke af noget menneske, jeg har f\u00e5et det eller har l\u00e6rt det, men ved en <\/span><\/span><\/span><\/span>\u00e5benbaring <\/i><\/span><\/span><\/span><\/span>af Jesus Kristus.\u00ab Hvad han i brevet til efserne kalder \u00bbden hem\u00admelighed,\u00ab som var blevet ham kundgjort ved \u00bb\u00e5benbarelse\u00ab, kalder han i sin skrivelse til galaterne udtrykkelig \u00bbevangelium\u00ab, s\u00e5ledes som det blev pr\u00e6diket for hedningerne.<\/span><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

                                        Videre siger han: \u00bbDa han kundgjorde os sin viljes hemmelighed if\u00f8lge den beslutning, som han havde fattet hos sig selv, om den frelsesplan: i tidernes fylde at sammenfatte alt, b\u00e5de det himmelske og det jordiske, i Kristus.\u00ab Ef 1,9.10. Og atter i Kol 1,25-27: \u00bbThi dens tjener er jeg blevet if\u00f8lge den husholdergerning fra Gud, som blev mig givet, at jeg overalt skal forkynde jer Guds ord, den <\/span><\/span><\/span><\/span>hemmelighed, <\/i><\/span><\/span><\/span><\/span>der har v\u00e6ret skjult igennem alle tider og sl\u00e6gter, men nu er blevet \u00e5benbaret for hans hellige; for dem ville Gud kundg\u00f8re, hvilken rigdom p\u00e5 herlighed denne hemmelighed rummer blandt hedningerne, nemlig Kristus i jer, herlighedens h\u00e5b.\u00ab I Ef 3,9. skriver han: \u00bbOg at oplyse, hvorledes den frelsesplan er, derfra evighed har ligget gemt som en <\/span><\/span><\/span><\/span>hemmelighed <\/i><\/span><\/span><\/span><\/span>hos Gud, alle tings skaber.\u00ab Og i Rom 16,25.26: \u00bbMen ham, som m\u00e6gter at styrke jer ved mit evangelium og ved budskabet om Jesus Kristus if\u00f8lge \u00e5benbarin\u00adgen af en <\/span><\/span><\/span><\/span>hemmelighed, <\/i><\/span><\/span><\/span><\/span>der var fortiet fra evige tider, men nu er bragt for dagen og ved profetiske skrifter efter den evige Guds befaling kundgjort for alle hedningerne for at virke troslydighed hos dem.\u00ab<\/span><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

                                        Alle disse skriftsteder b\u00e6rer det samme utvetydige vidnesbyrd om den sandhed, at \u00bbGuds hemmelighed\u00ab og \u00bbKristi hemmelighed\u00ab hverken er mere eller mindre end Jesu Kristi evangelium, gennem hvilket hedningerne bliver delagtige i Israels h\u00e5b, medlemmer af troens husholdning. Eftersom nu dette er hemmeligheden, s\u00e5 vil hemmelighedens fuldbyrdelse v\u00e6re ensbetydende med afslutningen af evangeliets forkyndelse, fuldbyrdelsen af det v\u00e6rk, som evangeliet skulle udf\u00f8re, Dette medf\u00f8rer n\u00f8dvendigvis afslutningen af menneskenes pr\u00f8vetid og fuldendelsen af frelsens plan.<\/span><\/span><\/p>\n

                                        Men som vi allerede har set, er dette netop det resultat, der opn\u00e5s ved det store v\u00e6rk, som kaldes helligdommens renselse. Her er det, at Kristus afslutter sin gerning som pr\u00e6st, oph\u00f8rer med sin midlertjenste, bestemmer alle menneskers sk\u00e6bne og bringer evangeliets v\u00e6rk til afslutning.<\/span><\/span><\/p>\n

                                        L\u00e6seren vil nu kunne forst\u00e5 et andet smukt led i den fejlfri k\u00e6de af sandhe\u00adder, som Bibelen fremholder ang\u00e5ende dette emne. N\u00e5r den syvende engels basun lyder, begynder det v\u00e6rk, som kaldes fiildkommelsen eller fuldbyrdelsen af Guds hemmelighed. Men dette v\u00e6rk vil kr\u00e6ve nogle \u00e5r; for det er \u00bbi de dage [profetiske dage eller bogstavelige \u00e5r], da den syvende engel lader sin r\u00f8st lyde\u00ab, at denne hemmelighed skal fuldkommes. Ab 10,7. Dette v\u00e6rk vil l\u00e6gge beslag p\u00e5 de f\u00f8rste \u00e5r af det tidsrum, hvori den syvende basun lyder. Men denne basun begyndte at lyde ved slutningen af de 2300 dage, i 1844, da Guds tempel blev opladt i himmelen. Vi befinder os nu i den <\/span><\/span><\/span><\/span>tid, da Guds hemmelighed fuldbyrdes; <\/i><\/span><\/span><\/span><\/span>og denne afsluttende del af evangeliets v\u00e6rk indtr\u00e6ffer, som vi ser, samtidig med helligdommens renselse, der best\u00e5r i den tjeneste, som udf\u00f8res i den afdeling af det himmelske tempel, der da blev opladt. Hvorledes skulle kendsgerninger overhovet kunne stemme mere n\u00f8jagtig overens, end her er tilf\u00e6ldet?<\/span><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

                                        Englen sagde, at Guds hemmelighed p\u00e5 den tid skulle fuldkommes, \u00bbs\u00e5le\u00addes som han har forkyndt i gl\u00e6desbudskabet til sine tjenere profeterne\u00ab. Ab 10,7. Hvor havde han forkyndt dette? Dette udg\u00f8r kun en del af engelens kund\u00adg\u00f8relse, som ogs\u00e5 indbefatter de foreg\u00e5ende vers. Og i disse finder vi, at han udtalte en h\u00f8jtidelige ed p\u00e5, at \u00bbFristen er omme.\u00ab Vers 6. Her kan ikke v\u00e6re tale om bogstavelig tid, for englen talte umiddelbart derefter om de dage, da den syvende engel st\u00f8der i sin basun. Det kan heller ikke have hensyn til pr\u00f8vetidens afslutning; for Johannes, der her repr\u00e6senterer Guds menighed, f\u00f8r p\u00e5l\u00e6g om at forkynde endnu et budskab for menneskene efter dette tidspunkt, vers 11. Der er da kun een slags tid tilbage, og det er profetisk tid, og det m\u00e5 derfor v\u00e6re en s\u00e5dan tid, der her er tale om. Men de 2300 dage er den l\u00e6ngste profetiske tidsperiode, vi finder omtalt i Bibelen, og den r\u00e6kker l\u00e6ngere frem i tiden end alle andre tidsperioder. Englenes ord m\u00e5 derfor v\u00e6re en kundg\u00f8relse om, at da skal der ikke mere gives profetisk tid, eller med andre ord: de 2300 dage afsluttes.<\/span><\/span><\/p>\n

                                        Da er det, englen udtaler, hvad der skal f\u00f8lge umiddelbart efter, nemlig at Gud hemmelighed skal fuldkommes, som han har forkyndt sine tjenere, profeterne. Og hvad var det, Gud havde forkyndt for profeterne, at der skulle finde sted ved slutningen af de 2300 dage? svaret er ligetil: han havde vist Daniel, at da skulle helligdommen renses. Her st\u00e5r vi alts\u00e5 overfor det sted, hvor Gud ved at forkynde, at helligdommen skulle renses, forkyndte sine tjenere, profeterne, at Guds hemmelighed skulle fuldkommes. Helligdommens renselse og fuldkommeisen af Guds hemmelighed bliver s\u00e5ledes eet og det samme. Hvilken herlig harmoni er der ikke i alt dette. <\/span><\/span><\/p>\n

                                        SYV OG TYVENDE KAPITEL<\/span><\/span><\/p>\n

                                        Forsoningen<\/b><\/span><\/span><\/p>\n

                                        L\u00e6ren om forsoningen indtager en meget fremskudt plads i den lange r\u00e6kke af emner, som st\u00e5r i s\u00e5 n\u00f8je forbindelse med helligdommen. Den er tillige et meget vigtigt emne som et led i en rigtig forst\u00e5else af helligdommen, og hvad der h\u00f8rer til denne.<\/span><\/span><\/p>\n

                                        Vi har tidligere p\u00e5vist, at helligdommens renselse, den unders\u00f8gende dom og Guds folks synders udslettelse samt fuldbyrdelsen af Guds hemmelighed i virkeligheden g\u00e5r ud p\u00e5 en og samme ting. Hertil kan nu endvidere f\u00f8jes, at det samme g\u00e6lder forsoningen.<\/span><\/span><\/p>\n

                                        Den hyppige brug af det udtryk, at \u00bbKristus sonede for vore synder p\u00e5 korset\u00ab, viser, hvor almindeligt udbredt den tanke er, at udgydelsen af Kristi blod p\u00e5 korset og tilvejebringelsen af forsoning er et og det samme. Men denne anskuelse f\u00f8rer uundg\u00e5elig til to meget farlige vildfarelser. En s\u00e5dan l\u00e6re har drevet mange til at g\u00e5 til den modsatte yderlighed og anvende tiden til unyttig og \u00f8rkesl\u00f8s strid.<\/span><\/span><\/p>\n

                                        Skriften erkl\u00e6rer udtrykkeligt, at Kristus d\u00f8de for alle. Den anskuelse, at Kristi d\u00f8d var forsoningen, f\u00f8rer let til den fejlagtige slutning, at Kristus har gjort forsikring for alle menneskers synder; men alle synder, som der er gjort forsoning for, skaffes af vejen og udslettes, og derfor kan der alts\u00e5 ikke blive ford\u00f8mmelse tilbage for noget menneske, men alle vil blive frelst Her har vi da straks den rene universalisme.<\/span><\/span><\/p>\n

                                        Skriften l\u00e6rer imidlertid lige s\u00e5 tydeligt, at ikke alle vil blive frelst, men at nogle nu er under ford\u00f8mmelse og vil v\u00e6re under ford\u00f8mmelse ved tidens ende. For disse bliver der selvf\u00f8lgelig ingen forsoning gjort; men hvis forso\u00adningen og Kristi d\u00f8d er ensbetydende, s\u00e5 f\u00f8lger deraf, at han ikke bar verdens synder eller alle menneskers synder p\u00e5 korset, s\u00e5ledes om Johannes og Peter har meddelt os, at han gjorde. Thi dersom hans d\u00f8d ikke omfatter mere end forsoningen, s\u00e5 d\u00f8de han ikke for alle, men kun for nogle <\/span><\/span><\/span><\/span>tidvalgte. <\/i><\/span><\/span><\/span><\/span>Men den tanke ligger jo til grund for calvinismen, l\u00e6ren om udv\u00e6lgelsen eller forudbe-stemmelsen i dens frast\u00f8dende og ukristelige skikkelse. <\/span><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

                                        En rigtig forst\u00e5else af helligdommen danner en skranke imod begge disse falske l\u00e6rdomme. Vanskeligheden ligger i, at man i begge de n\u00e6vnte tilf\u00e6lde g\u00e5r ud fra samme forkerte foruds\u00e6tning. Og n\u00e5r foruds\u00e6tningen er falsk, s\u00e5 er det umuligt at n\u00e5 til en rigtig slutning, hvor sundt og korrekt man end r\u00e6sonnerer. Kristi d\u00f8d er <\/span><\/span><\/span><\/span>ikke det samme <\/i><\/span><\/span><\/span><\/span>som forsoningen. Og dette fjerner hele vanskeligheden ved denne sag. Kristus gjorde ikke forsoning, da han ud\u00adg\u00f8d sit blod p\u00e5 korset Dette m\u00e5 man fastsl\u00e5 en gang for alle. Herved forn\u00e6gter man ikke forsoningen, som er verdens h\u00e5b, men anviser den kun dens rigtige plads, hvor den ikke vil komme i strid med andre store bibelske sandheder.<\/span><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

                                        Men st\u00e5r der ikke, at han bar vore synder p\u00e5 sit legeme p\u00e5 tr\u00e6et? Og bar han ikke alles synder, eftersom han d\u00f8de for alle? Jo, bestemt! Men i hvilken forstand? Hvilken opgave fuldbragte han, da han udg\u00f8d sit blod? For at f\u00e5 klarhed i denne sag vender vi os atter til forbillederne. Tanken og l\u00e6reren om forsoningen er hentet fra det forbilledlige offersystem.<\/span><\/span><\/p>\n

                                        I det forbilledlige offersystem var der flere ting, som m\u00e5tte udf\u00f8res, f\u00f8r man kunne opn\u00e5 forsoning og h\u00f8ste gavn deraf: <\/span><\/span><\/p>\n

                                        1) Den angrende overtr\u00e6der m\u00e5tte bekende sin synd, idet han lagde sine h\u00e6nder p\u00e5 offerets hoved. <\/span><\/span><\/p>\n

                                        2) Derp\u00e5 skulle blodet af dette offer, som han havde bragt, udgydes. <\/span><\/span><\/p>\n

                                        3) Pr\u00e6sten tog s\u00e5 blodet og udf\u00f8rte sin ceremonielle handling dermed ved alteret eller i helligdommen. Og denne handling blev udf\u00f8rt hver dag i \u00e5ret, indtil forsonings-dagen, forligelsens dag, kom. Forsoningen var \u00e5rets <\/span><\/span><\/span><\/span>sidste <\/i><\/span><\/span><\/span><\/span>og <\/span><\/span><\/span><\/span>afsluttende handling <\/i><\/span><\/span><\/span><\/span>i den \u00e5rlige runde af tjenester ved helligdommen. Pr\u00e6stens offer og tjeneste gik forud for forsoningen; pr\u00e6stens tjeneste bragte ikke forsoning, s\u00e5 l\u00e6nge som han udf\u00f8rte tjenesten i det hellige. Der blev ingen fuld forsoning gjort, f\u00f8r forligelsens dagoprandt, og den \u00e5rlige tjeneste, som i f\u00f8lge anvisningen skulle udf\u00f8res i det allerhelligste, blev udf\u00f8rt i denne afdeling.<\/span><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

                                        Sammenligningen mellem den jordiske og den himmelske helligdom er ble\u00advet fremstillet tydeligt nok til, at man \u00f8jeblikkeligt kunne g\u00f8re den rigtige anvendelse heraf. Den modbilledlige forsoning, som medf\u00f8rer syndens endelige fjernelse, skete ikke, da ofret for denne husholdning blev fremf\u00f8rt, ej heller ved pr\u00e6stens tjeneste i helligdommens f\u00f8rste afdeling; den sker f\u00f8rst, n\u00e5r vor pr\u00e6st g\u00f8r tjeneste i det allerhelligste; og dette udg\u00f8r afslutningen p\u00e5 vor Herres tjeneste, helligdommens renselse, et bestemt afsnit af hans v\u00e6rk, som if\u00f8lge hvad vi har set, ikke begyndte f\u00f8r i 1844.<\/span><\/span><\/p>\n

                                        I dette tilf\u00e6lde ligesom i forbilledet g\u00e5r ofringen og den almindelige pr\u00e6ste\u00adtjeneste forud for forsoningen. Men hvilken rolle udf\u00f8rte Kristus, da han led for os? Han led ikke som vor ypperstepr\u00e6st, men som vort offer; for han blev sl\u00e5et ihjel af ugudelige mennesker, ligesom offeret f\u00f8rhen blev slagtet af synderen. Det var som <\/span><\/span><\/span><\/span>offerlam, <\/i><\/span><\/span><\/span><\/span>han bar vore synder p\u00e5 sit <\/span><\/span><\/span><\/span>legeme <\/i><\/span><\/span><\/span><\/span>p\u00e5 <\/span><\/span><\/span><\/span>tr\u00e6et. <\/i><\/span><\/span><\/span><\/span>Her randt det blod, hvormed han g\u00f8r tjeneste. Hans lidelse gik <\/span><\/span><\/span><\/span>forud for <\/i><\/span><\/span><\/span><\/span>den pr\u00e6stetjeneste, han skulle udf\u00f8re i det sande tabernakel oventil; forsoningen er den <\/span><\/span><\/span><\/span>sidste <\/i><\/span><\/span><\/span><\/span>tjeneste, han udf\u00f8rer som pr\u00e6st. De, der fremstiller offeret som ensbe\u00adtydende med forsoningen, sammenblander begivenheder, der er skilt ad ved et tidsrum p\u00e5 over 1800 \u00e5r. Offeret var <\/span><\/span><\/span><\/span>alment, <\/i><\/span><\/span><\/span><\/span>Kristus d\u00f8de for <\/span><\/span><\/span><\/span>hele verden. <\/i><\/span><\/span><\/span><\/span>Offeret blev frembaret for alle, som ville antage det. Men forsoningen tilslut er noget <\/span><\/span><\/span><\/span>s\u00e6rskilt. <\/i><\/span><\/span><\/span><\/span>Forsoning g\u00f8res <\/span><\/span><\/span><\/span>kun <\/i><\/span><\/span><\/span><\/span>for dem, der ved \u00bbomvendelse til Gud og tro p\u00e5 vor Herre Jesus Kristus\u00ab tilegner sig hans forl\u00f8sningsv\u00e6rk. Apg 20,21.<\/span><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

                                        Men hensyn til s\u00e5danne skriftsteder som Heb 1,3; 7,27. og 9,12.14.26. beh\u00f8ver vi kun at sige, at da Kristus udg\u00f8d sit blod p\u00e5 korset, gjorde han \u00bbrenselse\u00ab for menneskenes synder og \u00bbfuldkommede\u00ab og \u00bbhelligede\u00ab dem i den forstand, at han <\/span><\/span><\/span><\/span>gjorde udvej for alle, <\/i><\/span><\/span><\/span><\/span>som ville, s\u00e5 de kunne komme til ham og finde forl\u00f8sning og fuld frelse. Han \u00bbofrede sig selv\u00ab i den forstand, at han frivillig gav sig hen i d\u00f8den for en syndig verden. Men det b\u00f8r ogs\u00e5 erindres, at Kristus efter sin korsf\u00e6stelse blev oprejst fra de d\u00f8de og gjort til pr\u00e6st Han er s\u00e5ledes b\u00e5de offeret og pr\u00e6sten; og som pr\u00e6st fremb\u00e6rer han sit eget blod og p\u00e5ber\u00e5ber sig sit eget offer for Faderen. Kunne der t\u00e6nkes nogen ordning mere talende og smuk og bedre egnet til at fremh\u00e6ve hans pr\u00e6sted\u00f8mmes v\u00e6rd for menneskene? Men p\u00e5 korset (lad os gentage det), da han bar verdens synder p\u00e5 sig og udg\u00f8d sit blod for syndige mennesker, udf\u00f8rte han ingen pr\u00e6stetjeneste. Hans pr\u00e6sted\u00f8mme var endda ikke begyndt; og desuden h\u00f8rte det ikke pr\u00e6sten til at fremkomme med offeret; det gjorde synderen. Derfor var det ugudelige mennesker, som korsf\u00e6stede herlighedens herre. Og omend de ikke gjorde det i anger og tro, men med satanisk ondskab og grusomhed, har vi her et eksempel p\u00e5, at Gud af menneskenes vrede beredte sig pris. Satan og onde mennesker mente, de skaffede den forhadte Kristus af vejen; men da de var f\u00e6rdig med deres onde d\u00e5d, se, da fandtes det, at det Store Offer for hele verdens syndeskyld var fremf\u00f8rt, og til ham ville millioner komme i anger og tro og gennem hans blod finde tilgivelse for sine synder.<\/span><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

                                        Det er ikke p\u00e5 sin plads her at g\u00e5 ind p\u00e5 en vidtl\u00f8ftig dr\u00f8ftelse af forsoningen for at p\u00e5vise det rimelige, det retf\u00e6rdige og rent filosofiske ved denne herlige plan. Hensigten med at omtale emnet i denne forbindelse er kun at p\u00e5vise dets forhold til det store og vigtige sp\u00f8rgsm\u00e5l om helligdommen og for at rejse en skranke imod den vildfarelse, at man sammenblander offeret med forsoningen og anbringer forsoningen ved begyndelsen af Kristi pr\u00e6stelige tjeneste i stedet for ved dets slutning. En rigtig forst\u00e5else heraf vil, som vi ovenfor har set, beskytte os mod s\u00e5danne vildfarelser som universalismen og calvinismen.<\/span><\/span><\/p>\n

                                        Men siger Peter ikke, at vi skal omvende os og lade os d\u00f8be til syndernes forladelse (Apg 2,38)? Og hvis syndernes forladelse opn\u00e5sved d\u00e5bshandlingen, hvorledes kan vi da se fremad til forsoningen og forladelsen engang i fremtiden? Et s\u00e5dant sp\u00f8rgsm\u00e5l kan m\u00e5ske opst\u00e5 hos en eller anden. Men dette skriftsted siger ikke, at synderne forlades ved d\u00e5ben. Den handling udf\u00f8res kun til syndernes forladelse, dvs. for at de kan blive forladt For det er alene ved blodets’udgydelse, at man virkelig opn\u00e5r syndsforladelse. D\u00e5ben skuer derfor kun fremad til den tid, da synden, efter at man i troen har opfyldt alle Guds krav, vil blive udslettet ved Kristi blod, og vederkv\u00e6gelsens tider kom\u00admer fra Herrens \u00e5syn. Apg 3,19.<\/span><\/span><\/p>\n

                                        Men er ikke vore synder tilgivet allerede nu? Og dersom de er tilgivet, er de s\u00e5 ikke fjernet? Svaret findes i den forskel, vi allerede har p\u00e5peget Syndsfor\u00adladelse er ikke ensbetydende med syndsudslettelse. Tilgivelse gives p\u00e5 betingelse, og betingelsen er, at vi opfylder visse fordringer, indtil vor pr\u00f8vetid oph\u00f8rer. Dersom vi kommer til kort i denne henseende, s\u00e5 vil vi til sidst st\u00e5 uden forladelse, og der kan da ikke g\u00f8res forsoning for os. Det samme kan siges om ethvert tilf\u00e6lde, hvor ordet \u00bbforsoning\u00ab benyttes om den nuv\u00e6rende tid (Som man tit finder i 3.Mosebog) forud for den store forsoningsdag. Det var alt\u00adsammen p\u00e5 betingelse; alt beroede p\u00e5, om man kunne blive antaget, n\u00e5r den store, almindelige forsoning blev gjort ved afslutningen af \u00e5rets tjeneste. Bibelens l\u00e6re om dette punkt fremg\u00e5r for\u00f8vrigt med al \u00f8nskelige tydelighed af, hvad profeten Ezekiel siger (Ez 18,16; 33,13), samt af Kristi ord til belysning herp\u00e5 i Matt 18,21-26.<\/span><\/span><\/p>\n

                                        Her har vi Ezekiels ord: \u00bbN\u00e5r den retf\u00e6rdige vender sig fra sin Retf\u00e6rdig\u00adhed og g\u00f8r Uret, skal han d\u00f8; for den Uret, han g\u00f8r, skal han d\u00f8.\u00ab Og han tilf\u00f8jer: \u00bbs\u00e5 skal intet af hans Retf\u00e6rdighed tilregnes ham.\u00ab Det vil sige, at han vil blive anset, som om han aldrig havde v\u00e6ret retf\u00e6rdig. Men den retf\u00e6rdiges retf\u00e6rdighed er af troen; hvis han derfor vender sig bort og g\u00f8r uret, vil han blive behandlet, som om ham aldrig havde haft tro. Tilgivelsen, der var givet p\u00e5 betingelse, tages tilbage.<\/span><\/span><\/p>\n

                                        H\u00f8r nu Kristi lignelse til belysning heraf: En konge havde en tjener, der skyldte ham en stor sum penge; men da han intet havde at betale med, efter-gav hans herre ham hele g\u00e6lden. Men denne samme tjener havde en med-tjener, der skyldte ham en lille sum, og da han ikke kunne betale med det samme, bad ham om henstand. Men dette ville den anden ikke h\u00f8re om og kastede ham i f\u00e6ngsel, indtil han betalte, hvad han var skyldig. Da hans herre h\u00f8rte dette, tog han l\u00f8ftet om tilgivelse tilbage og overgav den ubarmhjertige skyldner i rettens h\u00e6nder, ind til han betalte alt det, han var skyldig. Da hans herre h\u00f8rte dette, tog han l\u00f8ftet om tilgivelse tilbage og overgav den ubarmhjertige skyldner i rettens h\u00e6nder, indtil han betalte alt det, han havde skyldig. Matt 18, 21-35. Og den l\u00e6rdom, vi skal hente heraf frems\u00e6tter vor Frelser i f\u00f8l\u00adgende alvorsfulde ord: \u00bbS\u00e5dan skal ogs\u00e5 min himmelske Fader g\u00f8re med jer, hvis ikke enhver af jer af hjertet tilgiver sin broder.\u00ab Dette belyser tydelig, at tilgivelsen gives p\u00e5 betingelse, og viser, hvorledes det, at man engang har faet tilgivelse, ikke g\u00e6lder l\u00e6ngere, n\u00e5r man vender sig bort fra Herren og synder.<\/span><\/span><\/p>\n

                                        Men dersom forsoningen endnu ligger i fremtiden, hvorledes kan vi da h\u00f8ste gavn af den? Hvorledes bliver vi retf\u00e6rdiggjort? Til svar herp\u00e5 beh\u00f8ver vi kun at stille et andet sp\u00f8rgsm\u00e5l: Dersom Forsoningen blev gjort p\u00e5 korset, hvorledes kunne da de, der levede f\u00f8r den tid, h\u00f8ste gavn af den? Men ligesom de Guds b\u00f8rn, der levede og d\u00f8de f\u00f8r Kristi tid, kunne f\u00e5 gavn af forsoningen, n\u00e5r den skete p\u00e5 korset, s\u00e5ledes kan ogs\u00e5 b\u00e5de de og vi f\u00e5 favn af den, selv om den ikke bliver udf\u00f8rt f\u00f8rend ved slutningen af den kristelige husholdning. Det hele beror p\u00e5 tro. Patriarkerne blev retf\u00e6rdiggjort ved troen og d\u00f8de. Og det samme har v\u00e6ret tilf\u00e6ldet med de retf\u00e6rdige gennem alle efterf\u00f8lgende tider. Alle deres gerninger og deres tro st\u00e5r n\u00f8jagtig nedtegnet i himmelens b\u00f8ger. Tiden for den unders\u00f8gende dom kommer, da Kristus skal udf\u00f8re den sidste del af sin pr\u00e6stelige gerning, da helligdommen skal renses. Syndere udslettes, og forsoningen fuldbringes. B\u00f8gerne \u00e5bnes, og ethvert navn bliver unders\u00f8gt Da vil der blive gjort forsoning for deres synder, om hvem b\u00f8gerne viser, at de har omvendt sig og vist tro og lydighed og er forblevet i denne tilstand til det sidste, og de vil blive udslettet<\/span><\/span><\/p>\n

                                        Og dette unders\u00f8gelsesv\u00e6rk begyndte ved udl\u00f8bet af de 2300 dage, i 1844. Det begyndte p\u00e5 den m\u00e5de, som beskrives i Dan 7,9.10. Her ser vi den gamle af dage s\u00e6tte sig til doms. Kristus er ypperstepr\u00e6st \u00bbTi tusinde gange ti tusinde \u00ab himmelske medhj\u00e6lpere er meddelagtige i det store v\u00e6rk. \u00bbretten blev sat, og b\u00f8gerne \u00e5bnet\u00ab. Under s\u00e5 oph\u00f8jede omgivelser er det, at den h\u00f8jtidelige retssag vedr\u00f8rende menneskene har foreg\u00e5et oventil siden slutningen af de 2300 dage.<\/span><\/span><\/p>\n

                                        OTTE OG TYVENDE KAPITEL.<\/span><\/span><\/p>\n

                                        Pr\u00f8vetidens ende<\/b><\/span><\/span><\/p>\n

                                        Med dette syn p\u00e5 sagen vil nogle straks finde p\u00e5 den tanke, at n\u00e5r forsoningsv\u00e6rket begynder i det allerhelligste i himmelen, kan der ikke l\u00e6ngere tilbydes syndere n\u00e5de, men at pr\u00f8vetiden da m\u00e5 ende. Og dette fremf\u00f8res som en indvending imod den her h\u00e6vdede anskuelse at helligdommens renselse eller forsoningsv\u00e6rket begyndte i 1844; for, siger de, hvis dette havde v\u00e6ret tilf\u00e6ldet, kunne ingen v\u00e6re blevet omvendt siden, med eftersom syndere er blevet omvendt siden den tid, kan helligdommens renselse ikke have taget sin begyndelse da.<\/span><\/span><\/p>\n

                                        Men hvor har man den opfattelse fra, at pr\u00f8vetiden m\u00e5 ende, n\u00e5r vor Frelser begynder sin tjeneste i det allerhelligste? Ingen bibelsk skribent har sagt noget s\u00e5dant, og der findes ingen antydning dertil i forbilledet Der svares, at alle ofre for synd skulle fremstilles ved tabernaklets d\u00f8r og ikke i det allerhelligste. Dette er sandt; men man m\u00e5 foruds\u00e6tte noget andet sammen hermed, f\u00f8r dette kan blive en gyldig indvending, og det er: at vore b\u00f8nner og beg\u00e6ringer og vor syndsbekendelse er vore ofre, og at vi f\u00f8lgelig ikke kan fremstille dem noget andet sted end ved tabernaklets d\u00f8r, og at vi kun kan fremstille dem der, medens vor ypperstepr\u00e6st tjener i den f\u00f8rste afdeling, og at efter at han er g\u00e5et ind i den anden afdeling, vil ingen s\u00e5danne ofre blive godkendt, ingen n\u00e5de vil blive tilbudt menneskene, og pr\u00f8vetiden vil oph\u00f8re!<\/span><\/span><\/p>\n

                                        Her ser vi atter, hvilken fiildst\u00e6ndig misforst\u00e5else der r\u00e5der med hensyn til hele denne sag; for herved g\u00f8res jo vore b\u00f8nner og vore synds bekendelser til modbilleder af ofrene i den gamle husholdning. Men kan vi for et \u00f8jeblik antage, at n\u00e5r en person frembar sit offer til det jordiske tabernakel, det da betegnede, at folket i evangeliets husholdning skulle bede og bekende sine synder? Det er sandt, at dette m\u00e5 vi g\u00f8re; men der l\u00e5 i de ofre ingen hentydning til s\u00e5danne pligter som disse i denne tid; for de pegede alle hen p\u00e5 Kristus; og n\u00e5r de, der kommer med dette argument, blot vil tage det rette modbillede; kan de l\u00e6gge s\u00e5 megen v\u00e6gt, de vil, p\u00e5 stedet, hvor der skulle ofres; for ogs\u00e5 Kristus \u00bbled uden for porten\u00ab. Heb 13,12. <\/span><\/span><\/span><\/span>Vi <\/i><\/span><\/span><\/span><\/span>har derfor kun at f\u00f8lge ham ind i b\u00e5de det <\/span><\/span><\/span><\/span>hellige og det allerhelligste (i den rette tidsf\u00f8lge), medens han fremstiller sit offer der.<\/span><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

                                        Men l\u00e6ser man i 3Mos kap 17 (hvor man har ment at finde bevis for, at syndernes forladelse kun kan fas i den f\u00f8rste afdeling) s\u00e5 langt som til vers 7, vil man finde, at hensigten med den der n\u00e6vnte s\u00e6rskilte befaling, at folket skulle bringe sine ofre frem til tabernaklets d\u00f8r, var at hindre fra at ofre ude p\u00e5 marken til de onde \u00e5nder. Dette modsiger s\u00e5ledes p\u00e5 ingen m\u00e5de det vidnes\u00adbyrd i 3.Mos 16, at ypperstepr\u00e6sten gjorde forligelse med syndofferets blod i det allerhelligste for alt folket for alle deres overtr\u00e6delser og alle deres synder. Og for at drage sig det til nytte m\u00e5tte de samtidig ydmyge deres sj\u00e6le, hvilket jo viser, at deres pr\u00f8vetid i de \u00e5r under forbilledet ikke oph\u00f8rte, f\u00f8rend forligelsens gerning var fuldbragt<\/span><\/span><\/p>\n

                                        I det foreg\u00e5ende kapitel blev der hentydet til de ofringer, som menes at have v\u00e6ret en forberedelse for selve forsoningen eller helligdommens renselse. Som sagt har nogle den opfattelse, at dette forberedende v\u00e6rk foreg\u00e5r nu, og det at pr\u00f8vetiden vedvarer, grunder man p\u00e5 den foruds\u00e6tning, at disse forberedende ofringer muligvis kunne g\u00e6lde individuelle tilf\u00e6lde og v\u00e6re anvendelige p\u00e5 s\u00e6rskilte synder.<\/span><\/span><\/p>\n

                                        Lad os opstille en unders\u00f8gelse for at se, p\u00e5 hvilken grund denne foruds\u00e6t\u00adning hviler. Der siges, at den gerning, son! udf\u00f8res i det allerhelligste, ikke bestod i ofring af blod for s\u00e6rskilte individer, men for hele folket Men det er liges\u00e5 sandt, at disse forbedrede ofringer, hvortil der allerede er hentydet, var af akkurat samme art De ofredes ikke af individer, men ligesom det daglige morgen- og aftenoffer for hele folket. Der var derfor liges\u00e5 vist n\u00e5de at f\u00e5 gennem det syndoffer, hvis blod blev f\u00f8rt ind i det allerhelligste, som gennem de andre ofringer, der blev frembaret p\u00e5 den dag. Vi n\u00e6gter ikke, men h\u00e6vder tv\u00e6rtimod fuldt ud, at der gennem disse ofringer var n\u00e5de og syndernes forla\u00addelse at f\u00e5 for folket Men i s\u00e5 fald kunne syndernes forladelse ogs\u00e5 opn\u00e5s, medens ypperstepr\u00e6sten fremstillede sit offer i det allerhelligste. Og medens ofringer under forbilledet n\u00f8dvendigvis m\u00e5tte v\u00e6re for alle i almindelighed, m\u00e5 den under modbilledet v\u00e6re for individet; for det er for den enkelte, gerningen her udf\u00f8res, og b\u00f8gerne \u00e5benbarer, hvordan det st\u00e5r til med enhver.<\/span><\/span><\/p>\n

                                        Om nogen ville sige, at den gerning, der udf\u00f8rtes i det allerhelligste, var at rense helligdommen, s\u00e5 svarer vi, at det kan ikke siges, at den bestod <\/span><\/span><\/span><\/span>alene <\/i><\/span><\/span><\/span><\/span>i at rense helligdommen, hvilket forandrer sagen betydelig. Det er sandt, at den bestod i at rense helligdommen, men dermed kommer ikke hele sandheden frem. Den udf\u00f8res ogs\u00e5 for folket og gjaldt for alle de synder, der var beg\u00e5et, helt til det \u00f8jeblik, offeret blev frembaret<\/span><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

                                        Ypperstepr\u00e6sten gjorde forligelse for folkets synder p\u00e5 den dag liges\u00e5 vel som for sine egne synder. L\u00e6s omhyggeligt 3Mos 16 og Heb 9,7.<\/span><\/span><\/p>\n

                                        Det kan med sikkerhed siges, at det, der i forbilledet blev udf\u00f8rt for folket som et hele, det bliver i modbilledet udf\u00f8rt for folk som individer; og blodet af syndofferet frembaret i det allerhelligste g\u00e6lder for deres synder, ligesom det gjorde under tjenesten i den ydre afdeling, indtil det kommer dertil, at enhver enkelts sag skal afg\u00f8res. Den dobbelte gerning, der udf\u00f8res af ypperstepr\u00e6\u00adsten i den jordiske helligdom, synes tr\u00e6ffende at fremstille den dobbelte ger\u00adning, der udf\u00f8res af vor ypperstepr\u00e6st i den himmelske helligdom. For alle, der har hvilet i graven fra Abels tid og indtil denne stund, kan behandles hver for sig, n\u00e5r deres sag kommer frem; og hele tiden, medens dette store v\u00e6rk udf\u00f8res, g\u00e6lder Jesu blod for Gud for dem, der endnu lever.<\/span><\/span><\/p>\n

                                        Der synes ikke at v\u00e6re nogen vanskelighed forbundet med den tanke, at ypperstepr\u00e6stens offer i det allerhelligste g\u00e6lder for synder, som beg\u00e5s, me\u00addens han tjener for Guds \u00e5syn. Der er ogs\u00e5 nogle andre ting, som st\u00f8tter denne tanke. Under forbilledet blev, s\u00e5vidt vi ved, overtr\u00e6delsen beg\u00e5et forud for ofringen hele \u00e5ret igennem. Synden blev beg\u00e5et, f\u00f8rend offeret blev fremstillet Og intet offer bragtes til pr\u00e6sten for synder, som kunne beg\u00e5s i fremtiden. Dette gjaldt mindst liges\u00e5 meget tjenesten i det helligste som i det allerhelligste.<\/span><\/span><\/p>\n

                                        Men hvorledes var de med vor Frelser? Jo, vi ved at han udg\u00f8d sit blod, f\u00f8rend han gik ind i det himmelske tabernakel. Og det blod, som engang blev udgydt, g\u00e6lder til udslettelse af synder beg\u00e5et efter hans d\u00f8d liges\u00e5 meget som til udslettelse af synder beg\u00e5et, ligesom i forbilledet, f\u00f8r offeret blev frem\u00adbaret. Og som vi har set, fremb\u00e6rer Kristus dette blod i begge afdelinger i den himmelske helligdom. Dersom da det blod, som fremb\u00e6res i det allerhelligste, ikke g\u00e6lder for andre synder end dem, der blev beg\u00e5et, inden det blev frem\u00adbaret der, er der liges\u00e5 god grund til at slutte, at det ikke kunne g\u00e6lde i det hellige eller den f\u00f8rste afdeling for andre synder end dem, der var beg\u00e5et, f\u00f8r det blev frembaret der. Og s\u00e5ledes ville der ikke v\u00e6re tilgivelse at f\u00e5 noget sted under hele den nuv\u00e6rende herlige evangeliets husholdning. Men det g\u00e5r for vidt; og et standpunkt, der f\u00f8rer til en s\u00e5dan slutning, og et argument, der bringer et s\u00e5dant resultat, er uholdbart<\/span><\/span><\/p>\n

                                        Men vi har i det nye testamente et tydeligt vidnesbyrd vedr\u00f8rende det punkt, at Jesu blod g\u00e6lder for os b\u00e5de i det hellige og det allerhelligste i det himmel\u00adske tabernakel: \u00bbDa vi nu, br\u00f8dre, ved Jesu blod har frimodighed til at g\u00e5 ind i helligdommen, [de hellige steder].\u00ab Heb 10,19 Disse ord gendriver tydelig nok den l\u00e6re, at pr\u00f8vetiden oph\u00f8rer ved vor Frelsers indtr\u00e6delse indenfor det andet forh\u00e6ng. Vi g\u00e5r ind i det allerhelligste s\u00e5vel som i det hellige ved Jesu blod, og vi g\u00f8r det med frimodighed, p\u00e5 grund af l\u00f8ftet om tilgivelse for vore synder. Takket v\u00e6re Gud, at vi endnu s\u00e5ledes kan indg\u00e5 ved Jesu blod!<\/span><\/span><\/p>\n

                                        S\u00e5ledes er den slutning ubeskrivelig, at pr\u00f8vetiden ikke ender, n\u00e5r gernin\u00adgen i det allerhelligste begynder, men at den ender med hvert individ, n\u00e5r hans eller hendes sag kommer frem til afg\u00f8relse. Ganske naturligt kan man t\u00e6nke sig, at denne gerning, der har vist sig at v\u00e6re den unders\u00f8gende dom, vil be\u00adgynde med de tidligste sl\u00e6gter, det vil sige, med dem, som nu hviler i graven (men deres livsv\u00e6rk er optegnet i himmelens b\u00f8ger), og siden n\u00e5 ned gennem alle de efterf\u00f8lgende sl\u00e6gter, indtil den n\u00e5r de levende, hvis sk\u00e6bnes afg\u00f8relse vil blive den afsluttende del af denne gerning.<\/span><\/span><\/p>\n

                                        N\u00e5r omsider hver enkelt af de d\u00f8des sag er blevet unders\u00f8gt, vil v\u00e6rket n\u00e5 til de levende. Og efterh\u00e5nden som enhvers sag kommer frem og unders\u00f8ges, vil hans pr\u00f8vetid oph\u00f8re og hans evige sk\u00e6bne blive afgjort Det er dette, Herren fremstiller for os, n\u00e5r han siger, at lige forud for hans komme skal denne alvorlige befaling udg\u00e5: \u00bbLad den, som g\u00f8r uret, blive ved at g\u00f8re uret, og lad den urene blive ved at leve i urenhed, og lad den retf\u00e6rdige blive ved at \u00f8ve retf\u00e6rdighed, og lad den hellige blive ved at leve helligt. Se, jeg kommer snart, og jeg har min l\u00f8n med mig for at geng\u00e6lde enhver, efter som hans gerning er.\u00ab Ab 22,11.12.<\/span><\/span><\/p>\n

                                        Hvor n\u00e6r vi er denne alvors fulde stund, ved vi ikke. I over tres \u00e5r<\/b><\/span><\/span><\/span><\/span>22<\/b><\/span><\/span><\/span><\/sup><\/span> har dette afsluttende v\u00e6rk i helligdommen foreg\u00e5et Det kan ikke vedblive meget l\u00e6ngere. Dels hele vedvaren skal kun omfatte en sl\u00e6gt. Matt 24,34. Efter hvad vi har l\u00e6rt af den forbilledlige tjeneste, ved vi, at hvis vi \u00f8nsket; at Kristi blod skal g\u00f8re forligelse, for vore syndet; n\u00e5r vor sag kommer frem i dommen, da m\u00e5 b\u00f8gerne vise, at vi oprigtigt har angret alle vore synder og s\u00f8gt tilgivelse for dem gennem vor Talsmand i det h\u00f8je. Under forbilledet blev det kr\u00e6vet, at folket p\u00e5 den store forsoninsdag skulle yd\u00admyge deres sj\u00e6le. Hvad g\u00f8r vi, som lever p\u00e5 denne tid? Er vi s\u00e5ledes kors\u00adf\u00e6stet for verden og afd\u00f8de fra synden, at vi kan best\u00e5 i dommen og f\u00e5 del i det evige <\/b><\/span><\/span><\/span><\/span>liv?.Vedr\u00f8rende et sp\u00f8rgsm\u00e5l, som muligvis kunne opst\u00e5, vil vi her sammenf\u00f8je til par ord ang\u00e5ende dem, hvis sag kommer frem under dette v\u00e6rk i helligdommen. Hensigten med den unders\u00f8gende dom er alts\u00e5, hvem der er rede for Kristi komme og skal f\u00e5 den l\u00f8n, han har med sig. Det kan derfor ikke indbefatte hele verden; for de der aldrig har bekendt Kristus, er allerede d\u00f8mt. Dette v\u00e6rk ang\u00e5r kun dem, som ved at bekende Kristus har f\u00e5et sit navn indskrevet i \u00bbLammets livets bog\u00ab. Det punkt, som skal afg\u00f8res, er, om de har v\u00e6ret tro indtil d\u00f8den, eller om de har v\u00e6ret utro og er faldet fra. Hvis de har v\u00e6ret tro vil deres synder blive udslettet og deres navne skal blive st\u00e5ende i livets bog. Apg. 3,19; Ab. 3,5. Hvis de har v\u00e6ret utro, vil deres navne blive udslettet af livets bog og deres synder vidne imod dem. Dommen over de \u00f8vrige af menneskesl\u00e6gten finder sted under de efterf\u00f8lgende tusinde \u00e5r (Ab 20,4-6), og i denne dom vil de hellige, som da er ikl\u00e6dt ud\u00f8delighed, deltage. IKor 6,2.3. <\/span><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

                                        NI OG TYVENDE KAPITEL.<\/span><\/span><\/p>\n

                                                                                         De syv sidste plager.<\/b><\/span><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

                                        Vi er nu i vor granskning af dette emne kommet ned til den tid, da enhvers sag er blevet unders\u00f8gt og afgjort. Den unders\u00f8gende i det allerhelligste er da afsluttet Guds hemmelighed er fuldkommet Kristus tjener ikke l\u00e6nger som vor midler. Pr\u00f8vetiden er endt Vi har fors\u00f8gt at frems\u00e6tte og besvare alle de sp\u00f8rgsm\u00e5l, der kan t\u00e6nkes at opst\u00e5 i forbindelse med dette emne; og vi vil nu vende vor opm\u00e6rksomhed mod det, der f\u00f8lger efter dette vigtige v\u00e6rk, hvorved menneskene sk\u00e6bne bliver afgjort enten til evigt liv eller evig fortabelse.<\/span><\/span><\/p>\n

                                        N\u00e5r Kristus afslutter sin gerning som midler mellem Gud og genstridige og uforbedrelige mennesker (for s\u00e5danne er alle de, der p\u00e5 den tid ikke er forliget med Gud), er der intet, som l\u00e6ngere kan hindre hans vredes sk\u00e5le fra at udgydes over de ugudelige. Da vil den straffedom, der trues med i den tredje engels budskab imod dem, der tilbeder dyret og dets billede, blive fuldbyrdet. Det bliver en hjems\u00f8gelse af Guds vrede <\/span><\/span><\/span><\/span>ublandet <\/i><\/span><\/span><\/span><\/span>med n\u00e5de (\u00c5b 14,10), og da vil de i \u00c5b 15 omtalte sk\u00e5le blive udgydt, hvormed Guds vrede <\/span><\/span><\/span><\/span>bliver fuldkommet. <\/i><\/span><\/span><\/span><\/span>Intet af disse skriftsteder kunne g\u00e5 i opfyldelse, medens en guddommelig midler stod mellem Gud og mennesket For s\u00e5 l\u00e6nge som Gud agter p\u00e5 sin S\u00f8ns forb\u00f8nner – og det g\u00f8r han, s\u00e5 l\u00e6nge som Kristus beder for os – kunne han ikke hjems\u00f8ge menneskene med straffedomme <\/span><\/span><\/span><\/span>ublandet med n\u00e5de <\/i><\/span><\/span><\/span><\/span>eller udgyde sk\u00e5le fyldt <\/span><\/span><\/span><\/span>kun med vrede. <\/i><\/span><\/span><\/span><\/span>Dette er et bevis p\u00e5, at de budskaber, som forefindes i Ab 14, er for den sidste sl\u00e6gt p\u00e5 jorden; for p\u00e5 ingen andre kan de straffedomme, der her trues med, ud\u00f8ves.<\/span><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

                                        Det bliver nu vor opgave at p\u00e5vise, at disse straffedomme er de syv sidste plager, og at de udgydes, straks efter at Kristus har fuldendt sit v\u00e6rk i den himmelske helligdom.<\/span><\/span><\/p>\n

                                        I \u00c5b 15,5. taler Johannes om, at vidnesbyrdets tabernakels tempel i him\u00admelen blev oplukket Som f\u00f8r p\u00e5vist er dette opladelsen af det allerhelligste i den himmelske helligdom. N\u00e5r v\u00e6rket der er afsluttet, kommer de syv engle, der har de syv sidste plager, fremstillet ved syv guldsk\u00e5le, fyldt med Guds vrede, ud af templet; og med disse sk\u00e5le g\u00e5r de ud for at udgyde dem over menneskene; og templet eller helligdommen fyldes med r\u00f8g, s\u00e5 at ingen kan g\u00e5 ind deri, f\u00f8rend de syv engles syv plager er endt.<\/span><\/span><\/p>\n

                                        I det f\u00f8rste vers i dette kapitel siges der, at med disse plager \u00bber Guds vrede fuldkommet\u00ab, hvilket viser, at de udgydes, efter at pr\u00f8vetiden er endt, og n\u00e5dens sols varmende str\u00e5ler har oph\u00f8rt at skinne over den ugudelige verden.<\/span><\/span><\/p>\n

                                        De ord i det 8. vers, at ingen kunne g\u00e5 ind i templet, f\u00f8rend de syv engles syv plager var endt, er et andet bevis herp\u00e5, om muligt endnu mere afg\u00f8rende. For lige siden den tid, da Kristus begyndte sin gerning i himmelen, har der v\u00e6ret nogen i helligdommen. Denne scene har derfor ikke fundet sted i det svundende, og det er sikkert, at de syv sidste plager ikke endnu er udgydt over menneskene. Og helt til den tid, da Kristus for evigt afslutter sin gerning som ypperstepr\u00e6st, vil der v\u00e6re nogen i helligdommen; for der er ingen afbrydelse i hans v\u00e6rk fra begyndelsen til enden. Det, der omtales i 8. vers, kan s\u00e5ledes ikke ske, f\u00f8rend v\u00e6rket i helligdommen er afsluttet.<\/span><\/span><\/p>\n

                                        Forbilledet til denne scene findes i 2Mos 40, 34. 35: \u00bbDa d\u00e6kkede Skyen \u00c5benbaringsteltet, og HERRENs Herlighed fyldte Boligen; og Moses kunde ikke g\u00e5 ind i \u00c5benbaringsteltet, fordi Skyen havde lagt sig derover, og HERRENs Herlighed fyldte Boligen.\u00ab Dette var ved begyndelsen af den forbilledlige tjeneste her p\u00e5 jorden, ligesom den scene, der beskrives i Ab 15, er ved afslutningen af den virkelige tjeneste i himmelen. S\u00e5ledes er dette v\u00e6rk, hvad dets forhold til menneskene ang\u00e5r, afm\u00e6rket b\u00e5de ved begyndelsen og afslutningen ved en overv\u00e6ldende \u00e5benbarelse af Guds herlighed. Ved afslut\u00adningen af Kristi midlergerning tager Gud sin egen bolig fuldst\u00e6ndig i besiddelse og s\u00e6tter s\u00e5ledes sit eksempel p\u00e5 det v\u00e6rk, som er udf\u00f8rt deri.<\/span><\/span><\/p>\n

                                        Idet vi nu forlader helligdommen, vil vi betragte f\u00f8lgerne af v\u00e6rkets afslutr ning gennem de begivenheder, der skal foreg\u00e5 her blandt menneskene. En fuld dr\u00f8ftelse af de syv sidste plager anser vi ikke p\u00e5 kr\u00e6vet her. (Dette emne dr\u00f8ftes mere udf\u00f8rligt i et v\u00e6rk kaldet \u00bbBetragtninger over Daniels bog og \u00c5benbaringen\u00ab, Kap 16) Vi vil kun her i al korthed betragte de v\u00e6sentlige punkter.<\/span><\/span><\/p>\n

                                        Ligesom det er blevet p\u00e5vist, at disse plager h\u00f8rer fremtiden til og udgydes over menneskene ved pr\u00f8vetidens ende, s\u00e5ledes er det liges\u00e5 klart p\u00e5viseligt, at de vil blive bogstavelige. Den f\u00f8rste plage kalder p\u00e5 de mennesker, der er skyldige i den synd, som den tredje engels budskab advarer verden imod nu. En ond og ford\u00e6rvelig byld, der \u00e6der om sig v\u00e6rre end spedalskhed, og som smerter mere end almindelige bylder og s\u00e5r, falder p\u00e5 dem, som har modtaget dyrets m\u00e6rke, og som tilbeder dets billede.<\/span><\/span><\/p>\n

                                        Den anden sk\u00e5l kastes i havet, og det bliver blod som af en d\u00f8d, og hver levende sj\u00e6l i havet d\u00f8r. Hvis dette har hensyn til de store verdenshave, som der er grund til at tro, da kan enhver fors\u00f8ge at forestille sig, hvad jordens tilstand m\u00e5 blive, n\u00e5r tre fjerdedele af den er fyldt med en s\u00e5dan d\u00f8dbringende substans.<\/span><\/span><\/p>\n

                                        Den tredje plage tr\u00e6ffer en anden mere s\u00e5rbar plet, og floderne og vand\u00adkilderne bliver til bold; som om jorden under sine sidste kvaler skulle udgyde blod fra enhver \u00e5benbaring, ligesom det faldt fra Frelserens pande, da han stred mod synden i Getsemane have. Denne plage vil, som ogs\u00e5 muligvis de foreg\u00e5ende, kun blive af kortvarighed, da de t ikke er t\u00e6nkeligt, at nogen kunne leve l\u00e6nge, hvis dette blodb\u00e6ger uafbrudt i l\u00e6ngere tid skulle r\u00e6kkes menne\u00adskene.<\/span><\/span><\/p>\n

                                        Under den fjerde plage fremstr\u00e5ler solen med en us\u00e6dvanlig hede. Al plan\u00adtev\u00e6kst visner under dens br\u00e6ndende str\u00e5ler. Vandb\u00e6kkene opt\u00f8rres. Men\u00adneskene br\u00e6nder i stor hede. Hele naturen f\u00f8r udseende af et tr\u00f8stesl\u00f8st \u00f8de. Menneskenes kvaler bliver s\u00e5ledes under disse plager stadig v\u00e6rre: f\u00f8rst byl\u00adder, der efter som f\u00f8lge heraf feber og t\u00f8rst, dern\u00e6st blod at slukke t\u00f8rsten med og endelig uudholdelig hede fra en br\u00e6ndende sol.<\/span><\/span><\/p>\n

                                        Den femte engel udgyder sin sk\u00e5l p\u00e5 dyrets trone, det gamle Rom, der sidder \u00e6ldet og b\u00f8jet som en f\u00f8lge af \u00e5rhundredes syndeskyld. Og Dyrets rige, hele den katolske verden, bliver form\u00f8rket. Under den samme plage i \u00c6gypten blev m\u00f8rket s\u00e5 tykt, at det kunne f\u00f8les. S\u00e5ledes falder ogs\u00e5 m\u00f8rket nu med alle dets ubeskrivelige r\u00e6dsler over det pavelige frafalds efterf\u00f8lgere, indtil de ikke vover at r\u00f8re sig, men tygger sine tunger af pine for sine smerters og sine bylders skyld.<\/span><\/span><\/p>\n

                                        Den sjette engel udgyder sin sk\u00e5l over det symbolske Eufrat, det Tyrkiske Rige, og dets vande (folk), som allerede i mange \u00e5rer blevet formindske t, bort-t\u00f8rret, vil da blive helt bortt\u00f8rret, og vejen vil blive beredt for kongerne fra \u00f8sten, s\u00e5 de kan drage op til krigen p\u00e5 Guds den alm\u00e6gtiges store dag. Da vil dj\u00e6velens \u00e5nder fra de tre store og falske eller faldne religionssystemer, dra\u00adgen, dyret og den falske profet – hedenskabet, paved\u00f8mmet og den frafaldne protestantisme – g\u00e5 ud for at samle nationer til den sidste store krig. Og anspo\u00adret af sine lidelser og kvaler, resultatet af de forudg\u00e5ende plager, og tilskyndet af disse forf\u00f8riske \u00e5nder drager de op til drabsdalen, det modbilledlige Megiddo.<\/span><\/span><\/p>\n

                                        Den syvende engel udgyder sin sk\u00e5l over hele kloden. Luften bliver forpeste t, og hvert levende v\u00e6sen m\u00e5 ind\u00e5nde de d\u00f8dbringende dunster. Derefter h\u00f8res Guds r\u00f8st, som engang rystede jorden, endnu en gang, og nu ryster den b\u00e5de jorden og himmelen. Denne r\u00f8st kundg\u00f8r, at striden er endt\u00bb Det er sket.\u00ab Og den majest\u00e6tiske torden forvolder et jordsk\u00e6lv, hvis lige ikke har v\u00e6ret fra den tid, menneskene blev til p\u00e5 Jorden. Folkenes byer falder. Det store Babylon m\u00e5 drikke Guds strenge vredes vin. Hver \u00f8 flyer. Bjergene forsvinder. Og n\u00e5r s\u00e5ledes hvert skjulested, hvert tilflugtssted, er borte falder en stor hagl, som Gud har gemt til tr\u00e6ngslen tid, til kampens og krigens dag. (Job 38,22.23.), centnertung ned fra himmelen p\u00e5 menneskene. De ugudeliges sidste b\u00f8n bliver til klipperne og bjergene, at de skal skjule dem for Guds \u00e5syn og for Lammets vrede (Ab 6,14-17.); men s\u00e5 fuldst\u00e6ndigt er de underlagt syndens magt, at deres r\u00e5b bliver en bespottelse mod Gud; for haglenes plage er meget stor.S\u00e5ledes bliver denne jord, der s\u00e5 l\u00e6nge har sukket under forbandelsen, s\u00f8nder-brudt under en forstyrrelse, synden har medf\u00f8rt, under den sidste dags voldsomme rystelser fuldst\u00e6ndigt \u00f8delagt og forbliver s\u00e5ledes i tusinde \u00e5r.<\/span><\/span><\/p>\n

                                        Vi <\/i><\/span><\/span><\/span><\/span>beder dig, k\u00e6re sj\u00e6l, som endnu vandrer i synden, n\u00f8je at betragte dette billede, og skynde dig, medens n\u00e5dens tid endnu varer, at s\u00f8ge ly under de vinger, som sikkert vil skjule de retf\u00e6rdige i tr\u00e6ngslens tid og sikre dem evig befrielse tilsidst Sal 91.<\/span><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

                                        TREDIVTE KAPITEL.<\/span><\/span><\/p>\n

                                        Syndebukken.<\/b><\/span><\/span><\/p>\n

                                        Efter at tjenesten i det allerhelligste var fuldf\u00f8rt, stod der endnu en ting tilbage, som pr\u00e6sten m\u00e5tte g\u00f8re, f\u00f8r v\u00e6rket var helt afsluttet. Da han ved at fremb\u00e6re blodet af det tilvejebragte offer foran loven i arken havde befriet helligdommen for de synder, for hvilke der ved blodet var gjort forsoning, var disse synder, for s\u00e5vidt som det angik den tilgivne synder selv, udslettet, men de blev end ikke ved denne handling afskaffet. Da ypperstepr\u00e6sten havde udf\u00f8rt den tjeneste, hvorved de blev fjernet fra helligdommen, blev det overladt til ham at udslette dem p\u00e5 en m\u00e5de, der tydeligt var ham anvist Han kom ud af helligdommen, og idet han lagde begge sine h\u00e6nder p\u00e5 den levende buks hoved bekendte han over den \u00bballe Israels b\u00f8rns misgerninger og alle deres overtr\u00e6delser i alle deres synder\u00ab; og han <\/span><\/span><\/span><\/span>lagde dem <\/i><\/span><\/span><\/span><\/span>p\u00e5 bukkens hoved. 3Mos 16,21. Heraf fremg\u00e5r tydelig, at de synder, som blev b\u00e5ret ud af helligdom\u00admen, blev overf\u00f8rt til bukken. Derp\u00e5 blev bukken, b\u00e6rende disse synder p\u00e5 sig, ved en mand, som dertil stod f\u00e6rdig, sendt ud i \u00f8rkenen, hen til et \u00f8de, ubeboet sted, hvormed muligvis antydes, at bukken der m\u00e5tte d\u00f8; og n\u00e5r den omkom, var ogs\u00e5 folkets synder, som den bar p\u00e5 sig, udryddet for bestandig.<\/span><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

                                        Denne ceremoni, hvorved folkets synder s\u00e5ledes blev bortkastet i forbilledet (3Mos 16,20-22.), har vi allerede f\u00f8r opholdt os ved. Sp\u00f8rgsm\u00e5let bliver nu: hvad er der i Kristi virkelige tjeneste i det sande tabernakel oventil, som sva\u00adrer hertil, og hvorledes udf\u00f8res det?<\/span><\/span><\/p>\n

                                        Det egentlige sp\u00f8rgsm\u00e5l, som her m\u00e5 afg\u00f8res, er: hvem skal vi anse som den modbilledlige syndebuk? N\u00e5r den forbilledlige buk f\u00f8rhen blev f\u00f8rt ud af Israels lejr bel\u00e6sset med folkets synder for aldrig mere at vende tilbage, hvad var den da et forbillede p\u00e5, som skulle finde sted i denne husholdning? Her er vi atter n\u00f8dt til delvist at afvige fra de anskuelser, som nogle hylder ang\u00e5ende dette emne.<\/span><\/span><\/p>\n

                                        Den tanke er meget almindelig, at syndebukken fremstiller Kristus. Fbrdi Johannes d\u00f8beren sagde: \u00bbSe det Guds Lam, som b\u00e6rer verdens synd!\u00ab og fordi det siges om syndebukken, at den \u00bbskal b\u00e6re alles deres misgerninger <\/span><\/span><\/span><\/span>p\u00e5 sig hen til et \u00f8deland\u00ab Drager mange uden videre den slutning, at sidstn\u00e6vnte var et forbillede p\u00e5 f\u00f8rstn\u00e6vnte.<\/span><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

                                        Men en s\u00e5dan anskuelse m\u00e5 vi tage afstand fra, og det af f\u00f8lgende grunde:<\/span><\/span><\/p>\n

                                          \n
                                        1. \n

                                          Dersom Kristus ved at b\u00e6re verdens synd blev et modbillede til syndebukken, m\u00e5tte han havde v\u00e6ret det, dengang han blev korsf\u00e6stet; for Peter siger om ham: \u00bbhan, som selv bar vore synder p\u00e5 sit legeme op p\u00e5 <\/span><\/span><\/span><\/span>korsets tr\u00e6.\u00ab 0,<\/i><\/span><\/span><\/span><\/span>(IPet 2,24); dette er den eneste gang og den eneste m\u00e5de, hvorp\u00e5 det siges, at han bar vore synder. Men i forbilledet bar bukken ikke bort folkets synder f\u00f8rend efter helligdommens renselse; og derfor kan dette heller ikke finde sted i modbilledet f\u00f8rend efter den modbilledlige helligdoms renselse, hvilken gerning, som vi har set, ikke begyndte f\u00f8r ved enden af de 2300 Dage, i 1844. Dan 8,14; Heb 9,23. Det er derfor umuligt at henl\u00e6gge denne gerning til tiden for ,Kristi korsf\u00e6stelse, hvilket jo var, endog f\u00f8r Kristus <\/span><\/span><\/span><\/span>begyndte <\/i><\/span><\/span><\/span><\/span>sin tjeneste i den himmelske helligdom. Kristus kan alts\u00e5 ikke v\u00e6re modbillede til syndebukken.<\/span><\/span><\/span><\/span><\/p>\n<\/li>\n

                                        2. \n

                                          Syndebukken blev, efter at synden var lagt p\u00e5 den, sendt bort af pr\u00e6sten. Den kunne derfor ikke selv v\u00e6re pr\u00e6sten. Men i denne husholdning er Kristus pr\u00e6sten, og han kan derfor ikke v\u00e6re den modbilledlige syndebuk, som sendes bort af pr\u00e6sten. Kristus kan ikke sende sig selv bort. Derfor er den slutning uundg\u00e5elig, at syndebukken m\u00e5 vore \u00e9n, hvem Kristus, efter at han var lagt p\u00e5 ham de synder, som er b\u00e5ret ud af helligdommen, skal sende bort til et \u00f8de ubeboet land.<\/span><\/span><\/p>\n<\/li>\n

                                        3. \n

                                          Syndebukken blev f\u00f8rt ud af Israels lejr i den \u00f8de \u00f8rken. Dersom vor FVelser er modbilledet hertil, m\u00e5 han ogs\u00e5 sendes bort – ikke bare hans legeme, som nogle mener, der tror, at det hentyder til hans d\u00f8d, men ham selv (for bukken blev sendt bort levende) <\/span><\/span><\/span><\/span>-fra, <\/i><\/span><\/span><\/span><\/span>ikke <\/span><\/span><\/span><\/span>til <\/i><\/span><\/span><\/span><\/span>sit folk, ikke heller til himmelen, for den er ingen \u00f8rken, intet ubeboet land. Men i stedet for s\u00e5ledes at blive sendt bort skal Kristus bo midt iblandt sit folk, Guds sande Israel, for evigt<\/span><\/span><\/span><\/span><\/p>\n<\/li>\n

                                        4. \n

                                          Syndebukken modtog og beholdt alle Israels b\u00f8rns misgerninger; men n\u00e5r Kristus \u00e5benbares anden gang, er han \u00bbuden synd\u00ab.<\/span><\/span><\/p>\n<\/li>\n

                                        5. \n

                                          Det er umuligt, at to bukke, af hvilke den ene var valgt af Herren og kaldes Herrens, medens den anden ikke kaldes Herrens, men skulle tjene i helt andet \u00f8jemed, – det er umuligt, at begge disse kunne betegne en og samme person. Liges\u00e5 sikkert som den buk, hvorp\u00e5 loddet for Herren faldt, og hvis blod blev f\u00f8rt ind i helligdommen, fremstillede Kristus, liges\u00e5 sikkert er det, at syndebukken ikke fremstillede ham.<\/span><\/span><\/p>\n<\/li>\n<\/ol>\n

                                          Da vi s\u00e5ledes har tilstr\u00e6kkelige beviser for, at Kristus ikke kan v\u00e6re modbilledet til den levitiske syndebuk fremst\u00e5r det sp\u00f8rgsm\u00e5l: hvem er da den modbilledelige syndebuk? og kr\u00e6ver sin l\u00f8sning.<\/span><\/span><\/p>\n

                                          1. Ser vi p\u00e5 ordet selv, har vi deri en klar antydning til, hvem det kan betegne. Almindeligt talt anvendes udtrykket \u00bbSyndebuk\u00ab p\u00e5 en, som har brudt sig mod lov og ret; og medens det strider mod alle vore forestillinger om Kristi karakter og herlighed at t\u00e6nke sig, at udtrykket skulle v\u00e6re anvendeligt p\u00e5 ham, vil det st\u00e5 sl\u00e5ende for enhver, at det er en meget passende betegnelse p\u00e5 den, hvem skriften kalder anklageren, modstanderen, Beelsebub, Belial, dragen, l\u00f8gnens fader, manddraberen, dj\u00e6velens \u00f8verste, slangen osv.<\/span><\/span><\/p>\n

                                            \n
                                          1. \n

                                            Vi lades heller ikke uden direkte vidnesbyrd i dette stykke. Der st\u00e5r, at bukken skulle tages for Azazel. Se 3Mos 16,8. Om dette vers siger Jenks i sit v\u00e6rk \u00bbComprehensive Commentary\u00ab: \u00bbAzazel. Se forskellige meninger hos Bokart Spencer mener efter hebr\u00e6ernes og de kristnes \u00e6ldste opfattelse, at Azazel er <\/span><\/span><\/span><\/span>navnet p\u00e5 Dj\u00e6velen; <\/i><\/span><\/span><\/span><\/span>s\u00e5ledes ogs\u00e5 Rosenmuller, til hvem l\u00e6seren henvises. Syrisk: <\/span><\/span><\/span><\/span>att\u00ab<\/span><\/span><\/span><\/span>il, englen (den st\u00e6rke), som gjorde opr\u00f8r.\u00ab Her peges da \u00e5benbaret p\u00e5 dj\u00e6vlen. S\u00e5ledes har man da i to oldsprog en bestemmelse af, hvad der ligger i skriftudtrykket, og til st\u00f8tte for samme de kristnes \u00e6ldste opfattelse, at syndebukken er en forbillede p\u00e5 Satan.<\/span><\/span><\/span><\/span><\/p>\n<\/li>\n

                                          2. \n

                                            Charles Beecher siger:<\/span><\/span><\/p>\n<\/li>\n<\/ol>\n

                                            \u00bbHvad der tjener til at bestyrke dette er, at de \u00e6ldste omskrivninger og overs\u00e6ttelser behandler Azazel som et egennavn. Den kald\u00e6iske gengivelse og overs\u00e6ttelserne ved Onkelos og Jonathan ville visselig have oversat det, ifald dette ikke var et egenavn. Septuaginta, den \u00e6ldste gr\u00e6ske gengivelse, oversatte ordet med <\/span><\/span><\/span><\/span>apopompaios, <\/i><\/span><\/span><\/span><\/span>et ord, der af gr\u00e6kerne anvendes om en ond Guddom der undertiden lod sig stille tilfreds ved ofringer. Endnu en bestyrkelse findes i Enoks bog, hvor navnet Azalzel, \u00f8jensynlig en forvr\u00e6ngning af ordet Azazel, till\u00e6gges en af de faldne engle, noget der s\u00e5ledes viser j\u00f8der\u00adnes r\u00e5dende opfattelse p\u00e5 den tid.<\/span><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

                                            \u00bbEndnu et bevis til har man i arabisk, hvor Azazel anvendes som navn p\u00e5 den onde \u00e5nd. Foruden disse beviser finder man ogs\u00e5 en st\u00f8tte i det j\u00f8diske v\u00e6rk Zohar og hos de kabalistiske og rabbinske forfattere. Disse n\u00e6vner, at der gik dette ordsprog blandt j\u00f8derne: \u00bbEn gave til Sammael p\u00e5 forsonings-dagen.\u00ab Derfor f\u00f8ler Moses Gerundinensis sig opfordret til at erkl\u00e6re, at det ikke er noget offer, men at det kun g\u00f8res, fordi Gud har befalet s\u00e5dan.<\/span><\/span><\/p>\n

                                            \u00bbYderligere st\u00f8tte for ovenn\u00e6vnte anskuelse er det, at samme mening er g\u00e5et over fra den j\u00f8diske kirke til den \u00e6ldste kristne. Origienes var den l\u00e6rdeste blandt kirkef\u00e6drene, og hans vidnesbyrd er p\u00e5lideligt i en sag som denne, hvor det ang\u00e5r betydningen af et hebraisk ord. Han siger: \u00bbDen, som i septuaginta kaldes <\/span><\/span><\/span><\/span>apopmomaios <\/i><\/span><\/span><\/span><\/span>og p\u00e5 hebraisk Azazel, er ingen anden end dj\u00e6vlen.\u00ab<\/span><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

                                            \u00bbI betragtning alts\u00e5 af de vanskeligheder, der ville f\u00f8lge med nogen anden betydning af ordet, og det mere end tilstr\u00e6kkelige vidnesbyrd for den h\u00e6vdede opfattelse forsikrer Hengstenbergmed fuld overbevisning, at Azazel ikke kan v\u00e6re noget andet end et andet navn for Satan.\u00ab<\/span><\/span><\/p>\n

                                            P\u00e5 side 70 siger Hr. Beecher videre: \u00bbBetydningen af dette ord [Azazel] som navneord betragtes sagdes af Spencer, domherre i Ely, \u00e5r 1677, at v\u00e6re: en m\u00e6gtig frafalden.\u00ab Professor Bush n\u00e6vnes ogs\u00e5 p\u00e5 side 72 som autoritet for, at Azazel er en navn p\u00e5 Satan.\u00ab<\/span><\/span><\/p>\n

                                            For ikke at g\u00f8re Hr. Breecher uret m\u00e5 vi bem\u00e6rke, at sk\u00f8nt han tror, at Azazel er et navn p\u00e5 Satan, anser han ikke bukken som et symbol p\u00e5 Satan, men betragter den ceremoni, der blev udf\u00f8rt, som havende en eller anden hen\u00adtydning til Satan. Dette mener han at finde i de navne, der var indskrevet p\u00e5 de lod, ypperstepr\u00e6sten kastede om de to bukke p\u00e5 forligeisens dag; den ene: La-Jehova, for Azazal, dvs. for Dj\u00e6vlen; og han mener, at ceremonien betegner de angreb, Kristus skulle uds\u00e6ttes for af Satan, efter de ord om kvindens s\u00e6d, at slangen skulle knuse kvindens s\u00e6ds h\u00e6l. Men da dette skete ved kors\u00adf\u00e6stelsen, kan det ikke hentyde til ceremonien med syndebukken, en ceremoni, der ikke udf\u00f8res, f\u00f8r v\u00e6rket i helligdommen er fuldendt Og da den buk, hvorp\u00e5 loddet for Herren faldt, betegnede Kristus, m\u00e5tte den buk, hvorp\u00e5 loddet for Azazel faldt, betegne Azazel eller Satan selv.<\/span><\/span><\/p>\n

                                            En anden grund, hvorfor syndebukken m\u00e5 betegnes som et forbillede p\u00e5 Satan, har man i den s\u00e6rdeles sl\u00e5ende m\u00e5de, hvorp\u00e5 syndebukkens bortsendelse i \u00f8rknen stemmer overens med, hvad der skal ske i forbindelse med den himmelske helligdoms renselse, fors\u00e5vidt dette \u00e5benbares for os i sandhedens skrifter.<\/span><\/span><\/p>\n

                                            I forbilledet har vi s\u00e5ledes f\u00f8lgende handlinger. <\/span><\/span><\/p>\n

                                            1) Overtr\u00e6derens synd bliver lagt p\u00e5 offeret <\/span><\/span><\/p>\n

                                            2) Denne synd b\u00e6res af pr\u00e6sten i og gennem offerets blod ind i helligdommen. <\/span><\/span><\/p>\n

                                            3) P\u00e5 forligelsens dag bortf jerner ypperstepr\u00e6sten med blodet af det syndoffer, der blev ofret for folket, alle disse synder fra helligdommen og l\u00e6gger dem p\u00e5 syndebukkens hoved. <\/span><\/span><\/p>\n

                                            4) Bukken bliver s\u00e5 sendt bort til et \u00f8de og ubeboet land.<\/span><\/span><\/p>\n

                                            Svarende til disse handlinger i forbilledet har vi i modbilledet f\u00f8lgende:<\/span><\/span><\/p>\n

                                            1) Det store offer blevet frembaret p\u00e5 Golgata for hele verden. <\/span><\/span><\/p>\n

                                            2) Alle deres synder, som tilegner sig Kristi blods fortjeneste ved troen p\u00e5 ham, fremstilles i og gennem dette blod, hvormed han gik ind i helligdommen deroppe (Heb 9,12), og derigennem overf\u00f8res de til denne helligdom. <\/span><\/span><\/p>\n

                                            3) N\u00e5r Kristus, som er en tjener i det sande tabernakel, har fuldendt sin tjeneste og ved sin forsoning har taget sit folks synder ud af helligdommen, vil han l\u00e6gge dem p\u00e5 hovedet til syndens ophavsmand, den modbilledlige syndebuk, dj\u00e6velen. <\/span><\/span><\/p>\n

                                            4) Dj\u00e6velen vil da blive f\u00f8rt, b\u00e6rende disse synder p\u00e5 sig, til et \u00f8de, ubeboet land.<\/span><\/span><\/p>\n

                                            Og vi mener, at vi finder en beskrivelse af denne sidste begivenhed i f\u00f8lgende tydelige ord i Ab 20,1-3: \u00bbOg jeg s\u00e5 en engel komme ned fra himmelen med n\u00f8glen til afgrunden og en stor l\u00e6nke i sin h\u00e5nd. Og han greb dragen, den gamle slange, det er Dj\u00e6velen og Satan, og bandt ham for tusinde \u00e5r og kastede ham i afgrunden og lukkede den over ham og satte segl for, s\u00e5 han ikke mere kunne forf\u00f8re folkeslagene, f\u00f8r de tusinde \u00e5r var omme.\u00ab<\/span><\/span><\/p>\n

                                            Dette er netop, hvad vi kunne vente skulle ske med Satan, under netop den foruds\u00e6tning, at han er modbilledet til den tidligere Azazel. Betragter vi ham som dette modbillede, ser vi os om efter en handling, der vil svare til borts-endelsen af den gamle husholdnings syndebuk tilligemed de synder, der blev lagt p\u00e5 den, til et \u00f8de og ubeboet land.<\/span><\/span><\/p>\n

                                            Og n\u00e5r vi s\u00e5 n\u00e5r ned til det tidspunkt lige efter den himmelske helligdoms renselse, da syndebukken i modbilledet efter tjenestens rette orden skulle sen\u00addes bort, se da farer en engel ned af himmelen, griber Satan, binder ham og kaster ham i afgrunden for tusinde \u00e5r. Og n\u00e5r vi ser dette, m\u00e5 vi uvilk\u00e5rligt udbryde: Her har vi bortsendelsen af den modbilledlige syndebuk.<\/span><\/span><\/p>\n

                                            S\u00e5ledes betragtet f\u00e5r vi en klar opfattelse af det forhold, den scene, der beskrives i Ab 20,1-3, st\u00e5r i til andre begivenheder, og hvorfor dette m\u00e5tte indtr\u00e6ffe. Ellers kommer den pludseligt og uventet; og hvem kan vide, hvorfor der g\u00f8res netop s\u00e5ledes med dj\u00e6velen ved den tid og ikke noget andet?<\/span><\/span><\/p>\n

                                            Denne scene indtr\u00e6ffer netop p\u00e5 rette tid til at svare til modbilledet; for det er lige efter at Kristus har fuldendt sin tjeneste som pr\u00e6st Vi ser desuden, at det rette middel anvendes. I gammel tid blev syndebukken f\u00f8rt bort, ikke af ypperstepr\u00e6sten, men af en anden person. S\u00e5ledes ogs\u00e5 her: det er ikke Kristus, vor store ypperstepr\u00e6st, som kaster Satan ned i afgrunden, men en engel, hvilket svarer udm\u00e6rket til forbilledet Og tillige ser vi, at han bliver kastet p\u00e5 rette sted. F\u00f8rhen blev bukken f\u00f8rt bort i en \u00f8de \u00f8rken, et ubeboet land, og dj\u00e6velen bliver kastet i afgrunden, svarende udm\u00e6rket hertil, som vi skal se.<\/span><\/span><\/p>\n

                                            Det gr\u00e6ske ord <\/span><\/span><\/span><\/span>abyssoa <\/i><\/span><\/span><\/span><\/span>betyder et dybt sv\u00e6lg eller en afgrund. Det synes at benyttes som betegnelse p\u00e5 hvilket som helst sted, hvor der er m\u00f8rke, tom\u00adhed og d\u00f8d. S\u00e5ledes anvendes det i Ab 9,1.2. p\u00e5 de \u00f8de str\u00e6kninger i Den arabi\u00adske \u00d8rken og i Rom 10,7. p\u00e5 graven. I IMos 1,2. betegner det afgrunden; som der st\u00e5r: \u00bbOg der var m\u00f8rke over afgrunden;\u00ab og hernede menes hele Jorden i dens oprindelige kaotiske tilstand. Og vi har grund til at tro, at det betyder netop det samme i Ab. 20,3. n\u00e5r den bliver et trist og m\u00f8rkt f\u00e6ngsel for Satan. Lad os bet\u00e6nke, at p\u00e5 dette tidspunkt er Jorden et stort d\u00f8dningehus, et sted for d\u00f8d og \u00f8del\u00e6ggelse. Guds r\u00f8sthar rystet den i dens grundvolde. Ab 16,17.18. Hvert bjerg og hver \u00f8 er flyttet fra sit sted. Ab 6,14. Det store jordsk\u00e6lv har j\u00e6vnet menneskenes m\u00e6gtigste v\u00e6rker med jorden. Heb 12,26.27. De syv plager har efterladt \u00f8del\u00e6ggelse og ruin overalt i sit spor. Ab 16. Den br\u00e6n\u00addende glans ved menneskes\u00f8nnens komme har bidraget til at g\u00f8re \u00f8del\u00e6ggel\u00adsen fuldst\u00e6ndig. 2Tess 1,7.8. De ugudelige er sl\u00e5et ihjel, og deres r\u00e5dnende k\u00f8d og blegnende ben ligger ubegravet, spredt og ubegr\u00e6dt fra Jordens ene ende til den anden. Jer 25,32.33. S\u00e5ledes er jorden blevet \u00f8de og tom, og deres skikkelse forvendt Es 24,1. S\u00e5ledes f\u00f8res den atter tilbage i sin oprindelige kaotiske tilstand; for profeten Jeremias siger, idet han beskriver de sidste da\u00adges h\u00e6ndelser: \u00bbJeg s\u00e5 p\u00e5 Jorden, og se, den var <\/span><\/span><\/span><\/span>\u00f8de og tom, <\/i><\/span><\/span><\/span><\/span>p\u00e5 himmelen, dens Lys var borte.\u00ab Og hvilket bedre udtryk kunne vel anvendes p\u00e5 Jorden i dens kaotiske tilstand i de tusinde \u00e5r end udtrykket \u00bbafgrunden\u00ab, som ogs\u00e5 anvendtes p\u00e5 den i begyndelsen? <\/span><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

                                            Her har vi da den \u00f8de \u00f8rken, det ubeboede land, hvortil den store mod\u00adbilledlige syndebuk er henvist Og hvilken mere passende geng\u00e6ldelse kunne ramme ophavsmanden til al vor synd og ve, end at han gennem disse tusinde \u00e5r skulle blive henvist til at opholde sig midt iblandt den \u00f8del\u00e6ggelse, han direkte og indirekte selv har forvoldt, og v\u00e6re ude afstand til at flygte fra sit smertens f\u00e6ngsel eller i mindste m\u00e5de at kunne r\u00e5de bod p\u00e5 sin s\u00f8rgelige sk\u00e6bne.<\/span><\/span><\/p>\n

                                            Men nu kunne der sp\u00f8rges, om ikke Paulus ved det ord, at Kristus blev \u00bb\u00e5benbaret for at afskaffe synden ved sit offer\u00ab (Heb 9,29.), bevidner, at han afskaffede den p\u00e5 korset. Hertil svares, at dette kun kan forst\u00e5s s\u00e5ledes, at et offer blev tilvejebragt, hvorved synden <\/span><\/span><\/span><\/span>kunne <\/i><\/span><\/span><\/span><\/span>afskaffes; for synden kan ikke afskaffes p\u00e5 forh\u00e5nd, det vil sige, f\u00f8r den er beg\u00e5et, og der er millioner af men\u00adnesker af dem, der bliver frelst, som ikke var f\u00f8dt, da Kristus led og d\u00f8de p\u00e5 korset<\/span><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

                                            Men hvad der synes for nogle som en endnu kraftigere indvending mod den her h\u00e6vdede anskuelse, at Satan er modbilledet til syndebukken, er det udtryk, der anvendes p\u00e5 denne buk i 3Mos 16,10: \u00bbMen den buk, der ved loddet tilfalder Azazel, skal fremstilles levende for HERRENs \u00c5syn, for at man kan fuldbyrde soningen over den og sende den ud i \u00f8rkenen til Azazel.\u00ab Hvorledes, sp\u00f8rges der, kan syndebukken v\u00e6re et forbillede p\u00e5 Satan, n\u00e5r en forsoning skulle g\u00f8res ved den? Kan forsoning ske ved Satan, og har han nogen del i dette v\u00e6rk? Bestemt ikke; og en omhyggelig l\u00e6sning af skriftstedet vil vise at dette heller ikke er meningen. Der st\u00e5r ikke, at bukken skulle stilles levende frem for Herrens \u00e5syn, for at <\/span><\/span><\/span><\/span>den <\/i><\/span><\/span><\/span><\/span>skulle g\u00f8re forsoning f or folkets synder, eller at den skulle <\/span><\/span><\/span><\/span>hj\u00e6lpe til <\/i><\/span><\/span><\/span><\/span>med at g\u00f8re forsoning. Men bukken skulle \u00bbfremstilles levende for HERRENs \u00c5syn,\u00ab – ved hvem? Ved pr\u00e6sten. \u00bbFor at man kan fuldbyrde soningen over den.\u00ab Hvem skal g\u00f8re soningen? <\/span><\/span><\/span><\/span>Pr\u00e6sten, <\/i><\/span><\/span><\/span><\/span>ingen an\u00adden. Men idet pr\u00e6sten g\u00f8r soning, har han noget at g\u00f8re med bukken, og det er at l\u00e6gge p\u00e5 den hele folkets syndebyrde og sende den bort til den \u00f8de \u00f8rken.<\/span><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

                                            S\u00e5ledes har Satan som modbillede til syndebukken selv intet at g\u00f8re med forsoningen. Han har ingen del i dette v\u00e6rk; men vor ypperstepr\u00e6st har noget at g\u00f8re <\/span><\/span><\/span><\/span>ved <\/i><\/span><\/span><\/span><\/span>ham for at opn\u00e5 resultatet af sin gerning, idet han lader ham b\u00e6re bort de synder, der er b\u00e5ret ud af helligdommen, for at han kan omkomme med dem og b\u00e5de ham og synden s\u00e5ledes blive udryddet og tilintetgjort. Man vil se, at forsoningen er gjort, og enhvers sag er afgjort, f\u00f8r Satan f\u00f8res frem p\u00e5 scenen. Alt, hvad der derefter bliver gjort med ham, er, at han bliver styrtet i afgrunden for tusinde \u00e5r; og n\u00e5r dommen over de ugudelige er fuldendt, det vil sige, n\u00e5r deres sk\u00e6bne er afgjort, da vil han blive tilintetgjort tilligemed de synder, som han b\u00e6rer p\u00e5 sig, sammen med de ugudelige med de synder, de b\u00e6rer p\u00e5 sig, og s\u00e5ledes bliver den store strid for evig endt. Hvad derfor Satans forhold til forsoningen ang\u00e5r, eksisterer der ingen indvending mod den anskuelse, som h\u00e6vdes i denne bog.<\/span><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

                                            Medens Satan tilbringer de tusinde \u00e5r p\u00e5 denne \u00f8de jord, bundet, det vil sige bundet af omst\u00e6ndighederne og hindret i at udf\u00f8re sit onde v\u00e6rk, og de retf\u00e6rdige er i himmelen, og de ugudelige ligger i deresgrave, og s\u00e5ledes er alle utilg\u00e6ngelige for ham, holder de hellige dom i himmelen sammen med Kristus (l Kor 6,2; Ab 20,4), det vil sige, bestemmer den straf, der tilkommer enhver enkelt af de ugudelige, og som skal fuldbyrdes p\u00e5 dem ved enden af de tusinde \u00e5r.<\/span><\/span><\/p>\n

                                            N\u00e5r dette domsv\u00e6rk er fuldendt, og de tusinde \u00e5r er til ende, opst\u00e5r de ugudelige, Satan l\u00f8ses, for nu har han noget at g\u00f8re, og han g\u00e5r ud for at forf\u00f8re den store m\u00e6ngde af de ugudelige, som er f\u00f8rt frem af deres grave. N\u00e5r han har samlet dem rundt om den hellige stad, det nye Jerusalem, som er steget ned fra himmelen, falder ild ned fra Gud og fort\u00e6rer dem, b\u00e5de rod og grene, Satan og alle hans tilh\u00e6ngere. Da f\u00e5r enhver af de ugudelige sin fortjeneste straf, medens Satan m\u00e5 lide for alle de retf\u00e6rdiges synder, som ved begyndelsen af,de tusinde \u00e5r blev lagt p\u00e5 ham som modbilledlige syndebuk. <\/span><\/span><\/p>\n

                                            EN OG TREDIVTE KAPITEL.<\/span><\/span><\/p>\n

                                            Syndens oph\u00f8r.<\/b><\/span><\/span><\/p>\n

                                            Den del af emnet, der her skal dr\u00f8ftes, er af overm\u00e5de stor interesse. Det suk, der opstiger fra den angrende synder, som s\u00f8ger efter frelse, er: \u00bbHvem skal fri mig fra dette d\u00f8dens legeme?\u00ab Og den nyomvendte sj\u00e6ls f\u00f8rste fryd er: \u00bbS\u00e5 er der nu ingen ford\u00f8mmelse for dem, som er i Kristus Jesus.\u00ab Det at blive befriet fra syndebyrden og m\u00e5den, hvorp\u00e5 det sker, er noget, der griber den vaklende synders hjerte, som intet andet kan.<\/span><\/span><\/p>\n

                                            Og det er n\u00e6ppe med mindre interesse, vi betragter hvordan synden endeligt skal afskaffes og udryddes for stedse. Vi har nu fulgt den under den proces, hvorved beskrivelse og frelse udvirkes for mennesket, fra synderen til offeret, fra offeret til helligdommen, fra helligdommen til syndebukken, som i modbilledet er Satan, og vi kommer til den uundg\u00e5elige slutning, at synden, hvis ophavsmand han er, vil oph\u00f8re med ham, n\u00e5r han bliver tilintetgjort<\/span><\/span><\/p>\n

                                            Der opst\u00e5r undertiden et sp\u00f8rgsm\u00e5l her med hensyn til Satans afstraffelse. Dersom Satan straffes for de retf\u00e6rdiges synder, bliver der da ikke udm\u00e5lt straf for disse synder to gange, sp\u00f8rges der, f\u00f8rst idet Kristus led og d\u00f8de for vore synder, og dern\u00e6st, idet de tilsidst l\u00e6gges p\u00e5 Satan? Svaret er, at synden bliver ikke straffet to gange for de <\/span><\/span><\/span><\/span>retf\u00e6rdiges <\/i><\/span><\/span><\/span><\/span>vedkommende mere en for de <\/span><\/span><\/span><\/span>ugitdeliges <\/i><\/span><\/span><\/span><\/span>vedkommende. Kristus led for <\/span><\/span><\/span><\/span>atte, <\/i><\/span><\/span><\/span><\/span>liges\u00e5 meget for dem, der tilsidst g\u00e5r fortabt, som for dem, der bliver frelst. Men de, som g\u00e5r fortabt vil tilsidst blive straffet for deres deres synder.<\/span><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

                                            Vanskeligheden ligger i en misforst\u00e5else af Kristi gerning som vor stedfor\u00adtr\u00e6der. Den tanke synes at v\u00e6re almindelig, at Kristus udstod straffen, det er, den legemlige lidelse for alle de frelstes synder, den straf, de selv m\u00e5tte have udst\u00e5et, hvis de var g\u00e5et fortabt Dette stiller dem, der tror p\u00e5 evig pine, overfor et ul\u00f8seligt problem, og det f\u00f8rer til den mest yderligg\u00e5ende calvinisme. Sandheden synes at v\u00e6re den, at Kristus stod for loven som et uskyldigt offer for p\u00e5 vore vegne at m\u00f8de kendelsen: \u00bbDen sj\u00e6l, som synder, den skal d\u00f8.\u00ab Han ofrede sig frivillig, og der var derfor intet uretf\u00e6rdigt deri. Og han stod i en s\u00e5 oph\u00f8jet stilling, at Gud kunne vedkende sig offeret, og dette var af s\u00e5 stort v\u00e6rd, at loven rettelig kunne frafalde sine krav p\u00e5 alle dem, der ville antage det, selv om s\u00e5 hele verden skulle g\u00f8re det; for han var verdens og alle tings Skaber. Kol 1,16. Men vi har af forbilledet set, at omend den bodf\u00e6rdige fik forladelse for sine synder, blev disse dog ikke derved udslettet, men kun overf\u00f8rt til en anden, som tog syndernes plads. Tilgivelsen var betinget, ikke absolut; det vil sige, hvad synderen angik, fik han tilgivelse for sin synd, men synden selv ans\u00e5s fremdeles som eksisterende og m\u00e5tte forf\u00f8jes over p\u00e5 an\u00adden m\u00e5de. Kristus har gjort for os i <\/span><\/span><\/span><\/span>virkeligheden, <\/i><\/span><\/span><\/span><\/span>hvad de gamle ofringer gjorde for synderen <\/span><\/span><\/span><\/span>billedligt, <\/i><\/span><\/span><\/span><\/span>det er, han har fundet en udvej, hvorved synden med al dens skyld kan blive borttaget fra os og overf\u00f8rt til en anden. S\u00e5ledes kan vi blive frelst; men synden vil f\u00e5 straf som forskyldt ad anden vej.<\/span><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

                                            Lad os nu betragte, p\u00e5 hvem denne straf, som synderen befries for, ganske naturligt m\u00e5 falde p\u00e5. Synden havde ikke sin oprindelse hos menneskene. De var ikke urkilden til det onde, men blev forf\u00f8rt og vildledt af en anden ved hans bedrag. Og vi m\u00e5 forst\u00e5, at dette er en omst\u00e6ndighed, hvorved menneskenes moralske standpunkt overfor Gud bliver et andet end Satans og hans engles. Hos Satan havde synden sin oprindelse; og for et opr\u00f8r s\u00e5 helt uden grund kunne der ikke findes tilgivelse. Det ville v\u00e6re utrygt at tage sig den til n\u00e5de, hos hvem en s\u00e5dan handling havde sit udspring. Men hos menneskene var synden et onde, som en anden havde f\u00f8rt dem ind i; og heraf kom det, at deres uret kunne blive tilgivet og en udvej fundet, hvorved de kunne geninds\u00e6ttes i deres rette forhold til Gud.<\/span><\/span><\/p>\n

                                            Syndens praksis kan derfor fremstilles under billedet af et kompagniskab i en forretning. Satan er den \u00e6ldre kompagnon og synderen den yngre. Sidstn\u00e6vnte, der har ladet sig lokke ind i denne stilling, har p\u00e5 visse vilk\u00e5r tilladelse til at forlade kompagniet og tr\u00e6de ud af firmaets tjeneste med alle dets forpligtelser. P\u00e5 hvem vil da disse forpligtelser falde? Selvf\u00f8lgelig p\u00e5 det genv\u00e6rende medlem i firmaet, anstifteren til hele den onde forretning, den \u00e6ldre kompagnon, Satan. Hvis synderen v\u00e6lger at blive st\u00e5ende i kompagniskab med Satan i denne ulovlige forretning, kan han det og m\u00e5 da selv tilsidst lide straffen for sine gerninger. Men hvis han \u00f8nsker det, st\u00e5r det i hans magt at tr\u00e6de ud af sit forhold til dj\u00e6velens forretning, forene sig med Kristus og forlade sin forrige stilling hos ham, der er firmaets hoved og oprindelig ansvarlig for det hele.<\/span><\/span><\/p>\n

                                            Og dette er, hvad skriftens l\u00e6re om syndebukken viser os skal ske. Synderen g\u00e5r fri, og Satan m\u00e5 b\u00e6re de synder, han har tilskyndet synderen til at beg\u00e5, og selv st\u00e5 til ansvar for dem, n\u00e5r opg\u00f8ret kommer.<\/span><\/span><\/p>\n

                                            Betragter vi Satans v\u00e6rk blandt menneskene i dette lys, fremg\u00e5r det, at Gud styrede det s\u00e5, at den onde, da han forf\u00f8rte menneskene til at synde, drev et spil, der vil komme til at koste ham dyrt, et spil, der vil bringe ham ulykke og tab. Det ville have v\u00e6ret langt bedre for ham, om han aldrig havde p\u00e5f\u00f8rt menneskene nogen synd. Men efter at han f\u00f8rst har begyndt sit v\u00e6rk, ser vi, t han for sin egen skyld p\u00e5 det kraftigste drives til at binde menneskene fast i syndens l\u00e6nker til det sidste; for i s\u00e5 fald m\u00e5 de lide den straf for deres egne synder, som han ellers m\u00e5tte lide. Og for hver sj\u00e6l, som undslipper og s\u00f8ger frelse gennem Kristus, \u00f8ges den tunge syndebyrde, som Satan m\u00e5 b\u00e6re.<\/span><\/span><\/p>\n

                                            Og det m\u00e5 forekomme enhver ret og rimeligt, at dette skulle ske. Synderen er blevet forf\u00f8rt til at synde, men han angrer sin synd. Men bagom st\u00e5r der en, som er ophavsmanden til det hele, en, som tilskynder synderen til at bedrive det onde; og n\u00e5r overtr\u00e6deren v\u00e6kkes til bevidsthed om sin tilstand, ser sine synders afskyelighed, \u00f8nsker at vende om til Gud og afst\u00e5 fra sine synder, hvad kunne da v\u00e6re mere passende, end at disse synder skulle falde tilbage p\u00e5 den, i hvis hjerte syndens spire f\u00f8rst slog rod, og som har n\u00e6ret og v\u00e6ret om enhver giftig plante, der voksede fra den ondes rod? Heri m\u00e5 ethvert rett\u00e6nkende v\u00e6sen kunne se og forst\u00e5, at Gud er retf\u00e6rdig, og at Satan kun f\u00e5r straf som forskyldt.<\/span><\/span><\/p>\n

                                            N\u00e5r den syndebyrde, som de retf\u00e6rdige er befriet for, er lagt p\u00e5 Satan, og han er bundet til denne \u00f8de jord, bliver han der forvaret til dommens og ford\u00e6rvelsens dag. Endelig er de tusinde \u00e5r til ende, og dj\u00e6velen og hans engle kastes i ilds\u00f8en, som er beredt for dem; og alle de ugudelige, der har holdt sig til dem, lider samme sk\u00e6bene. Da f\u00e5r enhver synd, der nogen sinde er beg\u00e5et, sin tilb\u00f8rlige straf, og med Satan og de onde engle og alle de ugudelige udryddes ondskaben af verdensaltet for stedse.<\/span><\/span><\/p>\n

                                            Da er det overordentligt vigtige tidspunkt n\u00e5et, da en af de mest opmun\u00adtrende profetier i hele Bibelen f\u00e5r sin opfyldelse. For da, men ikke f\u00f8r, skal den lovsang opstige til Gud, som Johannes p\u00e5 \u00f8en Patmos har givet i f\u00f8lgende in\u00adspirerende ord: \u00bbOg enhver skabning i Himmelen og p\u00e5 jorden og underjorden og havet, ja alt, hvad i dem er, h\u00f8rte jeg sige: \u00bbHam, som sidder p\u00e5 tronen, og Lammet v\u00e6re lov og pris og \u00e6re og magt i evighedens evigheder!\u00ab Ab 5,13. Ilds\u00f8ens uslukkelige luer har da fort\u00e6ret den opr\u00f8rske skare. Jorden er renset ved den br\u00e6ndende hede. Ingen synder og ingen syndens plet er tilbage. Den nye jord fremst\u00e5r og bliver en bolig for de retf\u00e6rdige til evig tid. 2Pet 3,12.13.<\/span><\/span><\/p>\n

                                            Her findes ingen plads for universalismen; for alle de ugudelige er tilintetgjort; og intet evigt br\u00e6ndende helvede vil kaste en skygge over den nye jords ynde og sk\u00f8nhed, ingen kvalftilde jammerr\u00e5b vil opstige fra lidende skabninger og bringe disharmoni ind i frydesangen; for de, der til sidst findes v\u00e6rdige til at indg\u00e5 til livet, er alle i harmoni med Guds vilje ogfyldt med guddommelig gl\u00e6de og fryd. <\/span><\/span><\/p>\n

                                            TO OG TREDIVTE KAPITEL.<\/span><\/span><\/p>\n

                                            Slutning.<\/b><\/span><\/span><\/p>\n

                                            F\u00f8r <\/span><\/span><\/span><\/span>vi slutter, kunne det v\u00e6re gavnligt at tage et tilbageblik over i det mind\u00adste enkelte dele af det her behandlede emne. Megen opm\u00e6rksomhed er givet helligdommen, fordi den er det sted, hvor Kristus udf\u00f8rer sin tjeneste som midler, og n\u00e5r vi betragter Jesus, kommer vi uvilk\u00e5rligt til at rette vort blik derhen. Der ser vi \u00bbJesus i helligdommen\u00ab. Fejlen ved mange, som vil se hen til Jesus, er, at deres blik er tilsl\u00f8ret, og de ikke f\u00e5r \u00f8je p\u00e5 ham. De ser ikke hen til det sted, hvor han tjener, de har heller ikke blikket rettet p\u00e5 den tjeneste, han udf\u00f8rer, eller m\u00e5den, hvorp\u00e5 den udf\u00f8res, der ser heller ikke sk\u00f8nheden ved hans pr\u00e6sted\u00f8mme, s\u00e5ledes som det fremstilles i forbilledet, og de forst\u00e5r ikke tidsf\u00f8lgen i hans tjeneste, der f\u00f8rer os til s\u00e5 overraskende og vigtige slutninger. Hvilket klart og overskueligt blik p\u00e5 disse vigtige ting ville de ikke f\u00e5, om de blev betragtet i lyset af helligdommen. Nogle f\u00e5 sp\u00f8rgsm\u00e5l og svar kunne derfor m\u00e5ske tjene til at f\u00e6stne denne del af emnet i enkeltes sind.<\/span><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

                                            P\u00e5 sp\u00f8rgsm\u00e5let: \u00bbHelligdommen – hvad er den?\u00ab har vi fundet et tydeligt svar. Den er ikke jorden, ikke Pal\u00e6stina, ikke menigheden; men efter hvad skriften \u00e5benbarer for os, er den f\u00f8rst den bolig, som Herren beredte sig blandt menneskene i tabernaklet i \u00f8rkenen og siden i templet i Jerusalem, og for det andet er den Guds tempel i himmelen, hans bolig i det h\u00f8je, hvor Kristus tr\u00e6\u00adder frem for os. Dette var ikke \u00e5benbaret, s\u00e5 l\u00e6nge det f\u00f8rste tabernakel endnu bestod. Heb 9,8.<\/span><\/span><\/p>\n

                                            P\u00e5 sp\u00f8rgsm\u00e5let: Hvilken tid g\u00e6lder den?\u00ab har vi f\u00e5et svar. For os g\u00e6lder den vor tid. Fra Moses* dage af, 1500 \u00e5r f\u00f8r Kristus, bliver den genstand for en stadig stigende interesse; og n\u00e5r vi n\u00e5r ned til vor egen sl\u00e6gt og betragter det v\u00e6rk, der er knyttet til den nu, og som er n\u00e6r sin afslutning, bliver det end mere p\u00e5 grund af den vigtige afg\u00f8relse, der her finder sted, af allerst\u00f8rste vigtighed, at vi g\u00f8r den til genstand for alvorlige betragtninger.<\/span><\/span><\/p>\n

                                            P\u00e5 sp\u00f8rgsm\u00e5let: \u00bbHvor er den?\u00ab er svaret liges\u00e5 tydeligt I den forbilledlige husholdningstid var den her p\u00e5 jorden. I den nuv\u00e6rende modbilledlige husholdnings tid er den i himmelen. <\/span><\/span><\/p>\n

                                            Hvad tjener den til? Den er det midtpunkt, hvorom al sand tilbedelse drejer sig. Hvorfor? Fordi den er Guds bolig; der har han i det allerhelligste nedlagt en afskrift af sin vilje, de ti bud over n\u00e5destolen, arkens l\u00e5g, er forl\u00f8sningens s\u00e6de, hvor \u00bbMiskundhed og trofasthed m\u00f8der hinanden, retf\u00e6rdighed og fred kysser hinanden \u00ab. Sal 85,11. Der ligger loven, som viser os vore overtr\u00e6delser, og der fremb\u00e6res det blod, som stiller lovens krav og, hvad synderens eget regnskab ang\u00e5r, udsletter synden.<\/span><\/span><\/p>\n

                                            Hvilket forhold st\u00e5r den i til loven? Den stadf\u00e6ster lovens evige vedvaren og uforanderlighed. Den viser os, at loven er n\u00f8je forbundet med evangeliet; for den hviler under n\u00e5destolen, hvor n\u00e5de er beredt for den skyldige ved evan\u00adgeliet Den \u00e5benbarer loven som grundvolden for Guds trone, som selve grund\u00adprincippet i hans regering; for ovenover den mellem keruberne ses Guds herligheds sky.<\/span><\/span><\/p>\n

                                            Hvilke er dens forbindelser, og hvor omfattende er de? I de foreg\u00e5ende ka\u00adpitler af denne bog er dette sp\u00f8rgsm\u00e5l delvist besvaret Den st\u00e5r i forbindelse med alt vedr\u00f8rende frelsens plan; den har at g\u00f8re med ethvert individ, der tilegner sig den gennem Kristi genl\u00f8sning tilvejebragte fortjeneste.<\/span><\/span><\/p>\n

                                            Hvilken plads har den f\u00e5et i Guds \u00e5benbarede ord? En meget fremskudt plads. Ordetr \u00bbhelligdommen\u00ab n\u00e6vnes over 140 gange, ikke alene tilf\u00e6ldigt, men ofte som det emne, der er selve genstanden for betragtning.<\/span><\/span><\/p>\n

                                            Hvilket forhold st\u00e5r den i til udtydningen af profetierne? Den er meget n\u00f8je forbundet dermed. Den viser, at ingen profetisk periode n\u00e5r helt ned til Herrens komme, men kun til det forholdsvist korte v\u00e6rk kaldet \u00bbhelligdommens renselse\u00ab, som foreg\u00e5r lige f\u00f8r hans komme. Den bevarer os s\u00e5ledes fra den d\u00e5rskab at s\u00e6tte nogen bestemt tid for verdens ende. Den opklarer hemme\u00adligheden ved og forklarer skuffelsen i den forbig\u00e5ende adventbev\u00e6gelse. Det var p\u00e5 grund af de t fej Isyn, at helligdommen var Jorden, og at helligdommens renselse var det samme som Jordens renselse ved ild ved Herrens \u00e5benba\u00adrelse, at man forg\u00e6ves ventede p\u00e5 Kristi genkomst ved enden af de 2300 dage, i 1844. Profeten sagde kun: \u00bbDa skal helligdommen renses,\u00ab hvilket nu ses at betegne det afsluttende v\u00e6rk, som vor ypperstepr\u00e6st udf\u00f8rer i det himmelske tempel. Den forklarer lignelsen om bryllupskl\u00e6dningen (Matt 22,11-13), viser, hvor det forudg\u00e5ende domsv\u00e6rk har sin plads, som m\u00e5 udf\u00f8res f\u00f8r Kristi genkomst, og hvordan kendelse, der for evigt afg\u00f8rer, hvad hvert menneske er og bliver, enten uretf\u00e6rdig eller retf\u00e6rdig, uren eller hellig, kan udg\u00e5, f\u00f8r Kristus kommer, og hvorn\u00e5r dette sker. Ab 22.11.<\/span><\/span><\/p>\n

                                            Hvorledes er det, at dens tidligere historie interesserer os, og dens nuv\u00e6\u00adrende v\u00e6rk ang\u00e5r os? Dens tidligere historie interesserer os, fordi vi deraf henter oplysning med hensyn til beskaffenheden af det v\u00e6rk, vor Ypperste\u00adpr\u00e6st nu udf\u00f8rer, samt m\u00e5den, hvorp\u00e5 det udf\u00f8res; og dens nuv\u00e6rende v\u00e6rk ang\u00e5r os, fordi vi af profetiens vidnesbyrd vedr\u00f8rende den l\u00e6rer mere bestemt end fra nogen anden kilde, at vi n\u00e6rmer os enden. <\/span><\/span><\/p>\n

                                            Hvorledes er vor velf\u00e6rd knyttet til den? Vor velf\u00e6rd er knyttet til den, fordi den har at g\u00f8re med det, hvortil vi s\u00e6tter vort eneste h\u00e5b om frelse. Deri findes det eneste middel, der kan rense vore hjerter for synd, og den eneste Tklsmand, der kan tale vor sag. Tilegner vi os hans midlergerning p\u00e5 den tilbudte betingelse, frit og af n\u00e5de, da vil det g\u00e5 os vel; men forkaster vi den, taber vi alt. <\/span><\/span><\/span><\/span>Retten er nu sat. Snart vil v\u00e6rket v\u00e6re afsluttet og vor evige sk\u00e6lme afgjort.<\/i><\/span><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

                                            Disse er de krav, helligdommen nu har p\u00e5 vor opm\u00e6rksomhed, de st\u00e6rke\u00adste og mest indtr\u00e6ngende krav, som nogen side kan p\u00e5l\u00e6gges t\u00e6nkende mennesker.<\/span><\/span><\/p>\n

                                            Gennem hele dens historie findes epoker af stor interesse. Det var en tid af stor interesse, da tabernaklet f\u00f8rst blev oprejst her p\u00e5 jorden, og et ydre symbol p\u00e5 frelsens plan blev fremstillet for menneskene.<\/span><\/span><\/p>\n

                                            Detvaren tidaf stor interesse, da tabernaklet veg pladsen for den st\u00f8rre og herligere tempelbygning, og da der i forbindelse med indvielsen af dette tempel holdtes den mest imponerende gudstjeneste, verden nogen gange har v\u00e6ret vidne til.<\/span><\/span><\/p>\n

                                            Det var en tid af stor interesse, da den forbilledlige husholdning endte, og tjenesten blev overf\u00f8rt fra den jordiske til den himmelske helligdom. Herefter kommer vi direkte til Jesus, det nye testamentes midler, og vender vor op\u00adm\u00e6rksomhed mod det Jerusalem som oventil. Heb 12,22-24.<\/span><\/span><\/p>\n

                                            En tid af endnu st\u00f8rre interesse for os oprandt, da de 2300 dage endte i 1844, og tiden for helligdommens renselse indtraf, da tjenesten overflyttedes fra det hellige til det allerhelligste. Da blev Guds tempel opladt i himmelen. Da fandt den scene sted, som omtales i Dan 7,9.10.13.14. Da begyndte den sy\u00advende engle at basunere. Ab 10,7. Da blev Guds pagts ark ved troens blik set i det himmelske tempel. Ab 11,19. Da blev det set, hvilken plads Guds lov, der er evig oguforanderlig, skulle indtage. Da opdragedes forbindelsen mellem dette emne og den levende Guds segl, beseglingen, det sidste n\u00e5des budskab afslut\u00adningen p\u00e5 den store adventbev\u00e6gelse i denne sl\u00e6gt Da begyndte Guds hem\u00admelighed at fuldkommes, forsoningen at fuldbringes og helligdommen at ren\u00adses. Da oprandt den forudsagte doms time, og menigheden begyndte at iv\u00e6rk\u00ads\u00e6tte den store sabbatsreform. Med dette emne er alt det, der findes i de tre budskaber i Ab 14,6-12, n\u00f8je forbundet. Det er midtpunktet for, hvad der nu ben\u00e6vnes som sandheden for denne tid.<\/span><\/span><\/p>\n

                                            Da ses det, at pr\u00f8vetiden ikke kunne vare meget l\u00e6ngere; for det afslut-tende v\u00e6rk i helligdommen m\u00e5 v\u00e6re kortvarigt. Var det anderledes, ville det ikke svare til forbilledet, og der ville blive disharmoni i Guds plan og v\u00e6rk, hvilket vi ved, der ikke kan v\u00e6re. Og allerede har den gerning med at unders\u00f8ge de menneskers livsvandel, der kommer ind under dette domsv\u00e6rk, foreg\u00e5et i ca 70 \u00e5r. Den naturlige orden i dette v\u00e6rk er uden tvivl som f\u00f8lger: Unders\u00f8gelsen begynder med de f\u00f8rste mennesker p\u00e5 jorden ved verdens skabelse og forts\u00e6ttes ned igennem de efterf\u00f8lgende sl\u00e6gter, indtil den n\u00e5r de levende, som sidst m\u00e5 st\u00e5 deres pr\u00f8ve, hvorefter v\u00e6rket afsluttes. Hvilken sl\u00e6gt har v\u00e6rket mon n\u00e5et nu? Har det n\u00e5et til Noas tid? eller til Abrahams? eller til Jobs? eller til Moses’? eller til Daniels? Har det n\u00e5et til apostlenes og de f\u00f8rste kristnes tid? Mon deres sag nu er fremme for den store domstol deroppe? Har unders\u00f8gelsen n\u00e5et til paved\u00f8mmets oprettelse, til den m\u00f8rke tidsalder, da valdenserne og nogle f\u00e5 andre trofaste vinder i ydmyghed og under forf\u00f8lgelse fremholdt Guds sandhed og lod lyset skinne? Har det n\u00e5et til reformationen, til Luthers og Wesleys tid? Vi ved det ikke. Vi ved kun, at medens verden lader sig berolige af r\u00e5bet om \u00bbfred og tryghed\u00ab og er optaget af sit vilde jag efter rigdom og forn\u00f8jelse, g\u00e5r dommen med sikre men um\u00e6rkelige skridt fremad ned gennem disse sl\u00e6gter og n\u00e6rmer sig hurtigt de levende. Da vil vor sag komme frem til afg\u00f8relse og vor sk\u00e6bne for evigt blive beseglet Hvordan stiller vi os overfor dette v\u00e6rk? Er vi blandt dem, som v\u00e5ger og bere\u00adder sig?<\/span><\/span><\/p>\n

                                            Men vi er ikke endda, selv med scener s\u00e5 alvorsfulde og vigtige som disse for \u00f8je, f\u00e6rdig med vort emne. Vi g\u00e5r videre og skuer ind i fremtiden og ser, at alle de retf\u00e6rdiges synder bliver p\u00e5 den modbilledlige syndebuks hoved, for at de kan bortfjernes for bestandig. Vi ser, at denne syndebuk, Satan, bliver bundet, og at de hellige for evigt er befriet fra hans magt. Dette er en sag af overordentlig interesse for alle de retf\u00e6rdige. Da skal vi for f\u00f8rste gang drikke af ud\u00f8delighedens b\u00e6ger. Alle vore synder er borttaget De skal aldrig mere besv\u00e6re os. Vi kan ikke huske dem; Gud selv siger, at han vil glemme dem. Heb 8,12. De vil falde tilbage p\u00e5 den, der var ophavet til dem. Da har kvindens s\u00e6d knust slangens hoved. IMos 3,15. Da vil den st\u00e6rke, Satan, som har holdt Kri\u00adsti efterf\u00f8lgere indesp\u00e6rret i gravens f\u00e6ngsel i 6000 \u00e5r, blive bundet og over\u00advundet af en st\u00e6rkere, Kristus, som fratager ham de kostelige skatte. Luk 11,21.22. Da er rajgr\u00e6sset bundet i knipper for at opbr\u00e6ndes og hveden sam\u00adlet ind i den himmelske lade. Matt 12.30. Da er vor ypperstepr\u00e6st kommet ud af helligdommen for at udtale den evige velsignelse over sit ventende folk. Da er vi kommet, ikke alene ved troen som nu, men i gerning og sandhed, til Zions bjerg og til den levende Guds stad, til det himmelske Jerusalem og til englenes mange tusinder. Heb 12,22.24. Da skal de forl\u00f8ste, som har vundet sejr over verden, k\u00f8det og dj\u00e6velen h\u00e6ve deres glade r\u00f8st og istemme Moses’ og Lammets sang. Ab 15,3. Herlige og l\u00e6nge forventede dag! M\u00e5 Herren fremskynde den i tid.<\/span><\/span><\/p>\n

                                            Endnu en scene genst\u00e5r: Ant\u00e6ndelsen af den evige ild, som er beredt for dj\u00e6velen og hans engle (Matt 20,7-11). Dette bliver ogs\u00e5de ugudelige menne\u00adskers ford\u00e6rvelses dag. 2Pet 3,7.1 denne ild bliver alle ondskabens magter, rod og grene, Satan og hans tilh\u00e6ngere, det v\u00e6re sig mennesker eller engle, udryddet af Guds univers. Mal 4,1. De dybe m\u00e6rker, som forbandelsen har efterladt sig, bliver udslettet af jorden, de sidste spor af skam og van\u00e6re udryddet, og af asken af den gamle jord fremst\u00e5r der ved Guds skaberord, idet hans siger: \u00bbSe, jeg g\u00f8r alle ting nye,\u00ab Nye himle og en ny jord, hvor de for\u00adl\u00f8ste skal bo i al evighed. 2Pet 3,13; Ab 21,5. Af Satans oprindelige opr\u00f8r er der da intet tilbage uden den alvorsfulde l\u00e6rdom, man har haft af synden med dens skr\u00e6kkelige f\u00f8lger, og dette vil for evigt tjene til at bef\u00e6ste alle de lykke\u00adlige v\u00e6sener, som da findes i hele det syndfrie univers, i deres troskab mod Gud.<\/span><\/span><\/p>\n

                                            S\u00e5ledes ender Guds strid mod synd og syndere med evig sejr tilsidst. Da er Kristi gerning som helligdommens tjener fuldbyrdet Forl\u00f8sningsv\u00e6rket er fuldendt Den oprindelige hensigt med Jorden, at den skulle bebos af hellige v\u00e6sener, er opn\u00e5et. Es 45,18. Antallet af de frelste, som skal bebo den, er fuldt, og den nye jord bliver deres bolig i al evighed. Da skal de retf\u00e6rdige arve det rige, der var beredt for dem, fra verdens grundvold blev lagt Dette er nogle af de underfulde scener, der oprulles for vort blik, idet vi ser hen til Jesus, han, som er solen og sj\u00e6len i det alt sammen. Ved at se p\u00e5 Jesus her f\u00e5r vi velsig\u00adnelse og tr\u00f8st, hj\u00e6lp og vejledning p\u00e5 vor pilgrimsvandring; og i hin sk\u00f8nne ud\u00f8delige verden, det land, der her ofte synes os s\u00e5 langt borte, vil han frem\u00addeles blive det glanspunkt, hvorom alt samler sig; for der skal vi \u00bbskue Kongen i hans sk\u00f8nhed.\u00ab Es 33,17.<\/span><\/span><\/p>\n

                                            Og usigeligt lyksalige sammen med Gud og Kristus og de hellige engle og de genl\u00f8stes glade skarere vil vi gennem evighedernes evighed stadig skue dybere ind i Guds godhed og storhed og love ham, som giver os <\/span><\/span><\/span><\/span>evigt liv og evig herlighed. <\/i><\/span><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

                                            Note:<\/b><\/span><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

                                            *1948 overs\u00e6ttelsen: \u00bbGuds skaberv\u00e6rks ophav.\u00ab<\/span><\/span><\/p>\n

                                            2<\/span><\/span><\/span><\/sup><\/span>H.B.Smith<\/span><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

                                            8<\/span><\/span><\/span><\/sup><\/span>\u00bbLightfood on the temple,\u00ab C. 15, S. 4<\/span><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

                                            4<\/span><\/span><\/span><\/sup><\/span>Prideaux’s \u00bbConnections\u00ab, l.del, bog <\/span><\/span><\/span><\/span>III, <\/span><\/span><\/span><\/span>side 306, amerikansk udgave 1815.<\/span><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

                                            6<\/span><\/span><\/span><\/sup><\/span>Cave.<\/span><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

                                            6<\/span><\/span><\/span><\/sup><\/span>Patrik Eairbarn, D. D.<\/span><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

                                            7<\/span><\/span><\/span><\/sup><\/span>I. A. Alexander, D. D.<\/span><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

                                            8<\/span><\/span><\/span><\/sup><\/span>11931 overs\u00e6ttelsen st\u00e5r der <\/span><\/span><\/span><\/span>soned\u00e6kket <\/i><\/span><\/span><\/span><\/span>de steder hvor denne bog skriver<\/span><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

                                            n\u00e5destolen.<\/i><\/span><\/span><\/p>\n

                                            9<\/span><\/span><\/span><\/sup><\/span>1871 overs\u00e6ttelsen: \u00bbTbstament\u00f8\u00ab i stedet for \u00bbpagtsblodet\u00ab. <\/span><\/span><\/span><\/span>diatheke= <\/i><\/span><\/span><\/span><\/span>pagts.<\/span><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

                                            10<\/span><\/span><\/span><\/sup><\/span>1871 overs\u00e6ttelsen: \u00bbIdet han siger: En ny, har han erkl\u00e6ret den f\u00f8rste for<\/span><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

                                            gammel; men det, som er gammelt og for\u00e6det, er n\u00e6r ved at forsvinde.\u00ab<\/span><\/span><\/p>\n

                                            n<\/span><\/span><\/span><\/sup><\/span>\u00bbSacred Chronology,\u00ab l.bind, side 10.<\/span><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

                                            12<\/span><\/span><\/span><\/sup><\/span>Samme, 2.bd. side 512.<\/span><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

                                            18<\/span><\/span><\/span><\/sup><\/span>\u00bb Advent Herald,\u00ab den 2.marts 1850.<\/span><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

                                            14<\/span><\/span><\/span><\/sup><\/span>samme, den 15.Feb 1857.<\/span><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

                                            15<\/span><\/span><\/span><\/sup><\/span>l.bind, side 242.<\/span><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

                                            16<\/span><\/span><\/span><\/sup><\/span>Prideaux, Blifs, Hales.<\/span><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

                                            17<\/span><\/span><\/span><\/sup><\/span>l.bind, side 94<\/span><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

                                            18<\/span><\/span><\/span><\/sup><\/span>Hales, l.bind, side 69<\/span><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

                                            19<\/span><\/span><\/span><\/sup><\/span>Samme, 3 bind, side 230.<\/span><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

                                            ^Samme l.bind, side 69,70.<\/span><\/span><\/p>\n

                                            21<\/span><\/span><\/span><\/sup><\/span>l.bind, side 100<\/span><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

                                            ^bogen er skrevet i 1898<\/span><\/span><\/p>\n

                                             <\/p>\n

                                             <\/p>\n

                                            af samme forfatter:<\/span><\/p>\n

                                            \u00bbBetragtninger over Daniels Bog og \u00c5benbaringen\u00ab, <\/span><\/span><\/span>\u00bbNationernes under\u00ab og flere bibelske v\u00e6rker.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

                                            Udgivet af Johannes Jensen<\/span><\/p>\n

                                            Tryk & Layout: \u00d8ko-Tryk<\/span><\/p>\n

                                            Sat med CenturySchoolbook 10\/26<\/span><\/p>\n

                                            International publishing association <\/span><\/span><\/span>College view, Nebraska.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

                                            Entered, according to act of congress, in the year 1898, by <\/span><\/span><\/span>Uriah <\/b><\/span><\/span><\/span>Smith, in the office <\/span><\/span><\/span>of the Librarian of congress, at Washington, D.C.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

                                            Indhold Indledning 6 Kristus som Skaber 9 Kristus som genl\u00f8ser. 14 Kristi menneskevorden 19 Grundprincipper i striden mellem synd og retf\u00e6rdighed 23 L\u00e6rdom af korset 28 Kristus – bibelens tema 32 Den evige pagt 34 Offersystemet 37 Helligdommen 40 Tjenesten … Les videre →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":2,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[12],"tags":[],"class_list":["post-168","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-prosjekter_boker"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.kainos.no\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/168","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.kainos.no\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.kainos.no\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.kainos.no\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/2"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.kainos.no\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=168"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/www.kainos.no\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/168\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":354,"href":"https:\/\/www.kainos.no\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/168\/revisions\/354"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.kainos.no\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=168"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.kainos.no\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=168"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.kainos.no\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=168"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}